C A S E K A T A L O G SKS- REGISTRERING AF YDELSER I FYSIO- OG ERGO- TERAPI I REGION HOVEDSTADEN

Transkript

1 C A SKS- REGISTRERING AF YDELSER I FYSIO- OG ERGO- TERAPI S E K A T A L I REGION HOVEDSTADEN O G

2 FORORD I forbindelse med etableringen af Region Hovedstaden blev regionen opmærksom på at hospitalerne har forskellig kodningspraksis på fysio- og ergoterapiområdet både ambulant og under indlæggelse. SLEF (Sammenslutningen af ledende terapeuter i Region Hovedstaden) nedsatte derfor i 2007 arbejdsgruppen SKS-gruppen for hospitalsterapeuter i Region Hovedstaden. Gruppen havde til formål, at udarbejde et casekatalog med henblik på ensartet registreringspraksis på tværs af hospitalerne i Region Hovedstaden. Casekataloget er i efteråret 2013 revideret. Der registreres minimum én kode den væsentligste aktivitet - fra SKS-kataloget pr. behandling. I Region Hovedstaden er vedtaget en begrænsning af ydelsesregistreringen. Der skal derfor altid registreres færrest mulige koder. En behandlingssession vil ofte indeholde flere koder, men det er vigtigt, at man kun registrerer/ indberetter de ydelser, der retter sig mod de primære formål med behandlingen. Casekataloget indeholder cases med en række SKAL og en række KAN koder. Hvilke koder SKAL anvendes? Ved kodning af ydelser indenfor de forskellige cases skal hospitalerne altid anvende de koder, der er markeret med FED skrift i SKAL- kode kolonnen. Ved ambulant genoptræning skal relevante SKAL-koder anvendes ved hvert besøg. Ved genoptræning under indlæggelse skal de relevante SKAL-koder anvendes mindst én gang i genoptræningsforløbet, såfremt ydelsen er givet. Hvilke koder KAN anvendes? I KAN kode kolonnen i casekataloget er med kursiv skrevet koder, der ofte anvendes indenfor den enkelte patientcase. KAN koder registreres selvfølgelig kun, hvis patienten har modtaget den pågældende ydelse. BVA/ Da man ikke kan rådgive uden at kommunikere skal disse koder ikke bruges på samme rekvisition. Registrer kun, hvis du rådgiver. Registrering af start- og slutkoder I forbindelse med ambulant specialiseret genoptræning skal udover de faglige koder registreres administrative koder for start og slut af perioder med specialiseret ambulant genoptræning hhv. almen ambulant genoptræning. Koderne registreres som almindelige procedurekoder. Start-kode registreres på dato for første fremmødedato (altså ikke ved afbud til første behandling!) i en sammenhængende genoptræningsperiode. Slutkode registreres på patientens sidste reelle fremmøde. Administrative procedurekoder Start Slut AWG1 Specialiseret genoptræning AWX21 Afsluttet specialiseret genoptræning AWG2 Almen genoptræning AWX23 Afsluttet almen genoptræning Revideret februar

3 Patientcases - Region Hovedstaden FORORD...1 PATIENTCASES - REGION HOVEDSTADEN ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER ALLOPLASTIK I KNÆ- ELLER HOFTE (PRÆOPERATIVT SEMINAR) HOFTEFRAKTUR (DENNE CASE KAN OGSÅ BRUGES VED HOFTE- ELLER KNÆALLOPLASTIK) ACL REKONSTRUKTION PRÆOPERATIV INTERVENTION ACL REKONSTRUKTION INDLAGT PATIENT ACL REKONSTRUKTION AMBULANT GENOPTRÆNING CRUSAMPUTATION BANKARTLÆSION I SKULDEREN ROTATORCUFFLÆSION I SKULDEREN SKULDERALLOPLASTIK AMBULANT GENOPTRÆNING INSTRUKTION AF PATIENT VED UDLEVERING AF EN PJECE CAPUT RADII FRAKTUR COLLES FRAKTUR FLEXORSENELÆSION (SUTURERET) DUPUYTRENS KONTRAKTUR THORAXKIRURGISKE PATIENTER HJERTEKIRURGISK PATIENT PRÆOPERATIV INSTRUKTION HJERTEKIRURGISK PATIENT INDLAGT FORLØB HJERTEKIRURGISK PATIENT AMBULANT FORLØB INTENSIV PATIENT NEUROKIRURGISKE PATIENTER PATIENT PÅ INTENSIV NEUROKIRURGISK AFSNIT PATIENT PÅ NEUROKIRURGISK STATIONÆRT AFSNIT SUBARACHNOIDAL BLØDNING (SAH) KNOGLEMARVSTRANSPLANTATION NEUROLOGISKE PATIENTER APOPLEKSIFORLØB AFSLUTTET MED STRUKTURERET FOREBYGGELSESSAMTALE APOPLEKSIPATIENT MED DYSFAGI APOPLEKSI INDLAGT PATIENT APOPLEKSI MED KOGNITIVE PROBLEMSTILLINGER TUMOR CEREBRI PATIENT MED TUMOR CEREBRI GYN.OBS. / GASTROKIRURGISKE PATIENTER SPHINCTERRUPTUR UMIDDELBART EFTER FØDSEL SPHINCTERRUPTUR ½ ÅR SENERE URININKONTINENS ANALINKONTINENS NEDRE KIRURGI DESCENSUS GENITALIS GRAVID KVINDE INDLAGT TIL AFLASTNING MEDICINSKE PATIENTER GERIATRISK PATIENT (1) GERIATRISK PATIENT. (2) GERIATRISK PATIENT TIL AMBULANT FALD/BALANCE INTERVENTION (FALDKLINIK) VURDERING AF INDLAGT MEDICINSK PATIENT ADL VURDERING AF INDLAGT MEDICINSK PATIENT LYMFØDEMBEHANDLING DIABETES MELLITUS - INDLAGT DIABETES MELLITUS REHABILITERING PÅ HOLD

4 7 PATIENTER MED HJERTE /LUNGESYGDOMME HJERTEREHABILITERING - AMBULANT PÅ HOLD AKUT CORONARSYNDROM KOL - INDLAGT KOL REHABILITERING - AMBULANT HJERTEOPERATION - UKOMPLICERET REUMATOLOGI / RYGPATIENTER REUMATOID ARTRIT SPONDYLODESE / PROLAPSOPERATION SEMINAR FOR DISCUSPROLAPS - NYOPERERET LUMBALE RODTRYKSSYMPTOMER - AMBULANT SPONDYLODESE ELLER ANDRE RYGOPERATIONER - NYOPERERET BØRN KLUMPFOD. (PONSETTIMETODEN) NYFØDT SCOLIOSE MED KORSETBEHANDLING PLEXUS BRACHIALIS LÆSION - NYFØDT. (1) PLEXUS BRACHIALIS LÆSION STORT BARN (2) AR EFTER OPERATION - BARN TORTICOLLIS - SPÆDBARN (1) TORTICOLLIS STORT BARN (2) CEREBRAL PARESE - HENVIST TIL FYSIOTERAPI CEREBRAL PARESE - HENVIST TIL ERGOTERAPI FORSINKET UDVIKLING HENVIST TIL FYSIOTERAPI FORSINKET UDVIKLING HENVIST TIL ERGOTERAPI DEFORMITETER I HÆNDER OG HÅNDLED - NYFØDT ORALMOTORISKE- OG SPISEVANSKELIGHEDER- SPÆDBARN ORTOPÆDKIRURGISK SKADE- STØRRE BARN FACIALIS PARESE STORT BARN COMPLEX REGIONAL PAIN SYNDROME (CRPS) FYS & ERGO STORT BARN HJEMMEBESØG "TRADITIONELT " HJEMMEBESØG I PATIENTENS HJEM TRÆNING I PATIENTENS EGET HJEM

5 1 Ortopædkirurgiske patienter Pt.til 1.1 Alloplastik i knæ- eller hofte (præoperativt seminar). Patient henvist til forundersøgelse før en knæ- eller hofte-alloplastik. Seminaret omfatter information fra ortopædkirurg, anæstesilæge, plejepersonale, fysioterapeut & ergoterapeut om det accelererede forløb. Fysioterapeuten informerer om det indlagte forløb rent træningsmæssigt: Møder efterfølgende i afdelingen til knæ- eller hofteseminar. Formålet med træning, kort om træningens indhold og mængde. Information om træning efter udskrivelsen, herunder information om udlevering af genoptræningsplan ved lægefagligt begrundet genoptræningsbehov. Udlevering af træningsguide med opfordring til at afprøve øvelserne hjemme inden indlæggelsen. Ergoterapeuten informerer hoftepatienter om følgende: Forholdsregler i dagligdagen i forhold til hofteregime Demonstration af små hjælpemidler Udlevering af diverse hjælpemidler 1.2 Hoftefraktur (denne case kan også bruges ved hofte- eller knæalloplastik) 75 årig kvinde indl. med collum femoris fractur og opereres med 3 AO-skruer. Udskrives til egen lejlighed på 1.sal. 1. kontakt: Før mobiliseringen undersøges patienten og der trænes sengeøvelser. Der instrueres i hjemme- træningsprogram og dette trænes. Endvidere gangtrænes med relevant gangredskab, hvor formålet er funktion Før udskrivelsen trænes patienten i at klare trapperne til 1. sal Patienten skal have hjælpemidler med hjem som udleveres og afprøves. 1.3 ACL rekonstruktion præoperativ intervention Henvist mhp. prætest Patienten vurderes og præinstrueres inden ACL-rekonstruktion af og information om knæ. genoptræningsforløb. Der instrueres i og udleveres øvelsesprogram til den første postoperative periode. Patienten instrueres i gang med albuestokke samt aflastende trappegang. Stokke indstilles og udleveres 1.4 ACL rekonstruktion indlagt patient Henvist mhp. genoptræning efter ACLrekonstruktion. Patienten bor på 2. sal Patienten vurderes mhp. postoperativ genoptræning og instrueres, jf. vanligt ACL-rekonstruktions regime, i venepumpeøvelser, generelle bevægeøvelser for knæ samt anvendelse af Cryocuff. Vejledes i lejring liggende med strakt ben og diverse hvilestillinger. Patienten afprøver gang samt aflastende trappegang med stokke til 2. sal. 1.5 ACL rekonstruktion ambulant genoptræning 4

6 Patient henvist mhp. genoptræning efter ACL-rekonstruktion. Efter udskrivelse ses pt. ca.1 uge postoperativt mhp. tjek af knæ (cikatrice, hævelse, smerter) og af patientens udførelse af øvelser fra øvelsesprogram. Holdbehandling i form af bevægelsestræning, stabilitets- eller koordinationstræning. Ved behov for individuel manuel behandling Ved behov for individuel instruktion i hjemmetræning / BLNG 1.6 Crusamputation Patient som netop har fået foretaget en underbensamputation. Patienten vurderes mhp. postoperativ træning Styrkeøvelser og transfer til kørestol med glidebræt med to personer. Der instrueres i lejring af det amputerede ben. Efter sårtilsyn på 5. dagen begynder fysioterapeuten kompressionsbehandling af stumpen udover briks/sengeøvelser. Der trænes øvelser på briks for styrke og bevægelighed. Ved gangbarre trænes stående balance hop i gangbarre/gangbuk/albuestokke/trappe og gang med træningsprotese. BMFF0 BLD 1.7 Bankartlæsion i skulderen Patient henvist mhp genoptræning efter elektiv Bankartoperation Patient vurderes 2-3 uger postoperativ. Ved skiftning af fikseret mitella/gilcrist bandage til løs mitella samt instrueres i og afprøver øvelser for skulderen. Holdtræning i form af bevægelsestræning samt stabilitets- og koordinationstræning. Struktureret selvtræning under supervision Ved behov udføres individuel manuel behandling. BLKZ0 BLNG 1.8 Rotatorcufflæsion i skulderen Henvist mhp. genoptræning efter elektiv rotatorcuffoperation 1. kontakt: Patient møder 1 uge postoperativ til vurdering, tilretning af abduktionsbandage og instruktion i og afprøvning af passive bevægeøvelser. Efter 5 uger fjernes abduktionsbandagen og patienten trænes individuelt i bevægetræning, stabilitets- og koordinationstræning. Ved behov udføres individuel manuel behandling. /, BLNG 1.9 Skulderalloplastik ambulant genoptræning Henvist mhp. genoptræning efter akut eller elektiv skulderalloplastik-operation, Patient ses 2-3 uger postoperativ til vurdering og skiftning af fikseret mitella/gilcrist bandage til løs mitella samt instruktion og afprøvning i øvelsesterapi for skulderen. Individuel eller holdtræning med bevægetræning, stabilitets- og koordinationstræning. Ved behov udføres individuel manuel behandling. / BLNG 5

7 Ved behov individuel instruktion i hjemmetræning Instruktion af patient ved udlevering af en pjece Patient opereret samme dag for meniskskade. Skal udskrives samme aften. Fysioterapeuten undersøger knæet og motiverer patienten til at gennemføre øvelserne fra pjecen. Pjece udleveres og gennemgås med patienten. Fysioterapeuten superviserer pt., mens han viser, at han har forstået instruktionen Caput radii fraktur Patient med luxation af albue samt caput radii fraktur. Amb. genoptræning i ergoterapien. Har smerter, ødem og Undersøgelse og vurdering: Patienten vurderes mhp. behov for ergoterapeutisk genoptræning via en samtale om patientens dagligdag. Patientens kliniske tilstand vurderes. Der udarbejdes mål og plan med patienten. Øvelsesprogram gennemgås og afprøves. nedsat bevægelighed omkring albuen. Aktivitetstræning mhp. at bedre funktion og øge ledbevægelighed. Patienten instrueres endvidere i brug af Kinetec. BLNJ 1.12 Colles fraktur Patient med Colles fraktur. Selvhjulpen. Efter 5 ugers bandagering kommer patienten direkte fra ambulatoriet til genoptræning i ergoterapien. Patienten undersøges og instrueres og afprøves i øvelser efter træningshæfte som udleveres til patienten Mål og plan udarbejdes sammen med patienten. Patienten har massivt ødem og stærkt nedsat bevægelighed. Ødembehandling. Træning af ledbevægelighed Afsluttende: Undersøgelse og vurdering flere gange i genoptræningsforløbet. Træning af ledbevægelighed., BMFF Flexorsenelæsion (sutureret) Patient møder ambulant efter sutur af flexorsener til 2. og 3. finger 1.kontakt Patienten undersøges og der udarbejdes mål og plan for behandling Patientens hånd afbandageres, såret tilses og bandageres. Der udarbejdes en individuelt fremstillet skinne og patienten informeres om regimet. Øvelsesprogram gennemgås og afprøves. Desuden samtale om patientens dagligdag herunder hjælpemidler. Passiv bevægelighed undersøges. Skinne kontrolleres og tilrettes. Såret tilses og bandageres. Efter skinnefjernelse: Træning af ledbevægelighed evt gennem aktiviteter BNPA 1.14 Dupuytrens kontraktur Patient møder 5. da- 1. kontakt 6

8 gen efter operation for Dupuytrens kontraktur på 4. og 5. finger Patientens hånd afbandageres, såret tilses og bandageres. Der udarbejdes en individuelt fremstillet skinne. Øvelsesprogram gennemgås og afprøves. Hånden undersøges. Mål og plan udarbejdes med patienten. Skinne kontrolleres og tilrettes. Såret tilses og bandageres Træning af ledbevægelighed evt gennem aktiviteter BNPA BNPA 2 Thoraxkirurgiske patienter 2.1 Hjertekirurgisk patient præoperativ instruktion Patienten er henvist til hjerteoperation. Patient indkaldes til præinstruktion på hold før operationen. Patienter og pårørende informeres om forløbet under indlæggelse af fysioterapeut. Fysioterapeuten informerer om respirationsteknikker, inkl. demonstration og afprøvning og sternumbeskyttelse/restriktioner. 2.2 Hjertekirurgisk patient indlagt forløb Patienten indlægges til operation. 1.kontakt postoperativt Fysioterapeuten undersøger og vurderer patienten Patienten behandles med respirationsfysioterapi og/eller træning ved behov Instruktion i fysisk aktivitet og træning under indlæggelse, gang, træningscykel. Trappetræning, hvis trapper haves i hjemmet Vurdering af behov for ganghjælpemiddel. Instruktion i fysisk aktivitet og træning efter udskrivelse. BGF 2.3 Hjertekirurgisk patient ambulant forløb Opereret hjertepatient henvises til ambulant genoptræning på hjertehold. Patienten undersøges og vurderes mhp. ambulant træning Patienten informeres og undervises i betydningen af fysisk aktivitet og træning i forhold til hjertesygdomme. Patienten får på hold mulighed for at opleve fysisk belastning og herved modvirke angst ved styrketræning, konditionstræning, konditionstræning på cykel, udspænding. BQF 2.4 Intensiv patient Patient intuberet på intensiv afd. efter operation med komplikationer. Patienten har været sederet og immobil gennem længere tid. Synkeproblemer Patientens kliniske tilstand vurderes. Patienten bliver lejret for at forebygge decubitus, og der udføres kontrakturprofylakse/passive øvelser. Der foretages grund-motorisk træning af basisfunktioner (truncus stabilitet) på sengekanten. Der undersøges og foretages facio oral tracht therapi (FOTT) med fokus på at stimulere og aktivere synkefunktion og stemme. Spisetræning Patienten udfører ledet aktive- og/eller aktive øvelser. For at motivere patienten kan vippeleje benyttes som om patienten, BEF 7

9 Patienten har begyndende muskelaktivitet. I forbindelse med ekstubering kan stå. Træning (også med respirator) ex. fra seng til stol, gangtræne med høj gangramme / rollator. Afprøvning og udlevering af hjælpemiddel. Respirationsfysioterapi påbegyndes ved konventionel respirationsfysioterapi, CPAP eller PEP før/under/efter ekstubering. BGF 3 Neurokirurgiske patienter 3.1 Patient på intensiv neurokirurgisk afsnit Patient med C5 fraktur og respirationssvigt. Patienten er intuberet og har ophævet motorisk og sensorisk funktion distalt for skadesstedet. Patientens undersøges og der foretages en vurdering. Lejring i relation til tonusregulering, kontraktur- og decubitusprofylakse. Træning af OE med henblik på vedligeholdelse af styrke og ledbevægelighed. Kontrakturprofylakse af UE. Der afholdes en tværfaglig pårørendesamtale. BVA Patienten tages Der tilpasses en special stol/kørestol. ud af respirator. Synkeproblemer Der gives respirationsfysioterapi og patienten suges. Der undersøges og foretages facio oral tracht therapi (FOTT) med fokus på at stimulere og aktivere synkefunktion BGF BGM BEF 3.2 Patient på neurokirurgisk stationært afsnit Patient overføres fra intensiv afd. til neurokirurgisk afsnit efter traumatisk C5 fraktur. Patienten fremtræder nu med en inkomplet medullær skade svt. C5. Patienten undersøges og der foretages en vurdering ift. respiration og kliniske tilstand incl. muskelskema Respirationsfysioterapi, evt sugning Træning på briks med fokus på balance og posturalitet. Aktivitetstræning mhp at kunne forflytte sig fra seng til stol via glidebræt. Afprøvning og udlevering af håndledsortose. Fysioterapeuten foretager en revurdering og udfærdiger en afslutningsstatus. Der afholdes udskrivningskonference med deltagelse af patienten mhp. det videre forløb BGF, BGM BVA 3.3 Subarachnoidal blødning (SAH) Patient med traumatisk 1.kontakt postoperativt SAH. Patienten vurderes og der udføres FOTT-undersøgelse., BEF Patienten opereres og har et længerevarende Patienten mobiliseres til sengekant med massiv støtte af en fysioterapeut og en ergoterapeut. Der er fokus på at opnå selvstændig forløb på intensiv afsnit siddende balance og afværgereaktioner. Pt. mobiliseres tilbage til inden overflytning til rehabilitering. Patienten er paretisk i højre seng. Der gives kontrakturprofylakse. Efterfølgende Patienten trænes med hjælp fra to personer over på vippeleje, ben og paralytisk i hø. arm. Patienten svarer som eleveres til 90 grader, stimuleres ved tandbørsting og barbering. BEF på tiltale. Synkeproblemer Der undersøges og foretages facio oral tracht therapi (FOTT) med fokus på at stimulere og aktivere synkefunktion BEF 8

10 3.4 Knoglemarvstransplantation Patient med leukæmi. Gennemgår knoglemarvstransplantation. Patienten udvikler fx stomatit eller diarré, som kan resultere i længere tids sengeleje. Præoperativ samtale og udlevering af skriftligt materiale Patientens kliniske tilstand vurderes Øvelsesterapi efter evne og behov. Motivering af patienten i form af samtale Der udføres kontrakturprofylakse / passive øvelser, eller mobilisering til sengekant, grundmotorisk træning af basisfunktioner Afprøvning og udlevering af hjælpemidler. Patienten udfører ledet aktive- og/eller aktive øvelser. Patienten vurderes og udskrives med fysioterapeutisk slutstatus 4 Neurologiske patienter 4.1 Apopleksiforløb afsluttet med struktureret forebyggelsessamtale Anamnese Behandling SKAL-kode KAN -kode Indlægges med let kraftnedsættelse og styringsbesvær i venstres sides ekstremiteter. Patienten klager over lidt svimmelhed. Balancen let nedsat. Den kliniske tilstand vurderes. Patienten undersøges med screening af kraft, koordination, balance, gang og trappegang. Patienten vejledes om og afprøver, hvordan han skal forholde sig i forhold til at kompensere for samt træne balancen. Derudover vejledes patienten i sund levevis især vejledning til at komme i gang med fysisk aktivitet. Struktureret samtale om forebyggelse. BQF 4.2 Apopleksipatient med dysfagi 82årig mand indlagt med ve. sidig hemiparese, ve. facialisparese, dysartri samt synkebesvær. Pt. har nedsat gangfunktion 1. kontakt: Patienten vurderes, mobiliseres, og der afprøves delaktiviteter Der udleveres hjælpemidler. Patienten undersøges og behandles med Facio oral tracht therapi (FOTT). Patienten instrueres i mimiske øvelser og der udleveres pjece. Efterfølgende terapeutisk spisning/træning. / BEF 4.3 Apopleksi indlagt patient Indlagt akut med hemiparese efter et infarkt og har nedsat muskelkraft i både OE og UE. Patienten har nu moderat muskelstyrke i UE men svær nedsat muskelstyrke i OE. Patienten har nu kun egal muskelkraft i UE. Patienten vurderes, mobiliseres, og der afprøves delaktiviteter Der tilpasses en kørestol. Efterfølgende Træningen starter med at der trænes rejse/sætte sig. Herefter trænes gangen med målet at styrketræne. Træning af adl-aktiviteter Der afholdes en tværfaglig pårørendesamtale. Inden udskrivelsen udleveres en håndstok og pt. instrueres i at gå med denne, da dette ganghjælpe- middel bliver permanent. Patienten træner gang med fokus på balance. Trappetræning svarende til trapperne derhjemme. / BVA 9

11 4.4 Apopleksi med kognitive problemstillinger Indlægges med apopleksi. Patienten har motoriske problemer, afasi, apraksi og percepstionsforstyrrelser. Er kørestolsbruger. Patienten undersøges; der laves en førstegangsvurdering Patienten mobiliseres, og der afprøves delaktiviteter Terapeutisk guiding ved personlig hygiejne og påklædning. Træning af kognitive funktioner i forbindelse med at spise og drikke - guidet i små aktiviteter f.eks. skrælle og spise banan. Der afholdes plejekonference patienten indstilles til plejehjem. /BRA BVA 4.5 Tumor cerebri Henvises efter at have fået foretaget CTscanning, der viser en hjernetumor. Der ses kraftnedsættelse i hø. OE. Og UE. Der er desuden svær afasi. 1. kontakt: Patienten undersøges og der laves en førstegangsvurdering og mobiliseres og der afprøves delaktiviteter Der tages kontakt til pårørende ift. habituelt funktionsniveau. Supplerende vurdering: Patienten vurderes i bad, der observeres problemer ifm. problemløsning og hukommelse. Patienten bliver ligeledes MMSE scoret. Der trænes cognitivt med fokus på hukommelse og opgaveløsning. Patienten træner styrke og gangfunktion og trin på trappen Der afprøves og udleveres hjælpemidler BVA BRA 4.6 Patient med tumor cerebri Indlægges fra plejehjem med akut svimmelhed, hovedpine og kvalme. CT. viser hjernetumor. Patientens tilstand forværres 1. kontakt: Patienten undersøges og der laves en førstegangsvurdering og mobiliseres og der afprøves delaktiviteter Efterfølgende Pt. træner FOTT og herefter spisning. Der opstartes respirationsfysioterapi, og patienten bliver suget. BEF, BGF,BGM 5 Gyn.obs. / gastrokirurgiske patienter 5.1 Sphincterruptur umiddelbart efter fødsel Kvinde med partiel sphincter ruptur efter fødsel. Svært ved at holde på luften og udtalt urgency ved afføringstrang. Patientens bækkenbund og lukkemuskel undersøges ved inspektion og palpation både vaginalt og analt. Knibefunktionen vurderes og trænes mhp. styrke, statisk og dynamisk udholdenhed, bl.a.ved at teste /træne om pt. er i stand til at knibe funktionelt i forbindelse med belastning af bækkenbunden. Patienten instrueres i og afprøver genoptræning af bækkenbund og lukkemuskel inkl. funktionel træning. BIXY 5.2 Sphincterruptur ½ år senere. Kvinde med bedring af Patientens muskler omkring bækken og balder undersøges og urgency ved afførings vurderes. Der findes øm og spændt gluteal muskulatur samt udtalt trang. Flatus inkontinensen ømhed sv.t. iliopsoas. er aftaget en Patientens bækkenbund undersøges og vurderes vaginalt. Knibe- del. Derimod har patienten funktionen vurderes og trænes mhp. knibestyrke, muskulær ud- BIXY på det seneste holdenhed og koordination. 10

12 bemærket, at der kommer luft fra skeden, patienten kan ikke afgøre om det er tarmluft eller vaginal flatulens. Lukkemusklen undersøges analt og knibefunktionen vurderes og trænes endvidere med anal biofeedback både i liggende, siddende og stående funktioner. Pt. instrueres i hjemmetræning med anal biofeedback og låner apparat. Instrueres endvidere i knibeøvelser med fokus på afspænding og udspænding. Instrueres i og afprøver udspænding af relevante muskler omkring bækkenet. BLNJ 5.3 Urininkontinens. Anamnese Behandling SKAL kode KAN-kode Kvinde, har født vaginalt 2 gange. Gennem 5 år tiltagende gener med urininkontinens når hun hoster, nyser m.m. Har fået individuelle behandlinger har selvtrænet med vaginal biofeedback. Patientens knibefunktion undersøges og vurderes vaginalt, i forhold til knibestyrke, muskulær udholdenhed og koordination. Der trænes med vaginal biofeedback både liggende, siddende, stående og i forskellige funktioner. Pt. Bliver herved opmærksom på at hun stadig har lidt svært ved at knibe i stående stilling samt imens hun bevæger sig. Kan under træning med inkontinensring holde tæt, når hun hopper og lave dybe knæbøjninger mm. Instrueres i opsætning og udtagning af ringen samt at afprøve den til gymnastik. BLNJ BJFA 5.4 Analinkontinens. Kvinde der efter fødsel har fået skade på sin ydre anal lukkemuskel. Har flatus- og afføringsinkontinens. Knibefunktion undersøges ved inspektion og palpation vaginalt. Knibefunktionen vurderes og trænes med henblik på styrke, dynamisk og statisk udholdenhed og koordination. Bækkenbunden trænes i relation til de anale dysfunktioner. Da der er latenstid fra knibekommando til knibet udføres, anvendes biofeedback ved træningen, herved mindskes latenstid og patientens statiske udholdenhed bedres. BIXY BLNJ 5.5 Nedre kirurgi Indlagt med maveonde. Akut opereret for ilius eller anden mave/tarm lidelse. Bor i lejlighed på 1.ste sal. BGF BGF 1. kontakt postoperativt: Patientens respiration og kliniske tilstand vurderes. Pt. får udleveret PEP fløjte/ maske/ CPAP, instruktion samt udlevering af relevante pjecer Der instrueres i og behandles med respirationsøvelser hensigtsmæssige stillinger og hvilestillinger. I forbindelse med behandlingen mobiliseres patienten Efterfølgende Pt. instrueres i/ får lungefysioterapi Endvidere gangtrænes med relevant gangredskab. Inden udskrivelsen trænes patienten i at kunne klare trapperne til 1. sal Hjælpemidler afprøves og udleveres. BGF 5.6 Descensus genitalis. Anamnese Behandling SKAL kode KAN kode Patient har nedsynkning af for- og bagvæg af sin skede. Patienten har især svært ved at komme af med afføringen. Patientens knibefunktion undersøges ved inspektion og palpation vaginalt. Knibefunktionen vurderes og trænes mhp. styrke, dynamisk og statisk udholdenhed og koordination. Da patienten har en meget svækket knibefunktion anvendes biofeedback i træningen i form af EMG-måler vaginalt, for at måle/træne patientens statiske udholdenhed, og for at kunne visualisere knibet for patienten. BIXY BLNJ 11

13 5.7 Gravid kvinde indlagt til aflastning Indlagt med forkortet livmoderhals. Der er ordineret sengeleje med toilettilladelse. Patienten undersøges. Øvelser mhp. lejring og bevægerestriktioner i forbindelse med at undgå forhøjet bugtryk. Instruktion i øvelser til sengeliggende vordende mødre og pjece udleveres. 6 Medicinske patienter 6.1 Geriatrisk patient (1) Indlægges med dehydratio efter at være blevet svimmel på toilettet. 1. kontakt: Vurdering af pt.s funktions- og færdighedsniveau. Efterfølgende Aktivitetstræning, mhp. træning af basale ADL færdigheder Træning med relation til kognitive funktioner., / BRA 6.2 Geriatrisk patient. (2) Indlægges efter fald i hjemmet. Patienten bor på 1.sal uden elevator. Har normalt selvstændig gangfunktion uden gangredskab, men ved indlæggelse er patientens gangfunktion ophævet. Patientens kliniske tilstand vurderes. Herefter udføres en undersøgelse hvor der laves en funktionsstatus. I forbindelse med undersøgelse af funktionsstatus, tilpasses med rollator og patienten kan med støtte mobiliseres i afd. Patienten får styrketræning til UE. Patienten gangtrænes med og uden gangredskab. Der trænes styrke ved hjælp af trapper. Mål: Inden udskrivelsen skal patienten kunne gå på trapper til 1.sal derfor trænes dette specifikt. 6.3 Geriatrisk patient til ambulant fald/balance intervention (faldklinik) Anamnese Behandling SKAL kode KAN kode Patient med oplevet fald og /eller balance problematik som henvises fra speciallæge mhp. vurdering og behandling. 1. kontakt: Anamneseoptag med afklaring af fald/balanceproblematik, funktionsniveau og patientens mål. Efterfølgende klinisk vurdering af den statiske/dynamiske balance samt vestibulær screening. Hjemmetræningsprogram udarbejdes og afprøves. Regulering af ganghjælpemiddel. Ved de efterfølgende ambulante besøg omfatter behandlinger: vestibulær træning, balancetræning i siddende, stående, gående aktivitet funktions- og færdighedstræning samt balancespecifik træning. 6.4 Vurdering af indlagt medicinsk patient. Anamnese Behandling SKAL kode KAN kode Indlagt med UVI og tidligere Patientens kliniske tilstand vurderes. apopleksi. Ned- Ved samtale afklares patientens egne mål og motivation for genop- sat kraft i venstre side, træning. Herefter udføres en undersøgelse hvor der laves en funktionsstatus. men har kunnet gå i I forbindelse med undersøgelse af funktionsstatus, til- hjemmet med énhåndsrollator. passes en énhåndsrollator og patienten kan med fysioterapeutens støtte komme op at stå og tage få skridt. Patienten træner med rol- 12

14 latoren og instrueres i selvtræningsøvelser. 6.5 ADL vurdering af indlagt medicinsk patient. Anamnese Behandling SKAL kode KAN kode Indlægges med smerter, aftagende funktionsniveau efter nylig pneumoni. Henvises til ADLvurdering mhp. vurdering ADL-vurdering på badeværelse: Funktionsniveau lavere end før. Virker desuden lettere hukommelsessvækket og konfus, hvorfor ADL-træning iværksættes. Efterfølgende ADL-træning Vandtest og spisevurdering. Vandtesten viser problemer med syn- i forhold til tidligere kefunktionen, hvorfor plejepersonalet instrueres i brug af fortyk- funktionsniveau. ningsmiddel i væsker og i at give pt. tygge-synkevenlig kost. Desuden instrueres patient og pårørende og der udleveres dysfagipjece. Det vurderes, at pt. kan profitere af FOTT-træning. BEF 6.6 Lymfødembehandling Anamnese Behandling SKAL kode KAN kode Opereret for c.tonsil og efterfølgende stråleterapi henvises til lymfødembehandling. Patienten udvikler lymfødem 14 dage efter afsluttet strålebehandling. Patienten undersøges og der skrives ansøgning til kommunen angående kompressionsmaske komplet lymfødembehandling a.m. Földi inklusiv tilpasning af ansigtsmaske, forskydelighedsbehandling, og instruktion og afprøvning i kæbebevægelses øvelser, øvelser til cervicalcolumna, udspændingsøvelser og instruktion i selvdrænage. BMFF1 BVA BLNG 6.7 Diabetes mellitus - indlagt Anamnese Behandling SKAL kode KAN kode Indlagt på grund af aftagende funktionsniveau. Patientens ben er hævede og hun kan Patienten undersøges og der opstilles mål og plan for behandlingen. Der rekvireres sko hos sårsygeplejersken. Patienten kommer op at stå og gå få skridt i høj gangramme med støtte af fysioterapeut og portør. Der trænes med aktive øvelser ikke have egne sko på. mhp. at øge patientens muskelstyrke! 6.8 Diabetes mellitus rehabilitering på hold Patient med diabetes mellitus type 2 med senkomplikation. Henvist til træning på hold i forbindelse med diabetesskole. 1. kontakt: Livsstilssamtale og funktionsvurdering af patient. Effektmåling ved gangtest, Rejse-sætte-sig samt BS måling udføres. Mål og plan for træningen fastsættes. Efterfølgende holdtræning: Patienten træner 24 gange på hold. Patienter modtager desuden tværfaglig undervisning x 5. Træningen er en kombination af aerob- og styrketræning. En træningsseance afsluttes med lavintensitetstræning eventuelt som aktivitetstræning. Afsluttende kontakt: Forløbet afsluttes med funktionsvurdering med samme træning/effektmålinger som ved 1. kontakt samt instruktion og plan for fremtidig fysisk aktivitet. 13

15 7 Patienter med hjerte /lungesygdomme 7.1 Hjerterehabilitering - ambulant på hold. Patient med iskæmisk hjertesygdom og hjerteinsufficiens er henvist til hjerterehabilitering på hold Livsstilssamtale og herunder en vurdering af arbejdskapacitet (kondition), problemer relateret til fysisk aktivitet og nuværende fysiske aktivitetsniveau. Der fastsættes mål og plan for træning og behandling, og træningsredskaberne gennemprøves. Ved de efterfølgende ambulante besøg omfatter behandlingen (forebyggelsesinterventionen) individualiseret, superviseret og pulsmonitoreret kredsløbstræning og styrketræning. Patient instrueres i selvtræning og der udleveres af øvelsesprogram. Herudover vejledes i fysisk aktivitet i forhold til hjertesygdom. Træningen foregår dels i lokale med træningsudstyr dels udendørs som aktivitetstræning. Ved den afsluttende træning vurderes resultat i forhold til arbejdskapacitet og fysisk aktivitet. Der foretages en vurdering af behov for skitsering af yderligere behandlingsforløb med instruktion og plan for forbedring / vedligeholdelse af arbejdskapacitet. 7.2 Akut coronarsyndrom Indlagt i coronarafsnitttet og med ordinationen Koronarregime. Samtale med patienten herunder vurdering af almentilstand, tidligere og nuværende fysiske aktivitetsniveau. Vurderingen afgør, om patienten kan visiteres til ambulant hjerteholdstræning. Patienten instrueres i fysisk aktivitet fra udskrivelse til 1. Indkaldelse. Der udleveres pjece om hjerteholdstræning. 7.3 KOL - indlagt Pt. med KOL indlægges med pneumoni og KOL i exacerbation. Pt. har sekretproblemer. Patientens respiration og kliniske tilstand vurderes. Der instrueres i respirationsøvelser med "pursed lip breathing" og stødning, herunder hensigtsmæssige stillinger og hvilestillinger. Pt. får udleveret PEP fløjte, som afprøves under supervision, og pjece gennemgås I forbindelse med behandlingen mobiliseres patienten. Før udskrivelse trænes pt. I at klare trapperne til 1. sal, som derhjemme BGF 7.4 KOL rehabilitering - ambulant Henvist til ambulant lungerehabilitering. Forløbet indeholder en indledende del med træning på hold. Desuden er der indlagt tværfaglig teoriundervisning. BGF BGF 1. kontakt: Patienten bliver informeret om rehabiliteringsforløbet og den kommende gangtest, som vurderer patientens funktionsniveau. Gangtesten udføres. Herefter træner patienten på individuelt niveau udholdenhed og dyspnø-håndtering som om patienten var derhjemme samt styrke og kondition. Efterfølgende holdtræning Patienterne træner på individuelt niveau udholdenhed og dyspnøhåndtering som om patienten var derhjemme samt styrke og kondition. Teoriundervisning. Der er indlagt forskellige tværfaglige undervisningsseancer undervejs i forløbet. 14

16 7.5 Hjerteoperation - ukompliceret Patienten lider af iskæmisk hjertesygdom og skal opereres. Patienten får præoperativ information. Efterfølgende Der følges op på den præoperative information. Patientens respiration og kliniske tilstand vurderes og patienten modtager postoperativt lungefysioterapi. Patienten får postoperativ information på hold (restriktioner og motivationssamtale). Patienten træner på thoraxhold inden udskr.., BGF 8 Reumatologi / rygpatienter 8.1 Reumatoid Artrit. Har gennem 1 år oplevet belastningsrelaterede finger-paræstesier. Gennem et par år diffus hævelse, ømhed og smerte samt kolde hvide fingre. Patienten vurderes mhp. funktions og færdighedsniveau. Der tilpasses og udleveres håndledsbandage mhp. aflastning og smertelindring. Brug af håndledsbandager og hensigtsmæssige arbejdsteknikker afprøves i en aktivitet. Instruktion af patient vedr. aktivitetsproblematikker., 8.2 Spondylodese / prolapsoperation seminar for Patienten møder præoperativt til deseeller prolapsseminar. På seminariet informerer fysioterapeuten om- og instruerer i det indre muskelkorset. Information om træning efter udskrivelsen, herunder information om udlevering af genoptræningsplan ved lægefagligt begrundet genoptræningsbehov. Orientering om evt. restriktioner, evt. brug af korset og udlån af hjælpemidler ved behov. Udlevering af hjælpemidler. Ergoterapeuten afklarer ift behov for instruktion samt andre måder at klare daglige aktiviteter på. Afprøvning og udlevering af hjælpemidler 8.3 Discusprolaps - nyopereret Patient opereret for L5 prolaps. Bor på 3. sal uden elevator Ukompliceret forløb, patienten kender til øvelserne. Fysioterapeuten undersøger patienten. Opfølgning på instruktion Fysioterapeuten træner patienten at komme ud af sengen/forflytninger og gang og trappetræning. Trappegang trænes svarende til hjemmet 8.4 Lumbale rodtrykssymptomer - ambulant Henvises til vurdering, vejledning og træning i Anamnese, information, undersøgelse. det tværfaglige rygteam. Øvelser gennemgås og afprøves. Patienten undersøges og trænes. Fysioterapeuten vurderer under træningen træningsstrategi og øvelsesvalg. Telefonsamtale som erstatning for et ambulant besøg. 15

17 Konference målrettet denne ene patient Afsluttende undersøgelse. Opfølgning, vurdering og evaluering af træningsforløbet, instruktion i videre plan og træningsindsats for patienten fremover. Træning af udholdenhed. BVA 8.5 Spondylodese eller andre rygoperationer - nyopereret Patient med tiltagende dårlig gangfunktion samt rygsymptomer. Opereres med lumbal stabiliserende rygoperation. Udskrives til egen lejlighed på 1.sal 1. kontakt: Før mobiliseringen undersøges patienten og der trænes sengeøvelser. Patienten træner i at komme ud af sengen og gå få meter. Instruktion i hjemmetræningsprogram. Fortsat træning incl. gangtræning med / uden gangredskab, og der trænes trappegang, hvor målet er funktion. Målet er, at patienten kan gå på trapper til 1. sal - derfor trænes dette specifikt. Ved u-instrumenteret deseoperation, benyttes korset i 3 mdr. Afprøvning og tilpasning af korset. Ved peroneusparese, vurdering af behov for dropfodskinne, evt. bestilling ved bandagist og senere afprøvning. BLD 9 Børn 9.1 Klumpfod. (Ponsettimetoden) nyfødt Nyfødt barn, henvises til fysioterapi af ortopædkirurg pga. pes equino varus, mhp. behandling a.m. Ponsetti BVA 1. kontakt: Fysioterapeutisk vurdering mhp. sværhedsgrad Forældrene informeres om diagnosen, anatomi og behandlingsforløb. Fysioterapeutisk behandling med korrigerende manipulationsgreb og korrigerende gips (1 gang om ugen) Løbende vurdering mhp. stillingtagen til evt. operation. Efter operation: Gipsbehandling i 3 uger. Ved gipsfjernelse manipulationsgreb og facilitering, måltagning til skinner, og ny korrigerende gips indtil skinne udleveres (1 uge) Information og instruktion af forældre om videre behandling og brug af skinnen Herefter kontroller af fod over flere år og evt. korrektion af skinne. BLNG BLNG BLD 9.2 Scoliose med korsetbehandling 12 årig pige med ideopatisk scoliose henvises til behandling med Bostonkorset. 1.kontakt (før indlæggelse til Bostonkorsettilvænning): Information og demonstration af korsettet. Gennemgang af pjece til patienten om behandlingsforløbet. Undersøgelse af ledbevægelighed / kontrakturer omkring hofterne. Instruktion og afprøvning af holdningskorrigerende øvelser samt i udspænding af kontrakturer. Under indlæggelse (1 uge): Instruktion og træning i at tage korset af/på. Repetition af indholdet i pjecen. Undersøgelse af huden under korsettet for om trykket fra korsettet er korrekt samt handling på, hvis det ikke er korrekt. BLD 16

18 Checke at korsettet sidder korrekt. Undersøgelse af om trykmærker og at korsettet fortsat sidder korrekt. BLD, 9.3 Plexus brachialis læsion - nyfødt. (1) Nyfødt barn henvises til fysioterapi på grund af paralytisk venstre arm. Barnet undersøges. Forældre orienteres om behandlingsforløbet. Instruktion og afprøvning i håndtering, lejring og stimulering af barnet med hensyntagen til den paretiske arm samt sensorisk stimulering af armen for at undgå neglect. Skriftlig information gennemgås og udleveres. Praktisk afprøvning i håndtering. Armen stimuleres sensorisk og motorisk og leddene bevæges igennem for at undgå kontrakturer. Forældre instrueres i hjemmebehandling. Løbende testes muskelkraft og bevægemønstre specifikt. 9.4 Plexus brachialis læsion stort barn (2) 6 årig pige henvises til fysioterapi pga. kontrakturer som følge af obstetrisk plexus brachialis læsion BLNG Barnet undersøges. Barnet får udspændt kontrakte muskler samt bløddelsbehandling. Forældre instrueres i udspænding af kontrakte muskler. Manuel udspænding af kontrakte muskler. Stimulering i generel fysisk funktion ved leg og som om aktiviteter. Instruktion af forældre i, hvordan den afficerede arm medinddrages i leg. 9.5 Ar efter operation - barn Syndactyli af 4. og 5. finger. Fingrene skilles ved operation Arret vurderes mhp. valg af siliconetype (fx. finger tutter / gelplader / elastomer). Siliconen tilpasses arrene. Øvelser i legende miljø Forældrene instrueres i formål med og brug af siliconeproduktet. 9.6 Torticollis - spædbarn (1) 3 måneder gammel dreng henvises til fysioterapi pga. tiltagende asymmetri af baghovedet; foretrukken rotation; stramning af m.sternocleidomastoideus BLNG BLNG Barnet undersøges. Forældrene instrueres i håndtering, lejring, stimulering og forsigtig udspænding. Optræning vha. motorisk stimulation (og legetøj) og opfølgning på instruktion Forsigtig udspænding af m. sternocleidomastoideus på afficeret/syg side. Styrketræning af m. sternocleidomastoideus på rask side. Forældrene instrueres i håndtering, lejring, stimulering og forsigtig udspænding. Skriftlig information gennemgås. 17

19 9.7 Torticollis stort barn (2) 8 årig dreng henvises til fysioterapi efter operation for torticollis. Undersøgelse af barnet. Instruktion i og brug af halskrave og i aktive opretningsøvelser BLD, Da det ikke lykkes at få den fulde løsning operativt, skal barnet forsynes med halskrave. Aktive øvelser for og udspænding af m.sternocleidomastoideus på afficeret side; styrketræning af m.sternocleidomastoideus på rask side. Instruktion i hjemmeprogram.. BLNG 9.8 Cerebral Parese - henvist til fysioterapi 8 mdr. gammelt barn henvises på mistanke om cerebral parese. Fysioterapeuten foretager en undersøgelse / vurdering og der påbegyndes træning i form af bevægeøvelser og sansestimulering samt instruktion af forældrene i lejring. Der er løbende rådgivning og vejledning og instruktion af forældre. Barnet trænes i motoriske lege/funktioner i de forskellige udviklingstrin samt træning i at bibeholde eller fremme bevægelighed, udholdenhed og styrke. I et legende miljø indgår træning af balance, koordination, facilitering til aktiviteter og tonusregulerende øv Cerebral Parese - henvist til ergoterapi 8 mdr. gammelt barn henvises på mistanke om cerebral parese. 1.kontakt (indlagt): Relevant børnetest gennemføres suppleret med observation af barnet i hverdagsaktivitet og leg. Forældrene instrueres i stimulering, håndtering, indretning af omgivelserne og aktiviteter med barnet, som vil fremme barnets udvikling, funktionsevne og deltagelse i hverdagslivet. Undersøgelse af behandlingseffekten samt justering af den iværksatte behandling eventuelt med supplerende tests. Der afprøves aktivitetstræning af fysisk funktion via meningsfulde lege, aktiviteter og almindelig hverdagsaktivitet, der vil stimulere barnets til en positiv udvikling. Færdighedstræning af basale færdigheder ifm. kontekstspecifik daglig livsførelse fx perception, problemløsning, finmotorik. Instruktion af forældrene i oralmotoriske og sensoriske øvelser, indretning af omgivelserne ved måltider og vejledning ift. håndtering af barnet, som fremmer aktiv deltagelse. Eventuelle kompenserende tiltag ifa. hjælpemidler. Eventuel tilpasning, afprøvning og instruktion i behandling med tape, bandage eller skinne. BEF 18

20 9.10 Forsinket udvikling henvist til fysioterapi 3 årig dreng henvises til fysioterapi mhp. motorisk vurdering og behandling. Relevant børnetest gennemføres Forældrene instrueres i øvelser og aktiviteter, og disse afprøves i et motiverende og legende miljø. Med udgangspunkt i testresultatet trænes delkomponenter i den generelle motoriske udvikling gennem målrettet aktivitet i et motiverende og legende miljø. Forældrene instrueres i gode udgangsstillinger og aktiviteter, der stimulerer den motoriske udvikling 9.11 Forsinket udvikling henvist til ergoterapi 3 årig dreng henvises til ergoterapi mhp. udredning og vurdering af forsinket psykomotorisk udvikling. Relevant børnetest gennemføres suppleret med observation af barnet i hverdagsaktivitet og leg samt oplysninger fra forældrene. Forældrene instrueres i indretning af omgivelserne, hensigtsmæssig håndtering af barnet i hverdagen samt kompenserende tiltag ifa. hjælpemidler. Der vejledes i og afprøves ift. meningsfulde lege og nødvendige opgaver, der vil stimulere barnets udvikling. Der trænes problemløsning i forbindelse med daglige livsførelse. Aktivitetstræning af specifikke fysiske funktioner fx perception, problemløsning, finmotorik Deformiteter i hænder og håndled - nyfødt 1 dag gammelt barn henvist til ergoterapi mhp. udredning og vurdering samt behandling. 1.kontakt (indlagt): Undersøgelse og vurdering af barnets fysiske funktion. Der afprøves og tilpasses relevant tapebehandling. Forældrene instrueres i stimulering og aktiviteter til fremme af medinddragelse af afficeret OE, herunder også tapebehandling. Efterfølgende ( indlagt/ ambulant): Vurdering af behandlingseffekten samt justering af den iværksatte behandling, evt. supplering med fremstilling af skinne. Afprøvning af øvelsesprogram; instruktion i indretning af omgivelserne og vejledning ift. håndtering af barnet som fremmer medinddragelse og stimulering af afficeret OE. Senere kontakter (ca.½ år og fremad) Undersøgelse af behandlingseffekten samt justering af den iværksatte behandling, evt. supplerende undersøgelser. Der vejledes i og afprøves meningsfulde lege og nødvendige opgaver, der vil stimulere barnets medinddragelse af afficerede OE. Aktivitetstræning af specifikke fysiske funktioner eksempelvis perception, problemløsning, finmotorik m.m. Forældrene instrueres i indretning af omgivelserne, hensigtsmæssig håndtering af barnet i hverdagen samt evt. kompenserende tiltag ifa. hjælpemidler Oralmotoriske- og spisevanskeligheder- spædbarn 3 måneder gammelt 1.kontakt (indlagt): 19

21 barn henvist til ergoterapi mhp. udredning og vurdering samt behandling af oralmotoriske- og spisevanskeligheder. Undersøgelse og vurdering af fysik funktion - fokus på oralmotorik. Forældrene instrueres i hensigtsmæssig adfærd og håndtering i forbindelse med spisning samt informeres om særlige forebyggelsestiltag omkring fejlsynk og spiseværingsadfærd. Forældrene instrueres og der afprøves stimulering, håndtering og aktiviteter med barnet, som vil fremme barnets oralmotoriske funktionsevne og deltagelse i måltidet. Efterfølgende (indlagt/ambulant): Undersøgelse af behandlingseffekten samt justering af den iværksatte behandling eventuelt med supplering af yderligere tests. Instruktion af forældrene i oralmotorisk og sensorisk øvelsesprogram, indretning af omgivelserne ved måltider og vejledning ift. håndtering af barnet, som fremmer aktiv deltagelse og tillidsfuld kontakt. Evt. kompenserende tiltag ifa. hjælpemidler. BEF BEF 9.14 Ortopædkirurgisk skade- større barn Anamnese Behandling SKAL kode KAN kode 7 årigt barn henvist via ortopædkirugisk ambulatorium til ergoterapi Funktionsundersøgelse, observation af barnet i hverdagsaktivitet og leg samt oplysninger fra barn og forældre. mhp. genoptræning af antebrachium fraktur Barn og forældre instrueres i legende miljø i øvelsesprogram, indretning af omgivelserne og vejledning ift. medindragelse af afficceret OE i ADL. Kompenserende tiltag ifa. afprøvning og udlån af mindre hjælpemidler. Undersøgelse af barnets funktionsevne (AMPS test) og afprøvning ift. meningsfuld aktivitet, lege og nødvendige opgaver. Der trænes problemløsning i forbindelse med barnets daglige livsførelse eksempelvis skolearbejde. Tilpasning af øvelsesprogram og specifik aktivitetstræning mhp. bevægelighed og koordination. Kompenserende tiltag ifa. afprøvning og udlån af mindre hjælpemidler Facialis parese stort barn Anamnese Behandling SKAL kode KAN kode 7 år gammelt barn henvist til ergoterapi mhp. vurdering og genoptræning af ve. si. perifer facialis parese af ukendt ætiologi med debut tre dage før 1. kontakt. BEF 1.kontakt (indlagt): Undersøgelse og vurdering af barnet med fokus på oralmotorik, mimik og kommunikation. Observationer af mimiske bevægelser og anden aldersvarende hverdagsaktivitet eksemplevis fløjt, blinke, blæse tyggegummi el. lign. samt supplerende oplysninger fra forældre. Forældre og barn instrueres i mimisk øvelsesprogram, manuel stimulering, lege og aktiviteter, som vil fremme barnets oralmotoriske og mimiske funktionsevne. Information om særlige forebyggelsestiltag omkring risiko for nedsat sensibilitet ved spisning, bid og tandbørstning og fremmedlegemer i det afficerede øje pga. nedsat øjenluk. Efterfølgende kontakter (indlagt/ambulant): Vurdering af behandlingseffekten samt justering af den iværksatte behandling eventuelt med supplering af yderligere specifikke undersøgelser som COPM el. lign. Instruktion af forældre og barn i oralmotorisk og sensorisk øvelsesprogram. Vejledning og afprøvning ift. leg og hverdagsaktivitet for barnet, som stimulerer til en positiv udvikling og fremmer aktiv deltagelse. BEF 20

22 9.16 Complex Regional Pain Syndrome (CRPS) fys & ergo stort barn anamnese behandling SKAL kode KAN kode 11 årigt barn henvist til ergoterapi mhp. genoptræning af CRPS i ve. UE. Fælles: Relevant fysio- eller ergoterapeutisk undersøgelse, tests, observation af barnet i hverdagsaktivitet. Støtte pt s motivation og mestring af egen livssituation. Vejledning ift. indretning af omgivelserne samt eventuelt øvelsesprogram. Instruktion af patient, og forældre om tiltag, plan m.m. Fys: Barn og forældre instrueres i hensigtsmæssige bevægestrategier i forhold til stand- og gangfunktion samt træning i som om aktiviteter. Ergo: Barn og forældre instrueres i medindragelse af afficeret OE i meningsfuld og nødvendig ADL. Fys: Undersøgelse af barnets funktionsniveau og balance samt facilitering til aktivitet via leg, sport eller lignede aktivitet, samt kontakturprofylakse. Ergo: Undersøgelse af barnets funktionsevne (AMPS test) og afprøvning af aktivitetstræning af fysisk funktion via meningsfuld aktivitet, leg eller deltagelse i sociale aktiviteter. Der vejledes i og afprøves aktivitetstræning af fysisk funktion via meningsfulde lege, aktiviteter og ADL. Træning med relation til kognitive og intellektuelle funktioner. Fælles: Tilpasning af øvelsesprogram og specifik funktionstræning mhp. bevægelighed og koordination. BRA BRG 10 Hjemmebesøg 10.1 "Traditionelt " hjemmebesøg i patientens hjem anamnese Behandling SKAL-kode KA- kode Patienten har været indlagt og skal udskrives snarest. Der foretages hjemmebesøg mhp. at vurdere patientens behov for hjælpemidler og boligændringer. I patientens hjem foretages en vurdering med udgangspunkt i patientens dagligdag. Der undersøges fx om patienten kan komme ind og ud af seng, op og ned af stol/toilet, kan nå op i sine køkkenskabe og/eller tilberede en kop kaffe. Efter hjemmebesøget udfærdiger fysio- eller ergoterapeuten alle nødvendige papirer og skriver en hjemmebesøgsrapport AAF6 ZZ Træning i patientens eget hjem Hjemmetræning med fokus på træning Patienten er i den sidste del af sit indlagte genoptræningsforløb. Som led i patientens træning, bl.a. i forhold til overførelsesværdi af ADL træning på hospitalet, foretages der færdighedstræning og vurdering i patientens hjem. Der trænes ex. at patienten er i stand til at klare brusebad eller kan tilberede et måltid sikkert og selvstændigt med fokus på problemløsning i forbindelse med aktivitet.,aaf6 BRA 21