miljø i luften og trivsel Psykisk arbejds Branchevejledning for luftfart Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "miljø i luften og trivsel Psykisk arbejds Branchevejledning for luftfart Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros"

Transkript

1 Branchevejledning for luftfart Psykisk arbejds miljø og trivsel i luften Arbejdsmiljørådet for Luftfart Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

2 branchevejledning for luftfart

3 Vejledningens indhold Psykisk arbejdsmiljø og trivsel i luften... 2 Idéer og metoder... 5 Arbejdets indhold/krav i arbejdet Kognitive krav: Krav til opmærksomhed og koncentration.8 Kvantitative krav Uklare og modstridende krav Stress Kontrol og indflydelse på egen arbejdssituation Følelsesmæssige krav Samarbejde og kommunikation i luften: Den sociale kapital Kommunikation og konflikthåndtering Ledelse, tillid og troværdighed Anerkendelse Skiftende arbejdstider/work-life balance branchevejledning for luftfart 1 Fysiske rammers betydning for psyken Jetlag og døgnrytmeforstyrrelser Kost Støj, indeklima og pladsforhold Litteraturliste: Bilag 1: Idé til praktisk APV Bilag 2: Spørgeskema og fokusgruppeinterview Bilag 3: Brainstormmetode og tænketank Bilag 4: Dialog og temamøder Bilag 5: Observation og kortlægning af arbejdets indhold Bilag 6: Anerkendende proces Adresser: Hjælp os med at gøre materialerne bedre! BAR transport og engros anvender brugernes bedømmelse af materialerne til at blive bedre. Materialerne evalueres i en vis periode efter deres offentliggørelse. Alle kan bidrage til evalueringen på hjemmesiden

4 branchevejledning for luftfart 2 Psykisk arbejdsmiljø og trivsel i luften Denne branchevejledning beskriver væsentlige ning. Det kan derfor anbefales, at den enkelte virksomhed selv definerer og diskuterer, hvilke faktorer faktorer i det psykiske arbejdsmiljø for flyvende ved transport af passagerer og gods. der har betydning i deres psykiske arbejdsmiljø. Branchevejledningen er tænkt som en støtte for virksomheden og dens ansatte. Den vil både: Der er mange gode grunde til at beskæftige sig med beskrive de risikofaktorer, medarbejdere og trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Et velfungerende virksomhed bør være opmærksomme på for psykisk arbejdsmiljø fremmer arbejdsglæde, kreativitet og motivation og understøtter produktivitet, at undgå psykisk nedslidning, stress og mistrivsel og effektivitet og højner virksomhedens omdømme give inspiration til, hvad den enkelte medarbejder/virksomhed kan gøre for at fremme ning mindskes. samtidig med, at sygefravær og personaleudskift- medarbejdertrivsel og udvikle et sundt arbejdsklima. Branchevejledningen er godkendt af Statens Luftfartsværen. Branchevejledningen er således tænkt som et praktisk værktøj, der kan hjælpe virksomhederne med at Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn arbejde fremadrettet med det psykiske arbejdsmiljø. og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse I branchevejledningen vil der blive refereret til anerkendte forebyggelsesinitiativer og forskning. alene vurderet vejledningen, som den foreligger og med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har Der kan være særlige vilkår i nicheområder af har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige branchen, der ikke berøres i denne branchevejled- relevante emner inden for det pågældende område. Arbejdstilsynets definition af det psykiske arbejdsmiljø: Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen. Det gælder: arbejdets organisatoriske og teknologiske betingelser, arbejdets indhold og den måde, arbejdet er tilrettelagt på det gælder også samspillet mellem ledelse og medarbejdere og mellem kolleger indbyrdes. De nævnte forhold har betydning for medarbejdernes psykiske og fysiske helbred, for deres opfattelse af sig selv og for deres sociale liv. Alt i alt kan man sige, at psykisk arbejdsmiljø spiller ind på medarbejderens livskvalitet.

5 Hvordan kan virksomheden arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Det er et lovkrav, at der laves en arbejdspladsvurdering (APV) hvert 3. år også på det psykiske område. Det kan anbefales, at virksomheden løbende diskuterer og justerer væsentlige faktorer. Arbejdspladsvurdering - APV Det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering, som indeholder: 1. Identifikation og kortlægning af arbejdsmiljø/eventuelle problemstillinger 2. Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer 3. Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer 4. Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen 5. Inddragelse af virksomhedens sygefravær med henblik på at vurdere, om der er forhold i virksomhedens arbejdsmiljø, der kan medvirke til sygefraværet. branchevejledning for luftfart 3 APV-processen skal sikre, at alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer inddrages i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. APV en er virksomhedens eget redskab og skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedens ledelse og ansatte. Statens Luftfartsvæsen fører tilsyn med, om virksomheden har udarbejdet en skriftlig APV, om den er tilgængelig og om medarbejderne i virksomheden har deltaget i planlægning og gennemførelse af APV en. Selvstændige uden ansatte er ikke omfattet af kravet om APV.

6 branchevejledning for luftfart 4

7 Idéer og metoder Der findes mange metoder, som kan fremme trivslen på arbejdspladsen. Der vil ofte være en projektgruppe eller en sikkerhedsorganisation, der arbejder systematisk med arbejdsmiljøtemaer. I mindre virksomheder opstår indsatsen måske mere ad hoc. Det er vigtigt at gøre opgaven klar og konkret. Små sikre succeser giver energi til at arbejde videre. Timing i forhold til andre processer i virksomheden er væsentlig, så det psykiske arbejdsmiljø opleves som en integreret del af virksomhedens arbejde. Vi vil herunder nævne de mest anvendte metoder til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Metodevalget afhænger af antallet af medarbejdere, hvilke interesser og problemstillinger der opleves. En kombination af metoder kan være nyttig. Der kan f.eks. være tabuområder eller konflikter, som er svære at tale åbent om på dialogmøder, men som vil komme frem i en anonym spørgeskemaundersøgelse. Generelt kan der siges om de forskellige metoder, at: Spørgeskemaundersøgelser og interview ikke kan stå alene, men de udpeger ofte væsentlige arbejdsområder og er gode til at sætte det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen. Tænketank og brainstorm giver plads til det kreative og det nytænkende, som måske er svært at fange i et traditionelt spørgeskema. Dialog og temamøder giver ofte en god fornemmelse af fællesskab og giver mulighed for fælles læring og vidensdeling samt ejerskab i forhold til eventuelle handleplaner. Arbejdets indhold og organisering er ofte en betydningsfuld faktor for den psykiske trivsel. Det kan være udviklende at kortlægge arbejdspladsens processer systematisk for at arbejde med at reducere psykiske belastninger og dermed gøre arbejdet smartere og bedre for alle. Den anerkendende metode genererer ofte energi. Her sættes fokus på, hvordan den mest ønskværdige tilstand ser ud, og hvilke skridt der kan tages for at komme derhen. Samtidig bliver medarbejderne anerkendt for det, de allerede er gode til. branchevejledning for luftfart 5

8 branchevejledning for luftfart 6 Metoder og idéer til at arbejde med psykisk arbejdsmiljø. Se også bilag s Metode Spørgeskema Traditionel APVproces Fokusgruppeinterview Fase 1 Kortlægning og identifikation Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljøtemaer Gruppeinterview/ dialog med forskellige aktører om, hvad der kunne gøre en forskel, hvad der virker Fase 2 Beskrivelse og vurdering Resultater: Trivsel og problemfelter Bearbejdning af information- fokuspunkter samles Fase 3 Prioritering og handlingsplan Idéer til og handleplaner for indsats Formidling af viden i organisationen og mulige tiltag Fase 4 Retningslinjer og opfølgning Igangsættes og evalueres Opfølgning og vedholdende opmærksomhed Brainstormmetode Brainstorm: Idéer uden kritik indsamles Idéer dokumenteres og diskuteres Prioritering og beslutning om, hvad vi gør Projektgruppe arbejder videre og evaluerer Tænketank: Gruppen mødes fast Undersøge statistik og relevant litteratur - eventuelt interview og spørgeskema Beskrive og informere Idéer til indsats Idéer igangsættes og evalueres Dialogmøder Fremmes ved øvelser, spørgsmål eller f.eks. et dialogspil med temaer Opsamling af kerneområder/ problemstillinger Fælles aftaler og beslutninger - begrundelser Fælles indsats, justering af adfærd, øget viden og opmærksomhed Temamøder F.eks. konflikthåndtering, kommunikation i arbejdsgruppen Problemstillinger undersøges gennem teori og øvelse Tiltag til forbedret arbejdsklima Opfølgning og vedligeholdelse af kompetencer Observation og kortlægning af arbejdets indhold Hvad er det egentlig, medarbejderne gør? Hvad er godt, hvor kan der opstå slid eller stress Idéer til løsning og forandring Opfølgning på om tiltagene hjælper/øger trivsel Anerkendende proces Definition: Hvad ønsker vi at blive klogere på og styrke i organisationen? Discovery: Hvilke faktorer er til stede, når virksomheden fungerer allerbedst? Dream: Hvordan vil organisationen se ud, hvis disse faktorer var til stede det meste af tiden? Design: Hvad skal organisationen gøre for at nære disse livgivende faktorer? Design konkrete forslag. Hvad vil vi gøre og hvordan? Destiny: Realisering af de første skridt i den ønskede retning

9 Det anbefales, at der arbejdes på flere niveauer: 1. På organisationsniveau med værdier, kultur og holdningsændringer i virksomheden 2. På gruppeniveau med f.eks. samarbejde og kommunikation 3. På individniveau, hvor medarbejdere f.eks. tilbydes individuel kompetenceudvikling, psykologiske støttesamtaler, coaching eller hjælp til stresshåndtering mm. Nogle indsatser kan sikkerhedsgrupperne selv arbejde løbende med, andre mere krævende processer kan med fordel hjælpes på vej og støttes af eksterne fagpersoner. Der må dog være engagement og ejerskab hos virksomhedens ledere og medarbejdere, hvis indsatsen skal have en længerevarende effekt. Da det psykiske arbejdsmiljø i høj grad handler om den enkeltes oplevelser, kan der være flere forskellige syn på det psykiske arbejdsmiljø på samme arbejdsplads. Det er derfor vigtigt, at så mange perspektiver som muligt inddrages i arbejdet. branchevejledning for luftfart Gode råd inden I går i gang: Hvad vil vi gerne opnå? Hvor mange ressourcer kan/vil vi bruge? Hvilken metode skal vi vælge? Hvornår og hvordan sættes processen i gang? Hvem skal være med til at bære processen? Hvem har ansvaret for processen ( ramme-holder )? Hvordan formidler vi resultater og tiltag ud i organisationen Hvordan følger vi op på processen? Hvordan sikres medarbejderinvolvering/-engagement? 7

10 branchevejledning for luftfart 8 Arbejdets indhold/krav i arbejdet Når man vil vurdere det psykiske arbejdsmiljø, er det det i kabinen gælder høje krav til opmærksomhed vigtigt at undersøge selve arbejdets karakter. Det på sikkerhed; på usædvanlige forhold og tegn fra psykiske arbejdsmiljø skal ikke ses som en isoleret flyet såsom lyde og lugte. De skal have viden om regler og sikkerhedsprocedurer og evne til at reagere størrelse, men noget der er dybt integreret i arbejdets indhold, organisering og hvilke krav, arbejdet hurtigt i nødsituationer, være beredt hvis ulykken stiller til medarbejderen. sker. Den varierede hverdag med nye kolleger og menneskelig kontakt er ofte en kilde til motivation og arbejdsglæde, men samtidig er det også meget Kognitive krav: Krav til opmærksomhed krævende, at skulle være på hele tiden i kabinen. og koncentration Piloterne deler nogle vilkår med kabinepersonalet, Arbejdet i luften stiller krav til de ansattes kognition; men der er også særlige krav til dem om opmærksomhed og koncentration. De skal kunne betjene det vil sige, tænkning, koncentration og opmærksomhed. Høje kognitive krav ses ofte som en positiv komplekse computersystemer og kunne visualisere faktor i arbejdsmiljøet, idet det er stimulerende at flyets mekaniske design. Manuel styring af fly ved bruge sin hjerne og blive udfordret. f.eks. start, landing og taxi, kræver koncentration og opmærksomhed på mange ting på én gang. Omvendt er pilotarbejde stillesiddende og periodevis Kabinebesætningen skal have overblik og udføre en række forskellige opgaver, alt imens der udadtil skal monotont med opmærksomheden fokuseret på at formidles en følelse af nærhed og service. For arbej- overvåge.

11 Pilotarbejde indebærer således en stor vekselvirkning mellem høje og lave krav. Piloterne skal ligesom kabinepersonalet være parat til at handle hurtigt og målrettet, hvis der opstår uventede situationer. Herudover har de lederrollen, hvor de skal tage afgørende beslutninger, som kan resultere i, at de bliver gjort ansvarlige ved eventuelle incidents og accidents. Kvantitative krav Dette er en samlebetegnelse for det, der i hverdagssproget kaldes arbejdspres. Det er vigtigt, at den ansatte har tilstrækkelig med kompetencer, ressourcer og handlemuligheder til at leve op til kravene, ellers kan der opstå en oplevelse af at blive overbelastet eller stresset. Der er tale om et højt arbejdspres, når det er nødvendigt at arbejde meget hurtigt og omfanget af de opgaver, som skal løses, ikke svarer til den ansattes tid. Arbejdspresset i kabinen afhænger ofte af flyveturens længde og krav til serviceringen. Opgaverne er ofte tilrettelagt ud fra en fast defineret arbejdsplan, der på den ene side giver klarhed og tryghed i arbejdet; der er tydelige forventninger til arbejdets udførelse og rollefordeling. På den anden side kan arbejdsplanen give anledning til manglende kontrol og pres, hvis arbejdsopgaverne ikke kan nås inden for tidsrammen. Dette kan skyldes, at der opstår uforudsete ting, som bryder arbejdsrytmen, f.eks. særlige krav fra passagerer, udstyr som ikke virker, kortere flyvetid end beregnet, turbulens mm. branchevejledning for luftfart 9

12 branchevejledning for luftfart Uklare og modstridende krav Personalet i luftfartsbranchen kan opleve modstridende krav mellem service og sikkerhed, ergonomisk korrekt servering og pladsforhold, mellem opmærksomhed og træthed som følge af lange dage eller jetlag samt mellem antal opgaver og tid. Forebyggelse Modsatrettede krav kan have negative effekter. Organisationen og medarbejderne bør derfor arbejde sammen om at finde løsninger, så medarbejderne kan prioritere og håndtere dem bedre og/eller reducere modsætninger, ved f.eks. at ændre tidsplaner, antal opgaver osv. Her kan det være godt at arbejde med en prioriteringspyramide, som beskriver, hvordan de daglige opgaver prioriteres ved spidsbelastning. Det er vigtigt, at beslutningsprocessen omkring prioriteringen er gennemskuelig og rationel samt at der er bred enighed i arbejdsgruppen omkring at følge prioriteringen Opgaver der skal nås 2. Opgaver der helst skal nås 3. Opgaver der nedprioriteres først

13 Stress Ordet stress har sneget sig ind i vores hverdagssprog, men hvad dækker begrebet egentlig? Psykisk føler vi ubehag og anspændthed. Kortvarigt musklerne. Dette gør, at vi kan handle hurtigt. stress er ikke nødvendigvis usundt eller skadeligt, Stresstilstanden er kroppens naturlige svar på en men kan derimod skærpe opmærksomheden, så fysisk eller psykisk belastning, som sætter individet vi bliver mere effektive. Langvarig stress kan føre til i stand til at kæmpe eller flygte fra den svære situation. Kroppen starter en fysiologisk reaktion, hjertet ikke kan holde til at køre i alarmberedskab hele fysisk og psykisk sygdom, fordi kroppen og psyken banker, vi får svedige hænder og blodet løber til tiden. Typiske symptomer på stress branchevejledning for luftfart Fysiske Hovedpine Psykiske Ulyst Adfærdsmæssige Søvnløshed 11 Hjertebanken Træthed Lav selvfølelse Rysten på hænderne Indre uro Hyperventilation Svimmelhed Hukommelsesbesvær Følelseskulde Tics Koncentrationsbesvær Indesluttethed Mavesmerter Rastløshed Vrede Hyppig vandladning Irritabilitet Aggressivitet Diarré Angst Nedsat præstationsevne Smerter Nedsat humoristisk sans Ubeslutsomhed Nedsat potens Følelse af udmattelse Øget brug af stimulanser Hyppige infektioner Depression. Appetitløshed Forværret kronisk sygdom. Sygefravær. Kilde: Bo Netterstrøm Man behøver ikke at have alle symptomer for at være stresset, da mennesker reagerer forskelligt på overbelastning. Det er ikke arbejdspresset alene, der fører til stress, men også medarbejdernes oplevelse og vurdering af deres evner og muligheder for at klare stress-belastningerne. Den personlige dagsform og private faktorer har også betydning for, om en stress-faktor ombord opleves som en belastning. Stress beskrives af nogle forskere som et servicesystem, hvor alarmsignalerne/symptomerne viser os, at vi skal handle enten ved at komme væk eller forsøge at påvirke vores situation. Forebyggelse og håndtering En måde, hvorpå virksomheden kan forebygge stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø, er ved at identificere stressfaktorer og ændre på disse, f.eks. i forbindelse med APV-arbejdet.

14 branchevejledning for luftfart 12 Virksomheden kan f.eks. udarbejde en stresspolitik, der både handler om, hvordan man forebygger stress, men også hvordan man hjælper medarbejdere, der er blevet ramt. En forebyggende aktivitet kan være undervisning af medarbejdere, sikkerhedsrepræsentanter og ledere i faresignaler og måder at håndtere og mindske stress i hverdagen. Det er en særlig udfordring at passe på hinanden i firmaer, hvor arbejdskolleger hele tiden, skifter som det er tilfældet i luftfartsbranchen. Stresshåndtering Hvad kan du som ansat selv gøre, hvis du føler dig stresset? Erkend, at du er stresset, og at det ikke går over af sig selv Tal med andre om, hvordan du har det Involver din leder, tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant Giv feed-back til de personaleansvarlige, som kan gøre noget ved stresskilderne Kend dine egne stresssignaler og vær opmærksom på dit engagement det er det første, der brænder ud Spis sundt, motioner jævnligt og sørg for at få tilstrækkelig søvn Afspændingsøvelser og vejrtrækningsøvelser er virksomme værktøjer Søg professionel hjælp, f.eks. læge eller psykolog, hvis problemet bliver større over tid. Hvad kan lederen gøre? Forbyggende Kende sit eget stressniveau Holde øje med medarbejderne og tage initiativ til en samtale, hvis der er forandringer i humør, adfærd mm. Tilrettelægge arbejdet med realistiske krav, målsætninger og tidsrammer Planlægge oplæring og instruktion samt løbende opfølgning, som sikrer en klar definition af rolle og ansvar og relevante kompetencer Undgå en stresskultur, hvor det er normalt at være på arbejde mentalt hele tiden Anerkend medarbejderens indsats. Når stress er blevet et problem: Etabler et stressberedskab, som støtter op om den enkelte med tilbud om professionel psykologbehandling, når der er behov Hjælp medarbejderen tilbage i arbejdet på en skånsom måde, f.eks. ved at nedjustere arbejdstid, opgaver og krav, så risiko for stress mindskes.

15 Det vigtigste først Stresseksperten Stephen Coveys anbefaler mange Stress kan opfattes som et symptom på, at man er forskellige metoder. En vigtig pointe er, at vi skal kommet alt for langt væk fra ens foretrukne aktiviteter der, hvor der er livskvalitet og meningsfyldt at tigt og prioritere. Medarbejdere kan sammen med begynde at vurdere, hvad der er vigtigt og ikke vig- være. Ofte er vi blevet så travle, at vi bare halser kolleger eller lederen vurdere, hvilke opgaver der efter opgaverne uden at vurdere, hvor vigtige de er. er vigtige, så man udvikler mere plads til planlægning og prioritering og den vigtige afslapning, hvor Vi er fanget i brandslukningsboksen, hvor alt er panikagtigt, og når vi endelig har pause, fylder vi den stresshormoner i blodet sænkes. ud med uvigtige opgaver, mails eller forstyrrende telefonopringninger. Model: Det vigtigste først!! 1.Ikke vigtigt 2. Vigtigt Brandslukning Planlægning og prioritering Krisemøder Forberedelse Forsinkelser Fordybelse Overskredne deadlines Værdiafklaring Udvikling branchevejledning for luftfart Ikke vigtige opgaver Afbrydelser Telefoner Møder s 2. Vigtigt Opbygning af psykisk trivsel Opbygning af relationer Lystfyldte aktiviteter Motion og afslapning Inspireret af Stephen R. Coveys model i Det vigtigste først 2005 s. 40 Da flyvning er præget af afgangstider, slottider, der skal nås mv., er det særligt vigtigt at finde ud af, hvordan besætningen kan undgå, at hele dagen bliver meget stresset, hvis der er forsinkelser. Prioritering af pauser, hvor både de psykiske batterier lades op og de flyvende har tid til at spise og gå på toilet, kunne være en væsentlig prioritet, både for at sikre trivsel, men der kunne også være økonomiske fordele, da sygefravær på grund af stress og fordøjelses-/sundhedsproblemer måske mindskes hermed. Det handler om at planlægge og prioritere arbejdets indhold og organisering, så hele virksomheden - både medarbejdere og bundlinje - har det godt.

16 branchevejledning for luftfart 14 Kontrol og indflydelse på egen arbejdssituation Indflydelse på egne arbejdsopgaver har betydning for trivsel. En dansk undersøgelse har påvist, at indflydelse på tilrettelæggelsen af egen arbejdstid kan påvirke jobtilfredshed, socialt sammenhold og balancen mellem arbejdsliv og privatliv i positiv retning. Omvendt er lav indflydelse på egen arbejdssituation en mulig helbredsrisiko med hensyn til udviklingen af stress og stress-relaterede sygdomme, f.eks. hjerte-kar sygdomme og depressive symptomer. Andre undersøgelser har også vist, at oplevelsen af kontrol over egen arbejdssituation reducerer belastningen af høje krav i arbejdet. Piloter og kabinepersonale har ofte klart definerede arbejdsopgaver og arbejdstid. Opgavebeskrivelserne giver tryghed og opleves af mange som positive og effektive samtidig med, at der også er mulighed for variation indenfor rammerne. Indflydelse på arbejdstid er forskellig, afhængig af produktion, firmastørrelse mv. Mange flyvende er dog glade for de skiftende arbejdstider, hvor de også er hjemme på hverdage og kan sidde hjemme på standby mv. Da der ofte er en stor produktion i ferieperioderne, kan det dog være svært at få tilfredsstillet ønsker om ferie og fridage. Nye feriesystemer kan forbedre planlægningen. Der er positive oplevelser med systemer, hvor de flyvende selv kan se, hvor de ligger i forhold til feriefordelingen og selv kan gå ind og prioritere og få hurtigt svar på deres ønsker. Anbefalinger Det kan anbefales, at der i virksomheden laves tydelige aftaler om, i hvilken grad den enkelte medarbejder har indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde og arbejdstid. Forventningsafstemning er helt central, så medarbejderne ved, hvilke begrænsninger der ligger i systemerne. Kriterierne skal gøres tydelige, så medarbejderne opfatter en vis retfærdighed, og mulighederne skal evalueres, så medarbejderne oplever, at de kan præge virksomhedens politik og forstår, hvordan og i hvilken grad de kan få indflydelse på schedulering og planlægning. Oplevelsen af kontrol over egen arbejdssituation har stor betydning for, om man trives i arbejdet. Men indflydelse kan også handle om, at man er tilstrækkeligt informeret om, hvad der sker i virksomheden og har den viden, der skal til for at udføre et godt stykke arbejde. Når der sker større forandringer, som påvirker arbejdets indhold, f.eks. indførelse af nye måder at gøre arbejdet på, nye koncepter, der skal implementeres, nye kompetencer, der skal tilegnes eller organisatoriske forandringer på grund af markedstilpasning, er det vigtigt, at medarbejdernes idéer inddrages tidligt i forandringsprocessen.

17 Følelsesmæssige krav Følelsesmæssige krav i arbejdet handler om de forhold og vilkår, som kan have en indvirkning på den ansattes følelser. Høje følelsesmæssige krav i arbejdet i form af at skulle skjule eller undertrykke sine følelser, eller holde sine meninger for sig selv, er belastende. Det kan f.eks. handle om, at den ansatte skal forklare forhold overfor passagerer, som den ansatte ikke selv har indflydelse på, f.eks. forsinkelser, priser, turbulens eller andre eksterne faktorer. At være smilende og serviceminded over for utilfredse kunder udgør en risikofaktor i forhold til udvikling af stress og udbrændthed. Symptomerne kan være følelsesmæssig udmattelse, tilbagetrækning og kynisme. Omverdenen forventer, at piloter viser autoritet og er psykisk stabile. Det er ikke alment accepteret, at piloter viser, at de er følelsesmæssigt påvirkede. Samtidig kan der opstå situationer under flyvningen, der kan være kritiske eller traumatiske for piloten, f.eks. nødlandinger og sikkerhedslandinger eller andre voldsomme begivenheder, der bringer følelserne i spil. Kravet om at cockpitdøren skal være låst, så piloterne ikke kan hjælpe, hvis der er urolige passagerer, men kun får information, kan også være frustrerende, både for kabinebesætning og piloter. voldelige passagerer under en flyvning. Sammenlignet med andre brancher er der en række forværrende forhold, som øger alvorligheden af konfliktsituationer. For det første udgør en konfliktsituation en potentiel risiko for flyets og dermed besætning og passagerers sikkerhed. For det andet foregår konflikten i et trangt rum uden mulighed for at komme væk fra situationen. En konfliktsituation kan udløses af alkoholindtagelse, rygeforbud, forsinkelser, utilstrækkelig information, mange mennesker i en lukket kabine med trange pladsforhold, lange flyvninger, psykologisk oplevelse af at miste kontrol og problemer med autoriteter. Situationen kan også udløses af manglende evne/overskud til at håndtere konflikten fra personalets side. Besætningen kan blive udsat for fysisk vold, der medfører personskade og/eller psykisk vold i form af verbale angreb, der kan være stærkt krænkende. Både fysiske overgreb og psykisk vold kan medføre psykiske belastningsreaktioner. Medarbejdere kan f.eks. genopleve den voldsomme begivenhed som flashback eller mareridt, opleve følelsesindsnævring eller mangel på følelser, isolation og stresssymptomer som f.eks. angst, søvnbesvær, irritabilitet eller koncentrationsbesvær. branchevejledning for luftfart 15 Voldsrisiko og Unruly passagerer Unruly eller disruptive passagerer er den generelle betegnelse for meget forstyrrende og/eller

18 branchevejledning for luftfart 16 Forebyggelse og håndtering Det enkelte luftfartsselskab bør vurdere, hvor stor risikoen for vold, trusler og konflikter er og hvordan man kan forebygge, at disse situationer opstår. Det er en god idé at opdele forebyggelsesarbejdet i tiltag før, under og efter en konfliktsituation. En forebyggelsesplan mod chokerende oplevelser kan indeholde følgende: Forberedelse Uddannelse i konflikthåndtering og kommunikation med passagerer. Særligt nye medarbejdere kan have et behov for grundig oplæring og instruktion fra erfarne medarbejdere Oplæring og instruktion til ansatte om, hvordan de forholder sig i en konfliktsituation, herunder procedurer for, hvordan man hjælper kollegialt. Det er vigtigt at udnytte, at man ikke er alene om konflikten. Involver kolleger både under og efter konflikten Skriftlig advarsel på flere sprog kan bruges som værktøj Prioritering af passagerernes komfort Håndtering af passagerkøer. Passagerer bør ikke stå i kø, hvis de kan sidde og vente Gode procedurer der sikrer, at urolige passagerer ikke kommer ombord Klare retningslinjer i forhold til passagerers indtagelse af alkohol Kaptajnen vurderer og nægter eventuelt en beruset passager adgang til flyet. Efter Kollegial og ledelsesmæssig støtte for at kunne bearbejde en episode med unruly passagerer Politianmeldelse Debriefing/defusing af besætningsmedlemmer Mulighed for individuel krisehjælp hos en psykolog.

19 Nødlandinger eller ulykker i luftfartsbranchen Der har desværre været nogle voldsomme nødlandinger og forulykkede fly. For flyvende personale kan disse begivenheder få en særlig betydning, fordi deres arbejdsplads, flyet, kan opfattes som et utrygt sted. Denne oplevelse kan forstærkes, hvis selskabet flyver med samme flytype som den, der er forulykket. Ulykker kan igangsætte spekulationer omkring tekniske fejl og flysikkerhed samt, hvilken risiko der er for selv at opleve en ulykke. Medarbejderen kan få tanker om, hvorvidt jobbet er det rigtige, familien kan blive urolige, og ulykken vil ofte være et samtaleemne ombord. Faktuel og tidlig information i forbindelse med nødlandinger eller ulykker er vigtige for at berolige besætningerne. Derudover har ledel-sesmæssig støtte og opbakning stor betydning. Forebyggende defusing og debriefing Hvis besætningerne udsættes for voldsomme begivenheder som nødlandinger eller særligt ubehagelige episoder under flyvningen, kan psykiske mén forebygges ved at sikre debriefing eller defusing. Debriefing er en metode, hvor de mennesker, som har oplevet samme voldsomme hændelse, får mulighed for at tale sammen om begivenheden på en struktureret måde. Her får alle deltagere samlet billedet ved at fortælle om: Fakta omkring det der er sket Tanker i situationen og efter Reaktioner fysiske, psykiske Hvordan kan vi hjælpe hinanden videre? Formålet er at forebygge psykiske skader, f.eks. Post Traumatic Stress Disorder, der ses hos mennesker, der har været udsat for eller været vidne til særligt voldsomme begivenheder. Symptomerne er opfarenhed, depressive træk, træthed, fortvivlelse og er meget pinefulde både for den ramte og dennes familie. branchevejledning for luftfart 17 Defusingen giver deltagerne mulighed for at udveksle umiddelbare indtryk, således at de ikke forlader arbejdspladsen med en masse uafklarede oplevelser. Defusingen bør gøres forholdsvis kort, som tommelfingerregel max.1 time. Det væsentlige er, at der er tid til at vurdere, om der er behov for yderligere samtaler eller efterfølgende psykologisk debriefing. Introduktion: Hvad er sket og at kollegial støtte er vigtig Kort udforskning af oplevelser Information om det videre forløb og vurdering af, hvad gruppen har behov for.

20 branchevejledning for luftfart Mange kommercielle firmaer har implementeret faste procedurer for håndteringen af voldsomme hændelser. Indenfor luftfart tilrådes det, at piloterne debriefer eller defuser resten af besætningen ved mindre begivenheder, og at der tilkaldes en psykolog ved alvorlige hændelser. Inden for nicher som redningshelikoptere og relaterede kriseopgaver er det særlig vigtigt at have helt tydelige procedurer for debriefing og tilbud om krisestøtte. En chokeret medarbejder har ofte ikke kræfter til selv at spørge om hjælp. Organisationen kan hjælpe medarbejderne med at sikre, at der er faste rammer, så det ikke er noget, der bliver udskudt eller glemt. Den kollegiale og ledelsesmæssige støtte er helt central i forhold til at kunne håndtere de følelsesmæssige krav, piloter og kabinebesætningsmedlemmer møder. Det at kunne tale med andre om de følelsesmæssige belastninger er en væsentlig metode til at bearbejde begivenhederne. Faglig kvalificering, f.eks. konflikthåndteringskurser, kurser i psykisk førstehjælp, kollegial støtte i pressede situationer er gode temaer at arbejde med. Derudover kan man etablere ressourcegrupper, som f.eks. kollegastøttegrupper, hvor særligt uddannede kabinemedarbejdere og piloter er til rådighed med hjælp og sparring. 18

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Stress. Organisationen under forandring. Stress Organisationen under forandring 1. Hvad er stress? 2. Symptomer på stress 3. belastninger for akademikere 4. Forebyggelse 5. Når skaden er sket Hvad er stress? Ubalance mellem oplevede krav og egen formåen

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Sådan spotter du stress og mistrivsel

Sådan spotter du stress og mistrivsel Sådan spotter du stress og mistrivsel Kend de små tegn og reager v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen IGLO: Stress kommer til udtryk og skal håndteres på flere niveauer på arbejdspladsen Individ Gruppe

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Medlemsinformation nr. 6 2009

Medlemsinformation nr. 6 2009 Medvv Medlemsinformation nr. 6 2009 Læs om PFA Helbredssikring på side 5 - PFA har varslet ændringer fra januar 2010. Stressundersøgelse Erhvervsskolelederne udsendte i samarbejde med PFA pension i slutningen

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling

Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling v/arbejds- og Organisationspsykolog, Aut. Signe Ferrer-Larsen 17-11-2015 Kontakt Signe Ferrer-Larsen Arbejds- og Organisationspsykolog, aut.

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

forebyggelse og håndtering af stress

forebyggelse og håndtering af stress forebyggelse og håndtering af stress 2 forebyggelse og håndtering af stress Forord Medarbejderne er Aarhus Universitets væsentligste ressource. For at universitetets medarbejdere kan præstere deres bedste,

Læs mere

Trivsel i en travl hverdag

Trivsel i en travl hverdag Stresspolitik September 2008 Frederiksberg Hospital Trivsel i en travl hverdag Vi forebygger stress på Frederiksberg Hospital 1 2 Det kræver mod og vilje at gøre noget ved stress En fælles indsats for

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Aftenens program Hvad er stress? Hvem får stress? Hvad får vi stress af? Konsekvenser af stress PAUSE Hvad gør vi ved det? Spørgsmål og svar 3 Hvad er stress? Stress

Læs mere

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1 Stress Mads Lindholm Erhvervspsykolog Google: 154.000.000 resultater på 0,5 sekunder Hver 10. dansker føler sig ofte stresset WHO: Stress og depression blandt de største sygdomsfaktorer i 2010 1 Oplevelse

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Stress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk

Stress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle Tlf.: 51 35 51 32 anja@anja- dahl.dk Arbejder indenfor områderne: Psykisk arbejdsmiljø Organisationsudvikling Lederudvikling 18. august 2016 www.anja- dahl.dk 1 Stress

Læs mere

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner?

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner? Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Hvad betyder de forskellige dimensioner? Formålet med dette papir er at give en kort beskrivelse af dimensionerne

Læs mere

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Forandring, stress og trivsel

Forandring, stress og trivsel Side 1 af 11 Forandring, stress og trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Dato 12-03-2014 Side 2 af 11 Forandring, stress og trivsel forebyggelse og håndtering af stress Denne vejledning fortæller

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 Indhold 1.0 Målsætning 3 2.0 Fakta om stress 4 3.0 Målinger og indikatorer på stress 5 4.0 Konsekvenser for arbejdspladsen 5 5.0 Forebyggelse på arbejdspladsniveau

Læs mere

Forebyggelses- og trivselspolitik

Forebyggelses- og trivselspolitik Forebyggelses- og trivselspolitik For Psykiatri og Social Region Midtjylland Region Midtjylland Psykiatri & Social 2 Forebyggelses- og trivselspolitik for Psykiatri & Social, Region Midtjylland Indledning

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Fakta om stress Stress er kroppens alarmberedskab. Det aktiveres automatisk, når vi bliver udsat for en fysisk eller psykisk aktivitet på grænsen af, hvad vi kan

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole November 2016, kl. 10.00-12.30 Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Formål At få viden om stress Hvad er stress? Hvordan forebygges stress?

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

Guide til praktisk stresshåndtering

Guide til praktisk stresshåndtering Aalborg Esbjerg København Guide til praktisk stresshåndtering Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1 Fakulteterne ønsker både at forebygge og minimere stress.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Stresspolitik for Middelfart Kommune

Stresspolitik for Middelfart Kommune - udkast til økonomiudvalg Stresspolitik for Middelfart Kommune Baggrund Med en stresspolitik vil Middelfart Kommune øge opmærksomheden og forståelsen for arbejdsbetinget stress hos ledere og medarbejdere

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen?

Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Det er mobning, når en eller flere personer på arbejdspladsen regelmæssigt og

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet

Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvilke sammenhænge er der mellem travlhed, relationer og trivsel?

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Forandring og stress. forebyggelse og håndtering af stress

Forandring og stress. forebyggelse og håndtering af stress Forandring og stress forebyggelse og håndtering af stress 2 Stress og forandring Forord Medarbejderne er Aarhus Universitets væsentligste ressource. Den psykiske APV på Aarhus Universitet 2009 viste et

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune.

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Læsevejledning Der er tilføjet forslag til nogle nye spørgsmål, der omhandler kerneopgave, udviklingspartnerskabsaftalen samt samarbejdet mellem leder og

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

De tre nye skemaer Opbygning og indhold De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere