Synlighed og tilbud. Ansatte Dyrlægers Organisation. Ansatte Dyrlægers Organisation

Transkript

1 Ansatte Dyrlægers Organisation Synlighed og tilbud Flere af ADOs medlemmer navnlig de privatansatte efterlyser større synlighed af tilbud og ydelser og spørger:»hvorfor skal jeg være medlem af ADO«. Det er godt spørgsmål - for det det giver anledning til at skærpe fokus på, at ADOs hovedvirke er at varetage medlemmernes interesser i alle forhold, der omhandler deres erhvervsmæssige interesser på det økonomiske og social-økonomiske område, herunder løn, ansættelse og arbejdsforhold. For både de privatansatte og offentligt ansatte medlemmer sker det langt hen ad vejen på de indre linjer, når de mange gange dagligt får rådgivning og hjælp i sekretariatet - fx hvis de har brug for akut hjælp i lønspørgsmål eller er blevet afskediget. Andre kontakter sekretariatet, fordi deres stilling ændrer sig, eller fordi de har brug for inspiration og hjælp til karriere- og kompetenceudviklingen. Og sådan kunne man blive ved. Selv om sekretariatet dagligt er i kontakt og hjælper mange ADO-medlemmer, så er der hele tiden brug for at arbejde målrettet på at synliggøre hele paletten af tilbud til medlemmerne. I efteråret 2011 blev der derfor nedsat en arbejdsgruppe, som nu er i gang med at kigge på, hvilke tilbud ADO har på hylderne, og om de matcher medlemmernes ønsker. Sekretariatet har sideløbende arbejdet med at skabe klarhed over, hvad der giver medlemmerne værdi ved at være medlem af fagforeningen. ADO og arbejdsgruppen skal nu tage stilling til, hvorledes dette diskuteres med medlemmerne, og hvilke videre skridt dette eventuelt skal føre til. > I begyndelsen af 2012 fik assistenter i klinisk praksis en ny 3-årig overenskomst. En ny stor ændring er C-kontrakten, hvor dyrlægen ansættes på en fast timeløn i stedet for rådighed og»provision«. FOTO COLOURBOX DVT

2 ADOs medlemmer virkede godt tilfredse med muligheden for ansigt til ansigt at drøfte»dagligdagens problemer«ado VAR REPRÆSENTERET PÅ ÅRSMØDERNE FOR SMÅDYR OG HESTE Assistenter i klinisk praksis Synlighed var også kodeordet, da ADO i efteråret havde ADOrepræsentanter med på årsmødet for hhv. Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr og Sektion vedrørende Heste. Dette var en del af tiltaget fra ADOs side om at komme mere ind på livet på langt den største medlemsgruppe, da der igennem flere år har været et ønske om en tættere dialog. Igen var der positive tilbagemeldinger på årsmøderne, hvor både ADOs og PDAs medlemmer havde spørgsmål og kommentarer. Fra begge parters side blev der især talt ivrigt om den forestående overenskomstforhandling, og ADOs medlemmer virkede godt tilfredse med muligheden for ansigt til ansigt at drøfte»dagligdagens problemer«. ADOs bestyrelse har besluttet, at der i 2012 så vidt muligt skal repræsentanter med på alle sektionernes årsmøder. Det er håbet, at rigtig mange vil benytte sig af muligheden for at få en snak med deres fagforening i løbet af årsmøderne. Temaet for 2012 forventes at blive en dialog om behovet for en tillidsmandslignende funktion for assistenterne i praksis. Der arbejdes på forskellige løsningsforslag, som vil blive præsenteret for PDA, der gerne vil indgå i et samarbejde om at løfte opgaven. Begge parter har interesse i projektet med et gensidigt ønske om at finde en mulighed for repræsentanter»ude i landet«, som bl.a. vil kunne virke som mæglere tidligt i forløbet i nogle af de konflikter, der opstår på arbejdspladserne. Der blev indhentet en ny lønstatistik i slutningen af 2011 med en svarprocent på cirka 42 %. Det er tilfredsstillende, at så mange assistenter aktivt medvirkede til at tilvejebringe et godt værktøj til de fremtidige lønforhandlinger. Jo flere der deltager, desto bedre er det. For rigtig mange assistenter er det i hvert fald en stor hjælp at have»noget«at sammenligne sig selv med, når man skal forberede sig til lønsamtalen. En af de mest iøjnefaldende tendenser i statistikken er, at kontrakten i dens»2009«form ikke bliver udnyttet til fulde. Assistenterne får ikke forhandlet tillæg hjem, og de får ikke brugt deres rettigheder til kurser og efteruddannelse. Både assistent og chef bør anse disse kursusdage som en ret og en pligt til at efteruddanne sig og følge med i udviklingen på eget felt. Derudover er der holdt lønforhandlingskurser rundt om i landet. Disse er virkelig en god baggrund for at indgå i dialog med chefen, når det nu åbenlyst for alle er meget svært at komme til disse samtaler, for så derudover også at skulle forsøge at forhandle en lønstigning hjem. I disse økonomisk trængte tider blev der i begyndelsen af 2012 forhandlet en ny 3-årig overenskomst og udformet en ny standardansættelseskontrakt. Begge parter var klar over ved de indledende møder, at store lønstigninger ikke var på dagsordenen med de faldende arbejdsmængder, der ses rundt i landets praksis. Men i stedet blev der taget fat på nogle andre områder, der kunne arbejdes med til fordel for begge parter, og som endte med et godt resultat. Der blev givet lønstigninger henover de næste tre år til alle løntrin, og kun en lille pulje er lagt ud til fri forhandling, da det var muligt at få arbejdsgiverne overbevist om, at det er for svært for den enkelte at få forhandlet tillæggene hjem. Tillægget for klausuler er blevet fordoblet, da vi fra assistentsiden ønskede at fremme en dialog om nødvendigheden af disse klausuler. I tiden med mange korttidsansættelser begrænser de den enkelte meget. Og når omkostningerne for ansættelsesstedet stiger betragteligt i forhold til klausulerne, er det vores håb, at praksisejer overvejer endnu engang, om det er nødvendigt - især set i forhold til assistenter ansat i tidsbegrænsede stillinger. En ny stor ændring i kontrakten er C-kontrakten, hvor dyrlægen ansættes på en fast timeløn i stedet for rådighed og»provision«. Denne kontrakt er især tiltænkt ansatte på dyrehospitaler, hvor vagtbyrden kan være meget stor. Det er ADOs håb, at flere vil få mulighed for at blive ansat på C-kontrakten i stedet for B-kontrakt, da det forventes, at den vil blive taget op til drøftelse igen ved næste overenskomstforhandling med den mulighed, at den helt skal udgå. 24 DVT

3 FOTO LARS BAHL Overenskomstfornyelse med OK13 På det offentlige område skal overenskomsterne fornys i Overenskomstfornyelser kan være meget tekniske, diffuse og fjerne. Ikke desto mindre har de stor indflydelse på medlemmernes ansættelsesvilkår. I den nuværende økonomiske situation er det svært for ikke at sige umuligt at sikre forbedringer. Der er tværtimod udsigt til faldende realløn og forringede vilkår på andre områder. Dette gælder ikke bare de offentligt ansatte, men alle lønmodtagere i hele Danmark hvilket jo også var omstændighederne for aftaleforhandlingen på assistentområdet. ADOs overenskomstkrav er sendt til Akademikernes Centralorganisation (AC). Organisationerne i AC vil hen over sommeren behandle alle organisationernes krav og samle dem til en pakke, som vil blive sendt til arbejdsgiverne til december. I den proces vil en del af ADOs krav blive skilt ud og eller transformeret, så de indgår i sammenhæng med de øvrige organisationers krav. Det er dog sikkert, at der også i ACs kravspakke vil stå generelle lønstigninger og fortsættelse af reguleringsordningen. I denne runde, hvor der ikke er så mange penge at forhandle om, har ADO lagt vægt på fire såkaldt bløde områder. Det første område er samarbejdsstrukturen og tillidsrepræsentanternes vilkår. Både i Fødevarestyrelsen og i andre statslige institutioner har tillidsrepræsentanter oplevet, at de ikke bliver inddraget tilstrækkelig tidligt, når der er store ændringer i organisationen. ADO ønsker, at tillidsrepræsentanterne i større grad skal inddrages og respekteres som relevante sparringspartnere. I forbindelse med OK13 ønsker ADO sammen med en række organisationer at komme i dialog med arbejdsgiverne om, hvordan dette kan ske i langt større udstrækning. Det andet område handler om»employability«. Der er forsvundet mange veterinære arbejdspladser i staten - og der vil fortsat forsvinde arbejdspladser og komme afskedigelsesrunder. Bestyrelsen har overvejet, om det ville gøre en forskel at arbejde for længere opsigelsesvarsler via overenskomsten. Men længere varsler vil ikke skabe flere arbejdspladser eller færre afskedigelsesrunder. Derimod kan ADO bl.a. gennem krav ved overenskomstfornyelsen arbejde for, at medlemmerne - ved at arbejde med kompetenceudvikling - bliver opmærksomme på bredden i deres kompetencer og derved på deres muligheder for job både i og uden for staten. I forlængelse af employability har ADO sammen med JA (Jordbrugsakademikerne) rejst krav om et projekt, der skal sætte fokus på den dobbelte faglighed, som mange fagprofessionelle akademikere besidder. Veterinærer og jordbrugsakademikere, der arbejder i staten, arbejder i krydsfeltet mellem deres oprindelige faglighed og en administrativ ofte juridisk faglighed. Det bliver spændende at se, hvordan dette krav kommer til udtryk efter den lange vej gennem AC ind i Finansministeriet og ud igen. Endelig har ADO fokus på det psykiske arbejdsmiljø. I overenskomstforhandlingerne skal der foretages mange prioriteringer, og her vil ADOs repræsentanter prioritere og fremme tiltag, som sikrer bedre psykisk arbejdsmiljø. Der er flere gode forslag i spil, og de kan ikke alle nævnes her. Netop i en økonomisk krisetid, hvor det kan være svært at sikre reallønnen for alle, er det bydende vigtigt, at organisationerne kæmper for gode ansættelsesvilkår, og at vi er her som vagthunde i forhold til at sikre, at aftalerne bliver overholdt. Vi skal være med til at sikre, at der fortsat skabes grundlag for at medlemmerne får et godt arbejdsliv. > DVT

4 Faglighed er fundamentet i dyrlægernes arbejde i Fødevarestyrelsen, men de skal også være rustet til at udøve embedsmandsrollen på en forretningsmæssig professionel måde. Karriere og kompetenceudvikling Kompetenceudvikling står højt på dagsordenen ikke bare i forhandlingerne om OK13, men også hos det enkelte ADO-medlem. Kompetenceudvikling er derfor prioriteret højt i de aktiviteter, der er sat i gang i løbet af året. Ved et fælles visionsmøde for de ikke-kliniske sektioner i januar i år blev der blandt andet nedsat et udvalg, der skal se på muligheder for ADO støtte til karriereog kompetenceudvikling for ikke-klinikere. Det første møde blev holdt i juni i samarbejde med sekretariatet og en repræsentant fra ADOs samarbejdspartner Karrierenavigation. Ved mødet blev relevante områder identificeret som støtte til nyuddannede, støtte til fyrede og støtte til erhvervsaktive dyrlæger, der ønsker at udvikle deres karriere. I første omgang ønsker gruppen, at allerede eksisterende tilbud bliver gjort mere synlige for medlemmerne. For eksempel, hvad sker der, når et medlem ringer til foreningen og siger, at han/hun er blevet fyret eller er blevet færdig med uddannelsen, men kan ikke få ansættelse? Hvilken støtte gives der? Det skal også være lettere at finde tilbuddene på hjemmesiden. Desuden foreslås det, at ADO er mere proaktiv med sine tilbud, altså at medlemmerne automatisk modtager information om tilbud. Gruppen vil sammen med sekretariatets karrierekonsulenter arbejde videre med at kortlægge eksisterende tilbud og procedurer blandt andet for at afklare, om der er behov for at udvikle nye tilbud på området. Gruppen peger allerede nu på, at der er behov for et større fokus på betydning af og brug af netværk i relation til jobsøgning, jobskifte og karriereudvikling. FOTO PIA RINDOM 26 DVT

5 For at sikre så stor effekt af læringsforløbene som muligt, lægges der op til, at dyrlægen og nærmeste chef, inden forløbet påbegyndes, udarbejder en læringskontrakt, hvor forventninger og konkrete læringsmål afstemmes, så forløbet videst muligt kobles til den konkrete hverdag og opgaveløsning. ANBEFALING FRA KOMPETENCEUDVIKLINGSPROJEKTET»FREMTIDENS DYRLÆGERFremtidens dyrlæger«for de offentligt ansatte dyrlæger skal det også være nemt for den enkelte at komme videre og få inspiration til kompetenceudviklingen. Som en udløber af overenskomsten i 2008 samarbejder ADO med Fødevarestyrelsen om at udvikle relevante læringsforløb for dyrlæger beskæftiget inden for Fødevarestyrelsens områder. Det sker gennem involvering i kompetenceudviklingsprojektet»fremtidens dyrlæger«, der er forankret i Fødevarestyrelsen og med foreningen repræsenteret i projektgruppen. Projektets formål er at sikre, at dyrlægerne har de rette kompetencer på det rette tidspunkt og at give dyrlægerne i Fødevarestyrelsen et konkret kompetenceløft. Projektet er nu nået til fasen, hvor størstedelen af de godt 1,7 millioner kroner, der er bevilget af overenskomstmidlerne, skal bruges til at søsætte en række konkrete læringsaktiviteter for dyrlægerne. Læringsaktiviteterne udbydes med afsæt i den grundige analyse af dyrlægernes udviklingsbehov, som projektets første fase har fokuseret på, og som Fødevarestyrelsens dyrlæger i høj grad selv har bidraget til. Overordnet peger analysen på, at faglighed er og vil vedblive med at være fundamentet i dyrlægernes arbejde. Det er derfor vigtigt, at dette fundament til alle tider er i orden. Men ligesom intentionen med den»dobbelte faglighed«i OK13 skal dyrlægerne også være rustet til fremover i større grad end hidtil at kunne arbejde i teams, bevæge sig ubesværet i en foranderlig verden, samarbejde med både interne og eksterne interessenter og dermed blive endnu bedre til at udøve embedsmandsrollen på en faglig og forretningsmæssig professionel måde. Godt en tredjedel af projektets midler vil blive anvendt på udvikling af de faglige kompetencer. Det kommer til at ske inden for en række afgrænsede fagområder og både med henblik på at kunne give en bredere gruppe af dyrlæger et fagligt løft og en smallere gruppe af dyrlæger mulighed for et mere specialiseret fagligt løft indenfor udvalgte faglige nicheområder. Resten af midlerne vil blive anvendt på udvikling af de såkaldte relationelle, forandrings- og kommunikative kompetencer hos så mange dyrlæger som muligt. Det kan fx være kompetencer, der er relateret til rollen som embedsmand, projektdeltager, projektleder eller kompetencer i at lede og forbedre møder og arbejdsprocesser. Læringsforløbene vil blive udbudt i en modulstruktur med mulighed for at følge ét eller flere moduler afhængig af den enkelte dyrlæges konkrete behov. For at sikre så stor effekt af læringsforløbene som muligt, lægges der op til, at dyrlægen og nærmeste chef, inden forløbet påbegyndes, udarbejder en læringskontrakt, hvor forventninger og konkrete læringsmål afstemmes, så forløbet videst muligt kobles til den konkrete hverdag og opgaveløsning. De første læringsaktiviteter igangsættes i efteråret 2012, og de øvrige vil blive udviklet og udbudt efterfølgende. Metoderne til at arbejde med kompetenceudvikling, der er udviklet i projektet, vil blive benyttet på andre målgrupper end dyrlæger i Fødevarestyrelsen. Konkret er flere af værktøjerne allerede taget i brug og overført til teknikerne og det administrative personale i kødkontrollen. Når projektet er ved vejs ende, vil Fødevarestyrelsens HR-afdeling løbende følge op på de nye tilgange og metoder til at arbejde med kompetenceudvikling. Det er i hvert fald ADOs målsætning at sikre, at dette rent faktisk kommer til at ske sådan at der fortsat bliver udbudt relevante læringstilbud for dyrlæger ansat i Fødevarestyrelsen. DVT