Detailhandlen lader sig ikke snyde af Party Prinsen

Transkript

1 # juni 2015 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NETHANDEL GÅR IKKE OVER IGEN side LEKTIER I STEDET FOR LAURBÆR NASDAQ? JA, TAK! ENERGIAFGIFTER DISKRIMINERER > > > > 16 DANSK ERHVERV MØDER FOLKET Detailhandlen lader sig ikke snyde af Party Prinsen Ny kampagne skal hjælpe personalet i butikkerne med at spørge unge kunder om ID, når de vil købe alkohol. Kampagnen, der blev løbet i gang i 7-Eleven og Netto, er i øjenhøjde med de unge i et sprog, de forstår. detailhandel Af Kristian Kongensgaard Party Prinsen er en anti-helt, der skal skabe opmærksomhed og dialog om aldersgrænserne for salg af alkohol i butikkerne. Han optræder og skaber sig mere end tosset i en ny kampagne, der skal hjælpe personalet i butikkerne med at spørge unge kunder om ID, når de vil købe alkohol. De unge skal være 16 år for at købe øl eller vin og 18 for at købe stærkere alkohol. Kampagnen, der løb i gang for en uges tid siden, er en kombination af virale film med figuren Party Prinsen MED ERNE ED KØB AF ALKOHOL under 16 år? kke købe alkohol. under 18 år? ke købe stærkere l over 16,5% på nettet og synlighed i Nettos og 7-Elevens butikker i form af stickers, hyldeforkanter og vareadskillere på varebåndene. Svært at være politibetjent Hos Reitan Convenience Denmark A/S, der driver 7-Eleven, fortæller HR-konsulent Malene Norre, at virksomhedens tilslutning til kampagnen ikke er udtryk for, at butikskæden har behov for at stramme op på salgsmedarbejdernes procedurer: Nej, vi har altid holdt os til reglerne. Vi er gået med i kampagnen, fordi vi betragter den som en isbryder i forhold til den konfliktsituation, det kan være for medarbejderne at skulle sige nej til en kunde, der gerne vil købe alkohol. Jeg synes, de gør det godt. Men det kan være en lidt svær opgave at skulle være politibetjent, når medarbejderne nu engang er der for at yde service og positivitet. Det er en god anledning til at snakke om Party Prinsen og en sjov måde at gøre opmærksom på reglerne, siger hun. I samtlige knap to hundrede 7-Eleven butikker landet over hænger der såkaldte hyldesvirpere med Party Prinsen og alkoholreglerne. De medarbejdere, der er på arbejde om natten, bærer kampagnebadges på uniformen: Det er fortrinsvis i nattetimerne og især i weekenden, at der kommer kunder, der er for unge til at købe alkohol. Geografisk er der ikke nogen forskel på omfanget. Da kampagnen ikke ændrer på vores hidtidige procedurer, forventer vi heller ikke, at det koster omsætning eller øger overgreb og chikane på vores medarbejdere, understreger Malene Norre, der ikke giver Party Prinsen mange chancer i nattelivet: 7-Eleven har et bredt udsnit af kunder, så nogen gange dukker han sikkert op i virkeligheden. Men han får ikke noget alkohol med ud af butikken, og jeg tror ikke, at pigerne falder for ham. Alle kan være med I Netto har kædens landedirektør, Brian Seemann Broe, blandt andet denne kommentar: En væsentlig årsag til, at vi bakker op om kampagnen, er, at det skal være helt okay at blive spurgt om sin alder. For medarbejderen kan det være svært at skulle spørge jævnaldrende eller ligefrem nogen, han eller hun kender, om legitimation. Advokat Martin Jørgensen repræsenterer Dansk Erhverv i Alkoholpartnerskabet, der står bag kampagnen, og som samarbejder med Netto og 7-Eleven, siger: Kampagnen vil forhåbentlig vække opmærksomhed bredt i detailhandelen og hos kunderne. Alle butikskæder eller forretninger er i øvrigt velkomne til at deltage i kampagnen, hvis de vil. De kan kontakte Alkoholpartnerskabet og få kampagnematerialerne. Læs mere på side 3. Købmand Michael Jensen, 7-Eleven på Gothersgade i København, holder en beskyttende hånd over butikkens alkohol, hvis de helt unge vil købe de våde varer. HR-konsulent Malene Norre, Reitan Convenience Denmark A/S, der driver 7-Eleven-kæden, står bag den praktiske gennemførelse af kampagnen i butikkerne. Frem med taskerne - vi skal se ID ved køb af alkohol lyder teksten på deres badges. (Foto: Kaj Bonne).

2 DANSK ERHVERV leder juni 2015 S 2 Aktuelle økonomiske nøgletal* Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen Fra valgkamp til velstand Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Efter en intensiv valgkamp har vælgerne talt. En tæt kamp om de tvivlende stemmer førte til, at mange politikere desværre gik mere op i at bevare og cementere end i at udfordre og tænke nyt. Det er en skam, for der bliver brug for kreativitet i den nye regering. Uanset valgkampens forsikringer om, at velfærden skal bestå, er der brug for reformer, hvis der skal være velstand til at finansiere vores velfærd. En ny regerings hovedopgave bliver at gøre Danmark klar til vækst. Derfor skal en ny regering løfte ambitionsniveauet på dansk økonomis vegne. Det skal være lettere og billigere at drive virksomhed. Reguleringen gør livet surt for virksomheder, og det skal der ændres på i en fart. En ny regering kommer heller ikke udenom, at løsningen af mange offentlige velfærdsopgaver skal moderniseres. Et tættere samarbejde mellem den offentlige og den private sektor er svaret på udfordringerne. Det vil samtidig kunne skabe nye internationale styrkepositioner. Der skal også gøres noget ved skattetrykket. De to afgørende faktorer for vækst - arbejdskraft og investeringer - beskattes så højt, at det hæmmer udviklingen i dansk erhvervsliv. For virksomhederne er det også helt afgørende, at de kan rekruttere den nødvendige kvalificerede arbejdskraft for at undgå flaskehalse på arbejdsmarkedet. En ny regering skal gøre det mere attraktivt at arbejde. Det er et problem, at det for mange kun giver en lille eller slet ingen gevinst at gå fra overførselsindkomst til beskæftigelse. Adgang for udenlandsk arbejdskraft og et uddannelsessystem, der er tilpasset den private sektors behov, er andre dele af løsningen. Endelig bør vi i langt højere grad som samfund se på de muligheder, som den digitale udvikling giver. Vi er ikke godt nok rustet til de voldsomt store forandringer, der sker for alle typer af virksomheder på tværs af brancher. Dansk Erhverv har derfor foreslået, at en ny regering nedsætter en bredt sammensat teknologikommission. Tillykke med valget. Nu skal arbejdshandskerne på, så vi kan gå fra valgkamp til velstand. Serviceeksport mia. kr. 106,8 +1,8% 1. kvartal 2015 Lønmodtagerbeskæftigelse, omregnet til fuld tid Marts 2015 Fuldtidsledighed, antal personer April 2015 Forbrugertillidsindikator 13,0-0,7 point Målt i maj 2015 Konkurser Maj 2015 Detailomsætningsindeks, 96,4-0,2 2010=100 April 2015 Vareeksport mia. kr. 54,2-5,6% April 2015 Konjunkturbarometre Målt i maj 2015 Serviceerhverv 6 +1 point Industri point Detailhandel inkl. biler 13-5 point *Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler, er korrigeret for normale sæsonudsving. Kilde: Danmarks Statistik Status Status Ændring ift. forudgående kvartal Ændring ift. forudgående måned UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T Redaktion morten bjørn hansen (ansvarshavende redaktør), johannes bøggild, Kristian Kongensgaard, jesper Brønnum, tine larsen, anne birkelund, pernille plougheld, Louise Jaaks Sletting. design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls a/s Oplag: Udgives 15 gange i 2015 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Redaktionen på Dansk Erhvervsavis ønsker læserne en god sommer og på gensyn den 5. august 2015

3 DANSK ERHVERV detailhandel juni 2015 S 3 Party Prinsen er hurtigt blevet kendt Den nye alkoholkampagne, hvor unge skal vise ID for at kunne købe alkohol i butikker, har allerede gjort den gennemgående figur, Party Prinsen, kendt på de sociale medier. Han får heller ikke held til at få stærke drikke med ud af Nettos butikker, lover landedirektør Brian Seemann Broe. FREM MED TASKERNE VI SKAL SE ID VED KØB AF ALKOHOL detailhandel Af Kristian Kongensgaard Allerede efter de første 3-4 dage havde liked Party Prinsen på Facebook, og de 19 forskellige korte videoer var vist over gange: Vi håber, at udbredelsen af Party Prinsen fortsætter over sommeren i samme tempo og medvirker til, at medarbejderne kan bruge Party Prinsen som reference ramme, når de spørger om ID. Det vil lette stemningen og gøre situationen mindre ubehagelig for de ansatte, siger advokat Martin Jørgensen, der repræsenterer Dansk Erhverv i Alkoholpartnerskabet, der står bag kampagnen. Alkoholpartnerskabet er et led i regeringens bud på en ny ramme for en ambitiøs forebyggelsespolitik gennem partnerskaber på tværs af offentlige institutioner, civilsamfundet og den private sektor: Vi har bestræbt os på at udarbejde en anderledes kampagne i øjenhøjde med de unge i et sprog, de forstår. Det er formentlig også derfor, Sundhedsministeriet har valgt at støtte Alkoholpartnerskabet, siger Niels Hald, der er direktør for Bryggeriforeningen og formand for partnerskabet. Party Prinsen går lige til grænsen Party Prinsen får heller ikke held til at få stærke drikke med ud af Nettos 461 butikker i Danmark. Men kædens landedirektør, Brian Seemann Broe, kan godt lide den type kampagner, der kan provokere: Der er i hvert fald nogle af videoklippene med Party Prinsen, der går lige til grænsen, og det er ok, siger han. For Netto er kampagnen en synliggørelse af en procedure, butikskæden allerede har praktiseret i en årrække. Når stregkoder på alkohol scannes, bliver medarbejderen diskret bag kassen gjort opmærksom på, at det er varer, der i givet fald kræver ID af kunden: Det er jo altid et skøn, hvornår kassemedarbejderen skal bede om ID. En væsentlig årsag til, at vi bakker op om kampagnen, er da også, at det skal være helt okay at blive spurgt om sin alder. For medarbejderen kan det være svært at skulle spørge jævnaldrende eller ligefrem nogen, han eller hun kender, om legitimation, påpeger Brian Seemann Broe. Han tror ikke, at kampagnen vil koste omsætning: Snarere tværtimod. For det første har vi altid overholdt lovgivningen, så det ændrer ikke noget ved håndteringen af situationen. For det andet vil det kunne give mere goodwill, fordi de fleste forældre bakker op om tiltag, der begrænser deres børns muligheder for at drikke alkohol. Brian Seemann Broe: Det er ok med kampagner, der kan provokere. Kampagnens hovedperson er Party Prinsen. Bag antihelten står skuespilleren Mathias Obdrup Jakobsen, der kan ses i rollen i 19 virale film på nettet. Nettos landedirektør bedyrer, at han aldrig selv har forsøgt at købe alkohol, da han var i den unge alder: Alkoholpartnerskabet Er du under 16 år? Så må du ikke købe alkohol. Er du under 18 år? Så må du ikke købe stærkere alkohol over 16,5% ALLE MÅ SGU DA DRIKKE. FØLG MIN KAMP MOD REGLERNE PÅ FACEBOOK/ PARTYPRINSEN Jeg fik lov til at smage alkohol derhjemme, men dengang sagde det mig ikke noget. Alkoholpartnerskabet, der står bag kampagnen for at få overholdt aldersgrænserne for salg af alkohol i butikker, er et samarbejde mellem 7 organisationer: Dansk Erhverv. De Samvirkende Købmænd - DSK. HORESTA. Danmarks Restauranter & Caféer - DRC. GODA - God Alkoholkultur. Vin og Spiritus Organisationen i Danmark - VSOD. Bryggeriforeningen. Læs mere på: Følg Party Prinsen på: Partyprinsen.dk Kræfterne bag kampagnen repræsenteres af, fra venstre, advokat Martin Jørgensen - Dansk Erhverv, advokat Camilla Puggaard - HORESTA, HR director og repræsentant for VSOD Pia Dybdahl Christoffersen - Pernod Ricard, sekretariatschef Jørgen Kønigshøfer - Danmarks Restauranter & Caféer, direktør Niels Hald - Bryggeriforeningen, chefkonsulent Caroline Demant Nordentoft - Bryggeriforeningen, juridisk konsulent Marie Frank-Nielsen - Bryggeriforeningen, vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen - De Samvirkende Købmænd, sekretariatschef Anett Wiingaard - GODA, og kommunikationschef Per Steen Nielsen, Bryggeriforeningen.

4 DANSK ERHVERV videnstafet juni 2015 S 4 Lektier i stedet for laurbær Succesvirksomheden Labster, der står bag virtuelle laboratorier, og verdens største vin-app, Vivino, blev kåret som Danmarks mest innovative virksomheder. Nu løber de videre med Dansk Erhvervs Videnstafet i hånden. videnstafet 2015 Af Pernille Plougheld og Kristian Kongensgaard Foto: Kaj Bonne Titusindvis af gymnasieelever og universitetsstuderende samt 10 millioner vin-elskere kan glæde sig endnu mere over deres henholdsvis studier og fritidsinteresse. Fra venstre: Sebastian Sztuk - repræsentant for Videnstafetvinderen Eye Tribe i 2013 og som derfor skulle overrække stafetten til den nye vinder, Theis Søndergaard - Vivino. Yderst til højre Tine Aurvig-Huggenberger, juryformand og direktør - brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation. Vivino har vist meget flotte resultater - men nu er udfordringen at tjene penge på det hastigt voksende antal gratisbrugere. Tine Aurvig-Huggenberger, juryformand og direktør - Kreativitet & Kommunikation De er nemlig stærkt knyttet til vinderne af Dansk Erhvervs Videnstafet Det er en særlig pris til innovative videnvirksomheder, der har udviklet nye, state of the art løsninger med stort fremtidig forretnings- og markedspotentiale. Vinder i kategorien Viden, forretningsudvikling & kreativitet blev Labster. Virksomheden fejede benene væk under juryen, da direktør Mads Tvillingegaard Bonde fremførte, hvorfor Labster skulle have prisen for sine spilbaserede laboratoriesimulationer til gymnasier og universiteter verden over. Passion, vision og tårnhøjt ambitionsniveau Da Labsters unge direktør og stifter lukkede døren bag sig, efterlod han et jury-lokale, der summede af begejstring. Han imponerede ved sin passion, vision og tårnhøje ambitionsniveau. Vi spår, at videnstafetten med denne virksomhed kommer i fantastisk godt selskab de kommende år, Fra venstre: Markedsdirektør Søren Friis Larsen - Dansk Erhverv, Mikkel Holm Sørensen - Videnstafetvinder i 2013 og dermed indehaver af æren af at overrække stafetten til en ny vinder, dernæst Videnstafet-vinderne Jan Ståhlberg og Mads Tvillinggaard Bonde - virksomheden Labster, og Christian Kurt Nielsen - juryformand og administrerende direktør, Mercuri Urval. fortæller juryens formand i denne kategori, administrerende direktør Christian Kurt Nielsen, Mercuri Urval. Som leverandør af forbrugerelektronik skal man kunne reagere hurtigt. Jan McNair, CEO, Libratone Labster taler om sig selv som en virksomhed, der er startet både med hjerte og med hjerne. Et projekt, som juryen ser et stort forretningsmæssigt potentiale i. Men også et projekt hvis betydning rækker langt længere end virksomhedens egen bundlinje. Selv med et stærkt produkt, der allerede er globalt tilgængeligt, hviles der ikke på laurbærrene. Tværtimod tænkes der videre i højteknologisk udvikling, partnerskaber med nogle af de mest prestigiøse universiteter i verden, siger Christian Kurt Nielsen. Vi er overbeviste om, at det er muligt at lære på en langt mere motive- rende måde end hidtil, supplerede Labsters direktør, Mads Tvillingegaard Bonde. Verdens største vin-app Vinder i kategorien Teknologi, data og digitale løsninger blev Vivino, der har eksisteret siden Virksomheden startede ud med gerne at ville tilbyde vinelskere et online opslagsværk over vin. I dag er Vivino verdens største vin-app samt verdens største vin-community med 10 millioner brugere over hele verden.

5 DANSK ERHVERV videnstafet juni 2015 S 5 Det, der i særlig grad har imponeret juryen, har ikke været de rejste millioner eller de mange brugere. Men derimod, at virksomheden derudover også har en klar plan for, hvordan der skal tjenes penge på dette grundlag. I den digitale og virtuelle økonomi har vi set, at det langt fra kan tages som en selvfølge. Men juryen har store forventninger til, at videnstafet-modtageren i de kommende år kommer til at demonstrere, at den fase mestrer virksomheden også til fulde. save the date Med Videnstafetten har jeg fået lektier for. Theis Søndergaard, medstifter, Vivino Kunsten at tjene penge på gratisbrugere Videnstafetten er jo en fremadrettet pris. I juryen diskuterede vi derfor også, om Vivino ikke i virkeligheden allerede har opnået så stor succes og anerkendelse, at man vil trække på smilebåndet over, at juryen og Dansk Erhverv nu fremhæver Vivinos fremtidige potentiale. Adskillige investorer og 10 millioner brugere har jo allerede mere end blåstemplet virksomheden, siger juryens formand i denne kategori, direktør Tine Aurvig-Huggenberger, brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation, og tilføjer: Det er rigtigt, at Vivino har vist meget flotte resultater - men nu er udfordringen at tjene penge på det hastigt voksende antal gratisbrugere. Det, mener vi, at Vivino har en overbevisende plan for og derfor får Videnstafet Virksomhedens medstifter, Theis Søndergaard, modtog hæderen med en vis ydmyghed: Normalt får man en pris for noget, man allerede har udrettet. Men med Videnstafetten har jeg fået lektier for. Det er muligt at lære på en langt mere motiverende måde end hidtil. Mads Tvillingegaard Bonde, direktør, Labster Lyden i centrum Inden prisoverrækkelsen fortalte en af Videnstafettens rollemodeller, CEO Jan McNair, Libratone, der udvikler trådløse, designede lydprodukter, om virksomheden, der blev stiftet i 2009: Hvorfor skal højttaleren hænge på væggen eller stå i hjørnet? Den skal være i centrum for at kunne give den Jan McNair, CEO, Libratone: Danmark mangler viden om, hvordan man skaber brands. bedste lydoplevelse. Udgangspunktet for Libratones innovation er kunden og kundeoplevelser. Jan McNair lagde ikke skjul på, at markedet stiller store krav til branchens udøvere: Som leverandør af forbrugerelektronik skal man kunne reagere hurtigt, og alle ressourcer kan nemt blive opslugt på salgssiden. For ikke at skulle lette foden fra speederen har Libratone fundet en finansiel partner med et stort produktionsapparat. Med dette kinesiske opkøb bliver der lukket op for alle haner for innovation i virksomheden. Selv med et stærkt produkt, der allerede er globalt tilgængeligt, hviles der ikke på laurbærrene. Christian Kurt Nielsen, juryformand og administrerende direktør - Mercuri Urval Kineserne har kompetencerne til at producere, og danskerne ved, hvordan de skal få varerne ud over disken: Men generelt så mangler vi viden i Danmark om, hvordan man skaber brands, sluttede Jan McNair. Dansk erhvervs videnstafet 2015 Tirsdag den 15. september 2015 kl Dansk Erhverv på Børsen, 1217 København K. Nu har du chancen for at kigge dansk erhvervslivs dygtigste strateger og skarpeste rådgivere over skulderen på en dag, der stiller skarpt på forandringer, ledelsesmæssige dilemmaer og forretningsstrategiske valg. Sæt kryds i kalenderen nu og sid med ved bestyrelsesbordet! Du får mulighed for at byde ind med egne erfaringer og finde de løsninger, der ruster en virksomhed under forandring til fremtiden. I mange brancher redefineres spillereglerne lige nu. Ny teknologi, øget konkurrence, og ændret forbrugeradfærd udfordrer mange danske virksomheder, der ofte kæmper med komplekse rammevilkår, mangel på højtuddannede medarbejdere, og vanskelig adgang til ny, risikovillig kapital. At kunne agere og profitere i denne disruption kræver overblik, mod og evnen til at sadle om, når det gælder. Udbytte Det bliver en aktiv og involverende dag, hvor du får indblik i værdien af strategi og professionel rådgivning. Du får skærpet dit blik for, hvordan virksomheder, med de rette valg, stærke partnere og det rigtige netværk, kan stå væsentligt stærkere, når verden og markedet ændrer sig. Pris/information Det er gratis at deltage, dog er tilmelding nødvendig. Læs mere og tilmeld på: Kurser-og-Events, søg på Rådgiverdagen Kontakt Rikke Sander Matjeka, telefon eller mail: rsm@danskerhverv.dk

6 Den danske delegation, anført af medlemmer af Dansk Erhvervs Rådgivningsudvalg, fik æren af at medvirke ved lukningen af dagens handel på Nasdaq-børsen i New York. I midten ses Hans Ole-Jochumsen, president, Global Trading & Market Services - Nasdaq, og formanden for Dansk Erhverv, Michael Kjær. (Foto: Nasdaq). Danske virksomheder vil have gavn af amerikanske tilstande Medlemmer af Dansk Erhvervs Rådgivningsudvalg har sammen med en række andre topledere og topembedsmænd besøgt New York for at møde virksomhedsledere, investorer, forskere, iværksættere og politikere. Formålet var at blive klogere på, hvorfor USA og særligt New York er så dynamisk, når det gælder nye virksomheder, investeringer, innovation og iværksætteri. finansiering Af Kristian Kongensgaard Med det formål at se nærmere på blandt andet rådgivning, detail, medier og finansiering var repræsentanter for Dansk Erhverv i forsommeren i New York. Her fik de æren af at lukke dagens handel på Nasdaq, Børsen i New York, og et par uger senere at åbne den på Folkemødet på Bornholm. For markedsdirektør Søren Friis Larsen, Dansk Erhverv, er der en vis symbolik i de to begivenheder: Det er i hvert fald den vej, vi gerne vil have, at mere af den finansielle trafik går. I dag ender mange spændende nye virksomheder hurtigt med at blive solgt til udlandet, eller helt opgiver at finde finansiering herhjemme, siger han. Vi spænder ben for os selv Derfor har Danmark efter Dansk Erhvervs opfattelse også meget at lære af USA. Under besøget i New York blev det klart for delegationens deltagere, at der både politisk og fra bystyrets Mayor s Office er meget stor bevågenhed omkring at skabe optimale rammebetingelser for virksomheder - ikke mindst nye, lovende teknologivirksomheder. Der er meget, vi kan lære af USA. Amerikanerne har en helt anderledes dynamisk økonomi præget af høj innovation, benhård kommercielt drive og et meget højt tempo, når de rykker. De har gang på gang formået at rejse sig som en Fugl Phønix. Ambitionerne, når det gælder resultater og bundlinjen, er ofte tårnhøje, hvor vi måske er lidt for tålmodige eller lidt for defensive, påpeger direktør Christian Ingemann, Dansk Erhverv. Han mener, at der er meget, vi kan gøre selv: Vi bør handle politisk, hvis vi ikke vil sakke yderligere bagud. Noget handler om kultur og mentalitet, men vi kan også komme langt ved at lade være med at spænde ben for os selv. Vi bliver aldrig den dynamiske, innovative vidennation med høje vækstrater, hvis vi ikke tager mere offensivt fat på skattespørgsmålet. Både skatten på arbejde og på kapitalafkast er hæmmende i dag. På den blødere side kan vi blive langt bedre til at stille højere krav i uddannelserne og koble forskning og innovation langt bedre op på erhvervslivet. Vi vil som lille marked altid være bagud på point New York er begyndt at gå Silicon Valley i Californien i bedene og taler om Silicon Alley som et blomstrende tech-startupmiljø. Byen har længe været et globalt finansielt knudepunkt, og det er også ofte adgangen til finansiering og risikovillig kapital, der trækker såvel etablerede som nye vækstvirksomheder til: Her skal vi have bedre rammebetingelser i Danmark, for vi vil som lille land og lille marked altid være bagud på point i forhold til at tiltrække udenlandske investeringer. På grund af vores høje beskatning har vi også færre velhavende mennesker, der derfor har mulighed for at agere som såkaldte business angels, mener Søren Friis Larsen og tilføjer: Nogle af de mest kendte og succesrige teknologiske iværksættervirksomheder er Facebook, Google, Amazon, LinkedIn, Tesla, Twitter og Netflix, og de er alle amerikanske. I Danmark er alle de største virksomheder etableret for længe siden - mange af dem for adskillige generationer siden. Det må betyde, at USA er i stand til at tilvejebringe helt unikke betingelser for økonomisk vækst - og især for iværksættere. Foruden et generelt lavere skattetryk er der også kulturelle forskelle. Det kan eksempelvis synes paradoksalt, at det danske velfærdssystem får danskerne til at løbe en mindre risiko ved at starte egen virksomhed og ikke en større risiko i forhold til amerikanerne. I modsætning til amerikanerne investerer danskerne også meget mere i deres pensioner og boliger end i erhvervsvirksomheder. Endelig er amerikanerne meget mere mobile på arbejdsmarkedet. Hvis man har modet til at skrue på de rette håndtag Formanden for Dansk Erhvervs

7 DANSK ERHVERV finansiering juni 2015 S 7 Rådgivningsudvalg, Steffen Lüders, var især imponeret over dynamikken i iværksættermiljøet i New York og drager en parallel til Danmark: New York er rykket op som nr. 2 på listen over byer i USA næst efter Silicon Valley, når det handler om at skabe nye virksomheder og vækst inden for IT og teknologi. Dette er blandt andet sket på baggrund af en målrettet indsats fra byens politikere og administration, hvor man benhårdt har arbejdet på at forbedre rammevilkårene for iværksættere. Det er interessant set med danske øjne, at det selv i verdens største økonomi godt kan lade sig gøre at stimulere vækst fra politisk side, hvis man har mod til at skrue på de rette håndtag. Det kan vi godt blive bedre til i Danmark. Amerikanerne er vilde med danske start ups En af de øvrige deltagere på rejsen var Esben Gadsbøll, der har stor erfaring med start ups. Han er stifter og ejer af WhiteAway.com samt en række andre digitalt funderede virksomheder. Ifølge ham er udfordringen for Danmark, at de bedste danske hoveder ikke opretter deres virksomheder i Danmark men i USA - eller flytter virksomheden forholdsvis hurtigt: Amerikanerne er vilde med danske start ups, men de er ikke begejstrede for at investere her. Danmark er ukendt land for dem, og de er utrygge ved at investere i et lille fremmed land med ukendt lovgivning. Beskatningen af afkast og andre investeringsvilkår for risikovillige penge er mere gunstige i USA. Vi har ganske vist masser af penge i Danmark, men risiko er vi ikke glade for. Så det er ikke fordi, der mangler penge til finansiering i Danmark, men amerikanske investorer er langt mere risikovillige end danske. Den næste forretningsmæssige succes på niveau med Facebook ville aldrig kunne få finansiering i danske banker. Det er de alt for forsigtige til, understreger han. Som eksempel på ovenstående nævner Esben Gadsbøll den oprindeligt danske softwarevirksomhed Zendesk. Den kunne ikke rejse penge i Danmark og er nu børsnoteret i USA. Han påpeger, at i USA i modsætning til Danmark skaffer start ups typisk den første investering fra de 3 F er: Family, fools and friends. Derefter kommer business angels og ventureselskaber samt banker og andre finansforetagender. 10 års skattefrihed Selv om Esben Gadsbøll har været med til at få WhiteAway til at finansiere sin egen vækst hele vejen igennem, siden virksomheden startede på garageniveau, ser han gerne, at rammevilkårene for start ups i Danmark bliver bedre: Selvfølgelig hjælper det, at det offentlige bidrager til finansiering, sådan som det for eksempel sker igennem Vækstfonden. Men det offentlige skal ikke selv sidde og fordele pengene. De skal kanaliseres til de risikovillige - især dem som har egne penge, de vil investere. Vi har i Danmark en voksende gruppe business angels. Men det er svært bare i Europa at konkurrere om de bedste start ups, fordi andre lande giver meget større skattefordele. Under USA-besøget blev delegationen fra Danmark også gjort bekendt med, at staten New York har visse udkantsproblemer ligesom Danmark: Derfor lokker man start ups med 10 års skattefrihed til investorerne og virksomheden samt 5 års skattefrihed til medarbejderne. Jeg kunne godt forestille mig noget tilsvarende i Danmark, lyder det fra Esben Gadsbøll. Momsregistrerede virksomheder kan blandt andet søge om momsrefusion for udgifter til persontransport, brændstof, hotelophold, restaurantbesøg og adgang til messer. (Illustration: Colourbox). Nu er det tid til at søge momsrefusion De årlige frister for at søge om refusion af udenlandsk moms nærmer sig. Der er forskel på procedurerne for momsrefusion i lande inden for og uden for EU. Af Ulla Brandt Momsregistrerede virksomheder, der i kalenderåret 2014 har afholdt momsomkostninger i lande uden for EU, har frist til at søge om momsrefusion den 30. juni For tilbagesøgning af moms afholdt i andre EU-lande i 2014 udløber fristen først den 30. september Der kan blandt andet søges om momsrefusion for udgifter til persontransport, brændstof, hotelophold, restaurantbesøg og adgang til messer. Lande uden for EU Med hensyn til lande uden for EU, såsom Schweiz og Norge, skal man søge om momsrefusion ved at udfylde og indsende nogle særlige blanketter, inklusive de originale bilag til det pågældende lands myndighed. EU-lande For lande inden for EU sker tilbagesøgningen via SKATs TastSelv Erhverv, og ansøgningen skal omfatte en periode på mindst 3 måneder og højst et kalenderår. Samtlige EU-lande har en minimumsgrænse for beløb, der kan søges momsrefusion for. Det er en betingelse, at virksomheden ikke er momsregistreret i det EU-land, der søges momsrefusion i, ligesom indkøbene af varer eller ydelser skal vedrøre virksomhedens momspligtige aktiviteter. Kom godt i gang med CSR - endagskursus København Tirsdag den 20. oktober Aarhus Fredag den 23. oktober Program Introduktion: Hvad er CSR, og hvordan kan det styrke forretningen? Overblik: CSR emner og internationale retningslinjer. Inspiration: Virksomhedscases fra mindre og mellemstore virksomheder. Værktøjer: Sådan kan du arbejde med CSR i din virksomhed! Nogle uger senere, ved folkemødet på Bornholm, fik blandt andre direktør Christian Ingemann, Dansk Erhverv, lejlighed til at åbne Nasdaq-børsen i København. Der er flere fotos fra folkemødet på bagsiden af bladet. (Foto: Anders Beier). Flere oplysninger find: Kom godt i gang med CSR - endagskursus.

8 De flere end 200 deltagere i konferencen fik også lejlighed til at debattere ved bordene og komme rundt om de centrale temaer i omnichannel. Det der nethandel går nok snart over igen Dansk Erhverv og IT- Branchens Omnichannelkonference 2015 beskrev rejsen fra internettets start som eksotisk supplement til den fysiske butik, over multichannel til crosschannel, og i dag omnichannel som betegnelse for helt igennem integrerede salgskanaler. Det er ikke kun en anden måde at indrette den hidtidige forretning på - det er en helt ny måde at drive forretning. Derfor var der da på konferencen også kun smil tilovers for den unavngivne butiksdrivende, der blev citeret for at have proklameret følgende under internettets spæde start: Det der nethandel går nok snart over igen. omnichannel Af Kristian Kongensgaard Foto: Kaj Bonne Paneldebatten handlede om Perspektiver på omnichannel med ordstyrer Rasmus Houlind yderst til venstre og derefter debattørerne, henholdsvis markedschef Lone Rasmussen - Dansk Erhverv, ph.d. i forbrugeradfærd og strategic director Heidi Boye - Carat, marketingdirektør Anne Lene Hamann - Matas, senior business optimization consultant Rasmus Lindahl Andreasen - Sitecore, og management consultant Stine Grubbe - EG. Danskerne er superklare forbrugere til e-handel. I fjor voksede e-handlen i Danmark med 15 procent, mens det samlede forbrug kun voksede med 1 procent. Henrik Hyltoft, markedsdirektør, Dansk Erhverv Når det blæser, bygger nogle læhegn, og andre bygger vindmøller. Vi står midt i den digitale revolution, og det kan slet ikke lade sig gøre at bygge læhegn. Birgitte Hass, administrerende direktør, IT-Branchen Som virksomhed bliver man hurtigere straffet af forbrugerne end af myndighederne. Rasmus Lindahl Andreasen, senior business optimization consultant, Sitecore Lovgiverne undervurderer, hvor svært det er at oprette en webbutik eller implementere omnichannel. Lone Rasmussen, markedschef, Dansk Erhverv Omnichannel er visionen for at kunne favne alle potentielle købsmønstre. Rasmus Houlind, forfatter og omnichannel-ekspert Med en ønskeseddel-app har vi integreret børnenes/kundernes rejse på tværs af vores salgskanaler. Jacob Borup, CRM og omnichannel development manager, Top-Toy Omnichannel handler om at få tingene til at hænge sammen datamæssigt og modarbejde silotankegang. Martin Bochineck, CEO, Magnetix

9 DANSK ERHVERV omnichannel juni 2015 S 9 Markedsdirektør Henrik Hyltoft, Dansk Erhverv, åbnede omnichannel-konferencen. Starten på Flüggers omnichannel-eventyr blev præsenteret af virksomhedens digital manager, Tania De Sanctis, og CEO Martin Bochineck, dialog- og webbureauet Magnetix. Ingen gider have 100 forskellige apps på deres smartphone. Derfor gælder det om at benytte de apps, der i forvejen findes. Peter Fabricius, økonomidirektør, Magasin Økonomidirektør Peter Fabricius, detailhandelsvirksomheden Magasin, havde En omnichannel-strategi, der styrker virksomhed og kunderelationer. Det handler ikke om en bøtte hvid maling. Det handler om at skabe den allerbedste oplevelse for kunden rundt om malerspanden. Det gælder om at ramme kunden på det rigtige tidspunkt og med relevante data Tania De Sanctis, digital manager, Flügger Ved konferencens afslutning gjorde administrerende direktør Birgitte Hass, IT-Branchen, boet op: Vi står midt i den digitale revolution. Rammerne i en fysisk butik er undervurderet, for de kan give noget, som online-handel ikke kan. Stine Grubbe, management consultant, EG Forfatter og omnichannel-ekspert Rasmus Houlind, til venstre, var ordstyrer på konferencen og har blandt andet udgivet bogen Hvis det handler om mig - så køber jeg! Til højre Jacob Borup, CRM og omnichannel development manager, Top-Toy. Han fortalte, hvordan virksomheden skaber "en legende let kunderejse på tværs af kanaler. Når man skal i gang med at realisere sine visioner, indtræffer der ofte IT-tømmermænd. Omnichannel værktøjet Networked Business Initiative kan gøre rejsen mere behagelig. Henrik Kærsgaard Hansen, head of operations, Networked Business Initiative Omnichannel handler om, at alle virksomhedens afdelinger skal spille sammen, og data om kunderne skal være tilgængelige på nøjagtig det tidspunkt, behovet er der. Anne Lene Hamann, marketingdirektør, Matas Der skal ikke mange fodfejl til, før det går ud over virksomhedens brand. Heidi Boye, ph.d. i forbrugeradfærd og strategic director, Carat Ifølge Henrik Kærsgaard Hansen, head of operations, NBI - Networked Business Initiative, kan en virksomheds omnichannelmodenhed måles. NBI-platformen kan sammenlignes med et røntgenapparat.

10 VELKOMMEN PÅ BØRSEN Lad Børsens smukke lokaler være rammen om dit næste arrangement Ingen har som Christian IV sat sit præg på Københavns arkitektur. Børsbygningen fra 1624 er en af de mest kendte bygninger i hjertet af København og du har muligheden for at leje (med) de smukke, historiske lokaler til alt fra møder og konferencer, bryllupper, release af nye produkter eller som location for din næste film. Vores Banquet er samarbejdspartner, når I som virksomhed, forening eller i privat regi vælger at holde jeres arrangement på Børsen. Kontaktoplysninger: Søren Elley Calundann Telefon: banquet@danskerhverv.dk Børsbroen Kontakt vores banquet og få et uforpligtende tilbud. Dansk Erhvervs medlemmer får 30 procent rabat på leje af lokaler. Børsgade Børsen Indgang Børsgade Chr. IV s Bro Slotholmsgade Knippelsbro 02

11 DANSK ERHVERV politik juni 2015 S 11 Private aktører har nøglen til både eksport- og hjemmemarked På OPS-konferencen Udlicitering for godt til at være sandt? blev der lagt op til nye samarbejdsformer mellem det offentlige og private virksomheder. Selv om det offentlige er klart den store i det forhold, så har private aktører også meget at byde på - både med kompetencer på serviceeksport og med at sikre effektive løsninger i hele det danske sundhedsog velfærdssystem. Af Kristian Kongensgaard Ifølge Jesper Luthman, sekretariatschef for BPK - Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, samt tovholder på konferencen, kan debatten om offentligt-privat samspil synes at have en tendens til at dele vandene i 2 meget skarpe synspunkter: På den ene side er der de skeptiske, der mener, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det nok også tilfældet. På den anden side er der dem, der tror på 2-cifrede milliardbeløb i besparelser, indledte han konferencen. Men det blev som håbet en konference, der bød på masser af nuancerede synspunkter. En af dem, der ærgrede sig over det nuværende udliciteringsniveau, var direktør Agnete Gersing, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Vi kommer kun langsomt fremad. Af de opgaver for cirka 300 milliarder kr., der kan komme i udbud, er det foreløbig kun cirka 25 procent, der også er kommet det. Der er i hvert fald potentiale for at gøre det bedre, sagde hun. Konferencens arrangører og samarbejdspartnere Arrangører CSR Link. UdbudsMedia. Samarbejdspartnere Dansk Erhverv. Kommunaldirektørforeningen i Danmark. Lett Advokatpartnerselskab. Omsorgsvirksomheden Attendo. UdbudsVagten. Hvis vi skal ud over stepperne CEO Allan Søgaard Larsen, Falck A/S, ærgrede sig også på konferencen. Men det var primært over tabte muligheder for serviceeksport. I udlandet driver Falck blandt andet ambulancekørsel og lægehuse i Colombia. Fornylig var en af landets ministre i Danmark for at blive klogere på sundheds- og velfærdssystemet: Han ville gerne have noget tilsvarende i Columbia og spurgte, hvordan det kunne realiseres. Men trods Danmarks styrkeposition på disse områder, så kan man ikke gå ét sted hen og få del i systemet. Man kan få et apparat hér og en serviceydelse dér, men man kan ikke få del i det hele. Noget af det udføres af private, for eksempel af Falck, og langt det meste af det offentlige. Hvis vi skal ud over stepperne med eksport af velfærds- og sundhedsydelser, skal vi finde en model, der kan rumme hele systemet. Vi skal lægge en privat skal uden om de offentlige systemer, ellers sker der intet. Falck kører jo kun ambulancer i Columbia i dag, fordi vi som privat virksomhed har gjort det i årtier for det offentlige i Danmark. Havde det offentlige selv kørt ambulancerne i Danmark, var de aldrig kommet til Columbia som serviceeksport, understregede Allan Søgaard Larsen. Vi kan drive et helt hospital Nis Alstrup, administrerende direktør på privathospitalerne Aleris- Hamlet, kunne glæde sig over, at trods en meget beskeden volumen i forhold til det offentlige sundhedsvæsen, har privathospitalerne bidraget til at øge produktiviteten på de offentlige sygehuse: Alene vores blotte tilstedeværelse har øget deres produktivitet med 5 procent, fortalte han. Privathospitalerne har fat i forskellige bidder af hospitalsvæsenet, og Nis Alstrup kunne godt tænke sig meget mere: I Sverige driver Aleris-Hamlet et helt hospital, og det er vi også klar til i Danmark. Men vi er oppe imod stærke kræfter som kortsigtede løsninger, kassetænkning og kasketforvirring. Speeddatingen i mode- og tekstilbranchen fandt sted i Dansk Erhvervs hovedsæde, Børsen i København. (Foto: Anne Birkelund). Klædt på til bæredygtig speeddating 10 bæredygtige leverandører fra Bangladesh var i Danmark for at speeddate med 23 danske modeog tekstilvirksomheder. Af Anne Birkelund og Kristian Kongensgaard Når man taler om bæredygtighed i mode- og tekstilbranchen, handler det ikke om, at tøjet skal sidde rigtigt. Det skal det også, men bæredygtighed skal i denne forbindelse stå sin prøve med CSR - Corporate Social Responsibility. Under speeddatingen Danmark/ Bangladesh mødtes repræsentanter for 23 danske virksomheder og 10 leverandører fra Bangladesh på kryds og tværs for at undersøge mulighederne for et bæredygtigt samarbejde inden for mode og tekstil. Mange danske virksomheder arbejder i forvejen med CSR, og formålet med speeddatingen er at give dem adgang til endnu flere bæredygtige producenter. Samtidig håber vi, at initiativet kan give genlyd blandt csr de øvrige producenter i området og fremme CSR-arbejdet, siger Nikolai Klausen, branchedirektør for WEAR - brancheforening for tekstil og mode, samt politisk konsulent i Dansk Erhverv. Bag initiativet stod Danish Fashion Institute, WEAR og Dansk Mode & Textil. Ifølge Nikolai Klausen har de tre organisationer flere lignende projekter i støbeskeen. Udfordringerne i forhold til CSR og bæredygtighed i mode- og tekstilbranchen rækker ud over, hvad en enkelt virksomhed eller enkelt organisation selv kan løse. Det er derfor vigtigt med den type arrangementer, der kan understøtte udviklingen henimod større bæredygtighed i hele værdikæden. For der er ingen tvivl om, at den bedste motivation er, når efterspørgslen kommer fra kunderne, påpeger Nikolai Klausen. DANSK ERHVERV INVITERER TIL VELFÆRDENS ÅRSDAG 2015 Onsdag den 23. september på børsen save the date

12 Estland DANSK ERHVERV skat juni 2015 S 12 Portugal New Zealand Polen* Energiafgifter diskriminerer servicevirksomhed Dansk Erhverv Israel foreslår som ét af sine 13 skatte- og afgiftsforslag, Tjekkiet at der gennemføres en større grad af neutralitet i energibeskatningen. Østrig I dag slipper eksempelvis Storbritannien industri og landbrug billigere end virksomheder inden Holland* for detailhandel og turisme, fordi der skelnes imellem Italien procesvarme til fremstillingsvirksomhed og rumvarme til Belgien servicevirksomhed. OECD-gennemsnit Norge skat Frankrig Mexico* Af Kristian Kongensgaard imidlertid været det øvrige erhvervsliv, der har betalt ekstraregningen. Tyskland De danske Luxembourg energiafgifter er de højeste i Europa. Hvis Chile man ser isoleret på de energiafgifter, Irland der ikke vedrører transport, Slovakiet udgør disse afgifter i Danmark ligeledes Spanien den højeste andel af bruttonationalproduktet Korea i Europa. Lavere energiafgifter - bedre konkurrenceevne Det er efterhånden blevet anerkendt, at også detailhandlen er i international konkurrence. Danskerne kører UDDRAG AF DANSK ERHVERVS SKATTE- Energiafgifterne Canada påhviler både virksomheder og borgere, men begge handle varer med lavere eller ingen alternativt til Tyskland for at grænse- OG AFGIFTSPOLITIK Australien* dele belaster dansk erhvervsliv - dels afgifter, og danskerne e-handler i rerne dyrere i Danmark end i udlandet. En generel reduktion af energi- Schweiz direkte og dels indirekte i form af lønpres. En sænkelse af energiafgifterne netbutikker frem for i danske. afgifterne vil derfor være med til at markant stigende grad i udenlandske Japan vil derfor være en USA neutral måde at hjælpe hele Danmarks erhvervsliv Turisme- og oplevelsesøkonomien i Danmark er også i stærk konkurrence forbedre konkurrencedygtigheden - også i detailhandel og andre serviceerhverv. på med 6 andre attraktive 8 10 ferie- og Politisk har der i de senere år været fokus på, at såkaldte konkurrenceudsatte erhverv skulle sikres lige konkurrencevilkår med udenlandske konkurrenter. En lang række procestunge industrivirksomheder og landbruget er derfor blevet friholdt for stigninger i energiafgifterne. Da man har søgt at holde virkningen for erhvervslivet neutralt under ét, har det konferencedestinationer. IT-virksomheder og andre videnstunge virksomheder vil også skulle forholde sig til, at høje danske energiafgifter kan gøre det mindre attraktivt at købe ydelser fra dem frem for udenlandske konkurrenter. Det høje danske omkostningsniveau som følge af høje lønninger, moms, skatter og afgifter gør imidlertid va- Hele erhvervslivet er udsat for konkurrence Dansk Erhverv mener, at det overordnet set er vigtigt at sikre neutralitet i skattesystemet. Derfor bør man generelt undgå, at visse brancher eller sektorer gives bedre skattemæssige vilkår end andre. Hele Danmarks erhvervsliv er konkurren Finland Slovenien Island Sverige Grækenland Tyrkiet Implicit skattesats på energi i EU's medlemslande Dansk Erhverv kritiserer både den samlede meget høje skattesats på energi i Danmark, 9,1 som skader danske virksomheders konkurrenceevne internationalt, og den forskel, der er på service- og fremstillingsvirksomheders energiafgifter. (Kilde: Delanalyse 1 - Udviklingen i afgifts- og tilskudsgrundlag, februar 2014, Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet på basis af Eurostat og DG TA- 6,5 XUD, Taxation Trends in the EU, 2013). 5,9 5,8 5,7 5,6 5,5 5,3 5,3 5,0 4,9 5,1 4,7 4,5 4,7 4,4 4,2 3,8 3,7 3,3 3,3 3,0 2,9 2,9 2,5 2,5 2,5 2,4 2,3 Energiafgiften bør være den samme - uanset om man skal varme en tomatplante op i et drivhus eller en turist på et hotelværelse. (Fotos: Colourbox). ceudsat. Det gælder både industri, serviceerhverv og landbrug. Man kan ikke konstatere entydigt, at værdiskabelsen er større i den ene branche frem for den anden. Skattesystemet - herunder også energibeskatningen - bør derfor indrettes, så beskatningen er neutral. Serviceerhvervene er desuden også leverandør til industri og landbrug i Danmark. Højere afgifter, der alene rammer serviceerhvervene, vil derfor også udmønte sig i højere priser for industri og landbrug, og vil derfor være en omkostning for disse sektorer. Energiafgifterne bør ikke gøre forskel på, om energien er en serviceydelse til turister, eller der er tale om energi til egentlig varefremstilling. Erik Banner-Voigt, partner, Deloitte, og medlem af Dansk Erhvervs Skattepolitiske Udvalg Dansk Erhverv mener derfor, at man skal fjerne de allerede forvridende elementer i energibeskatningen og sikre, at der ikke bliver indført nye sådanne elementer. På denne måde kan man sikre, at kapital og arbejdskraft søger hen til de sektorer, der giver det højeste afkast og dermed skaber mest værdi for samfundet. 0 Danmark Italien Storbritannien Sverige Malta Holland Tyskland Grækenland Luxembourg Irland Slovenien Frankrig Cypern Østrig Portugal Spanien Finland Tjekkiet Estland Belgien Polen Ungarn Lithauen Bulgarien Slovakiet Rumænien Letland EU-27 EA dobbelt energiafgift Dansk Erhverv vil for det første foreslå, at man giver rumvarme samme energiafgift som procesvarme. Ingen virksomheder bruger unødig energi. Derfor bør man ikke sondre mellem, hvad energien går til i en virksom-

13 DANSK ERHVERV medlemsrabatter juni 2015 S 13 DANSK ERHVERVS 13 SKATTE- OG AFGIFTSFORSLAG 50/50-model for topskatten - 50 procent i skat af indkomst over kr. Forskerskatteordningen udvides. Aktieindkomstskatten får en enhedssats på 27 procent. Selskabsskatten sænkes til 19 procent i Begrænsningen på fuld underskudsfremførsel fjernes. Udbyttebeskatningen for selskaber fjernes. Der indføres fradrag for etableringsomkostninger. Kvaliteten og antallet af DBO er - dobbeltbeskatningsoverenskomster - øges. Der indføres fuld momsafløftning på erhvervsmæssige hotel- og restaurantydelser. Der indføres one-stop-shop på momsområdet. Punktafgifterne saneres, og de mest grænsehandelsfølsomme afgifter sænkes. Der indføres større grad af neutralitet i energiafgifterne. Der etableres et skattebyrdeudvalg. TJEN PENGE PÅ DIT MEDLEMSKAB Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab - gør som andre virksomheder - tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag. STATOIL Få attraktive rabatter på brændstof til virksomheder og private. TDC Få fordelagtige rabatter på mobil, fastnet og bredbåndsabonnementer. TED ALERT Få relevante offentlige EU-udbud tilsendt hurtigt og billigt. hed. Særligt servicevirksomhedernes energiforbrug bliver betegnet som rumvarme. Den har imidlertid en energiafgift, der er op til 16 gange så stor som procesvarme. Det medfører en skævvridning mellem brancherne, som ikke er rimelig eller hensigtsmæssig. Negativliste bør fjernes Dansk Erhverv foreslår ligeledes, at el-opvarmede sommerhuse skattemæssigt skal behandles på samme måde som alle andre. Den afgift, der betales på forbruget, der ligger over kwh årligt, bør derfor være lavere, således som det gælder for helårsboliger. Endeligt mener Dansk Erhverv, at man bør fjerne bilag 1 til el-afgiftsloven. I bilaget bliver oplistet en række erhverv, der ikke kan få godtgjort elafgift på procesvarme. Det gælder blandt andet en række liberale erhverv og forlystelsesparker. Dansk Erhverv mener ikke, at det giver no- fremtiden starter her... VELSTAND FREM FOR SKATTETRYK DANSK ERHVERVS SKATTE- OG AFGIFTSPOLITIK Publikationen med alle forslagene kan downloades fra Dansk Erhvervs hjemmeside: under Nyheder/ Se Dansk Erhvervs 13 skatteforslag og med linket Dansk Erhvervs Skattepolitik gen mening, at netop disse erhverv ikke kan få godtgjort elafgiften på procesvarme. COMET CONSULAR SERVICES Visum, legaliseringer og oversættelser. JOBZONEN Få kompetente medarbejdere og spar 20 % på Jobzonens produkter. WIA ERHVERV Få forsikring med lave præmier og bred dækning. BISNODE Få minimeret dine tab, og find lønsomme kunder til medlemspris. CARNET & CERTIFIKAT Få 50 % rabat på legalisering af eksportdokumenter. FRONTROW BUSINESS Erhvervsklub med rabatter og VIP-oplevelser på koncerter, sport, teater mv. 3 FORSLAG TIL RIMELIG ENERGIBESKATNING Dansk Erhverv har 3 forslag, der helt konkret kan sikre større neutralitet i energibeskatningen og samtidig vil sikre et enklere skattesystem: Rumvarme skal betale samme energiafgift som procesvarme. El-opvarmede sommerhuse skal skattemæssigt behandles på samme måde som helårshuse. Bilag 1 til el-afgiftsloven skal ophæves, så alle brancher behandles ens. Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar, der primært går til dækning af markedsføringsomkostninger. Læs mere om medlemsfordelene på: KONTAKT Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få del i fordelsaftalerne, så kontakt Dansk Erhvervs konsulenter på: Telefon: medlemsrabatter@danskerhverv.dk

14 DANSK ERHVERV kurser juni 2015 S 14 DANSK ERHVERV KURSER og arrangementer Uddybende oplysninger om samtlige af Dansk Erhvervs kurser og øvrige arrangementer findes på hvor du kan tilmelde dig on-line. TILMELDING Erfarne leder Skab merværdi for dine nuværende og kommende kunder Dansk Erhverv har skabt et nyt lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld og moderne ledelse. Udviklingsforløbet er for dig, der tør udfordre sammenhængen mellem egen ledelsespraksis og organisationens evne til at skabe resultater. Vi vil udfordre dit syn på ledelse og optimere din evne til at reflektere over egen praksis. Vi arbejder med en forståelse af, at ledelse handler om at kunne udnytte organisationens humane ressourcer i en konkret kontekst, og hvor en af dine hovedopgaver er at skabe empowerment blandt virksomhedens medarbejdere. Varighed Kurset kører over 5 moduler med start den 10. september 2015 og slutter den 2. februar Pris Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. Tilmeldingsfrist Torsdag den 20. august Yderligere oplysninger Kursusleder og chefkonsulent i HR og ledelse, Morten Svalgaard Nielsen: msn@danskerhverv.dk Telefon: Fremtidens fødevarer skaber vækst Tirsdag den 1. september 2015, kl Sted: Tivoli Congress Center, Arni Magnussons Gade 2, København V. Tilmeldingsfrist: Mandag den 24. august Arbejder du i fødevarebranchen? Så har du en enestående mulighed for at høre de absolut mest toneangivende talere, når Dagbladet Børsen og Dansk Erhverv inviterer til fødevarekonferencen Fremtidens fødevarer skaber vækst. Her kan du høre, hvilke nye vækstområder Coop satser på, hvordan Nestlé benytter forskning i sin vækststrategi, og hvad Arla Foods helt konkret har gjort for at øge væksten uden for Europa. Du får også Landbrug & Fødevarers seneste udmeldinger om vækst i fødevareklyngen, neurogastronomi som en del af fødevareudvikling samt spritnye tanker om eksport til Asien. Hør blandt andre: Karen Hækkerup, administrerende direktør, Landbrug & Fødevarer. Jens Visholm, food-direktør, Coop Danmark A/S. Charles Spence, professor - Oxford University, og adjungeret professor - Institut for Fødevarer Aarhus Universitet. Jørgen Ørstrøm Møller, forhenværende departementschef og ambassadør i Asien, nu gæsteprofessor ved Singapores universitet. Søren Rye, administrerende direktør, Nestlé Danmark. Finn Hansen, koncerndirektør, Arlas internationale forretningsenhed. Børsens Smagspris Lige efter konferencen, kl , starter Børsens Smagspris Pris Vær opmærksom ved tilmelding på, at der er forskellige priser, alt efter hvilken kategori din virksomhed tilhører. Dansk Erhvervs medlemmer opnår dog kr. 500,- i rabat på begge kategorier. Ved tilmelding skal du under virksomhed skrive egen virksomhed/dansk Erhverv for at opnå medlemsrabatten. Tilmelding find: Fremtidens fødevarer skaber vækst. Yderligere information Sølvi Torvik, afdelingschef, Børsen soto@borsen.dk Telefon: Todi Jónsson, sponsorchef, Børsen tjon@borsen.dk Telefon: Detailhandelskonference og Detailhandlens Fagprøvepris 2015 Onsdag den 9. september 2015, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 1. september gratis for alle Mød kolleger, samarbejdspartnere, konkurrenter - og ikke mindst fremtidens talenter i dansk detailhandel, når Detailhandlens Fagprøvepris uddeles i samarbejde med Dansk Principalforening. Priserne overrækkes af undervisningsministeren. Yderligere information Chefkonsulent Louise Holm Sommer, Dansk Erhverv, på: lhs@danskerhverv.dk Telefon: Tilmelding Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: find: Detailhandelskonference og Detailhandlens Fagprøvepris FØLG OS

15 DANSK ERHVERV kurser juni 2015 S 15 Kom godt i gang med CSR Onsdag den 2. september 2015, kl Sted: Green Network, Lysholt Alle 6, Vejle. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 26. august I samarbejde med Green Network tilbyder vi din virksomhed at blive certificeret i CSR ledelsessystemet e4 på fire måneder gennem et effektivt trænings- og strategiforløb i at analysere, planlægge og lede CSR processen. Ledelsessystemet består af fire spor: economy, ethics, environment og employment, som bygger på internationale standarder for CSR og anerkendte metoder til at lede processerne. Ved at gennemføre dette forløb får din virksomhed: Et tilpasset CSR ledelsessystem på 3 måneder. Et certificeret CSR ledelsessystem, som dokumenterer jeres proces. Kompetencer til at analysere, planlægge og lede jeres CSR indsats. Professionel support til at udvikle jeres CSR strategi og handlingsplan. Efter forløbet tilbydes din virksomhed at indgå i et CSR-netværk for små og mellemstore virksomheder, som drives i samarbejde mellem Dansk Erhverv og Green Network. Netværket mødes fire gange årligt i Vejle, hvor I vil få inspiration, viden og sparring til at fortsætte arbejdet med CSR. Modul 1: Forstå grundlæggende CSR. Onsdag den 2. september Modul 2: Analysér aktuel indsats og vigtige interessenter. Onsdag den 9. september Modul 3: Identificér relevante fokuspunkter. Onsdag den 30. september Modul 4: Sæt ambitionsniveau for indsatserne. Onsdag den 21. oktober Modul 5: Udarbejd handlingsplan. Onsdag den 18. november Eksamen med eksternt censorpanel. Onsdag den 9. december Varighed Kurset varer 6 dage fra kl Deltagerne må påregne tid til forberedelse før kurset samt mellem modulerne. Læs mere om e4 kursus- og strategiforløbet på: Målgruppe Kursus- og strategiforløbet henvender sig til ledere og medarbejdere med ansvar for CSR. Vi anbefaler, at virksomheden sender 2 deltagere på kurset for at sikre den stærkeste forankring i virksomheden. Derfor dækker kursusprisen deltagelse for to personer pr. virksomhed. Undervisere og rådgivere Undervisning og rådgivning varetages af Dansk Erhvervs CSR-chef, Louise Koch, og det erfarne CSR team fra Green Network. Teamet har mange års erfaring i at træne virksomheder i brugen af strategiske CSR værktøjer, og har været trænings- og strategiforløb igennem for mere end 40 SMV er. Underviserne har selv været ansat i virksomheder med ansvaret for CSR og CSR-projekter, og kender således til, hvordan der arbejdes i maskinrummet med CSR. Green Network er en non-profit erhvervsforening med 20 års erfaring i at udvikle virksomheders samfundsansvar gennem formidling af CSR-træning, viden og værktøjer. Pris Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. Prisen dækker for 2 personer pr. virksomhed og er inklusiv materiale, forplejning og support, samt deltagelse i CSR netværk et år efter kurset. Tilmelding er bindende. Vær opmærksom på, at på din bekræftelse vil beløbet udgøre kr for 2 tilmeldte. Det er selvfølgelig en fejl, men vores system kan desværre ikke håndtere det anderledes. Du vil kun blive opkrævet kr ,- i alt. Ny Leder efterår skab resultater gennem dine medarbejdere Kolding Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1. Tilmeldingsfrist: Mandag den 10. august København Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 19. august Dansk Erhvervs kursus for nye og kommende ledere. 5 dage med ny inspiration og faglig viden. Dette kursus klæder dig på til mange af de udfordringer, du vil opleve i din rolle som leder. På kurset kombinerer vi deltagernes ledererfaringer med teoretisk indblik i en række udvalgte ledelsesdiscipliner. Du får afprøvet og trænet ledelsesdisciplinerne i en form, der direkte kan overføres til din dagligdag. Undervisningen veksler mellem teoretiske input og konkrete øvelser - og med et klart fokus på, at deltagerne selv får afprøvet metoder, får feedback, reflekterer og prøver igen. Med hjemmeopgaver mellem hver undervisningsdag får du lejlighed til at anvende viden fra kurset i praksis. Varighed Kurset varer 5 dage fra kl. 9-16, spredt hen over cirka 4 måneder. Deltagerne må påregne tid til forberedelse før kurset samt mellem modulerne. Før kurset Deltagerne udfylder en online JTI-personlighedsprofil - Jungs Type Indeks - og modtager en 1:1 tilbagemeldingssamtale, der varer cirka 1,5 time. Deltagerne sikrer målafklaring og ønskede effekter med nærmeste leder. Velkomstpakke med opgaver inden kurset og praktisk information. Under kurset Mellem modulerne arbejder du med konkrete forhold i din egen virksomhed. Arbejdet tager udgangspunkt i temaerne fra modulerne samt temaer fra målafklaringen med nærmeste leder. Deltagernes JTI udviklingsprofiler integreres i undervisningen. Efter kurset 3-måneders evaluering, der fokuserer på læring fra kurset samt effekt i deltagernes virksomhed og ledelse. Som deltager bliver du tilbudt at indgå i socialt netværk via LinkedIn med de øvrige deltagere fra holdet samt tidligere deltagere på kurset. Modul 1: Din lederrolle - autoritet og integritet. Kolding: Onsdag den 26. august København: Onsdag den 2. september Modul 2: Arbejdsmiljøledelse og JTI tilbagemelding. Kolding: Torsdag den 17. september København: Mandag den 5. oktober Modul 3: Ret og pligt i ansættelsesforholdet & lederens samtaler. Kolding: Onsdag den 21. oktober København: Mandag den 9. november Modul 4: Motivation og kommunikation. Kolding: Torsdag den 19. november København: Tirsdag den 8. december Modul 5: Teamledelse. Kolding: Tirsdag den 15. december København: Tirsdag den 12. januar Hvem kan deltage? Målgruppen er nye eller kommende ledere samt ledere med nogle års erfaring, der ikke har en formel lederuddannelse eller som trænger til ny inspiration. Kursusledere København: Chefkonsulent Morten Svalgaard Nielsen: msn@danskerhverv.dk Kolding: HR & ledelseskonsulent Iben Posniak: ipo@danskerhverv.dk Begge fra Dansk Erhverv. Pris Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. Priserne er inklusiv materiale og forplejning. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding find: Ny Leder efterår 2015.

16 DANSK ERHVERV folkemøde juni 2015 Politisk perlerække på Østersøens perle Dansk Erhverv stod i år bag cirka 30 arrangementer fordelt på 2 scener på Folkemødet på Bornholm. Af Kristian Kongensgaard. Foto: Anders Beier og Dansk Erhverv Magasinpost MMP ID-nr Foran Dansk Erhvervs telt på Ydermolen i Allinge levede Folkemødet til fulde op til sit navn. HVORNÅR SKAL VI TJENE PENGE PÅ DEN OFFENTLIGE SEK- TOR? I debatten deltog fra venstre Allan Søgaard Larsen - Falck, borgmester Jørn Pedersen - KL s Teknik- og Miljøudvalg, og direktør Christian Ingemann - Dansk Erhverv. Yderst til højre moderator og politisk redaktør på Dagbladet Børsen, Mads Brandstrup. JUBII - VI SKAL HAVE VIKAR! Direktør Laurits Rønn - Dansk Erhverv, til venstre, tørnede sammen med gruppeformand Jan Villadsen - 3F s Transportgruppe, med Søren Kaster, administrerende direktør og partner i kommunikationsselskabet Kasters, som moderator. ER DANSK ENERGIPOLITIK GÅET I SELVSVING? Administrerende direktør Jens Klarskov - Dansk Erhverv, til venstre, mødte blandt andre analysechef Otto Brøns-Petersen - CEPOS, og med journalist Thomas Færgeman, Politiken, som moderator. CSR-PARTNERSKABER - ONE-NIGHT STAND ELLER LYKKELIGT ÆGTESKAB? CSR- og kommunikationsdirektør Mogens Werge - Bestseller, generalsekretær Mimi Jakobsen - Red Barnet, CSR & public affairs rådgiver Mie Oehlenschläger - WWF Verdensnaturfonden, CSR-chef Helene Regnell - Dansk Supermarked, konceptudvikler Mette Jessen - Lauritz.com, og generalsekretær Andreas Kamm - Dansk Flygtningehjælp. Forrest moderator og CSR-chef i Dansk Erhverv, Louise Koch. DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.