Strategi. åger i Egedal Kommune for regulering af rråger 4-201

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi. åger i Egedal Kommune for regulering af rråger 4-201"

Transkript

1 Strategi for regulering af rråger åger i Egedal Kommune

2 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Januar 2017 Naturgruppen Center for Teknik og Miljø Egedal Rådhus Dronning Dagmars Vej Ølstykke Tlf.: Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

3 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor en strategi? Side 3 2. Identifikation af råger Side 4 Udseende Levested Ynglesæson 3. Lovgrundlag Side 5 International beskyttelse National beskyttelse og regulering af vilde fugle 4. Reguleringsmetoder Side 7 Skræmmekampagner Fælde træer Fjerne reder Regulering ved bortskydning 5. Planer for kommunale arealer Side 9 6. Referencer Side 21 2 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

4 1. Hvorfor en strategi? Egedal Kommune vil i perioden systematisk regulere råger i kommunen. Det er en blandet fornøjelse at være nabo til en rågekoloni. Det er spændende at følge fuglene og se de små unger komme på vingerne, men samtidig kan en koloni larme meget og være til stor gene for omkringboende naboer. Egedal Kommune modtager årligt mange henvendelser vedrørende generende rågekolonier i byerne. Derfor har kommunen nu udarbejdet en strategi for råger på kommunale arealer, så vi fremadrettet minimerer gener for både dyr og mennesker. Strategien vil sikre, at der arbejdes mod et fælles mål og at det enkelte års indsats ikke er spildt. Der opstilles retningslinjer for reguleringen, således at eventuelle nye kolonier fremover nemt kan inddrages i reguleringen. Strategien er rettet mod de kommunale arealer, men borgere kan med fordel anvende retningslinjerne til at regulere råger på egne arealer. Naturstyrelsen er myndighed på området, hvorfor de altid skal søges om tilladelse til at regulere råger også på private arealer. Som udgangspunkt er råger fredet, og reguleringen vil kun finde sted, hvor fuglene vurderes at genere mennesker i så høj grad, at det truer borgernes sundhed. Naturgruppen december 2013 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

5 2. Identifikation af råger Udseende Rågen, Corvus frugilegus, er en kragefugl i ordenen af spurvefugle. Det er en stor sort fugl, med fjer der har metalglans i blåviolette farver. Den kan kendes på sit kraftige mørke næb, der har et fjerløst gråt område ved næbbets rod. Rågen når en længde på cm, med et vingefang på cm og en vægt på g. De bliver op til 22 år, men forventes i gennemsnit at leve 12 år. Ungfugle har ikke det fjerløse parti og de kan derfor forveksles med sortkrage. Man kan kende råger på, at fjer dækker det øverste af benene, og de har et tyndere nedadbuet næb end sortkragen. Levested I år 2000 vurderedes det at der levede ca rågepar i Danmark. Fuglen er hyppigst i Østjylland og på Fyn og mere sjælden i Vestjylland. Den findes i det meste af Europa og østpå gennem Asien til Japan. Råger foretrækker løvtræer og undgår helt tæt skov. Det er således en fugl, der i høj grad er knyttet til kulturlandskabet. De fleste råger i Danmark er standfugle, enkelte trækker dog til den engelske kanal i strenge vintre. Råger lever af insekter, orme, snegle, korn, bær, frugter mm. Fuglen siges at æde nysået korn, det er dog sandsynligt, at den pirker efter små insekter og orme. Råger samler forråd til vinteren bl.a. fyrrekogler og agern. Forrådet gemmes typisk i græsarealer, hvor rågen har hakket et hul i tørven. Det er en forsigtig og klog fugl, der hurtigt lærer at undgå fare. Ynglesæson Rågen yngler i større eller mindre kolonier på op til 700 par, og er således en koloniruger. Reden består af småkviste og bygges i træer i småskove, skovbryn eller parker. Den samme koloni anvendes år efter år. Der lægges 3-6 æg, som er grønlige med brune pletter. Råger vender hjem til rederne om aftenen, omkring solnedgang, for at overnatte. Ofte samles rågerne i grupper i træer ikke så langt fra rederne, og så flyver de i samlet flok til rederne. De kredser over redetræerne, og snakker meget højt, inden de sætter sig til ro. Dette kan være til stor gene for naboer. Råger når ynglealderen, når de er 2 år, og de får 1 kuld pr. år. De yngler i marts. Rugetiden er på dage, ungerne bliver derefter i reden i dage og starter flyveøvelser i maj. Støjgenerne er værst i perioden fra kolonien dannes til ynglesæsonen afsluttes i juni, hvorefter fuglene spredes igen. Også fuglenes afføring kan genere, ligeledes er der flere borgere, som bliver skræmt af de store flokke af sorte fugle. 4 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

6 3. Lovgrundlag International beskyttelse Rågen har, sammen med andre kragefugle, været beskyttet af EU s fuglebeskyttelsesdirektiv siden år 1979 (Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979). Direktivet har til formål at beskytte de vilde fugle og forpligter medlemslande til at sikre levesteder for truede og sjældne fugle. Baggrunden for direktivet var en stigende bekymring over nedgangen i de vilde fugles antal. Direktivet blev begrundet i en viden om, at der i høj grad skal en fælles indsats til at beskytte fuglene, da mange af dem trækker gennem flere forskellige lande. Direktivet forbyder aktiviteter, der kan skade vilde fugle, og i direktivets artikel 5 beskrives et grundlæggende forbud mod jagt på fugle. Dog er jagt tilladt på visse arter under nærmere bestemte betingelser opsat i direktivets artikel 7. Disse arter er beskrevet i direktivets bilag II. Arter, der må jages i hele EU, er opført i Bilag II/1, og arter, der kun må jages i visse EU lande, er anført i Bilag II/2. Hvis en art ikke er opført i Bilag II, kan forbuddet i artikel 5 kun fraviges, hvis kravene i direktivets artikel 9 opfyldes. Sådanne krav er bl.a. hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed. Rågen er ikke opført på direktivets Bilag II, og den er derfor som udgangspunkt total fredet. National beskyttelse og regulering af vilde fugle For at direktivet får retsvirkning i Danmark skal det implementeres i dansk lovgivning. Med hensyn til regulering af råger er det følgende tre love der er relevante: Jagtloven (Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning,( LBK nr.1617 af den 8. december 2015) Jagtloven har til formål at sikre arts- og individrige vildtbestande. Loven angiver regler for forvaltningen af vildtet herunder indfangning-, handel med- og indsamling af vildtet. Derudover regulerer den jagten på vildt. Der må kun drives jagt på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for jagttiden for den pågældende art. Derudover gælder det, at pattedyr og fugle ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden, jf. lovens 7. Der er ikke fastsat jagttid for råger, og det er derfor forbudt at jage dem, at ødelægge deres reder eller på anden måde genere dem. Vildtskadebekendtgørelsen (Bekendtgørelse om vildtskader, BEK nr af 28/09/2016) Jagtloven åbner dog op for regulering af skadevoldende vildt. Vildtet betegnes som skadevoldende, hvis der er fare for menneskers sundhed, risiko for smitte af dyr og mennesker, risiko for luftfartsikkerheden mm., jf. jagtlovens kapitel 6. Dette er udmundet i Vildtskadebekendtgørelsen. For regulering af råger gælder, at der skal søges om forudgående tilladelse til regulering. I vildtskadebekendtgørelsens 13 er der fastsat visse regler for reguleringen, herunder hvilken tid på året råger må jages og hvilke fugle, der må jages: 13. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge, der optræder i større flokke på ikke høstede og nysåede marker, må reguleres i perioden 1. juli september. Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge i rågekolonier må reguleres inden redebygning og æglægning, samt til at rågeunger i rågekolonier må reguleres uden for reden i perioden 1. maj juni. Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af rågeunger på ikke høstede marker i perioden 1. maj juni. Stk. 4. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at der ved reguleringen efter stk. 2, kan anvendes salonrifler, der kan indeholde mere end 2 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler. Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

7 Før der kan gives tilladelse til regulering af råger ved bortskydning, skal andre alternativer være forsøgt. Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt (BEK nr. 867 af 27/06/2016) Efter 6 i bekendtgørelsen er det forbudt at fælde kolonirugende fugles redetræer i perioden 1. februar 31. juli. 6 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

8 4. Reguleringsmetoder Skræmmekampagner Formålet med skræmmekampagner er at genere rågerne i deres rede byggeri, så de flytter kolonien til et andet sted. Der kan anvendes en række forskellige materialer i en skræmmekampagne, som kan være både visuel og auditiv. Skræmmekampagnen kan f.eks. foregå med hundeprop-pistoler, skræmmeballoner, eller større tekniske løsninger som f.eks. højtalere eller laserkanoner. Fuglene skal primært skræmmes ved solopgang og solnedgang, når de flyver fra og til rederne, men også gerne i løbet af dagen. Kampagnen skal startes i februar, når redebygningen begynder og varer typisk til midt i marts, når fuglene har opgivet og flyttet kolonien. Kampagnen kan forventes at strække sig over 2-4 uger. For at kampagnen skal lykkes, kræver det, at en række lokale borgere engagerer sig, så fuglene skræmmes mest muligt i løbet af dagene gennem kampagnen. I Fredensborg Kommune har de gode erfaringer med bortskræmning af kolonier på op til 10 par og i en afstand af 3 30 meter fra boliger. Borgerne mente, det var en overkommelig opgave, og det mindskede støjen til et tåleligt niveau. En fordel ved denne metode er, at det ikke medfører en negativ konsekvens for bestandens størrelse, og at der ikke er fare for anskudte dyr. En ulempe kan være, at man ikke ved, hvor rågerne derefter slår sig ned. Det er den metode, der angiveligt har den største effekt mod støjgener. Skræmmekampagner kræver dispensation fra Naturstyrelsen. Derudover skal Politiet og naboer orienteres mindst en uge inden kampagnen påbegyndes. Naturstyrelsen vil desuden gerne orienteres om resultatet. Fældning af redetræer Det kan være en mulighed at fælde de træer, der benyttes af rågekolonien, da kolonien derved må finde et andet sted. Ligesom for skræmmekampagnen kan det være et problem, at de kan flytte til nye generende lokaliteter. Der er af denne grund blandede erfaringer med at fælde træer. Der vil fortrinsvis fældes mindre træer af ikke-hjemmehørende arter. Som udgangspunkt fældes gamle hjemmehørende træarter ikke, da de har både en kultur- og naturværdi. Man skal være opmærksom på, at der kan være visse tidspunkter træerne ikke må fældes, bl.a. er redetræer som tidligere nævnt beskyttet fra februar juli. Derudover skal man tage hensyn til flagermus, som kan overvintre eller yngle i træerne. Fjerne reder Formålet med at fjerne rederne er ligeledes at få kolonien til at flytte sig. Nedtagning af reder skal ske inden der lægges æg, det vil sige til og med marts. Reden skal typisk fjernes gentagne gange, da råger har et stærkt yngleinstinkt. Man kan fjerne rederne manuelt, hvilket typisk forudsætter, at kolonien ikke har valgt meget høje redetræer. Nogle steder er der erfaring for at nedskyde rederne, hvis de er placeret for højt, en anden mulighed kunne dog være at benytte en lift. Der skal søges tilladelse hos Naturstyrelsen til at fjerne reder, og den gives generelt kun til mindre kolonier på op til 20 reder. Er kolonien meget større er det ikke praktisk muligt at fjerne rederne. Nedtagning af reder i perioden 1. august 31. januar kan ske uden dispensation. Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

9 Regulering ved bortskydning I forbindelse med regulering af råger gælder andre regler end beskrevet i jagtloven. Efter vildtskadebekendtgørelsens 31 gælder, at det er tilladt at jage på arealer minde end 1 ha, at der må afgives skud inden for 50 m af beboelsesbygninger, og at der må falde hagl ned på anden mands jord. For andre kommuner er erfaringen, at bortskydning af voksne og unge fugle ikke afhjælper støjgener. Til gengæld er det sandsynligvis med til at stoppe kolonierne i at vokse. Ejer eller bruger af et areal skal stå for ansøgningen, mens det er kommunen, der skal give bemyndigelse til at jægere må skyde i by. I Egedal Kommune er der indgået aftale med Jægerråd Egedal om at regulere råger på kommunale arealer. Voksne fugle Voksne fugle må skydes inden æglægningen, fra 1. februar til 15. marts. Ungfugle Unger må skydes 1. maj-15. juni. Ansøgning til regulering af råger skal søges hos Naturstyrelsen på følgende link (pr. januar 2017): Det er også på denne side det efterfølgende skal indberettes, hvor meget vildt, der er reguleret. Retningslinjer for regulering af råger For alle kolonier kræves en besigtigelse, så de forskellige metoders egnethed kan vurderes. Som udgangspunkt skal skræmmekampagne, nedtagning af reder og fældning af træer være afprøvet før en regulering ved bortskydning igangsættes. Disse metoder har de mindste negative konsekvenser for fuglene, og samtidig er de vurderet til at være de mest effektive, når det handler om at nedsætte støjgener. Borgere, der ønsker at indgå skræmmekampagner kontaktes og inviteres til orienteringsmøde. Hvis ikke skræmmekampagnen er succesfuld, igangsættes regulering af unger i maj. Hvis ønsket er, at kolonien ikke skal vokse, er det blot regulering af unger. Hvis kolonien vurderes at være så generende for borgerne, at den skal fjernes, kan regulering af de voksne fugle igangsættes. For at kunne følge koloniernes udvikling, skal der årligt tælles reder på de udvalgte arealer. 8 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

10 5. Planer for kommunale arealer I 2016 er der registreret rågekolonier på 8 kommunale arealer: Ølstykke 1. Toftehøjskolen og SFO, Ølstykke 2. Byparken, Ølstykke 3. Ølstykke Idrætsanlæg, Ølstykke 4. Stengårdsskolen ved rundkørslen, Ølstykke Stenløse 5. Lærkeskolen, Stenløse 6. Stenløse Stadion, Stenløse Smørum 7. Genbrugsbutikken, Smørum 8. Søagerskolen, Smørum 9. Skt. Hans Sø Slagslunde 10. Stjernehuset, Blomstervej 25, Slagslunde Der er i 2017 påtænkt følgende tiltag på de forskellige arealer: Bortskydning af voksne fugle Bortskydning af ungfugle Fældning af træer Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

11 1. Toftehøjskolen og SFO Frederiksborgvej 4, Ølstykke Status Der blev i april 2013 talt 29 reder fordelt på 4 mindre grupper. Rederne befandt sig dels i krat langs skel mod børnehave, dels i store træer på legepladsen. Der er fortsat reder i 2015/2016/2017. Det vurderes ikke at være en mulighed at fælde træer og buske. Skræmmekampagne er ikke en mulighed. Fjernelse af reder i krat? Bortskydning af voksne og unge fugle vurderes at være bedste mulighed. Tiltag 2017 Bortskydning af voksne fugle Bortskydning af ungfugle Antal fugle pr. sted: 2-10 fugle Slutning af januar: Søg dispensation til bortskydning af voksne fugle. Februar: Bortskydning af voksne fugle. Senest fire uger efter reguleringen indberettes antallet af reguleret vildt. Del af kolonien april Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

12 2. Byparken Gammel Roskildevej 1, Ølstykke Status De fugle, som holder til ved Toftehøjskolen, flyver over på Byparkens arealer i dagtimerne og finder føde. Der er ikke set redebygning på arealet, men de voksne fugle og unger, der er fløjet fra reden, reguleres. Tiltag 2017 Bortskydning af voksne fugle Bortskydning af ungfugle Antal fugle pr. sted: 2-10 fugle Slutning af januar: Søg dispensation til bortskydning af voksne fugle. Februar: Bortskydning af voksne fugle. Senest fire uger efter reguleringen indberettes antallet af reguleret vildt. Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

13 3. Ølstykke Stadion Tranekærvej 1, Ølstykke Status Der blev i 2015 konstateret 4-5 reder i skoven ud mod A6 eren. De voksne råger æder gåsebillelarver i banerne hen over sommeren og ødelægger banerne. Der er i 2016 registreret op til 20 reder i området både voksne fugle og unger er reguleret i Der er yderligere på Ølstykke Stadion opsat en maskine i 2016, der udsender høje rågeadvarselsskrig, som skulle skræmme rågerne væk. Denne maskine er opsat ved bane 1, som anvendes til kampe. Denne maskine larmer og har ikke været helt uproblematisk dog synes bane 1 at have det bedre end i flere år, da den ikke er blevet endevendt af voksne fugle på jagt efter gåsebillelarver. Tiltag 2017 Bortskydning af voksne fugle Bortskydning af ungfugle Antal fugle pr. sted: fugle Rågeskræmmer -maskine Slutning af januar: Søg dispensation til bortskydning af voksne fugle. Februar: Bortskydning af voksne fugle. Senest fire uger efter reguleringen indberettes antallet af reguleret vildt. 12 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

14 4. Stengårdsskolen, ved rundkørslen og det omgivende areal Stengårds Pl. 2, 3650 Ølstykke Status Der blev i 2015 konstateret 4-5 reder i skoven ud mod ringvejen. Både voksne fugle og unger er reguleret i Der vil fortsat være fokus på området i Tiltag 2017 Bortskydning af voksne fugle Bortskydning af ungfugle Antal fugle pr. sted: 2-10 fugle Slutning af januar: Søg dispensation til bortskydning af voksne fugle. Februar: Bortskydning af voksne fugle. Senest fire uger efter reguleringen indberettes antallet af reguleret vildt. Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

15 5. Lærkeskolen, over for Havrevænget og Birkevej Præstegårdsvej 30, Stenløse Status I 2013 taltes 12 reder fordelt på flere træer. Der findes fortsat reder i Kolonien er beliggende tæt på villakvarter, samt Lærkeskolen. Der går en sti igennem kolonien, som er vel benyttet. Der er ligeledes en koloni ved parkeringspladsen. Tiltag 2017 Bortskydning af voksne fugle Bortskydning af ungfugle Antal fugle pr. sted: 2-10 fugle Slutning af januar: Søg dispensation til bortskydning af voksne fugle. Februar: Bortskydning af voksne fugle. Senest fire uger efter reguleringen indberettes antallet af reguleret vildt. 14 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

16 6. Stenløse Stadion, boldbanerne Degnebakken 12, 3660 Stenløse Status Der blev i april 2015 talt cirka 10 reder i træerne, der omkranser boldbanerne. Pga. træernes størrelse og alder bør de ikke fældes. Tiltag 2017 Bortskydning af voksne fugle Bortskydning af ungfugle Antal fugle pr. sted: 2-10 fugle Slutning af januar: Søg dispensation til bortskydning af voksne fugle. Februar: Bortskydning af voksne fugle. Senest fire uger efter reguleringen indberettes antallet af reguleret vildt. Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

17 7. Genbrugsbutik Hassellunden 2A, Smørum Status I 2013 taltes i alt 42 reder primært i to store træer. Der er forsat reder i Der er tale om store gamle træer, som ikke bør fældes. Da arealet er beliggende i et industrikvarter vurderes det, at en skræmmekampagne ikke er mulig. Derfor anbefales regulering af voksne fugle og unger ved bortskydning. Tiltag 2017 Bortskydning af voksne fugle Bortskydning af ungfugle Antal fugle pr. sted: 2-10 fugle Slutning af januar: Søg dispensation til bortskydning af voksne fugle. Februar: Bortskydning af voksne fugle. Senest fire uger efter reguleringen indberettes antallet af reguleret vildt. Redetræerne april Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

18 8. Søagerskolen Råbrovej 20, Smørum Status Der findes reder i træerne omkring boldbanerne. Regulering er påbegyndt i Tiltag 2017 Bortskydning af voksne fugle Bortskydning af ungfugle Antal fugle pr. sted: 2-10 fugle Slutning af januar: Søg dispensation til bortskydning af voksne fugle. Februar: Bortskydning af voksne fugle. Senest fire uger efter reguleringen indberettes antallet af reguleret vildt. Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

19 9. Skt. Hans Sø Ved Erantishaven, Smørum Status I april 2013 blev der talt 25 reder fordelt over flere træer. Det er et rekreativt område, og der går en sti gennem træerne. Redetræerne er en del af en større samling træer af samme højde, og det vil derfor ikke have en effekt at fælde dem. En skræmmekampagne blev gennemført i Det hjalp i samme år, men rågerne er vendt tilbage igen. Tiltag 2017 Bortskydning af voksne fugle Bortskydning af ungfugle Antal fugle pr. sted: 2-10 fugle Slutning af januar: Søg dispensation til bortskydning af voksne fugle. Februar: Bortskydning af voksne fugle. Senest fire uger efter reguleringen indberettes antallet af reguleret vildt. Rederne april Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

20 10. Stjernehuset Blomstervej 25, Slagslunde Status Børnehavne plages af rågernes larm, da rågerne har reder i de store træer omkring institutionens legeplads. Regulering er påbegyndt i Der er cirka 10 reder i området. Tiltag 2017 Bortskydning af voksne fugle Bortskydning af ungfugle Antal fugle pr. sted: 2-10 fugle Slutning af januar: Søg dispensation til bortskydning af voksne fugle. Februar: Bortskydning af voksne fugle. Senest fire uger efter reguleringen indberettes antallet af reguleret vildt. Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

21 REGULERING ER AFSLUTTET: Rytterbakken, rideskole Rytterbakken 2A, Ølstykke Status I april 2013 kunne det konstateres, at der var en pæn koloni i fyrretræerne. Det var svært at få et eksakt overblik men ca. 25 reder. Det vurderes, at fyrretræerne bør fældes. Gården fungerer som rideskole, og der færdes derfor en del mennesker på området. Det er dog usikkert, om det vil være praktisk muligt at igangsætte en skræmmekampagne, da det kræver en intensiv indsats morgen og aften. Da der ikke er nogle borgere, der bor tæt på kolonien, bør der ikke bortskydes voksne fugle, medmindre kolonien vokser betydeligt. Tiltag (afsluttet) Fældning af fyrretræer Bortskydning af ungfugle 1. august 31. januar: Fældning af redetræer. Kolonien april Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

22 REGULERING ER AFSLUTTET: Egehuset Krogholmvej 49, Stenløse Status Der kunne i april 2013 tælles ca. 10 reder i en østrigsk fyr. Da der her er tale om en ikke-hjemmehørende art anbefales det at fælde det pågældende træ samt andre nærtstående fyrtræer. En skræmmekampagne er ikke sandsynlig, så i fald kolonien vender tilbage anbefales bortskydning af voksne og unge fugle. Tiltag (afsluttet) Fældning af østrigsk fyr Bortskydning af voksne fugle Bortskydning af unger 1. august 31. januar: Fældning af redetræer. Slutning af januar: Søg dispensation til bortskydning af voksne fugle. Februar: Bortskydning af voksne fugle. Senest fire uger efter reguleringen indberettes antallet af reguleret vildt. Redetræet april 2013 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

23 REGULERING ER AFSLUTTET: VIII. Skenkelsø Sø Snerlevej 17, Ølstykke Tiltag 2015 Bortskydning af voksne fugle Bortskydning af ungfugle Antal fugle pr. sted: 2-10 fugle Slutning af januar: Søg dispensation til bortskydning af voksne fugle. Februar: Bortskydning af voksne fugle. Senest fire uger efter reguleringen indberettes antallet af reguleret vildt. 22 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

24 REGULERING ER AFSLUTTET: III. Dagplejehus, Gammeldamsgård Gammeldamsgård 6, Smørum Status Der blev i april 2013 talt 11 reder i to gamle træer. Pga. træernes størrelse og alder bør de ikke fældes. En skræmmekampagne blev gennemført i Tiltag 2015 Bortskydning af voksne fugle Bortskydning af ungfugle Antal fugle pr. sted: 2-10 fugle Slutning af januar: Søg dispensation til bortskydning af voksne fugle. Februar: Bortskydning af voksne fugle. Senest fire uger efter reguleringen indberettes antallet af reguleret vildt. Redetræerne april 2013 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

25 6. Referencer rågeskræmmekampagne% pdf 24 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune

26 Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej Ølstykke

Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019. Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Februar 2015

Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019. Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Februar 2015 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Februar 2015 Naturgruppen Center for Teknik og Miljø Egedal Rådhus Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: teknik-miljo@egekom.dk

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne. Spørgsmål Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje (Uddrag) (Bekendtgørelse nr. 330 af 19. marts 2013) Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense

Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense Forfatter: Jakob Martin Pedersen Oprettet den 7. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-6063 Sags nr. 480-2016-350 Indhold Indledning... 2 Baggrund... 2 Regler...

Læs mere

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Måger. i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Regulering BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Ved regulering forstås nedlæggelse eller ombringelse af vildt Ved regulering gælder jagtloven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen Der reguleres for at:

Læs mere

Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark?

Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark? Måger og bekæmpelse Indledning Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i det meste af Europa, hvor især deres højlydte skrig i ynglesæsonen

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3

Læs mere

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1)

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 369 Offentligt UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

Spørgsmål: Må man indsamle æg fra en ødelagt agerhønserede med henblik på opdræt? Svar: Ja Æggebekendtgørelsen. Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg?

Spørgsmål: Må man indsamle æg fra en ødelagt agerhønserede med henblik på opdræt? Svar: Ja Æggebekendtgørelsen. Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg? Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg? Æggebekendtgørelsen 1. Denne bekendtgørelse omfatter æg fra vilde fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse

Læs mere

Oversigt over P nummer i Egedal kommune (maj 2015) CvrNr ProdNr Antal BraKode Navn Adresse PostNrPostDistr Rådhusene 29188386 1003283851 541 841100

Oversigt over P nummer i Egedal kommune (maj 2015) CvrNr ProdNr Antal BraKode Navn Adresse PostNrPostDistr Rådhusene 29188386 1003283851 541 841100 Oversigt over P nummer i Egedal kommune (maj 2015) CvrNr ProdNr Antal BraKode Navn Adresse PostNrPostDistr Rådhusene 29188386 1003283851 541 841100 Egedal Rådhus Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) BEK nr 443 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00043 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade København Ø. 16. januar Generelt:

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade København Ø. 16. januar Generelt: Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. 16. januar 2009 Vedr.: Høring over udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 25. oktober 2004 Til underretning for

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Spørgsmål. Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014)

Spørgsmål. Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014) Spørgsmål Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014) Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Lovtidende A Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 250 Offentligt. 15. december 2009.

Lovtidende A Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 250 Offentligt. 15. december 2009. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 250 Offentligt Lovtidende A 2009 15. december 2009. Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

På træk med ryleflokken

På træk med ryleflokken Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

Informationsmateriale om måger og regler for regulering

Informationsmateriale om måger og regler for regulering Informationsmateriale om måger og regler for regulering Maj 2014 1 2 Denne folder har til formål at give et overblik over de muligheder, der er for at reducere generne fra mågerne ved din virksomhed eller

Læs mere

Velkommen! INFRMATIONSMØDE VEDR. MÅGEPROBLEMER 21-01-2014 1

Velkommen! INFRMATIONSMØDE VEDR. MÅGEPROBLEMER 21-01-2014 1 Velkommen! INFRMATIONSMØDE VEDR. MÅGEPROBLEMER 21-01-2014 1 Baggrund I perioden 2010-2012 har Holstebro Kommune modtaget mange henvendelser vedr. mågegener støj og ekskrementer. Både privat og erhverv

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

AniMan DET INTELLIGENTE FUGLESKRÆMSEL

AniMan DET INTELLIGENTE FUGLESKRÆMSEL AniMan DET INTELLIGENTE FUGLESKRÆMSEL LAD GÆS OG RÅGER FINDE ANDRE GRÆSMARKER Gæs forvolder store skader på afgrøder herhjemme. Værdier for mange millioner kroner ødelægges hvert år. Hos frugt- og bæravlere

Læs mere

Oversigt over P-nummer i Egedal kommune (marts 2016) CvrNr ProdNr AntPer BraKode Navn1 Rådhusene Egedal Rådhus

Oversigt over P-nummer i Egedal kommune (marts 2016) CvrNr ProdNr AntPer BraKode Navn1 Rådhusene Egedal Rådhus Oversigt over P-nummer i Egedal kommune (marts 2016) CvrNr ProdNr AntPer BraKode Navn1 Rådhusene 29188386 1003283851 456 841100 Egedal Rådhus 29188386 1003283954 109 869090 Egedal Sundhedscenter 29188386

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade København Ø. 3. december 2009

Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade København Ø. 3. december 2009 Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade 53 100 København Ø. 3. december 2009 Vedr. Høring af udkast til ny bekendtgørelse om vildtskader I forbindelse med, at Skov- og Naturstyrelsen den 20.

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser:

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser: Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen Ordensbekendtgørelsen Dyreværnsloven

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m. Naturstyrelsen Vendsyssel J.nr. NST-52401-00160 Ref. MSH Den 10. februar 2015 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Vendsyssel som udlejer og som lejer

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Bekendtgørelse om regulering af ringdue, grågås, bramgås og canadagås i Dragør og Tårnby Kommuner 1)

Bekendtgørelse om regulering af ringdue, grågås, bramgås og canadagås i Dragør og Tårnby Kommuner 1) BEK nr 204 af 27/02/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j. nr. NST-3444-16055 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Udbud af Stenløse Rådhusanneks. Ejendom i byen ved indkøbsmuligheder, S-tog og kulturhus

Udbud af Stenløse Rådhusanneks. Ejendom i byen ved indkøbsmuligheder, S-tog og kulturhus Udbud af Stenløse Rådhusanneks Ejendom i byen ved indkøbsmuligheder, S-tog og kulturhus 1 2 sti Ejendom i centrum af byen Ejendom til salg centralt i Stenløse Egedal Kommune udbyder hermed en ejendom til

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1

Udkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1 Udkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 14. juni 2013, fastsættes: Kapitel 1 Formål

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v.

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. BEK nr 679 af 14/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., Beredskabsstyrelsen, j.nr. 2013/029887 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt./. På Vildtforvaltningsrådets møde den 14. juni 2016 behandlede rådet indstillingen fra Den nationale Hjortevildtgruppe om plan

Læs mere

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Ekstern høringsudgave 2008

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Ekstern høringsudgave 2008 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Ekstern høringsudgave 2008 UDKAST Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn.

Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn. Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn. Til Trine Ross Laursen. Vi er betænkelige og kede af at Aage V. Jensens Naturfond har valgt,

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

KOPI. Fredningsnævnet for Vestsjælland. Sorø Kommune Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø. Att. Janus Storland Høhne F 65/2013

KOPI. Fredningsnævnet for Vestsjælland. Sorø Kommune Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø. Att. Janus Storland Høhne F 65/2013 Sorø Kommune Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø Fredningsnævnet for Vestsjælland Vestensborg Allé 8 4800 Nykøbing F. Att. Janus Storland Høhne Tlf. 99 68 44 68 vestsjaelland@fredningsnaevn.dk

Læs mere

Optælling af Bornholms bestand af Råger 2011.

Optælling af Bornholms bestand af Råger 2011. Optælling af Bornholms bestand af Råger 2011. Af Jens Christensen og Mogens T. Kofod. Indledning Sidste gang der blev foretaget en ødækkende bestandsopgørelse af Rågen på Bornholm var Steen E. Jensens

Læs mere

Teknik og Miljø Høns i byen. Vejledning i hønsehold i boligområder

Teknik og Miljø Høns i byen. Vejledning i hønsehold i boligområder Teknik og Miljø 2017 Høns i byen Vejledning i hønsehold i boligområder Tilpas antallet af fjerkræ efter grundstørrelsen. Slagelse Kommune anbefaler højst 10 stk. fjerkræ, hvis du holder høns i et tætbeboet

Læs mere

Måger. i Holbæk Kommune

Måger. i Holbæk Kommune Måger i Holbæk Kommune Hvad gør kommunen for bekæmpelse af måger I kraft af det stigende antal måger i Holbæk by, er der også en stigende antal borgerne som føler sig generet af fuglene. Borgerne oplever

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Landzonetilladelse til etablering af vandhul Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Regulativ for hønsehold. og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold

Regulativ for hønsehold. og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold Regulativ for hønsehold og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold December 2009 Regulativ for hønsehold og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold Inden du etablerer et hold af fjerkræ eller fugle bør du tænke

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs

Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 27 nov. 2003 Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs Resumé Vær på forkant i rågebekæmpelsen 1. Udarbejd en handlingsplan, hvor det er nedskrevet

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Sort rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når dagene bliver kortere og de kolde nætter sætter ind, begynder skoven at skifte karakter. Bladene farves i fantastiske nuancer

Læs mere

Baggrund: Beføjelser:

Baggrund: Beføjelser: Indsatsplan om regulering af måger 2015/2016 Baggrund: Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i Danmark ja i det meste af Europa, hvor især

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk Lærkepletter Sanglærken synger i lærkepletterne 2013 vfl.dk Foto: Lars Holm Hansen, DOF Vestjylland. Lærkepletter midt i marken. Titel: Lærkepletter Forfatter: Cammi Aalund Karlslund Udgave: 1. udgave,

Læs mere

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade København Ø. Kalø, den 15. februar 2008

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade København Ø. Kalø, den 15. februar 2008 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Kalø, den 15. februar 2008 Vedr.: Høring over lovforslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 1/9 Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007

Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 Om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter Juni 2011 Kolofon Titel: Vejledning til bekendtgørelse

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m. Naturstyrelsen Thy J.nr. Ref. TOHAN Den 11. februar 2014 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Thy som udlejer og Som lejer indgås

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

Anden etape af trægangsti

Anden etape af trægangsti Anden etape af trægangsti Etape 4 og 5 Der bliver nu taget hul på anden etape af trægangstien omkring Hulemosesøen. Trægangstien bliver bygget for at forbedre adgangsforholdene, så man fremover kan gå

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Agerhønen er en almindelig

Agerhønen er en almindelig Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker

Læs mere

Afgørelse i sagen om indskrænkning af offentlighedens adgang i Iskælderskoven i Fuglebjerg Kommune

Afgørelse i sagen om indskrænkning af offentlighedens adgang i Iskælderskoven i Fuglebjerg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. juni 2006 J.nr.: 03-133/300-0009 LTP Afgørelse i sagen om

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere