Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja"

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: Opfølgning Med opfølgning: Nej Virksomhedsbeskrivelse Servicemål Medtag virksomhedsbeskrivelse: Ja Medtag kort oversigt over servicemål: Nej - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag lokale ansvarsområder: Medtag værdigrundlag: Nej Nej Nej Nej Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Medtag appendiks: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: Nej Nej Nej Appendiks med organisatoriske enheder: Appendiks med lokale ydelsesbeskrivelser: Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: Aftalegrundlag Appendiks med aftalegrundlag: Nej Nej Ja Ja Nej Resultatmål Medtag kort oversigt over resultatmål: Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: Medtag appendiks: - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: - Appendiks med nøgletal for resultatmål: Nej Nej Nej Nej Nej Udskriftsdato: 18. november :26:31

2 1. januar 2010 Kvalitetsrapport

3 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Afgangsprøver - udtræksfag 9. årgang Overgangsfrekvens fra 9. årgang Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Resultater af den specialpædagogiske bistand Pædagogiske processer Iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Fremmødeprocent i SFO 1 Efteruddannelse af personale i SFO Aftenklubber Side 2 af 62

4 9.7 Indsatsområder SFO 10. Skolebestyrelsens høringssvar : Nøgletalssamlinger Side 3 af 62

5 1. Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Nørre-Snede Skole er en 2-sporet skole fra årgang, samt 4 specialklasser. Der er pr indskrevet 395 elever, hvoraf de 180 benytter sig af SFO og SFOs klubtilbud. Der er 62 ansatte på skolen, hvoraf de 14 medarbejdere er tilknyttet SFO. Skolens SFO har basislokaler bygget sammen med indskolingsafdelingen, hvilket muliggør et lokalefællesskab og en deraf følgende høj udnyttelse af lokalerne. Skolen er en vigtig del af lokalsamfundet og er hver aften i brug i vinterhalvåret til mange aktiviteter for byens borgere. Der er en stor forældreopbakning og en aktiv skolebestyrelse, der ikke går af vejen for at yde en ekstra indsats, hvis der er brug for det. Skolens lærere er fordelt på alle aldersgrupper. Dog er der indefor de seneste år ansat en del nye lærere, så der i dag er flest lærere i aldersgruppe år. Der er i lærerkollegiet et godt fælleskab, og nyansatte falder hurtigt til på skolen. Der er på baggrund af skolens værdigrundlag udarbejdet formål for skolen og mål for de 3 afdelinger, som skolen er delt op i. Derudover er der på skolen udarbejdet en del politikker, f.eks sundhedspolitik, voldspolitik, alkoholpolitik, rygepolitik, ligesom der også er udarbejdet en "Omsorgsplan", der beskriver, hvem der gør hvad i tilfælde af alvorlig sygdom, ulykker eller dødsfald blandt skolens ansatte, elever eller forældre. Der er på skolen en elevkantine, hvor eleverne hver dag i de 2 store frikvarterer kan købe forskellige sunde madvarer, der fremstilles helt eller delvis af de 2 kantinemedhjælpere. For elever, der har madpakker med, er der opstillet køleskabe, således at alle elever kan få deres madpakke på køl. Den kommunale madordning "Optimeal", blev kun brugt af få elever. Om eleverne vil benytte den nye madordning "Sundt og nemt" der iværksættes med skoleåret 10/11, må tiden vise. Endvidere er der i alle afdelinger opstillet koldtvandsfontæner. Der har på skolen i flere år været arbejdet i selvstyrende årgangsteam med fleksible periodeplaner og holddeling på tværs af klasserne på årgangen. Der er et tæt samarbejde mellem SFO og den øvrige del af skolen. Således deltager SFO-personalet i teamsamarbejdet og afdelingsmøder, når det er relevant, ligesom de deltager i skole/hjemsamtalerne. Lederen af SFO er en naturlig del af skolens ledelsesteam. Lejrskoler og ekskursioner er en vigtig del af elevernes skolegang. Således er 5. årg hvert år på lejrskole på f.eks. Samsø eller Bornholm. 8. årg er i Norge, hvor de udfordres i fjellvandring, rapelling, riverrafting og kanosejlads. 4. årg oplever hvert år livet som stenaldermenneske på bopladsen i Vingsted, og Naturskolen Koutrupgård er flittigt besøgt af de forskellige klasser på skolen, dog hovedsageligt indskolingen og mellemgruppen. Vi har de senere år arbejdet med entreprenørskab hvor kreativitet, innovation og iværksætteri er centrale elementer i entreprenørskabsskolen. Konflikthåndtering har i flere år været en indsats på skolen, hvor "Ikke voldelig kommunikation" eller "girafsprog" hovedsageligt er den metode, der anvendes. Skolen har de senere år været under renovering udvendig og indvendig, således at skolen i dag fremstår i god stand med lyse lokaler og tidssvarende faglokaler. 1.2 Åbningstider Skolens kontor har åben hver dag fra kl til kl. 16. Telefontid fra kl til Lektionsplanen er følgende: 1. lektion = lektion = Side 4 af 62

6 PAUSE 3. lektion = lektion = PAUSE 5. lektion = PAUSE 6. lektion = PAUSE 7. lektion = Åbningstider i SFO: Mandag til torsdag: kl samt Fredag : kl samt Undervisningens organisering Undervisningen er fortrinsvis organiseret som klasseundervisning. Grundet nogle årgange med forholdsvis store klassekvotienter læses der et mindre antal holdtimer. Det samme gør sig gældende for undervisning i visse fag, hvor alle elever i en klasse ikke kan rummes i faglokaler. På de enkelte årgange arbejdes der med holddeling på tværs af klasserne. Undervisningen i de 4 specialklasser tager udgangspunkt i hver enkelt elevs faglige standpunkt og læringsstil. Specialklasseeleverne inkluderes i normalklasserne ud fra en faglig og pædagogisk vurdering. Tilknyttede nøgletal (appendiks A) Klasser og elever - Antal normalklasseelever pr. klassetrin 0 kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Antal spor - specialklasser 1 - Antal specialklasseelever pr. klasse P1-6. årg. 4 P2-8. årg. 5 P.3-9. årg. 3 A.kl årg. 3 - Antal spor pr. klassetrin - normalklasser 2 - Gns. antal elever - normalklasser 21,1 - Gns antal elever - specialklasser 3,75 Side 5 af 62

7 Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 6 af 62

8 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrådsrepræsentanter samt 2 ledelsesrepræsentanter. 2.2 Forældreråd I hver klasse / på hver årgang er der valgt et klasseforældreråd. Klasseforældrerådet består af 3-4 forældrerepræsentanter. Forældrerådets formål er gennem samvær at medvirke til en styrkelse af klassesammenholdet, klassens sociale miljø samt elevers og forældres glæde ved at være sammen. Derudover fungerer forældrerådene som skolebestyrelsens kontaktflade til hele skolens forældrekreds. En gang om året bliver der afholdt et dialogmøde mellem skolebestyrelsen og klasseforældrerådene. 2.3 Ledelsen Ledelsen består af skolelederen, viceskolelederen samt lederen af SFO. 2.4 Pædagogisk råd Pædagogisk Råd består af det pædagogiske personale samt leder fra SFO. Der afholdes 6 pædagogisk rådsmøder om året. Ud over pædagogisk rådsmøder drøftes skolens pædagogiske udvikling på møder i pædagogisk udvalg, som består af 1 lærer fra hver af de 3 afdelinger samt ledelsen på skolen. Endvidere afholdes der årligt 14 afdelingsmøder, hvor de enkelte afdelingers forskellige pædagogiske spørgsmål og problemstillinger er på dagsordenen. 2.5 Elevråd Skolens elevråd består af 2 elever fra hver klasse fra 5. til 9. årg. samt 2 elever fra Specialklasserne. Formand samt næstformand sidder i skolebestyrelsen. En af skolens lærere er tilknyttet elevrådet som kontaktperson. I starten af skoleåret afholdes der et elevrådskursus for de valgte medlemmer af elevrådet. Side 7 af 62

9 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Skolen har haft en elevtalsstigning på 12 elever, hvilket hovedsageligt skyldes en stigning i børnetallet til børnehaveklassen. Den gennemsnitslige klassekvotient er modsat steget fra 19,3 til 21,1 elever pr. klasse. Skolen har brugt 2041 kr. pr. elev til undervisningsmidler. Beløbet er 50 kr lavere end året før og i overensstemmelse med det beløb, der tildeles til skolen. Men det er ikke et udtryk for det reelle behov, for at skolen kan have tidsvarende undervisningsmidler. Skolebestyrelsen har flere gange gjort opmærksom på denne problematik i budgetudtalelserne. Der er nu 3,0 elev om hver computer mod sidste skoleårs 2,6. Vi oplever dog fortsat, at der er en stor belastning på brugen af computerne, og at det reelle behov endnu ikke er nået. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer 3.2 Indsatsområder De fælleskommunale indsatsområder er: Børne- og Ungepolitik, og Entrepenørskab. Skolens egne indsatsområder er: Rullende skolestart og evalueringskultur, Den røde tråd i den afdelingsopdelte skole, Børnestavning og Læsebånd. 3.3 Specialpædagogisk bistand Timer til indsatsen på området kan ses i de tilknyttede nøgletal i apendix A. Timerne anvendes særdeles fleksibelt for at tilgodese det enkelte barn bedst muligt. Specialcenterkoordinatoren vurderer løbende den enkelte elevs behov for specialpædagogisk tiltag. Disse tiltag kan tildeles som individuel støtte, holddeling på klassen eller undervisning i mindre enheder. Tiltagene er i indskolingen også forebyggende. Her tilbydes, udover individuel støtte i klassen, sproglig opmærksomhed, motorisk træning, studiecafé, læseopbygning og AKT-indsats. På mellemtrinnet og i udskolingen tilbydes undervisning i IT, som kompenserende arbejdsredskab og støtte på klassen, således at den enkelte elev bevarer tilhørsforholdet til klassen. Specialcenterets arbejdsopgaver varetages af kvalificerede lærere, som sammen med elevens øvrige lærere udarbejder handleplaner. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog I samarbejde med specialcenteret tilbydes 2-sprogsundervisning af lærere med liniefag. Det vurderes løbende, hvilke elever, der tilbydes kortere eller længere undervisningsforløb. Dette foregår i samarbejde med elevens øvrige lærere. Side 8 af 62

10 Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS 3.5 SFO SFO 1, 2 og 3 har i alt ca. 135 børn. Herudover har vi aftenklub med ca. 45 indmeldte elever. Rammebeløbet for 2009/2010: ca. kr kr. Rammebetingelserne er yderligere beskrevet i afsnittet om SFO. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 3.6 Undervisningstimer Lærerne anvender 39,4% af deres arbejdtid til undervisning, hvilket er et fald på 1,38% i forhold til sidste skoleår. I skolens 4 specialklasser er antal elever pr. fuldtidsklærer på 3,75. Dette tal skal ses i sammenhæng med, at eleverne i specialklasserne har meget store vanskeligheder såvel indlæringsmæssigt som adfærdsmæssigt. Det betyder, at eleverne har behov for en meget tæt kontakt til en lærer, og at undervisningen foregår i mindre grupper, hvor bl.a de sociale relationer er overskuelige. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Elev - lærer Gns. antal elever pr. lærer 3.7 Undervisning med liniefagskompetence Se under redegørelse. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Side 9 af 62

11 3.8 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Se under redegørelse. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.9 Elevfravær Elevernes samlede fravær ligger på ca. 5% som året før. Vedr. årsagen til fraværet er der sket nogle forskydninger, idet procentdelen af fraværet, der kan henføres til ulovligt fravær, er faldet fra 13,49% til 12,65%. På de resterende ca. 87% er årsagen til fraværet overvejende begrundet i sygdom (67%) mens ca. 20% var begrundet med andet lovligt fravær. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Elevfravær Elevfravær Side 10 af 62

12 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer Tæt ved 100 % af undervisningen gennemføres som planlagt. Ved læreres fravær dækkes op til 40% af lektionerne af andre af klassens lærere, da lærerne arbejder i selvstyrende teams. Skolen aflyser ydertimer i 5. til 9. årg. hvis der ikke kan sættes en kvalificeret vikar på, så udbyttet for eleverne bliver acceptabelt. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende Langt hovedparten af undervisningstimerne dækkes af lærere, der har liniefagsuddannelsen eller tilsvarende. I fagene med forholdsvis få timer, f.eks natur/teknik, historie, samfundsfag, kristendom og idræt har mellem 54% og 90% liniefagsudannelse eller tilsvarende. En af forklaringerne er, at vi på skolen har et princip om "få lærere på en årgang", som betyder, at teamet selv skal dække så mange fag som muligt. De pædagogiske fordele, der er heri, modsvares af en evt manglende liniefagsuddannelse. Der har endvidere i en del år ikke været kursustimer nok til efteruddannelse af lærere til at undervise i de fag, hvor der er forholdvis få timer. I forbindelse med nyansættelser er der focus på dette problemfelt. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 4.3 Midler til efteruddannelse Antallet af timer (30 timer pr. lærer) til efteruddannelse opfylder ikke det reelle behov. Der er således kun få timer tilbage, når "skal"-kurserne er fordelt. Der er derfor kun plads til ganske få større faglige kurser på liniefagsniveau, eller til specialpædagogiske kurser for de lærere, der underviser i specialklasserne. Efteruddannelsen går derfor langsom, og lærerne forsøger på anden vis, f.eks gennem mindre kurser og gennem vidensdeling at udvikle deres kompetancer. Der har været anvendt kr. til kursusafgifter og transport i dette skoleår, mens der året før blev anvendt kr. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Side 11 af 62

13 5. Resultater 5.1 Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Det er ikke umiddelbart det store gennemsnit, der kendetegner afgangsprøverne efter 9. klasse. Ser man på de enkelte elevers karakterer, har rigtig mange klaret sig godt. Vi kan dog tydeligt se, at den forholdvis store elevgruppe, der har forskellige vanskeligheder på det personlige, social og familiemæssige område, også har det svært med de faglige udfordringer og derfor ikke klarer sig så godt til prøverne. Derudover indgår resultaterne fra specialklasseelevernes afgangsprøver også i gennemsnittet. Efter 8. klasse er der tradition for, at en del elever tager på efterskole. Da antallet af afgangselever er relativt beskeden, set ud fra en statistisk betragtning, skal der forholdvis få dårlige resultater til at ændre på et ellers pænt gennemsnit. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag 5.2 Afgangsprøver - udtræksfag 9. årgang Se under karakterer 9. årgang Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag 5.3 Overgangsfrekvens fra 9. årgang Hvis vi sammenligner med året før, er der naturligvis udsving på, hvor eleverne vælger at fortsætte efter 9. klasse. Der er fortsat en tendens til, at en stor del af skolens elever vælger at fortsætte i 10. klasse. (30-50%) Enten på en efterskole (10-20%) eller i kommunalt regi. Fortrinsvis IUC (20-30%) En gymnasial uddannelse vælges af en mindre del (20-35%) Lige så mange vælger en erhvervsuddannelse (20-35%) Det er glædeligt, at der i år kun er 3%, der ikke direkte går i gang med en ungdomsuddannelse, mens det året før var 14%. Der ligger fortsat en kommunal udfordring i at hjælpe og støtte elever fra specialklasserne og elever med forskellige sociale problemstillinger i gang med en ungdomsuddannelse. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 10.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. 5.4 Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Vi har stadig ca. 20% af eleverne i 1. og 2. klasse, der tilhører kategorien usikre læsere. Derimod er kategorien hurtige og sikre læsere vokset fra ca. 60% til ca. 70%. Kategorien langsomme, men sikre læsere er faldet fra ca. 25% til ca. 15%. Side 12 af 62

14 Eleverne har dermed generelt forbedret sig, men vi har stadig en stor udfordring i forhold til de usikre læsere. Skolen vil således i det komende skoleår sætte yderligere fokus på læsning, herunder at nedbringe den procentvise andel af usikre læsere. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Læsescreening Læsescreening 1. årgang Læsescreening 2. årgang 5.5 Resultater af den specialpædagogiske bistand Generelt kan der siges, at resultaterne er meget afhængige af kvantitet og kvalitet. Vi ser ofte, at de målsætninger, som opstilles i de individuelle handleplaner opnås. Men det er også klart, at når kvantiteten af den specialpædagogiske indsats er lav, opfyldes målsætningen senere. De positive resultater ses især, hvor speciallærer er tilknyttet et team med en passende mængde timer, og hvor der gennem samarbejde opstilles målsætninger. Kortere og længerevarende kurser med intern indstilling fra den enkelte lærer/elev/ forældre har også god effekt. Der er ligeledes positive resultater, når der meget præcist tages udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Det kan kun gøres, når der er stor fleksibilitet blandt personalet. De mindre enheder med stor tilknytning til den store enhed er også en vigtig forudsætning for ikke at skabe marginalisering. I specialklasserne ser vi resultatet ved stort fremmøde af eleverne. Positivt samarbejde med forældre, få konflikter elever i mellem og rimelig accept af lærernes guidninger og anvisninger. Der er ligeledes faglig fremgang for den enkelte elev, når der tages udgangspunkt i den enkelte elevs udviklingstrin. Side 13 af 62

15 6. Pædagogiske processer Skolen er i en god pædagogisk udvikling. Skolens fire afdelinger ( 0-3, 4-6, 7-9 og specialklasserne) arbejder alle på at udvikle den daglige undervisning. I alle fire afdelinger er der grundlæggende fokus på at arbejde med elementer, som elevernes ansvarlighed og ro i undervisnings- og frikvarterssituationer. Arbejdet med entrepenørskab er i en fortsat god udvikling, således arbejdes der i mange klasser med entrepenante forløb eller delelementer heraf. Lærerne indtænker tankegangen i flere af klassens fag og aktiviteter. En innovationscamp i foråret, hvor 4 af byens virksomheder var inddraget, åbnede i særdeleshed op for de muligheder, der ligger i et samarbejde mellem skolen og erhversvirksomhederne. I forbindelse med "Byfornyelsesprojektet" i Nørre-Snede har flere af skolens klasser været inddraget, og i den forbindelse har eleverne bidraget og engageret sig i flere spændende projekter. Disse projekter er ikke alle afsluttet og vil således fortsætte i det nye skoleår. Arbejdet med evaluering er også i en god udvikling. Alle skolens lærere udfordres på kvalificering af valg af evalueringsmetoder, herunder hvilke der også kan benyttes i forbindelse med elevplanerne og derfor indgår i skolens evalueringgrundlag. Det er fortsat vores ambition at kvalificere evalueringskulturen på skolen yderligere. For lærere og pædagoger i A-afdelingen har arbejdet med at forberede aldersintegreret undervisning og rullende skolestart været en meget stor udfordring. Der har været en god energi i personalegruppen i forhold til den grundlæggende ide, men også en del usikkerhed i starten af processen. Det er lykkedes at finde frem til en model, der både på struktur og indhold vil betyde en ny og andeledes skolestart for eleverne i indskolingen. Ved skoleårets afslutning var vi klar til at igangsætte "projekt rullende skolestart", når eleverne mødte frem efter sommerferien Selvom det har været et meget krævende arbejde for lærerne og pædagogerne, har det været spændende at nytænke og udvikle en ny organisatorisk og pædagogisk tænkning omkring undervisningen i indskolingen. Igen i år blev der i maj måned gennemført en trivselsundersøgelse blandt alle skolens elever. Undersøgelsen viser generelt, at eleverne trives på skolen, og at mobning er et minimalt problem. Der kan registreres et fald i elevernes sygefravær på 10%. De enkelte årgangsteams har til opgave at følge op på trivselsundersøgelsen for deres elever. Side 14 af 62

16 7. Iværksatte handlinger 1. Entrepenørskabstænkningen er allerede inde i en god udvikling. Der har i skoleåret været nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen har haft til opgave at udarbejde et forslag til en implementeringsplan, der skal udbrede og udvikle arbejdet med entreprenørskab og den pædagogiske tænkning. Der er udarbejdet en konkret beskrivelse af det fremadrettede arbejde. Det er planen, at denne skal sikre, at der arbejdes systematisk med entrepenørskab, og at der søges indgået partnerskabsaftaler. 2. Arbejdet med skolens evalueringkultur forløber over en årrække, der endnu ikke er nærmere fastlagt. Ledelsen havde planer om at udarbejde en endelig plan for denne indsats i løbet af skoleåret Desværre nåede vi det ikke. Alle skolens lærere udfordres under teamsamtaler og mus-samtaler på kvalificering af valg af evalueringsmetoder, og hvordan de valgte evalueringer kan gøres tilgængelige for forældrene. Endelig er det målet, at udformningen af elevplanerne bliver yderligere kvalificeret. 3. I skoleåret har vi brugt meget energi på at forberede indførelse af rullende skolestart. Der er udtænkt nye organiseringsformer og nye pædagogiske metoder, bla. ud fra aldersintegrerede hold og niveaudelte hold. Rullende skolestart fra august 2010 er i skrivende stund igangsat. Der er fokus på udvikling af en praksis, der lever op til de forventninger, skolen og forældrene har. Der evalueres i løbet af skoleåret på udvalgte fokuspunkter. 4. I forbindelse med lærernes fokus på at arbejde med elevernes ansvarlighed og "ro" i undervisningsog frikvarterssituationer, overvejer ledelsen, hvordan vi strategisk kan understøtte dette. Side 15 af 62

17 8. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 8.1 Styrker Skolen har generelt nået rigtig mange af resultatmålene, og der ydes på skolen en stor indsats såvel i arbejdet med målene og som i den daglige undervisning i klasserne. Der er i lærerpersonalet en stor interesse i at udvikle undervisningen og afprøve nye pædagogiske eller didaktiske tiltag. Der er generel stor forældreinvolvering, og forældrerådene yder en stor indsats for at at styrke det sociale liv i klasserne og blandt forældrene i klasserene. Men der er også en del svage familier, det er vanskeligt at samarbejde med. 8.2 Områder med behov for forbedringer Der er på skolen forholdsvis mange elever, der har brug for ekstra støtte eller hjælp til at fungere såvel i skoletiden som efter skoletid. Et bedre samarbejde med familieafdelingen vil kunne forbedre skolens muligheder for at få elever med familiemæssige vanskeligheder til at trives bedre i skolen og derved i højere grad få udbytte af undervisningen. Det er i forbindelse med læsning vigtigt, at elevernes læsning styrkes i hele skoleforløbet. Det betyder, at vi i højere grad på skolen skal have fokus på den faglige læsning, og elevernes læselyst i hele skoleforløbet. 8.3 Vurdering af specialpædagogisk bistand Der ydes på skolen en stor indsats i forbindelse med den specialpædagiske indsats for at inkludere eleverne i den almindelige undervisning. Herunder at der differentieres og udarbejdes individuelle handleplaner med udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov. Vi oplever herved en mindre marginalisering og større tilfredshed hos eleven. For elever med specifikke vanskeligheder gives bl.a. undervisning i IT- som kompenserende redskab. Herved opnår eleven større frihed og selvværd i forhold til det at kunne deltage på lige fod med jævnaldrende. I indskolingen opleves læseopbygningen som særdeles forebyggende, den motoriske træning som selvværdsopbyggende og AKT-indsatsen som trivselsfremmende. Flere familier har benyttet skolens AKT-lærer til at få hjælp til at støtte op om deres barns trivsel, såvel derhjemme som på skolen. Med udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov er AKT-indsatsen også benyttet til vejledning i lærergruppen, således at eleverne bedre kan rummes og inkluderes. Det er skolens vurdering, at vi i dag bruger en del timer på opgaver, som tidligere er udført af en sagsbehandler. Da skolens timetal til den socialpædagogiske indsats samtidig er blevet kraftig reduceret, og arbejdsopgaverne er vokset, er det en stor udfordring at tilbyde eleverne den hjælp, de har brug for. 8.4 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog 2- sprogsundervisningen har til formål at give eleven en forforståelse til træning af den enkelte elevs sproglige udvikling, og til i samarbejde med elevens stamlærer at inkludere og rumme den enkelte elev. Undervisningen gives meget målrettet og i kortere perioder, da de tildelte timer er få i forhold til antallet af elever. 8.5 Vurdering af kvalitetsindikatorer Der indgår følgende punkter i skolens kvalitetsindikatorer: - Skolens måde at inkludere og differentiere - Arbejdet med elevplaner - Arbejdet med sociale og personlige kompetencer - Resultater af karakterer og test Side 16 af 62

18 - Skolens evalueringskultur - Teamsamarbejdet - Overgangsfrekvens - Resultatet af trivselsundersøgelsen - Lærernes kompetencer. Ud fra ovenstående kriterier er det vores vurdering, at kvaliteten på skolen i høj grad er tilfredsstillende. Det skal dog ikke forståes på den måde, at der ikke er plads til forbedringer, hvilket også fremgår af kvalitetsrapportens enkelte afsnit, hvor kvalitetsindikatorerne indgår. Der ydes således på skolen et rigtig stort stykke arbejde, såvel pædagogisk som fagligt, for at den enkelte elev får det bedste ud af skolegangen. 8.6 Sammenfatning Side 17 af 62

19 9. SFO Her beskrives udelukkende de børn, der går i SFO Fristedet. Elever der går i SFO Regnbuen, Hampen er ikke medtaget her. 9.1 Børnetal og fordeling på moduler Fristedet har i alt ca. 135 børn, fordelt i SFO 1, 2 og 3. SFO 1: 78 børn. SFO 2: 45 børn. SFO 3: 12 børn. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 9.2 Normeringen i SFO SFO 1: Pæd.timer pr. uge: 147,4 Pæd.Medhjælpertimer pr. uge: 98,3 SFO 2: Pæd.timer pr. uge: 63,3 Pæd.Medhjælpertimer pr. Uge: 0.0 SFO 3: Indskrevne børn udløser kun ramme. Udover ovennævnte timer, har vi 18 støttetimer pr. uge. Vi har også 10 pædagogtimer i undervisningen. Endelig er der ledelsestid: 12 timer pr uge. 9.3 Personalesammensætning Antal pædagoger i alt: 7 (incl. 1 leder og 1 souschef). Herudover - 1 støttepædagog i tidsbegrænset stilling. Antal pædagogmedhjælpere: Fremmødeprocent i SFO 1 78, Efteruddannelse af personale i SFO SFO- leder har gennemført 1. modul af diplomuddannelse i ledelse modul af lederuddannelsen er påbegyndt. PGU-medhjælper er meritstuderende på pædagoguddannelsen 9.6 Aftenklubber Fristedet startede i oktober et aftenklubtilbud for elever i 5., 6. og 7 årgang. Aftenklubben har åben 1 aften ugentlig, og anvender vores SFO 2+3 lokaler til formålet (iøvrigt et lokalefællesskab, som vi har med ungdomsskolen). Åbningstiden er mandage i skoleugerne fra kl pædagog og 1 pædagogmedhjælper er fast tilknyttet aftenklubtilbuddet. Der er ca. 45 elever indmeldte i aftenklubben. Det gennemsnitlige fremmøde ligger på ca elever. Det skal tilføjes, at 7. årgang også kan benytte ungdomsskolens aftenklubtilbud 3 aftener ugentlig, Side 18 af 62

20 hvorfor der kun er ganske få fra 7. årgang indmeldt i Fristedets aftenklub. 9.7 Indsatsområder SFO I skoleåret 2009/10 har vi haft fokus på forberedelse af rullende skolestart, med 3 aldersintegrerede hold (som starter op i skoleåret 2010/11). Der har været nedsat et antal arbejdsgrupper med lærere og pædagoger. Med rullende skolestart forlænges ca.3 af skoledagene. Det frigiver nogle pædagogtimer, som så anvendes i undervisningen, sammen med de timer til pædagoger i undervisningen, som er bevilget alle SFO'erne. Det betyder, at alle pædagoger i SFO 1 kommer med i undervisningen. Side 19 af 62

21 10. Skolebestyrelsens høringssvar Skolebestyrelsen ved oplever, at beskrivelserne vedr. redegørelse, rammebetingelser, resultater mv. giver et retvisende billede af virkeligheden på skolen. Skolen arbejder i stor udstrækning frem mod de mål der er stillet op og er i en generel positiv udvikling. Bestyrelsen er tilfreds med, at langt størstedelen af undervisningen varetages af lærere med kvalifikationerne i orden. Imidlertid finder bestyrelsen at der er et område der har behov for særlig fokus. Nogle af de lærere der varetager undervisningen i specialklasserne mangler den nødvendige efteruddannelse. I en tid hvor der er særlig fokus på inklusion og rummelighed vil vi gerne opfordre de ansvarlige, til at afsætte særlige resurser til dette område. Bestyrelsen vil gerne gøre opmærksom på en meget aktuel problemstilling. Byrådet har i 2008 besluttet at iværksætte pilotprojekter med rullende skolestart. har taget denne udfordring op, og har gennem halvandet år arbejdet målrettet for at iværksætte et sådant projekt fra august Rammerne for projektet har været de rammer som vi kendte på planlægningstidspunktet. Heri indgår bla. at vi benytter de resurser der er til pædagoger i undervisningen, samt resurser fra skolens råderum, i projektet. På baggrund af de bebudede besparelser for 2011 frygter bestyrelsen, at Rullende Skolestart, som i skrivende stund er kommet særdeles godt fra start, vil blive ramt på en måde, der gør det vanskeligt at fortsætte projektet. Sluttelig ønsker bestyrelsen igen at gøre opmærksom på, at tilgængeligheden af de særlige kompetencer, kommunen kan tilbyde i distriktet, stadig ikke kan honorere de behov, skolen har. Det gælder først og fremmest utilstrækkelige tilbud og medvirken fra sagsbehandlerne i børne- og familieafdelingen. Endvidere har vi et stort behov for støtte fra AKT-teamet og PPR. Bestyrelsen noterer med tilfredshed, at der på kommunens foranledning er udarbejdet en Masterplan for skolen. Side 20 af 62

22 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse Nøgletalssamling: Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Nøgletalssamling: Elev - lærer Gns. antal elever pr. lærer Nøgletalssamling: Elevfravær Elevfravær Nøgletalssamling: Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Nøgletalssamling: Gennemførte timer Andel gennemførte timer Nøgletalssamling: Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Nøgletalssamling: Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag Nøgletalssamling: Læsescreening Læsescreening 1. årgang Læsescreening 2. årgang Nøgletalssamling: SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Side 21 af 62

23 Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO Nøgletalssamling: Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 10.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. Side 22 af 62

24 1. Nøgletalssamling: Klasser og elever 1.1 Nøgletal: Antal normalklasseelever pr. klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin. Antal elever pr. 5.sep (Kilde UNI-C) De kommunale gennemsnit var i O. kl.: 20,5 1. kl.: 20,9 2. kl.: 19,0 3. kl.: 19,9 4, kl.: 19,8 5. kl.: 21,9 6. kl.: 19,7 7. kl.: 22,0 8. kl.: 21,1 9. kl.: 20,9 10. kl.: 18,9 De kommunale gennemsnit var i kl.: 20,4 1. kl.: 20,1 2. kl.: 21,0 3. kl.: 18,9 4. kl.: 20,9 5. kl.: 20,0 6. kl..: 22,1 7. kl.: 21,4 8. kl.: 20,1 9.kl.: 18,5 10. kl.: 21,6 Nøgletalselement 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Beskrivelse Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Antal normalklasseelever pr. klassetrin Skoleåret Skoleåret Elever 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Sum Side 23 af 62

25 1.2 Nøgletal: Antal spor - specialklasser Antallet af klasser på hver årgang. Specialklasser er klasser oprettet som særlige specialpædagogiske tilbud for elever fra hele kommunen. Fordeling på spor i Ikast-Brande Kommune i var som følger: 0. kl kl.: 4 4. kl kl. : 7 7. kl kl.: 7 Anden klassesammensætning: 1 Fordeling på spor i Ikast-Brande Kommune i var som følger kl.: kl.: kl.: 7 Anden klassesammensætning: 3 Nøgletalselement 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Beskrivelse Antal klasser i 0. til 3. årgang Antal klasser i 4. til 6. årgang Antal klasser i 7. til 9. årgang Antal klasser i 10. årgang Antal spor - specialklasser Skoleåret Skoleåret Klasser 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Sum Side 24 af 62

26 1.3 Nøgletal: Antal modtageklasseelever pr. klasse Angiver antallet af elever i modtageklasser. Antal elever pr. 5.sep (Kilde UNI-C) Antallet af elever i modtageklasser i Ikast-Brande kommune var i : 25 Antallet af elever i modtageklasser i Ikast-Brande Kommune var i : 9 Nøgletalselement Anden klassesammensætning Beskrivelse Samlet antal elever i "anden klassetrin sammensætning" Antal modtageklasseelever pr. klasse Skoleåret Skoleåret Elever Anden klassesammensætning Sum 0 0 Side 25 af 62

27 1.4 Nøgletal: Antal specialklasseelever pr. klasse Angiver antallet af specialklasseelever i hver enkelt gruppe af klassetrin. De kommunale fordelinger i var som følger: kl.: kl.: kl.: 31 Anden klassetrin sammensætning: 5 De kommunale fordelinger i var som følger: kl.: kl.: kl.: 33 Anden klassetrin sammensætning: 13 Nøgletalselement 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Anden klassetrin sammensætning Beskrivelse Antal specialklasseelever i 0. til 3. årgang Antal specialklasseelever i 4. til 6. årgang Antal specialklasseelever i 7. til 9. årgang Antal specialklasseelever på 10. klassetrin Antal specialklasseelever på tværs af flere faser Antal specialklasseelever pr. klasse Skoleåret Skoleåret Elever 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Anden klassetrin sammensætning Sum Side 26 af 62

28 1.5 Nøgletal: Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Antallet af klasser på hver årgang. Antallet af spor i i Ikast-Brande Kommune var: 0. kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: 8 Antallet af spor i i Ikast-Brande Kommune var: 0. kl.: kl.: kl.: kl.: kl.: kl: kl.: kl.: kl.: kl: kl.: 7 Nøgletalselement 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 10. kl. Beskrivelse Antal 0. klasser Antal 1. klasser Antal 2. klasser Antal 3. klasser Antal 4. klasser Antal 5. klasser Antal 6. klasser Antal 7. klasser Antal 8. klasser Antal 9. klasser Antal 10. klasser Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Skoleåret Skoleåret Klasser 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 10. kl. Sum Side 27 af 62

29 1.6 Nøgletal: Gns. antal elever - normalklasser det samlede antal elever i normalklasser delt med antallet af normalklasser Det kommunale gennemsnit i var: 20,4 Det kommunale gennemsnit i var: 20,4 Gns. antal elever - normalklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-normalklasser Gns. antal elever - normalklasser 19,3 21,1 Side 28 af 62

30 1.7 Nøgletal: Gns.antal elever - specialklasser Antallet af elever i specialklasser delt med antallet af specialklasser. Det kommunale gennemsnit i var 5,3 Det kommunale gennemsnit i var 5,7 Gns.antal elever - specialklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-specialklasser Gns. antal elever - specialklasser 4,3 3,8 Side 29 af 62

31 1.8 Nøgletal: Gns. antal elever - modtageklasser Antallet af elever i modtageklassen delt med antallet af klasser. Det kommunale gennemsnit i var 8,3 Det kommunale gennemsnit i var 3 Gns. antal elever - modtageklasser Skoleåret Skoleåret Klassekvotient-modtageklasser Gns. antal elever - modtageklasser 0,0 0,0 Kommentarer til nøgletallet 0 Side 30 af 62

32 2. Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog 2.1 Nøgletal: Antal timer afsat til opgaven - DAS DAS er en forkortelse for "Dansk som andetsprog" Antal undervisningstimer afsat i normeringen til undervisningen i "Dansk som andetsprog" I kommunen blev der i året anvendt 5258 timer på opgaven. I kommunen blev der i året anvendt 5107 timer på opgaven. Antal timer afsat til opgaven - DAS Skoleåret Skoleåret Timer Antal timer afsat til opgaven - DAS Side 31 af 62

33 2.2 Nøgletal: Antal to-sprogede elever i alt Antal to-sprogede elever på skolen i alt. Undervisningsministeriets definition på to-sprogede anvendes. Ikast-Brande Kommune havde i elever Ikast-Brande Kommune havde i : 437 elever Antal to-sprogede elever i alt Skoleåret Skoleåret Elever Antal to-sprogede elever i alt Side 32 af 62

34 2.3 Nøgletal: Elever, der modtager timer i DAS Antal elever på skolen, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. I året var der 227 elever i Ikast-Brande Kommune, som modtog undervisning i dansk som andetsprog. I året var der 254 elever i Ikast-Brande Kommune, som modtog undervisning i dansk som andetsprog Elever, der modtager timer i DAS Skoleåret Skoleåret Elever Elever, der modtager timer i DAS 7 10 Side 33 af 62

35 3. Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand 3.1 Nøgletal: Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Antal undervisningstimer afsat i normeringen til specialpædagogisk bistand (timer tildelt specialcenteret, enkeltelever og hold) Alle timer til specialpædagogisk bistand, som ikke er optalt til specialklasser. I skoleåret blev der i Ikast-Brande kommune anvendt: timer I skoleåret blev der i Ikast-Brande kommune anvendt: timer Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Skoleåret Skoleåret Timer Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Side 34 af 62

36 4. Nøgletalssamling: Elev - lærer 4.1 Nøgletal: Gns. antal elever pr. lærer Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skole. Skoler med specialklasserækker og modtageklasser vil som udgangspunkt have færre børn pr. lærer, da klassekvotienten i disse klasser er lavere end i normalklasserne Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - normalklasser var: 13,0 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - specialklasser var: 2,8 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - modtageklasser var: 8,2 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - alle klasser var: 11,96 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - normalklasser var: 13,0 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - specialklasser var: 3,2 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - modtageklasser var: 3,02 Det kommunale gennemsnit i for elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - alle klasser var: 12,00 Nøgletalselement Beskrivelse Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser Gns. antal elever pr. lærer Skoleåret Skoleåret Elever pr. lærerstilling Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser 13,3 2,6 10,8 12,8 2,6 11,1 Side 35 af 62

37 5. Nøgletalssamling: Elevfravær 5.1 Nøgletal: Elevfravær Procentvis angivelse af antallet af fraværsdage for elever. Bemærk, at årsagen til fraværet er udspecificeret, og at et forholdsvis stort procenttal i f.eks. ulovligt fravær kan være udtryk for at en enkelt elev har haft ulovligt fravær. Ved angivelse af fravær pga. sygdom forstås, at der er skriftlig eller telefonisk bekræftelse fra foræl-dre. Ved angivelse af lovligt fravær forstås, at forældre har bedt barnet fri til f.eks. ferie og/eller familiære begivenheder ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Ved ulovligt fravær forstås, at elever er fraværende uden efterfølgende henvendelse fra forældre. Det kommunale gennemsnit i året var Fraværsprocent: 4,3% Årsag til fraværet - sygdom: 63,5% Årsag til fraværet - lovligt: 27,8 % Årsag til fraværet - ulovligt: 8,8% et kommunale gennemsnit i året var Fraværsprocent: 4,5% Årsag til fraværet - sygdom: 65,2% Årsag til fraværet - lovligt: 27,3% Årsag til fraværet - ulovligt: 7,5% Elevfravær Skoleåret Skoleåret Procent Fraværsprocent Årsag til fraværet - sygdom Årsag til fraværet - lovligt Årsag til fraværet - ulovligt 4,9 62,3 24,3 13,5 5,0 67,3 20,1 12,7 Side 36 af 62

38 6. Nøgletalssamling: Undervisning 6.1 Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Det samlede antal timer på skolen som er planlagt til undervisning (inkl. det udvidede undervisningsbegreb samt lejrskoler og hytteture) Det kommunale gennemsnit i året i nettoårnorm var 40,1 Det kommunale gennemsnit i året i bruttoårnorm var 33,8 Det kommunale gennemsnit i året i nettoårsnorm var 41,49% Det kommunale gennemsnit i året i bruttoårsnorm var 36,33% Nøgletalselement Arbejdstid til undervisning af nettoårsnorm Arbejdstid til undervisning af bruttoårsnorm Beskrivelse Lærernes samlede arbejdstid (nettonormen) ,4 timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i forhold til nettoarb. tid Lærernes samlede arbejdstid (bruttonormen) timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i forhold til bruttoarb. tid (UNI s metode) Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Skoleåret Skoleåret Procent Arbejdstid til undervisning af nettoårsnorm Arbejdstid til undervisning af bruttoårsnorm 40,8 35,5 39,4 34,3 Side 37 af 62

39 6.2 Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Den samlede tid af lærernes undervisning, som anvendes til klassernes grundtimetal efter timefor-delingsplanen, kaldes i rapporten for planlagte timer - her (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Det kommunale gennemsnit i : 31,9% Det kommunale gennemsnit i : 30,65% Nøgletalselement Beskrivelse Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Skoleåret Skoleåret Procent Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. 31,1 30,8 Side 38 af 62

40 6.3 Nøgletal: Udgifter til undervisning pr. elev Det kommunale gennemsnit for udgifter pr. elev - undervisningsdelen var i : kr. Det kommunale gennemsnit for undervisningsmidler pr. elev var i : kr. Det kommunale gennemsnit for udgifter pr. elev - undervisningsdelen var i : kr. Det kommunale gennemsnit for undervisningsmidler pr. elev var i : kr Nøgletalselement Udgifter pr. elev - undervisningsdelen Udgifter undervisningsmidler Beskrivelse Udgifter - undervisningsdelen i Gennemsnitlig pr. elev (Lærerløn (incl. børnehaveklasseledere), lederløn) Udgifter undervisningsmidler i 2009 Gennemsnitlig udgift pr. elev Udgifter til undervisningsmidler- netto (fagkonti herunder udgifter til Copidan) Udgifter til undervisning pr. elev Skoleåret Skoleåret Kroner pr. elev Udgifter pr. elev - undervisningsdelen Udgifter undervisningsmidler Side 39 af 62

41 6.4 Nøgletal: Antal af elever pr. nyere computer Viser det samlede antal elever divideret med antallet af computere, der er 5 år eller yngre med internetopkobling Det kommunale gennemsnit i året var 3,6 elev pr. computer Det kommunale gennemsnit i året var 3,6 elev pr. computer Nøgletalselement Beskrivelse Antal elever pr. nyere computer Antal af elever pr. nyere computer Skoleåret Skoleåret Elever pr. computer Antal elever pr. nyere computer 2,6 3,0 Side 40 af 62

42 7. Nøgletalssamling: Gennemførte timer 7.1 Nøgletal: Andel gennemførte timer Talmaterialet er beregnet ud fra en stikprøve foretaget i uge 3, 4, 5 og 6 i februar Talmaterialet skal give et billede af, i hvilket omfang der finder vikardækning sted eller om timerne aflyses (eleverne får fri). Det betyder, at timerne, hvor der er vikardækning registreres som planlagte timer, der gennemføres. Planlagte timer defineres som klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Det kommunale gennemsnit i året 2009 var 99,4% Det kommunale gennemsnit i året 2010 var 99,57% Nøgletalselement Beskrivelse Andel gennemførte timer Andel gennemførte timer Skoleåret Skoleåret Procent Andel gennemførte timer 99,0 96,7 Side 41 af 62

1. januar 2011. Kvalitetsrapport 2010-11 Nørre Snede Skole

1. januar 2011. Kvalitetsrapport 2010-11 Nørre Snede Skole 1. januar 2011 Kvalitetsrapport 2010-11 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 3.8 3.9 4. 4.1 4.2 4.3 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 6. 7. 8. 8.1 8.2 8.3 8.4 8.5

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2010-11 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12 Periode

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2010-11 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12 Periode

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Kvalitetsrapport-prosa-21-11 Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO211-12 Periode

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 29-1 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 9-1 Periode Vis kun

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2008-09 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Skoler i Ikast-Brande Kommune 2008-2009 Version: Kva. rapport 08-09 Arbejdsprogram(mer):

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks: Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Kvalitetsrapport-prosa-2010-11 Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12

Læs mere

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype: Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 11-12 Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2008-09 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Skoler i Ikast-Brande Kommune 2008-2009 Version: Kva. rapport 08-09 Arbejdsprogram(mer):

Læs mere

Lokal kvalitetsrapport

Lokal kvalitetsrapport Periode: 26-27 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 1.4 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 4. 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 6. 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 Beskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

1. januar Kvalitetsrapport Præstelundskolen

1. januar Kvalitetsrapport Præstelundskolen 1. januar 2011 Kvalitetsrapport 2010-11 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 3.8 3.9 4. 4.1 4.2 4.3 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 6. 7. 8. 8.1 8.2 8.3 8.4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype: Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 11-12 Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009 Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2008-09 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Skoler i Ikast-Brande Kommune 2008-2009 Version: Kva. rapport 08-09 Arbejdsprogram(mer):

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lindebjergskolen Sagsnr. 226314 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lynghøjskolen Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Absalons Skole Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 BILAG 1A 9. KLASSES AFGANGSPRØVE 2 BILAG 1B - 10.KLASSES AFGANGSPRØVE 3 BILAG 1C LÆSETEST I 3. KLASSE 4 BILAG 1D UDDANNELSESVALG 5 BILAG 2 NØGLETAL 6 BILAG 2A KLASSETRIN,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast 1. Indledning... 4 2. Fakta om skolevæsenet... 5 3. Ikast- Kommunes vision 2012 og Børne- og ungepolitik... 6 4. Anonymitet... 6 5. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2011/2012 Trekronerskolen Sagsnr. 207352 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport 2009-2010 Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2009-2010. 1. Kommunens elev- og klassetal Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Kvalitetsrapport 2006-2007 Ikast Brande kommune

Kvalitetsrapport 2006-2007 Ikast Brande kommune 1. Indledning... 4 2. Fakta om skolevæsenet... 5 3. Ikast-Brande Kommunes vision 2012 og Børne- og ungepolitik... 6 4. Anonymitet... 6 5. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport... 6 6. Tidsplan...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Alle børn skal lære mere

Alle børn skal lære mere Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5

Læs mere

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype: Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 11-12 Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

0 kl. 3 1 kl. 2 2 kl. 2 3 kl. 2 4 kl. 2 5 kl. 2 6 kl. 2 7 kl. 2 8 kl. 2 9 kl. 2 10 kl. 0

0 kl. 3 1 kl. 2 2 kl. 2 3 kl. 2 4 kl. 2 5 kl. 2 6 kl. 2 7 kl. 2 8 kl. 2 9 kl. 2 10 kl. 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Frisholm Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 0

Læs mere

Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole

Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole S. 1/10 Indhold Indledning... 3 Model 1 Oprindelig tildeling...4 Model 2 30 ugentlige timer til undervisning/behandling SFO i Krudthuset...5

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

NØGLETAL 2011-2012 DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN

NØGLETAL 2011-2012 DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN September 2012 IKAST- BRANDE KOMMUNE NØGLETAL 2011-2012 DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN Skoleafdelingen 1 1. Nøgletal 2011-2012 i... 3 2. Forudsætninger for talmaterialet... 4 3. Rammebetingelse undervisningsdel...

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010-2011 DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN

KVALITETSRAPPORT 2010-2011 DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN 06-12-2011 IKAST- BRANDE KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2010-2011 DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN Skoleafdelingen Ikast-Brande Kommune 1 Kvalitetsrapport 2010-2011 i Ikast-Brande Kommune... 5 1. Indledning... 5 2. Fakta

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Guldborgsund kommunes skolevæsen

Guldborgsund kommunes skolevæsen SAKSKØBING SKOLE 8. OKTOBER 2007 Guldborgsund kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2007 del 1. Skole: Sakskøbing Skole Skoleåret 2006/07 danner grundlag for rapporten. 1. Klassetrin og Spor Antal normalklasser

Læs mere

Skolebestyrelsen og MED-udvalget på Hornbæk Skole har følgende kommentarer til udvalgte dele af kvalitetsrapporten:

Skolebestyrelsen og MED-udvalget på Hornbæk Skole har følgende kommentarer til udvalgte dele af kvalitetsrapporten: Hornbæk Skole Høringssvar vedr. kvalitetsrapport 2012 13 Skolebestyrelsen og MED-udvalget på Hornbæk Skole har følgende kommentarer til udvalgte dele af kvalitetsrapporten: 2. Fakta om skolerne Figur 1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere