Sensorisk profilering af kylling (QEMP) Sensorisk Videnskab 2007

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sensorisk profilering af kylling (QEMP) Sensorisk Videnskab 2007"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 FORSØGSBESKRIVELSE... 3 TILBEREDNING AF KYLLINGER SAMT UDSKÆRING... 3 PILOT... 6 PROFILERING... 7 Træning Træning Træning Træning Endelig bedømmelse... 9 RESULTATER LUGT TEKSTUR SMAG SAMMENHÆNGE I DATA OG OPSUMMERING

2 Introduktion Introduktion Denne rapport beskriver resultaterne af en sensorisk profilering af økologiske kyllinger første del af to. Profileringen er udført ved afdelingen for Sensorisk Videnskab, Institut for Fødevarevidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet i Rapporten er udarbejdet i forbindelse med QEMP-projektet og er således rekvireret af John Hermansen (Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet). Rapporten giver først en indføring i metoden anvendt til den sensoriske profilering. Herefter følger en gennemgang af resultaterne af profileringen med angivelse af relevante figurer. ne er analyseret ved brug af relevante statistiske analyser. Yderligere information om detaljer i rapporten kan fås ved henvendelse til forfatterne

3 Forsøgsbeskrivelse Forsøgsbeskrivelse Kyllingerne til den sensoriske profilering blev modtaget af to omgange på Sensorisk Videnskab, Institut for Fødevarevidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet (KU) hhv. d. 17. juli og d. 3. august I den sensoriske profilering indgik kyllinger af to forskellige racer JA (kommerciel kylling) og NH (New Hampshire), se Figur 1. Kyllingerne havde to forskellige slagtealdre 82 dage og 110 dage, og var i deres levetid blevet givet to forskellige slags foder: et med 16 % protein eller et med 19 % protein. Der indgik dermed otte (2 2 2) behandlinger i alt. Alle kyllingerne var af hankøn. Race NH Race JA Alder 82 dage Alder 110 dage Alder 82 dage Alder 110 dage Foder 16 % Foder 19 % Foder 16 % Foder 19 % Foder 16 % Foder 19 % Foder 16 % Foder 19 % Figur 1: Forsøgsdesign for det sensoriske forsøg i Forkortelser: NH = New Hampshire, JA = kommerciel slagtekylling. Alder er slagtealder i dage. Foder angiver andelen af protein i grovfoderet. De otte behandlinger blev navngivet JA-82-16, JA-82-19, JA , JA , NH-82-16, NH , NH og NH , svarende til race-slagtealder-proteinandel. Ved modtagelsen på KU-LIFE blev hver kylling vejet og samtidig tildelt en identitet indenfor hver behandling (A-Q, svarende til 18 kyllinger i hver behandling). Til den endelige bedømmelse er kyllingerne om muligt lige store, vægten ses af Tabel 4. Selve den sensoriske profilering bestod af tre dele: pilotforsøg, fire træningssessioner og to bedømmelsessessioner. Pilotforsøget fandt sted 31. oktober 2007, træningen løb over fire dage 6., 7., 8. og 9. november 2007 og bedømmelsen fandt sted over to dage ugen efter 15. og 16. november Tilberedning af kyllinger samt udskæring Efter vejning blev kyllingerne sorteret og lagt i termokasser af flamingo (godkendt til opbevaring af fødevarer), en kasse for hver enkelt træning og bedømmelse, Figur 2 til venstre. Kyllingerne blev opbevaret i fryserum med temperaturovervågning ved -18 C. JA-kyllinger blev lagt til optøning ved 4 C i Termaks klimaskab ca. 30 timer inden brug, NH-kyllinger blev lagt til optøning ca

4 Forsøgsbeskrivelse timer inden brug. Hver enkelt kylling blev under optøningen placeret i en plastiskkasse og mærket med kyllingens identitet og kode (se Figur 2 til højre). Figur 2: Kyllinger i termokasser af flamingo under opbevaring på frost (foto til venstre) og kyllinger i plastikkasser (foto til højre). Da kyllingerne var optøet, blev både højre og venstre brystfilet skåret fra, hvorpå de blev placeret i en foliebakke (se Figur 3 og Figur 4). På foliebakken blev det angivet, hvilken kylling brystfileten kom fra, om det var højre eller venstre filet samt kyllingens kode. Hver brystfilet blev efterfølgende vejet for at finde frem til tilberedningstiden, denne blev aflæst af Tabel 1. Denne tabel er udformet på baggrund af forforsøg samt tidligere bedømmelser. Stegetiderne er tilrettelagt således, at hver brystfilet opnår en centrumtemperatur på de krævede 75 ºC. Så vidt muligt blev to brystfileter fra samme kylling afpudset således de havde samme vægt og dermed skulle have samme stegetid. Pga. store forskelle i størrelsen på brystfileterne kyllingerne imellem, blev samme behandling serveret i alle bokse samtidigt. V H Figur 3: Skitse som viser venstre og højre side af kyllingens bryst. Figur 4: Fileter i foliebakke, klar til stegning i ovn

5 Forsøgsbeskrivelse Tabel 1: Skema over stegetider. Vægt er vægten af afpudset brystfilet. Stegetiden er ved 185 C til centrumtemperaturen 75 C. Vægt Stegetid Vægt Stegetid Vægt Stegetid Vægt Stegetid 70 g 7 min 200 g 16 min 310 g 28 min 410 g 37 min 80 g 8 min 210 g 17 min 320 g 28 min 420 g 38 min 90 g 8 min 220 g 18 min 330 g 29 min 430 g 39 min 100 g 9 min 230 g 19 min 340 g 30 min 440 g 49 min 110 g 10 min 240 g 20 min 350 g 31 min 450 g 40 min 120 g 10 min 250 g 22 min 360 g 32 min 460 g 41 min 150 g 11 min 260 g 23 min 370 g 33 min 470 g 42 min 160 g 12 min 270 g 24 min 380 g 34 min 480 g 43 min 170 g 13 min 280 g 25 min 390 g 35 min 490 g 44 min 180 g 14 min 290 g 26 min 400 g 36 min 500 g 45 min 190 g 15 min 300 g 27 min Herpå fik hvert sæt brystfileter tildelt en seddel med oplysninger om identitet, kode, vægt, stegetid, tidspunkt for hvornår de skulle i ovnen til stegning, hvornår de skulle ud, samt hvornår de skulle serveres, se også Tabel 4. Tilberedningen af brystfileterne blev foretaget i varmluftovn ved 185 C. Kyllingebrystfileterne blev tilberedt med skind. Under forsøget blev det observeret, at nogle kyllinger havde beskadiget / hullet skind, og at andre kyllinger ikke havde tilstrækkeligt med skind. Eksempel på en kylling med beskadiget skind ses af Figur 5. Sådanne kyllinger er ikke anvendt til den endelige bedømmelse. Figur 5: Kylling med beskadiget skind. Det var vigtigt at sikre, at samme smagsdommer hver gang fik serveret samme stykke af brystfileten under bedømmelserne. En brystfilet blev delt i fem stykker, hvor hvert stykke fik et nummer som svarede til et boksnummer, således at den samme smagsdommer ved hver servering fik samme stykke af brystfileten også gældende på begge bedømmelsesdage. Opdelingen af en brystfilet ses af Figur

6 Forsøgsbeskrivelse 1 / 6 2 / 7 3 / 8 4 / 9 5 / 10 Figur 6: Princip i udskæringen af kyllingebrystfilet til bedømmelsen Pilot Ved pilotforsøget blev der smagt på alle otte behandlinger. På baggrund af pilotforsøget samt tidligere bedømmelser af kyllinger blev der udviklet et ordsæt passende til de otte behandlinger. Dette ordsæt ses af Tabel 2. Tabel 2: Parametre efter pilotforsøget. Disse anvendes som grundlag for træning 1. Lugt Tekstur Smag Frisk kylling Sød / majs Bouillon Svinekam Syrlig Mørhed Saftighed Hårdhed Smuldrende Trevlet Frisk kylling Sød / majs Bouillon Salt Svinekam Syrlig Jern / lever Det blev også besluttet, hvorledes en prøve skulle skæres ud ved smagningen og hvordan munden skulle renses mellem hver prøve. Ved bedømmelse af lugten skulle prøven skæres igennem på tværs, og der skulle lugtes til en frisk skæreflade. Teksturen skulle bedømmes på næste afskårne bid af prøven (ind mod midten). Smagen skulle bedømmes på midten af prøvestykket. Mellem hver prøve renses munden med agurk, knækbrød og til slut med vand. Der blev ligeledes udarbejdet opskrifter til referenceprøverne og planlagt et træningsforløb til de fire træninger. Dette blev udarbejdet med udgangspunkt i, hvilke parametre der var karakteristiske for de forskellige kyllinger. Figur 7 viser eksempler på tilberedning af referenceprøver samt et eksempel på alle referenceprøver (her for træning 1)

7 Forsøgsbeskrivelse Figur 7: Referenceprøver. Til venstre bouillon og midterst syrligt æble under tilberedning. Til højre ses alle referencer anvendt ved træning 1. Profilering Træningssessionerne blev styret af en panelleder som med udgangspunkt i et udarbejdet træningsprogram guidede dommerpanelet gennem træningen. Panellederen var på forhånd bekendt med, hvilke prøver dommerne fik serveret ved hver træning, og hvad der var karakteristisk ved disse prøver. Ved træningen definerede dommerne gennem diskussion i plenum med panellederen de sensoriske forskelle, der var at finde i lugt, tekstur og smag. Det blev i fællesskab diskuteret om eventuelle nye parametre var anvendelige, og om de skulle medtages i referenceskemaet til næste træning. FIZZ Network (Acquisition) blev benyttet ved hele forsøget til elektronisk opsamling af data. Hver parameter blev bedømt på en 15 cm ustruktureret linjeskala. Nedenfor følger en indføring i den nærmere struktur ved træningerne. Træning 1 Til træning 1 blev panelet præsenteret for seks prøver i tre sæt, dvs. prøverne blev vurderet to og to mod hinanden. Efter træning 1 blev det besluttet at tilføje følgende tre parametre: Klistret / klæg (tekstur), sammenhængende (tekstur) og umami (smag i stedet for bouillon). Desuden blev det afgjort hvilke retningslinjer, der skulle følges ved bedømmelsen af teksturen. Her skulle parametrene hårdhed, mørhed og saftighed bedømmes efter 4 tyg. Smuldrende, trevlet, klistret / klæg og sammenhængende skulle bedømmes i det øjeblik prøven var synkeklar. Det blev desuden i fællesskab besluttet, at flytte lugten af svinekam opad i rækkefølgen, så den kom til at optræde lige efter lugten af frisk kylling. Træning 2 Til træning 2 blev panelet først præsenteret for fire prøver, to og to sætvis og derefter blev de præsenteret for fire prøver i boksen. Efter træning 2 blev der ikke ændret noget udover, at den syrlige lugt blev rykket opad i rækkefølgen, så den kom til at optræde lige efter lugten af svinekam

8 Forsøgsbeskrivelse Træning 3 Ved træning 3 blev panelet præsenteret for fire prøver i sæt to og to, og dernæst for fem prøver i boksene. Ud fra resultaterne af træning 3 blev det vurderet at fjerne parameteren salt smag til den endelige bedømmelse. Dette på baggrund af, at der ikke blev fundet nogen tendenser i smagen af salt. Under teksturen blev parameteren klistret / klæg fjernet, da den ikke var anvendelig til beskrivelse af prøverne. Alle prøverne var omtrent lige klistrede / klæge. Træning 4 Ved træning 4 fik dommerne serveret ti prøver i boksene. Der blev ikke foretaget nogen ændringer efter træning 4 til den endelige bedømmelse, og det endelige referenceskema ses af Tabel 3. Tabel 3: Referenceskema efter træning 4, anvendt til den endelige sensoriske bedømmelse. Gruppe Attribut Pos/neg Beskrivelse Lugt Frisk kylling Positiv Hvor meget lugter prøven af frisk kylling? Lugt Svinekam Negativ Hvor meget lugter prøven af svinekam? Lugt Syrlig Negativ Hvor syrligt lugter prøven? Lugt Sød / majs Positiv Hvor meget lugter prøven af sødligt af majs? Lugt Bouillon Positiv/negativ Hvor meget lugter prøven af hønsekødsbouillon? Tekstur (op til 4 tyg) Tekstur (ved 4 tyg) Tekstur (ved 4 tyg) Tekstur (synkeklar) Tekstur (synkeklar) Tekstur (synkeklar) Hårdhed Negativ Hvor hård er prøven ved op til 4 tyg? Mørhed Positiv Hvor mør er prøven efter 4 tyg? Saftighed Positiv Hvor saftig er prøven efter 4 tyg? Smuldrende Negativ Hvor smuldrende er prøven, når den er synkeklar? Trevlet Hvor trevlet er prøven, når den er synkeklar? Sammenhængende Hvor sammenhængende er prøven, når den er synkeklar? Smag Frisk kylling Positiv Hvor meget smager prøven af frisk kyllingekød? Smag Svinekam Negativ Hvor meget smager prøven af svinekam? Smag Syrlig Negativ Hvor syrligt smager prøven? Smag Sød / majs Positiv Hvor meget smager prøven af sødligt af majs? Smag Umami Positiv Hvor meget smager prøven af hønsekødsbouillon? Smag Jern / lever Negativ Hvor meget smager prøven af jern / lever? - 8 -

9 Forsøgsbeskrivelse Endelig bedømmelse Til de endelige bedømmelser fik panelet serveret 12 prøver per dag. Hver af de 8 behandlinger én gang samt 4 individuelle gentag af fire behandlinger. Til hver af bedømmelserne blev der for overskuelighedens skyld udarbejdet en skematisk oversigt (se Tabel 4), som angav serveringsrækkefølgen for prøverne/behandlingerne, prøvernes kode, deres vægt i gram og deraf stegetid samt tidspunkt for hvornår prøven skulle i ovnen og steges, hvornår den skulle ud igen og hvornår prøven skulle serveres. Tabel 4: Skematisk oversigt over prøverne (brystfilet, hhv. højre og venstre) vist i randomiseret rækkefølge anvendt ved bedømmelse 1 og 2. Servering 1 er indsmagningsprøve. Navnet på prøven er konstrueret som: raceslagtealder-proteinandel. JA er en kommerciel kylling, NH er New Hampshire, 82 og 100 er slagtealder i dage, 16 og 19 er %-andel af protein i foderet. Bogstaver efter hver prøve angiver kyllingens identitet. Koden er den trecifrede kode, der er anvendt til bedømmelsen i FIZZ. Vægt er vægten af hver brystfilet. Serv Prøve Kode Vægt [g] Stegetid [min] Ind Ud Serv Bedømmelse 1 1 JA N Indsmagning :40 12:08 12:10 2 JA E :34 12:13 12:15 3 NH P :12 12:20 12:22 4 NH C :19 12:28 12:30 5 NH O :27 12:35 12:37 6 JA E :15 12:50 12:52 7 JA I :23 12:57 12:59 8 JA F :21 13:05 13:07 9 NH J :02 13:12 13:14 10 NH R :20 13:28 13:30 11 JA R :51 13:35 13:37 12 NH E :35 13:43 13:45 13 JA G :09 13:50 13:52 Bedømmelse 2 1 JA L Indsmagning :33 12:03 12:05 2 NH N :59 12:08 12:10 3 NH I :07 12:15 12:17 4 NH H :14 12:23 12:25 5 JA R :57 12:30 12:32 6 JA G :06 12:45 12:47 7 JA R :10 12:52 12:54 8 NH I :49 13:00 13:02 9 JA K :27 13:07 13:09 10 JA M :49 13:25 13:27 11 NH E :22 13:32 13:34 12 NH N :29 13:40 13:42 13 JA M :13 13:47 13:49 Prøverne blev serveret to min. efter afsluttet tilberedning i ovn (se afsnittet Tilberedning af kyllinger samt udskæring ). Prøverne blev serveret på lune tallerkener (opvarmet i ovn ved 60 C) og tildækket med stanniol for at holde på varmen. På tallerkenen stod angivet serveringsnummer, boksnummer og kode, se Figur 8. Alle smagsdommere måtte af praktiske årsager få serveret den - 9 -

10 Forsøgsbeskrivelse samme behandling samtidig. Bedømmelsen var tilrettelagt således, at hver smagsdommer havde omtrent syv minutter til at bedømme hver prøve. FIZZ Network (Acquisition) blev benyttet ved bedømmelsen til opsamling af data. Hver parameter blev bedømt på en 15 cm ustruktureret linjeskala. Figur 8: Kyllingeprøver klar til servering i boksene. Den røde skrift på tallerknerne angiver serveringsnummer, boksnummer og kode for hver prøve

11 I dette afsnit behandles resultaterne af den endelige bedømmelse. Afsnittet er opdelt i lugt, tekstur og smag. I disse tre afsnit er farvekoderne i figurerne for behandlingerne de samme. Prøverne vil blive benævnt med deres koder, som beskrevet i afsnittet Forsøgsbeskrivelse. I det efterfølgende afsnit ( Sammenhænge i data og opsummering ) sammenfattes resultaterne kort. Som kommentar til prøverne skal det siges, at kyllinger af racen JA er meget større i slagtevægt end NH-kyllingerne. Dermed kan nogle af forskellene på behandlingerne måske tilskrives størrelsesforholdet mellem dem snarere end en reel genetisk forskel. I den indledende databehandling blev der kigget på rådata, både samlet set men også indenfor hver enkelt af de 9 smagsdommere. Det kunne være en smagsdommer havde brugt skalaen anderledes for én parameter end resten af panelet, eller slet ikke brugte en given parameter. Det har været en vurderingssag fra forfatternes side, om smagsdommerens vurdering var en outlier eller om den blev bevaret i datasættet. For parameteren trevlet er dommer 1 fjernet fra datasættet, da denne smagsdommer ikke brugte skalaen for den givne parameter. For JA-110 kyllingerne er dommer 6 fjernet fra data i parametrene syrlig lugt og smag; det ser umiddelbart ud som om, denne smagsdommer har anvendt skalaen omvendt af resten af panelet for disse to prøver. Dommer 8 er generelt meget uenig med resten af panelet for lugt og smag af frisk kylling samt lugt og smag af svinekam. Faktisk anvendes de to parametre i lugten omvendt af panelet, det samme er gældende for smagen. Dommer 8 er derfor fjernet for disse fire parametre. Herefter er dommer 7 stadig meget uenig med panelet på parameteren lugt af frisk kylling for NH-kyllingerne (de små): skalaen bruges overhovedet ikke alle prøver er scoret med værdien 0. Derfor fjernes dommer 7 for denne parameter i de givne prøver. For behandling JA bedømmer dommer 2 saftigheden til næsten 13 for gentagelse 1, for gentagelse 2 og 3 scores denne behandling som 0. Denne store spredning gør, at dommer 2 fjernes i saftighed for JA For behandling NH bedømmer dommer 2 parametrene smag af frisk kylling og smag af svinekam omvendt af resten af panelet, derfor er denne smagsdommer fjernet her. Endelig har dommer 4 så svært ved parameteren smuldrende, at smagsdommeren er fjernet fra data for denne parameter. Hvis en smagsdommer er fjernet, er data erstattet af panelets gennemsnit. Der er ikke fjernet mere end 2 oftest kun 1 (eller ingen) person fra en given parameter. Ændringerne i datasættet er markeret med grønt i den vedlagte CD-rom med rådata. På CD-rom en findes endvidere denne rapport i pdfformat. Til den statistiske behandling af data er anvendt programmet SAS (version 9.1). Der er brugt modellen proc mixed, hvor dommer samt serveringsrækkefølge er sat til tilfældige virkninger

12 Nedenfor er angivet et eksempel på 1. kørsel i SAS, her for parameteren L_FriskKylling (L står for lugt, rep er gentagelsen, CJ er dommer, presposition er serveringsrækkefølge). Hovedeffekterne er angivet som: race, slagtealder og protein (proteinandel i foderet); i modellen indgår også vekselvirkninger mellem hovedeffekterne: /*L-FriskKylling, PROC MIXED*/ proc mixed data=qemp.chicken2007; class rep CJ race slagtealder protein presposition; model L_FriskKylling = rep race slagtealder protein race*slagtealder slagtealder*protein race*protein race*slagtealder*protein / solution; random CJ presposition; lsmeans rep race slagtealder protein / pdiff; run; Efter den første kørsel fjernes non-signifikante effekter en ad gangen til den endelige model haves. Vekselvirkninger fjernes før enkeltled. I Tabel 5 ses virkningen af alle effekter i ANOVA-analysen i SAS, signifikante såvel som non-signifikante. Der er også anvendt korrelationsanalyse, ligeledes ved brug af SAS: proc corr data=qemp.chicken2007; var S_FriskKylling S_Svinekam L_FriskKylling L_Svinekam; run;

13 Tabel 5: Signifikanstabel for alle bedømte sensoriske parametre. De angivne værdier er p-værdier fundet ved ANOVA-analyse i SAS. NS er non-signifikante p-værdier. Værdier i parentes har tendens til at være signifikante. Rac er race på kyllingen (enten NH eller JA), Sla er slagtealder (82 eller 110 dage) og Pro er proteinandelen i foderet (16 elle 19 %). Vekselvirkningerne er angivet ved * mellem enkeltleddene. Gentag Rac Sla Pro Rac*Sla Sla*Pro Rac*Pro Rac*Sla*Pro Lugt Frisk kylling NS <0,0001 <0,0001 NS NS NS NS NS Svinekam NS 0,0206 <0,0001 NS NS NS NS NS Syrlig NS 0,0181 NS 0,0214 NS NS Sød / majs NS NS 0,0225 NS NS NS Bouillon NS NS 0,0054 NS NS NS Tekstur Hårdhed NS 0,0237 NS 0,0044 NS Mørhed NS NS 0,0045 NS NS NS Saftighed 0,0286 NS 0,0076 NS NS NS Smuldrende NS <0,0001 0,0037 0,0002 NS NS NS NS Trevlet NS 0,0191 NS NS 0,0251 NS Sammenhængende NS <0,0001 NS (0,0681) NS NS NS NS Smag Frisk kylling NS <0,0001 0,0004 NS NS NS NS NS Svinekam NS 0,0205 NS 0,0191 NS Syrlig 0,0435 NS 0,0252 NS NS NS Sød / majs NS NS 0,0379 NS NS NS NS NS Umami NS NS NS NS 0,0394 NS Jern / Lever NS <0,0001 NS NS NS NS NS NS Lugt Figur 9 viser gennemsnit for de fem målte lugt-parametre. Hver parameter behandles statistisk i de efterfølgende afsnit. De statistiske signifikansniveauer (p-værdier) ses af Tabel 5. For lugten af frisk kylling er race og slagtealder signifikante. Kyllinger af racen JA lugter signifikant mere af frisk kylling end kyllinger af NH-racen. Med en slagtealder på 82 dage, så lugter prøverne ligeledes mere af frisk kylling end ved 110 dage. Der er dermed ingen effekt af hverken gentagelse (kylling) eller protein i foderet. Som en negativ pendant til lugten af frisk kylling, så vurderede panelet lugten af svinekam. For denne parameter er det også kun race og slagtealder, der signifikante. Kyllinger af racen NH lugter signifikant mere af svinekam end kyllinger af JA-racen. Desuden lugter kyllingerne mere af svinekam, jo ældre de er ved slagtning. Af Figur 9 ses det, at kyllinger fra behandling JA

14 lugter mere af svinekam end resten af JA-behandlingerne, denne effekt er dog ikke signifikant. Ligeledes ses en højere score for NH denne effekt er heller ikke signifikant. For den syrlige lugt er race samt vekselvirkningen mellem slagtealder og proteinindhold signifikante effekter. Kyllinger af racen NH er generelt scoret højere i syrlig lugt end kyllinger af racen JA. Ser man nærmere på den signifikante vekselvirkning, ses det, at kyllinger og kyllinger scores højere end kyllinger uanset race. 15,0 14,0 13,0 ja ja ja ja nh nh nh nh ,0 11,0 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 L-FriskKylling L-Svinekam L-Syrlig L-SødMajs L-Bouillon Figur 9: For hver lugt(l)-parameter vises gennemsnit over 3 gentagelser indenfor hver behandling ± SEM. For lugt af sød majs ( dåsemajs lugt) er vekselvirkningen mellem race og slagtealder signifikant. Kyllinger med behandling JA-82 (uanset proteinandel i foderet) vurderes til at lugte mere af sød majs end resten af behandlingerne (JA-110, NH-82 og NH-110). Dette ses også tydeligt af Figur 9. For lugten af bouillon er vekselvirkningen mellem race og slagtealder igen signifikant. Kyllinger med behandling JA-82 (uanset proteinandel i foderet) vurderes til at lugte mere af bouillon end kyllinger med behandling JA-110 og NH-82. Kyllinger med behandlingen NH-110 skiller sig ikke signifikant fra de andre behandlinger for lugten af bouillon. Tekstur Figur 10 viser gennemsnit for de seks målte tekstur-parametre. Hver parameter behandles statistisk i de efterfølgende afsnit. De statistiske signifikansniveauer (p-værdier) ses af Tabel

15 For hårdheden er der to vekselvirkninger, der er signifikante. Vekselvirkningen mellem race og proteinandel i foderet er signifikant; kyllinger af behandlingen JA-16 vurderes signifikant højere (uanset slagtealder) end JA-19, NH-16 og NH-19, som alle tre vurderes ens statistisk set. Vekselvirkningen mellem race og slagtealder er ligeledes signifikant. Kyllinger af behandlingen JA- 110 scores højest og dette signifikant højere end NH-82 og NH-110. Desuden vurderes JA-82 kyllinger signifikant højere end NH-110 kyllinger, som får den laveste score for hårdheden disse effekter er uanset proteinandelen i foderet. Generelt set er JA-kyllinger mere hårde end NHkyllinger. 15,0 14,0 13,0 ja ja ja ja nh nh nh nh ,0 11,0 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Tx-Hårdhed Tx-Mørhed Tx-Saftighed Tx-Smuldrende Tx-Trevlet Tx-Sammenhæng Figur 10: For hver tekstur(tx)-parameter vises gennemsnit over 3 gentagelser indenfor hver behandling ± SEM. For mørheden er vekselvirkningen mellem race og slagtealder signifikant, proteinandelen i foderet har dermed ingen effekt på mørheden. Kyllinger af behandlingen JA-110 er scoret signifikant lavere end de andre tre behandlingskombinationer (JA-82, NH-82 og NH-110). Desuden er NH-110 scoret signifikant højere end JA-82, som er scoret næstlavest. For saftigheden er gentagelsen (kylling) og vekselvirkningen mellem race og slagtealder signifikante effekter. For gentagelse 3 scores kyllingerne generelt lavere end for gentagelse 1 og 2. Af Figur 11 ses det, at gentagelse 3 (mørkeblå) scores lavest for seks ud af otte prøver og næstlavest i de resterende to. Dette medfører, at saftigheden i gennemsnit er lavere for gentagelse 3 end for gentagelse 1 og 2. Da der er tale om 8 forskellige kyllinger (behandlingskombinationer) i gentagelse 3, kan den lave saftighed ikke skyldes en konkret forskel i én kylling, men snarere flere konfunderede effekter. Evt. kunne denne forskel skyldes forskel i vægt mellem kyllingerne, at de mindste brystfileter ved en tilfældighed blev serveret ved gentagelse

16 12,0 10,0 Gentag 1 Gentag 2 Gentag 3 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 JA JA JA JA NH NH NH NH Alle Figur 11: For parameteren saftighed ses gennemsnit over 9 dommere for hver prøve, dermed er hver søjle svarende til en kylling (2 brystfileter). Gennemsnit over alle prøver og dommere ses yderst til højre. Figur 12 viser vægten af brystfileten i gram (g) plottet mod den gennemsnitlige score for saftighed (gennemsnit over 9 smagsdommere) for alle tre gentagelser for alle otte behandlinger. Af figuren og af rådata ses det, at der ingen systematisk effekt er af gentagelse og vægt, derimod har vægten af fileten en betydning for vurderingen af saftigheden. Disse ser ud til at være negativ korrelerede i hvert fald for JA-kyllingerne. Testes dette i SAS på de gennemsnitlige værdier, findes en signifikant (p<0,0001) negativ korrelation mellem vægt af brystfilet og saftighed JA JA JA JA NH NH NH NH Vægt af brystfilet [g] ,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 Saftghedsscore Figur 12: For parameteren saftighed ses vægten af brystfileten i gram (g) plottet mod den gennemsnitlige score for saftighed (over 9 smagsdommere) for alle tre gentagelser for alle otte behandlinger. For saftigheden er vekselvirkningen mellem race og slagtealder også signifikant. De statistiske resultater viser, at prøverne kan rangordnes som følgende, hvilket også ses af Figur 12: JA-110 (firkant) < JA-82 (trekant) < NH-82 (ruder) < NH-110 (cirkel)

17 For parameteren smuldrende er der signifikant effekt af hvert af de 3 led i behandlingsdesignet: race, slagtealder og protein. JA-kyllinger er mere smuldrende end NH-kyllinger. Desuden findes, at jo yngre kyllingerne er og jo højere andelen af protein i foderet er, jo mere smuldrende er de. For parameteren trevlet er slagtealder samt vekselvirkningen mellem race og proteinandel i foderet signifikante effekter. Kyllinger, der er slagtet efter 110 dage, er mere trevlede end kyllinger slagtet efter 82 dage. For vekselvirkningen mellem race og proteinandel er JA-19 kyllinger mindre trevlede end resten af kyllingerne (JA-16, NH-16 og NH-19). For parameteren sammenhængende er race signifikant, desuden er der tendens til, at proteinandelen i foderet også er signifikant. NH-kyllinger vurderes til at være mere sammenhængende i teksturen end JA-kyllinger. Tendensen viser, at 16 % protein i foderet frem for 19 % giver en smule mere sammenhængende struktur i brystkødet. Smag Figur 13 viser gennemsnit for de seks målte smags-parametre. Hver parameter behandles statistisk i de efterfølgende afsnit. De statiske signifikansniveauer (p-værdier) ses af Tabel 5. 15,0 14,0 13,0 ja ja ja ja nh nh nh nh ,0 11,0 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 S-FriskKylling S-Svinekam S-Syrlig S-SødMajs S-Umami S-Jern/Lever Figur 13: For hver smags(s)-parameter vises gennemsnit over 3 gentagelser indenfor hver behandling ± SEM

18 For smagen af frisk kylling er race og slagtealder signifikante effekter. JA-kyllinger smager signifikant mere af frisk kylling end kyllinger af racen NH. Desuden smager 82 dage gamle kyllinger mere af frisk kylling end kyllinger, der slagtet efter 110 dage. For smagen af svinekam er de to vekselvirkninger race-slagtealder og race-protein. Ser man nærmere på disse to vekselvirkninger, ses det, at JA-82 kyllinger vurderes lavest af alle behandlingskombinationer og at denne smager signifikant mindre af svinekam end NH-82 og NH- 110 kyllinger. For vekselvirkningen mellem race og proteinandel i foderet bedømmes NH-19 kyllinger (vurderes til at smage mest af svinekam af alle behandlingskombinationer) til at smage signifikant mere af svinekam end JA-16 og JA-19 kyllinger. Desuden vurderes NH-16 kyllinger til at smage signifikant mere af svinekam end JA-19 kyllinger, som vurderes lavest i denne parameter. For den syrlige smag findes der signifikant effekt af gentagelse (kylling) samt af vekselvirkningen mellem race og slagtealder. Gentagelse 3 bedømmes signifikant lavere i syrlig smag end gentagelse 1 og 2. Der er otte kyllinger alle med en forskellig behandling i hver gentagelse. Af rådata ses ingen umiddelbar effekt (systematisk effekt) af hverken kylling i forhold til gentagelse eller størrelse på brystfileterne. Der er heller ingen effekt af vægten på brystfileten i forhold til den score, som kyllingen gives i den syrlige smag, se Figur 14. At vekselvirkningen mellem race og slagtealder er signifikant, er et udtryk for, at JA-82 kyllinger scores signifikant højere end til JA-110 kyllinger i den syrlige smag JA JA JA JA NH NH NH NH Vægt af brystfilet [g] ,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 Score for syrlig smag Figur 14: For parameteren syrlig smag ses vægten af brystfileten i gram (g) plottet mod den gennemsnitlige score for syrlig smag (over 9 smagsdommere) for alle tre gentagelser for alle otte behandlinger. For smagen af sød majs er slagtealder signifikant; kyllinger slagtet efter 82 dage smager mere af sød majs (positiv parameter) end kyllinger slagtet efter 110 dage. For smagen af umami er vekselvirkningen mellem race og protein eneste signifikante effekt. NH-19 kyllinger smager mindst af umami af alle fire kombinationer, dog kun signifikant mindre end JA-19 og NH

19 For smagen af jern / lever er der kun effekt af race: NH-kyllinger smager mere af jern / lever end JA-kyllinger. Ser man på værdierne for denne parameter i Figur 13, ses det at scorerne er lave, dvs. selvom NH-kyllingerne smager mest af jern / lever, så smager de ikke meget af jern / lever. Denne parameter kan evt. bruges som et udtryk for, om prøverne (brystfileterne) er tilberedt tilstrækkeligt, hvilket de må siges at være, da de gennemsnitlige scorer ca. ligger i intervallet 0-3. Sammenhænge i data og opsummering Som nævnt er der udført test af korrelationer i SAS. Herunder følger en opsummering af data fra resultatafsnittet med inddragelse af resultaterne af disse korrelationstests i SAS. Der er kun anført korrelationer hvor p-værdien er 0,05 eller derunder (signifikante effekter). Af Figur 15 ses et PCA loadingplot udført ved hjælp af databehandlingsprogrammet PanelCheck version (se eventuelt Denne figur understøtter blot korrelationerne i data nedenfor og hjælper til forståelse af datasættet. For lugtparametrene gælder, at frisk kylling, sød majs og bouillon er positivt korrelerede, at og de alle er negativt korrelerede med lugten af svinekam. Den syrlige lugt er negativt korreleret med lugten af sød majs og positivt korreleret med lugten af svinekam. Dette stemmer fint overens med grupperingen i positive og negative parametre. Figur 15: PCA loadingplot udført i PanelCheck version L står for lugt, Tx for tekstur og S for smag

20 Smagen af frisk kylling er positivt korreleret med smagen af sød majs og umami, og de er alle tre negativt korrelerede med smagen af svinekam og syrlig smag (som for lugten er syrlig og svinekam positivt korrelerede også i smagen). Endvidere er smagen af jern / lever på trods af de lave scorer negativt korreleret med smagen af frisk kylling og umami samt negativt korreleret med smagen af svinekam. Sammenlignes smagen og lugten, så er lugten af kylling og smagen af kylling positivt korrelerede, ligesom lugten af svinekam og smagen af svinekam er det samme. For teksturen er hårdhed og mørhed negativt korrelerede, det samme gælder for smuldrende og sammenhængende. Smuldrende er ligeledes negativt korreleret med hårdhed og saftighed. Saftigheden er derudover negativt korreleret med hårdhed og positivt korreleret med mørheden

Indhold Introduktion... 2 Prøver... 3 Mærkning og opbevaring af kyllinger... 3 Pilotforsøg... 5 Håndtering, udskæring og tilberedning af kyllinger...

Indhold Introduktion... 2 Prøver... 3 Mærkning og opbevaring af kyllinger... 3 Pilotforsøg... 5 Håndtering, udskæring og tilberedning af kyllinger... Indhold Introduktion... 2 Prøver... 3 Mærkning og opbevaring af kyllinger... 3 Pilotforsøg... 5 Håndtering, udskæring og tilberedning af kyllinger... 6 Profilering... 9 Træning 1... 9 Træning 2... 9 Træning

Læs mere

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød. Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Test rapport: Test af hele kyllinger

Test rapport: Test af hele kyllinger Test rapport: Test af hele kyllinger Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Introduktion Helstegt kylling er

Læs mere

Test af paneret og frossen fisk

Test af paneret og frossen fisk Test af paneret og frossen fisk af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Paneret fisk findes i mange forskellige

Læs mere

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a). YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)

Læs mere

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i

Læs mere

Rapport. Kød og kræft

Rapport. Kød og kræft Rapport Kød og kræft Spisekvalitet af grillet svinekød i relation til grill-type og tilberedningsmetode samt indhold af HCA og PAH målt i udvalgte svine- og oksekødsprøver Lene Meinert 3. juli 2012 Proj.nr.

Læs mere

Figur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid

Figur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid Human nose Notat Praktiske aspekter vedrørende kolbemetoden 20. september 2011 Projektnr.2000666 Init. LME/MT Baggrund Under valideringsarbejdet med kolbemetoden er der gennemført en række mindre forsøg

Læs mere

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Rapport Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød 23. januar 2012 Proj.nr. 2000711 Version 1 MATN/AGG/MT Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Baggrund Fersk kyllingekød afsættes typisk i detailhandlen

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:

Læs mere

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering 20. September 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne protokol omhandler test og træning af lugtdommere til påvisning af hangriselugt

Læs mere

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie. Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl

Læs mere

Blindsmagsprøvning af ufiltrerede æblejuicer/moster. Dommerpanel: 13 studerende fra Århus, i alderen 20-26 år Dato for smagning: 11.

Blindsmagsprøvning af ufiltrerede æblejuicer/moster. Dommerpanel: 13 studerende fra Århus, i alderen 20-26 år Dato for smagning: 11. 20. april 2009 Blindsmagsprøvning af ufiltrerede æblejuicer/moster. Dommerpanel: 13 studerende fra Århus, i alderen 20-26 år Dato for smagning: 11. april 2009 Testede produkter: Cirli Æblemost Cox Æblemost

Læs mere

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for

Læs mere

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Test af koncept for økologisk svinekød med høj spisekvalitet 1. juli 2014 Proj.nr. 2002284 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Det ønskes at producere

Læs mere

Sammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY.

Sammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY. Rapport Spisegrisen - alternative racer Effekt af modning på tekstur afhængig af krydsning Af Camilla Pauli/Margit D. Aaslyng 24. august 2010 Proj.nr 1378783-01 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Der

Læs mere

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. 1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Fjerkræ. Hurtig optøning Fjerkræet kan evt. optøes i en plastpose i lunkent vand, derefter er optøningstiden 3-5 timer.

Fjerkræ. Hurtig optøning Fjerkræet kan evt. optøes i en plastpose i lunkent vand, derefter er optøningstiden 3-5 timer. Fjerkræ Frosset fjerkræ Optøs bedst i køleskab. Den langsomme optøning giver kødet mulighed for at modne, og et yderligere ophold på 1 døgn i køleskab gør det mere mørt og saftigt. Det bør optø og eftermodne

Læs mere

Præsentation v. det uformelle fødevarenetværksmøde 9. oktober i Slagelse/Jannie Vestergaard

Præsentation v. det uformelle fødevarenetværksmøde 9. oktober i Slagelse/Jannie Vestergaard Skræddersyede sensoriske løsninger til småskalaproducenter Jannie, phd Institut for Fødevarevidenskab Sensorisk Videnskab Tlf. 3533 3199 E-mail: jve@life.ku.dk ID-NORFOOD hjemmeside: www.id-norfood.life.ku.dk

Læs mere

Bedre spisekvalitet mindre svind

Bedre spisekvalitet mindre svind Bedre spisekvalitet mindre svind Hanne Castenschiold Chefkonsulent Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hca@lf.dk maj 2013 Skabe og formidle viden Ernæring og sundhed Køds positive og negative betydning

Læs mere

Formål At sammenligne spisekvalitet og holdbarhed af økologisk svinekød, detailpakket med og uden oxygen i nye detailemballager med lille headspace.

Formål At sammenligne spisekvalitet og holdbarhed af økologisk svinekød, detailpakket med og uden oxygen i nye detailemballager med lille headspace. Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet 16. juni 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/MT Holdbarhed og kvalitet af detailpakkede økologiske svinekoteletter Mari Ann Tørngren & Mianne Darré

Læs mere

Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet.

Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet. Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet. Produktoptimering ændringer af råvarer, processer osv. Produktudvikling. Markedsføring. Parametre der vurderes

Læs mere

Rapport. Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer. Margit Dall Aaslyng

Rapport. Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer. Margit Dall Aaslyng Rapport Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer 14. december 2016 Proj.nr. 2003844 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Der er udviklet flere produkter tilsat proteinhydrolysat med

Læs mere

Smør og blandingsprodukter i et sensorisk perspektiv

Smør og blandingsprodukter i et sensorisk perspektiv Smør og blandingsprodukter i et sensorisk perspektiv Birthe Madvig Sørensen, teamleder sensorisk afdeling Udgangspunkt Udgangspunktet er kvalitetskontrol af Lurpak produkter - Sensorisk kontrol på 15 points

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 28. august 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 2 MDAG/EBHR/MT Sensorisk kvalitet Sammendrag

Læs mere

Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009

Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Alle hjælpemidler er tilladt, og besvarelsen må gerne skrives med blyant. Opgavesættet er på

Læs mere

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) AG Kongsted, JE Hermansen, M Hammershøj, K Horsted, A Roepstorff, LL Hansen, S Steenfeldt, DL Baggesen, BH Andersen, HL Pedersen,

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

Rapport. Forbrugerholdninger relateret til anvendelse af proteiner fra svineblod Lene Meinert. Baggrund

Rapport. Forbrugerholdninger relateret til anvendelse af proteiner fra svineblod Lene Meinert. Baggrund Rapport Forbrugerholdninger relateret til anvendelse af proteiner fra svineblod Lene Meinert 16. februar 2017 Projektnr. 2003036 Version 1 Init. LME/MT Baggrund I Danmark har vi ikke samme tradition for

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 3. oktober 2014 Proj.nr. 2002686-13 Version 1 MDAG/EBHR/MT

Læs mere

Rapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter

Rapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter Rapport Optimeret produktion af forædlede kødprodukter 8. marts 216 Proj.nr. 22983 Version 1 LNG/MT Varmebehandling af hamburgerryg til lavere kernetemperatur mhp. at reducere svind og procestid samt forbedre

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDeN VæKsT BaLaNce KøD& SMaG MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD KøD & smag 1/10 Kød & Smag Kød er dyrenes muskler. Kød er bygget op af muskelfibre, der er sat sammen i bundter og omgivet af hinder, som

Læs mere

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Af Karen Helle Sloth og Flemming Skjøth, AgroTech Sammendrag

Læs mere

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1. Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Æblerøræg. Æbleskiver. Æbleflæsk/ æble løg. Æblekarry

Æblerøræg. Æbleskiver. Æbleflæsk/ æble løg. Æblekarry Brug udelukkende økologiske ingredienser. Det gør vi. Æblerne skal ikke skrælles til nogen af opskrifterne. Jeg skræller normalt ikke grønsager, men vasker dem kun og skærer dårlige steder væk. De gode

Læs mere

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen!

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! GOURMETTRIM røget norsk laks... - det fås ikke bedre! GOURMETTRIM røget norsk laks Med Royal Greenland GOURMETTRIM har vi skabt et højkvalitetsprodukt,

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Fredericia Kommune Modtagere af Hjemmepleje Antal beelser: 1.229 Svarprocent: 80,01 % Fredericia 2012 Side 1 ud af 20 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført

Læs mere

Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder

Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder Jannie S. Vestergaard, phd Sensorisk Videnskab Dias 1 Sensorik en sensitiv og præcis måleteknik Trænet panel med 8-10 dommere, som bliver specifikt og målrettet

Læs mere

Innovativ anvendelse af makroalger i nv på Svendborg Gymnasium.

Innovativ anvendelse af makroalger i nv på Svendborg Gymnasium. Innovativ anvendelse af makroalger i nv på Svendborg Gymnasium. Involverede folkeskoler: Stokkebækken og Rantzausminde Skole. Vi har tilrettelagt undervisningen således, at eleverne arbejder innovativt

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse sundersøgelse Hjemmepleje Fredericia Kommune Fredericia 2012 beelser: 1.229 Svarprocent: 80,01% Side 1 ud af 18 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003 Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater

Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater Anna Amilon Materiel vurdering Ved vurderingen af en afgørelses materielle indhold vurderes afgørelsens korrekthed i forhold

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Haderslev Kommune Antal beelser: 321 Svarprocent: 67,58% Haderslev 2013 Side 1 ud af 16 sider Introduktion Haderslev kommune har i 2013 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017

BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017 BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 04 Afsnit 03 Sammenfatning

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Brøndby 2016 Genoptræning Antal beelser: 51 Svarprocent: 46,36% Brøndby 2016 Side 1 ud af 19 sider Introduktion Brøndby Kommune har i 2016 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Forsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til:

Forsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til: Rapport Bioaktive komponenter Applikation af hydrolysater med ACE-aktivitet Lene Meinert & Kirsten Jensen 31. marts 2014 Proj. 2000221-13 Version 1 LME/KIJ/MT Baggrund Formål Aktiviteterne i projektet

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 16 opskrifter i alt. Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 16 opskrifter i alt. Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Claus Bech Guide Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Lene Hansson opskrifter 8 36 sider Alle i sund og slank version 16 opskrifter i alt INDHOLD I DETTE HÆFTE: Sund: Skøn varm

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Lejre 2016 Modtagere af hjemmepleje Antal beelser: 451 Svarprocent: 82,30% Lejre 2016 Side 1 ud af 20 sider LÆSEVEJLEDNING I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier,

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Økologisk kød på menuen

Økologisk kød på menuen FREMTID VæksT BalancE FREMTID VÆKST BALANCE Økologisk kød på menuen lokal Økologi Fyn Muligheder med økologisk kød i dit storkøkken. Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne: Danmark

Læs mere

Tabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød)

Tabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød) Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Svinekam, krebinetter, culotte og schnitzler (Forsøg 1) 9. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version

Læs mere

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Forskningsenheden for Statistik IMADA Syddansk Universitet Alle skriftlige hjælpemidler samt brug af lommeregner er tilladt.

Læs mere

8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank

8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank 8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank Af Lene Hansson Foto: Andreas Beck og Camilla Rønde, oktober 2012

Læs mere

Boksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008

Boksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008 Boksforsøg nr. 102 Linieafprøvning 2 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708 Ross 308 Ross 708 Udført for Dak Slagtefjerkræ November 2008 af Karen Margrethe Balle Dak Landbrugsrådgivning

Læs mere

Lam. Det hele lam. Skær bovene fra ved at lægge kniven under skanken og løsne hinderne hele vejen rundt. Når boven er løsnet, brækkes den bagover.

Lam. Det hele lam. Skær bovene fra ved at lægge kniven under skanken og løsne hinderne hele vejen rundt. Når boven er løsnet, brækkes den bagover. Lam Partering Kødet er finttrådet og bliver let mørt. Optøningen skal ske langsomt i køleskab, da det eftermodner kødet. Kødet bliver mere mørt og får mere smag. Bov, kølle og ryg er ca. 2 døgn om at tø

Læs mere

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du

Læs mere

MORAL ER GODT, DOBBELT MORAL ER DOBBELT SÅ GODT!

MORAL ER GODT, DOBBELT MORAL ER DOBBELT SÅ GODT! Side 1 af 6 MORAL ER GODT, DOBBELT MORAL ER DOBBELT SÅ GODT! SØNDAG, 23. NOVEMBER 2008 KL. 12:37 / LIVET, SMIL, SØNDAG Dig, mig, os to, vi to eller de andre? 37 KOMMENTARER RAPPORTÉR/ANMELD På en togtur

Læs mere

Hvordan du bruger læsevejledningen... 2. Overordnet om afdelingsrapporten... 2. Afrapportering af kommentarfelter... 3. FORSIDE Dimensionsfigur...

Hvordan du bruger læsevejledningen... 2. Overordnet om afdelingsrapporten... 2. Afrapportering af kommentarfelter... 3. FORSIDE Dimensionsfigur... Læsevejledning til: Afdelingsrapporten Hvordan du bruger læsevejledningen... 2 Overordnet om afdelingsrapporten... 2 Afrapportering af kommentarfelter... 3 FORSIDE Dimensionsfigur... 3 1. OVERBLIK... 4

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015 3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings

Læs mere

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse 124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Lyngby-Taarbæk Kommune Forældre til børn i SFO Antal besvarelser: 1.930 Svarprocent: 80,18% Lyngby-Taarbæk 2012 Side 1 ud af 13 sider Introduktion Lyngby-Taarbæk kommune

Læs mere

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

IDAP manual Emission

IDAP manual Emission IDAP manual Emission Dato: 08-06-2005 16:32:35 Indhold INDHOLD... 1 1 EMISSION... 2 1.1 KURVER... 2 1.2 RAPPORTER... 5 1.3 DATA REDIGERING... 6 1.3.1 Masse redigering... 7 1.3.2 Enkelt redigering... 10

Læs mere

Stegeanvisning. Perfekte stege og fjerkræ til jul

Stegeanvisning. Perfekte stege og fjerkræ til jul Stegeanvisning Perfekte stege og fjerkræ til jul For at få den største oplevelse anbefaler vi, at man steger i almindelig varmluft ovn. Ved stegning i ovn skal ovnen altid være på rette temperatur, inden

Læs mere

VisualDRG brugermanual

VisualDRG brugermanual VisualDRG brugermanual VisualDRG er en grafisk fremstilling af grupperingslogikken der bliver brugt i forbindelse med finansiering af sundhedsvæsnet, herunder mellemregional afregning og kommunal medfinansiering.

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Ærø 2016 Modtagere af hjemmepleje Antal beelser: 160 Svarprocent: 70,48% Ærø 2016 Side 1 ud af 21 sider Introduktion Ærø Kommune har i 2016 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g

Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Fedt i 100 g råt kød: Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Skinkeschnitzel af inderlår 2 g Wok strimler af inderlår 2 g Kalkun uden skind 2 g Kalveschnitzel af inderlår

Læs mere

Rapport. Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) Camilla Bejerholm

Rapport. Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) Camilla Bejerholm Rapport Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) 9. november 2010 Proj.nr.: 1379429 Version: 2 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund og formål Som led i diskussion af brancheregler, herunder

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD ViDen VÆKST BaLanCe STeG KøD Rigtigt MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD STeG KøD rigtigt 1/5 Steg kød rigtigt Kød bliver tilberedt, så kødet: Bliver sikkert at spise Bliver nemmere at tygge Bliver lettere

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Kredsudstilling 2015. Dommervejledning for. Dessertost

Kredsudstilling 2015. Dommervejledning for. Dessertost Dommervejledning for Dessertost Indholdsfortegnelse Dommerbelæring... 2 Dommeren... 2 Holdlederen... 3 Karakterskalaens definition... 4 Definition af karakterskala... 4 Vægtningstabel... 4 Liste over fejlbemærkninger...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015

Brugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,

Læs mere

Øvelser til basalkursus, 2. uge

Øvelser til basalkursus, 2. uge Øvelser til basalkursus, 2. uge Opgave 1 Vi betragter igen Sundby95-materialet, og skal nu forbedre nogle af de ting, vi gjorde sidste gang. 1. Gå ind i ANALYST vha. Solutions/Analysis/Analyst. 2. Filen

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Hjemmepleje 2015 Hjemmeplejen Limfjord Antal beelser: 120 Svarprocent: 67,80% Skive 2015 Side 1 ud af 17 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere