1.0 Indledning (51/2068; 76/2048; 100/2077)... 3

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning (51/2068; 76/2048; 100/2077) Problemstillinger (51/2068; 76/2048; 100/2077) Problemformulering (51/2068; 76/2048; 100/2077) Læsevejledning (51/2068; 76/2048; 100/2077) Teoretiske abstraktioner over chanceulighed (51/2068; 76/2048; 100/2077) Tilslutning til uddannelse i historisk perspektiv (51/2068; 76/2048; 100/2077) Begrebsafklaring (51/2068; 76/2048; 100/2077) Chanceulighed (51/2068; 76/2048; 100/2077) Habitusbegrebet (51/2068; 76/2048; 100/2077) Kapitalformer (51/2068; 76/2048; 100/2077) Det sociale rum og felt (51/2068; 76/2048; 100/2077) Symbolsk vold (51/2068; 76/2048; 100/2077) Social reproduktion (51/2068; 76/2048; 100/2077) Selvet som refleksivt projekt (51/2068; 76/2048; 100/2077) Hypotesedannelse Teoretiske hypoteser (51/2068; 76/2048; 100/2077) Operationalisering (51/2068; 76/2048; 100/2077) Positioner i samfundet og herunder privilegerede familier (51/2068; 76/2048; 100/2077) Kulturel kapital (51/2068; 76/2048; 100/2077) Empiriske hypoteser (51/2068; 76/2048; 100/2077) Analyse af det empiriske datamateriale Datapræsentation (51/2068; 76/2048; 100/2077) Variabelpræsentation (51/2068; 76/2048; 100/2077) Statistisk teori Normalfordelingen (51/2068; 76/2048; 100/2077) Den centrale grænseværdisætning (51/2068; 76/2048; 100/2077) Standardisering (51/2068; 76/2048; 100/2077) Hypotesetest (51/2068; 76/2048; 100/2077) Z-test (51/2068; 76/2048; 100/2077)

2 testen (51/2068; 76/2048; 100/2077) Celletest (51/2068; 76/2048; 100/2077) Konfidensintervaller (51/2068; 76/2048; 100/2077) Repræsentativitetsanalyse (51/2068; 76/2048; 100/2077) Repræsentativitet på køn (51/2068; 76/2048; 100/2077) Repræsentativitet på alder (51/2068; 76/2048; 100/2077) Delkonklusion på repræsentativitetsanalysen (51/2068; 76/2048; 100/2077) Test af de empiriske hypoteser (51/2068; 76/2048; 100/2077) Hypotese 1: Efterkommere af de øvre socialgrupper har chancemæssige fortrin (51/2068; 76/2048; 100/2077) Delkonklusion på hypotese 1 (51/2068; 76/2048; 100/2077) Hypotese 2: Efterkommere af fædre med gymnasial baggrund har uddannelsesmæssige fortrin (51/2068; 76/2048; 100/2077) Delkonklusion på hypotese 2 (51/2068; 76/2048; 100/2077) Samlet konklusion på den empiriske analyse (51/2068; 76/2048; 100/2077) Diskussion af årsagssammenhænge bag chanceulighed (51/2068; 76/2048; 100/2077) Konsekvenser ved manglende repræsentativitet (51/2068; 76/2048; 100/2077) Diskussion af hypotese 1 (51/2068; 76/2048; 100/2077) Diskussion af hypotese 2 (51/2068; 76/2048; 100/2077) Konklusion (51/2068; 76/2048; 100/2077) Perspektivering (51/2068; 76/2048; 100/2077) Litteraturliste (51/2068; 76/2048; 100/2077) Bilag (51/2068; 76/2048; 100/2077) Bilag 1: Datamateriale fra Danmarks Statistik uden ændringer: Bilag 2: Oprindelig aldersvariabel i stikprøven Bilag 3: Oprindelig variabel for IP s socialgruppe: Bilag 4: Oprindelig variabel for faderens socialgruppe: Bilag 5: Oprindelig variabel for IP s uddannelsesniveau: Bilag 6: Oprindelig variabel for faderens skoleuddannelse:

3 1.0 Indledning Er det intelligens eller social oprindelse, der afgør succes i livet? Så kort kunne man formulere spørgsmålet, der er drivkraften i vores undersøgelse. Vi kunne også inddrage Danmarkshistorien ud fra et sociologisk perspektiv, idet udbygningen af velfærdsstaten havde som en af dens primære formål at øge den sociale mobilitet og skabe en mere ligelig fordeling af livschancerne (Munk 2001: 3). Der er ingen tvivl om, at 1900-tallets Danmark, hvori ca. 1 % af befolkningen havde en studentereksamen, ikke er til at sammenligne i progressivitet med det 21. århundredes Danmark, hvori omkring 30 % af en ungdomsårgang i dag har en studentereksamen, hvad angår adgangen til kulturel kapital (Hansen 2003: 34). Men hvor langt rækker denne forandring? Omfatter den alle socialgrupper? Det bliver interessant at se nærmere på hvilken sammenhæng, der findes mellem individers tilknytning til familiesocialgrupper og deres destinationsgruppe, set i lyset af forandring eller reproduktionsperspektiver. Dog skal det pointeres, at vores statistiske variabler og teoretiske begreber er fokuseret mere på chanceulighed set i lyset af den intergenerationelle mobilitet, og ikke velfærdsstaten og uddannelsessystemet i bred forstand, der dog vil inddrages i perspektiveringsafsnittet. Nærværende opgave er blevet til som en kombination af teoretisk sociologi og empirisk sociologi, der kombinerer statistiske analyser på variable og teoretiske analyser med afsæt i Bourdieus teori og med inddragelse af Giddens perspektiv. Vi har gjort brug af statistiske redskaber og tests og underbygget med sociologisk teori i søgningen efter kausale sammenhænge, således at teorien underbygger statistikken og hjælper til med at løfte bevisbyrden, som statistikken ikke magter alene. Hensigten har været at levere et ydmygt men sammenhængende bidrag, der forener empirisk og teoretisk sociologi og belyse hvorvidt chanceuligheden trives og i givet fald i hvilket omfang. 1.1 Problemstillinger Givet den kort opridsede ovenstående udvikling i det danske samfund, kan man spørge hvilke tendenser, der gør sig gældende i nyere tid? Vi vil se nærmere på, om mønstre af chanceuligheder overskygger individers muligheder, eller om chancerne er ligeligt fordelte. Intergenerationel mobilitet er særligt interessant at undersøge som et socialt fænomen, i lyset af ovenstående, da det siger noget om styrken eller svagheden af sammenhængen mellem forældre og egen social position, som kan operationaliseres til uddannelse eller job. Desuden rummer det 3

4 beskrivelse af fænomener som forandring, reproduktion og social mobilitet (Munk 2001: 1). Vi ønsker at se på, om individer har evne til at forandre eget livsforløb, eller om de i mangel på samme reproducerer allerede eksisterende mønstre. Vi ønsker særligt at se på, hvordan Bourdieus og Giddens teori kan øge forståelsen af denne sammenhæng i en dansk kontekst, samt hvilken udvikling, der er sket i forhold til at følge i faderens fodspor. 1.2 Problemformulering Ovenstående betragtninger har ført os til følgende problemformulering: Hvilken sammenhæng er der mellem forældres og efterkommeres uddannelse og position på arbejdsmarkedet? 1.3 Læsevejledning I den følgende læsevejledning vil vi kort præsentere og introducere vores opgaves opbygning og struktur. I opgaven arbejder vi ud fra de tre taksonomiske niveauer; redegørelse, analyse og diskussion. Vi vil først præsentere vores teoriafsnit. I teoriafsnittet vil vi først redegøre historisk for tilslutningen til den danske gymnasieskole, hvorefter vi vil redegøre for centrale begreber i Bourdieus teoriapparatur og tilmed inddrage Giddens sociologiske perspektiv. Denne redegørelse står ikke blot centralt i udformningen af de teoretiske hypoteser, men den kommer også til at spille en central rolle i det senere diskussionsafsnit. På baggrund af vores teoretiske redegørelse og overvejelser vil vi introducere vores teoretiske hypoteser. Dernæst vil vi præsentere vores operationalisering, der er selve grundstammen i vores opgave, eftersom den skaber fundamentet for at gøre de teoretiske hypoteser til målbare empiriske hypoteser. I selve analysen vil vi først redegøre for centrale statistiske begreber. Med udgangspunkt i denne redegørelse vil vi analysere og bearbejde vores empiri med særligt henblik på at teste, om der er nogle statistiske sammenhænge, der kan belyse vores problemstilling. Herefter vil vi integrere den sociologiske teori og de empiriske resultater fra statistikken i en diskussion. Diskussionen vil tage afsæt i stikprøvens manglende repræsentativitet og de empiriske resultater kombineret med teoretiske refleksioner. Afslutningsvis vil vi opsummere opgavens hovedpointer i en konklusion og allersidst afrunde med at påpege mulige viderebygninger i en perspektivering. 4

5 2.0 Teoretiske abstraktioner over chanceulighed I det følgende afsnit vil vi først redegøre for tilslutning til det danske uddannelsessystem i historisk perspektiv med særligt henblik på den danske gymnasieskole. Derefter vil vi redegøre for nogle af Bourdieus centrale begreber, såsom det sociale rum, habitus, kapitalformerne, felt, symbolsk vold og reproduktion som vi anvender. Tilmed vil vi kort redegøre for Giddens teori omkring selvet som et refleksivt projekt. Disse begreber kommer til at stå centralt i den senere diskussion af reproduktionsmønstre og forandringstendenser, der gør sig gældende i det danske samfund. 2.1 Tilslutning til uddannelse i historisk perspektiv Uddannelsessystemet har betydning for vores opgave, eftersom det er medvirkende til at reproducere sociale dominansrelationer (Esmark 2006: 71). Det danske samfund har historisk set oplevet nedgange og opgange i uddannelsessøgningen. I 1800-tallet var der ikke den store bevægelse i tilslutningen til højere uddannelse 1, og den var faktisk mindre end i 1700-tallet. Dermed er det vigtigt at pointere, at der ikke har været et konstant stigende uddannelsesniveau i Danmark (Hansen 2003: 34). I 1870 var det knap 1 % af en ungdomsårgang, der fik en almen studentereksamen. Dette tal steg ikke synderligt i løbet af første halvdel af det 20. århundrede, og i 1940 var det omkring 3 % af en ungdomsårgang, der opnåede en almen studentereksamen. I løbet af de næste tyve år blev dette tal mere end fordoblet, og i 1960 var det 7 % af en ungdomsårgang, der fik en almen studentereksamen (ibid: 34). Det faktum, at det kun er mellem 3 % og 7 %, der opnår en studentereksamen i 1940 og 1960, vidner om, at opnåelsen af en almen studentereksamen før 1960 var en forholdsvis eksklusiv opnåelse, der i høj grad kun tilfaldt særligt privilegerede unge. I levekårsundersøgelsen fra 2000 har en stor del af vores IP ers 2 fædre været unge i 1940 erne til 1960 erne 3. Såfremt disse fædre har taget en studentereksamen, må det derfor formodes at de har været i besiddelse af en stor mængde af kulturel kapital. Efter 1960 sker der en voldsom uddannelsesekspansion i takt med det økonomiske opsving og efterfølgende højkonjunktur. I 1980 fik hele 18 % af en ungdomsårgang en almen 1 Ved højere uddannelse forstås København Universitet, som på det tidspunkt var landets eneste universitet (Hansen 2003:34). 2 Vi vil konsekvent bruge IP i stedet for interviewperson gennem opgaven. 3 Dette er udledt på baggrund af det faktum, at næsten 40 % af IP erne er år. De er altså født i årene mellem 1950 og 1970, og på baggrund af dette kan vi sige, at fædrene har været unge i 1940 erne til 1960 erne. 5

6 studentereksamen 4 og dette steg til knap 29 % i Samtidig blev uddannelse i denne periode set som en nøgle investering i bestræbelserne på at skabe et solidt økonomisk fundament, der kunne skabe forudsætninger for endnu mere vækst (Brown et al. 1997: 4) Det danske samfund har i de seneste fyrre år været præget af mere og mere uddannelse, og samtidig er fokus på uddannelse i høj grad blevet intensiveret (Hansen 2003: 33). Ud fra ovenstående kan vi således se, at opnåelsen af en studentereksamen tidligere var forbeholdt en lille privilegeret skare, der var i besiddelse af en stor mængde kulturel kapital. Dette faktum ligger til grund for vores antagelse om, at de af IP ernes fædre, der har en gymnasial baggrund, er i besiddelse af en stor mængde kulturel kapital. I løbet af 1960 erne er der sket en uddannelsesekspansion, som har resulteret i, at flere og flere har fået muligheden for at opnå en studentereksamen, som baner vej imod en højere uddannelse. Denne udvikling førte sammen med udviklingen af velfærdsstaten til, at der opstod en fornyet forhåbning om, at dette ville medføre større lighed i chancen om at opnå en ønsket position i samfundet og i uddannelsessystemet uagtet ens sociale baggrund. I denne opgave vil vi undersøge, hvorvidt denne chanceulighed er blevet formindsket, og hvilke sammenhænge der er mellem forældres og efterkommeres uddannelse og position på arbejdsmarkedet. I det følgende vil vi gøre rede for de teorier og begreber, som kommer til at spille en rolle i en diskussion af denne problemstilling. 2.2 Begrebsafklaring I det følgende vil vi præsentere en række begreber der har særlig relevans for opgaven og definere måden vi anvender dem på Chanceulighed Vi har i vores opgave konsekvent fravalgt at bruge social arv af flere grunde. For det første er begrebet upræcist og flertydigt, da det sammenblander sociale problemer med chanceulighed og intergenerationel mobilitet. For det andet sætter det ensidigt fokus på forældres personlige problemer, og fjerner fokus fra strukturelle eller samfundsbetingede ulige chancer. For det tredje er det et fravalg, som SFI ligeledes foretager idet social arv slet ikke bruges. Vi har i stedet valgt at bruge begrebet chanceulighed, da det sætter fokus på strukturelt betingede uligheder fremfor antagelser om kausale virkninger af forældreproblemer for det senere livsforløb. Herudover mener vi, at begrebet rummer mulighed for at omfatte forskellige domæner af livet eller 4 Det skal bemærkes, at den almene studentereksamen ikke inkluderer højere forberedelseseksamen, de erhvervsgymnasiale uddannelser og studenterkurser (Hansen 2003: 34). 6

7 stier der er større eller mindre chancer/risici for at blive ført ind på eller at betræde. Desuden mener vi også, at chanceulighed kan bruges mindre determinerende og mere neutralt for både positive og negative sammenhænge. Begrebet rummer mindre kausalitet og antyder mere en forklaring af risikofaktorer end social arv, der bruges mere determinerende. (SFI- Socialt Udsatte Børn, 2007). I vores bestræbelser på at teoretisere over chanceulighed i det danske samfund, vil vi i det nedenstående redegøre for en række begreber fra Bourdieus begrebsapparatur samt Giddens teori om selvet som et refleksivt projekt Habitusbegrebet Eftersom vi ønsker at se nærmere på sammenhængen mellem IP ernes sociale oprindelse og deres senere destination i livet, er det indlysende at introducere Bourdieus habitusbegreb. Habitus er i denne kontekst både et centralt og relevant begreb. Habitus er et sammenhængende udtryk for de forskellige livsstile, de forskellige agenter besidder, der gør, at hver får deres egen placering i det sociale rum. En direktørs spisevane og måden han spiser på eller sportsgrene og måden, han dyrker dem på, sammenlignet med en ufaglært og dennes tilsvarende vaner er eksempler på dette. Habitus er afgørende for agenternes realitetssans, således at agenterne skaber balance mellem subjektive forventninger og objektive muligheder i deres valg og fravalg i livet. Dette er særligt relevant for os, i det vi netop ser på muligheder, begrænsninger og sammenhænge mellem forældre og efterkommere, hvad angår uddannelsesmuligheder og senere position arbejdsmarkedet. På den ene side vil agenternes habitus, i form af deres særegne opfattelsesmåder, tænke- og handlemønstre determinere de valg, de tager i uddannelseshenseender og den indflydelse, det får på deres senere arbejdsliv (Bourdieu 1997: 24). På den anden side vil disse valg/fravalg forekomme indenfor nogle strukturelle begrænsninger, idet habitus også implicerer at den aktive forståelse agenten besidder af verden forekommer under strukturel tvang (ibid: 23). Som følge af dette bør man, når en søn af en direktør, eller arbejderklassedrengs valg eller fravalg af uddannelse skal erkendes, tage højde for dennes habitus, der ifølge Bourdieu skaber mere eller mindre fuldkommen overensstemmelse mellem de objektive muligheder, der står ham til rådighed og de mål pågældende betragter som realistiske og ønskværdige. Hermed menes der ikke at alt dette foregår ifølge bevidste mentale processer, tværtimod så virker den sociale verden indlysende på hver enkelt agent. Verdensopfattelsen virker naturlig og balancen mellem de sociale og mentale strukturer skabes automatisk hos både sønnen af direktøren og arbejderdrengen. Derfor forekommer 7

8 deres forskellige valg indlysende for dem selv, mens andres valg forekommer dem underlige. Ifølge Bourdieu er det dette faktum, som gør deres egen situation vanskelig at gennemskue og endnu vanskeligere at lave om på. De privilegerede familiers sociale forrang er dermed ikke direkte resultat af bevidste valg, men derimod er de også underlagt dominansen af en struktur, der har rødder i komplekse faktorer (ibid: 56) Kapitalformer I det følgende vil vi introducere Bourdieus kapitalbegreb med særligt henblik på den kulturelle og økonomiske kapital. Bourdieus udvidede kapitalbegreb er skabt med inspiration fra Marx kapitalbegreb 5. I modsætning til Marx skelner Bourdieu mellem forskellige former for kapital. Der er den materielle form, der primært kommer til udtryk ved den økonomiske kapital, og der er den immaterielle form, der især kommer til udtryk ved den kulturelle kapital 6 (ibid: 4). Bourdieus projekt med at indføre kapitalbegrebet er en stræben efter at forstå de ressourcer, som individer trækker på i det sociale rum. I forlængelse heraf er det vigtigt at pointere, at det ikke er kapitalen som en ressource, der er mest central for os, men derimod hvilken position i det sociale rum, den giver. I det sociale rum er den kulturelle og økonomiske kapital to grundlæggende dimensioner, og de er i høj grad medvirkende til, at den sociale struktur opretholdes og reproduceres (Bourdieu 1994: 37). Den økonomiske kapital kan betragtes som individets adgang til penge og materielle goder (Bourdieu 1986: 243). Den økonomiske kapital står centralt i forhold til vores opgave, eftersom den i høj grad er et udtryk for ens positionering og placering i samfundet og i det sociale rum. Den kulturelle kapital vil komme til at stå meget centralt igennem store dele af opgaven. Den kulturelle kapital kan eksistere i tre tilstande 7. I vores opgave er det især den institutionaliserede 5 Bourdieus kapitalbegreb er skabt i overensstemmelse med Marx bredt defineret som akkumuleret, menneskeligt arbejde, der har potentiale til at skabe og producere profit. Arbejdet skal forstås over tid, og kan enten fremkomme i en materiel form eller i en kropsliggjort form (Svendsen 2000: 3). I forhold til vores opgave skal denne profit forstås som opnåelse af en bestemt position i samfundet. Bourdieus kapitalbegreb. 6 Derudover er den sociale og symbolske kapital også immaterielle kapitalformer, de vil dog ikke blive berørt i denne opgave (Svendsen 2000:4) 7 Den første tilstand er den objektiverede tilstand af kulturel kapital, hvilken består af kulturelle goder i form af billeder, bøger, instrumenter etc. Den anden tilstand er den institutionaliserede tilstand af kulturel kapital, som primært består af uddannelsesmæssige udmærkelser og kvalifikationer som eksempelvis en akademisk titel eller et eksamensbevis. Den sidste tilstand er den kropsliggjorte tilstand af kulturel kapital, der kommer til udtryk ved varige dispositioner hos det enkelte individ i form af ens habitus (jf. afsnit 2.2.1) (Svendsen 2000: 5; Bourdieu 1986: 243). 8

9 tilstand af kulturel kapital, der står centralt. Den kan måles kvantitativt ved at se individernes uddannelsesniveau. Ligesom den økonomiske kapital er den institutionaliserede tilstand af kulturelle kapital afgørende for ens position og placering i det sociale rum. Ifølge Bourdieu giver et højt uddannelsesniveau tilmed en form for adelstitel, der er forbundet med en aura af prestige og samtidig fører det til toppen af den sociale rangorden (Bourdieu 1986: 40) Det sociale rum og felt I forhold til chanceulighed er det vigtigt at introducere begrebet det sociale rum. Det er et vigtigt begreb, eftersom det siger noget om, hvordan de forskellige kapitalformer, vi har redegjort for, fordeler sig og som konsekvens af dette, hvilke forskellige positioner agenterne indtager i samfundet. De sociale agenter indtager alle en position i forhold til hinanden i samfundet, som kaldes det sociale rum. Positionerne defineres i forhold til hinanden og ifølge typen af den relation, de indgår med hinanden; de kan være tætte eller fjerne, over eller under eller mellem hinanden (Bourdieu 1997: 21). Det samfundsmæssige rum af sociale positioner er en konsekvens af differentieringen i moderne samfund, der forekommer på basis af to principper: Det første er den totale mængde af kapital, som agenterne besidder det udtrykker den vertikale dimension. Det andet er fordelingen mellem økonomisk og kulturel kapital, som udtrykker den horisontale dimension. Den vertikale sondrer mellem dem med stor samlet kapitalbesiddelse og dem med samlet set lille kapital. Den horisontale dimension sondrer derimod mellem dem, der enten har mest økonomisk kapital eller størst kulturel kapital. Ser man på det sociale rum fra den vertikale dimension, altså samlet kapitalvolumen, finder man direktører og professorer højt placeret, mens man i bundplaceringen finder ufaglærte. Hvis man derimod kigger fra den horisontale dimension, altså den relative andel af den ene kapitalform frem for den anden, ser man lærerne med høj kulturel kapital og lav økonomisk kapital stå stærkt modsat erhvervslederne, der har den omvendte fordelingsform, altså med mest økonomisk kapital (ibid: 22). I forlængelse af det sociale rum er feltbegrebet i Bourdieus optik ikke kun udtryk for opdeling og adskillelse af felter, som det akademiske fra det økonomiske, men det er også fortællende om hvilken kapitalform, der gør sig gældende og er mest markant i det enkelte felt (ibid: 56ff). Den økonomiske kapital er selvsagt herskende i det økonomiske felt, mens den kulturelle kapital er dominerende i det akademiske. Felterne har forskellige regelsæt, værdier og interesser. Fælles kendetegn for alle felter er, at der foregår kampe hvori agenter tørner sammen med forskellige 9

10 midler og forskellige mål afhængig af deres position på feltets magtstruktur. Forsvarerne af feltet er de etablerede, mens udfordrerne er de nytilkomne. Udfaldet af disse kampe, der kæmpes ifølge særlige regler for hvert felt, bestemmer om der sker reproduktion eller forandring (ibid: 54ff) Symbolsk vold I bestræbelserne på at forklare chanceuligheden i det danske samfund er det desuden nærliggende at introducere Bourdieus begreb om symbolsk vold. For at få en forståelse af den symbolske vold, er det vigtigt først at anskue den symbolske magt. Staten er et eksempel på den ultimative symbolske magt, eftersom den har monopol på at udnævne og tildele titler for socialt anerkendte kvalifikationer (Bourdieu 1994: 65). Den symbolske magt er de dominerende gruppers magt til at opretholde og fastholde en konsensus om den sociale verdens mening. Den symbolske vold er en form for vold, der ikke genkendes som vold og magtudøvelse (Järvinen 2007:357). Ifølge Bourdieu fungerer samfundet og især uddannelsessystemet i kraft af den symbolske vold. Den symbolske vold sikrer en effektiv sortering i uddannelsessystemet, og skolen fungerer tilmed som en skjult selektionsmaskine, der i høj grad vælger de agenter, der allerede besidder en stor mængde af kulturel kapital, og fravælger de agenter, der ikke besidder en stor mængde af kulturel kapital. Det er samtidig vigtigt at pointere, at de agenter, der udøver denne mekanisme ikke vedkender sig den, og de dominerede ser den ikke (Bourdieu 1994: 39). I uddannelsessystemet er det den dominerende og privilegerede klasses kultur og normer, der gør sig gældende og derfor ikke universelle naturlige principper. Derfor er de agenter, der fra barnsben har lært at færdes i de dominerendes kultur allerede fortrolige med kulturen indenfor skolesystemer, og dette medvirker til, at de har meget store fordele i forhold til at få succes i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet (Esmark 2006: 80f). Dermed bliver magtudøvelsen ikke direkte opfattet som tvang, men bliver i stedet accepteret uden nogen dybere refleksion. Det forekommer på grund af, at dominansforholdene virker naturlige, og de er samtidig internaliseret hos alle parter. (Järvinen 2007: 357). Tilmed bliver den nærmest usynlige tvang en medvirkende faktor til at legitimere den ulige fordeling af magt og privilegier i samfundet (Esmark 2006: 81) Social reproduktion Eftersom alle vores introducerede begreber i et eller andet henseende kan knyttes til social reproduktion, som tilmed er et centralt tema i vores opgave, bliver vi nødt til at afklare og præcisere den sociale reproduktion som begreb. 10

11 Den sociale reproduktion opstår og bliver til virkelighed gennem et sammenspil mellem uddannelsessystemet, familien og staten. De privilegerede familier bidrager i høj grad til den sociale reproduktion. Dette gøres først og fremmest ved, at de privilegerede familier investerer i deres børns uddannelse i form af hjælpemidler og økonomisk tilskud. De privilegerede familier understøtter børnene ved at berige dem intellektuelt og opmuntrer dem til at lære. Samtidig skal børn af de privilegerede familier sjældent arbejde under uddannelsesforløbet. Desuden legemliggør børnene sig gennem opvæksten en habitus, der giver dem markante fortrin i uddannelsessystemet. På grund af denne indlejrede habitus har de nemmere ved at begå sig i et akademisk miljø, da det er naturligt for dem (Bourdieu 1994: 37; Esmark 2006: 74) Uddannelsessystemet spiller også en central rolle i den sociale reproduktion. Skolen kommer til, imod dens intention, at favorisere børn af de privilegerede familier, eftersom de er bekendte og fortrolige med den herskende kultur i skolen. Samtidig udøver skolesystemet en skjult mekanisme i form af symbolsk vold. Dette medfører, at det er de privilegerede og dominerende familiers normer og kultur, der er styrende i uddannelsessystemet, og dermed sikrer skolesystemet, at der forekommer en reproduktion af de privilegerede familier (Esmark 2006:74). Staten spiller tilmed en essentiel rolle i den sociale reproduktion, eftersom den er fundamentet for den sociale reproduktions eksistens. Det er staten, der sikrer og opretholder den sociale reproduktion ved at legitimere den. Dette gøres ved, at det er staten, der definerer, opdeler og tildeler eksamensbeviser og diplomer, og på den måde blåstempler den sociale reproduktion. Det er dermed sammenspillet mellem disse tre institutioner, der er medvirkende til at skabe og opretholde den sociale reproduktion Selvet som refleksivt projekt Selvom Bourdieu vil være omdrejningspunktet i opgaven, er det vigtigt at inddrage et andet sociologisk perspektiv, som opfanger nuancer i en mangesidig social virkelighed. En opgave, der alene har fokus på reproduktion eller kun vægter forandring, vil være problematisk, da fokuseringen vil være for ensidig og ikke kunne indkredse flere samtidige tendenser (Larsen 2000: 34). Derfor har vi valgt at inddrage Anthony Giddens sociologiske teori med henblik på selvet som refleksivt projekt, for både at kunne rumme fænomenet reproduktion og forandring i vores undersøgelse. Den helt centrale forskel mellem det præmoderne samfund og det moderne samfund er, at selvet er blevet et refleksivt projekt (Giddens 1996:46). I de præ-moderne samfund var slægtskab, køn, social status, uddannelse og identitet i meget høj grad fastlagt fra fødslen. Selvet var i udpræget grad 11

12 underlagt ydre strukturer og traditioner i livsforløbet. Dette kom blandt andet til udtryk ved, at hvis ens familie var rodfæstet i arbejderklassen, indgik det ikke i ens overvejelser, at man selv kunne blive andet end arbejder (Kaspersen i Andersen & Kaspersen 2007: 436). I overgangen fra det traditionsbundne præmoderne samfund til det refleksive moderne samfund er der sket et brud med mange af de traditionelle forestilling. I modsætning til det præ-moderne samfund er selvet i det moderne samfund præget af en meget stor grad af refleksivitet, og selvet er ikke længere underlagt traditionelle bånd og strukturer. Selvet bliver en kyndig aktør, der bliver ansvarlig for sit eget liv. Livet leves ikke længere efter en fastlagt skabelon, men derimod er ens livsførelse og livsforløb selvets eget ansvar. Derfor bliver selvet nødsaget til hele tiden at reflektere over sine egne valg, beslutninger og eksistens (Giddens 1996: 46). I det kommende afsnit vil vi behandle de teoretiske hypoteser og i forhold til disse operationaliseringen, denne er derfor brobyggeren mellem vores teoretiske- og empiriske hypoteser. 3.0 Hypotesedannelse 3.1 Teoretiske hypoteser 1. I det danske samfund er der en tendens til, at der forekommer en intergenerationel reproduktion af de privilegerede familiers positioner i samfundet. 2. I det danske samfund er der en tendens til, at der forekommer en intergenerationel videreførelse og reproduktion af den kulturelle kapital. 3.2 Operationalisering Det er vigtigt at sikre overensstemmelse mellem den teori, som vi har præsenteret og redegjort for, og den empiri, som vil blive behandlet i opgaven. Hvis teoretiske begreber ikke harmonerer med empiriske variabler, kan der opstå validitetsproblemer, og dermed tvivl om, hvorvidt vi måler det, vi ønsker at måle på basis af vores teoretiske hypoteser. Operationaliseringen er derfor brobyggeren mellem vores teoretiske og empiriske hypoteser, endvidere en forudsætning for en efterfølgende velfunderet empirisk analyse. Derfor vil vi i det følgende operationalisere følgende centrale begreber i vores teoretiske hypoteser: positioner i samfundet, privilegerede grupper og kulturel kapital. Efter operationaliseringen vil vores abstrakte begreber fremstå som transformeret til et håndgribeligt niveau. Dette vil overskueliggøre vores centrale begrebsapparatur og gøre det empirisk målbart. 12

13 Vi er opmærksomme på, at operationaliseringer aldrig er fuldstændig fyldestgørende, og at de altid vil efterlade mulighed for fortolkninger og kritik. Men som et redskab er det uundværligt for at måle og for at bygge bro mellem teori og empiri (Olsen 2005: 177). I den følgende operationalisering af privilegerede familiers positioner i samfundet vil vi først operationalisere positioner i samfundet, hvorefter vi vil operationalisere privilegerede familier. Dette valg i form af en opdelende adskillelse har vi truffet for overskuelighedens og læservenlighedens skyld Positioner i samfundet og herunder privilegerede familier Vi vil i vores opgave konsekvent bruge betegnelsen socialgrupper og ikke klasser. Vi mener, at klasser ikke længere har en tiltrækkende effekt i folks identifikationsmåder. Klassebegrebet er efterhånden stigmatiseret og erstattet af andre begreber. Politikeres, mediers og socialvidenskabens stigende forsøg på afvænning af folk har gjort, at folk ikke finder værdighed eller status i tilknytning til en bestemt klasse (Larsen 2000: 34). Dette var den principielle årsag. Hvad angår den operationelle begrundelse hviler den på følgende argumentation: En dansk socialgruppeinddeling blev første gang introduceret i midten af 1950 erne af Karre Svalastoga, der hovedsageligt beskæftigede sig med befolkningens opfattelse af hvor meget prestige, der er knyttet til de forskellige stillinger i samfundet (Hansen 1984: 48). Denne prestige, der knytter sig til bestemte stillinger, er den såkaldte erhvervsprestige, der er en af de vigtigste målestokke for social status og position i samfundet. Tilmed er det stillinger, der forudsætter et højt uddannelsesniveau eller meget magt, der i vid udstrækning nyder størst mulig prestige (Hansen & Andersen 2009: 56). Det er med inspiration fra Svalastoga, at SFI 8 udarbejder deres socialgruppeinddeling, der får sin endelige form i forbindelse med levekårsundersøgelsen i Det gennemgående kriterium i SFIinddelingen af socialgrupper er, at inddelingen er graden af kontrol over eget og andres arbejde. Dermed siddestilles det at have kontrol, opnået gennem ejendomsret til produktionsmidlerne, gennem underordnede og gennem langvarig akademisk uddannelse. Hermed bliver disse tre kriterier afgørende for ens indplacering i socialgrupperne (Hansen 1984: 48f). I det følgende vil vi operationalisere begrebet positioner i samfundet med henblik på, at det kan bruges som målbar empirisk variabel. Begrebet positioner i samfundet transformeres til entiteten 8 Socialforskningsinstituttet (SFI) som i dag kaldes Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 13

14 socialgrupper. Dette valg er truffet, eftersom vi mener, at den giver en præcis og teoretisk velfunderet metode til at kortlægge ens position i samfundet. Vi har valgt at anvende SFIinddelingen, i det dansk forskning har anvendt denne i stor grad og med stor succes (Hansen 2009: 57). Det er vigtigt at pointere, at vi i vores opgave arbejder med to forskellige socialgrupper: Den første socialgruppe er faderens socialgruppe, mens den anden socialgruppe afspejler selve IP s socialgruppe. Faderens position i samfundet operationaliseres til variablen: I hvilken af de følgende beskæftigelser vil de placere deres fars arbejde, mens de var barn dvs. frem til De fyldte 16 år?. Med udgangspunkt i ovenstående spørgsmål og på baggrund af SFI s socialgruppeinddeling har vi inddelt faderens beskæftigelse i én af de fem socialgrupper (Ibid: 58). Inddelingen er foretaget på baggrund af kriterierne, der er i følgende tabel: 14

15 Vi har efterfølgende valgt at indsnævre til tre socialgrupper: Den øvre socialgruppe, som består af socialgruppe 1 og 2, mellem socialgruppe, som består af socialgruppe 3 og 4, og den nedre socialgruppe, som består af socialgruppe 5. IP s socialgruppe er en allerede konstrueret variabel, som ligesom ved faderen består af fem socialgrupper, som vi omkoder til en øvre-, mellem- og nedre socialgruppe. Grunden til at vi indsnævrer socialgrupperne fra fem socialgrupper til en øvre, mellem og nedre socialgruppe er, at vi i opgaven primært er interesseret i fokus på toppen, altså de privilegerede, og billedet af toppen bliver tydeligere via denne indsnævring, fordi kontrasten står mere markant. Desuden får vi hermed for vores formål uvedkommende og irrelevante midt-kategorier væk. Det hensigtsmæssige ved alligevel at bevare én mellem og en bundkategori er, at det giver et sammenligningsgrundlag mellem top og bund. Ydermere vil vi argumentere for, at de privilegerede familier operationaliseres til socialgruppe 1 og 2 på basis af Bourdieus observation om, at den statistiske sandsynlighed for at få en højere uddannelse var langt større, hvis man havde veluddannede eller velhavende forældre, end hvis man ikke havde. Heri ligger det at være privilegeret som begreb. Således er de privilegerede samfundsgrupper dem, som besidder større kapitalvolumen samlet set eller relativt med mere eller mindre vægt på den ene kapitalform, altså den økonomiske eller kulturelle kapital. Som man kan aflæse i vores ovenstående konstruerede tabel, så har socialgrupperne 1 og 2 differentierende kendetegn ved enten at have mellemlang eller lang videregående uddannelse eller minimum 6 underordnede og op som selvstændige i byerhverv eller som godsejere. På den baggrund giver det også god mening, at vi operationaliserer privilegerede grupper til at være socialgruppe 1 og 2, og dermed får vi en harmonisk overgang fra vores teoretiske hypotese om det at være privilegeret til vores empiriske variabel, der måler erhverv. Denne harmoni mellem teori og empiri etableres med afsæt i danskernes opfattelse af prestige, der er knyttet til visse erhvervsparametre, hvilket er uddifferentieret via farens socialgruppe. Den af os vedtagne SFI-inddeling af socialgrupper er bygget på tre afgørende parametre som determinerer indplaceringen, og for de privilegeredes vedkommende er den gældende forudsætning at have ejendomsretten til produktionsmidlerne, gennem underordnede og gennem langvarig akademisk uddannelse (Hansen 1984: 48f). 15

16 3.2.2 Kulturel kapital Vi operationaliserer Bourdieus teoretiske begreb kulturel kapital til det empirisk målbare begreb lang videregående uddannelse. En persons uddannelse angiver denne persons institutionaliserede kulturelle kapital, som er udtryk for blandt andet de uddannelsesmæssige kvalifikationer, i form af en akademisk titel eller en opnået uddannelsesgrad, denne har tilegnet sig. Ens uddannelse kan ligeledes angive ens kropsliggjorte kulturelle kapital, som kommer til udtryk igennem dennes habitus, men i det følgende har vi valgt at fokusere på den kulturelle kapital i dens institutionaliserede form, som er mere konkret og empirisk nem at måle med vores kvantitative fremgangsmåde. Hermed sikrer vi konsistens mellem den teoretiske definition og den operationelle definition, således at validitetskravet om at måle det, vi ønsker at måle, er opfyldt. Ydermere sondrer vi i det følgende for præcisionens skyld mellem faderens kulturelle kapital og IP s kulturelle kapital, eftersom de er bestemt ud fra forskellige uddannelsesparametre og historiske kontekster. Vi operationaliserer faderens kulturelle kapital til variablen: Hvilken skoleuddannelse fik Deres far? 9. Denne variabel omkoder vi fra at se på en række forskellige skoleuddannelser til en indskærpet fokus på, om faderen har gået på gymnasiet eller ikke gået på gymnasiet. Ovenstående variabel vil bruges til at måle faderens kulturelle kapital. Hvis faderens har gået på gymnasiet skal det ses som et udtryk for, at han er i besiddelse af en høj grad af kulturel kapital. Dette skal ses i lyset af den historiske kontekst, hvor det blot var en lille andel af befolkningen, der gik på gymnasiet før uddannelsesekspansionen i 1960 erne (jf. teoriafsnit 2.1). Vi operationaliserer IP s kulturelle kapital til variablen: Man inddeler ofte erhvervsuddannelser i grupper. Hvor vil de sige, at deres hører hjemme? 10 Herefter omkoder vi IP s uddannelsesniveau til 1) ikke lang videregående uddannelse (Ikke-LVU) og 2) lang videregående uddannelse (LVU). Dette valg med en todeling er truffet på baggrund af, at vi i opgaven har valgt at fokusere på chanceulighed med fokus på top, hvori bund alene er med for at styrke sammenligningsgrundlaget. Udgangspunktet er Bourdieus perspektiv, forstået på den måde at vi primært vil fokusere på de privilegerede, der ligger i toppen af det sociale rum, og de ikke-privilegerede, der ligger i bunden. Dette perspektiv på det sociale rum tager afsæt i, at aktørerne er konstitueret via den position, de besætter i det sociale rum, betinget af deres samlede kapitalvolumen. Den position, de besidder i rummet, kan beskrives via deres relative position til andres position og distancen mellem disse. 9 Spørgsmål 188 i spørgeskemaet 10 Spørgsmål 93C i spørgeskemaet 16

17 Strukturen i det sociale rum opstår og fremtræder via de modsætninger, der findes mellem positionerne, i kraft af deres gensidige udelukkelse af hinanden (Bourdieu 1996: 150). Operationaliseringens todeling skal ses i lyset af formålet med opgaven og den ovenstående argumentation. Derfor har vi valgt at sætte skellet mellem de, der har en stor beholdning af kulturel kapital i den institutionaliserede form, og de, der ikke har dette og sikret konsistens mellem teoretisk definition og operationel definition afledt af validitetskravet. På baggrund af ovenstående operationalisering har vi dannet grobund for skabelsen af vores empiriske hypoteser som vi vil gennemgå i næste afsnit. 3.3 Empiriske hypoteser 1. Efterkommere af fædre, der tilhører øvre socialgrupper, placerer sig i højere grad i øvre sociale grupper sammenlignet med andre efterkommere. Far øvre socialgruppe Efterkommer øvre socialgruppe 2. Efterkommere af fædre, der har gået på gymnasiet, opnår i højere grad en længere videregående uddannelse sammenlignet med efterkommere af fædre, der ikke har gået på gymnasiet. Far gymnasium Efterkommer lang videregående uddannelse 17

18 4.0 Analyse af det empiriske datamateriale Først vil vi præsentere vores datamateriale. Dernæst vil vi præsentere vores variable, og efterfølgende vil vi lave en grundig og principiel gennemgang af teorien bag vores statistiske arbejde, som vi til sidst løbende vil anvende under udregningerne. 4.1 Datapræsentation I det følgende vil vi præsentere det datasæt, som vi senere skal bruge i analysen af vores hypoteser. Datasættet er fra den danske levekårsundersøgelse, som er en omfattende undersøgelse af danskernes leveforhold over et kvart århundrede, henholdsvis 1976, 1986 og I denne opgave vil vi dog kun gøre brug af datasættet fra 2000, der består af et tværsnitdata, som bygger på interviews med et repræsentativt udsnit af befolkningen af personerne i datasættet fra 2000, indgik også den oprindelige stikprøve fra Derudover er der blevet suppleret med yderligere personer - hovedsageligt fra de yngre aldersgrupper. Den samlede stikprøve i år 2000 består således af personer i alderen år, hvor der blev opnået interview med af disse, hvilket svarer til en opnåelsesprocent på 66, dvs. ca. 2/3 af stikprøven. Alle de deltagende er udtrukket ved en simpel tilfældig stikprøve og var i 2000 alle mellem 20 og 93 år. Derfor er det fordelagtigt, at vi kan gå induktivt til værks, således at vi kan bruge de oplysninger, vi har fra vores datasæt, til at sige noget generelt om hele populationen. De værktøjer og metoder, der ligger til grund for en sådan generalisering, vil blive gennemgået senere i opgaven efter præsentationen af de variable, som vi skal bruge. I det følgende afsnit vil vi præsentere de variabler, som vi anvender i opgaven. 4.2 Variabelpræsentation De præsenterede variable fremstår alle i deres omkodede form, hvor forstyrrende elementer såsom missing værdier, ved ikke og ikke-besvarede værdier er fjernet. Måden hvorpå variablene er omkodet vil der fremkomme dokumentation for i bilagene. Køn Nedenstående tabel og diagram viser fordelingen af mænd og kvinder i stikprøven. Det ses ud fra tabellen, at kønsfordelingen i stikprøven er fordelt ligeligt, eftersom der kun er 0,2 procentpoint forskel mellem kønnene, hvilket giver sig udslag ved, at der er et lille overtal af kvinder. 18

19 Alder Tabel 1: Kønsfordelingen i stikprøven Diagram 1 Nedenstående fordeling viser aldersfordelingen i stikprøven. Det er vigtigt at pointere, at aldersintervallet går fra 20 år til 93 år. Det ses ud fra tabellen, at der er en overtal af IP er i alderen år. Efter 60 år er antallet af IP er stødt faldende. Tabel 2: Aldersfordelingen i stikprøven IP s socialgruppe: Diagram 2 Variablen IP s socialgruppe er en variabel, der er konstrueret på baggrund SFI`s socialgruppeinddeling, og den indbefatter nedre-, mellem- og øvre socialgruppe. Som det fremgår af nedenstående tabel og diagram, placerer 25 % procent af IP erne sig i nedre socialgruppe, mens hhv. 54,5 % og 20,4 % placerer sig mellem og øvre socialgruppe. 19

20 Tabel 3: Fordelingen af IP s socialgruppe Diagram 3 Faderens socialgruppe Variablen faderens socialgruppe er ligeledes en variabel, der er konstrueret på baggrund af SFI s socialgruppeinddeling. Det ses ud fra fordelingen at den øvre socialgruppe udgør den mindste andel af stikprøven med 15,5 %, mens mellem socialgruppe næsten udgør 2/3 af stikprøven. Den nedre socialgruppe udgør 19,6 % af den samlede stikprøve. Tabel 4: Fordelingen af faderens socialgruppe Diagram 4 IPs uddannelsesniveau Nedenstående tabel og diagram viser fordelingen over IP s uddannelsesniveau. Det ses af nedenstående tabel og diagram, at kategorien Ikke lang videregående uddannelse (Ikke-LVU) er i overtal med 93,26 %, mens kategorien Lang videregående uddannelse (LVU) er på 6,74 %. 20

21 Tabel 5: IP s opnåede uddannelse Diagram 5 Faderens skoleuddannelse Nedenfor ses tabellen og diagrammet over fordeling af IP s faders uddannelse. Vi kan se på figurerne, at fædre med ikke-gymnasial baggrund er markant overrepræsenterede med 92,8 %, mens kategorien fædre med gymnasial baggrund indbefatter 7,2 %. Tabel 6: Faderens skoleuddannelse Diagram Statistisk teori Statistikken, som vi har anvendt i vores opgave, vil i det følgende blive præsenteret. Dermed vil det for læseren bedre give mening, hvilke redskaber vi har brugt, og hvordan vi har gjort det, før vi præsenterer en analyse af stikprøvens repræsentativitet samt den egentlige analyse af de empiriske hypoteser. 21

22 4.3.1 Normalfordelingen Normalfordelingen har en central betydning, idet den ligger til grund for den centrale grænseværdisætning. Primært gældende for normalfordeling er, at den kun har én sand værdi, der udtrykker gennemsnittet for populationen. Normalfordelingen er væsentlig af to årsager: først fordi mange naturlige størrelser i virkelige populationer har en normal fordeling, og dernæst fordi mange teststatisktikker og estimatorer er normalfordelte (Malchow-Møller & Würtz 2010: 148). Normalfordeling er en kontinuert stokastisk variabel, som kan beskrives ud fra dens middelværdi,, som den er fordelt symmetrisk omkring, og dens varians,. Formlen for normalfordelingen er: ( ) ( ), hvor ( ) er middelværdien, og ( ) er variansen Den centrale grænseværdisætning Med udgangspunkt i normalfordelingen, giver den centrale grænseværdisætning os mulighed for at give vores mening tilkende om populationen, selvom vi reelt kun besidder data fra analyseudvalget via en stikprøve. Dette skyldes, at denne læresætning påpeger, at en stikprøve, der opfylder visse krav giver et billede af populationen. Forudsætningen for dette er, at stikprøven først og fremmest skal være en simpel tilfældig stikprøve, og dernæst skal den være tilstrækkelig stor. Hvis den opfylder kravene giver den et billede af populationen, idet strikprøvegennemsnittet vil være approksimativt normalfordelt (ibid: 232). Det vil sige, at når vi har en simpel tilfældig stikprøve på n elementer,, der er tilstrækkelig stor, og hvor ( ), ( ) og, så vil stikprøvegennemsnittet,, være approksimativt normalfordelt,, omkring populationens middelværdi,, og varians,. Stikprøvegennemsnittet vil således formuleres som følgende: ( ) Standardisering I det følgende vil vi se på standardiseringen, der demonstrerer en sammenhæng mellem standardnormalfordelinger og alle de andre normalfordelinger. Standardisering ændrer en stokastisk variabel med middelværdi og varians til en ny stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1. 22

23 For at udregne ( ) for normalfordelte variabler, bliver man nødt til at foretage det, der kaldes en standardisering. Det er nemlig kun muligt at udregne den kumulative sandsynlighed for standardnormalfordelingen, hvor de stokastiske variable er normalfordelt med og. Dette gøres ved at trække ( ) fra og dividere med ( ), og man får da en ny stokastisk variabel (ibid: 151ff): ( ) Hypotesetest Når vi skal teste vores teori, og vi kun har en stikprøve til rådighed, kan der opstå usikkerhed omkring, hvorvidt det er muligt at afkræfte eller bekræfte vores hypoteser. Til at håndtere dette har vi hypotesetesten, som bygger videre på ideen fra den centrale grænseværdisætning, som blev beskrevet tidligere, idet man tester sandsynligheden for en normalfordeling omkring populationen med antagelsen om, at normalfordelingen omkring stikprøven siger noget om populationen (ibid: 298). Konstruktion af en hypotesetest sker i tre faser: 1. Først opstiller vi et hypotesemål og formulerer to hypoteser: en nulhypotese,, og en alternativ hypotese,. 2. Vi anvender hypotesemålet til at definere vores teststatistik. 3. Vi opstiller en beslutningsregel og udregner konsekvenser for sandsynlighederne for type-1 Nulhypotesen, fejl (at man forkaster en nulhypotese som er sand) og type-2 fejl (at man accepterer en nulhypotese, som er falsk). forkert, og alternativhypotesen,, er den hypotese, man går ud fra indtil der er overvældende beviser for, at den er, er den hypotese, man accepterer, såfremt man som følge af markante beviser mod nulhypotesen forkaster denne. I testningen af vores empiriske hypoteser gør vi hypotesen, der understøtter teorien vi afprøver, til alternativhypotesen, som vi udelukkende kun accepterer såfremt der er overvældende beviser imod nulhypotesen (ibid: 299). I repræsentativitetsanalysen gør vi det omvendte; vi gør hypotesen om repræsentativitet imellem stikprøven og populationen til nulhypotesen,, som vi kun forkaster, såfremt der er stærke beviser imod dette. Hvornår vi vælger at forkaste vores nulhypotese afhænger af den beslutningsregel, vi 23

24 fastsætter. Den beslutningsregel, som vi anvender, afhænger af den kritiske værdi, vi fastsætter. Den kritiske værdi, man fastsætter, er betinget af hvor stor en risiko man er villig til at begå i forhold til en type-1-fejl. Da der i samfundsvidenskaben er tradition for at sætte grænsen til 5 %, som den risiko man er villig til at løbe for at begå en type-1-fejl, har vi valgt at gøre dette Z-test Når vi laver en repræsentativitetstest benytter vi os af funktionen som Z-test besidder. Vi gør brug af Z-testen i to henseende: 1) at teste stikprøverepræsentativitet i forhold til populationen, og 2) at teste to andele op imod hinanden. I vores repræsentativitetsanalyse tester vi, hvorvidt stikprøven er repræsentativ i forhold til populationen, hvilket sker ved at vi sætter stikprøven overfor populationen. I dette tilfælde gør vi brug af en dobbeltsidet hypotese, da der er mere end én værdi af parametrene, der opfylder hypotesen. Når man har udtrukket en stikprøve, som dermed er kendt, og analyserer fra det specifikke (stikprøven) til det generelle (populationen), kaldes det induktion (ibid: 191). I vores test af vores empiriske hypoteser tester vi derimod to andele indenfor stikprøven mod hinanden. I analysen af de empiriske hypoteser gør vi brug af en enkeltsidet hypotese, da vi i dette tilfælde tester retning. Z-testen er funktionelt god, idet den viser, at vores empiriske hypoteser teoretisk set har en bestemt retning, mens den praktisk set illustrerer, at der er nogle kritiske værdier vi skal tage stilling til. Den standardiserede værdi, der kommer når man udregner Z, kan holdes op imod de kritiske værdier (ibid: 305). Måden hvorpå man udregner Z-værdien er ved følgende formel: ( ), hvor er andelen i stikprøven, er andelen i populationen og er antallet i stikprøven i alt testen -testen kan teste, om der er uafhængighed eller ikke-uafhængighed mellem to diskrete stokastiske variable. For at kunne gennemføre -testen skal man først opstille en nulhypotese,, der siger, at der er uafhængighed mellem de to variabler, og en alternativ hypotese,, der siger, at der ikke er uafhængighed mellem de to variable (ibid: 370). Uafhængighed mellem de to stokastiske variable, X og Y, betyder at den simultane sandsynlighedsfunktion, ( ), vil være lig med den marginale 24

25 sandsynlighedsfunktion for X, ( ), multipliceret med den marginale sandsynlighedsfunktion for Y, ( ). Modsat siger alternativhypotesen, at ovenstående ikke gør sig gældende. Dermed ser nulhypotesen og alternativhypotesen således ud: : Uafhængighed, dvs. ( ) ( ) ( ) for alle værdier af x og y. H 1 : Ikke-uafhængighed, dvs. ( ) ( ) ( ) for mindst ét udfald af x og y. Ved at multiplicere de marginale sandsynligheder med hinanden finder man den observerede- og forventede fordeling. Dernæst kan man udregne om den observerede og forventede fordeling afviger signifikant fra hinanden, hvilket gøres ved hjælp af følgende formel: ( ( ) ( )) ( ) ( ) (( ) ( )) under, hvor er den observerede frekvens af udfaldet ( ) i en simpel tilfældig stikprøve af størrelsen n, ( ) og ( ) er de estimerede marginale sandsynlighedsfunktioner for X og Y og (( ) ( )) er antallet af frihedsgrader Celletest χ2-testen tester blot for uafhængighed, men ikke retning. Ønsker vi derimod at teste retning, så er celletesten brugbar, da man med anvendelse af den kan udregne, hvilke specifikke celler i den observerede fordeling, der har en over- eller underrepræsentation i forhold til den forventede fordeling under uafhængighed. Formlen for celletesten ser således ud: ( ) ( ( )) ( ( )), hvor ( ) ( ) er den forventede frekvens og er det observerede antal i den celle, hvor og. Meningen bag er, at den er numerisk står for en celle, hvis den observerede frekvens har en stor afvigelse fra den forventede frekvens under nulhypotesen. I modsætning hertil er den numerisk lille, hvis de ikke afviger fra hinanden. Dermed kan man vise, at er approksimativt standardnormalfordelt under nulhypotesen,. Hvis er større end 1,96 er cellen overrepræsenteret, og er den under -1,96 er den underrepræsenteret, og celler er dermed ikke i overensstemmelse med 5 % signifikansniveau. På denne måde kan vi vurdere, hvilken retning 25

26 sammenhængen har og konstatere om der er under eller overrepræsentation (ibid: 373) Konfidensintervaller Et konfidensinterval består af en nedre og øvre grænse, som indeholder den sande værdi for populationen med en vis sandsynlighed ( ). Konfidensintervallet er konstrueret på baggrund af en symmetrisk central estimator, som i vores tilfælde er middelværdien, da vi opererer med konfidensinterval for en andel af en bernoullifordelt observation. Ud fra teorien om Bernoullifordelingen ved vi, at ( ) og ( ) ( ). Dette muliggør, at vi kan bruge estimatoren for middelværdi til at estimere variansen, hvilket gør, at vi får en mere præcis estimator af variansen (ibid: 276). Fordelen ved at gøre brug af konfidensintervallet kommer af, at stikprøven indeholder en usikkerhed, som gør at stikprøvens gennemsnit,, meget sjældent rammer populationens gennemsnit,. Eftersom vi med konfindensintervallet forsøger at udtale os om hele populationen ud fra vores stikprøve, konstruerer vi derfor et interval, som samtidig giver os information om usikkerheden fremfor et enkelt tal. Vi ved, at det interval, vi udregner, er symmetrisk omkring, samtidig med at også fordeler sig symmetrisk omkring populationsmiddelværdien (ibid: 270ff). Det fremkomne konfidensinterval indeholder således den sande værdi for befolkningen med en vis sandsynlighed ( eftersom vi opererer med et signifikansniveau på 5 %, vil vi kunne udtale os om populationen med 95 % sikkerhed ( ). Når vi har at gøre med Bernoullifordelte observationer bruger vi ( ) som estimator for variansen, hvor er stikprøvegennemsnittet. Konfidensintervallet for middelværdien af en bernoullifordelt observation er altså: ), og [ ( ) ( ) ], hvor er den observerede andel, der opnår en lang videregående uddannelse, og er ( )-fraktilen fra standardnormalfordelingen. Med reference i den ovenstående præsentation vil vi i det næste afsnit anvende elementerne af vores teoretiske redegørelse til at lave en repræsentativitetsanalyse. Inden vi går i gang med at analysere vores datamateriale med henblik på at teste vores empiriske hypoteser, vil vi først teste, hvorvidt den stikprøve, vi arbejder med, er repræsentativ for 26

27 populationen. Dette er yderst relevant, eftersom målet er at kunne generalisere de resultater, som vi har opnået, til hele undersøgelsens population (Hansen et al. 2000: 85). 4.4 Repræsentativitetsanalyse Repræsentativitet er defineret ved, at en variabel trækkes fra en fordeling, så skal sandsynligheden for et hvilket som helst udfald være den samme. En stikprøve er repræsentativ for X hvis: ( ), hvor ( ) er lig med andelsfunktionen (Malchow-Møller 2010: 209). I det følgende vil vi teste vores stikprøves repræsentativitet ved variablene alder og køn. Oplysningerne om disse variable har vi fra Danmarks Statistik, hvor vi har udtaget data fra 2000, da dataene fra Levekårsundersøgelsen ligeledes er fra Repræsentativitet på køn I det følgende vil vi foretage test af, hvorvidt vores datasæt er repræsentativt for populationen ved at teste på variablen køn. I 2000 udgjorde kvinderne 50,6 % og mændene 49,4 % af populationen, mens de tilsvarende tal i stikprøven for henholdsvis kvinder og mænd var 50,1 % og 49,9 %. Diagram 7: Kønsfordeling i populationen Diagram 8: Kønsfordeling i populationen Hermed er der umiddelbart en fin overensstemmelse, hvilket dog kræver nærmere behandling, således at vi med en vis sikkerhed kan sige, om kønsfordeling er repræsentativ. Vi opstiller derfor to hypoteser: 1) En nulhypotese,, der siger, at andelen af kvinder i populationen er lig med stikprøven, og 2) en alternativhypotese,, der siger, at de ikke er lig hinanden: 27

28 Eftersom kønsvariablen kun har to udfaldsmuligheder er der tale om en bernoullifordeling, som er kendetegnet ved, at andelen af det ene udfald,, er lig med middelværdien, ( ), og at variansen er lig ( ). For at teste repræsentativiteten ved den bernoullifordelte kønsfordeling gør vi brug af Z-testen med formlen: ( ) ( ) Vi har valgt at sætte vores signifikansniveau til 5 %, og eftersom vores hypotese ikke er retningsbestemt og dermed dobbeltsidet, betyder dette, at vi har -1,96 og 1,96 som vores grænseværdier. ( ) Vores udregnede z-værdi er -0,71, og den befinder sig således indenfor grænseværdierne. Herefter udregner vi p-værdien, for at teste sandsynligheden for at observere en værdi af teststatistikken, der er mindst lige så ekstrem i retning af alternativhypotesen som z, givet at nulhypotesen er sand. Vi starter med at slå den udregnede z-værdi op i en tabel, hvor vi aflæser tallet til at være: 0,2420. Herefter beregner vi p-værdien ud fra følgende formel: p-værdien = ( ) Den udregnede p-værdi er således 0,484, hvilket vil sige, at sandsynligheden for at få en z-værdi, der er den samme eller mere ekstrem end vores, er 48,4 % under. Sandsynligheden for at begå en type 1-fejl er større end de 5 %, som vi vil tillade. På baggrund af vores test kan vi altså acceptere vores nulhypotese, da Z-værdien ligger indenfor de kritiske værdier -1,96 og 1,96 og p- værdien er større end signifikansniveauet på 5 %. Hermed kan vi slutte, at vores stikprøve med 95 % sikkerhed er repræsentativ i forhold til populationen med hensyn til køn Repræsentativitet på alder Vi ønsker ligeledes også at se på, om stikprøven er repræsentativ i forhold til populationen med hensyn til variablen alder. I denne forbindelse vil vi udføre en -test, hvor vi vil teste hvorvidt fordelingen i stikprøven følger fordelingen i populationen. Vi opstiller derfor to hypoteser: 1) En 28

29 nulhypotese,, der siger, at fordelingen i stikprøven og populationen er den samme, og 2) en alternativhypotese,, der siger, at fordelingen ikke er den samme: for alle værdier af x og y for mindst én værdi af x og y I forbindelse med denne test kan vi med fordel opstille en tabel, som indeholder følgende: populationsfordelingen, den observerede frekvens, sandsynlighed under og den forventede frekvens under. Med disse redskaber er vi i stand til at udregne -værdien, for således at acceptere eller forkaste vores nulhypotese. I det følgende vil vi eksemplificere, hvordan vi har foretaget udregningerne for tallene for aldersintervallet år. I den efterfølgende tabel vil de resterende udregnede tal fremgå. Populationsfordelingen og den observerede frekvens er begge aflæste værdier, mens de øvrige værdier er fundet ved hjælp af følgende udregninger: Sandsynlighed under : Forventet frekvens under : -værdi: ( ) De resterende tal er udregnet på tilsvarende måde og anført i nedenstående skema: Populationsf Observeret Sandsynlighed Forventet -værdi ordelingen frekvens under frekvens under år ,9 % år ,2 % 780 0, ,62 12, , ,03 1,44 29

30 40-49 år ,3 % år ,2 % år ,8 % år ,0 % 80+ år ,6 % I alt % 995 0, ,19 7, , ,48 3, , ,76 0, , ,26 0, , ,35 0, ,13 -værdien findes og udregnes ved følgende formel: ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) For at vi kan finde den kritiske værdi er vi nødt til at udregne antallet af frihedsgrader, som er givet ved antallet af kategorier minus 1: Med 6 frihedsgrader og et signifikansniveau på 5 % er den kritiske værdi 12,6, og eftersom vores -test gav resultatet 25,13 må vi altså forkaste vores nulhypotese og hermed acceptere vores alternativhypotese. Vi kan altså hermed slutte, at aldersfordelingen i stikprøven og populationen ikke er den samme, og at vores stikprøve altså ikke er repræsentativ i forhold til populationen med hensyn til alder. Det kunne dog være interessant at undersøge, hvilke aldersgrupper, der slår ud og påvirker aldersfordelingens repræsentativitet. 30

31 Z-test på alder: For at undersøge hvilke aldersgrupper, der påvirker aldersvariablens repræsentativitet, gør vi brug af Z-testen, som har af følgende formel: ( ) Vi vil starte med at præsentere et udregningseksempel, hvorefter de resterende udregnede Z-værdi vil blive præsenteret i en tabel. Udregningseksempel for aldersgruppen årige: Vi starter med at opstille en nulhypotese,, og en alternativhypotese, : Vi har valgt at sætte vores signifikansniveau til 5 %, og eftersom vores hypotese ikke er retningsbestemt og dermed dobbeltsidet, betyder dette, at vi har -1,964 og 1,964 som vores kritiske værdier. ( ) Vores udregnede z-værdi er -3949, og den befinder sig således udenfor de kritiske værdier. Vi må altså forkaste vores nulhypotese, og vi kan hermed slutte, at vi må acceptere vores alternativhypotese, der siger at den observerede frekvens ikke er lig med den forventede frekvens; aldersgruppen år er således stærkt underrepræsenteret (markeret med rødt i nedenstående tabel) i stikprøven i forhold til populationen. Således har vi præsenteret et udregningseksempel og vil nu skitsere vores øvrige udregninger, som er foretaget på samme måde som ovenstående eksempel: 31

32 På baggrund af de udregnede z-værdier kan vi se, at aldersgrupperne år, år, år og 80+ år befinder sig inden for de kritiske værdier -1,964 og 1,964 og de er således repræsentative i forhold til populationen. Udover aldersgruppen år, som er behandlet ovenfor, er aldersgrupperne år og år ligeledes ikke repræsentative i forhold til populationen; begge aldersgrupper er således overrepræsenterede (markeret med grønt) i forhold til populationen Delkonklusion på repræsentativitetsanalysen Vi har således foretaget en analyse af, om vores stikprøve er repræsentativ i forhold til populationen. I vores analyse af kønsvariablens repræsentativitet målt med populationen kunne vi slutte, at vores stikprøve med 95 % sikkerhed er repræsentativ i forhold til populationen med hensyn til køn. I vores analyse af aldersvariablens repræsentativitet i forhold til populationen kunne vi slutte, at vores stikprøve ikke var repræsentativ for populationen hvad angår alder. Vi satte os herefter for at undersøge, hvilke aldersgrupper der påvirker repræsentativiteten. Testen viste at aldersgruppen årige var underrepræsenterede i stikprøven, mens aldersgrupperne årige samt årige var overrepræsenterede i stikprøven. Hvilke konsekvenser dette kan have for vores resultater, der vil blive diskuteret i afsnit Test af de empiriske hypoteser I de følgende afsnit vil vi teste vores empiriske hypoteser. Vi vil starte med at teste, hvorvidt efterkommere af fædre, der tilhører de øvre socialgrupper, i højere grad placerer sig i øvre sociale grupper sammenlignet med andre efterkommere, hvilket vil blive fulgt op af en delkonklusion. Herefter vil vi teste, hvorvidt efterkommere af fædre, der har gået på gymnasiet, opnår et højere uddannelsesniveau i forhold til efterkommere, hvis fædre ikke har gået på gymnasiet, hvilket 32

33 ligeledes vil blive fulgt op af en delkonklusion. Analysedelen vil blive afsluttet med en samlet konklusion på udfaldet af de empiriske hypoteser. 4.6 Hypotese 1: Efterkommere af de øvre socialgrupper har chancemæssige fortrin I det følgende vil vi undersøge, hvorvidt efterkommere af de øvre socialgrupper har forrang, i form af placering i de øvre socialgrupper, i forhold til andre efterkommere. For at undersøge sammenhængen mellem faderens og efterkommerens socialgruppe vil vi udføre en -test for således at teste, hvorvidt der er tale om uafhængighed eller ikke-uafhængighed imellem disse. Den efterfølgende krydstabel og diagram viser den observerede fordeling over fædrenes socialgrupper overfor efterkommernes socialgrupper: 60,0% 50,0% Tabel 7: IP s socialgruppe overfor faderens socialgruppe IPs socialgruppe ved fars socialgruppe 56,2% 53,4% 52,2% 40,0% 35,8% 36,6% 30,0% 20,0% 23,8% 20,0% Far nedre socialgruppe Far mellem socialgruppe Far øvre socialgruppe 10,0% 11,1% 10,8% 0,0% Nedre socialgruppe Mellem socialgruppe Øvre socialgruppe Diagram 9 33

34 Ud fra ovenstående diagram kan vi se, at efterkommere af fædre fra den nedre socialgruppe ligeledes er repræsenteret ved nedre socialgruppe i 35,8 % af tilfældene, mens de kun er repræsenteret ved øvre socialgruppe i 10,8 % af tilfældene. Sammenlignet med dette placerer efterkommere af fædre fra den øvre socialgruppe sig i den øvre socialgruppe i 36,6 % af tilfældene, mens de kun er repræsentereret ved den nedre socialgruppe i 11,1 % af tilfældene. Der er således en umiddelbar sammenhæng mellem faderens socialgruppe og efterkommerens socialgruppe. Dette vil vi derfor teste, for at kunne indkredse om der er en ikke-uafhængighed mellem disse. -test på hypotese 1 Vi vil starte med at opstille vores to hypoteser: 1) En nulhypotese,, der siger at der er uafhængighed imellem faderens og efterkommerens socialgruppe og 2) en alternativhypotese,, der siger, at der ikke er uafhængighed mellem faderens og efterkommerens socialgruppe: Hernæst vil vi opstille en tabel, hvori den forventede fordeling under se ud under uafhængighed, er skitseret., altså hvordan tallene ville Tabel 8: Den forventede fordeling under H 0 for IP s socialgruppe overfor faderens socialgruppe Ud fra ovenstående tabeller kan vi altså se, at den observerede fordeling afviger markant fra den forventede værdi under uafhængighed, og dette efterlader to mulige udfald: enten er der tale om stikprøvestøj, hvilket betyder at nulhypotesen kan accepteres, eller også er der tale om en så signifikant forskel, således at vi må forkaste vores nulhypotese. Dette vil vi klargøre ved at udregne -værdien: ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 34

35 For at vi kan finde den kritiske værdi er vi nødt til at udregne antallet af frihedsgrader, som er givet ved antallet af kategorier minus 1: ( ) ( ) Med fire frihedsgrader er den kritiske værdi for 5 % signifikansniveau 9,49, og eftersom vores - test gav resultatet 199,81 må vi altså forkaste vores nulhypotese, og hermed acceptere vores alternativhypotese. Vi kan hermed slutte, at der ikke er uafhængighed imellem faderens og efterkommerens socialgruppe. Vi kan således konstatere, at der er ikke-uafhængighed mellem faderens og efterkommerens socialgruppe, men den sammenhæng eller mangel på samme vi reelt ønsker at se er, hvorvidt efterkommere af fædre der er placeret i den øvre socialgruppe, i højere grad ligeledes selv placerer sig i samme gruppe. For at imødekomme dette foretager vi en celletest, som med nøjagtighed vil vise os i hvilke celler der er afvigelser fra uafhængighed og hvor signifikant disse afvigelser er. Celletest på hypotese 1 Celletesten er defineret ved: ( ) ( ) I det følgende vil vi eksemplificere, hvordan vi har foretaget udregningerne af celletesten. Eksemplet vil tage udgangspunkt i første celle: ( ) ( ) Disse værdier er udregnet på tilsvarende vis for alle celler og er præsenteret i nedenstående tabel: Tabel 9: Resultater for celletest for afvigelser mellem den observerede fordeling og den forventede fordeling under H 0 Som redegjort i vores teori (jf. afsnit 4.3) ved vi, at en celletest fordeler sig efter den standardiserede normalfordeling, ( ), og med et signifikansniveau på 5 % har vi hermed de 35

36 kritiske værdier -1,96 og 1,96. Dette betyder, at de værdier der ligger udenfor dette interval afviger signifikant fra den forventede fordeling under. Når det fremkomne tal er under -1,96 betyder det, at der er en signifikant underrepræsentation i forhold til den forventede fordeling (markeret med rød), men de fremkomne tal over 1,96 betyder, at der er en signifikant overrepræsentation (markeret med grønt) i forhold til den forventede fordeling under. Ud fra ovenstående tabel kan vi se, at efterkommere af fædre, der er placeret i nedre socialgruppe, er markant overrepræsenterede i den nedre socialgruppe, mens de er markant underrepræsenteret i den øvre socialgruppe. På den anden side kan vi se, at det forholder sig stik modsat med efterkommere af fædre, der er placeret i den øvre socialgruppe; de er markant overrepræsenterede i den øvre socialgruppe, mens de er markant underrepræsenterede i den nedre socialgruppe Delkonklusion på hypotese 1 I vores test kom vi frem til, at der ikke var en uafhængighed mellem faderens og efterkommerens socialgruppe; testen viste at vi med 95 % sikkerhed kan sige, at der er tale om ikke-uafhængighed imellem faderens og efterkommerens socialgruppe. Vores mål var ligeledes at indkredse, i hvilken grad denne uafhængighed gjorde sig gældende. Celletesten viste, at vi med 95 % sikkerhed kan sige, at efterkommere af fædre, der er placeret i den øvre socialgruppe, i højere grad er placeret i den øvre socialgruppe i forhold til andre efterkommere. Med samme sikkerhed kunne vi sige, at de samme efterkommere var markant underrepræsenterede i den nedre socialgruppe, mens det forholdte sig helt omvendt for efterkommere af fædre, der er placeret i den nedre socialgruppe. 4.7 Hypotese 2: Efterkommere af fædre med gymnasial baggrund har uddannelsesmæssige fortrin I det følgende vil vi undersøge vores anden empiriske hypotese, som går på, at efterkommere af fædre, der har gået på gymnasiet, har større chance for at opnå en lang videregående uddannelse i forhold til efterkommere af fædre, der ikke har gået på gymnasiet. I denne forbindelse foretager vi en Z-test (jf. afsnit 4.3.5) med hvilken vi tester, hvorvidt chancen for at opnå en lang videregående uddannelse afhænger af, hvorvidt ens far har gået på gymnasiet eller ej. 36

37 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Tabel 10: Fordeling af IPs uddannelse overfor fars skoleuddannelse IPs uddannelse ved fars skoleuddannelse 94,42% 77,33% Far Ikke-Gymnasium Far Gymnasium 22,67% 5,58% Ikke-LVU LVU IPs uddannelse Diagram 10 Z-test på chancen for at opnå en lang videregående uddannelse: For at undersøge, hvorvidt andelen af efterkommere af fædre, der har gymnasial baggrund, der har opnået en lang videregående uddannelse er større end andelen af efterkommere med lang videregående uddannelse af fædre med ikke-gymnasial baggrund opstiller vi følgende hypoteser: I dette tilfælde har vi valgt at gøre brug af en enkeltsidet alternativhypotese. Dette står i modsætning til vores undersøgelse af repræsentativitet, hvor vi brugte en dobbeltsidet alternativhypotese. Dette valg skyldes det faktum, at mens vi i repræsentativitetsanalysen ønskede at undersøge, hvorvidt der var sammenhæng eller ej, ønsker vi her at undersøge retning. Vi ønsker at undersøge, hvorvidt den 37

38 ene værdi er større end den anden med henblik på at kunne komme med et svar på vores empiriske hypotese om at efterkommere af fædre med gymnasial baggrund i højere grad opnår en lang videregående uddannelse i forhold til efterkommere af fædre med ikke-gymnasial baggrund. Til at undersøge dette gør vi brug af følgende formel: ( ) ( ) ( ), hvor er: Således har vi nu vores nulhypotese, alternativhypotese og formel. Vi har valgt at sætte vores signifikansniveau til 5 %, dvs., og eftersom vores alternativhypotese er enkeltsidet, betyder dette, at vores kritiske værdi er:. Vi starter med at udregne og herefter Z-værdien: ( ) ( ) Vores udregnede Z-værdi er 11,74, og den er således markant større end vores kritiske værdi, som er 1,64. Vi må altså forkaste vores nulhypotese om, at og er ens. Som følge af dette må vi acceptere vores alternativhypotese om, at efterkommere af fædre, der har gymnasial baggrund, i langt højere grad opnår en lang videregående uddannelse, end efterkommere af fædre, der ikke har en gymnasial baggrund. Konfidensinterval: Vi har i ovenstående test vist, at efterkommere af fædre, der har gymnasial baggrund, i langt højere grad opnår en lang videregående uddannelse i forhold til efterkommere af fædre med ikkegymnasial baggrund. Vi vil nu vise indenfor hvilket interval forskellen mellem disse ligger således vi kan indkredse den sande værdi for populationen 38

39 Først ser vi på efterkommere af fædre med gymnasial baggrund, der har opnået en lang videregående uddannelse. Vi kan med fordel drage nytte af, at variablen er bernoullifordelt, og har følgende formel: [ ( ) ( ) ] hvor er den observerede andel, der opnår en lang videregående uddannelse, og er ( )-fraktilen fra standardnormalfordelingen, som er: [ ( ) ( ) ] [ ] Ud fra ovenstående udregning kan vi således med 95 % sandsynlighed sige, at andelen af efterkommere af fædre med gymnasial baggrund, der har opnået en lang videregående uddannelse, er mellem 0,1809 og 0,2724 i populationen; altså mellem 18,09 % og 27,24 %. Herefter vil vi udregne konfidensintervallet for efterkommere af fædre med ikke-gymnasial baggrund, der har opnået en lang videregående uddannelse. Vi gør brug af samme udregninger som ovenfor, og vil således nøjes med at præsentere vores udregnede tal: [ ] Vi kan altså med 95 % sandsynlighed sige, at andelen af efterkommere af fædre med ikkegymnasial baggrund, der har opnået en lang videregående uddannelse, er mellem 0,0488 og 0,0627 i populationen, hvilket er tilsvarende 4,88 % og 6,27 %. Nu vil vi se på, hvor stor forskellen mellem de to ovenstående udregninger er. Til dette gør vi brug af følgende formel: [( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ] 39

40 hvori og er de observerede andele af de, der har opnået en lang videregående uddannelse, med fædre der har henholdsvis gymnasial og ikke-gymnasial baggrund, og. [( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ] [ ] Ud fra ovenstående udregning kan vi således sige, at forskellen i andelen af efterkommere af fædre med henholdsvis gymnasial baggrund og ikke-gymnasial baggrund i populationen, der opnår en lang videregående uddannelse, med 95 % sandsynlighed er mellem 0,12464 og 0,21796, hvilket svarer til henholdsvis et minimum på 12,5 og maksimum på 21,8 procentpoint i populationen Delkonklusion på hypotese 2 På baggrund af ovenstående resultater kunne vi bekræfte vores hypotese; efterkommere af fædre med gymnasial baggrund opnår i markant højere grad en lang videregående uddannelse i forhold til efterkommere af fædre med ikke-gymnasial baggrund. Vi valgte ydermere grundet relevansen at afdække indenfor hvilket interval vi kunne fastlægge forskellen. I denne undersøgelse kom vi frem til, at forskellen i efterkommere af fædre med henholdsvis gymnasial baggrund og ikke-gymnasial baggrund i populationen, der opnår en lang videregående uddannelse, med 95 % sandsynlighed er mellem 12,5 og 21,8 procentpoint i populationen. 4.8 Samlet konklusion på den empiriske analyse Således har vi nu foretaget analyser af vores empiriske hypoteser, der behandlede hvorvidt efterkommere af fædre, der er placeret i øvre socialgruppe, i højere grad placerer sig i øvre socialgruppe i forhold til andre, samt om efterkommere af fædre med gymnasial baggrund i højere grad opnår en lang videregående uddannelse i forhold til efterkommere af fædre med ikkegymnasial baggrund. Med testresultaterne kan vi således konstatere, at vi kan verificere vores hypoteser. På baggrund af vores undersøgelse af konfidensintervaller kan vi slutte, at efterkommere af fædre med gymnasial baggrund har mellem 12,5 og 21,8 procentpoint større chance for at opnå en lang videregående uddannelse i forhold til efterkommere af fædre med ikke-gymnasial baggrund. 40

41 5.0 Diskussion af årsagssammenhænge bag chanceulighed I dette afsnit vil vi på en diskuterende måde integrere vores empiriske analyseresultater med vores teoretiske begreber og forklare de statistiske sammenhænge via anvendelse af Bourdieus og Giddens teoretiske perspektiver. Diskussionen vil blive lagt ud med at se på, hvilken betydning den manglende repræsentativitet ved aldersvariablen kan have for vores resultater. Herefter vil vi diskutere hver af vores teoretiske hypoteser og de tilknyttede empiriske hypoteser, for at komme tættere på en afklaring af vores undersøgelsesområde, som vi kortlagde i problemformuleringen: Hvilken sammenhæng er der mellem forældres og efterkommeres uddannelse og position på arbejdsmarkedet? Bemærkelsesværdigt er, at vores problemformulering er af deskriptiv karakter og ikke kausal. Til gengæld er vores teoretiske hypoteser mere rettet mod at opfange årsagssammenhænge. Grunden til at vi i den følgende diskussion og perspektivering vil se nærmere på årsagssammenhænge og søge forklaringer er, at der samfundsvidenskabeligt og politisk altid har været interesse for temaet. Interessen har ikke kun været at beskrive om der er sammenhæng men også at afdække hvorfra sammenhængen stammer og hvilke faktorer der opretholder chanceuligheden, for at komme den til livs. Stiafhængigheden der er et mere præcist begreb end social arv gør sig gældende Konsekvenser ved manglende repræsentativitet Den manglende repræsentativitet i stikprøven hvad angår alder i forhold til populationen viste sig at komme som følge af, at aldersgruppen årige var signifikant underrepræsenterede i stikprøven, mens aldersgrupperne årige og årige var signifikant overrepræsenterede i stikprøven. I dette afsnit vil vi se på, hvilke konsekvenser dette kan have for vores resultater og dermed vores hypoteser. I lyset af den historiske kontekst (jf. afsnit 2.1) kan den ovenfornævnte under- og overrepræsentation i stikprøven muligvis have en række konsekvenser for vores resultater. 11 Stiafhængighed: Mere præcist begreb end social arv, der anskueliggør muligheder og begrænsninger (chancer og risici), som forskellige grupper og individer er indlejret i, når de bevæger sig gennem livet. Stiafhængigheden angiver, hvorledes tidligere livsomstændigheder i form af opvækstvilkår, skolegang, erhvervsuddannelse, familiedannelse, arbejdsmarkedsdeltagelse m.m. spiller ind på de aktuelle livsomstændigheder. (Jørgen Elm Larsen). 41

42 Diagram 11: Andelen af fædre med henholdsvis gymnasial og ikke-gymnasial baggrund fordelt på aldersgrupperne I diskussionen af disse konsekvenser kan vi med fordel tage afsæt i ovenstående diagram. Diagrammet viser med al tydelighed, at andelen af fædre, der har en gymnasial baggrund, falder i takt med IP s aldersgruppe; vi kan således se, at mens næsten 15 % i aldersgruppen år har en fader med gymnasial baggrund, gør det samme sig kun gældende for 10 % i aldersgruppen år og kun ca. 5 % i aldersgrupperne år og år. Endnu værre står det til med aldersgrupperne år og år, hvor fædrene med gymnasial baggrund tegner sig for hhv. 3,70 % og 1,75 %. For aldersgruppen 80+ år står det derimod lidt bedre til, da andelen af fædre med gymnasial baggrund næsten er på niveau med aldersgruppen år. Som det fremgår af ovenstående er netop aldersgruppen årige de, der har den højeste andel af fædre, der har en gymnasial baggrund, samtidig med at de er underrepræsenterede i stikprøven, hvilket kan have konsekvenser for udformningen af vores resultater i den empiriske analyse. En underrepræsentativitet af de årige kan have betydning for, at vi i vores resultater får en mindre andel af fædre med gymnasial baggrund end det, som er gældende i populationen. Det kunne således tænkes, at forskellen mellem opnåelsen af en lang videregående uddannelse hos efterkommere af fædre med henholdsvis gymnasial og ikke-gymnasial baggrund ville have været mere markant end hvad de empiriske viste 12, eftersom en gymnasial baggrund hos faderen resulterer i en lang videregående uddannelse hos efterkommeren i forhold til en ikke-gymnasial baggrund hos faderen. På tilsvarende vis kan en overrepræsentation af aldersgrupperne år og år have 12 I vores analyse af vores anden empiriske hypotese kom vi frem til, at forskellen i andelen af efterkommere af fædre, med hhv. gymnasial- og ikke gymnasial baggrund, var mellem 12,5- og 21,8 procentpoint. 42