BØRNE SYGEPLEJERSKEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRNE SYGEPLEJERSKEN"

Transkript

1 BØRNE SYGEPLEJERSKEN Fagligt Selskab for Børnesygeplejersker Fra sygeplejeske til instruktør Færøerne 2009 Ernæring - få øje på det vi ikke ser Torshavn med Landstinget (rød bygning) Oktober 3/2011 1

2 Indhold Sidste nyt fra bestyrelsen... 4 Redaktøren har ordet... 5 Fra sygeplejeske til instruktør... 8 Bestyrelsesvalg Færøerne Landskursus for neonatalsygeplejersker Ernæring - få øje på det vi ikke ser Boganmeldelser Bestyrelsesmedlemmer Formand Lena Wittenhoff Vestergade 41, 6310 Broager Tlf Afd. B70, Sønderborg Sygehus Tlf Mail: Næstformand Sheila Østergaard Godthåbsgade 42, 2.tv Odense Tlf Mail: H3, Odense Universitets Hospital Kasserer Pernille Høeg Hedemøllevej 6, 8850 Bjerringbro Tlf Viborg Børneafdeling B16 Tlf Mail: Ansvarshavende Redaktør Tine Vægter Vandværksvej 17, 4800 Nykøbing F Tlf Mail: Børneafdelingen, Nykøbing F. Hospital Sekretær Helle Jensen Boserupvej 314 B, 3050 Humlebæk Mail: Tlf. hjem: Mobil: Hillerød Sygehus Tlf. arbejde: Ansvarlig for boganmeldelser Susanne Lücke Kragedalsvej Vojens Tlf. hjem: Sundhedsplejerske i Tønder kommune Tlf. arbejde: Mail: Claus Sixtus Jensen Marienhoffvej Ryomgård ARBEJDE: Børneafdeling A Århus Universitetshospital Skejby Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf. arbejde: Mail: Redaktion: Ansvarshavende redaktør Tine Vægter Vandværksvej Nykøbing F Tlf Bladet udgives af»fagligt Selskab for Børnesygeplejersker«- og udkommer 3 gange årligt, i februar, juni og oktober måned. Alle medlemmer af selskabet, kan indsende indlæg til bladet. Disse udtrykker ikke nødvendigvis sammenslutningens eller redaktionens synspunkter, men står kun for den enkelte forfatters. Indlæg sendes på mail til redaktøren, samt et udskrift af materialet - og skal være redaktøren i hænde den 5. i månederne januar - maj og september. Indlæg kan om ønsket bibeholdes anonymt såfremt redaktionen er bekendt med forfatterens navn og adresse. Mht. honorering for indsendte artikler kan vi tilbyde kr. 400,- pr. heltrykt side, dog maksimum kr Boganmeldelser honoreres med bogens pris. Eventuelle reklamationer vedrørende trykning og samling af bladet bedes rettet til trykkeriet. Hornslet Bogtrykkeri Sortevej Hornslet Tlf Henvendelser vedrørende til/afmelding og adresseændring bedes rettet til: Helle Jensen Boserupvej 314 B 3050 Humlebæk Ved henvendelser: HUSK oplysning om medlemsnummer = DSR medlemsnummer. 2

3 HUSK! DEADLINE til februar-bladet er den 5. januar 2012 BIFIFORM MINI DRÅBER Et naturligt alternativ til børn med urolig mave* NYHED I flydende form nemt og enkelt Indeholder naturlige probiotiske mælkesyrebakterier af de udvalgte stammer TH-4 og BB-12 Indeholder ingen konserveringsmidler, sukker, alkohol eller kunstige farvestoffer Indeholder ikke mælk Er i flydende form og enkel at dosere - kun én gang dagligt En pakning indeholder min.10 dages forbrug Kan opbevares ved stuetemperatur - også efter åbning Fås på apoteket BIFIFORM MINI DRÅBER - en naturlig og enkel løsning BIFIFORM MINI DRÅBER indeholder naturlige bakterier, som medvirker til en balanceret tarmflora og dermed en velfungerende fordøjelse. En velfungerende mave og fordøjelse berør blandt andet på en balanceret og tarmflora og tarmaktivitet. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost 3

4 Bestyrelsen Sidste nyt fra bestyrelsen Lena Wittenhoff, Formand for Fagligt Selskab for Børnesygeplejersker. I bestræbelse på, at give jer information og viden om, hvad der sker i dit faglige selskab, vil jeg gerne opdatere dig, efter vores sidste bestyrelsesmøde. Mødet blev afholdt over to dage i Dansk Sygeplejeråd s/dsr s mødelokaler. Vi havde valgt, at afholde mødet der, da vi skulle gennemgå vores samarbejdsaftale med DSR. SAMARBEJDSAFTALE MED DSR Vi er i bestyrelsen meget opmærksomme på, at vores selskab handler om faglighed og ikke fagpolitik. Vi gennemgik derfor samarbejdsaftalen meget grundigt med Dorte Stenberg og Tine Lyngholm fra DSR og vi er enige om i bestyrelsen, at samarbejdet bidrager til fokus på faglighed og børnesygepleje. I korte træk går samarbejdsaftalen ud på, at sikre et mere forpligtende samarbejde mellem DSR og de faglige selskaber samt styrke fundamentet for de faglige selskaber yderligere: medlemsmæssigt, økonomisk og indholdsmæssigt. DSR forventer, at vi som fagligt selskab: giver input i forhold til områder, hvor sygeplejersker kan påtage sig nye funktioner og større ansvar og dermed styrke professionens placering i fremtidens sundhedsvæsen. formidler og bearbejder succeshistorier indenfor sygeplejen, så de gode historier kan blive spredt gennem DSR s medier og dermed styrke professions image og omverdens viden om, at sygeplejen gør en afgørende forskel for borgernes sundhed og sikkerhed. holder vores egen hjemmeside under ajour i forhold til ny viden, forskning samt faglige Lena Wittenhoff og organisatoriske udviklingsretninger inden for den del af sygeplejen, Faglige Selskab dækker. DSR tilbyder os som fagligt selskab en række tilbud i form af bl.a. kursus, hjælp til vores webansvarlige, hjælp til rekruttering af nye medlemmer og mod betaling hjælp til regnskab og planlægning af konferencer m.m. Endvidere afsætter DSR kr. til en udviklingspulje med henblik på at støtte konkrete, faglige udviklingsindsatser til gavn for medlemmer og for udvikling af sygeplejeprofessionen. DANSK SYGEPLEJE SELSKAB Ifølge vores vedtægter er formålet med Fagligt selskab for Børnesygeplejersker blandt andet: at holde sig ajour med i gang værende og fremtidige uddannelsestilbud indenfor børnesygepleje. at opmuntre til forskning og udvikling inden for børnesygeplejen. at medvirke til sundheds- og sygeplejens udvikling. Og hvordan sikre vi det, i en hverdag, der er under konstant forandring og hvor der hele tiden er nye spændende tiltag? DASYS er en forkortelse af Dansk Sygepleje Selskab og en paraplyorganisation bestående af bestyrelsen og 4 råd. De fire råd er et Dokumentationsrådet, Uddannelsesrådet, Forskningsråd og Center for kliniske retningslinjer. Center for kliniske retningslinjer har sin egen bestyrelse. For at blive klogere på hvad DASYS står for og hvad de tilbyder, havde vi inviteret en repræsentant fra DASYS til vores bestyrelsesmøde. DASYS er oprettet på initiativ fra sygeplejersker i DASYS er et fælles fagligt talerør for medlemsorganisationerne på tværs af fagområder. Formålet er at styrke sygeplejerskers indflydelse på sygeplejens udvikling ved at repræsentere hele sygeplejen med samlet stemmer. DASYS arbejder ud fra indsatsområder vedtaget af repræsentantskabet DASYS har repræsentanter i en række råd og udvalg nedsat af de centrale myndigheder inden for sundhedsområdet DASYS deltager i den sundhedspolitiske debat med artikler, synspunkter og høringssvar DASYS arrangerer faglige møder og temadage. DASYS arbejder f.eks. tæt sammen med sundhedsstyrelsen om forskellige faglige emner. Når DASYS får forespørgsler fra Sundhedsstyrelsen, sender de det videre til forskellige relevante faglige selskaber. Et eksempel kunne f.eks. være sygepleje til børn inden opration. Hvad findes der af nye tiltag, ny viden? Hvis vi ikke er medlem af DASYS, er det et andet fagligt Fortsættes side 6 4

5 Redaktøren har ordet Af redaktør Tine Vægter Ansvarshavende redaktør Så er atter en sommer gået og den var bestemt ikke varm og solrig, tværtimod. I bestyrelsen arbejder vi som altid på højtryk for, at være opdateret med det sidste nye inden for børnesygeplejen og har derfor lige haft to bestyrelsesmedlemmer med til bestyrelsesmøde i det Nordiske samarbejde i Norge. Claus brænder for det Europæiske samarbejde og deltager derfor i det Europæiske samarbejdes bestyrelsesmøde i Tyrkiet i december. Spændende hvad nyt han kommer hjem med. Referatet fra de 2 møder kan læses i næste nummer. Endnu en gang har vi valgt at aflyse efterårets temadag pga. for få tilmeldinger. Det er rigtigt ærgerligt, dels da vi bruger en masse arbejde på at arrangere temadagen men også fordi, at temadage er et godt sted at få ny faglig viden, der kan bruges i det daglige arbejde, og fordi det er vigtigt, at møde andre børnesygeplejersker, fra andre dele af landet så man har mulighed for at udvide sit faglige netværk. Vi håber derfor,at se rigtig mange børnesygeplejersker til Konfernece for Børnesygeplejersker som bliver afløseren for Landskurset. Atter bliver det holdt på Comwell i Middelfart, så sæt stort kryds i kalenderen ved d maj Heldigvis sker der også en masse positive ting en af dem er alle de gode artikler i dette nummer, læs f.eks om Tine Marie Niese s spændende ophold på Færøerne og nyd de smukke billeder; Om den forskel det gjorde da afd. A7 på Skejby Sygehus fik fokus på : Ernæring få øje på det vi ikke ser og Elsebeth Poulsens Fra sygeplejerske til instruktør, træning i at modtage et alvorligt sygt barn. Og selvfølgelig referatet fra Neonatalafdelingernes Landskursus med en masse skønne billeder samt selvfølgelig en masse spændende boganmeldelser, hvoraf den ene bog Må man være glad når man er ked af det? bl.a er skrevet af to sygeplejersker fra Roskilde Børneafdeling. En rigtig god bog som alle børneafdelinger gerne skulle have modtaget da den er gratis. Så endnu en gang et rigtigt spændende blad med masser af spændende læsestof og HUSK så lige SIG-neonatals temadag d. 29/11, du kan stadig nå at tilmelde dig. Rigtig god læselyst. Tine Vægter 5

6 Fortsat fra side 4 selskab der får forespørgslen fra DA- SYS. et selskab, som ikke nødvendigvis har erfaring med børnesygepleje. Det er Center for kliniske retningslinjer, der udarbejder De kliniske retningslinjer vi arbejder efter i praksis. Vi drøftede derefter, hvordan vi som bestyrelse sikrer os, at det faglige niveau og den grad af ekspertise og kompetenceudvikling samt forskning og vidensdeling, der er beskrevet i vedtægterne for Fagligt selskab for Børnesygeplejersker finder sted. Vi er helt enige om, at vi vil være med til at præge sundhedsstyrelsens beslutninger, vi vil præge den pædiatriske forskning og udvikling af uddannelsen indenfor børnesygeplejen og gennem DASYS få indflydelse på sygeplejen til børn. Vi har derfor meldt os ind i DA- SYS. I bestyrelsen er vi ikke repræsenteret indenfor alle specialer, forskellige sengeafsnit, ambulatorier, uddannelsesafsnit m.m. Vi vil derfor via en henvendelse fra DASYS tage kontakt til jer - medlemmer af Fagligt Selskab for Børnesygeplejersker, for at bede jer om, at være repræsentant indenfor det specifikke område der er forespørgelser til. BØRNESYGEPLEJERSKEN Vi samarbejder med andre Faglige Selskaber, blandt andet Sundhedsplejerskerne, der også sender deres blad til os. Der er mange spændende og faglige artikler i deres blad men også reklamer. Formand for Sundhedsplejerskerne Susanne Hede fortæller, at de ved hjælp af reklamerne, forsat kan sende deres blad ud til deres medlemmer. Vi ser desværre, at flere vælger at melde sig ud af Fagligt Selskab for Børnesygeplejersker efter, at bladet kun udgives på nettet. Vi vil derfor undersøge muligheden for, at udgive bladet igen evt. med flere reklamer således, at det kan være med til at finansiere, at bladet sendes ud med posten. KONFERENCE FOR BØRNESYGEPLEJERSKER Vi har de sidste par år haft meget svært ved, at få deltager nok til vores Landskursus og temadage. Efter en god og givtig dialog med Oversygeplejerskerne i pædiatrien er vores konklusion, at vi konkurrerer med mange andre kurser og konferencer, herunder mere specialiserede og internationale konferencer. Vi er i en krisetid, hvilket betyder, at der også overvejes meget hvilke tilbud, der prioriteres. Vores vision er nu at tænke anderledes samt at højne det faglige niveau endnu mere på vores kurser. Første tiltag er, at Landskurset nu hedder: Konference for Børnesygeplejersker. Konferencen finder sted den 30. og 31. maj 2012 på Comwell i Middelfart Vi håber på konferencen, at kunne præsentere en masse nye spændende tiltag, der er her i landet indenfor børnesygeplejen via poster og fremlæggelse af diverse projekter. Vi arbejder på at lave en konference i 2013 i samarbejde med Dansk Pædiatrisk Selskab, samt afholdelse af temadage i samarbejde med andre Faglige Selskaber. Vi beslutter, at vi vil støtte vores konference med et legat til en heldig Børnesygeplejerske. Se efter opslaget i Børnesygeplejersken. LEGATANSØGNINGER Vi modtager mange legatansøgninger. Derfor har vi de sidste år givet 1000 kr. til dem, der har modtaget et legat kr. er ikke meget i en større sammenhæng, så derfor har vi nu besluttet, at sætte beløbet op til 2000 kr. Konsekvensen af dette er, at der vil være færre, der modtager et legat. SAMARBEJDE UDENFOR DANMARK Hvad sker der udenfor landets grænser? Hvordan håndtere andre Børnesygeplejersker i Norden og Europa krisen? Hvordan opretholder vi den faglige sparring og vidensdeling? Vi er også nysgerrige efter, om der sker nye spændende tiltag, som vi kan bruge i Danmark. Claus deltager derfor i Det Europæiske Samarbejde på et bestyrelsesmøde i Tyrkiet i december og Susanne og Lena deltager i bestyrelsesmødet for Det Nordiske Samarbejde i Norge i september. Vi vil referere, hvad vi fik ud af møderne i Børnesygeplejerskens næste nummer. 6

7 Mic-Key din nøgle til god livskvalitet Fr og cm indgraveret Ftalat- og latexfri forlængerslanger Endetippen trukket helt ind i ballonen 100% medicinsk silikone BAL indgraveret Standardstørrelser: Fr 0,8 5,0 cm Vang Rasmussen A/S Januar 2011 Alt hvad du bør vide Få information om brug og pleje på - her kan du bl.a. se film, der demonstrerer Mic-Key. Har du spørgsmål eller ønsker du informationsmateriale, konsulentbesøg eller andet, kan du kontakte vores kundeservice på tlf eller faxe denne formular til Navn: Adresse: Postnr.: Tlf.: By: Meda AS Solvang Allerød 7

8 Videnscenter Fra sygeplejerske til instruktør Af Elsebeth Poulsen, Klin. Undervisningsansvarlig sygeplejerske, instruktør og facilitator. Børneafdeling 301, Ålborg Sygehus. Tld En beskrivelse af arbejdet med simulationstræning på børneafdelingen i Ålborg. Barnet er meldt til børnemodtagelsen fra Falck. Det ankommer om ca. 10 minutter. Lægen og de to sygeplejersker forbereder sig i hastigt tempo. Lægen laver en wetfag på tavlen (Se faktaboks.) : Hun udregner barnets cirkavægt; hvilken energi barnet skal stødes med, hvis det bliver nødvendigt. Tubestørrelse, hvis barnet skal intuberes, udregnes ikke, da det er en opgave for en narcoselæge. Væskebolus udregnes; ligeledes adrenalinmængde og glucosemængde. Hvis der er tid tilovers, noteres barnets normalværdier i forhold til alder også. Sygeplejerskerne tjekker ilt og sug og gør klar til venflonanlæggelse og iv.væske. Barnet ankommer: Lægen: Vi skal sikre A først, han er ikke helt vågen, vil du støtteventilere ham? siger hun henvendt til den ene sygeplejerske. Ja, jeg koncentrerer mig om frie luftveje, er svaret tilbage. Hvordan er B? Sao2, respirationsfrekvens? Jeg laver stet. P. og ser efter respirationsarbejdet. fortsætter lægen, henvendt til den anden sygeplejerske, som i mellemtiden har sat en sao2 føler på og talt en respirationsfrekvens. Da A og B er stabile, går de videre til C, hvor de finder, at barnet har et lavt BT og en høj puls, og en høj kapillærrespons. Alt sammen tegn på, at barnet kan være temmelig dehydreret. Lægen lægger en venflon og barnet får en væskebolus, tilstanden vurderes og væskebolus gentages. Barnet vågner lidt op og kan nu klare sig med ilt på maske, og BT og puls begynder at stabilisere sig. (Se faktaboks.) (1.) Det kunne lyde som en dag i en børnemodtagelse, hvor der arbejdes på at behandle de meget syge børn. Men det er det ikke. Personalet deltager i scenarietræning i færdighedslaboratoriet på Ålborg Sygehus. De er i gang med den 2. case, og i gang med at øve sig i at stabilisere et kritisk sygt barn ud fra ABCDE kriterierne og øve samarbejdets svære kunst ud fra ISBAR og tjeksvar modellerne. (Se faktaboks.) Full scale simulation eller scenarietræning foregår i et øve-lokale, hvor der er computerstyrede dukker og relevant teknisk udstyr til rådighed. Deltagerne arbejder med realistiske cases. De får tildelt roller, som de samarbejder om at spille igennem. De lever sig ind i de tildelte roller. Dukkerne behandles og tiltales som rigtige, levende patienter. Indlæringseffekten ved denne læringsform er betydeligt højere end, hvis deltagerne bare havde fået demonstreret færdighederne. Formålet med scenarietræningerne er at øge patientsikkerheden, og reducere fejl i behandling, kommunikation og samarbejde. Fordelene ved scenarietræninger er, at patienten ikke skades, hvis deltagerne laver fejl. Kompleksiteten af casene kan ændres op og ned alt efter deltagernes forudsætninger. Og teori kan omsættes til praksis, hvor deltagerne øver de lærte teorier. Teamsamarbejde og kommunikation øves. Ulemperne er, at det er en forholdsvis dyr læringsform, da der kun er få deltagere pr. gang. Og udstyret i form af dukker er meget bekosteligt. Vi har bl.a. en baby- dukke, der kan bevæge sig, sige lyde og græde, blive cyanotisk og det er muligt at tælle f.eks. respirationsfrekvens på den. WETFAG (1) Huskeregler for læger og personale ved modtagelse af et 1 til 10-årigt barn. W: Vægt. (Alder i år + 4 ) x 2 = gennemsnitsvægt. E: Energi. Antal joule ved hjertestop: 4 joule / kg. T: Tubestørrelse. Udregnes af narcoselæge. F: Fluid. Isotonisk NACL. 20 ml./kg. Gives som bolus. Kan gives over få minutter eller minutter, afhængigt af barnets tilstand. Kan gentages. A: Adrenalin. 0,01 mg./kg. G: Glucose. 5 ml./kg. Jeg er klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske på børneafsnit 301 på Ålborg Sygehus. Gennem det sidste 1½ år har jeg sammen med 2 af børnelægerne tilrettelagt scenarietræninger ca. 1 gang pr. måned. Vores rolle er at være instruktør og facilitator. Der deltager 3 læger og 3 plejepersonaler hver gang. På nuværende tidspunkt mangler der kun at deltage ganske få ud af 40 ansatte på vores afdeling. Vi mødes 3 timer pr. gang. Vi præsenterer først et kort teoretisk oplæg med ABCDE, ISBAR og tjek-svar. Derefter gennemspiller deltagerne 3 cases instrueret af 2 instruktører pr. case. Efter hver case laver vi en debriefing med en af os 3 instruktører som facilitator. Det foregår ved, at de, der har været aktive i den aktuelle case, kort fortæller, hvad de oplevede, uden at 8

9 komme med vurderinger af egen indsats. Derefter spørger facilitator, hvad deltagerne gjorde godt individuelt eller som team, og dernæst spørges der til, hvad deltagerne kunne forestille sig kunne være udført anderledes. Der stilles mange cirkulære spørgsmål i den fase. Til slut rundes af med, hvad deltagerne hver især vil arbejde videre med helt konkret i deres praksis, ud fra hvad de har lært af den enkelte case. Det er af stor betydning at vi tilrettelægger et læringsmiljø, hvor deltagerne føler tryghed, og hvor de tør vise usikkerhed, og tør lære af deres oplevelser. Derfor er et begreb som tavshedspligt af stor betydning. Deltagerne skal f.eks. ikke bagefter tale om, hvad de andre har gjort eller sagt. Min baggrund for at gå ind i arbejdet med scenarietræninger var min funktion som klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske i afdelingen, min lange erfaring med akut syge børn og min faglige vejleder- og supervisoruddannelse. Vi har dog måttet prøve os frem og lære af vores erfaringer, da hverken lægerne eller jeg havde en instruktøruddannelse. Det var derfor en stor glæde, da det blev muligt for mig at deltage i instruktør- og facilitatorkurset sammen ABCDE- vurdering af barnet. (1) med den ene børnelæge. Jeg vil derfor gerne takke FS7 for at have været medvirkende til min deltagelse. Kurset strakte sig over 3 dage og fandt sted på Dansk institut for medicinsk Simulering (DIMS) på Herlev hospital. (www. herlevsimulator.dk). Formålet med kurset var, at lære at bruge simulation som undervisningsredskab; at få viden om set-up til scenarierne, og at kunne instruere casene. Og at træne facilitatorrollen ved at få indsigt i forskellige veje til at stimulere deltagerne til refleksion; og få viden om det at give konstruktiv feedback. Det var et meget udbytterigt kursus. En veksling Tjek bevidsthed: Tal til barnet. Hånd på hoved. Rusk ikke. Tag blidt fat i barnets arm. A, Airway: Frie Truede. F.eks. bevidstløse. Obstruerede. Åben luftveje: Hage løft. Skub kæben frem. Baby: neutral hovedposition. Større barn: Hoved bagoverbøjet. B. Breathing: Respirationsfrekvens. Work of breathing: Indtrækninger, spil af næsefløje. Resp. lyde. Oxygenering: SAo2. måling. Tidalvolumen. (Lægen lytter på thorax.) C. Cirkulation: Heart rate: Puls. Puls volumen: central: < 1 år: arteria brachialis. >1 år: arteria carotis., femoralis. perifer: arteria radialis. Pressure: BT. Perfussion: kapillær respons: 5 sek. tryk på bryst, slip. normal hudfarve indenfor 2 sek. Nyrefunktion: Hvor meget tisser barnet? Preload: Læge: leverforstørrelse?, halsvenestase? D. Disabillity: Bevidsthed. AVPU, glascow coma scale. E. Exposure: Helhedsvurdering af barnet. Temperatur. mellem teoretiske oplæg og træning. Vi skulle først selv være deltagere i et scenarie. Derefter skulle vi træne rollen som instruktør og facilitator. Og til sidst skulle vi skrive vores egen case, som skulle spilles igennem, først i vores eget team og bagefter skulle de enkelte teams på besøg hos hinanden for at deltage i hinandens cases. Normalvis spilles casene igennem med dukker. Til tider oplever vi i praksis, at deltagerne kan have svært ved at leve sig ind i deres tildelte rolle, når der ikke er så meget verbal og motorisk respons fra dukken. På kurset blev 2 af casene spillet igennem med levende figuranter (lægestuderende). De var utroligt virkelighedstro i udførelsen af deres roller, hvilket gjorde casene meget livagtige. Patienten havde f.eks. kramper. Men det var specielt og anderledes at skulle forholde sig til et raskt menneske, der spillede en rolle som kritisk syg, og samtidigt at skulle agere som om, at det var en kritisk syg patient, der skulle have hurtig hjælp. De spillede rollen med høretelefoner på ud til instruktøren, som guidede dem til, hvornår tilstanden skulle forværres eller forbedres. Jeg vil her trække nogle områder ud, som jeg især har hæftet mig ved, og som kunne være af bredere interesse at læse om. Debriefingen er en vigtig fase i scenarietræningen, da det er der, deltagerne reflekterer over deres handlinger, og hvor læringen skal ske. Derfor har jeg et naturligt fokus dèr. Vi fik præsenteret nogle vældigt brugbare måder at lave debriefingen på. Som facilitator skal man styre deltagernes process og stille spørgsmål i processens 3 faser. Facilitator skal helst kun tale i 25 % af debriefingsti- 9

10 Afd. læge på børneafd. Anne Søe Højbjerg. og sygeplejerske Eva Maria Johansen, børneafsn den, mens deltagerne helst skal tale de 75 % af tiden. Det hele skal ses i forhold til de læringsmål, der er sat op for scenarietræningen. Debriefingens 3 faser er: Beskrivelsesfasen: Deltagerne beskriver efter tur, hvad der helt konkret skete, hvad de gjorde. Der er ingen vurderinger af godt eller mindre godt. Derved opnås en fælles forståelse af rækkefølgen af handlinger. Puslespillet samles, da alle ikke kan have fokus på alt, hvad der sker i en akut situation. Denne fase varer højest 5 minutter. Analysefasen: Deltagerne reflekterer over deres egen håndtering af situationen. Hvad gik godt, og hvad kunne være udført anderledes en anden gang. Det er vigtigt, at facilitator ikke er dømmende eller bedrevidende i denne læringssituation. Derfor kan man med fordel anvende en tilgang, der er direkte og som ikke virker dømmende på deltagerne. Dvs. at sige noget kritisk uden at deltagerne taber ansigt. F.eks. Jeg lagde mærke til, at du gjorde Hvilke tanker gjorde du dig om det i situationen? Eller Hvad var baggrunden for dine handlinger på det tidspunkt?. Og de øvrige deltagere kan spørges, hvad de tænkte om X`s handlinger. Den teoretiske baggrund er Advocacy: At gøre sig objektive observationer og måske komme med en subjektiv bedømmelse af det, man har set, som en forsvarer vil gøre. I samme sætning fortsættes med Inquiry, hvor man med et spørgsmål gerne vil kaste lys over deltagerens forforståelse og baggrunde for at handle som han gjorde. Med denne tilgang sætter facilitator også sin egen forforståelse i spil set i forhold til deltagerens forforståelse. Analysen kan vare ca minutter. Anvendelsesfasen: Der spørges til, hvad deltagerne har lært af den aktuelle case, og hvordan de helt konkret vil anvende det lærte i deres praksis. Varighed ca. 5 minutter. (2, 3). Et andet begreb, som jeg hæftede mig ved, er Crisis ressource Managemet. (CRM). (4). I et komplekst forløb med en meget dårlig patient, er det meget vigtigt at koordinere, tilkalde og bruge alle tilgængelige ressourcer, dvs. personer og udstyr. Beslutninger skal træffes hurtigt, og sikkert for patienten. CRM. er nogle generelle principper for håndteringen af kritiske, akutte patientsituationer, således at behandling og pleje udføres så sikkert som muligt for patienten, og dermed reduceres risikoen for fejl og skader på patienten. Men uanset hvor meget vi træner akutte forløb, og hvor meget, vi uddanner os, vil der opstå fejl. Det kan være tilfældigheder, der gør, at en hændelse udvikler sig til en fejl. Det kan ske under bestemte vilkår, og hvor faktorer i en vis rækkefølge er til stede. Der skal derfor være barrierer til at stoppe fejlene. Disse barrierer kan være f.eks. de 15 punkter, der indgår i CRM. F.eks. at være bekendt med det tekniske udstyr i afdelingen; at kende funktionen og hvor det findes. Og f.eks. at tilkalde hjælp tidligt i et akut forløb. Vi udfører en dårlig behandling ved at tro, at vi kan klare det alene, når der er behov for flere hænder. Det tager ofte et stykke tid for hjælperen at komme tilstede. Og ikke mindst kommunikation er vældig vigtig i en kompleks, akut situation: Meant is not said, said is not heard, heard is not understood. Understood is not done. Der var mange andre indtryk fra et intenst 3-dages kursus. Ovenstående ISBAR. Sikker kommunikation ved overleveringer. I: Identifikation. Afsenders navn, stilling, afdeling. Patientens navn og alder. S: Situation. Kort og præcis fremlæggelse af problemstillingen. Vitale værdier. B: Baggrund. Diagnose og kort beskrivelse af patientens sygdomsforløb. A: Analyse. Hvad kan problemet være? Evt. bekymring. R: Råd. Forslag til løsning eller behov for et råd. (Fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed. ) er det, der har været vigtigst for mig at beskrive. Jeg håber samtidigt, at jeg har givet et indtryk af, hvad simulationstræning er, og hvordan vi anvender det i Ålborg. Litteraturliste. 1. European Resuscitation Council, European Paediatric life support, course manual Rudolph, Jenny m.fl.: There`s no such thing as nonjudgemental debriefing. A theory and method for debriefing with good judgement. Simulation in healthcare, vol. 1, European Resuscitation council: Generic Instuctor Course manual. 1. Rall, Marcus m.fl.: Crisis Ressource Management to improve patient safety. Euroanesthesia

11 Patientnetværk Kære Børnesygeplejersken og Netværk for børnesygeplejersker Hermed en nyhed, som I måske kan have gavn af: Sundhed.dk har for nylig udvidet antallet af patientnetværk. Patientnetværkene er et tilbud til forskellige typer af patienter (eller deres forældre), som har brug for og gavn af dialog med andre i samme situation som supplement til kontakten til behandlingsvæsen og venner og familie. Det kan være situationer, som tager lang tid at vænne sig til eller bearbejde, eller i forhold som kan være svære eller pinlige at dele med andre, som ikke er i samme situation og hvor andre har svært ved at hjælpe. Erfaringerne fra de tre år med patientnetværk at sådan et forum kan hjælpe patienten til at bryde sin isolation og modarbejder passivitet. I patientnetværkene kan brugere skrive anonymt, hvis man ønsker. Brugerne kan møde andre, som har prøvet det samme, læse deres historier, høre deres råd og mærke deres støtte. Patienterne kan hjælpe hinanden til at tackle konflikter og svære situationer og give det overskud, der betyder, at patienterne bliver aktive og får værktøjer til at leve med en svær situation. Børneinkontinensforum (børn og unge, som har gener pga. inkontinens både mht urin og afføring samt deres forældre) Lymf og kronisk ødem (unge, som har hævede ben og arme og i den forbindelse kan lugte anderledes. Det kan være medfødt) Jeres forældre kan have gavn af at kende til mulighederne for at møde andre og bryde isolationen. Det er regionerne, som står bag og finansierer de landsdækkende patientnetværk, som drives af relevante sygehusafdelinger forskellige steder i Danmark. Der er ingen kommercielle interesser involveret. Find netværkene under Med venlig hilsen Morten Godiksen Kommunikations- og Netværkskoordinator Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk 11

12 Opstilling til Fagligt Selskab for Børnesygeplejersker s bestyrelse 2012 Grib denne enestående chance og stil op til Fagligt Selskab for Børnesygeplejersker s bestyrelse i valgperioden 2012 til 2014 Ønsker du at stille op til bestyrelsen i Fagligt Selskab for Børnesygeplejersker, må du påregne en arbejdsperiode på minimum to år, da en valgperiode ifølge vore vedtægter løber over dette tidsrum. Erfaringsmæssigt viser det sig dog ikke som et problem, da mange medlemmer af bestyrelsen ofte genopstiller flere gange. Bestyrelsen består af mindst seks og højst ni medlemmer, og såfremt flere end ni kandidater opstiller, afholdes valg. Det tilstræbes, at ca. halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert andet år, så kontinuiteten for en vis del opretholdes. I denne nuværende bestyrelse har vi et stort ønske om dels at være bredt repræsenteret geografisk men også fra flere forskellige specialer inden for børnesygeplejen. Det kræver naturligvis en god portion energi, tid og ikke mindst humor at sidde i bestyrelsen, men samtidig får du fagligt og personligt nogle muligheder, som også kan styrke dig i dit daglige arbejde. På valg i denne periode 2012 til 2014 er: Lena wittenhoff genopstiller Pernille Høeg genopstiller Sheila Østergaard genopstiller Susanne Rank Lücke genopstiller Tine Vægter genopstiller ikke. Som det ser ud lige nu er der 4 som fortsætter i bestyrelsen og dermed er der 1-2 ledige pladser i forhold til vedtægterne. Yderligere oplysninger fås hos formanden. Ønsker du et forum, som fagligt styrker og som videreformidler børnesygeplejens synspunkter til rette instanser, så stil op 12

13 Kandidatopstilling til bestyrelsesvalg i Fagligt Selskab for Børnesygeplejersker år 2012 Ifølge vedtægterne for»fagligt Selskab for Børnesygeplejersker«skal der afholdes valg til bestyrelsen i forbindelse med generalforsamlingen. Såfremt der er opstillet mere end ni kandidater, udsender den nuværende bestyrelse stemmesedler til samtlige medlemmer. I givet fald vil kandidaterne præsenteres såvel i»børnesygeplejersken«som i tidskriftet»sygeplejersken«. Alle opstillede kandidater skal være medlem af Fagligt Selskab for Børnesygeplejersker, og der kræves 2 stillere, som ligeledes skal være medlem af den faglige sammenslutning. Kandidatens navn: Stilling: DSR medlemsnr.: Ansættelsessted: Tlf. privat: Tlf. job: Ønsker at stille op i bestyrelsesvalg i: Fagligt Selskab for Børnesygeplejersker 1. stillers navn: DSR medlemsnr.: 2. stillers navn: DSR medlemsnr.:? Opstillingsblanketten skal være Fagligt Selskab for Børnesygeplejersker s formand i hænde senest den 1. februar Indsendes til: Lena Wittenhoff, Vestergade 41, 6310 Broager. 13

14 Færøerne 2009 Færøerne 2009 Af Tine Marie Niese Det er med en del sommerfugle i maven, at jeg spænder sikkerhedsselen og gør mig klar til landing! På den to timers flyvetur har jeg i et rejsemagasin læst, at landingen kan være yderst turbulent Jeg er rejst fra Billund i strålende sol og det har været lidt svært at pakke kufferten, da forsommeren i Danmark har været lys og varm. I min rejseguide har jeg læst, at der på destinationen er gennemsnitligt 10 grader hen over sommeren. Jeg bliver derfor noget overrasket, da piloten i flyet fortæller, at der netop nu er 20 graders varme! Under indflyvningen får jeg set øerne fra deres flotteste side. Dér ligger de grønne øer, Færøerne, og bugter sig omkranset af en flot blå himmel. Jeg lander i strålende sol og bliver hilst velkommen af det smukkeste og mest betagende landskab. Jeg er ved at gå til i spænding over, hvad der venter mig de kommende to måneder! Jeg skal hen over sommeren arbejde som ferievikar på børneafdelingen på Landssygehuset i Torshavn. En udfordring jeg er meget spændt på, da min praksiserfaring stammer fra neonatologi og børnepsykiatri. Efter en times buskørsel fra lufthavnen, ankommer jeg til Torshavn. Her overraskes jeg af afdelingssygeplejersken, som er mødt op for at tage imod mig. Hun kører mig til sygehuset og viser mig rundt på afdelingen, så jeg ved, hvor jeg skal møde næste morgen. Herefter følger hun mig til mit værelse og sikrer sig at alt er i orden. Jeg får desuden hendes telefonnummer, så jeg kan kontakte hende, hvis jeg har spørgsmål. En meget varm gestus som gør, at jeg straks føler mig velkommen. Værelset ligger i en bygning med blot 2 minutters gang til sygehuset. Der bor flere vikarer, blandt andet to danske psykiatrisygeplejersker, samt en dansk og en islandsk jordemoder. Landssygehuset Torshavn Jeg får en meget varm velkomst på børneafdelingen, der midlertidigt er flyttet til andre lokaler pga renovering. Personalet er meget imødekommende og husker for det meste at give rapport på dansk, når jeg er til stede. Jeg får en grundig introduktion til afdelingen og føler mig derfor hurtigt rustet til at møde afdelingens patienter. Som i Danmark er oftest en forælder og nogle gange begge forældre medindlagt. Rytmen på afdelingen er sådan, at der er 4 sygeplejersker i dagvagt, 2 i aftenvagt, samt én om natten plus en hjælper. I samråd med lægerne drøfter vi tilstanden på samt planen for de indlagte børn samt tager eventuelle problemstillinger op ved rapport og stuegang klokken Ordinationer og undersøgelser udføres i løbet af formiddagen. Det er rengøringsassistenten, der sørger for at sætte morgenmad frem til de indlagte. Klokken kommer madvognen fra centralkøkkenet med varm mad. Det er en sygeplejerske og rengøringsassistenten, der deler maden rundt til patienterne. Klokken samles vi i køkkenet og spiser sammen. Imens kører radioen med færøske nyheder. Det er en pudsig kutyme, at dødsfald bliver meddelt over radioen, så befolkningen kan følge med i, hvem der er gået bort på øerne rundt omkring. Eftermiddagen går med at skrive rapport og dokumentere. Sygeplejekardex er på færøsk og volder i starten en del sproglige udfordringer. Personalet er dog meget hjælpsomme med at oversætte til dansk og efterhånden får jeg lært mig en del gloser, så arbejdet glider lettere. Blandt andet har jeg lært, at når børnene fortæller, at de har ilt i maven, så betyder det, at de har mavepine! Om natten koger de patter får jeg fortalt der går lidt tid, inden det går op for mig, at der er tale om flaskesutter! Og når en fod er kogt, betyder det, at den er forstuvet! Generelt volder sprogforskellen dog ikke de store problemer, da børn i skolealderen taler dansk. Mindre børn kommunikeres der med via fakter og gestikuleren, hvilket er til stor morskab for såvel børn som forældre. De har også en stor hjemmelavet dukke, Alexandrine, som ofte bliver brugt til at vise undersøgelser som led i forberedelsen af børnene. Afdelingen modtager såvel medicinske- som kirurgiske patienter, herunder også tandkirurgi. Forberedelse af børnene er vigtigt og her har 14

15 Landssygehuset i Torshavn i baggrunden øen Nolsoy Sød velkomst fra børneafdelingen personalet lavet en flot bog med laminerede sider, med fotos af forskellige undersøgelser og procedurer. De har også en stor hjemmelavet dukke, Alexandrine, som ofte bliver brugt til at vise undersøgelser som led i forberedelsen af børnene. Alexandrine er med til at afdramatisere de ukendte og ofte skræmmende oplevelser, som et barn kan have i forbindelse med en indlæggelse. På afdelingen er ansat en meget dygtig og kreativ pædagog, som har malet væggene på stuerne med de mest fantastiske scenerier fra den færøske natur. Noget der er til stor glæde for de indlagte børn og forældre. Her kan de detaljerede landskaber på væggen danne udgangspunkt for mange historier og hyggestunder. Malerierne er også til stor glæde for personalet, dels i samværet med børnene, men også af stor betydning for arbejdsglæden. Det er simpelthen skønne rammer at udfolde børnesygepleje i. Hen over sommeren er alle elektive behandlinger aflyst, så der kun er akutte indlæggelser. Dette er sommeren, hvor svineinfluenzaen bryder ud. Selvom Færøerne ligger nok så isoleret højt mod nord, når der alligevel at blive konstateret flere tilfælde. Beredskabet er derfor hævet og der udarbejdes udførlige instrukser. Hvis det sker, at et barn eller en voksen bliver så syg, at indlæggelse bliver nødvendig, skal patienten isoleres. Det er fra ledelsen besluttet, at det er børneafdelingens personale, der skal passe eventuelle influenza A patienter. Heldigvis bliver ingen så syge, at indlæggelse bliver nødvendig. Udbruddet af svineinfluenza er dog en begivenhed, der har stor bevågenhed i medierne og som vi alle følger med i dagligt. Mig sammen med en lille patient indlagt med febrilia Denne sommer sker det også, at en 25-årig pige dør af sygdommen carnitin-transporter-defekt (CTD). Sygdommen blev først kendt i 1995 og i perioden 2003 til 2009 er alle nyfødte blevet tilbudt udvidet screening for CTD via hælprøven. Siden 2009 screenes alle nyfødte færøske børn fast. Sygdommen har måske været underestimeret og derfor er der iværksat en screening af hælprøver taget på børn tilbage til Dette på baggrund af, at der har været flere pludselige dødsfald blandt unge mennesker, som denne unge pige. Hverdagen på børneafdelingen i Torshavn skiller sig ikke så meget ud fra hverdagen på en dansk pædiatrisk afdeling. Forskellen beror mest på, at afdelingen modtager patienter indenfor alle specialer, hvilket udfordrer fagligheden, men også gør arbejdet spændende og udviklende. Noget jeg hæftede mig ved var dog, at patienterne ofte melder sig selv i afdelingen. Dette gælder som oftest de patienter, der har haft en længerevarende indlæggelse eller som har en livslang sygdom. De kigger måske forbi i en aftenvagt uden lægens vidende for lige at blive lyttet på eller undersøgt. Dette gælder også for børn over 18 år. Forældrene har stor tillid til afdelingen og føler sig i gode hænder. Det lille samfund på Færøerne, hvor alle kender alle, gør måske også, at arbejdsgangene glider lidt nemmere uden for meget bureaukrati. I hvert fald får vi da flere gange hen over sommeren undersøgt børn, uden en egentlig formel indlæggelse finder sted. En dejligt befriende måde at arbejde på : ) Fritiden bruges på vandreture i de skønne fjelde. En gåtur her er en ganske særlig oplevelse. Jeg har sammen med nogle andre vikarer meldt mig til en vandretur arrangeret af turistforeningen. Vi starter for foden af et meget stejlt fjeld. Det går hurtigt op for mig, at det rent faktisk er den lo- Det går hurtigt op for mig, at det rent faktisk er den lokale vandreklub, jeg er kommet på tur med. kale vandreklub, jeg er kommet på tur med. Garvede færinger, der vandrer i fjeldene hver uge!! Da vi har gået en time, når vi endelig toppen. Det er en sejr lige indtil jeg opdager, at forude venter endnu en fjeldtop, som skal bestiges men nu ved jeg, at jeg kan klare det : ) Naturen er simpelthen så ubeskrivelig smuk. Grønne fjelde, toppe og dale, indimellem en indsø, der spejler sig nok så blank. Der dufter af timian, som vokser vildt på fjeldet. På et tidspunkt har vi udsyn til fjelde hele vejen rundt et syn der på ingen måde kan fanges på et fotografi. Smukt er det. Og vejret? Det ene øjeblik fløjter en sagte vind, det næste øjeblik rusker blæsten i tøjet og man må slå hætten op for at skærme sig. Pludselig oplever man en rungende stilhed og lidt læn- 15

16 Natur (øerne Hestur og Koltur fotograferet på vandretur fra Torshavn til Kirkjubøur) Modtagerum (bemærk dukken Alexandrine i vinduet) Lunder (søpapegøjer) fotograferet på en tur til øen Mykines gere fremme kommer fuglene med deres særprægede lyde. Der er skyet, men af og til kigger solen frem. Undervejs kommer tågen pludselig snigende, dog ikke en tæt tåge. Herefter blæser det op og de garvede færinger trækker både hue og vanter op af jakkelommerne, mens vi andre får helt røde fingre af kulden! Med blæsten kommer også en let piskende men også forfriskende regn. Det varer dog ikke længe, før tågen forsvinder og vejret atter klarer op. Man kan mærke regnen i ansigtet, men når ikke at blive våd af den. Da vi kommer i læ af fjeldet, kigger solen igen frem mellem skyerne. En tur med meget forskelligt vejr, som simpelthen bare hører med til oplevelsen og som gør turen så speciel. En vandretur i de færøske fjelde er virkelig noget særligt for krop og sjæl. Denne fortælling om vandreturen i fjeldene beskriver som metafor meget godt de følelsesmæssige stemninger, som det at rejse ud og opleve pædiatrien i andre rammer kan føre med sig. Savnet efter det derhjemme, glæden ved alt det nye. Mødet med det nye og ukendte, usikkerheden over, om man kan klare de nye udfordringer, optimismen og den opløftende følelse, når interaktionen lykkes og man får udført god sygepleje. En oplevelse som sætter sig på krop og sjæl. Da jeg efter to skønne måneder sidder i flyet og spænder sikkerhedsselen for at vende snuden hjemad, sker det ikke uden et vist vemod. To måneder med skønne erfaringer såvel faglige udfordringer som personlige oplevelser, der har gjort stort indtryk på mig er nu slut. Herunder at komme ind under huden på den færøske befolkning, at opleve den varme og gæstfrihed, som er så ligefrem og naturlig på de små grønne øer. Den velkomst og imødekommenhed vil altid stå som et særligt minde. Det samme vil alle de dejlige oplevelser i arbejdet med børnene, familierne og personalet på Landssygehuset i Torshavn. Jeg kan af hele mit hjerte varmt anbefale andre at rejse ud og opleve pædiatrien i andre rammer. Man kommer beriget hjem. Litteratur : asp?pid=%7bc513ec B8A7-B321E4E378E1%7D (om Landssygehuset i Torshavn) (om CTD) CTD er en sjældent forekommende sygdom, som dog ses ophobet på netop Færøerne. Sygdommen videreføres gennem en autosomal, recessiv nedarvning. Defekten består i, at man mangler det protein i cellemembranerne, som transporterer carnitin ind i cellerne. Carnitin indgår i omsætningen af langkædede fedtsyrer og dermed i energiomsætningen i kroppen. Ved sygdom med opkast og diarre kan dette få alvorlige konsekvenser. Debutterer sygdommen tidligt i livet, det vil sige inden barnet er 1-2 år gammelt, vil symptomet være lavt blodsukker med risiko for hjerneskade. Debutterer sygdommen senere, vil påvirkning af hjertet og muskulaturen være de primære symptomer. Uanset tidspunktet for debut af sygdommen, kan den have dødelig udgang. Behandlingen består af livslang tilførsel af carnitin. 16

17 Sæt kryds i kalenderen: Konference for Børnesygeplejersker (det tidl. landskursus) som er den maj 2012, på Comwell i Middelfart. Programmet flg. i næste nummer. OPSLAGSTAVLEN Send gerne nogle billeder til redaktionen, så vi har nogle til at illustrere artiklerne med. DEADLINE til februar-bladet 2012 er den 5. januar 2012 Send gerne artikler ind til redaktionen fra din hverdag i arbejdet med børn om emner eller dilemmaer, der optager dig. HUSK at du får honorar! HUSK AT BETALE KONTINGENT HVIS DU FORTSAT ØNSKER AT MODTAGE BØRNESYGE- PLEJERSKEN HUSK, at du kan trække dit kontingent fra i skat! 17

18 Referat fra Landskursus Landskursus for neonatalsygeplejersker maj, Odense Referat v. Tenna Salmonsen, A6 Skejby Sygehus. Dialog og samarbejde mellem forældre og neonatalsygeplejersken v. Janne Weis, Neonatal afd, Rigshospitalet, Nidcap-observatør, ph.d.studerende Phd-projekt: Udgangspunkt i et præmaturt barn - stressudvikling hos forældrene, påvirker det barnet? Relationsformer: Dialog deltagere imellem - hvad vil det sige at være professionel neonatalsygeplejerske: Rummelighed - mange dimensioner, mod, ikke stille sig mellem barn og forældre, kende sig selv, sygeplejen som en profession - nysgerrig på egen faglige udvikling, hvilken rolle har man: Nysgerrig på hvilken familie, man er i kontakt med Familiecentreret omsorg: Tage udgangspunkt i det enkelte individ/den enkelte familie - hvor befinder de sig og hvor kan man tage afsæt mhp forældrenes vej til mestring. Konsekvenser for den enkelte familie efter udskrivelsen og resten af livet. Familien skal finde sin egen vej - empowerment. Integrering af indlæggelsesforløb i livet: Forældrenes identitet(egen selvopfattelse og jeg-følelse, værdi) og integritet - kan forstyrres. Kan medføre nedsat selvværd - har jeg(familien) ikke den værdi, jeg troede jeg stod for. Hjælpe forældrene til revurdering af egen opfattelse - via værdiafklarende spørgsmål. (ikke stå mellem forældre og barn). Behandle som individ eller person: Massemenneske ( trygt at være en del af mængden, man sammenligner sig selv - professionelle anskuer mennesket ud fra lighedstræk og generaliserer, behandle patienterne ens) Individ-niveau (Vil gerne skille sig ud, er noget særligt MIT barn er præmaturt, der lægges vægt på afvigelser (genkendelige), professionelle forholder sig til de individuelle forskelle og har fokus herpå (kan observeres udefra). Person-niveau (bevidst om hvad, man lægger vægt på samt værdier, hvad giver mening for den enkelte, den professionelle må kende hvad, der er vigtigt for patienten). Jane Weiss Den andens vurdering: Fortælle hvad, man som professionel ser, hører, oplever, patienten gør mhp at få patienten til at vurdere og tage ansvar. Blive klar på hvad, der får patienten til at handle og tænke som den gør. Tre relationsformer: jeg/du - patient/ professionel: Jeg-du-distanceret professionelle dominans (Distance mellem professionel og familie, professionel styring, familien forventes at rette sig efter anvisninger (Som professionel kan man spørge ind til forældrene hvad, tænker du - har i et forslag, have forældrene med på råd)). Jeg-duslørende sympati (Som professionel sammenligner man sig, holder fast i kontakt, fokuserer på noget generelt, der er ikke oprigtig forståelse af problemer og dermed ikke problem-orienterede løsninger). Jeg-du-sorteret gensidighed (ligeværdighed, problemet ligger hos forældrene - den professionelle tager udgangspunkt heri og forholder sig støttende, vejledende og fungerer som hjælp til problemløsning. Forældrenes egne erfaringer og kendte vanskeligheder er vigtig viden i selve processen herunder det gensidige samarbejde) Kommunikation: Kommunikationsmodel: afsender / modtager. Skjult komm.proces: tanker, følelser, perceptioner, der fører til reaktion er ikke kendt og forstået af den anden. Åben komm.proces: Sætte ord på tanker og følelser, kan være svært men synliggør reaktions- og handlemønstre. Jeg-du-sorteret kommunikation: Forældre ses som en helhed og enkelte individer. Begge har hver deres følelser, tanker og iagttagelser der nødvenditvis ikke er identiske. I samtalen giver det mulighed for at bringe forskellighed i spil og dialog. Forældrene bliver herved tvunget til problemer, der er aktuelle og vigtige for dem. Forældrene skal lyttes til og være med i en at tale om hvad, der sker - medfører som udgangspunkt større mestringsevne. Patientcentreret kommunikation: Forældrene skal opleve at være i centrum. Resultatet skal være at få forventninger indfriet og have en følelse af respekt. Opmærksomhed på teknikker herunder struktur på samtalen (etablering af god relation, tid, indhold, forløb) og kommunikationsformer (spejling ( sætte ord på hvad, man ser og oplever - giver plads til reflektion fra forældrenes side), aktiv lytning (anerkendende og lyttende hvor der skabes en tryg atmosfære, der får forældrene til at fortælle ud fra deres egen opfattelse af situationen. *gensvarsmodeller kan være udvidende, afgrænsende, kognitive, affektive, konfronterende, tildækkende), værdiklargøring (Værdier er styrende for hvad, der lægges vægt på og forholder sig til. Jo mere bevidst om egne værdier som professionel - vil det være nemmere at støtte patienten (forældrene) til at forholde sig til lige netop deres værdier og prio- 18

19 ritere vigtigheden af de enkelte værdier. *brug værdiafklarende spørgsmål, hv-spørgsmål (hvem, hvad, hvordan)- lægger op til refleksion). Diskussion til ovennævnte: plusser og minusser for hvor meget man skal spørge ind til forældrenes behov og forventninger. Hvis man er i krise, ved man ikke altid, hvad man skal forvente og kender ikke sine behov. Nogle har erfaringer med at forældrene har brug for at vide hvad, vi som professionelle forventer af dem. En konklusion på dette kan være en god blanding hvor, man spørger ind og fornemmer før man forventer noget af forældrene. En anden ting er at tage udgangspunkt i den enkelte familie igennem hele indlæggelsesforløbet, da behov og forventninger ændres. Det er vigtigt at turde invitere forældrene og spørge, så de får tilbuddet om et samarbejde om barnet mhp at favne hele familien. Kommunikationsøvelse: Ufuldendte sætninger lavet som interviewforem. Gruppearbejde omkring det at arbejde med familiecentreret pleje: Et ark udfyldes personligt - herefter grupper á 3 personer hvor en er interviewer, en er observatør og en blev interviewet. Generelle tilbagemeldinger om at det er en konstruktiv øvelse. Præsentation af GFO-projekt: GFO = Guidet familicentreret omsorg - i en højintensiv neonatalafdeling - phd - projekt af Janne Weis. Tager afsæt i kandidatspeciale, hvor man fandt at der var et behov for at finde en metode mhp. at styrke kommunikation til forældrene med udgangspunkt i familiecentreret omsorg. Dette med fokus på forældrenes oplevelse af stress, samarbejdet med sundhedsprofessionelle og belysning af familiens ressourcer, sårbarhed og udfordringer efter udskrivelsen. Ammeforhold på neonatalafdelinger v. Ragnhild Måstrup, Videncenter for amning af børn med specielle behov, Rigshospitalet og phd studerende ved Lund universitet. Ammeprojekt del 1- der har været udsendt spørgeskemaer til alle 19 neonatalafdelinger om ammeforhold. Spørgeskemaet er udviklet af videnscenter for amning af børn med specielle hehov s ekspertgruppe. Peronaleforhold på neonatalafdelingerne: 47% der har mere end 5 års erfaring og 19%, der har mindre end 12 måneders erfaring. De fleste afdelinger har systematisk ammeundervisning, en ammestrategi/politik og kliniske retningslinjer. Der var stor enighed om: første udmalkning inden 6 timer, amning kan sagtens foregå trods c-pap, hud-modhud kontakt oftest inden for det første døgn. Børn i kuvøser ligger i gennemsnit hud mod hud 2-4 timer om dagen(2/3 del af afdelingerne) 4-8 timer(1/3 af afdelingerne). Vægt, GA, levedøgn eller barnets temperatur var sjældent barrier for hud-mod-hud kontakt. Enighed på afdelingerne om supplering på sonde, accept af vægttab, brug af ammemælk, tilbud af narresut. Ca 10 afd. kontrolvejer. 2 afdelinger tilbyder præmature børn sutteflaske i ammeetableringsfasen. Helle Haslund Hud-mod-hud i Aalborg, udvikling af en retningslinie v. Helle Haslund neonatalafdelingen Aalborg, ph.d.studerende. Kompetenceudvikling delt op i moduler. Modul tre(sygeplejersker med 7-15 års erfaring): undren i personalegrupppen - Hvor meget kan børnene holde til i forhold til hud mod hud(hmh), is i maven, personlige erfaringer. Dette resulterede i udarbejdelse af en klinisk retningslinje mhp ensartet behandling. Klinisk retningslinje: evidens, definition, litteratursøgning. Målgruppen var de indlagte børn men blev generelt fokuseret på børn med GA 28 + Anbefalingerne blev at barnet skulle ligge HMH så meget som muligt. Hvert barn vurderes individuelt : børn < 28 uger skulle vurderes af en læge, øvrige børn vurderes af sygeplejerske. HMH i samarbejde og dialog med forældrene i forhold til mestring, sygeplejesamtaler anvendes som redskab til at sikre dialog. HMH tilstræbes indenfor de første 6 timer og helst ikke senere end 3 døgn efter fødslen. Forældre bliver, senest ved ankomst til neonatalafsnittet, informeret om HMH. Forventninger om at forældrene har barnet HMH. Barnet skal som udgangspunkt være i sin habituelle tilstand og så stabilt som muligt. Dvs enkeltvis vurdering. HMH afbrydes ved desat med meget krævende stimulation eller apnø = vedvarende ustabilitet. Malene Horskær og Trine Thorup Grøn-gul-rød. Implementering af hud-mod-hud ved modtagelsen v. Malene Horskær og Trine Thorup, neonatalafdelingen Aalborg. Kompetenceudvikling, modul tre - sygeplejersker med 7-15 års erfaring. Undren over hvordan man får forældrene til at være mere i afdelingen. Litteratursøgt og fundet evidensbaseret artikel, der bygger på artikler med spørgsmål til forældrenes behov - hvad er stressende for dem, hvad er svært, hvad kan man som plejepersonale gøre. Link til artikel: Cleveland, Lisa M. Parenting in the Neonatal Intensive Care Unit JOGNN, AWHONN boletinenfermeria5p2/19.pdf *Forældrene har brug for at kunne være ved deres barn og observere, få information og vejledning fra personale, ingen lukketider, åbne besøgstider mm. Aalborg har arbejdet videre med den viden som de egentlig havde i forvejen - haft overvejelser om hvad, de så kunne bruge den til: Der er taget udgangspunkt i modtagelses-situationen (sygeplejersker 19

20 fra modul tre observerede kollegaer i modtagesituationen) eks: sætning vi ringer efter jer, hvis der er noget - overvejelse: info til forældrene om at vi regner med i er her og giver lyd, hvis i ikke er her - overvejelse i forhold til at børnene ofte ligger alene efter modtagelsen. Ny instruks for modtagelsen: Forældrene skal være så velinformerede som muligt! Børnene får ved modtagelsen eller meldingen om ankomst beskrivelsen rød, gul eller grøn. Rød (det respiratorisk ustabile barn), gul (ikke så kritisk), grøn (stabile børn, fototerapi, trivselsbørn). Udgangspunktet er at alle grønne børn samt de gule så hurtigt som muligt er HMH ved far fremfor at ligge alene tilbage og vente på mor. Handlingerne i instruksen øger fokus på tidlig HMH. Erfaringsudveksling angående besøgstider - åbne ikke åbne: Der er på Rigshospitalet gode erfaringer med åbne besøgstider for pårørende, personalet føler ikke det stresser forældrene og man gør meget ud af, det er korte besøg og det er okay st sige nej til besøg. Fra andre afdelinger opleves det som en hjælp for forældrene at det er bestemt på forhånd, hvornår de kan få besøg hos børnene. Konsensus om at det ofte er pladsforholdene, der også er med til at afgøre i hvilket omfang besøgstiderne skal være. Renate Zimmermann Forlænget hud- mod - hud under suboptimale forhold v. Renathe Zimmermann, Hvidovre Hospital. - Oplæg grundet god erfaring med at lægge de lidt ældre børn, hud-mod-hud Sygeplejecafé selvom de er kommet i vugge. Historie med barn, der blev født i Spanien, der var kritisk syg men i mange måneder ikke kom ud til sine forældre - meget tankevækkende at man ikke længere væk, praktiserer så anderledes. Hvidovre: Opstartede hud-modhud i man skrev sig op til to timer på skift. Ny afd i 1988 hvor hver familie fik egen stol og man sad mere med børnene. Øget fokus på HMH på ammetemadag, der affødte tre temadage på neonatalafdelingen med fokus på amning, værdier, HMH. Implementering via udarbejdelse af klinisk retningslinje og mere personalevejledning. Pjece til forældrene er under udarbejdelse. Ovenstående har givet øget fokus og generelt mange timer, hvor børnene ligger hud mod hud. Ved modtagelsen bliver børnene lagt HMH på fars bryst indtil mor kommer med mindre de er meget ustabile. Ved prænatale samtaler gøres forældrene opmærksomme på at far som udgangspunkt bliver og sidder med barnet. Børn i vugger svøbes godt og får som udgangspunkt ikke tøj på - dette gør det mere tilgængeligt at sidde HMH. De fleste børn, der er født præmaturt er med i tidligt hjemmmeophold. Der gøres meget ud af at barnet skal fortsætte med HMH derhjemme. Hud-mod-hud-trøjer udlånes. Minder om vikle, hvor barnet sidder i top på mors bryst og bundet fast. Kan give mere ro, så mor kan bevæge sig samtidig med og ordne diverse gøremål. Sygeplejecafé Man skal hver især tegne hvilke pointer, man har taget med sig omkring dialog og samarbejde mellem professionel og forældre. Gruppearbejde, 20

Landskursus for neonatalsygeplejersker 2011 10 11. Maj, Odense

Landskursus for neonatalsygeplejersker 2011 10 11. Maj, Odense Landskursus for neonatalsygeplejersker 2011 10 11. Maj, Odense Referat v. Tenna Salmonsen, A6 Skejby Sygehus. Dialog og samarbejde mellem forældre og neonatalsygeplejersken v. Janne Weis, Neonatal afd,

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus HOTKOK Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus Et tværfagligt kursus tilrettelagt af obstetrisk og anæstesiologisk afdeling samt Dansk Institut for Medicinsk Simulation ved jordemoder Henriette

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Referat fra FS 27 general forsamling

Referat fra FS 27 general forsamling Referat fra FS 27 general forsamling Fagligt Selskab for Infektionsmedicinske Sygeplejersker Afholder generalforsamling 6. november 2014 klokken 16.00-16.45 Dansk Sygepleje Råd, Sankt Annæ Plads 30, 1250

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital

Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital Koncept Behov/krav Mål program teknik/dukke Ledelse Manpower

Læs mere

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Rejsebeskrivelse 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Jeg har længe drømt om at bruge sygeplejeuddannelsen i udlandet, det var blandt andet også derfor jeg valgte uddannelsen i sin tid. Dette både for at

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Brugerrådsmøde d. 31. oktober 2016 Etiske refleksioner i et sengeafsnit Brugerrådet i 2017 www.regionmidtjylland.dk Program Velkomst v/ Ida og medformand Stig Hansen Etiske refleksioner i et sengeafsnit

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Fashionmodel hvordan? -en guide til dig fra Fotograf, Modelbureau og Model

Fashionmodel hvordan? -en guide til dig fra Fotograf, Modelbureau og Model Fashionmodel hvordan? -en guide til dig fra Fotograf, Modelbureau og Model I samarbejde med Modelportalen, udarbejdet af: Signe Mørkeberg Sjøstrøm, Sarah Maria Hyatt, Marina Overgaard Ohm FØLG DIN MAVEFORNEMMELSE

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

MYTER OG FORDOMME FACTS fra spæd til teenager (FORSIDE BILLED)

MYTER OG FORDOMME FACTS fra spæd til teenager (FORSIDE BILLED) Fagligt Selskab for Børnesygeplejersker afholder LANDSKURSUS den 6. og 7 april 2011. MYTER OG FORDOMME FACTS fra spæd til teenager (FORSIDE BILLED) SIDE 2 Landskursus 2011 Onsdag den 6. april og torsdag

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Velkommen til Neonatalafdelingen Pædiatrisk Afdeling P3

Velkommen til Neonatalafdelingen Pædiatrisk Afdeling P3 Pædiatrisk Afdeling Velkommen til Neonatalafdelingen Pædiatrisk Afdeling P3 Forældreinformation www.koldingsygehus.dk Neonatalafdelingen, P3 Kolding Sygehus Skovvangen 2-8 6000 Kolding Tlf.nr.: P31 7636

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2 Beliggende på plan 8 Til patienter og pårørende Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling I denne pjece er der oplysninger, som kan have betydning for dig og dine

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Rapport fra Færøerne 2004. Camilla Andersen, febr. 02 B

Rapport fra Færøerne 2004. Camilla Andersen, febr. 02 B KLINISK UDDANNELSE PÅ LANDSSJUKRAHUSID I THORSHAVN PÅ FÆRØERNE MAJ-JUNI 2004 Forventninger til opholdet I forbindelse med min special praktik havde jeg ønsket at komme til et andet land, for at se hvorledes

Læs mere

Vision: at påvirke den sygeplejefaglige udvikling med udgangspunkt i patientens perspektiv.

Vision: at påvirke den sygeplejefaglige udvikling med udgangspunkt i patientens perspektiv. Referat fra Generalforsamling Fagligt Selskab for udviklingssygeplejersker og kliniske oversygeplejersker Den 29. september 2009 på Helnan Marselis Hotel, Århus. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? STØTTET AF TILMELD DIG TIL COOL CAMP 2016 - EN CAMP FOR SØSKENDE TIL KRÆFTRAMTE Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? Cool Camp er en camp for 20 søskende til kræftramte

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. Neonatalafsnittet (08-3) er et

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle

Læs mere

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus

Læs mere

Malerejse Færøerne. 26. juni 2. juli. Kære kunstinteresserede - kære venner

Malerejse Færøerne. 26. juni 2. juli. Kære kunstinteresserede - kære venner Malerejse Færøerne 2011 26. juni 2. juli Kære kunstinteresserede - kære venner Så er det nu du skal tage en hurtig beslutning, hvis du vil med til Færøerne. Vi gentager nemlig sidste års succes og arrangerer

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Se på mig jeg taler til dig

Se på mig jeg taler til dig TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Læring og mestring i forskningsprojektet Kompetenceudvikling og samarbejde mellem erfaren patient / bruger og fagperson Implementering i organisationen

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

DANSK SYGEPLEJESELSKAB

DANSK SYGEPLEJESELSKAB DANSK SYGEPLEJESELSKAB STRATEGI 2020 www.dasys.dk dasys@dasys.dk 1 FORORD DASYS strategi består af seks strategiske visioner med tilhørende indsatsområder. De seks visioner er: En faglig vision, en organisatorisk

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere