Erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (byggekoordinator AK) ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Transkript

1 Erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (byggekoordinator AK) ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet November 2013 Sagsnummer: DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

2 Erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (byggekoordinator AK) ved Erhvervsakademiet Lillebælt i 2013 Danmarks Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Vurdering af de enkelte kriterier 7

4 1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (byggekoordinator AK) ved Erhvervsakademiet Lillebælt med udbud i. Undervisningen vil finde sted på Munke Mose Allé 9 i. AI indstiller udbuddet til: Positiv akkreditering AIs indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om udbuddet opfylder alle de kriterier, der ligger til grund for akkreditering af nye udbud. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbuddet opfylder kriterierne om: Efterspørgsel og aftagerkontakt (kriterium 1) Praktikpladser (kriterium 2) Tilrettelæggelse (kriterium 3) Videngrundlag (kriterium 4) Fagligt miljø (kriterium 5) Faciliteter og ressourcer (kriterium 6) Kvalitetssikring (kriterium 7). Mere information I rapportens kapitel 3 findes ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

5 2 Indledning Denne rapport indeholder AIs akkrediteringsvurdering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelsen i byggeri og business (byggekoordinator AK) ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsesudbuddet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeriet beslutter på den baggrund, om udbuddet kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog, at udbuddet er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af et udbud er en faglig vurdering af, om udbuddet lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for udbuddets relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv., nr. 684 af Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af en ansøgning med tilhørende bilag fra Erhvervsakademiet Lillebælt. I ansøgningen har uddannelsesinstitutionen skullet redegøre for og dokumentere, hvordan udbuddet opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbuddet. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Lotte Bjerregaard Jensen, cand.arch., ph.d. i arkitektur. Studieleder og lektor på bygningsdesignuddannelsen på Institut for Byggeri og Anlæg på Danmarks Tekniske Universitet (DTU Byg). Desuden medlem af planlægningsudvalget for bachelor- og M.sc.- uddannelserne i bygningsdesign ved DTU Byg. Lisbeth Buchwald Schwarz, cand.merc. i international handel og marketing. Programleder for og underviser i en række økonomifag på markedsføringsøkonomuddannelsen på Cphbusiness. Tidligere uddannelseskoordinator samme sted. 5

6 Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Akkrediteringskonsulent Jon Alix Olsen og projektmedarbejder Simon Haugaard Corydon fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport, som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Kirstine Westh Larsen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AIs øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser og udbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelsesudbud. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning, som er tilgængelig på Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet ud fra de kriterier, som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. nr. 684 af , og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har ikke indsendt et høringssvar. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt til EVA til ansøgningsfristen i juni 2013 behandles på baggrund af bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. nr. 684 af

7 3 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Efterspørgsel og aftagerkontakt Der er behov for uddannelsesudbuddets dimittender på arbejdsmarkedet, og udbuddet baserer sig på dialog med aftagere og andre relevante interessenter om behov på arbejdsmarkedet og behovsudviklingen. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er foretaget en vurdering af det aktuelle og fremtidige behov for uddannelsesudbuddet inden for det geografiske område, udbuddet tænkes at dække. Behovsvurderingen skal basere sig på tilgængelig statistik, og foreliggende relevante undersøgelser skal inddrages, 2) at aftagere og relevante interessenter fremadrettet vil blive inddraget på en hensigtsmæssig måde med henblik på løbende at sikre viden om udbuddets relevans. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer, at det er godtgjort, at der er et behov for uddannelsen inden for det geografiske område, det ansøgte udbud tænkes at dække. Ansøgeren har redegjort for, at det geografiske dækningsområde udgøres af kommunerne Middelfart, Nordfyn, Assens, Faaborg-Midtfyn,, Kerteminde, Nyborg, Svendborg, Langeland, Ærø, Fredericia, Vejle og Billund. Jf. rapporten om akkreditering af erhvervsakademiuddannelsen i byggeri og business (byggekoordinator AK) retter uddannelsen sig mod virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, der har behov for en person, der ikke er udførende, men ledende på byggepladsen. Således vil dimittenden blive en ledende medarbejder i byggeriet, der kan assistere den øvrige ledelse i forbindelse med større opgaver og selvstændigt varetage ledende opgaver på mindre entrepriser. Der vil typisk blive tale om opgaver inden for praktisk ledelse, koordinering, logistik og planlægning. Således skal dimittenden have viden om praktisk ledelse og koordination, det teknisk-faglige og juridiske område, det merkantile område samt kommunikation og it. Ansøgeren har i samarbejde med Københavns Erhvervsakademi, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi SydVest, Dansk Byggeri og Teknisk Landsforbund foretaget en behovsanalyse, der viser et generelt behov for etableringen af en ny uddannelse i den danske byggebranche. Således redegør ansøgeren for, at der vil være et behov for uddannelsens dimitten- 7

8 der de steder i landet, hvor der er en aktiv byggebranche. Ansøgeren redegør for, at der i udbuddets geografiske dækningsområde ud over almindelig byggeaktivitet planlægges flere store byggeprojekter i den kommende tid. Her nævnes opførelsen af et nyt Universitetshospital, opførelsen af en letbane gennem, omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade til ny bydel samt opførelsen af et nyt musik- og teaterhus. Herudover henviser ansøgeren til en COWI-rapport fra 2012 om beskæftigelsessituationen i bygge- og anlægsbranchen i Syddanmark, der konkluderer, at der er behov for øgede kompetencer i en byggebranche, der de næste ti år vil være præget af flere store bygge- og anlægsprojekter. Således støtter Dansk Byggeri Region Fyn og Dansk Byggeri Region Østjylland etableringen af et nyt udbud af uddannelsen til byggekoordinator ved Erhvervsakademiet Lillebælt, og Dansk Byggeri Region Fyn dokumenterer tilstedeværelsen af relevante aftagervirksomheder gennem en liste med 500 virksomheder inden for beskæftigelsesområdet i det ansøgte udbuds dækningsområde. Ekspertpanelet vurderer, at aftagere og relevante interessenter fremover vil blive inddraget på en hensigtsmæssig måde med henblik på løbende at sikre viden om udbuddets relevans. Ansøgeren redegør for, at udbudsstedets procedurer for aftager- og dimittendkontakt vil følge dem, der allerede i dag anvendes på Erhvervsakademiet Lillebælts udbud af bygningskonstruktøruddannelsen. Således redegør ansøgeren for, at udbuddet vil anvende det samme advisory board for byggekoordinatoruddannelsen som for bygningskonstruktøruddannelsen. Udbuddets advisory board mødes tre-fire gange om året og drøfter bl.a. uddannelsens relevans, valgfagenes relevans, mulige udviklingsprojekter og ideer til mulige studenterprojekter. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 og 4 og følgende bilag: Kr1Bilag1: Kr1Bilag2: Kr1Bilag3: Kr1Bilag4: Kr1bilag 5: Kr1Bilag 6: Kr1Bilag 7: Kr1Bilag 8: Kr1Bilag9: Beskæftigelsen i Bygge- og Anlægsbranchen i Syddanmark Udtalelse fra Dansk Byggeri Region Fyn Udtalelse fra Dansk Byggeri Sydøstjylland Mail med oplysninger fra Beskæftigelsesregion Syddanmark. Notat Introduktion til kvalitetssystem for Erhvervsakademiet Lillebælt Kvalitetsstandard 2: Aftager og dimittendkontakt Procedure vedr.: Aftagerkontakt på Bygningskonstruktør- og Byggetekni keruddannelsen Procedure vedr.: Dimittendkontakt på Bygningskonstruktør- og Byggeteknikeruddannelsen CRM Dimittendspørgeskema. 8

9 Kriterium 2. Praktikpladser Der er tilstrækkelige relevante praktikpladser. Ansøger skal for udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser redegøre for og dokumentere, at institutionen kan tilvejebringe de fornødne praktikpladser, herunder skal der være redegjort for behovet for praktikpladser. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet finder det godtgjort, at der er et tilstrækkeligt antal relevante praktikpladser i det geografiske dækningsområde for det ansøgte udbud. Ansøgeren redegør for, at der med et årligt optag på 25 studerende vil blive behov for omkring 50 praktikpladser inden for de kommende tre år. Ansøgeren redegør for, at resultatet af den hidtidige indsats på praktikområdet er, at alle studerende i dag får en praktikplads. For at øge kommunikationen til praktikvirksomhederne har ansøgeren i 2012 oprettet et karrierecenter, som varetager kontakten til mulige og eksisterende praktikvirksomheder. Via eksisterende kontakter har ansøgeren endvidere tilvejebragt forhåndstilkendegivelser om mere end 20 mulige praktikpladser i det geografiske dækningsområde. Dette finder ekspertpanelet positivt. Ekspertpanelet vurderer, at ansøgeren fremover vil organisere praktikindsatsen og planlægger at igangsætte aktiviteter og foranstaltninger, som sandsynliggør, at det vil være muligt at fremskaffe det nødvendige antal praktikpladser. Som nævnt redegør ansøgeren for, at indsatsen vil blive forankret i det nyoprettede karrierecenter. Ansøgeren gør rede for, på hvilken måde karrierecenteret og udbuddets kommende praktikvejleder vil løse opgaven. Således planlægges det, at der i foråret 2014 vil blive afholdt informationsmøder for kommende studerende og praktikvirksomheder, og at advisoryboardet vil blive inddraget i at fastsætte mål og rammer for praktikken. I efteråret 2014 vil advisoryboardet drøfte uddannelsens udvikling og praktikkens rolle. I foråret 2015 vil interesserede aftagervirksomheder blive inviteret til et fyraftensmøde, hvor der arrangeres matchmaking, så studerende og aftagervirksomheder kan finde hinanden. Herudover vil der igen blive afholdt møder for kommende studerende og nye interesserede aftagervirksomheder. I efteråret 2015 vil de første formelle praktikaftaler blive indgået, og praktikkoordinatoren vil få overblik over, om der mangler pladser, eller om behovet er fuldt dækket. I foråret 2016 kommer de første studerende i praktik. Ekspertpanelet finder disse planer meget positive. Endelig redegør ansøgeren for, at udbudsstedet vil oprette elektroniske nyhedsbreve til aftagervirksomheder med henblik på at skabe fortsat interesse for at modtage studerende i praktik. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: 9

10 Kr2Bilag1: Interessetilkendegivelser vedr. praktik. 10

11 Kriterium 3. Tilrettelæggelse Udbuddet er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddets tilrettelæggelse er hensigtsmæssig, så de studerende kan nå de mål for læringsudbytte, som er fastlagt for uddannelsen, 2) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer, at udbuddet vil tilrettelægge undervisningen på en hensigtsmæssig måde, som vil gøre det muligt for de studerende at nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Ansøgeren redegør for, at udbuddets tilrettelæggelse af undervisningen vil foregå i overensstemmelse med den landsdækkende studieordning. Herudover redegør ansøgeren for, at undervisningen på udbuddet vil blive struktureret som en form for problembaseret læring, der overordnet går ud på, at de studerende arbejder med cases fra aftagervirksomhedernes konkrete arbejde. I praksis kommer dette til udtryk, ved at de studerende i løbet af semesteret deltager i tværfaglige projekter, der er kendetegnet ved, at de studerende følger et byggeprojekt i dets forskellige faser på tværs af de implicerede faggrene, og fagkurser, der uafhængigt af projekterne sigter mod, at de studerende skal tilegne sig specifikke læringsmål af mere teoretisk karakter. Ansøgeren redegør for, at de studerende i projekter og på fagkurser ud over anvendelse af cases vil arbejde med feltarbejde, rollespil, studieopgaver, strategiopgaver og problemopgaver. Ansøgeren redegør for, at de studerende udarbejder digitale arbejds- og præsentationsportfolier med henblik på at styrke de studerendes vurdering af deres eget arbejde i forhold til egne mål. Den studerende præsenterer sine portfolier for undervisere og medstuderende, hvilket danner grundlag for en dialog mellem underviseren og de studerende. Ekspertpanelet vurderer, at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet. Ansøgeren gør rede for, at praktikken samt det valgfrie element på 3. semester kan gennemføres i udlandet. Herudover redegør ansøgeren for, at udbudsstedet allerede i dag har en række samarbejdsaftaler i udlandet, som vil være relevante for det ansøgte udbud. Her nævnes eksempelvis Waterford Institute of Technology i Irland, Sheffield Hallam University i England og Amsterdam University of Applied Sciences i Holland. Ansøgeren redegør for, at der på bygningskonstruktøruddannelsen er studerende i udlandet hvert år, og nævner eksempelvis projektet EDUCATE 2013, hvor ti 3.-semestersstuderende tilbragte 14 dage i Rumænien på et kursus om lavenergi og ressourcebesparende tiltag. Denne type kurser vil også være relevante for det ansøgte udbud. Ansøgeren gør endvidere rede for, at der vil blive oprettet internationale moduler med undervisning på engelsk med henblik på at informere de studerende og understøtte deres muligheder for at studere i udlandet. Dokumentation 11

12 Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: KR3Bilag1: Kr3Bilag2: Kr3Bilag3: Kr3Bilag4: Kr3Bilag5: Kr3Bilag6: Kr3Bilag7: Kr3Bilag8: Kr3Bilag9: Kr3Bilag10: Studieordning Samarbejdspartnere oversigt og log Oversigt over nuværende konstruktørpraktikanter i udlandet Oversigt over partnerinstitutioner Udviklingsramme for internationalt modul Letter of intent Treball Screenprint Escola del Treball de Barcelona Screenprint Xarxa Oversigt over den internationale mobilitet for Erhvervsakademiet Lillebælt for 2011, forår 2013 Oversigt over Erhvervsakademiet Lillebælts internationale partner institutioner. 12

13 Kriterium 4. Videngrundlag Uddannelsen udbydes på et videngrundlag, der er karakteriseret ved erhvervs- eller professionsbasering samt udviklingsbasering. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsesudbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om centrale tendenser fra de beskæftigelsesområder, som udbuddet retter sig mod, 2) at udbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde og aktuelle resultater fra relevante forskningsfelter. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen vil blive udbudt på et videngrundlag, der er karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering og udviklingsbasering. Generelt for uddannelsens videngrundlag gælder, at udbudsstedet i kraft af bygningskonstruktøruddannelsen indgår i en række samarbejder og aktiviteter, som ekspertpanelet finder relevante for udbuddet. Ansøgeren redegør for, at udbuddet bl.a. vil indhente viden fra erhverv og profession ved at invitere gæstelærere til at undervise og ved at gennemføre ca. to foredrag om måneden, hvor foredragsholderen kommer fra en relevant videninstitution eller fra en relevant virksomhed. Ansøgeren redegør for, at der ved foredrag om udviklingen i erhvervet ofte inddrages tidligere studerende, der nu er beskæftiget i branchen, og at foredrag om forskning og udviklingsprojekter oftest varetages af repræsentanter for de forskningsnetværk, hvor udbuddets undervisere er repræsenteret. Herudover redegør ansøgeren for, at udbuddets advisory board, der tæller flere profiler fra erhvervslivet, og som allerede i dag fungerer som advisory board for Erhvervsakademiet Lillebælts udbud af bygningskonstruktøruddannelsen, rådgiver om tendenser inden for byggebranchen. Advisoryboardet er derudover behjælpeligt med at finde gæstelærere og foredragsholdere og med at iværksætte relevante projekter for uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer, at de nævnte aktiviteter er relevante, men at det ville have styrket ansøgningen, hvis ansøgeren havde givet eksempler på konkrete virksomheder, erhvervsrepræsentanter etc., som ville være relevante for udbuddets erhvervs- og professionsbasering. Herudover redegør ansøgeren for, at udbuddets undervisere har kontakt til aftagerfeltet gennem praktikbesøg, som giver et godt kendskab til udviklingen i erhvervet. Endelig redegør ansøgeren for, at udbudsstedet udbyder videre- og efteruddannelse til personer fra aftagerfeltet, hvilket også giver udbuddets undervisere viden om tendenser inden for aftagerfeltet. Med hensyn til ny viden fra forsøgs- og udviklingsprojekter redegør ansøgeren for, at flere undervisere er aktive i en række udviklingsprojekter såsom implementering af VICO i byggebranchen, udvikling af digital facility management og udvikling af bæredygtig renovering, ligesom de er aktive i fagrelevante netværk såsom Værdiskabende Byggeproces og LEAN Construction. Herudover deltager ti af udbuddets undervisere i relevante faglige fora såsom Tænketank Svendborg Kommune, et samarbejde med Arkitektskolen Aarhus om strategisk bygherrerådgivning, Anlægsteknikforeningen, MiljøForum Fyn etc. Ansøgeren redegør des- 13

14 uden for, at man i 2013 har oprettet det nationale videncenter BuildingLab, der har til opgave at generere ny viden om området, ligesom ansøgeren redegør for, at de studerende samarbejder med Kommune om løsning af konkrete opgaver. Eksempelvis i forbindelse med et samarbejde med en boligforening om løsningsmodeller til renovering af boligblokke, deltagelse i et 48-timersprojekt samt deltagelse i konferencer og seminarer sammen med undervisere fra udbuddet. Ekspertpanelet vurderer det som en mindre svaghed for ansøgningen, at udbuddets videngrundlag stort set udelukkende udgøres af viden om det byggetekniske område, mens videngrundlaget for det merkantile fagområde er mere spinkelt. I lyset af at det bygningsfaglige er uddannelsens kerneområde, vurderer ekspertpanelet dog, at kriteriet samlet set er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 4 og 5 og følgende bilag: Kr1Bilag5: Notat Introduktion til kvalitetssystem for Erhvervsakademiet Kr4Bilag1: Procedurer energi Kr4Bilag 2: Faktaark 48 timer. 14

15 Kriterium 5. Fagligt miljø Uddannelsesudbuddet understøttes af et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der allerede er et relevant fagligt miljø på udbudsstedet i form af relevante beslægtede uddannelser, eller 2) at der er en plan, som sandsynliggør, at et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø kan og vil blive tilvejebragt. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer, at der er et relevant fagligt miljø på udbudsstedet i form af relevante beslægtede uddannelser. Ansøgeren redegør for, at uddannelsen udbydes på Munke Mose Allé i, hvor der allerede udbydes flere andre beslægtede uddannelser som uddannelserne til bygningskonstruktør (368 STÅ), elinstallatør (21 STÅ), energiteknolog (25 STÅ) og vvs-installatør (34 STÅ). Disse uddannelser er samlet i centeret Byggeri og energi. Således redegør ansøgeren for, at der allerede er undervisere på udbudsadressen, som vil kunne varetage undervisningen, og vedlægger CV er for seks konkrete undervisere, der vil komme til at forestå planlægning og gennemførelse af byggeteknikeruddannelsen. Her er bl.a. tale om en cand.mag. og mag.art., en arkitekt og bygningskonstruktør og en ingeniør. Samtlige seks har uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende niveau og har i forbindelse med deres arbejde som undervisere på udbudsstedet haft kontakt med erhvervet gennem projekter som renoveringsprojekter i samarbejde med fynske kommuner, projektet BYG-SOL, byggeriet Viva i og energirenoveringer af eksempelvis et sundhedshus i Nordfyns Kommune og etageejendomme på Dianavænget i. Herudover har ansøgeren vedlagt CV er for yderligere 11 medarbejdere, der vil kunne varetage undervisning på udbuddet, og som alle har gennemført en uddannelse på kandidatniveau eller professionsbachelorniveau. Det fremgår at flere af de undervisere, som ansøgeren har vedlagt CV er for, har erfaringer med de merkantile dele af fagområdet for den ansøgte uddannelser, herunder projekt- og projekteringsledelse og økonomistyring. Derfor finder panelet, at det faglige miljø samlet set er tilstrækkeligt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 5 og følgende bilag: Kr4Bilag3: Udvalgte CVer. 15

16 Kriterium 6. Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer på udbudsstedet er tilstrækkelige til, at uddannelsesudbuddet kan gennemføres i overensstemmelse med mål for læringsudbyttet. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke faciliteter og ressourcer der er nødvendige for, at de studerende kan realisere mål for læringsudbyttet (kan fx omfatte bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber), 2) at disse faciliteter og ressourcer er til stede på udbudsstedet. Hvis ikke, skal der fremlægges en hensigtsmæssig plan for, hvordan disse vil blive tilvejebragt. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer, at de faciliteter og ressourcer, der er nødvendige, for at de studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte, er til stede på udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderer i den forbindelse ikke, at der kræves særlige faciliteter og ressourcer. Ansøgeren redegør for, at uddannelsen udbydes på Munke Mose Allé i, hvor der allerede i dag udbydes flere fuldtids- og deltidsstudier. Ansøgeren redegør for, at bygningen, ud over klasselokaler, materialelærerum og auditorium, indeholder seminarrum og små mødelokaler samt et studielab med litteratur og it-udstyr. Herudover rummer bygningen et karrierecenter og studievejledning, og i nabobygningen er der bibliotek. Bygningen er udstyret med et kraftigt trådløst netværk, kopimaskiner, printere, plottere og scannere. De studerende får VPN-adgang med adgang til skolens it-løsninger. Endelig redegør ansøgeren for, at alle studerende på udbudsstedet har egen arbejdsplads med hæve-sænke-bord, reol og stol samt stationær computer. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 6. 16

17 Kriterium 7. Kvalitetssikring Der vil blive arbejdet systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, at institutionen systematisk gennemfører aktiviteter med henblik på kvalitetssikring og -udvikling og i den forbindelse inddrager eksterne og interne interessenter, og at udbuddet vil blive kvalitetssikret som en del heraf. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer, at ansøgeren har sandsynliggjort, at der vil blive arbejdet systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Ekspertpanelet foretager denne vurdering på baggrund af, at ansøgeren har redegjort tilfredsstillende for institutionens kvalitetspolitik og -strategi, som bl.a. omfatter opfølgning på dimittendernes beskæftigelsessituation samt evaluering af undervisningen. Ansøgeren redegør for, at der i forbindelse med etableringen af det nye erhvervsakademi i januar 2012 blev udarbejdet et nyt kvalitetssystem, som i øjeblikket er under implementering. Dette system er etableret i tæt relation til de 17 kriterier for akkreditering af eksisterende uddannelser, jf. bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. nr. 684 af Det er uddannelseschefen på de enkelte uddannelser, der har ansvar for, hvordan den enkelte uddannelse vil leve op til de kvalitetsstandarder, der er fastsat for institutionens uddannelser. Herudover foretager Erhvervsakademiet Lillebælt årlige audits af institutionens uddannelser, hvor de enkelte uddannelsers kvalitetsdokumentation og procedurer gennemgås af eksterne auditører. På baggrund heraf udarbejdes en rapport, som det er uddannelseschefens ansvar at følge op på og foretage evt. ændringer på baggrund af. Det er rektors ansvar på baggrund af de samlede auditrapporter at vurdere Erhvervsakademiet Lillebælts samlede kvalitetsstatus og på baggrund heraf udarbejde en rapport med forslag til forbedringer, som derefter skal godkendes af bestyrelsen. Ansøgeren gør rede for, at udbuddets undervisning vil blive evalueret systematisk efter en fastsat kadence. I redegørelsen præsenteres en plan for, hvordan og hvornår de studerende vil blive inddraget i evalueringen gennem trivselsundersøgelse, Ennova-undersøgelse, semesterevaluering, mundtlige drøftelser af undervisningen og mundtlige drøftelser af evalueringens resultater. Ansvaret for, at de studerende inddrages i evalueringen, ligger hos underviserne, og det er uddannelseschefens ansvar, at der følges op på resultaterne, og at disse drøftes på lærermøder. Uddannelsesdirektøren er ansvarlig for, at resultaterne af evalueringerne forelægges relevante interessenter såsom studierådet. Udbuddets advisory board inddrages gennem en årlig drøftelse af studieordningen, ligesom studierådet inddrages gennem en årlig drøftelse af de gennemførte evalueringer. Endelig redegør ansøgeren for, at uddannelseschefen gennemgår censorrapporter efter hver eksamen og tager en drøftelse med undervisergruppen herom på førstkommende undervisermøde. 17

18 Ansøgeren redegør for, at praktikken vil blive kvalitetssikret før, under og efter den studerendes praktikophold. Således skal udbudsstedet godkende praktikstedet og sikre, at studieordningens læringsmål for praktikken er mulige at opfylde i den pågældende virksomhed. Dette indbefatter bl.a., at der er flere ansatte i virksomheden med et højere fagligt niveau end praktikanten, og at virksomheden har en praktikvært, som står for kontakt med den studerende. Undervejs i praktikopholdet deltager den studerende i en midtvejssamtale, hvor den studerende kan få råd og vejledning og hjælp til at inddrage teorien i praksis i virksomheden. Når praktikopholdet er gennemført, evalueres det dels gennem den afsluttende bedømmelse af praktikrapporten, dels gennem et elektronisk evalueringsskema, som den studerende får tilsendt efter endt praktik. Praktikkoordinatoren samler resultaterne af evalueringerne og drøfter dem med uddannelsens undervisere på et underviserøde. Endelig redegør ansøgeren for, at udbudsstedet evaluerer internationaliseringstiltagene. Dette foregår, ved at uddannelsesinstitutioner, som de studerende måtte ønske at gennemføre studieophold på, enten skal være godkendt gennem Erasmus-ordningen, eller ved at uddannelsesinstitutionerne kan dokumentere, at de opfylder de samme krav, som stilles gennem Erasmus-ordningen. I forbindelse med praktikophold i udlandet skal praktikstedet kunne dokumentere, at læringsmålene for praktikken kan opnås på virksomheden. Der udarbejdes en learning agreement, der godkendes af uddannelseschefen, når det gælder uddannelsesophold, og af praktikvejlederen, når det gælder praktikophold. Den studerende evaluerer opholdet i udlandet i form af en skriftlig afrapportering, der gennemlæses af international afdeling, som drøfter den med den studerende. På baggrund af dette vurderes det, om den udenlandske kontakt også kan anvendes i fremtiden. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 7 og følgende bilag: Kr7Bilag1: Kr7Bilag2: Kr7Bilag3: Kr7Bilag4: Kvalitetsstandarder EA Lillebælt CRM Evalueringsskema til studerende CRM Evalueringsskema til virksomheder Procedure vedr kvalitetssikring af praktik. 18