Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed"

Transkript

1 Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed Danmarks svar på Nobelprisen The Brain Prize - går i år til tre hjerneforskeres banebrydende forskning i menneskets unikke sociale adfærd, dets opfattelse af verden og evne til at lære Når det spæde barn spejler mors smil og smiler tilbage, er det et første tegn på social adfærd. Nu ved vi, at babyens smil skyldes en reaktion i de såkaldte spejlneuroner i hjernens indviklede netværk. Opdagelsen af spejlneuronerne er blot et eksempel på den banebrydende hjerneforskning, der har ført til en ny forståelse af menneskets bevidste hjernefunktioner og som nu hædres med verdens største hjerneforskningspris, den danske The Brain Prize på 1 million euro. De tre europæiske topforskere Giacomo Rizzolatti, Stanislas Dehaene og Trevor Robbins, fra henholdsvis Italien, Frankrig og Storbritannien har bidraget med afgørende ny viden om indlæring af læsning og matematik, social adfærd og adfærdsforstyrrelser som afhængighed og stofmisbrug, ADHD og tvangshandlinger. Og deres forskning har allerede ført til bedre undersøgelser og behandling af patienter med stofmisbrug, hjerneskader, og adfærds- og indlæringsproblemer. Bag den store internationale forskningspris står Fonden for Grete Lundbecks Europæiske Hjerneforskningspris. Formanden for Fondens bestyrelse, professor Povl Krogsgaard- Larsen, siger: De tre forskere har givet os grundlaget for at forstå de mekanismer i hjernen, som styrer vores højere hjernefunktioner. Det har især betydning, når vi skal finde ny og bedre behandlingsmetoder til sindslidelser, stofmisbrug og indlæringsvanskeligheder, som er yderst alvorlige for de berørte og udgør en enorm byrde for samfundet. Navnene på årets prismodtagere blev annonceret mandag i København. Forskerne kommer til Danmark for at modtage prisen ved en ceremoni den 1. maj. Prisen vil blive overrakt af HKH Kronprinsesse Mary. Fra opdagelse til behandling Albert Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitet, siger om prisvindernes opdagelser: Årets prismodtagere har på enestående vis bidraget til at forstå, hvordan menneskehjernen fremmer lysten til at afsløre mening og løse opgaver, til at lære af andre og til at opleve den belønning, som driver os til at forsøge at blive bedre og bedre når vi løser opgaver. Desuden belyser de tre forskeres arbejde, hvordan disse mekanismer kan kortsluttes og føre til psykiske sygdomme og lidelser.

2 Det er italienske Giacomo Rizzolatti, der har opdaget og beskrevet spejlneuronerne i hjernens pande- og isselapper, mens franske Stanislas Dehaene har undersøgt Amazon indianere og påvist at menneskets opfattelse af antal altså få eller mange, er en medfødt egenskab. Han har også vist, at talbehandling - at trække fra og gange - foregår i adskilte kredsløb i hjernen. Forskningen har stor betydning for at forstå og behandle børn med indlæringsvanskeligheder. Trevor Robbins har opdaget bestemte netværk i hjernen og dermed leveret ny viden om hvordan sygdomstilstande som ADHD og tvangshandlinger opstår og samtidigt kunnet påvise at stofmisbrug er en særlig slags vane. Han har desuden været hovedmanden bag udviklingen af et omfattende psykologisk testsystem, som bruges verden over til udredning af tankeforstyrrelser. Dansk hjerneforskning styrkes The Brain Prize blev indstiftet i 2010 og uddeles nu for fjerde år i træk. Til prisen er tilknyttet et såkaldt outreach program, der betyder, at prismodtagerne kommer til Danmark for at deltage i møder og wokshops sammen med danske hjerneforskere. Programmet tilrettelægges i samarbejde med de tre største danske universiteter og Dansk Selskab for Neurovidenskab. Programmet sørger for at The Brain Prize styrker og løfter dansk hjerneforskning. Allerede nu, hvor The Brain Prize tildeles for fjerde gang, kan vi se, at den har fået stor betydning for Danmark og for dansk hjerneforskning. Prisen og outreach programmet medvirker til at tiltrække internationale topforskere til stor gavn for dansk forskning og udvikling på dette vigtige, højt specialiserede område, siger Povl Krogsgaard-Larsen. For yderligere oplysninger, kontakt venligst: Dr. Kim Krogsgaard, direktør tel eller Professor Povl Krogsgaard-Larsen, bestyrelsesformand Tlf Grete Lundbeck European Brain Research Foundation Scherfigsvej Copenhagen Ø Denmark

3 Fakta The Brain Prize på 1 million euro tildeles af den uafhængige, almenvelgørende Fonden for Grete Lundbecks Europæiske Hjerneforskningspris. Prisen uddeles fjerde år i træk, og den tildeles i år for banebrydende udforskning af hjernens højere funktioner, der ligger til grund for komplekse menneskelige funktioner som læse- og regnefærdighed, motiveret adfærd og social tankevirksomhed og for bestræbelser på at forstå kognitive og adfærdsmæssige forstyrrelser. The Brain Prize er en personlig pris, som uddeles til en eller flere forskere, der har udmærket sig ved et fremragende bidrag til europæisk hjerneforskning. Prisen overgives af HKH Kronprinsessen den 1. maj i København. Om forskning i tanker og adfærd Et vigtigt mål for hjerneforskningen er at forstå menneskets bevidste hjernefunktioner, herunder læse- og regnefærdighed, tanker, sprog, socialt samvær, empati og adfærd. Forskningen på disse områder er særlig vigtig, fordi forstyrrelser af tanker og adfærd som det ses ved ADHD, ordblindhed, utilstrækkelig regnefærdighed og autisme-lignende tilstande er en stor udfordring for samfund og skolevæsen. Skader på hjernen forstyrrer sprog og læse- og regnefærdigheder og opmærksomhed. Afhængighed, tvangshandlinger og andre sindslidelser bidrager afgørende til den store og voksende byrde af sygdomme, som belaster de højere hjernefunktioner. Udforskningen af tanker og adfærd er en enorm udfordring, som rækker fra hjerneskanninger og adfærdsstudier af raske mennesker og patienter til undersøgelser på dyr og matematisk behandling af store databaser. Om prisvinderne og deres forskning Stanislas Dehaene (48) er professor ved Collège de France i Paris og direktør for Inserm- CEA Cognitive Neuroimaging Unit i Gif-sur-Yvette, Frankrig. Han er oprindeligt uddannet i matematik og datalogi, men hans interesser har siden rettet sig mod hjerneforskning indlæring og bevidsthed Stanislas Dehaene har vist, at forskellige slags talbehandling som subtraktion og multiplikation bruger forskellige netværk i hjernen. Han har forsket i patienter med hjerneskade og iagttaget mennesker og skannet deres hjerner. Han har kortlagt hjernens håndtering af bogstaver og ord og læsevanskeligheder, som skyldes hjerneskade. Han har også opfundet metoder til at vise, at opfattelsen af sanseindtryk besørges af et bestemt netværk i pande- og isselapperne. Dehaene har udviklet software til brug for børn med indlæringsvanskeligheder i matematik og til påvisning af bevidsthed hos patienter med forskellige grader af koma.

4 Giacomo Rizzolatti (76) er født i Kiev, Ukraine, men han studerede siden medicin med speciale i neurologi ved universitetet i Parma. Han tilbragte tre år på Institut for Fysiologi i Pisa og to år i Nordamerika, men har siden arbejdet på universitetet i Parma. Giacomo Rizzolatti og hans medarbejdere opdagede spejlneuronerne i pande- og isselapper hos aber. Spejlneuronerne er aktive, når aberne udfører en bestemt bevægelse eller ser eller hører andre aber gøre de samme bevægelser. Rizzolatti indså, at spejlneuroner spiller en afgørende rolle for opfattelsen af formål og hensigt med andres bevægelser. Med avancerede hjerneskanninger har Rizzolatti og hans forskerteam også påvist spejlneuroner i menneskehjerner. Opdagelsen af spejlneuronerne har pustet nyt liv i udforskningen af hjernens rolle i socialt samvær med særligt henblik på autisme-lignende lidelser (autismespektrum). Trevor Robbins (64) er leder af Institut for Eksperimentel Psykologi ved universitetet i Cambridge, hvor han tog bachelorgrad og PhD. Han har tilbragte korte perioder ved Harvard Medical School og Salk Institute i USA, men har derefter arbejdet i Cambridge. Trevor Robbins hædres for sit store arbejde med sammenhængen mellem tvangshandlinger og tankeforstyrrelser. Med forskellige metoder har han undersøgt, hvordan det er muligt at påvirke dyrs adfærd. Undersøgelserne af afhængighed har afsløret, at stofmisbrug er en særlig form for vane og ikke kun en forstyrrelse af de netværk i hjernen, som styrer nydelse og belønning. Han har påvist bestemte kredsløb i storhjernen, som er ansvarlige for vanedannelsen. Det har ikke kun afsløret mulige årsager til stofmisbrug, men har også vist, hvordan ændringer af disse kredsløb fører til tvangs- og impulshandlinger, og det har øget den kliniske forståelse for ADHD og såkaldt obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD). Robbins arbejder på at oversætte basalforskning til udredning og behandling af sygdom; han har blandt andet medvirket ved udviklingen af det såkaldte Cantab batteri af psykologiske test, som bruges verden over til udredning af tankeforstyrrelser.

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Hvad motiverer dig? De færreste ved det gør du?

Hvad motiverer dig? De færreste ved det gør du? Når chefen også skal være mor og far. - De unge kan være besværlige men uundværlige! Møder himmel eller helvede? Fusionen skal vendes til succes! - Og hvordan gør man så lige det? Magasinet for Medarbejdernes

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Når en elev i klassen har cerebral parese hvad så? om undervisning af børn og unge med spastisk lammelse. Spastikerforeningen

Når en elev i klassen har cerebral parese hvad så? om undervisning af børn og unge med spastisk lammelse. Spastikerforeningen Når en elev i klassen har cerebral parese hvad så? om undervisning af børn og unge med spastisk lammelse Spastikerforeningen Forord Formålet med dette hæfte er at give undervisere, primært lærere i folkeskolen

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn NORMALITET OG SELVDESTRUKTIVITET Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for

Læs mere

Litteraturen skal kunne rumme smerten. Forfatteren fortæller, hvorfor det er vigtigt at skrive om det, der er trist, mørkt og håbløst.

Litteraturen skal kunne rumme smerten. Forfatteren fortæller, hvorfor det er vigtigt at skrive om det, der er trist, mørkt og håbløst. 1 Marts 2015 nr. 1 22. årgang Smerte i bogform Litteraturen skal kunne rumme smerten. Forfatteren fortæller, hvorfor det er vigtigt at skrive om det, der er trist, mørkt og håbløst. Hvad er ensomhed? De

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Tilknytningens betydning- et indblik i neuroaffektiv udviklingspsykologi

Tilknytningens betydning- et indblik i neuroaffektiv udviklingspsykologi Undervisningsforløb Stress (Sundhed-og arbejdspsykologi) Formålet med dette tema er at give en introduktion til det moderne livs stressende vilkår og betydningen af dette for udvikling af stress. Individuelle

Læs mere

GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015

GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015 Rapport udarbejdet i et partnerskab mellem Krifa og Institut for Lykkeforskning i samarbejde med TNS Gallup GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015 En kortlægning af danskernes arbejdslyst INSTITUT FOR LYKKEFORSKNING

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Nyliberalismen afliver den menneskelige faktor. Mobbeofre vil hellere lide i fællesskabet end stå udenfor. Internettet udstiller dig

Nyliberalismen afliver den menneskelige faktor. Mobbeofre vil hellere lide i fællesskabet end stå udenfor. Internettet udstiller dig ASTERISK NR. 46 MAJ JUNI 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE Nye øjne på mobning Hvis skolerne skal mindske mobningens omfang, kræver det et opgør med tidens herskende mobbeparadigme og en gentænkning

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

PSYKIATRI INFORMATION

PSYKIATRI INFORMATION 1 Marts 2014 nr. 1 21. årgang Som at bestige et bjerg i klipklapper Unge, der mistrives, har svært ved at klare skolen pga. kognitive vanskeligheder. Men der er hjælp at få. Højt til loftet Skuespiller

Læs mere

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 4 Alle skal med Indhold Sociale 2020-mål... 5 Opfølgning...

Læs mere

Hvordan bliver man social?

Hvordan bliver man social? Af Carsten Hegnsvad seminarielærer Hvordan bliver man social? Et af de store spørgsmål, der aktuelt rejses i forskellige pædagogiske sammenhænge, er hvordan man lærer at være social. Ofte rejses spørgsmålet

Læs mere

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Læringsmiljø, social kompetence og motivation Navn: Studienr.: Lisa Skytte Filipsen A070045 Stamhold: 08-5 Fag: Faglig vejleder: Pædagogisk vejleder: Antal

Læs mere

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 0 Indhold Indledning... 2 Hvorfor satse på patientinddragelse?... 2 Hvorfor øget inddragelse af patienter og pårørende?... 5 Inddragelse

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI 1 Forord: - At leve med skizofreni Formålet med dette hæfte er at informere patienter med skizofreni og deres pårørende om sygdommen og dens behandling. Der er flere

Læs mere

STRESS I DANMARK - HVAD VED VI?

STRESS I DANMARK - HVAD VED VI? STRESS I DANMARK - HVAD VED VI? 2007 STRESS I DANMARK - HVAD VED VI? 2007 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Naja Rod Nielsen, Statens Institut for Folkesundhed Tage Søndergård Kristensen, Forskningscenter

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013

Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013 Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013 ViOSS - Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade Dronningens Tværgade 46 1302 København K Telefon: 35 20 04 46

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

-et spørgsmål om fedt

-et spørgsmål om fedt Liv -et spørgsmål om fedt Af Ole G. Mouritsen Jeg forsker i modellering af komplekse, molekylære fænomener. Hvad behager? Eller sagt på anden måde: Jeg forsker i fedtstoffer, og resultaterne kan bruges

Læs mere

ADD - Den stille ADHD

ADD - Den stille ADHD ADD - Den stille ADHD Hvad er ADD? ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere