Studieguide. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klinisk Farmakologi og Terapi A Farmaceutuddannelsen, SDU. Kim Brøsen

Transkript

1 1. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studieguide Klinisk Farmakologi og Terapi A Farmaceutuddannelsen, SDU Kim Brøsen

2 Titel Studieguide Farmaceutuddannelsen Kursus: Klinisk Farmakologi og Terapi A (10 ECTS) Forfatter: Kim Brøsen Version 6.4 Dato september 2015 Klinisk Farmakolog og Terapi A (10 ECTS) Indhold: Om kurset... 3 Målsætning og krav... 3 Læringsmål for de enkelte blokke... 4 Form og forløb... 5 Undervisningssekretær... 6 Kursusbestyrer... 6 Blokansvarlige... 6 Lærebøger Bogindkøb Blok/Ugeplaner... 7 Blok 1A: Hjerte og kredsløb... 7 Blok 2A: Endokrinologi Blok 3A: Psykiske sygdomme (inkl. compliance) Blok 4A: Nervesystemet og sanseapparatet Blok 5A: Reproduktion og kvindesygdomme Blok 6A: Pædiatri og genetik Eksamen Appendix 1... Kontaktoplysninger Studerende

3 1. Om kurset Målsætning og krav Målsætning: At give de studerende tilstrækkelig viden om de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau til at kunne forklare, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau. At give den studerende en indføring i patofysiologi og rationel lægemiddelbehandling ved de almindeligste sygdomme. At give de studerende indgående kendskab til farmakologien for de lægemidler som anvendes ved disse sygdomme og indblik i anvendelse af lægemidler i klinisk praksis. Emneoversigt o Hjerte og kredsløbssygdomme o Endokrinologi o Psykiatriske lidelser o Neurologi og sanseapparatet o Reproduktion o Pædiatri Målbeskrivelse Viden og forståelse: Indgående kendskab til de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem at kunne forstå, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau. En grundig og opdateret viden om lægemidlers virkningsmekanismer på cellulært niveau og organniveau, vigtige bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og toksiske virkninger. Viden om lægemidlers farmakokinetik der hvor det har betydning for præparatvalg, dosering, interaktioner og terapistyring. Kendskab til de vigtigste farmaka inden for de forskellige terapigrupper til af de almindeligste sygdomme. Grundig og opdateret viden om rationel farmakoterapi ved de almindeligste sygdomme dvs. de 5-6 sygdomme, som dominerer de enkelte emner, herunder indgående kendskab til præparatvalg, terapistyring, komplikationer relateret til lægemiddelbehandling og patientinformation. Kendskab til diagnose og sygdomspræsentation på klinisk niveau for de almindeligste sygdomme og kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling. Færdigheder Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne: redegøre for de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem at forklare, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau. 3

4 Beskrive, klassificere og fortolke patofysiologiske mekanismer for de vigtigste sygdommes og demonstrere kendskab til diagnoser og sygdomspræsentation på klinisk niveau. beskrive, klassificere og fortolke lægemidlers virkninger og virkningsmekanismer på cellulært niveau, på organniveau og på hele organismen ved behandling af de almindeligste sygdomme. beskrive og klassificere lægemidlers bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og toksiske virkninger og bedømme betydningen af disse. Redegøre for om rationel farmakoterapi ved de almindeligste sygdomme dvs. herunder at demonstrere kendskab til præparatvalg, terapistyring, komplikationer relateret til lægemiddelbehandling og patientinformation. demonstrere kendskab til diagnoser og sygdomspræsentation på klinisk niveau for de mest almindelige sygdomme, og kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling. Kompetencer med et farmakologisk teoretisk udgangspunkt kunne vurdere og diskutere lægemidler i relation til behandling af patienter På baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt kunne vurdere den farmakologiske behandling på individ- og gruppeniveau. Indgå i tværfaglig dialog ved farmakologisk behandling af patienter Med baggrund i teoretisk og metodisk viden tilegnet i faget suppleret med indhentning af tilgængelig viden kunne redegøre for og vurdere den farmakologiske behandling ved mere specialiserede sygdomme Forudsætninger Følger forudsætninger for optag på kandidaten. Læringsmål for de enkelte blokke Se beskrivelse i de afsnittet for de enkelte blokke. Følgende begreber anvendes i beskrivelser og herved forstås: Beskrive: En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende tegninger. Definere: En kort beskrivelse af begrebets eller strukturens væsentligste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. Gør rede for: En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter detaljeret gennemgang af emnet fx vil Redegøre for en lægemiddelgruppe indebærer helt generelt en omtale af gruppens farmakodynamik inkl. det molekylære angrebspunkt og virkningsmekanisme, farmakologiske virkninger på celle-, organ- og helkropsniveau. Endvidere en omtale af farmakokinetik, vigtigste interaktioner og administrationsformer. Hertil kommer en gennemgang af indikationer og vigtigste bivirkninger samt kontraindikationer. Der kræves ikke kendskab til kemiske formler. Medmindre andet er specificeret som i ovenstående eksempler, så kræves der ikke kendskab til de enkelte præparater inden for gruppen. 4

5 Karakterisere/ kendskab til: En kort angivelse af de hovedtræk, som kendetegner f.eks. Diagnosticering og symptomatologi af en sygdom. Klassificere, bl.a. gruppere lægemidler i kategorier eller klasser. Form og forløb Kurset er inddelt i 2x6 blokke som hver dækker et medicinsk speciale og består i alt af 89 lektioner. Hver blok, har en varighed af 1-2 uger og undervisningen består af forelæsninger hvor molekylær/cellulær patofysiologi, farmakologi og klinisk patofysiologi og rationel farmakoterapi for de almindeligste sygdomme indenfor specialet vil blive præsenteret: Blokken vil indeholde 1 time med patientpræsentation/procedure-demonstration eller casebaseret undervisning. Forelæsninger om den kliniske farmaceuts rolle relateret til det enkelte speciale vil blive præsenteret for udvalgte specialer. I hver blok vil de studerende blive præsenteret for en opgave med patient-cases til selvstudium. Blokken afsluttes med 1-2 klassetimer med opgavegennemgang. BLOK A (1-6) 94t 1A: Hjerte og kredsløb 22t 2A: Endokrinologi 13t 3A: Psykiatri 15t 4A: Neurologi og sanseapparatet 21 t 5A: Reproduktion og kvindesygdomme 13t 6A: Pædiatri 10t Patientpræsentation/casebaseret undervisning I hver blok vil der være 1-3 timer med besøg på en afdeling med præsentation af patient eller procedure relateret til den farmakologiske behandling. Patienten kan også medbringes til undervisningslokalet eller præsenteres ved en videooptagelse. Evt. arrangeres det sådan at de studerende optager (medicin)anamnese. Selvstudium og klasseundervisning. Ved forelæsninger eller på e-learn præsenteres 1-2 teoretiske patientcases som oplæg til selvstudium og til gennemgang ved klasseundervisningen. 2 studerende præsenterer hver en patient-case. Efterfølgende diskussion og gennemgang i plenum. Opgaven kan f.eks. bestå af beskrivelse af hoveddiagnoser i relation til specialet og hovedprincippet i rationel behandling og med forslag til optimering af patientens medicinering med hensyn til compliance, interaktioner og mv. Specielt til underviserne i klinisk patofysiologi og farmakoterapi: Den primære fokus i din undervisning skal være de udfordringer du møder omkring lægemiddelbehandlingen i din kliniske hverdag dvs.: Farmakologiske behandlingsstrategier Behandlingsmål Effektmonitorering/terapistyring af lægemiddelanvendelsen Komplikationer ved de anvendte lægemidler: interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. 5

6 Metoder til håndteringer af relevante lægemiddelproblemer Relevant patientinformation Prisforskelle, hvor det er relevant Det skal tilstræbes at mindst halvdelen af undervisningstiden omhandler disse emner. Sygdommens patofysiologi og diagnostik er sekundært stof og skal kun præsenteret i det omfang det er nødvendigt for at tilegne sig det øvrige stof eller hvor det ikke tidligere er blevet gennemgået. Undervisningssekretær Kirsten Anette Jensen, IST Klinisk Farmakologi, Winsløwparken 19, 2. sal Tlf ; kajensen@health.sdu.dk Træffes dagligt mellem kl Kursusbestyrer Kim Brøsen, IST Klinisk Farmakologi Tlf , kbrosen@health.sdu.dk Træffes efter aftale Blokansvarlige Blok ansvarlige for: Patofysiologi: Farmakologi: Farmakoterapi: Blok 1A: Blok 2A: Blok 3A: Blok 4A: Blok 5A: Blok 6A: Louise Helskov Jørgensen Kim Brøsen 6 blokbestyrere Jess Lambrechtsen, Kardiologisk Afdeling, Svendborg Dorte Møller Jensen, klinisk lektor, Endokrinologisk afd.m, OUH Keld Andersen, professor, Voksenpsykiatri Klinisk Institut, OUH Jakob Vormstrup Holbech, afd. Læge/phd.stud, Afd. N, OUH Vibeke Rasch, Gynækologi og obstetrik, KI, OUH Mette Neland, afd. H, OUH Lærebøger Bogindkøb Basal og Klinisk Farmakologi., K. Brøsen & U. Simonsen, J.P. Kampmann & Steffen Thirstrup. 5. udgave FADL s Forlag. Green JR and Harris D. Pathology and Therapeutics for Pharmacists 3.ed.. Pharmaceutical Press 2008 (Alternative Walker R, Whittlesea C. Clinical Pharmacy and Therapeutics 5.ed. Churchill Livingstone 2012) 6

7 Laboratorieundersøgelser. Hippe E, Jørgensen NB, Kjærsgaard E. 4. udg FADL s forlag eller Fahmy P, Knudsen TB. Blodprøver Munksgaard Blok/Ugeplaner Blok 1A: Hjerte og kredsløb Molekylær/cellulær patofysiologi (M), Louise Helskov Jørgensen Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Jess Lambrechtsen Farmakologi (F), Kim Brøsen Intro til Klinisk Farmaci, kandidat 5 lektioner 9 lektioner 4 lektioner 2 lektioner Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn se under undervisere Emne Dato/tid Lokale Under Fag omr. Introduktion til kandidatstudiet (2) Mandag kl Introduktion til kandidatstudiet Mandag kl F Medicingennemgang I Tirsdag F Medicingennemgang II Tirsdag M Introduktion til molekylær/cellulær Tirsdag patofysiologi, generel (2) kl M Introduktion til molekylær/cellulær Tirsdag patofysiologi, generel kl F Antithrombotika (2) Tirsdag kl F Antithrombotika, artikelbaseret undervisning Onsdag M Hæmodynamisk betingede tilstande:ødem, Onsdag trombose, blødning, shock (1) kl M Hjertesvigt (1) Onsdag kl M Aterosklerose (1) Onsdag kl K Arytmier (1) Torsdag K Kronisk hjerteinsufficiens (1) Torsdag K Hypertension (1) Torsdag kl K Venøse thromboser (1) Torsdag kl K Patientpræsentation/casebaseret undervisning (1) Torsdag kl viser * KB/LAA KB/LAA AP AP LHJ LHJ JR PDA NLC NLC JS MKR MKR JL JL JL 7

8 K Lipid forstyrrelser (1) Fredag K Akut iskæmisk hjertesygdom (1) Fredag K Studenteraktiverende opgaver (2) Fredag kl K Studenteraktiverende opgaver Fredag kl KE KE KE KE Læringsmål patofysiologi: Have forståelse for sammenhænge mellem variation på gen-niveau, proteinniveau, celle-niveau, vævs-niveau og variation på klinisk niveau. Redegøre for hæmodynamisk betingede tilstande som ødem, trombose, blødning og shock. Demonstrere kendskab til patofysiologi for hypertension, akut og kronisk iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens, lipidforstyrrelser, hjerterytmeforstyrrelser (arytmier) og venøse tromboser. Beskrive diagnostik for ovennævnte sygdomme. Have kendskab til epidemiologi og symptomatologi ved hypertension, akut og kronisk iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens, lipidforstyrrelser, hjerterytmeforstyrrelser (arytmier) og venøse thromboser. Læringsmål farmakologi: Have kendskab til trombogenesen med særligt henblik på de molekylære angrebspunkter for lægemidler, der påvirker trombocytfasen og koagulationsfasen Have kendskab til inddelingen af trombocytfunktionshæmmere samt virkningsmekanismen af de enkelte præparattyper Have kendskab til inddelingen af antikoagulantia I forbindelse med do.: Redegøre for heparin og warfarin og dabigatran? Læringsmål rationel farmakoterapi: Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive diverse metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne. Anbefalet litteratur: Patofysiologi Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chap 2 Major pathological processes in disease s , 37-43, Chap 4 Cardiovascular system , , , , ,265, Artikel med oversigt over molekylær patofysiologi. Farmakologi. Basal og klinisk farmakologi Kapitel 25. Antitrombotisk behandling 8

9 Basal og klinisk farmakologi Kapitel 27. Antitrombotisk behandling Rationel Farmakoterapi Basal og klinisk farmakologi Kapitel 20 Midler til behandling af dyslipidæmi Kapitel 21 Antihypertensiva Basal og klinisk farmakologi Kapitel 21 Midler til behandling af dyslipidæmi Kapitel 23 Antihypertensiva Pathology and Therapeutics for Pharmacists.2008 Chap 4 Cardiovascular system: (alt. Basal og klinisk farmakologi ), , , Chap 11 Haematologi s Rationel Farmakoterapi 2010 nr. 2, Profylakse mod venøs thromboemboli Rationel Farmakoterapi 2010 nr. 1, Kronisk hjerteinsufficiens Rationel Farmakoterapi 2009 nr. 1, Dyb venøs trombose, epidemiologi, diagnose og behandling Rationel Farmakoterapi nr Kronisk stabil angina pectoris Hypertensio arterialis behandlingsvejledning, Dansk Hypertensionsselskab (supplerende) Guidelines fra kardiologisk selskab (Forudsættes læst indenfor de berørte områder) IRS fra maj 2013 mht: Antitrombotisk behandling ved atrieflimren Undervisere: AP: Anton Pottegård, Farmaceut, ph.d.-studerende ISTKlinisk Farmakologi Apottegaard@health.sdu.dk PDA: Per Damkier, overlæge, IST, Klinisk Farmakologi pdamkier@health.sdu.dk LHJ: Louise Helskov Jørgensen LHJorgensen@health.sdu.dk NLC: Nicolaj Lyhne Christensen nicolajlyhne@hotmail.com JS: JL: Jeeva Sellathurai jsellathurai@health.sdu.dk Jess Lambrechtsen, klinisk lektor, Institut for RSF, Svendborg sygehus jess.lambrechtsen@shf.regionsyddanmark.dk MKR: Mogens Kjær Andersen, overlæge Svendborg Sygehus, Lektor Klinisk Institut mogens.kjaer.andersen@rsyd.dk KE: JR: Kenneth Egstrup, professor dr.med., Institut for RSF, Svendborg sygehus kenneth.egstrup@shf.regionsyddanmark.dk Jette Rahte, Cand med. Reservelæge IST, Klinisk Farmakologi 9

10 Blok 2A: Endokrinologi Molekylær/cellulær patofysiologi (M), Louise Helskov Jørgensen Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Dorte Møller Jensen Farmakologi (F), Kim Brøsen 3 lektioner 6 lektioner 3 lektioner Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn se under undervisere Emne Dato/tid Lokale Under Fag omr. M Adrenokortikal hyperfunktion, herunder Cushing (1) Mandag M Hypofysedysfunktion (1) Mandag kl F Antidiabetika (1) Mandag kl M Diabetisk karsygdom (1) Mandag kl K Diabetes type 1 og 2 (1) Tirsdag kl K Thyroideasygdomme og midler (1) Tirsdag kl K Osteoporose (1) Tirsdag kl F Osteoporosemidler (1) Tirsdag kl F Glucocorticoider (1) Tirsdag kl K Patientpræsentation/casebaseret Torsdag undervisning (1) kl K Studenteraktiverende opgaver (2) Torsdag kl Gennemgang af eksamensopgaver Torsdag kl viser * MLA MLA TBS LMR TBO/DMJ SB PH MH PDA PH TBO/DMJ AP/TBS Læringsmål, patofysiologi: Redegøre for patofysiologien ved hormonelt betingede sygdomme, specielt type1 og type 2 diabetes, hypo- og hyperthyreose, hypofysesygdomme, osteoporose og adrenokortikal hyperfunktion. Demonstrere kendskab til diagnosticering og symptomatologi ved ovennævnte tilstande. Redegøre for ætiologi og epidemiologi ved diabetes. Have kendskab til langtidskonsekvenserne for samfundet og den enkelte patient ved diabetes og osteoporose. Læringsmål, farmakologi: Redegøre for glukokortikoider Have kendskab til inddelingen af lægemidler til behandling af hyperglykæmi ved diabetes mellitus Redegøre for insulin som lægemiddel Redegøre for orale antidiabetika 10

11 Have kendskab til inddelingen og virkningsmekanismer af lægemidler ved osteoporose Læringsmål rationel farmakoterapi: Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme herunder supplerende antihypertensiv, lipidsænkende og antitrombotisk behandling ved diabetes og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive diverse metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne. Anbefalet litteratur: Patofysiologi og farmakoterapi Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chap 9 Endocrine system s Chap 13 Skin diseases 826, 835 Artikel om hypofysesygdomme, osteoporose, Mb Cushing. Diabetes og Hjertesygdom (Rapport fra Dansk Kardiologisk Selskab og Dansk Endokrinologisk Selskab) s (e-learn) Løgstrup et al. Hypertension og Diabetes Mellitus Ugeskrift for Læger 2009,24: (e-learn) Nathan et al. Diabetes Care 2009; 32: (e-learn) Instruksbog Thyreoidea, Endokrinologisk afd. M. Odense Universitetshospital. (udvalgte afsnit) (supplerende) Vejledning til udredning og behandling af osteoporose. Dansk Knoglemedicinsk selskab (udvalgte afsnit 4-9,11-23) (supplerende) Farmakologi Basal og klinisk farmakologi Kapitel 28. Glandula Thyreoidea og lægemidler ved stofskiftesygdomme. Kapitel 29. Midler ved sygdomme i hypothalamus og hypofyse- binyrebarksteroider og androgener. Kapitel 30. Midler ved calcium- og knoglemetaboliske sygdomme. Kapitel 31. Behandling af hyperglykæmi ved diabetes mellitus. Basal og klinisk farmakologi Kapitel 31. Glandula Thyreoidea og lægemidler ved stofskiftesygdomme. Kapitel 32. Midler ved sygdomme i hypothalamus og hypofyse- binyrebarksteroider og androgener. Kapitel 33. Midler ved kalcium- og knoglemetaboliske sygdomme. Kapitel 34. Behandling af hyperglykæmi ved diabetes mellitus. 11

12 Undervisere: DMJ: Dorte Møller Jensen, klinisk lektor, Endokrinologisk afd. M, OUH PH: Pernille Hermann, klinisk lektor, IRS, afd. M, OUH TBO: Thomas Bastholm Olesen, Ph.d. stud., Endokrinologi, Klinisk Institut OUH SB: Steen Bonnema, klinisk lektor, Endokrinologisk afd. M, OUH PDA: Per Damkier, overlæge, IST, Klinisk Farmakologi TBS: Tore Bjerregaard Stage, cand.pharm. ph.d.stud. IST, Klinisk Farmakologi MLA: Magda Lambaa Altinok, læge, ph.d. stud., Endokrinologisk afd. M, OUH LMR: Lars Melholt Rasmussen MH: Maja Hellfritzsch, Cand.med. ph.d. stud., IST, Klinisk Farmakologi 12

13 Blok 3A: Psykiske sygdomme (inkl. compliance) Patofysiologi (P), Louise Helskov Jørgensen Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Keld Andersen Farmakologi (F), Kim Brøsen 2 lektioner 7 lektioner 6 lektioner Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn se under undervisere Emne Dato/tid Lokale Under Fag omr. P Biologisk psykiatri* (2) Fredag kl P Biologisk psykiatri* Fredag F Medicin compliance (1) Fredag kl F F Serotonin, antidepressiva og stemningsstabiliserende lægemidler (2) Serotonin, antidepressiva og stemningsstabiliserende lægemidler Mandag kl Mandag K Affektive lidelser (2) Mandag kl K Affektive lidelser Mandag kl F GABA og hypnotika/anxiolytika (1) Tirsdag kl F Dopamin og antipsykotika (2) Tirsdag kl F Dopamin og antipsykotika Tirsdag kl K Skizofreni (1) Tirsdag kl K Angst- og søvnsygdomme (1) Tirsdag kl K Patientpræsentation/casebaseret Onsdag undervisning (1) K Studenteraktiverende opgaver (2) Onsdag kl viser * KA KA ABA KB KB KA KA KB KB KB KA KA KA KA * Psykiske sygdomme forklares ved biologiske forhold i hjernen. Karakteristiske symptomer som fx depression, angst, hallucinationer og vrangforestillinger ses som udtryk for biokemisk-fysiologiske forstyrrelser i hjernen. Disse kan skyldes nedsat funktion af signalstoffer (neurotransmittere) som serotonin eller dopamin eller abnorm elektrisk aktivitet, eller de kan skyldes ændring af hjernens struktur (fx følger af hjerneblodpropper). 13

14 Læringsmål: Redegøre for patofysiologien og biokemiske forstyrrelser i hjernen ved affektive lidelser og skizofreni. Have kendskab til hyppighed, diagnostik og symptompræsentation ved affektive lidelser skizofreni og angst- og søvnsygdomme. Have kendskab til udviklingen af psykisk sygdom hos den enkelte patient. Læringsmål i farmakologi: Redegøre for serotonin, dopamin og GABA Redegøre for antidepressiva, stemningsstabiliserende lægemidler, antipsykotika, anxiolytika og hypnotika Redegøre for medicin compliance Læringsmål rationel farmakoterapi: Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive diverse metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne. Anbefalet litteratur Patofysiologi og farmakoterapi Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chap 6 Central nervous system s Farmakologi Basal og klinisk farmakologi Kap 9, Dopamintransmission og -receptorer Kap10, Serotonintransmission og receptorer. Kap14, GABA-/ benzodiazepinreceptorer. Kap 42, Psykofarmakologi. Kap 43, Anxiolytika. Kap 44, Antipsykotika Kap 45, Antidepressive midler og deres kliniske anvendelse. Kap 46, Antiepileptika Basal og klinisk farmakologi Kap 9, Dopamintransmission og -receptorer Kap10, Serotonintransmission og receptorer. Kap15, GABA-/ benzodiazepinreceptorer. Kap 45, Psykofarmakologi. Kap 46, Anxiolytika. Kap 47, Antipsykotika Kap 48, Antidepressive midler og deres kliniske anvendelse. Kap 51, Antiepileptika Lindberg MJ, Andersen SE, Christensen HR, Kampmann JP. Komplians ved behandling med lægemidler. Ugeskr Laeger May 26;170(22): Undervisere: KA: Kjeld Andersen, professor, Voksenpsykiatri Klinisk Institut, OUH kjeld.andersen@rsyd.dk KB: Kim Brøsen, professor, IST, Klinisk Farmakologi kbrosen@health.sdu.dk ABA : Anna Birna Almarsdottir, professor, IST, Klinisk Farmakologi abalmars@health.sdu.dk 14

15 Blok 4A: Nervesystemet og sanseapparatet Molekylær/cellulær patofysiologi (M), Louise Helskov Jørgensen Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Jakob Vormstrup Holbech Farmakologi (F), Kim Brøsen 3 lektioner 10 lektioner 8 lektioner Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn se under undervisere Emne Dato/tid Lokale Under Fag omr. M Forhøjet intrakranielt tryk (blødning, traume, osmotisk ubalance) (1) M Smerte (1) Onsdag kl Onsdag kl K Neuropatisk smerte (1) Onsdag kl F Svage og stærke analgetika (2) Fredag F Svage og stærke analgetika Fredag M Neurodegenerative sygdomme (1) Mandag K Apopleksi (2) Mandag K Apopleksi Mandag kl K Alzheimer sygdom (1) Mandag kl F Medicingennemgang på akutafsnit Tirsdag F Lægemidler ved generel anæstesi (1) Tirsdag F Lokalanalgetika (1) Tirsdag kl K Epilepsi (1) Tirsdag kl K Hovedpine (1) Tirsdag kl F Migrænemidler (1) Onsdag K Parkinsons sygdom + farmakologi (1) Onsdag F Antiepileptika (1) Onsdag kl K Patientpræsentation/casebaseret Onsdag undervisning (1) kl K Studenteraktiverende opgaver (2) Onsdag kl Gennemgang af eksamensopgaver Onsdag kl viser * FRP JVH JVH PDA PDA MWN CM CM LW TG TGH TGH CB DB MH JVH TBS JVH/HBJ JVH/HBJ TBS/AP 15

16 Læringsmål: Redegøre for patofysiologien ved forhøjet intrakranielt tryk. Redegøre for patofysiologien ved smerte. Demonstrere kendskab til patofysiologi for neurodegenerative sygdomme, apopleksi, epilepsi, Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, og de almindeligste hovedpineformer, migræne og neuropatiske smerteformer. Have kendskab til ætiologi ved hovedpine, forhøjet intrakranielt tryk og Alzheimer. Kende epidemiologien ved hovedpine og Alzheimer. Have kendskab til diagnosticering og symptomatologi ved forhøjet intrakranielt tryk, neurodegenerative sygdomme, apopleksi, Alzheimers sygdom, epilepsi, Parkinsons sygdom, og de almindeligste hovedpineformer og neuropatiske smerteformer. Læringsmål farmakologi: Have kendskab til præmedicin før narkose Kendskab til inddeling, virkningsmekanisme og bivirkninger af inhalationsanæstetika, neuromuskulært blokkerende stoffer og lokalanalgetika Have kendskab til inddeling af analgetika Kunne redegøre for opioider, acetylsalicylsyre, NSAIDs og paracetamol Kunne redegøre for triptaner Have kendskab til inddelingen af antiepileptika Kunne redegøre for karbamazepin Have kendskab til inddelingen af anti-parkinsonmidler Kunne redegøre for MAO-B hæmmer og levodopa Læringsmål rationel farmakoterapi: Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive diverse metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne. Anbefalet litteratur: Patofysiologi Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chap 6 Central nervous system: s , , Chap 7 Pain and its treatment s , Artikler om Alzheimer, apopleksi forhøjet, intrakranielt tryk Farmakologi Basal og klinisk farmakolog Kapitel 37. Analgetika. Kapitel 38. Migræne Kapitel 39 Generel anæstesi. Kapitel 40 Lokal analgetika. Kaptitel 41 Neuromuskulært blokerende stoffer. Kapitel 48 Antireumatika, NSAID Kapitel 49. Antiepileptika. 16

17 Basal og klinisk farmakolog Kapitel 40. Analgetika. Kapitel 41. Migræne Kapitel 42 Generel anæstesi. Kapitel 43 Lokal analgetika. Kaptitel 44 Neuromuskulært blokerende stoffer. Kapitel 50 Antireumatika, NSAID 598. Kapitel 51 Antiepileptika. Rationel Farmakoterapi Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chap 6, Central Nervous System: , Chap 7 Pain and its treatment Basal og klinisk farmakolog Kapitel 50. Lægemidler til behandling af parkinsonisme og tremor. Basal og klinisk farmakolog Kapitel?. Lægemidler til behandling af parkinsonisme og tremor. Rationel Farmakoterapi 2011 nr. 5. Medicin-induceret Hovedpine Artikel om behandlingsstrategi ved apopleksi + akut og sekundær profylakse Demens Midler mod demens Undervisere: FRP: Frantz Rom Poulsen frantz.r.poulsen@rsyd.dk MWN: Martin Wirenfeldt Nielsen martin.nielsen@rsyd.dk CB: DB: CM: LW: JVH: TG : Christoffer Beir, overlæge afd. N, OUH Christoph.Beier@rsyd.dk Dagmar Beir, overlæge afd. N, OUH Dagmar.Beier@rsyd.dk Charlotte Madsen, Charlotte.Milholdt.Madsen@rsyd.dk Lene Wermuth, Lene.Wermuth@rsyd.dk Jakob Vormstrup Holbech, Phd. Stud. Afd. Læge, Afd. N, OUH jakob.holbech@rsyd.dk Trine Graabæk Hansen, Cand. Farm. Phd. stud. IST, SDU tgraabaek@health.sdu.dk TGA: Tom Giedsing Hansen, overlæge, Anæstesi A, OUH tomghansen@dadlnet.dk PDA: Per Damkier, overlæge, IST, Klinisk Farmakologi pdamkier@health.sdu.dk 17

18 TBS: HBJ: MH: Tore Bjerregaard Stage, cand.pharm. ph.d.stud. IST, Klinisk Farmakologi Henrik Boye Jensen, Maja Hellfritzsch, Cand.med. ph.d. stud., IST, Klinisk Farmakologi Blok 5A: Reproduktion og kvindesygdomme Molekylær/cellulær patofysiologi (M), Louise Helskov Jørgensen 3 lektioner Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Vibeke Rasch 6 lektioner Farmakologi (F), Kim Brøsen 4 lektioner Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn se under undervisere Emne Dato/tid Lokale Under Fag omr. M Graviditet og amning (1) Torsdag kl F Hormonel contraception (1) Torsdag kl F Farmakologisk behandling under graviditet Torsdag og amning kl M Infertilitet (1) Torsdag kl K Fertilitetsbehandling kvinder (1) Torsdag kl M Det dysfunktionelle endometrium (1) Mandag K Menopause hormonbehandling inkl. Farmakologi (1) Mandag K Erektil dysfunktion inkl. Lægemidler (1) Mandag kl F Farmakologisk behandling under graviditet Mandag og amning (1) kl F Casebaseret undervisning: graviditet og Mandag amning (1) kl K Urin inkontinens inkl. medicinsk behandling Tirsdag (1) kl K Studenteraktiverende opgaver (2) Tirsdag kl viser * LS TBS PDA LS LS MM KRP JF PDA PDA VR UZ Læringsmål patofysiologi: Redegøre for de fysiologiske og patofysiologiske forandringer ved graviditet, amning, menstruationscyklus og dysfunktionelle tilstande i endometriet. Have kendskab til patofysiologien ved kvindelig og mandlig infertilitet. Have kendskab til fysiologi og patofysiologi ved menopause. 18

19 Demonstrere kendskab til diagnosticering ved abnormt forløbende graviditet, uregelmæssig menstruationscyklus, klimakterielle gener, erektil dysfunktion og infertilitet. Have kendskab til den vigtigste symptomatologi og behandlingsprincipper ved abnormt forløbende graviditet, uregelmæssig menstruationscyklus, klimakterielle gener, erektil dysfunktion og infertilitet. Læringsmål, farmakologi: Kunne redegøre for orale antikontraceptiva og for principperne for anvendelse af lægemidler til gravide og ammende Kunne redegøre for midler til erektil dysfunktion Kendskab til inddeling, virkningsmekanisme, indikationer for anden hormonbehandling af kvinder Angive de vigtigste faktorer af betydning for lægemidlers uønskede fosterpåvirkning Redegøre for de vigtigste faktorer af betydning for udskillelse af lægemidler i brystmælk herunder RVD - begrebet Redegøre for de generelle principper for risikovurdering ved anvendelse af lægemidler til gravide og amning Læringsmål rationel farmakoterapi: Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive diverse metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne. Anbefalet litteratur: Patofysiologi Se Black Board Farmakologi Basal og klinisk farmakolog Kapitel 33. Lægemidler inden for gynækologi og obstetrik. Kapitel 34. Urinvejens farmakologi s Kapitel 69. Lægemidler, graviditet og amning Basal og klinisk farmakolog Kapitel 36. Lægemidler inden for gynækologi og obstetrik. Kapitel 37. Urinvejens farmakologi. Kapitel 70. Lægemidler, graviditet og amning Rationel Farmakoterapi Chapple CR, Khullar V, Gabriel Z, Muston D, Bitoun CE, Weinstein D. The effects of antimuscarinic treatments in overactive bladder: an update of a systematic review and meta-analysis. Eur Urol Sep;54(3): Se endv. Black Board eller kopi af: Walker R, Whittlesea C. Clinical Pharmacy and Therapeutics 5.ed. Churchill Livingstone 2011: 19

20 Chapter 45 Menstrual cycle disorders Chapter 46 Menopause Eller artikler Undervisere: LS: VR: MM: JF: Louise Svenstrup, Klinisk Inst. OUH Vibeke Rasch, professor, Gynækologi og Obst., Klinisk Inst. OUH Mette Mathiesen, Jens Fedder, Klinisk Inst. OUH KRP: Kresten Rubeck Petersen, overlæge, Gynækologisk-obstetrisk afd. D, OUH TBS: UZ: Tore Bjerregaard Stage, cand.pharm. ph.d.stud. IST, Klinisk Farmakologi Ulla Bonde Van Zwol, Klinisk Inst. OUH 20

21 Blok 6A: Pædiatri og genetik Molekylær/cellulær patofysiologi (M), Louise Helskov Jørgensen Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Mette Neland Farmakologi (F), Kim Brøsen 2 lektioner 7 lektioner 1 lektioner Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn se under undervisere Emne Dato/tid Lokale Under Fag omr. F Pædiatrisk farmakoterapi (1) Onsdag K Vækst og endokrinologi Onsdag K Patientpræsentation/casebaseret Onsdag undervisning diabetes mellitus hos kl børn(1) M Det nyfødte barn (1) Onsdag kl K Astma hos børn (1) Onsdag kl K Infektion hos børn (1) Torsdag K ADHD + farmakologi (1) Torsdag M Mendelsk nedarvede sygdomme (single Torsdag gen defekt) cystisk fibrose (1) kl K Studenteraktiverende opgaver (2) Epilepsi Torsdag og medicineringsfejl hos børn kl F Gennemgang af eksamensopgaver Torsdag kl viser * PDA DH DH HTC LA NF XX JKK NF AP/TBS Læringsmål patofysiologi: Redegøre for arveligheden ved cystisk fibrose som eksempel på Mendelsk nedarvet sygdom Have kendskab til patofysiologiske mekanismer hos det præmature barn. Have kendskab til patofysiologien, symptomatologien og diagnosticering af astma hos børn. Have kendskab til patofysiologien, symptomatologien og diagnosticering af ADHD hos børn. Have kendskab til de vigtigste infektioner hos børn. Læringsmål, farmakologi: Redegøre for principperne for anvendelse af lægemidler til børn Kunne redegøre for methylphenidat Redegøre for de vigtigste faktorer af betydning ved anvendelse af lægemidler til børn herunder dosisjustering Beskrive diverse metoder til håndtering af problemer relateret til anvendelse af lægemidler hos børn. Læringsmål rationel farmakoterapi: 21

22 Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for ADHD sygdomme og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen ADHD. Beskrive metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer ved ADHD. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne. Anbefalet litteratur: Patofysiologi og rationel farmakoterapi Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chap 5 Respiratory diseases s , , Chap 8 Infection and antimicrobial therapy s , , Artikel om ADHD hos børn Artikel om infektioner hos børn. Farmakologi Basal og klinisk farmakolog Kapitel 70. Pædiatrisk farmakologi. Kap 47 Psykofarmakologisk behandling af børn. Basal og klinisk farmakolog Kapitel 71. Pædiatrisk farmakologi. Kap 49 Psykofarmakologisk behandling af børn. Undervisere: JKK: Janne Kudsk Klitgaard jkklitgaard@health.sdu.dk HTC: Henrik Christesen, klinisk professor, pædiatri, OUH Henrik.Christesen@rsyd.dk MN : NF: LA: NB: DH: Mette Neland, Mette.Neland@rsyd.dk Niels Fisker, 1. reservelæge, Ph.d., afd. H, OUH Niels.fisker@rsyd.dk Lone Agertoft, overlæge, Ph.d., lektor, afd. H, OUH Lone.agertoft@rsyd.dk Niels Bilenberg, overlæge prof., Børne- og ungdomspsykiatri, KI/SDU niels.bilenberg@rsyd.dk Dorte Hansen, overlæge, Ph.d., lektor, afd. H, OUH Dorte.hansen@rsyd.dk PDA: Per Damkier, overlæge, IST, Klinisk Farmakologi pdamkier@health.sdu.dk 22

23 3. Eksamen Skriftlig eksamen af 4 timer med ekstern censor. Eksamen er en digital stedprøve som indeholder essayopgaver og Multiple Choice Questions (MCQ). Ingen hjælpemidler er tilladt. Eksamen er en kombineret test af viden og færdigheder inden for klinisk farmakologi, human patofysiologi og rationel farmakoterapi, og indeholder problemorienterede opgaver med patienthistorier, hvor der blandt andet skal foretages en medicingennemgang. Vægtning af delspørgsmålene fremgår af opgavesættet (point). Som en vejledende norm skal halvdelen af de stillede spørgsmål være korrekt besvarede. Helhedsindtrykket vil dog indgå i bedømmelse og kan give anledning til op - eller nedjustering. I helhedsindtrykket indgår om studenten demonstrerer sikker kombination af patofysiologisk, farmakoterapeutisk og klinisk farmakologisk viden, og om der er en jævn pointfordeling i opgavesættet, eller om der er store udsving for til de enkelte delspørgsmål. Reeksamen afholdes i januar. Ved få tilmeldte kan eksamensformen ændres. Eksamen: uge 45, tirsdag den 3.11, kl Appendix 1... Kontaktoplysninger Studerende 23