Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram"

Transkript

1 Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 521 Offentligt Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram Sundhedsstyrelsen, maj 2007

2 Sammenfatning Børn vaccineres i dag mod 8 sygdomme i børnevaccinationsprogrammet. Når børnene er 3, 5 og 12 måneder gamle får de en kombinationsvaccine, der beskytter mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og meningitis forårsaget af den såkaldte Hib-bakterie. Senere vaccineres de mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Efter indførelse af Hib-vaccination i 1993 er den hyppigste årsag til meningitis (hjernehindebetændelse) hos mindre børn meningokokbakterien og pneumokokbakterien. Alvorlig sygdom forårsaget af pneumokokker er kendetegnet ved, at bakterien spredes i blodbanen og giver anledning til blodforgiftning (sepsis) og meningitis. Hos børn er risikoen for alvorlig sygdom størst, når de er under 2 år. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der i det danske børnevaccinationsprogam indføres vaccination mod sygdom forårsaget af pneumokokbakterien. Pneumokokvaccinen gives tre gange og kan gives, når børnene er 3, 5 og 12 måneder gamle, dvs. på samme tidspunkter de også i dag vaccineres. De to vacciner skal gives på separate indstikssteder. Sundhedsstyrelsen forventer, at vaccination kan forebygge omkring 50 tilfælde af alvorlig sygdom forårsaget af pneumokokker samt 1 dødsfald om året hos børn under 5 år. Endvidere forventes det, at vaccination af børn vil nedsætte smittespredningen af pneumokokker i hele befolkningen. Som følge heraf forventes, at vaccination yderligere kan forebygge omkring 150 tilfælde af alvorlig sygdom og 30 dødsfald, især blandt ældre mennesker. Denne indirekte effekt er dog mere usikker. Den tilgængelige vaccine til brug for børn under 2 år er meget effektiv mod de 7 typer af pneumokokbakterien, vaccinen dækker. De 7 typer er skyld i op mod 75% af alvorlige pneumokok-sygdomstilfælde hos børn under 2 år. Der vil således fortsat opstå tilfælde af sygdom forårsaget af pneumokokker, selvom vaccination indføres. Vaccination forventes at øge især antallet af feberreaktioner og dermed også antallet af feberkrampetilfælde samt lokalreaktioner. Alvorlige bivirkninger til vaccination er kun meget sjældent rapporteret. Det er vigtigt dels at følge vaccinationens virkning på alvorlig pneumokoksygdom i hele befolkningen dels at sikre, at den nye vaccine ikke indvirker negativt på det eksisterende program. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen enkelte forbedringer i den eksisterende sygdomsovervågning samt en nøje overvågning af alvorlig sygdom forårsaget både af de pneumokoktyper, vaccinen beskytter imod, og af øvrige typer af pneumokokker, hvis sammensætning vil kunne ændres over tid. Endelig anbefaler Sundhedsstyrelsen i en overgangsperiode, at der på kortest mulig tid gennemføres opstartsprogram for børn i alderen 4-11 måneder med tre vaccinationer og for børn i alderen måneder med to vaccinationer.

3 Indhold 1 Indledning 1 2 Hidtidige forløb 1 3 Sundhedsfaglig baggrund Alvorlig sygdom forårsaget af pneumokokker Forekomst af alvorlig pneumokoksygdom i Danmark Forventet effekt på alvorlig sygdom af et børnevaccinationsprogram Er nye pneumokokvacciner til børn under 2 år på vej? Mindre alvorlig sygdom forårsaget af pneumokokker Sundhedsøkonomi Vaccinebivirkninger 7 4 Særlige problemstillinger Negativ indvirkning på andre vacciner? Stigning i antal sygdomstilfælde forårsaget af andre pneumokoktyper? Er et 3-dosisprogram tilstrækkeligt? 10 5 Andre problemstillinger Opstartsprogram ( catch-up, indhentningsprogram) Bivirkninger Vaccinationstilslutning Fremskaffelse af vaccine 13 6 Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram 14 7 Opgaver Etablering af lovgrundlag Ændringer vedrørende sygdomsovervågning Overvågning af vaccinationstilslutning Fremskaffelse af vaccine Aftale om at udføre vaccination Information 15

4 1 Indledning Børn vaccineres i dag mod 8 sygdomme i børnevaccinationsprogrammet. Når børnene er 3, 5 og 12 måneder gamle får de en kombinationsvaccine, der beskytter mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og meningitis forårsaget af den såkaldte Hib-bakterie. Senere vaccineres de mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Efter indførelse af Hib-vaccination i 1993 er den hyppigste årsag til meningitis (hjernehindebetændelse) hos mindre børn meningokokbakterien og pneumokokbakterien. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der i det danske børnevaccinationsprogam indføres vaccination mod sygdom forårsaget af pneumokokbakterien baseret på nedenstående gennemgang af det sundhedsfaglige grundlag, herunder de særlige problemstillinger, der knytter sig til indførelse af pneumokokvaccination i et børnevaccinationsprogram. 2 Hidtidige forløb I 1996 blev en pneumokvaccine til personer fra 2 år og opefter godkendt. Denne vaccine beskytter mod 23 typer af pneumokokbakterien (dækker omkring 90% af alvorlige sygdomstilfælde). Vaccinen anbefales til personer, der er i særlig risiko for at få alvorlig sygdom forårsaget af pneumokokker. I en del år forud for godkendelsen blev vaccinen alene anvendt til personer, der havde fået fjernet milten, som er en særlig risikogruppe i forbindelse med pneumokoksygdom. Denne 23-valente vaccine anvendes fortsat, men kan ikke anvendes til børn under 2 år. Anbefalinger om denne vaccines anvendelse har igennem mange år været bragt i EPI-NYT, sidst 46/02. I 2001 blev godkendt en ny, såkaldt konjugeret pneumokokvaccine, der kan bruges til børn under 2 år. I samme år vurderede Sundhedsstyrelsens vaccinationsudvalg, at denne vaccine, der beskytter mod 7 typer af pneumokokbakterier, mest hensigtsmæssigt blev anvendt til børn med særlig risiko. Dansk Pædiatrisk Selskab har siden detaljeret disse retningslinier, og de har sidst været offentliggjort i EPI- NYT 11/07. Der blev i 2001 inden for de nærmeste år forventet godkendt en vaccine med en bredere dækning, hvilket ikke er sket. Endvidere blev rejst spørgsmålet, hvorvidt udbredt vaccination kunne ændre fordelingen af de forskellige typer af pneumokokbakterien med en mulig øget sygelighed af de pneumokoktyper, der ikke dækkes af vaccinen, til følge. Den nye pneumokokvaccine blev indført i børnevaccinationsprogrammet i USA i 2000 og de første rapporter om en reduktion i antallet af sygdomstilfælde ikke alene blandt de vaccinerede (direkte eller individuel effekt), men også blandt de Pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 1

5 uvaccinerede (indirekte effekt, herd immunity, flokbeskyttelse), kom i Denne indirekte effekt tilskrives, at den samlede forekomst i samfundet af de pneumokoktyper, der er i vaccinen, reduceres, når børnene vaccineres. Den indirekte effekt er antalsmæssigt størst blandt ældre, som har den højeste sygdomsforekomst. Disse iagttagelser er siden blevet konsolideret. Erfaringsgrundlaget, hvad angår bivirkningsspektrum og samspil med andre vacciner, er også blevet konsolideret. Endvidere begyndte der at komme dokumentation for, at man kunne opnå god beskyttelse med 3 vaccinationer (mod oprindeligt 4), hvilket ville gøre en evt. indpasning i det danske børnevaccinationsprogram mere enkel. Endelig har det vist sig, at strategien med at vaccinere særligt udsatte børn ikke har haft en påviselig effekt på den generelle forekomst af alvorlig pneumokoksygdom hos børn, hvilket dels skyldes, at mange i forvejen raske børn også rammes, dels at en risikostrategi ikke er så enkel at gennemføre, bl.a. fordi en del risici først erkendes i løbet af de første leveår. På ovenstående grundlag anmodede Sundhedsstyrelsen i februar 2006 Statens Serum Institut om et notat med argumenter for og imod indførelse af pneumokokvaccination med henblik på en fornyet drøftelse i Vaccinationsudvalget. Statens Serum Institut valgte i forståelse med Sundhedsstyrelsen at nedsætte en arbejdsgruppe, der har gået beslutningsgrundlaget for indførelse af den 7-valente vaccine igennem og også har inddraget kommende vacciner, der dækker flere undertyper af pneumokokbakterien (10- og 13-valente vacciner). Sundhedsstyrelsen modtog et omfattende notat fra Statens Serum Institut, som blev drøftet på møde i Vaccinationsudvalget den 26. september Drøftelserne førte til anmodning om uddybelse af enkelte problemstillinger fra Statens Serum Institut og oplysninger fra Lægemiddelstyrelsen vedrørende rapporterede bivirkninger. Næste møde i udvalget var den 1. december 2006, hvor udvalget konkluderede følgende: Der forligger nu tilstrækkelig sundhedsfaglig dokumentation for at indføre vaccination i børnevaccinationsprogrammet mod alvorlig sygdom forårsaget af pneumokokker. Hvis det indføres, anbefaler Vaccinationsudvalget, at der ved påbegyndelsen, udover rutinemæssig overvågning, er sikret 1) nøje overvågning af eventuel indvirkning på den i Danmark anvendte vaccine mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hib-sygdom samt 2) nøje overvågning af forekomsten af især de pneumokoktyper, der ikke vaccineres imod samt 3) overvågning af, at et 3-dosis program også under danske forhold er tilstrækkeligt. Sundhedsstyrelsen besluttede herefter at udarbejde et konkret forslag om indførelse af pneumokokvaccination og anmodede Statens Serum Institut om at forholde sig til en række detaljerede problemstillinger, bl.a. vedrørende overvågning, indpasning i det eksisterende program og fremskaffelse af vaccine samt Lægemiddelstyrelsen om at forholde sig til de to godkendte vacciner, der i givet fald skal gives på samme tidspunkter. Andre lande i Europa har inden for de seneste år også intensiveret overvejelserne vedrørende relevans for børnevaccinationsprogrammet. I løbet af 2006 er Pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 2

6 indførelse således sket i lande som Frankrig (juni, 4-dosis), Holland (juni, 4-dosis), Norge (juli, 3-dosis), Tyskland (juli, 4-dosis), Italien og Schweiz i de fleste regioner (3-dosis), Storbritanien (september, 3-dosis) samt i 2007 i Belgien (januar 2007, 3-dosis). Stockholms län har i marts 2007 besluttet at indføre vaccination 1. juli 2007 (3-dosis) Sundhedsstyrelsen har i marts 2007 indhentet oplysninger specielt vedrørende de første norske erfaringer, idet Norge som det første land i Norden indførte vaccination juli Sundhedsfaglig baggrund De sundhedsfaglige oplysninger i det følgende baserer sig først og fremmest på de indhentede oplysninger fra Statens Serum Institut. 3.1 Alvorlig sygdom forårsaget af pneumokokker Pneumokokker er det danske navn for en bakterieart, der på latin hedder Streptococcus pneumoniae. Pneumokokker findes i 90 undertyper (serotyper), der kan forekomme med forskellig hyppighed i forskellige lande. Fordelingen af undertyper kan også ændre sig over tid. Nogle undertyper giver oftere sygdom end andre og nogle er hyppigere i bestemte aldersgrupper end andre. Mange raske bærer pneumokokker i næse og svælg i perioder. Bærerhyppigheden er størst hos børn og navnlig hos dem, der passes i daginstitution samt hos voksne og ældre, der opholder sig sammen med mindre børn. Bakterierne kan spredes fra person til person ved nys, hoste eller ved direkte kontakt. Særlig udsat for at blive syge af pneumokokker er mindre børn og ældre samt personer, hvor den generelle modstandskraft er nedsat grundet sygdom eller immunsupprimerende behandling. Pneumokokker kan forårsage en række mindre samt mere alvorlige infektioner. Blandt de mindre alvorlige lidelser er akut mellemørebetændelse (akut otitis media), som pneumokokken er en af de hyppigste årsager til samt bihulebetændelse. Mere alvorlig er lungebetændelse, som pneumokokken også er en hyppig årsag til. De mest alvorlige infektioner er kendetegnet ved, at bakterien spredes i blodbanen og giver anledning til blodforgiftning (sepsis) og hjernehindebetændelse (meningitis), hvor pneumokokken er blandt de hyppigste bakterielle årsager. Disse mest alvorlige sygdomme kan også samlet betegnes som invasiv eller systemisk sygdom. I dette dokument bruges dog fortrinsvis betegnelsen alvorlig pneumokoksygdom. Især ved alvorlig pneumokoksygdom er der risiko for varige følger og dødsfald. Pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 3

7 I udlandet er forekomsten af resistente pneumokokker stigende. Resistens indebærer, at sygdom kan være vanskelig at behandle med gængse antibiotika. Vaccination forebygger også infektion med resistente pneumokokker. 3.2 Forekomst af alvorlig pneumokoksygdom i Danmark Den højeste forekomst af alvorlig sygdom forårsaget af pneumokokker er hos børn under 2 år samt hos ældre over 64 år. I aldersgruppen 2-4 år og i aldersgruppen år er en vis forhøjet risiko, hvorimod forekomsten i aldersgruppen 5-49 år er meget lav. Hos børn under 5 år forekommer i gennemsnit pr. år 86 tilfælde (hvoraf 68 er under 2 år) samt 2,2 dødsfald (hvoraf 2 er under 2 år). Ca.1/3 af tilfældene er meningitis. Omkring 2/3 af små børn, der får alvorlig pneumokoksygdom, var i forvejen raske. De 7 pneumokoktyper, som den aktuelle vaccine dækker, er i gennemsnit årsag til 64% af tilfældene, højest i aldersgruppen 6 måneder til 2 år, hvor vaccinen dækker ca. 75% af tilfældene. Hos personer fra 5 år og opefter forekommer i gennemsnit pr. år 1083 tilfælde (hvoraf 798 er 50 år eller derover) samt 199 dødsfald. Heraf skyldes 41% de 7 pneumokoktyper, som den aktuelle vaccine dækker. Kun pneumokokmeningitis er i dag anmeldelsespligtigt, hvorfor der forefindes mere detaljerede oplysninger herom end for anden alvorlig pneumokokinfektion, hvor oplysningerne stammer fra et frivilligt system, hvor laboratorier indsender bakterieisolater til Statens Serum Institut. En opgørelse af anmeldte tilfælde af pneumokokmeningitis over en 5-årig periode fra Statens Serum Institut viser, at 13% af børn under 5 år får varige følger, herunder høretab og hjerneskader, og at 7% dør. Dødeligheden ved meningitis er større end for de andre alvorlige sygdomstilstande. 3.3 Forventet effekt på alvorlig sygdom af et børnevaccinationsprogram Der er fortsat kun én pneumokokvaccine godkendt til brug for børn under 2 år i Danmark. Det drejer sig om Prevenar fra producenten Wyeth, der beskytter mod 7 pneumokoktyper. Pneumokokvaccinen til børn beskytter 97% mod alvorlig sygdom forårsaget af de 7 undertyper, der indgår i vaccinen. Varigheden af beskyttelsen hos den enkelte kendes ikke, men er mindst 2-3 år. Sundhedsstyrelsen påregner, at vaccination i børnevaccinationsprogrammet mindst beskytter børnene til de er over 4 år. Pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 4

8 Direkte effekt hos de vaccinerede børn Statens Serum Instituts opgørelser over pneumokoktyper og forekomsten af alvorlig pneumokoksygdom har vist, at vaccination med den 7-valente vaccine i børnevaccinationsprogrammet med en tilslutning på 90% i gennemsnit hos børn under 5 år kan forebygge 48 tilfælde (56% af alle tilfælde) af alvorlig pneumokoksygdom pr. år og 1,2 dødsfald. Dette er stort set samstemmende med analysen i Indirekte effekt hos ikke-vaccinerede Den effekt, der skyldes, at vaccination af børn nedsætter den samlede forekomst i samfundet af de pneumokoktyper, der findes i vaccinen har Statens Serum Institut beregnet til at omfatte 144 tilfælde (13% af alle tilfælde) og omkring 30 dødsfald. I beregningerne er den indirekte beskyttelseseffekt, baseret på udenlandske studier, som et forsigtigt skøn sat til 40% (af sygdom forårsaget af de 7 pneumokoktyper). Hovedparten af de forebyggede tilfælde er blandt personer over 64 år. En afgørende forudsætning for denne indirekte beskyttelseseffekt er, at der ikke over årene sker en udskiftning af de pneumokokbakterier, der vaccineres mod, med andre pneumokbakterier, der er ligeså sygdomsfremkaldende. I det hele taget skal man være lidt varsom med at overføre erfaringer fra andre lande vedrørende den indirekte effekt, herunder hvor hurtigt den indtræder, og omfanget af den på kortere og længere sigt. Det er vigtigt, at de to effekter - den direkte effekt på de vaccinerede børn og den indirekte effekt på den øvrige befolkning - holdes adskilt. Det er et vigtigt princip, at vaccination i forhold til eventuelle ulemper skal være til gavn for dem, der vaccineres. I øvrigt har i mange år eksisteret den 23-valente vaccine til personer over 2 år (der dækker omkring 90% af alvorlige sygdomstilfælde). 3.4 Er nye pneumokokvacciner til børn under 2 år på vej? Sundhedsstyrelsen er bekendt med, at der er en 10-valent vaccine på vej fra producenten GlaxoSmithKline og en 13-valent fra producenten Wyeth (der også er producent af den aktuelle 7-valente vaccine). Wyeth har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at den 13-valente vaccine tidligst kan forventes registreret i Statens Serum Institut har ud fra de to vacciners bakterietypedækning beregnet effekten på tilsvarende måde som for den 7-valente vaccine. For overskuelighedens skyld bringes resultaterne af de tre sæt beregninger for hhv. direkte og indirekte beskyttelseseffekt samlet i det følgende: Direkte forebyggelseseffekt pr. år hos de vaccinerede (børn under 5 år). 7-valent pneumokokvaccine: 48 alvorlige tilfælde og 1,2 dødsfald 10-valent pneumokokvaccine: 61 alvorlige tilfælde og 1,5 dødsfald 13-valent pneumokokvaccine: 68 alvorlige tilfælde og 1,7 dødsfald Pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 5

9 Uden vaccination forekommer 86 alvorlige tilfælde og 2,4 dødsfald. Indirekte forebyggelseseffekt pr. år hos de ikke-vaccinerede (personer over 4 år, flest ældre). 7-valent pneumokokvaccine: 144 alvorlige tilfælde og 30 dødsfald 13-valent pneumokokvaccine: 235 alvorlige tilfælde og 46 dødsfald 13-valent pneumokokvaccine: 277 alvorlige tilfælde og 55 dødsfald Uden vaccination forekommer 1083 alvorlige tilfælde og 199 dødsfald. Når en vaccine med bredere dækning godkendes vil den sandsynligvis kunne erstatte den 7-valente. Det kan dog ikke på forhånd helt udelukkes, at der vil skulle særlige undersøgelser til for at teste samspillet med de øvrige vacciner, der gives på samme tidspunkt. 3.5 Mindre alvorlig sygdom forårsaget af pneumokokker Pneumokokker kan hos mindre børn hyppigt forårsage mindre alvorlige sygdomsforløb som mellemørebetændelse og lungebetændelse. Mellemørebetændelse kan bl.a. medføre, at børn må have indlagt dræn og kan i sjældne tilfælde føre til permanent nedsat hørelse. Hos ældre er det især lungebetændelse, der er hyppigt forekommende. Både mellemørebetændelse og lungebetændelse er meget hyppigt forekommende og kan fremkaldes af mange slags bakterier (og virus). Monitorering af, hvor mange af disse tilfælde, der i Danmark kan tilskrives pneumokokker og specielt af de bakteriertyper, der dækkes af vaccinen, er ikke tilgængelige, men baseret på diverse studier anslås det, at vaccinen hos børn kan forebygge over 10% af lungebetændelser og 6-7% mellemørebetændelser samt 20% af drænindlæggelser i ørerne. Den indirekte effekt på tilsvarende sygdomme (især pneumoni) i de ældre aldersklasser kan ikke belyses. 3.6 Sundhedsøkonomi I Danmark er ikke foretaget en sundhedsøkonomisk analyse, men hvis en sådan blev gennemført ville resultaterne formentlig være meget lig resultaterne af en norsk, der blev offentliggjort i 2006: Cost effectiveness of adding 7-valent pneumococcal conjugate (PCV-7) vaccine to the Norwegian childhood vaccination program (Vaccine 24 (2006) ). Fødselskohorten i Norge er ( i Danmark). De vigtigste resultater af den norske analyse er: omkostninger ved vaccination med 3 doser af en fødselskohorte er 11.1 mill. Pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 6

10 omkostninger ved pneumokoksygdom i en fødselskohorte af ikkevaccinerede børn er 2,7 mill. (ikke diskonteret). Såvel alvorlige som mindre alvorlige sygdomme er medtaget. ekstra omkostninger ved et vundet leveår gennem et 3-dosisprogram er uden at tage herd immunity effekt på alvorlig pneumokoksygdom i ældre aldersklasser i betragtning. Med denne effekt indregnet er de ekstra omkostninger ved et vundet leveår Endelig gælder, at hvis produktionstab indregnes er indførelse af vaccination omkostningsbesparende. De økonomiske omkostninger ved at indføre vaccination i det danske børnevaccinationsprogram bliver omtalt i et senere afsnit. 3.7 Vaccinebivirkninger Givet samtidig med den 5-valente vaccine forventes bivirkninger i form af feber 38ºC hos knap halvdelen og 39ºC hos 3% af de vaccinerede, hvorfor antallet af børn, der får feberkramper forventes at øges. Endvidere er døsighed, irritabilitet, urolig søvn, opkastning, diaré og nedsat appetit almindeligt forekommende som ved de fleste andre vaccinationer. Lokalreaktioner i form af ømhed og hævelse forventes hos 35%-40% (måske flest hos de 1-2 årige). Overfølsomhedsreaktioner er sjældent rapporteret. Lægemiddelstyrelsen har oplyst, at der i sjældne tilfælde har været observeret tilfælde af respirationspause i > 20 sekunder (apnø), sædvanligvis ledsaget af langsom puls (bradycardi) i tæt tidsmæssig relation til vaccination, især hos for tidligt fødte børn. Apnøtilfælde er ikke et helt ukendt fænomen også i forbindelse med andre vaccinationer. Pneumokokvaccination har ikke været registreret som årsag til dødsfald I Norge, der påbegyndte vaccination juli 2006 har ikke (pr. 9. marts 2007) været rapporteret om alvorlige bivirkninger. Wyeth har i marts 2007 oplyst til Sundhedsstyrelsen, at der i alt på verdensplan er givet 150 millioner doser Prevenar uden der har været påvist uventede alvorlige bivirkninger. WHO har i januar 2007 efter gennemgang af bivirkningsrapporter siden vaccinen er blevet markedsført i 2000, offentliggjort, at der ikke er identificeret større problemer vedrørende vaccinens sikkerhed, men at overvågning fortsat er vigtig. Pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 7

11 4 Særlige problemstillinger Hvis pneumokokvaccination inkluderes i det danske børnevaccinationsprogram, er det hensigtsmæssigt at give vaccinen samtidig med den vaccine, der gives, når børnene er 3, 5 og 12 måneder gamle, og som beskytter mod de 5 sygdomme: difteri, stivkrampe, kighoste, polio og meningitis forårsaget af den såkaldte Hibbakterie, (Hæmophilus influenzae type B). Til det brug anvendes i dag den godkendte vaccine, DiTeKiPol/Act-Hib Statens Serum Institut, Komb, der i så fald skal gives sammen med den pneumokokvaccine, der i Danmark er godkendt til børn, Prevenar Wyeth. Ud over de almindelige problemstillinger, der skal løses, når der skal indføres vaccination mod en ny sygdom i børnevaccinationsprogrammet (fx overvågning af virkning og bivirkninger og sikring af vaccineforsyning, se senere), er der nogle særlige problemstillinger i forbindelse med vaccination mod pneumokoksygdom. Disse skyldes, at mange undertyper af pneumokokbakterien kan forårsage sygdom, samt at vaccinen, der i sig selv indeholder 7 aktive vaccinekomponenter skal gives på samme tidspunkt, hvor der i dag vaccineres mod 5 andre sygdomme samt endelig, at vaccinen anbefales givet i form af et 3-dosis-program (og ikke 4-dosis, som vaccinen oprindeligt er indregistreret til). Sundhedsstyrelsen har indhentet kommentarer fra Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen til belysning af problemstillingerne. 4.1 Negativ indvirkning på andre vacciner? I mange af de studier, der er udført siden Prevenar fik markedsføringstilladelse, er vaccinen givet som en del af de pågældende landes vaccinationsprogrammer. Der er ikke påvist klinisk betydende negativ indflydelse hverken af pneumokokvaccinen på virkningen af de øvrige vacciner eller af de øvrige vacciner på virkningen af pneumokokvaccinen. Laboratorieundersøgelser har imidlertid vist, at der kan være en vis interaktion mellem pneumkokvaccinen og kombinerede børnevacciner, der kan resultere i at antistofniveauer over for de enkelte vaccinekomponenter kan påvirkes. De vaccinekomponenter, der især er relevante, er Hib-vaccinen, der i et studie i Sverige har udvist lavere antistofniveuaer end forventet efter 2. vaccination, men tilfredsstillende respons efter 3. vaccination. Kighostevaccinen, hvor der har været observeret varierende og inkonsistent mindre reduktion af antistoffer rettet mod især kighostevaccinekomponenter, der ikke er relevante for den kighostevaccine, der anvendes i Danmark. Et lavere antistofrespons på den komponent, der er aktiv i den kighostevaccine, der bruges i Danmark, kan dog ikke fuldstændig udelukkes. Pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 8

12 Størst udfald har der været m.h.t. hepatitis B vaccine, men denne indgår ikke i det danske vaccinationsprogram. I studierne, som ikke er gennemført i Danmark, har man ikke anvendt den 5- valente vaccine, som anvendes i det danske program, men vaccineprodukter, der beskytter mod de samme sygdomme. Vaccinationsudvalgets eksperter samt Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen er enige om, at der ikke er grund til at formode, at situationen skulle være en anden for den 5-valente vaccine, der bruges i Danmark. På ovenstående grundlag finder Sundhedsstyrelsen ikke, der er behov for at gennemføre studier i Danmark af de to godkendte vacciner, men finder, at overvågningen af især sygdom forårsaget af Hib-bakterien og kighoste skal være så finmasket, at hvis der, mod al forventning, skulle vise sig et problem, vil dette blive opdaget hurtigst muligt. Det samme ville i øvrigt også gælde, hvis Prevenar skulle kombineres med andre vacciner indeholdende kighoste- og Hib-vaccine. Intensiveret overvågning af Hib-sygdom og kighoste I dag er meningitis forårsaget af Hib-bakterien samt kighoste for børn op til 2 år individuel anmeldelsespligtig. Endvidere fungerer en frivillig ordning, hvor de klinisk mikrobiologiske afdelinger indsender laboratoriedata fra positive tilfælde til Statens Serum Institut. Overvågning af Hib-sygdom kan forbedres ved at indføre pligt for laboratorier til at indberette påvisning og indsende isolater af Hib-bakterien til Statens Serum Institut fra patienter med meningitis eller anden invasiv Hib-sygdom. Skønsmæssigt vil dette pr. år dreje sig om under 20 isolater pr. år. Dette vil betyde, at overvågningen af alvorlig sygdom forårsaget af Hib-bakterien vil blive mere fuldstændig samt at bakterieisolaterne kan undertypes. Overvågning af kighoste kan forbedres ved at indføre pligt for laboratorier til at indberette laboratoriedata til Statens Serum Institut fra patienter med kighoste. Indberetningerne vil medføre, at der kan rykkes for manglende anmeldelser på børn med kighoste under 2 år samt, at der kan fremstilles pålidelige opgørelse af forekomsten af kighoste også hos større børn og voksne. 4.2 Stigning i antal sygdomstilfælde forårsaget af andre pneumokoktyper? Det er velkendt at pneumokovaccination kan medføre en ændret fordeling af pneumokoktyper, så nye typer kommer til at dominere på bekostning af de typer, som der vaccineres mod. Hidtil har et sådant typeskift ikke haft større klinisk betydning, men det kan ikke udelukkes, at det kan få det. Det anbefales derfor, at det løbende overvåges, om der sker et typeskift blandt isolater fra patienter med invasiv pneumokoksygdom efter indførelse af vaccination. Pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 9

13 Intensiveret overvågning af pneumokoksygdom I dag er det kun purulent pneumokok-meningitis, der er anmeldelsespligtig, og der er ingen formelle krav om indsendelse og typning af pneumokokisolater fra patienter med invasiv pneumokoksygdom. Der fungerer en frivillig ordning, hvor de klinisk mikrobiologiske afdelinger indsender pneumokokisolater med oplysning om type af prøvematerialets art til Statens Serum Institut, hvor bakteriestammen types og undersøges for antibiotikaresistens. Overvågningen af alvorlig pneumokoksygdom kan forbedres ved at der indføres pligt for laboratorier til at indberette påvisning og indsende isolater af pneumokokbakterien fra patienter med invasiv pneumokoksygdom til Statens Serum Institut. Dette vil medføre, at vaccinationseffekten kan følges i alle aldersgrupper, herunder også om der sker skift i de pneumokoktyper, der forårsager invasiv pneumokoksygdom eller i disses antibiotikaresistens. I øvrigt har der i Ugeskrift for Læger 169/6, 5.februar 2007 været offentliggjort en undersøgelse vedrørende bakteriel meningitis i Danmark 2002 og Undersøgelse viste, at ikke alle tilfælde af pneumokokmeningitis og Hibmeningitis bliver anmeldt, som de burde. Dette understøtter, at der indføres pligt til at indsende isolater. I Norge var i forvejen individuel meldepligt for systemisk pneumok- og Hibsygdom samt pligt til indsendelse af isolater. Overvågningen af alvorlig pneumokoksygdom hos børn under 5 år er blevet intensiveret i Norge efter indførelse af vaccinationsprogrammet, idet der i tillæg til den almindelige meldeblanket nu benyttes et særligt spørgeskema, bl.a. indgår detaljerede oplysninger om underliggende sygdom og kontakt til daginstitutioner. Alle kontaktes, dels for at validere et nyetableret vaccinationsregister (SYSVAK), dels for at få valide data for forekomsten af systemisk pneumokoksygdom med henblik på at følge effekten af vaccinationsprogrammet på sygdom forårsaget både af pneumokokker, der dækkes/ikke dækkes af vaccinen. 4.3 Er et 3-dosisprogram tilstrækkeligt? I USA, hvor vaccinen har været mest anvendt er den givet i et 4-dosisprogram. I bl.a. Norge, England og Belgien er valgt et 3-dosisprogram. Prevenar er godkendt til aktiv immunisering mod invasiv sygdom forårsaget af 7 pneumokoktyper (Streptococcus pneumoniae serotype 4, 6B, 9V, 14, 18C, 19F og 23F) af spædbørn og mindre børn i alderen fra 2 måneder til 2 år samt til ikkevaccinerede børn i alderen 2 til 5 år. M.h.t. førstnævnte gruppe gives 3 doser på hver 0,5 ml, første dosis gives normalt i alderen 2 måneder og med et interval på mindst 1 måned mellem doserne. En fjerde dosis anbefales i det andet leveår. I 2004 foretog man en evaluering af et 3-dosis regime med henblik på harmonisering med det svenske vaccinationsprogram, som indebærer vaccination af børn i alderen 3, 5 og 12 måneder altså helt svarende til det danske program. Data blev indhentet i et åbent, ukontrolleret studie inkluderende 83 børn. I 13 måneders alderen, 1 måned efter 3. dosis, var koncentrationen af serotypespecifikke antistoffer væsentlig forhøjet og for alle serotypernes vedkommende svarende til de koncentrationer, der ses efter en serie på 4 doser. I 6 måneders alderen, altså 1 måned efter 2. dosis, var koncentrationerne af antistoffer mod Pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 10

14 serotyperne 6B og 23F dog noget lavere, end hvad der ses efter 3. dosis i 4-dosis regimet. Data blev analyseret og man indførte i produktresuméet disse resultater idet man tilføjede at den kliniske relevans af disse observationer ikke er kendt. Lægemiddelstyrelsen er ikke bekendt med, at der siden skulle være indrapporteret observationer af hyppigere forekomst af infektioner forårsaget af serotype 6B og 23F i lande, hvor Prevenar indgår i børnevaccinationsprogrammet. Dette er heller ikke sket i Norge, men data er endnu meget sparsomme. Ud over, at virkningen af et 3-dosis program således er sammenlignelig med virkningen af et 4-dosis program, er Sundhedsstyrelsen af den opfattelse, at et 3- dosis program må formodes at have mindre (negativ) indvirkning på det øvrige program og vil endvidere være mere cost-effektivt. Dog bør virkningen følges nøje, hvilket kan ske via det system, der etableres for at følge fordelingen af pneumokoktyper, som beskrevet i det foregående afsnit. Vaccinationsregister Statens Serum Institut har inden for de senere år etableret et Vaccinationsregister, hvoraf fremgår de givne vacciner og vaccinationstidspunkter, Samkøring med sygdomsregisteret er grundlaget for, at der kan indhentes nærmere oplysninger om sygdomstilfælde hos personer, der er blevet syge på trods af vaccination ( vaccinefailures ). Der skal dog etableres hjemmel til, at Statens Serum Institut for vaccinerede børn, der på trods af vaccination har fået invasiv pneumokoksygdom eller Hib-sygdom kan indhente relevante supplerende oplysninger vedrørende sygdomsforløb og vaccination fra den læge, der har indsendt prøven og fra den læge, der har vaccineret patienten. I dag er der alene hjemmel, hvis sygdomstilfældet har været meningitis. Sundhedsstyrelsen forudsætter, at Statens Serum Institut fra Datatilsynet indhenter godkendelse til, at data fra sygdomsovervågningssystemet kan samkøres med dette. 5 Andre problemstillinger 5.1 Opstartsprogram ( catch-up, indhentningsprogram) Hvis programmet iværksættes, vil kommende børn og børn, der er under 3 måneder på pågældende tidspunkt, blive tilbudt vaccination planmæssigt, hvorimod dette ikke gælder lidt ældre børn, der allerede er påbegyndt børnevaccinationsprogrammet. Der skal således tages stilling til, hvorvidt og givet fald børn i aldersgruppen 4 måneder - 2 år i en overgangsperiode skal tilbydes vaccination. Den største risiko for alvorlig pneumokoksygdom er hos børn i alderen under 2 år og vaccination påregnes at beskytte i hvert fald op til 5-årsalder, hvorefter sygdomsrisikoen i mange år frem er lille. Pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 11

15 Statens Serum Institut har estimeret den direkte beskyttende effekt af et opstartsprogram baseret på et studie (Whitney CG, Pilishvili T, Farley MM et al. Effectiveness of seven-valent pneumococcal conjugate vaccine against invasive pneumococcal disease: a matched case-control study. Lancet 2006; 368(9546): ), hvor et 3-dosis program, som foreslået anvendt i det danske børnevaccinationsprogram og en opstartsstrategi er blevet vurderet. Det opstartsprogram, der er blevet vurderet er: Alder 4-11 måneder: Der gives i alt tre vaccinationer, minimumsintervallet mellem 1. og 2. dosis skal være 1 måned og 3. dosis gives, når barnet er 12 måneder, dog skal der mindst være 2 måneder mellem 2. og 3. dosis. Fx kan vaccinerne gives, når barnet er 4, 5 og 12 måneder eller 5, 6 og 12 måneder eller 11, 12 og 15 måneder. Alder måneder: Der gives i alt to vaccinationer med minimum to måneders interval. Pneumokokvaccinen kan gives på samme tidspunkt som både DiteKiPol/Hibvaccinen eller MFR-vaccinen, men gives separat. Et sådant opstartsprogram har Statens Serum Institut ved en tilslutning på 100% estimeret vil forebygge i alt 40 tilfælde af alvorlig pneumokoksygdom hos børn under 5 år, herunder ét dødsfald. Kohorte Kohorte str mdr mdr. 2-4 år I alt 4-11 mdr. 8/12 kohorte mdr. 1/1 kohorte I alt 40 Ved 90% tilslutning vil det således dreje sig om 36 tilfælde. Hertil kan påregnes en vis indirekte beskyttelse af blandt andet uvaccinerede børn under tre måneder. Sundhedsstyrelsen kan tilføje, at risikoen for alvorlig pneumokoksygdom stort set er uændret høj for hele aldersgruppen 6-17 måneder, mens den reduceres med lidt over 50% for aldersgruppen måneder. Dette indebærer, at et opstartsprogram for aldersgruppen op til 17 måneder vil forebygge omkring 35 tilfælde (sammenlignet med 40 tilfælde) og ved 90% tilslutning 32 tilfælde (sammenlignet med 36 tilfælde). For børn over 2 år anbefales som hidtil vaccination med den 23-valente polysakkaridvaccine af børn tilhørende definerede risikogrupper. Et opfølgningsprogram bør tilstræbes færdiggjort inden for den kortest mulige tidsramme og skal tilpasses i forhold til kapacitet hos praktiserende læger samt vaccineleverance. Pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 12

16 Endelig kan nævnes, at det norske program, der startede 1. juli 2006, kom til at omfatte børn født efter 1. januar 2006, dvs. der ikke var indhentningsprogram for børn over 6 måneder. Årsagen var, at der politisk ikke kunne vedtages den tilstrækkelige økonomi til dette. Sundhedsfagligt har det været vanskeligt at forklare de norske forældre (og sundhedspersonale), at vaccination alene blev tilbudt nye børn samt børn op til 6. mdrs. alder. 5.2 Bivirkninger Lægemiddelstyrelsen har oplyst, at man ikke har planer om at iværksætte en særlig form for overvågning af bivirkninger i forbindelse med pneumokokvaccination. Der anvendes det samme skema i forbindelse med indberetning af bivirkninger for alle lægemidler. Statens Serum Institut har gjort opmærksom på, at der ved inkludering af en ny vaccine i børnevaccinationsprogrammet må forventes en øget indberetning af systemiske og lokale bivirkninger. I Norge er indført skærpet overvågning af bivirkninger ved brug af særligt Prevenar skema, der udfyldes i alle tilfælde, hvor forældre henvender sig, hvor barnet er vaccineret (helsecenter) eller ved anden kontakt med sundhedsvæsenet. 5.3 Vaccinationstilslutning I Danmark overvåges vaccinationstilslutningen til børnevaccinationsprogrammet via praktiserende lægers afrapportering til Sygesikringen. Epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut, anvender disse personidentificerbare data i det tidligere omtalt vaccinationsregister til overvågning af vaccinationstilslutningen. Pneumokokvaccination skal inkluderes i dette overvågningssystem med en unik kode. 5.4 Fremskaffelse af vaccine Der er i dag kun en registreret vaccine på markedet, og der vil derfor som udgangspunkt ikke skulle afholdes et EU-udbud for indkøbet af vaccinen. Statens Serum Institut har oplyst, at leverandøren har oplyst, at der vil gå ca. fire måneder efter en ordre er afgivet indtil levering af nok pneumokokvaccine til at opstarte programmet. Det årlige behov er omkring doser og det anslås, at der før start skal indkøbes omkring doser for at starte udrulningen af programmet. Herefter skal der indkøbes ca doser pr. kvartal. Dertil kommer vaccine til et evt. opstartsprogram, der som foreslået i alderen 4-17 mdr. ved 90% tilslutning vil kræve også omkring doser. Statens Serum Institut har forespurgt andre lande om de har haft leveringsproblemer, herunder Norge. Der har til dato ikke været sådanne problemer. Pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 13

17 6 Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram På ovennævnte sundhedsfaglige grundlag anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der indføres vaccination mod pneumokoksygdom i det danske børnevaccinationsprogram. Pneumokokvaccinen gives tre gange på samme alderstrin (3, 5 og 12 måneder), som der i dag gives en kombinationsvaccine mod 5 øvrige sygdomme. De to vacciner skal gives på separate indstikssteder. I en overgangsperiode anbefaler Sundhedsstyrelsen endvidere, at der på kortest mulig tid gennemføres opstartsprogram for børn i alderen 4-11 måneder med tre vaccinationer og for børn i alderen måneder med to vaccinationer. Endelig anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der indføres pligt for laboratorier til at indberette påvisning og indsende isolater af pneumokokbakterien og af Hibbakterien fra patienter med alvorlig sygdom samt indberette påvisning af kighoste. Isolater og data indsendes til Statens Serum Institut, der endvidere skal kunne indhente supplerende oplysninger vedrørende vaccination og sygdomsforløb hos den læge, der har indsendt prøven og hos den læge, der har vaccineret patienten. 7 Opgaver Af det følgende fremgår en oversigt over de enkelte opgaver, der skal udføres, hvis det besluttes at indføre pneumokokvaccination baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 7.1 Etablering af lovgrundlag Lovforberedelse og ændring i Bekendtgørelse nr af 7. december 2005 om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme mv. 7.2 Ændringer vedrørende sygdomsovervågning Gennemførelse af ændringer i bekendtgørelse og vejledning om anmeldelse (udvidelse af laboratoriemeldepligt) med udarbejdelse af case definitioner for de forskellige sygdomstilstande, herunder vaccinesvigt Pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 14

18 Gennemførelse af ændrede procedurer mv. på Statens Serum Institut og i regionale laboratorier Etablering af hjemmel samt udarbejdelse af særlig meldeblanket til brug for indhentning af supplerende oplysninger for patienter under 5 år med invasiv pneumokoksygdom og Hib-sygdom 7.3 Overvågning af vaccinationstilslutning I samarbejde med Praktiserende Lægers Organisation og Danske Regioner (Lønog Takstnævnet), indføres en unik kode for pneumokokvaccination, som angives i forbindelse med lægens afregning til Sygesikringen. 7.4 Fremskaffelse af vaccine Indgåelse af kontrakt med vaccineproducenten. 7.5 Aftale om at udføre vaccination Indgåelse af aftale mellem Praktiserende Lægers Organisation og Danske Regioner. 7.6 Information Til sundhedsvæsen, herunder læger, der skal vaccinere og til laboratorier Til befolkning, først og fremmest forældre Pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 15

ANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM

ANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM ANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM 2007 Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram Anbefaling om indførelse

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet smittet med vaccineforebyggelige sygdomme.

Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet smittet med vaccineforebyggelige sygdomme. Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332 Offentligt Jr. Nr. 17/01021 Den 24. januar 2017 Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet

Læs mere

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Bilag 1 Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft Muligheden for at vaccinere mod en udbredt kræftform som livmoderhalskræft er et gennembrud, som bør

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 339 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 9. marts 2009 Sags.nr.: 0902140 Sagsbeh.: SUMTSP / Lægemiddelkontoret Dok nr: 14612 Grundnotat til Folketingets

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2018 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 11. udgave Sundhedsstyrelsen, november 2018. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Tilbud om gratis vaccination mod lungebetændelse til ældre over 65 år

Tilbud om gratis vaccination mod lungebetændelse til ældre over 65 år Dato: 24.05.2019 Center for Sundhed og Omsorg Sekretariat horsholm.dk Tilbud om gratis vaccination mod lungebetændelse til ældre over 65 år Kontakt Lene Lykke Korsholm Sundhedskoordinator llk@horsholm.dk

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet

Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet 997 Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet Thilde Nordmann Winther & Birthe Høgh Den 1. oktober 2007 blev vaccination mod pneumokokker en del af det danske børnevaccinationsprogram. Læs her om

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2016 INDHOLD Indledning Vaccinationsprogrammet Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? Sygdommene Difteri Stivkrampe Kighoste Polio (børnelammelse) Meningitis og strubelågsbetændelse

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014 Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014 2016 Børnevaccinationsprogrammet Årsrapport 2014 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

Landslægeembedets årsberetning 2016

Landslægeembedets årsberetning 2016 Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Nedenfor ses en oversigt over individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2016 (Tabel 1). Botulisme Der blev i 2016 anmeldt ikke anmeldt tilfælde

Læs mere

Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk

Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk Applikationen Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning findes på https://statistik.ssi.dk og indeholder

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015 Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015 2016 Børnevaccinationsprogrammet Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

S T A T U S R A P P O R T

S T A T U S R A P P O R T Jour.nr. 1121-989 S T A T U S R A P P O R T om bivirkninger og forbrug af Ritalin og Eltroxin Lægemiddelstyrelsen Afdeling for Forbrugersikkerhed August 20 Indhold INTRODUKTION... 2 OVERVÅGNING AF LÆGEMIDDELSIKKERHED...

Læs mere

VACCINATION. Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet.

VACCINATION. Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet. VACCINATION Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet. Risiko-børn Undervisning for almen praksis september 2015 Lisbet Krause Knudsen Afdelingen

Læs mere

Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse

Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse HISTORISK HØJ TILSLUTNING I BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET. MFR-VACCINATION AF VOKSNE OG AF SPÆDBØRN FØR UDLANDSREJSE. Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Prevenar 13 injektionsvæske, suspension Konjugeret pneumokok polysaccharidvaccine (13-valent, adsorberet)

Indlægsseddel: Information til brugeren. Prevenar 13 injektionsvæske, suspension Konjugeret pneumokok polysaccharidvaccine (13-valent, adsorberet) Indlægsseddel: Information til brugeren Prevenar 13 injektionsvæske, suspension Konjugeret pneumokok polysaccharidvaccine (13-valent, adsorberet) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De eller Deres

Læs mere

Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet

Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet BØRN I PRAKSIS 997 Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet Thilde Nordmann Winther & Birthe Høgh Den 1. oktober 2007 blev vaccination mod pneumokokker en del af det danske børnevaccinationsprogram.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven 2013/1 LSF 101 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1303116 Fremsat den 12. december

Læs mere

Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt?

Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt? Til forældre og personale Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt? Hygiejnevejledning til forældre og personale - Dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Indhold Din

Læs mere

Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse

Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse 1. Emne Vaccination mod bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) forebygger alvorlige sygdomme som hjernehindebetændelse (meningitis) og strubelågsbetændelse

Læs mere

PROFYLAKSEAFTALEN AFTALE VEDRØRENDE PROFYLAKTISKE HELBREDSUNDERSØGELSER AF GRAVIDE OG BØRN SAMT VACCINATIONER

PROFYLAKSEAFTALEN AFTALE VEDRØRENDE PROFYLAKTISKE HELBREDSUNDERSØGELSER AF GRAVIDE OG BØRN SAMT VACCINATIONER PROFYLAKSEAFTALEN AFTALE VEDRØRENDE PROFYLAKTISKE HELBREDSUNDERSØGELSER AF GRAVIDE OG BØRN SAMT VACCINATIONER Alle beløb i Profylakseaftalen er angivet i 01-10-2017-niveau. Aftalen er udformet på grundlag

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse

Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse (HISTORISK) SKIFT AF GRUNDVACCINE I BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET. MFR-VACCINATION AF VOKSNE OG AF SPÆDBØRN FØR UDLANDSREJSE. Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi

Læs mere

afholdt d. 7. februar 2013

afholdt d. 7. februar 2013 MRSA-vejledning, 2. udgave, 2012 Temadag om MRSA, SSI 7. Februar 2013 Tove Rønne Om stafylokokker og MRSA 50% bærer stafylokokker permanent eller periodevist, hvilket således sjældent er årsag til sygdom.

Læs mere

Møde i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg

Møde i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg R e f e r a t Emne Møde i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg Mødedato 28. maj 2014, kl. 13-16 Sted Deltagere Sundhedsstyrelsen, bygning Møllen, mødelokale E Carsten Heilmann (Dansk Pædiatrisk Selskab),

Læs mere

Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk

Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk Applikationen Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning findes på www.ssi.dk/data og indeholder data

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet ProQuad

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet ProQuad Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 153 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet ProQuad Resumé

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Mæslinge-fåresyge-røde hunde-vaccine ved 6 måneders alderen, immunologi og morbiditet blandt danske småbørn

Mæslinge-fåresyge-røde hunde-vaccine ved 6 måneders alderen, immunologi og morbiditet blandt danske småbørn Deltagerinformation om deltagelse i en sundhedsvidenskabelig undersøgelse med titlen: Mæslinge-fåresyge-røde hunde-vaccine ved 6 måneders alderen, immunologi og morbiditet blandt danske småbørn Er det

Læs mere

Det danske børnevaccinationsprogram og informationsindsatsen om HPV-vaccination

Det danske børnevaccinationsprogram og informationsindsatsen om HPV-vaccination Det danske børnevaccinationsprogram og informationsindsatsen om HPV-vaccination 4. marts 2019 Bolette Søborg, overlæge og Stine Jacobsen, specialkonsulent Dagsorden Det danske børnevaccinationsprogram

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

Betænkning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B-vaccination i børnevaccinationsprogrammet

Betænkning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B-vaccination i børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget (2. samling) B 29 - Bilag 4 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. juni 2005 1. udkast Betænkning over

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Orientering om HPV-vaccination

Orientering om HPV-vaccination Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/13818 Dato: 21. februar 2019 Orientering om HPV-vaccination Der orienteres om status og udvikling vedrørende HPV-vaccinationen siden sidste orientering til

Læs mere

DE MANGE SKAL BESKYTTE DE FÅ

DE MANGE SKAL BESKYTTE DE FÅ EN ENDNU STÆRKERE VACCINATIONSINDSATS: DE MANGE SKAL BESKYTTE DE FÅ Oktober 2018 INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Vaccinationsindsatsen i dag 6 HPV-vaccination til drenge 9 Nye influenzavacciner 10 Flere

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner Bilag IV Videnskabelige konklusioner 1 Videnskabelige konklusioner Den 7. juni 2017 blev Europa-Kommissionen (herefter "Kommissionen") underrettet om et tilfælde af fulminant leversvigt med dødelig udgang

Læs mere

Sådan bruger du Fælles Medicinkort (FMK) via fmkonline.dk

Sådan bruger du Fælles Medicinkort (FMK) via fmkonline.dk Sådan bruger du Fælles Medicinkort (FMK) via fmkonline.dk - en vejledning til borgere I Fælles Medicinkort (FMK) kan du se oplysninger om din aktuelle medicin, de seneste to års recepter samt vaccinationer.

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

IN VITRO DIAGNOSTIKA

IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA udvikler, producerer og sælger in vitro diagnostika til klinisk mikrobiologi, veterinær diagnostik, fødevarekontrol samt miljø- og hygiejnekontrol i ind- og udland.

Læs mere

Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang

Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang ANALYSE December 2017 Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang Børn og unge (0-17) 2014-2016 Indhold Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang... 1 1. Hovedresultater og opsamling på tværs

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 27. juni 2005

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 27. juni 2005 Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 204 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 27. juni 2005 KOMITÉSAG Til underretning

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Nr. 596 10. juni 2014 Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Kapitel 1 Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme Kapitel 2 Anmeldelse af gonoré og syfilis Kapitel 3

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet i Danmark

Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Sundhedsstyrelsen november 2001 Kolofon Titel Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Udgiver/forlægger Sundhedsstyrelsen Copyright Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Udsendelse af påmindelser med

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse Marts 2000 Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 2. MFR VACCINEN... 2 OPBEVARING AF VACCINEN... 2 3. FØR DEN UNGE

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder for lægemidlet Celvapan

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder for lægemidlet Celvapan Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 261 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder for lægemidlet Celvapan Resumé En vedtagelse

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Dette kapitel dækker anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2014 og 2015. Botulisme Der blev i 2014 anmeldt 1 tilfælde af botulisme. I dette tilfælde kom bakterierne fra

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Lægedage Grundlæggende vaccinationsprincipper Undervisning for praksispersonale november 2015 Lisbet Krause Knudsen Afdelingen for infektionsepidemiologi Statens Seruminstitut. Program: Vaccinernes

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Hvornår er barnet rask/syg?

Hvornår er barnet rask/syg? Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.

Læs mere

Antibiotikaforbrug overvåges grundigt

Antibiotikaforbrug overvåges grundigt 1 Antibiotikaforbrug overvåges grundigt Forbrug af antibiotika pr år Forekomst af resistens Angivet for alle dyrearter og for mennesker For fødevareproducerende dyr også resistens i fødevarerne 2 Hvorfor

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

Hvorfor skal hunden. vaccineres?

Hvorfor skal hunden. vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundesyge Hundesyge skyldes et

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Rigshospitalet Herlev Hospital Børnevacciner. Løbende optimering og evaluering af nye muligheder

Rigshospitalet Herlev Hospital Børnevacciner. Løbende optimering og evaluering af nye muligheder Rigshospitalet Herlev Hospital Børnevacciner. Løbende optimering og evaluering af nye muligheder Lone Graff Stensballe DanPedMed 1. marts 2019 1 Rigshospitalet Herlev Hospital Agenda Om vaccination Om

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 740 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets sundhedsudvalg

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

ELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit

ELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) December 2016

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere

Læs mere

HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT

HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT Palle Valentiner-Branth, Afdelingslæge, Ph.d. Speciallæge i almen medicin Leder af afsnit for vaccineforebyggelige sygdomme Afdeling for Infektionsepidemiologi

Læs mere

SÆSONINFLUENZAVACCINATION

SÆSONINFLUENZAVACCINATION SÆSONINFLUENZAVACCINATION Tyra Grove Krause Afdelingschef, overlæge, ph.d. Afd. for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse Statens Serum Institut e-mail: tgv@ssi.dk SÆSON INFLUENZAVIRUS Influenza A - Inficerer

Læs mere

Bilag 3: Beredskab og forsyningssikring af vacciner

Bilag 3: Beredskab og forsyningssikring af vacciner Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 179 Offentlig Bilag 3: Beredskab og forsyningssikring af vacciner Bilaget beskriver de seneste års udvikling på det internationale vaccinemarked og SSI s rolle på

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret)

Indlægsseddel: Information til brugeren. Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen, da den indeholder vigtige

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere