Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed

Transkript

1 Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed Del I Studieguiden dit orienteringskort... 2 Tilvalgets formål og opbygning... 3 Fitness og (genop)træning Projektstyring Epidemiologi og statistik Psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet... 22

2 Del I Studieguiden dit orienteringskort Studieguiden er dit orienteringskort til uddannelsen - dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Endelig indeholder den en mængde praktiske oplysninger. Studieguiden består af to hovedafsnit først et afsnit med generelle informationer og dernæst følger et afsnit med detaljeret beskrivelse 3. studieårs moduler. STUDIEORDNING OG STUDIEGUIDES Bachelorstudiet i Idræt og sundhed er overordnet beskrevet i den gældende studieordning herfor. Den forefindes på universitetets hjemmeside. I studieordningen er opført de regler og bestemmelser, som gælder for bachelorstudiet samt opbygning, moduler og fag. Læs i den når du har et spørgsmål til studiet. Som regel finder du svaret her. Studieguiden er et supplement til studieordningens generelle rammer. START OG SLUTDATOER FOR 3. STUDIEÅRS KVARTER Undervisningsåret Kvarter Undervisning Eksamen Ferie / Helligdage 1.kvarter 4. sept.. 3. nov november Uge 42: efterårsferie 2.kvarter 13. nov. 22. dec januar januar 23. dec. 1. jan.: juleferie januar (uge 4): vinterferie Det er desværre ikke muligt at lave kalenderen for forårssemesteret 2018 pt., da jeg ikke kan få oplyst, hvornår De studerendes dag og vores egen optagelsesprøve (MMI) kommer til at ligge. Denne kalender følger efter sommerferien. Mh Ulla Rytter

3 Kompetencebeskrivelser Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencebeskrivelser, der anfører, hvad du skal kunne, og dermed hvad du bliver bedømt på. når du har gennemført undervisningen. Kompetencebeskrivelserne delt i tre: Viden Færdigheder Kompetencer Tilvalgets formål og opbygning UDDANNELSENS PROFIL OG MÅL Den overordnede mission for tilvalgsstudiet er: at videreudvikle den viden og de færdigheder den studerende har fra Bacheloruddannelsen i Idræt og sundhed. På denne baggrund er det visionen, at: udvikle, uddanne og danne virksomme og kreative fagpersoner, der har dyb indsigt i kropslige kompetencer samt krops- og bevægelsesfaglig viden. 3 Formålet med tilvalgsstudiet er: at give den studerende målrettede teoretiske og professionsrettede kompetencer til anvendelse i arbejdet som konsulent og/eller projektmedarbejder indenfor en bred vifte af jobs i den offentlige og private sundheds-, kultur- og fritidssektor. Kompetenceprofil: Viden Den studerende skal have: Teoretisk og praktisk viden relateret til jobfunktioner i forskellige kontekster (eksempelvis trivsels- og fitness-branchen, social-, uddannelses- og sundhedssektoren, foreningslivet samt indenfor oplevelses og turismeområdet). Færdigheder: Den studerende skal kunne: udvælge og anvende teorier og metoder kritisk til analyse, udvikling og evaluering af relevante praksissammenhænge (teori praksis kobling). planlægge, udføre og evaluere fysisk aktivitet i relation til specifikke målgrupper i forskellige læringskontekster (eksempelvis trivsels- og fitness-branchen, social-, uddannelses- og sundhedssektoren, foreningslivet samt indenfor oplevelses og turismeområdet).

4 analysere og diskutere den individuelle, sociale og samfundsmæssige betydning af idræt og fysisk aktivitet særligt i relation til forebyggelse og sundhedsfremme. Kompetencer: Den studerende skal kunne: anvende teoretisk og praktisk viden i jobfunktioner som formidler og projektmedarbejder i forskellige kontekster (som nævnt oven for).omsætte teori til praksis og kunne gøre praktiske problemstillinger egnede til videnskabelig behandling. anvende videnskabelig viden til rådgivning og planlægning af træning og testning af menneskers arbejdsevne samt analyse af fysiske krav i forbindelse med idræt og anden fysisk udfoldelse for forskellige målgrupper. UDDANNELSENS VARIGHED Tilvalgsstudiet har et omfang på 45 ECTS og er placeret i efterårssemestret og 1. kvarter af forårssemestret. 4

5 TILVALGETS STRUKTUR Tilvalget er bygget op således det styrker den studerendes teoretiske og professionskompetencer i forhold til planlægning, implementering og vurdering af indsatser med fokus på fysisk aktivitet og sundhedsrelaterede faktorer. Samlet sikrer modulerne en grundig og anvendelsesorienteret gennemgang af fire, delvist overlappende, faser af en given intervention: Undersøgelse, analyse, implementering og evaluering. Fasemodel for Indsats Evaluere Undersøge Implementere Analysere Figur I: Oversigtsbillede: Fysisk aktivitet og Sundhed Projektstyring (9 ECTS) Fitness & (genop)træning (6 ECTS) Psykologi, Pædagogik og Fysisk aktivitet (10 ECTS) Statistik (5 ECTS) Praktik (15 ECTS) Undersøgelse Analyse Implementering Evaluering 5 Som markeret i figur I fungerer modulelementet Projektstyring som en overordnet ramme for de øvrige indholdselementer. Modulet har således til formål at sætte den studerende i stand til grundigt og systematisk at gennemtænke, tilrettelægge, koordinere og dokumentere en given indsats. Alt afhængig af målgruppe (eks. børn i førskolealderen, fysisk funktionshæmmede unge eller psykisk sårbare ældre), planlægningsniveau (eks. strategisk vs. operationelt) samt ramme (eks. arbejdsplads, børneinstitution, offentlig park) vil forskellige af de øvrige indholdselementer være særligt relevante. Er der eksempelvis tale om udvikling af en motions- og sundhedskampagne, vil modulet psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet stå centralt. I forbindelse med indsatser koncentreret om effektiv fysisk træning af bestemte målgrupper, vil et modul som Fitness & (genop)træning være i fokus. I øvrigt vil kompetencer med hovedfæste i bestemte moduler typisk supplerer hinanden i et samlet forløb fra undersøgelse, over analyse og implementering til evaluering. Primær kompetence i.f.t. undersøgelse: Indsamle og vurdere oplysninger om enkeltpersoners og/eller gruppers funktionsdygtighed, fysiske form, almene helbred og trivsel.

6 I den forbindelse vil der både være fokus på metoder og værktøjer til vurdering af individuel fysisk, psykisk og social sundhed samt brede sociale udredninger møntet på at bedømme livskvalitet og helbred på gruppeniveau. Det handler om at danne sig et overblik af den aktuelle motions- og sundhedstilstand og derfra overveje, om der er behov for indsats, overfor hvilke grupper og om der er tale om problemstillinger, der faktisk kan gøre noget ved. De centrale modulelementer er Fitness & (genop)træning Psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet Statistik Primær kompetence i.f.t. analyse: Udrede de faktorer, som er bestemmende for motions- og sundhedsrelateret adfærd. Udgangspunktet er en forståelse af motionsadfærd og sundhed som en funktion af et dynamisk samspil mellem personlig levevis, levevilkår og samfundets generelle virkemåder blandt andet i form af offentlige indsatser. Hertil kommer givne forhold som køn, bestemte genetiske faktorer og alder. Afsættet er altså det, der ofte kaldes det brede motions- og sundhedsbegreb, hvor fysisk aktivitet som sundhedsadfærd betinges af interaktionen mellem en række individuelle og miljøbestemte faktorer. Under anvendelse af såvel klassiske som nyligt fremlagte teorier og modeller for motions- og sundhedsadfærd, opstilles forklaringer på adfærdsmønstre i relation til fysisk aktivitet og inaktivitet. I tilknytning hertil opbygges kundskaber i relation til at identificere, indsamle og kritisk vurdere videnskabelig litteratur. I den forbindelse vil såvel individ- og socialpsykologiske samt sociologiske adfærdsteorier blive præsenteret, diskuteret og analyseret. Ovenstående udgør en teoretisk base for udvikling af mål(gruppe)rettede indsatser med sigte på at intervenere i de bestemmende faktorer for motions- og sundhedsadfærd. Motions- og sundhedspædagogik fremdrages i den forbindelse specifikt, da denne har til formål at formidle relevant viden mellem professionelle og borgere for herved at fremme sundhedsrelaterede aktiviteter. De centrale modulelementer er Psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet Statistik 6 Primær kompetence i.f.t. implementering: Udvikle, planlægge, monitorere og håndtere programmer/indsatser, som handler om fysisk aktivitet og sundhed. Implementeringsfasen er den proces, der ligger mellem vedtagelsen af en beslutning (eks. i form af ny lovgivning, sundhedspolitiske principprogrammer eller lokale motions- og kostpolitikker) og udmøntningen heraf i forhold til den generelle befolkning eller udvalgte målgrupper. Et eksempel kan være beslutningen om, at noget skal gøres for at øge andelen af motionsaktive danskere i alle aldre. Implementeringsfasen begynder, hvor målsætningen omsættes til konkrete indsatser og slutter efter organisering og gennemførelse af interventioner, der så kan måles i forhold til præstation og effekt. Vigtige kompetencer er for det første at kunne identificere implementeringsteorier indenfor en række fagdiscipliner knyttet til såvel natur- og samfundsvidenskab samt humaniora. For det andet at kunne overføre implementeringsteorier til praksis og konkrete indsatser. De centrale modulelementer er Fitness & (genop)træning Projektstyring Praktik

7 Primær kompetence i.f.t. evaluering: Identificere og udvikle virkningsfulde undersøgelsesdesign med vægt på både proces- og effektevaluering. Evaluering af praksis og udvikling skal bruges til at svare på, hvad der virker med henblik på at skabe forståelse, refleksion og læring. Det handler om at gøre dokumentationsarbejde så godt og relevant, at det aktivt bidrager til realisering af de mål og ambitioner, der er formuleret for en given indsats. Det handler om at kunne godtgøre for omverdenen, at tildelte ressourcer bruges så effektivt som muligt. Både i relation til interne og eksterne parter er der typisk brug for: at vide om indsatsen gør en forskel for udvalgte målgrupper at lære af gode og dårlige erfaringer, så kommende indsatser bliver endnu bedre at dokumentere, hvorvidt en given investering faktisk medfører relevante forbedringer. Under anvendelse af gængse designs for proces- og effektevaluering sættes der fokus på, hvordan indsatser kan evalueres systematisk og troværdigt. I forbindelse med evalueringer af indsatser rettet mod en sundhedsadfærd som motion, er formålet er at levere et veldokumenteret svar på, hvorfor og hvad man har gjort, om det har virket efter hensigten og hvilke ressourcer, der er brugt til formålet. På den vis bidrager evaluerings- og dokumentationsarbejdet til en løsningsorienteret erkendelse af, hvad der holder og hvad der ikke holder i relation til motions- og sundhedfremme og forebyggelse af inaktivitet. De centrale modulelementer er Statistik Praktik FORVENTNING TIL DIG SOM STUDERENDE I forbindelse med skiftet fra 2. til 3. årgang vil du mærke, at vi som undervisere har andre forventninger til dig som studerende. Du har selv valgt at fortsætte på studiet, hvilket vi tolker, som at du har masser af motivation til at lære mere om idræt og fysisk aktivitet. Denne forventning indebærer at vi på de fleste moduler på 3. studieår har valgt at droppe læringsmål, der omhandler aktiv deltagelse. Derfor fører vi ikke fravær i undervisningen. 7

8 Fitness og (genop)træning PLACERING 1. kvarter. OMFANG 6 ECTS svarende til 168 arbejdstimer. FORMÅL At den studerende udvikler kompetencer til at kunne vurdere og sammensætte såvel hold- som individuelle træningsprogrammer i forhold til genoptræning eller præstationsoptimering. At den studerende opnår forståelse for træningsprincipper og tilrettelæggelse, herunder betydningen af skader, overtræning og præstationsoptimering i forhold til udviklingen af træningsforløb. Der sættes særligt fokus på præstationsoptimering gennem styrketræning og generel fysisk træning samt genoptræning. Den studerende vælger i forløbet enten at fokusere på styrke/præstationsoptimering eller genoptræning. KOMPETENCEMÅL Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende (alt efter specialisering): Redegøre for betydningen af skader i forhold til udviklingen af træningsforløb. Redegøre for principperne ved akut behandling af skader. Have indgående viden om træningsplanlægning ift enten genoptræning eller præstationsoptimering med speciel fokus på styrketræning 8 Færdigheder Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne (alt efter specialisering): Argumentere for forskellige genoptrænings- og præstationsoptimeringsprogrammer og deres realiserbarhed på baggrund af relevant litteratur. Udføre behovs- og arbejdskravsanalyser ift enten genoptræning eller præstationsoptimering

9 Kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Vurdere, planlægge og sammensætte såvel hold- som individuelle træningsprogrammer i forhold til genoptræning eller præstationsoptimering på baggrund af behovs- og arbejdskravsanalyser MODULETS FAGLIGE INDHOLD I modulet er fokus på analyse af (genop)træningsbehov og træningsplanlægning med fokus på præstationsoptimering eller genoptræning. Den første uge er tilrettelagt som basis. Herefter kører der to spor; styrketræning/præstationsoptimering og genoptræning/skader som foregår ved praktisk og teoretisk holdundervisning samt arbejde med cases. OVERORDNET STRUKTUR OG TIDSPLAN FOR UNDERVISNING OG CASEARBEJDE Uge Fokus Tema K-Timer 36 Basisuge Intro til retninger Genoptræning & præstationsoptimering Timer på retningerne 42 Efterårsferie 43 Genoptræning & præstationsoptimering Genoptræning & 44 præstationsoptimering Vejledning 2 x 3/hold Gennemsnitlig 2 x 3 k-timer/hold 2 x 3 k-timer/hold 9 45 Aflevering af opgave I alt 42 timer E-LEARN Fungerer som kommunikationsplatform hvor både noter og supplerende litteratur placeres. LITTERATUR Lægges på E-learn under kurset.

10 PRØVE Afsluttende prøve Individuel skriftlig rapport på max. 10 sider (inkl. bilag) på baggrund af selvvalgt case med udgangspunkt i et eller flere af modulets temaer. Det forventes, at der i rapporten, ud over en casebeskrivelse samt en behovs-/ arbejdskravsanalyse, diskuteres og argumenteres for bl.a. valg af træningsmetoder og principper samt træningsfysiologiske og organisatoriske overvejelser ift. det pågældende tema. Rapporten afleveres på E-learn senest kl tirsdag i uge 45. KRAV TIL BESTÅELSE AF MODULET Den afsluttende prøve skal bestås. KRITERIER FOR MÅLOPFYLDELSE For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udførligt kunne redegøre for og anvende begreber, definitioner og terminologi i relation til styrke- og genoptræning. Den studerende skal kunne analysere og diskutere teori og forskningsresultater inden for det valgte tema. Endvidere skal den studerende kunne begrunde den praksis, der præsenteres i rapporten, herunder planlægning og udførelse af træningsprogrammer tilpasset bestemte målgrupper med enten et sundheds-, genoptrænings -, eller præstationsmæssigt formål. NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig: Jens Bojsen-Møller Undervisere: Lars Nygaard & Jens Bojsen-Møller Modulsekretær: Ulla Rytter 10

11 Projektstyring PLACERING 3. studieår, 1. kvarter. OMFANG 9 ECTS svarende til 252 arbejdstimer. FORMÅL At den studerende tilegner sig faglig viden om projektstyring og projektsamarbejdsformen. Hertil kommer kompetencer til at identificere muligheder og begrænsninger ved tværsektorielle og -faglige samarbejder. Den studerende bibringes også indsigt i projektledelse, der i udstrakt grad handler om aktiv styring, koordination og opfølgning af relevante processer. KOMPETENCEMÅL Viden Opnå viden om projektstyring og projektstyringsværktøjer. Færdigheder Beskrive målstyret projektering fra idéudvikling, etablering over planlægning og monitorering til proces- og effektevaluering. Identificere og anvende typiske planlægningsværktøjer i relation til projektarbejde. Kompetencer Anvende teoretisk viden vedrørende projektstyring. Vurdere igangværende eller potentielle projekter og partnerskaber. 11 MODULETS FAGLIGE INDHOLD OG ARBEJDSFORM En vigtig del med undervisningen i projektstyring er at synliggøre måder at kombinere og skabe koblinger mellem teoretisk og praksisviden. Projektstyring handler i høj grad om at styrke evnerne inden for videnskabelig baseret praksis. Ambitionen er derfor at koble projektteorien til en gennemgående praksiscase, hvor du sammen med din projektgruppe løbende arbejder med opgaver, der til slut i undervisningsforløbet munder ud i en helstøbt projektbeskrivelse. Undervisningen kommer dels til at foregå ved fællesundervisning og holdtimer. Den overordnede tanke er, at fællesundervisningerne er det tidspunkt, hvor der er fokus på projektrelateret viden og præsentation af værktøjer samt diskussion af disse mens holdtimer fungerer som det forum, hvor du får feedback på dele af projektgruppens projektbeskrivelse og gruppens anvendelse af projektteori og -værktøjer. Den inddeling er imidlertid fleksibel - idet du også vil få mulighed for at arbejde med cases i forbindelse med fællesundervisningstimerne.

12 PROJEKTGRUPPER Arbejdsformen i Projektstyring er baseret på gruppearbejde idet projekter som oftest foregår i samarbejde med kollegaer og/eller eksterne samarbejdspartnere. Dele af gruppearbejdet er skemalagt i form af fællesundervisninger og holdtimer. Det er en selvstændig udfordring at få denne type processuelle samarbejder til at fungere optimalt. Ved at tilrettelægge effektive gruppeseancer viser I, at I er på vej til at blive kompetente projektmedarbejdere. Vi anbefaler, at I hurtigst muligt forventningsafstemmer og indgår faste aftaler for, hvordan og hvornår I skal mødes i projektgrupperne ud over de skemalagte timer. Grupperne vil være inddelt på forhånd ud fra kriteriet om, at der skal være 4 personer i hver gruppe og at hvert køn skal være repræsenteret. I enkelte tilfælde kan der blive dannet 3- eller 5-mandsgrupper så det går op med det samlede antal af studerende. CASE-OPGAVER Undervisningsforløbet i projektstyring tager afsæt i en selvalgt case, hvor I skal anvende jeres projektfaglighed på netop dette ene projekt. Den selvvalgte case skal give jer mulighed for at afprøve projektledelsesteorier i et stykke virkelighed uden for universitetet. Casen skal bruges til at producere en omfattende projektbeskrivelse, som I undervejs i forløbet udbygger, fordi I opnår ny viden og nye værktøjer samt kvalificerer de beskrivelser, figurer eller oversigter I som gruppe sammen har udformet tidligere i forløbet. De produkter, som gøres til genstand for diskussion i holdtimer, vil derfor ikke være endelige, men procesprodukter, som munder ud i en færdig projektbeskrivelse, som er den skriftlige del af den kombinerede prøve. FORVENTEDE ARBEJDSTIMER Forløbet er fordelt på 9 uger og indebærer såvel fællesundervisninger, holdtimer, vejledning, gruppearbejde og eksamen. Fællesundervisningstimerne, holdtimerne og vejledning er de timer, du tilbringer i et undervisningslokale og kaldes konfrontationstimer (KT). Forberedelsestimer (FT) indebærer læsning af pensum og gruppearbejde. Når du lægger KT til FT, får du det vi kalder arbejdstimer (AT). Gruppearbejdet er både det arbejde, I udfører sammen i gruppen og individuelt arbejde med casen. 12 OMRÅDE KT FT AT Fællesundervisningstimer Holdtimer/sparring Gruppearbejde/ individuelt arbejde med eksamenscase 90 Vejledning Eksamen (læsning og forberedelse af præsentation) I alt 252

13 TIDSPLAN FOR OG OPBYGNING AF UNDERVISNING Hvornår Uge 36 F1a F1b Hvad Tema og litteratur Hvorfor projekter og hvad er et projekt? Introduktion til systemisk projektledelse Hvorfor At opnå viden om hvorfor man projektorganiserer sig og opnå viden om de udfordringer, der er forbundet med igangsætning af projekter At opnå viden om hvordan samfundets strukturer fordrer til projekter At opnå viden om hvad der er relevant at udføre i projekter vs. drift At opnå viden om de usikkerheder, der er forbundet med projekter At opnå viden omkring kendetegn ved projektarbejdsformen At opnå viden omkring den systemiske tilgang til projektarbejde Hvornår Hvad Hvorfor Uge 37 Tema og litteratur At opnå viden om projektets målsætning F2 Projektets målsætning At opnå viden om hvordan man anvender målsætning som ledelsesværktøj At opnå viden om bruge af projekttrekanten til forventningsafstemning i projekter At opnå viden om forskellen mellem målsætningens 3 dele; i formål, leverancer og succeskriterier At opnå viden om operationel og kontekstuelle usikkerheder At opnå viden om anvendelsen af SMART-principperne i målsætningen 13 H1 Hvornår Uge 38 F3 Udvikling af projektgruppen + Målsætning - målformulering og målhierarki Hvad Tema og litteratur Interessentanalyser, kommunikationsplan og organisering At skabe gode forudsætninger for projektgruppens arbejde. At opnå forståelse for målsætnings værktøjets centrale pointer. At udarbejde en målsætning for et projekt. Hvorfor At opnå viden om hvordan et projekt kan organiseres. At opnå viden om hvordan man forholder sig til interessenter og målretter kommunikationen At opnå viden om rollefordeling herunder ansvar og beføjelser i en projektorganisation At opnå viden om hvordan man udarbejder en interessentanalyse At opnå viden om forskellige tilgange til interessenter At opnå viden om hvordan man udarbejder en kommunikationsplan H2 Målsætning - målformulering og At udarbejde en målsætning for et projekt. At udvikle et grafisk overskueligt målhierarki.

14 målhierarki Hvornår Uge 39 F4 Hvad Tema og litteratur Midtvejsevaluering Hvorfor At reflektere og konsolidere den læring, som er forekommet og at forstå vurderingskriterierne H3 Hvornår Uge 40 F5 V1 Interessentanalyse, kommunikationsplan og organisering Hvad Tema og litteratur Milepælsplanen, risikoanalysen og estimering Se særskilt dokument på e-learn vedr. vejledningstider At udarbejde en interessentanalyse. At udarbejde en kommunikationsplan. At udarbejde en projektorganisering. Hvorfor At opnå viden om hvordan man sikrer fremdrift i et projekt og at opnå viden om hvordan man forholder sig til usikkerheder og håndterer risici i projekter. At opnå viden om hvordan man opbygger en milepælsplan At opnå viden om hvordan man udarbejder en risikoanalyse At opnå viden om typer af aktiviteter og estimering af disse At opnå viden om hvordan og hvorfor man ændrer (milepæls)planer 14 Hvornår Uge 41 Hvad Tema og litteratur Hvorfor At opnå viden om hvordan man kommunikerer effektivt i et projekt F6 Kommunikation At opnå viden om forskellige kommunikationsaspekter i et projekt At opnå viden om de udfordringer, som er forbundet med kommunikation i projekter At opnå viden om et projektets brand At opnå viden om hvordan man kan pitche et projektets idé H4 Milepælsplan og risikoanalyse At udarbejde en milepælsplan. At udarbejde en risikoanalyse. At opnå forståelse for sammenhængen mellem milepælsplanen og risikoanalysen. Hvornår Uge 43 F7 H5 Hvad Tema og litteratur Læring og evaluering i og af projekter Læring og evaluering af projekter Hvorfor At udarbejde den fulde projektbeskrivelse At opnå viden om hvordan de forskellige projektværktøjer hænger sammen At opnå viden om hvordan læring og evaluering i og af projekter kan opnås At udarbejde evaluering af projektet. At opnå viden om hvilken værdi læring og evaluering i og af projekter har.

15 Hvornår Uge 44 V2 Hvad Tema og litteratur Se særskilt dokument på e-learn vedr. vejledningstider Hvorfor Fredag d. 3/11 kl Aflevering af projektbeskrivelse på e-learn E-LEARN Fungerer som kommunikationsplatform hvor både slideshows, supplerende litteratur samt den afsluttende prøvebesvarelse placeres. LITTERATUR Grundbog (skal købes i studenterboghandlen): Lindegaard Attrup, Mette; Ahrengot, Niels & Olsson, John Ryding (2016), Power i projekter og portefølje, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 3. udgave. Der vil forekomme tilføjelser i pensum i form af yderligere artikler, som vil blive gjort tilgængelige på e- learn. PRØVE Kombineret prøve Den skriftlige del af den kombinerede prøve skal udfærdiges som en helstøbt projektbeskrivelse, hvor I demonstrerer evnen til at 1) anvende teoretisk viden inden for projektstyring og 2) identificere og anvende typiske planlægningsværktøjer i relation til projektarbejde. Projektbeskrivelsen må MAX fylde 12 normalsider. En normalside udgør anslag. Ved ét anslag forstås ethvert typografisk element eksempelvis også blanke/mellemrum. Hver tabel, figur og graf indgår hver som ét anslag. Senere vil en uddybende beskrivelse af den skriftlige prøve frigives på e-learn. Projektbeskrivelsen uploades senest fredag d. 3. november kl på e-learn. Den mundtlige del af den kombinerede prøve varer 25 minutter (inklusiv 5 minutters votering), hvoraf de første 10 minutter består en præsentation fra den studerende og de sidste 10 minutter er afsat til spørgsmål fra eksaminator og censor. De første 10 minutter skal indeholde en 2-delt præsentation: 1. En præsentation af én del af projektbeskrivelsen, hvor I skal demonstrere evnen til at anvende viden om projektstyring og projektstyringsværktøjer i relation til casen. 2. En diskussion af den problemstilling, som er koblet på den del af projektbeskrivelsen, som er præsenteret, hvor I skal demonstrere evnen til at diskutere og vurdere dele af jeres projekt. De to dele skal rent tidsmæssigt fordeles ligeligt med en max forskydning på 60/40 til enten den ene eller anden del. De sidste 10 minutter er afsat til spørgsmål fra eksaminator og censor. Disse spørgsmål kan være rettet mod projektbeskrivelsen og det mundtlige oplæg. Det kan forventes, at eksaminator og censor spørger ind til alle dele af pensum i relation til problemstillingen og projektbeskrivelsen. Ud fra én helhedsbedømmelse af den skriftlige aflevering og den mundtlige prøve gives én samlet karakter. Den studerende får en individuel karakter efter 7 trins skalaen. Intern censur. 15

16 Kriterier for målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Jf i studieordningen skal den skriftlige del af den kombinerede prøve være bestået for at få lov til at gå op til den mundtlige del. Såfremt den skriftlige del ikke er bestået, får den studerende besked via studentermail senest 2 hverdage før den mundtlige prøve. Selvom den studerende afvikler den mundtlige prøve er det ikke ensbetydende med beståelse af den samlede prøve. NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlige: Thomas Bernhard, tbernhard@health.sdu.dk Søren Svane Hoyer, sshoyer@health.sdu.dk Undervisere: Thomas Bernhard, tbernhard@health.sdu.dk Søren Svane Hoyer, sshoyer@health.sdu.dk Modulsekretær: Ulla Rytter, urytter@health.sdu.dk 16

17 Epidemiologi og statistik PLACERING 2. kvarter. OMFANG 5 ECTS svarende til 140 arbejdstimer. FORMÅL At den studerende opnår kendskab til grundlæggende epidemiologiske og statistiske begreber. At den studerende er i stand til at vurdere videnskabelige epidemiologiske og kliniske studier ud fra basale designmæssige og statistiske parametre. Efter forløbet har de studerende således opnået kendskab til undersøgelsesdesigns som fx tværsnitsstudier, kohorte studier, case-control studier og randomiserede kliniske undersøgelser. Den studerende er også i stand til at vurdere fejlkilder og har kendskab til begreber som effekt-modifisering, konfounding, randomisering, kontrolgruppe m.v. Den studerende kan anvende mål for association og statistisk signifikans samt benytte en statistisk programpakke til praktisk dataanalyse. KOMPETENCEMÅL Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Anvende grundlæggende epidemiologiske og statistiske begreber i forbindelse med egne og andres resultater (eksempelvis gengivet i forskningslitteratur) (niveau 2). Applicere statistiske værktøjer i relation til undersøgelse af fysisk aktivitet og helbred (niveau 2). 17 Teoretisk, akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Redegøre for anvendelsesområder for epidemiologi (niveau 2). Redegøre for hvornår og hvorfor de mest almindelige forskningsdesigns anvendes (niveau 2) Redegøre for grundlæggende statistiske metoder (niveau 2). Vurdere epidemiologiske og statistiks anvendelsesmuligheder i relation til fysisk aktivitet og sundhed. MODULETS FAGLIGE INDHOLD Modulet er teoretisk og praktisk. Modulet omfatter indføring i de mest almindelige epidemiologiske og kliniske forskningsdesigns, statistiske grundbegreber samt brug af den statistiske software pakke STATA. Underviser er til stede ved alle lektioner.

18 FORVENTNINGER TIL DE STUDERENDE At de studerende har installeret Stata på deres PC. Dette kan gøres med hjælp fra Studiezonen i Gydehutten At de studerende aktivt udnytte hinandens ressourcer feks gennem elearn eller anden interaktiv kilde (UR opretter et forum) At de søger supplerende viden fra andre kilder end pensum, feks via artikler, net-baserede ressourcer som fx Youtube video tutorials on Stata og biblioteket. TIDSPLAN FOR OG OPBYGNING AF UNDERVISNING Modulet afvikles i perioden uge 46 (2017) til uge 2 (2018). Undervisningen i epidemiologi veksler mellem forelæsninger og diskussioner af udleveret materiale. Undervisning i statistik/stata veksler mellem forelæsning og praktiske øvelser med stata. Erfaringsmæssigt er der stor forskel på hvor hurtigt de studerende tilegner sig viden om statistik og stata. Som følge deraf, tilpasses progressionen i statistik gennem forløbet. Nedenstående oversigt er derfor vejledende. Uge Fokus 13. November 14:15-16:00, lokale U46 Evidensbaseret praksis, epidemiologi og forskningsdesigns. Underviser: Jan Hartvigsen Litteratur: Sackett DL mfl. Evidence Based Medicine: What it is and what it isn t. BMJ 1996; 312: Epidemiologi og evidens kapitel 5 s november 12:15-14:00, lokale U46 Evidensbaseret praksis, epidemiologi og forskningsdesigns. Underviser: Jan Hartvigsen Litteratur: Sackett DL mfl. Evidence Based Medicine: What it is and what it isn t. BMJ 1996; 312: Epidemiologi og evidens kapitel 5 s november 8:15-10:00, lokale U46 Deskriptiv statistik Underviser: Jan Hartvigsen Litteratur: Kirkwood kapitler 2, 3, 4, 5. 18

19 29. november 8:15-10:00, lokale U46 48 Hypotesetest, p-værdier, konfidensintervaller Underviser: Jan Hartvigsen Litteratur: Kirkwood kapitler 6, 7, 8 1. december 8:15-10:00, lokale U46 Introduktion til Stata, datamanagement, deskriptiv statistik i Stata Underviser: Alice Kongsted december 10:15-12:00, lokale U1 Sammenligning af to grupper, epidemiologiskelassociationsmål, krydstabeller Underviser: Jan Hartvigsen Litteratur: Kirkwood kapitler 16, 17, 18, 22, december 8:15-10:00, lokale U46 Øvelser i Stata: sammenligning af to grupper, epidemiologiske associationsmål, krydstabeller Underviser: Alice Kongsted december 12:15-14:00, lokale U46 Lineær regression, multipel regression og korrelation Underviser: Jan Hartvigsen Litteratur: Kirkwood kapitler 10, 11, december 10:15-12:00, lokale U46 Øvelser i Stata: Lineær regression, multipel regression, korrelation Underviser: Alice Kongsted 13. december 8:15-10:00, lokale U46 Logistisk regression

20 Underviser: Jan Hartvigsen Litteratur: Kirkwood kapitler 18, 19, december 10:15-12:00, lokale U46 51 Øvelser i Stata: Logistisk regression Underviser: Alice Kongsted 22. december 10:15-12:00, lokale U46 Øvelser i Stata: Lineær regression, logistisk regression, korrelation Underviser: Alice Kongsted 1, januar 8:15-10:00, lokale U42 Fejlkilder og usikkerhed. Bias. Kausalitet. Kritisk litteraturlæsning. Underviser: Jan Hartvigsen Litteratur: Artikler vil blive sendt via elearn. 5. januar 12:15-14:00, lokale U42 Fejlkilder og usikkerhed. Bias. Kausalitet. Kritisk litteraturlæsning. Underviser: Jan Hartvigsen Litteratur: Artikler vil blive sendt via elearn januar 8:15-10:00, lokale U55 Spørgetime epidemiologi og statistik Underviser: Jan Hartvigsen 12. januar 8:15-10:00, lokale U20 Spørgetime Stata Underviser: Alice Kongsted Bemærk Der tages forbehold for ændringer i indholdet af undervisningen.

21 E-learn Fungerer som kommunikationsplatform hvor både noter og supplerende litteratur placeres. LITTERATUR Statistik Kirkwood B, Sterne J. Essential Medical Statistics. Wiley-Blackwell, StataCorp. Stata: Release 11. College Station, TX: StataCorp LP., (Del af Stata software pakken) Supplerende litteratur Juul S. Epidemiologi og evidens. Munksgaard Danmark, Artikler, datafiler og forelæsninger (.ppt) lægges på E-learn PRØVE Afsluttende prøve: Skriftlig prøve. Eksamen består i besvarelse af 10 spørgsmål, inklusiv data analyse i Stata. Bedømmes efter 7-trins skalaen. Intern censur. Alle hjælpemidler er tilladt. 21 KRAV TIL BESTÅELSE AF MODULET Den afsluttende prøve skal bestås. NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig: Jan Hartvigsen Undervisere: Jan Hartvigsen Alice Kongsted Sekretær: Ulla Rytter

22 Psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet PLACERING 2. kvarter. OMFANG 10 ECTS FORMÅL At den studerende opnår viden og indsigt i de psykologiske og pædagogiske processer, der er bestemmende for motions- og sundhedsrelateret adfærd. Modulet fokuserer på teorier om dannelse og forandring af livsstil. Den studerende tilegner sig også viden om, forståelse for samt færdigheder i kritisk at kunne forholde sig til sundhedsformidling og -pædagogikkens værdigrundlag, teorier, strategier og praksis med relevans for området fysisk aktivitet. LÆRINGSUDBYTTE Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende: Have kendskab til grundlæggende sundhedspædagogisk og sundhedspsykologisk litteratur Have kendskab til sundhedspædagogiske, sundhedspsykologiske og formidlingsmæssige problemstillinger Færdigheder Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Tilrettelægge og diskutere interventioner til udvikling af fysisk aktivitet med udgangspunkt i konkrete psykologiske og pædagogiske redskaber, samt at diskutere muligheder for at evaluere interventioner Vurdere og anvende psykologisk teori i relation til adfærdsændringsinitiativer for varierende målgrupper Identificere og definere relevante begreber og gældende præmisser for de i modulet udvalgte teorier (eksempelvis Stress, Coping, Theory of Planned Behaviour, Transteoretiske Model, og Selfefficacy). Kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Analysere, diskutere og vurdere igangværende interventioner herunder især sundhedsfremmende og forebyggende kampagner ud fra psykologisk og pædagogisk litteratur og empiri. 22

23 MODULETS FAGLIGE INDHOLD Modulet Psykologi, Pædagogik og Fysisk aktivitet skal give den studerende en grundlæggende sundhedspsykologisk, sundhedspædagogisk og helhedsorienteret indsigt i individets forudsætninger for adfærdsændring. Desuden skal modulet give den studerende en indsigt i relevante motivationsteorier og eksempler på praktisk anvendelse af disse. Supplerende skal den studerende opnå en sundhedspædagogisk indsigt i arbejdet med motivationsinterventioner. Afsluttende skal den studerende opnå færdigheder til at udvikle hensigtsmæssige fysisk aktivitetsinterventioner for udvalgte målgrupper. Modulet består af forelæsninger, praktisk og teoretisk holdundervisning samt studenterfremlæggelser. Der tages udgangspunkt i konkrete temaer. De studerende skal efter hvert tema omsætte deres viden i en tilknyttet case. Casene fungerer som en rød tråd for anvendelse og diskussion af de relevante pædagogiske og psykologiske emner. Desuden skal den studerende via anvendelse af modulets præsenterede teori analysere af en selvvalgt case i praksis og på baggrund af analysen udarbejde eksamensopgaven. 23

24 OVERORDNET STRUKTUR OG TIDSPLAN FOR UNDERVISNINGEN Uger Fokus Tema K- timer 46 Intro / Teori 1 Sundhedspsykologi og Sundhedspædagogik + præsentation af selvstændigt casearbejde 2 TB Teori 2 Den bio-psyko-sociale model 2 TB 47 Teori 3 Stress og Coping 2 TB Case 1 Stress og Coping 2 TB Eksamensinfo Eksamensinfo + Workshop 1 2 TB 48 Teori 4 Adfærdsmodeller 1 2 TB Case 2 Adfærdsmodeller 1 2 TB Teori 5 Adfærdsmodeller 2 2 TB Case 3 Adfærdsmodeller 2 2 TB Teori 6 Adfærdsmodeller 3 2 TB Case 4 Adfærdsmodeller 3 2 TB 49 Workshop Workshop II 2 TB Teori 7 Motivation og Scaffolding 1 2 LSK Case 5 Motivation og Scaffolding 1 2 LSK Teori 8 Motivation og Scaffolding 2 2 LSK Case 6 Motivation og Scaffolding 2 2 LSK Teori 9 Sundhedspædagogik 1 2 AMS 50 Teori 10 Sundhedspædagogik 2 2 AMS Case 7 Sundhedspædagogik 2 2 AMS Workshop Workshop III 2 TB Teori 11 Eksternt oplæg erfaringer fra en sundhedskonsulent 2 EO Teori 12 Oplæg om caseanalyse, opgaveformalia samt konferencedag 51 Analysearbejde med selvvalgt caseområde + skrivning af opgave 1 Analysearbejde m selvvalgt caseområde + skrivning af opgave 2 Fremlæggelse Hold TB Underviser 35 Studerende 35 Studerende Fremlæggelse og diskussion 4 TB + AMS + LSK Skrivning af opgave 30 Studerende 3 Skrivning + Aflevering af eksamensopgave 30 Studerende Undervisere Thomas Bredahl (TB), Annemari Munk Svendsen (AMS), Louise Stjerne Knudsen (LSK), Ekstern oplægsholder (EO) 24

25 SUND Model for læringsaktiviteter Læringsaktiviteter initieret af underviser Underviser og studerende er til stede Læringsaktiviteter initieret af Læringsaktiviteter initieret af underviser, og underviser er underviser, men underviser til stede er ikke til stede Kun studerende er til stede 25 Læringsaktiviteter initieret af Læringsaktiviteter initieret af studerende, og underviser er studerende, og underviser ikke til stede er til stede Læringsaktiviteter initieret af studerende Ud fra ovenstående model er arbejdsbyrden til modulet fordelt således: 10 ECTS point svarer til 280 arbejdstimer. Arbejdsopgaven til modulet er fordelt på 23 forelæsningstimer, 19 casearbejdstimer, 4 fremlæggelsestimer, 70 timer til analysearbejde af case, 92 timer til forberedelse til forelæsninger, 38 timer til forberedelse til casearbejde samt 34 timer til forberedelse til samt besvarelse af eksamensopgaven.

26 FEED-BACKFORMER Der vil undervejs i modulet være forskellige feed-back former. Under forelæsningerne vil der være mindre diskussionsblokke og refleksioner. Under casearbejdet vil der være feed-back fra andre studerende i sin gruppe, på holdet og fra underviser. Under workshoppene vil der være feed-back på valg af målgruppe, teori og analysevinkel. Desuden vil der under fremlæggelsesseancerne være feed-back fra såvel medstuderende samt undervisere. E-LEARN Fungerer som kommunikationsplatform hvor både noter, supplerende litteratur samt den afsluttende prøvebesvarelse placeres. LITTERATUR Der købes grundbog samt downloades litteratur fra e-learn. Informationer, beskeder samt evt. supplerende litteratur lægges på E-learn under kurset. PRØVE Afsluttende prøve: Skriftlig hjemmeopgave som skrives i grupper af 3 studerende. Bedømmes efter 7 trins skalaen. Ekstern censur. Den skriftlige besvarelse afleveres på E-learn onsdag den 17. januar 2018 senest kl (der skal skrives eksamensnr. på forsiden) Opgaven skal opfylde gældende officielle krav fra studieordningen og må maksimalt fylde 15 normalsider (maksimalt anslag), eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. En normalside udgør typeenheder. Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og blanke. Det skal klart fremgå, hvilke afsnit den enkelte studerende er ansvarlig for. 26 Kriterier for målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således udførligt kunne redegøre for begreber, definitioner og terminologi i relation til motivation, adfærdsændring, sundhedspsykologi og sundhedspædagogik. Den studerende skal kunne analysere og diskutere teori og forskningsresultater inden for området motivationsteori, adfærdsændring, sundhedspsykologi og sundhedspædagogik i forbindelse med fysisk aktivitet og træning. Endvidere skal den studerende på baggrund af teori kunne diskutere planlægning og udførelse af adfærdsændrende interventioner som er tilpasset bestemte målgrupper med enten et sundheds-, rehabiliterings-, eller præstationsmæssigt formål. Det forventes, at den studerende i forvejen besidder generelle kompetencer i forhold til opgavetekniske formalia.

27 NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig: Thomas Bredahl Undervisere: Thomas Bredahl (TB), Annemari Svendsen (AMS), Louise Stjerne Knudsen (LSK), Ekstern oplægsholder (EO). Sekretær: Ulla Rytter 27