DIgITalE DI ITEK 1787 København V Tel Fax itek.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIgITalE 1999 2009 DI ITEK 1787 København V Tel. 3377 3377 Fax 3377 3920 itek@di.dk itek.dk"

Transkript

1 Digitale visioner årsberetning 2009

2 2operate ApS 2proceed.com ApS 3DConnection ApS 3Dsupply ApS ACCIPP ApS acon ApS Act IT A/S Adapt A/S Adfrequence ApS Aleksika ApS American Power Conversion Denmark A/S Amino ApS Anritsu A/S Aprismo A/S ASTENIT Atea A/S Athena Hosting A/S Athena IT-Group A/S Bang & Olufsen A/S BB Electronics A/S BEE3 ApS Belden Cekan/CDT A/S Bender von Haller Dragsted Biincom Tele Systemer ApS Blue Line A/S Brüel & Kjær Sound & Vibration Measurement A/S BullGuard ApS CABO Communications A/S Cadpeople ApS Camoma ApS Campfire A/S Canal Digital Danmark A/S Capana Operations ApS Capres A/S Carpe Diem Investment ApS C-cure Cetrea A/S Ciklum ApS Cimber Air Data A/S Civilingeniør Peter Sørensen ApS Clickwork ApS Cocopelli A/S comendo as Competencehouse A/S Compu-Game A/S Con E Com A/S Confiware ApS Conscius Finance A/S Crossroads Copenhagen Cryptomathic A/S CSIS Security Group ApS Cure4You ApS Dancotech A/S Danfoss Drives A/S Danfysik ACP A/S Danish Probe Danmarks Digital TV A/S Dansk Autohjælp Holding A/S Dansk Industri Optimering A/S Dantec Dynamics A/S Dantherm Air Handling A/S Dantherm Power A/S DANTRAFO HORSENS A/S Data Respons A/S DEDUCTA ApS Dell A/S DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Deltapix ApS Det 3. øje A/S Develco A/S DEXA Wave Energy ApS Djeeo ApS Dubex A/S DZ Card A/S EB Global Holding ApS Ebita ApS Edvantage Group Danmark ApS Egmont Specialblade A/S EKTOS A/S elcon pcb technology a/s Electrolux Home Products Denmark A/S Eltronic Solution A/S EMRI A/S ENACO A/S Ericsson Danmark A/S esec Managed Security A/S estron A/S Etronic A/S Euman A/S Eurocomm ApS evisions Group A/S ezenta a/s F.L. Smidth A/S, Automation Fata Morgana ApS Ferroperm Piezoceramics A/S Flextronics International Manufacturing Denmark ApS FORCE Technology Force4rent Aps Forlaget Edutasia A/S FortConsult A/S Frame by Frame A/S S. Frederiksen, Ølgod Friprint Aps Fullrate A/S Future Electronics A/S Futurecom Group G.R.A.S. Sound & Vibration A/S GEMPRO ApS Geografforlaget ApS Geokon A/S Getitcard A/S GlobalConnect A/S Glubbin ApS GN Store Nord as Goaldirect ApS GPV Electronics A/S Grontmij Carl Bro A/S Grouleff Kommunikation Groupcare A/S GRUNDFOS A/S A/S Gunnebo Nordic Gåsdal Bygningsindustri A/S H.J. Hansen Elektromiljø A/S Hamann Electronics A/S Hennodahl Electronic A/S Hi3G Denmark ApS Hitavent ApS Homatic A/S Hostnordic A/S Ibas Danmark ApS IBM Danmark A/S ICCC A/S ijoule ApS ImpleVista ApS Inceptio A/S In-JeT ApS InleadMedia A/S Intensa Danmark Intertisement ApS itai ITC Infotech Denmark I-Trust ApS Jomito ApS JSP Consult Jubii A/S Judex Datasystemer A/S Kamstrup A/S Key2Know - Competence & Learning A/S KK-Group A/S Krogh & Co Designbureau KVM Industrimaskiner A/S LBi Copenhagen LitePoint Europe A/S Logisys A/S Lund & Bendsen A/S Madlog ApS Mark Information A/S Martin Professional A/S MBOX ApS MEC A/S Medialogic A/S Medianet Innovations A/S Medtime A/S Mercantilius.com Aps Microsoft Danmark ApS Microsound A/S Svejsemaskinefabrikken MIGATRONIC A/S M. Mikkelsen Electronics a/s Mikro Værkstedet A/S Millionbrains A/S Mjølner Informatics A/S MOCH A/S Mondo Hosting A/S Motorola A/S MSM Consulting ApS MTG A/S NanoNord A/S Napatech A/S National Instruments Nensome ApS Net Image ApS Netamia I/S Netcompany A/S Netmester A/S Netplan A/S Neupart A/S New Agenda Solutions ApS New Insight A/S Nexans Jydsk Denmark A/S NH Electronics ApS NKT Flexibles I/S Nokia Danmark A/S Nokia Siemens Networks Danmark A/S Norriq Danmark A/S NorthTech ApS Novalis A/S Novell Danmark A/S OFS Fitel Denmark I/S Oracle Danmark ApS p2e A/S Pallas Informatik a/s Paul E. Danchell A/S PBI-Dansensor A/S PE North West Europe ApS Peoplexs Nordic ApS Policy Enforcer ApS Polycom (Denmark) ApS PortaPlay ApS PR electronics A/S Prevas A/S PRI-DANA Elektronik A/S ProSign ApS Radiometer Medical ApS Rambøll Danmark A/S RAMTEX Engineering ApS Relacom Denmark A/S RESON A/S RFIDsec ApS SAP Danmark A/S Scandinavian Micro Biodevices ApS Scandinavian Movie Channel ApS Scandinavian Tele Consult A/S Scientific-Atlanta Denmark A/S Secunia ApS Servodan A/S Siemens A/S Signalix ApS Silicon Graphics A/S SimCorp A/S Simsoft I/S Siteimprove A/S SmartShare Systems ApS Software Innovation A/S Spoiled Milk ApS SRK Telemateriel Styromatic A/S SuperOffice Danmark A/S Symantec Denmark ApS Saab Danmark A/S T&O Stelectric A/S Tabulex A/S TagVision ApS TDC A/S Techbiz ApS Technoconsult ApS Tectura (Denmark) A/S TELE Greenland A/S Telenor Danmark Holding A/S TeliaSonera Danmark A/S Tellabs Denmark A/S TENTEO ApS Terma AS The Capital Gateway A/S the nordic company ApS timextender as Topsil Semiconductor Materials A/S Tpack A/S Traen A/S TransElectro A/S Trippus Danmark ApS UniPlan ApS Uniq Datarum ApS Unispeed A/S Universal Robots ApS Utopian City Scape ApS UVdata A/S Valcon A/S Vertica A/S Vestas Control Systems A/S, Elektronikfabrikken Viasat A/S Vitrex Medical A/S VOPIUM A/S Whyse ApS Window Master A/S WindSensor ApS Winkelhorn - Its Management A/S Xcompetence A/S Xerox A/S Zenitel Denmark A/S

3 + Indhold 3 10 år med DI ITEK 4 Årsberetning 2009 resumé 5 Hvad har DI ITEK været med til at flytte siden sidst? 6 Formandskabets og direktørens beretning 8 Itek-erhvervets udvikling i Fremskyndet offentlig digitalisering 12 Højhastighedssamfundet 13 Avanceret elektronik 14 Computerspil, visualisering og simulering 15 Netværk 17 Projekter 19 Dine fordele hos DI ITEK 20 Den gode historie Udgivet af DI ITEK Redaktionen afsluttet 20. april 2009 Redaktion: Carl O. Thørner Tryk: Kailow Graphic ISSN:

4 Bestyrelsens medlemmer Fra venstre mod højre er rækkefølgen Stig Jørgensen, adm. direktør, Dell A/S Kim Østrup, vicedirektør, IBM Danmark A/S Peter Viereck, adm. direktør, Tpack A/S Morten Støvring, adm. direktør American Power Conversion Denmark ApS Jesper Brøckner Nielsen, adm. direktør TeliaSonera Danmark A/S, formand Miriam Hvidt, direktør, Jura og Regulering TDC A/S Jukka Pertola, adm. direktør Siemens A/S, næstformand Kate Turch, adm. direktør, Medialogic A/S Peter Petersen, teknologidirektør Bang & Olufsen A/S Lars Neupart, adm. direktør, Neupart A/S Hans J. Carstensen, koncerndirektør Egmont International Holding A/S Ikke med på billedet Klaus Holse Andersen, adm. direktør Microsoft Development Center Copenhagen ApS Mai Buch, adm. direktør, Competencehouse A/S Camilla Kampmann, Vice President, EE&CIS Marketing, ORACLE Danmark ApS Ole Kring, adm. direktør Scandinavian Micro Biodevices ApS Bo Wassberg, adm. direktør, Motorola A/S Sekretariat Mette Bjørn-Andersen, konsulent (barsel) Babak Djarahi, konsulent Ulla Scherfig Gilberg, konsulent Christian Graversen, konsulent John R. Kristensen, chefkonsulent Lone Kristoffersen, sekretær Henning Mortensen, chefkonsulent John Sarborg Pedersen, chefkonsulent Birthe Ritter, projektleder Ulrik Scheibye, studentermedhjælp Carl O. Thørner, chefkonsulent Tom Togsverd, branchedirektør Toke Langelund Winther, studentermedhjælp Jan Zneider, kommitteret Rasmus Aasted, studentermedhjælp 2

5 Jørgen Lindegaard Conni Simonsen Caroline Søeborg Ahlefeldt Søren Rathmann Anders Chr. Andersen Jesper Brøckner Nielsen 10 år med DI ITEK DI ITEKs temaer i 10 år Bredbånd til alle Informationssikkerhed og privacy Pervasive computing Innovation og globalisering Digital forvaltning Forskning og udvikling i it, tele, elektronik og kommunikation Fra teknologi til marked Innovation 3.0 Det intelligente samfund Digitale visioner DI ITEK blev stiftet den 8. juni 1999 som branchefællesskab for it, tele, elektronik og kommunikation. Konceptet branchefællesskab blev udviklet af Dansk Industri som led i et strategiarbejde, der skulle modernisere den daværende DI-organisation og gøre den mere medlemsvendt. Samtidig ønskede DI at styrke sin it- og telepolitiske platform, som indtil da bestod af et it- og telepolitisk udvalg. Endelig var branchefællesskabets bredde begrundet i en vision om konvergens, der ville få de fire bogstaver i ITEK til at smelte sammen. Kort efter DI ITEKs stiftelse blev der optaget forhandlinger med ElektronikIndustrien tidligere Elektronikfabrikantforeningen, som vi kender fra Krøniken om en sammenlægning, der blev gennemført allerede i år 2000 efter devisen: Bedre, Bredere og Billigere. DI ITEK fremstår i dag som et af de førende branchefællesskaber i DI med stor gennemslagskraft i det it-politiske miljø og med en høj kendskabsgrad i vort erhverv. Sekretariatet er vokset fra 3 til 15 medarbejdere (inkl. studenter), som står til rådighed for vore medlemmer, og som driver en række projekter med det formål at synliggøre den værdiskabelse, som øget brug af it, tele, elektronik og kommunikation indbringer. DI ITEKs formænd Adm. direktør Jørgen Lindegaard, GN Store Nord as blev DI ITEKs første formand. Jørgen Lindegaard var med til at formulere den tids digitale visioner i Lindegaard/Dybkjær-rapporten om Det Digitale Danmark, som ligeledes blev lanceret i Ligestillingen fik et kraftigt skub fremad i 2001, hvor adm. direktør Conni Simonsen, L.M. Ericsson A/S overtog formandsposten, samtidig med at Caroline Søeborg Ohlsen (nu Ahlefeldt), Cell Network A/S blev næstformand. Under Connis formandskab præsenterede vi oplægget Danmark som verdens bedste it-nation med et rødt kryds over it underforstået, at et stort forbrug af digitale ydelser netop gør én til verdens bedste nation. Vi havde fornøjelsen af, at daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen kom på besøg og fik præsenteret oplægget, som han udtrykte stor anerkendelse af han var nemlig enig i det hele. Som internetpioner engagerede Caroline sig i mediespørgsmål og satte præg på DI ITEKs første mediepolitiske udspil, der bl.a. rummede krav om, at private virksomheder kunne overtage opgaver i DR, og at DR i det hele taget skulle fylde mindre i den samlede medieindustri. Direktør Søren Rathmann, American Power Conversion Denmark ApS interesserede sig meget for intelligente energisystemer, herunder brændselsceller og styringer i systemer og apparater. På denne baggrund kom DI ITEK lang tid før den aktuelle klimadebat startede ud af røret med smarte energispareløsninger. Adm. direktør Anders Chr. Andersen, Mondo A/S lagde sin sjæl i innovation og indsatsen for iværksættere et emne, der stadig er relevant, al den stund, at dødens gab i disse finanskrisetider ikke er blevet mindre. Endelig har adm. direktør Jesper Brøckner Nielsen, TeliaSonera Danmark A/S som formand fra 2007 sat fokus på forretning og rammebetingelser navnlig i en tid, hvor vi står foran store digitale investeringer, og hvor usikkerhed om fremtiden betyder, at vi har behov for de bedst mulige betingelser. Som medlem af regeringens højhastighedskomité vil Jesper være manden, der skal spille medlemmernes digitale visioner ind til regeringen. 3

6 Årsberetning 2009 resumé It, tele, elektronik og kommunikation skaber værdi: Halvdelen af værditilvæksten i landene kan ifølge OECD og EU henføres til it i bred forstand. I det lys har DI ITEK foreslået regeringen, at der politisk formuleres en digital vision 2015, der åbner itek-erhvervets potentialer over for resten af samfundet. Vi er nødt til at formulere en offensiv vækststrategi, hvor vi gennem forskning og udvikling, innovation samt satsning på nye forretningsmuligheder øger vore markedsandele og positionerer os til at være på forkant, når væksten kommer tilbage. Regeringen har svaret ved at nedsætte en højhastighedskomité med deltagelse af repræsentanter fra itek-erhvervet. Vi ser frem til, at komitéen vil bidrage til, at der formuleres en politisk vision for vort erhverv. Vort eget bidrag til visionen er: Øget satsning på grøn it Styrket it-infrastruktur på forskningsog uddannelsesområdet En bedre og mere effektiv sundhedssektor Digitalt kompetenceløft til alle Fremme af højteknologisk vækst i virksomhederne Intelligent trafik Udvikling af bredbånd Selv om samfundsøkonomien er gået ned i gear, er det vigtigt, at virksomhederne fortsat investerer i udvikling af nye produkter, således at man er bedst muligt rustet, når væksten kommer tilbage. Det offentlige kan bidrage hertil gennem bedre rammebetingelser, ligesom det offentlige selv kan gå foran med digitale investeringer. Også når det offentlige investerer på andre områder, det være sig skoler eller kloakker, bør man gøre det intelligent, f.eks. ved at indbygge sensorer i kloakkerne, så den fremtidige drift kan overvåges og styres bedre. DI ITEK har fortsat fokus på at sikre, at erhvervet kan tiltrække kvalificerede kandidater med spidskompetencer inden for smalle og dybe fagområder. Uanset krisen skal vi kunne tiltrække medarbejdere udefra og i det hele taget medvirke til den mobilitet, der er så vigtig for, at virksomheder og medarbejdere fornyer sig. Parallelt hermed er det fortsat en stor udfordring for itek-erhvervets virksomheder at motivere langt flere unge til at uddanne sig og gøre karriere inden for vort erhverv. Derfor er DI ITEKs kampagne for at tiltrække flest mulige unge fortsat i foråret Kampagnen indledtes i 2008 og gennemføres i samarbejde med Videnskabsministeriet. DI ITEK arbejder for medlemmerne. Vi tilbyder netværk både med kolleger i vort eget erhverv og i samarbejdsrelationer med DI s mange øvrige medlemsvirksomheder. 4

7 Hvad har DI ITEK været med til at flytte siden sidst? Mere erhvervsrettede it-uddannelser DI ITEK har arbejdet for, at ikt-uddannelserne i Danmark bliver mere erhvervsrettede. I den sammenhæng har DI ITEK sammen med Københavns Universitet kortlagt virksomhedernes behov for ikt-kompetencer som indspil til, hvordan danske universiteter skal indrette deres it-uddannelser. DI ITEK har specielt arbejdet for, at der oprettes kombinationsuddannelser, og flere universiteter er begyndt at oprette sådanne, blandt andet inden for it og sundhed, og der er oprettet en ny it-arkitektuddannelse ved Aarhus Universitet. Øget fokus på erhvervsrettet forskning og udvikling DI ITEK har arbejdet for, at den offentlige forskning rettes mod områder, der har itekerhvervets interesser. DI ITEK har peget på, at de offentlige ikt-forskningsbevillinger skal rettes mod it og sundhed, it og energi, it og trafik samt it og spil. Disse forslag er indarbejdet i Videnskabsministeriets indspil til Folketinget som temaer for fremtidig strategisk forskning FORSK2015. Imagekampagne af ikt-uddannelserne Antallet af personer, der søger om optagelse på en ikt-uddannelse, er alt for lavt og faldt fra 2007 til 2008, men faldet var dog mindre end ved de øvrige universitetsuddannelser. Derfor har DI ITEK igangsat en imagekampagne rettet mod unge personer i gymnasierne med det formål at øge interessen for uddannelserne og med det formål at øge interessen for en karriere i ikt-erhvervet. Imagekampagnen har markedsført både it-uddannelserne, men også en række jobs i medlemsvirksomhederne. Bedre koordinering af sikkerhedsområdet Videnskabsministeriet har med påvirkning fra DI ITEK oprettet en it-sikkerhedskomité, som sikrer samarbejde på sikkerhedsområdet mellem Videnskabsministeriet og en række organisationer. DI ITEK finder, at det er et vigtigt forum til at koordinere en indsats på området. Sekretariatsbetjeningen er blevet bedre end under det hedengangne sikkerhedspanel, men lader stadig noget tilbage at ønske. Fremrykket offentlig digitalisering DI ITEK fremlagde i december 2008 en samlet plan for fremrykning af offentlige digitaliseringsprojekter inden for sundhed, uddannelse, administration på tværs samt øget offentlig outsourcing af ydelser. Konceptet for Statens IT DI ITEK har anbefalet, at Statens IT først og fremmest bliver en fælles statslig bestillerorganisation, der i vid udstrækning køber ydelserne hos private leverandører. Disse synspunkter er blevet hørt, og staten har nu droppet tankerne om at opbygge et stort fysisk driftscenter. Teknologikaravanen Sammen med Alexandra Instituttet A/S og de regionale videnscentre har DI ITEK gennemført en kampagne for brug af ny teknologi som innovationsinstrument i 11 provinsbyer og på Rådhuspladsen i København. Nedsættelse af højhastighedskomité DI ITEK har arbejdet for, at der politisk formuleres en vision for itek-enabling af samfundet. Regeringen har kvitteret ved at nedsætte en højhastighedskomité, hvis opgave netop bliver at identificere danske styrkepositioner og potentialer samt på den baggrund formulere nye initiativer. 5

8 Jesper Brøckner Nielsen, formand Jukka Pertola næstformand Tom Togsverd direktør Formandskabets og direktørens beretning En verden i krise Finanskrise og global recession er en kedelig cocktail. Mange har skåret ned og tilpasset organisationen til de ændrede markeds- og finansieringsvilkår. Andre har været i stand til at omstille til nye markeder og forretningsområder. Lyspunkter Konsekvenserne for itek-erhvervets virksomheder er imidlertid meget forskellige. Hvis man leverer til den offentlige sektor, er der for nogle travlere end nogensinde. Også telekommunikation sælger godt vi kommunikerer ivrigt, uanset om der er krise eller ej. Set i helikopter-perspektiv var den overophedning, som vi var vidner til i de seneste år frem til sidste halvdel af 2008, også uholdbar. Priser og lønninger blev jobbet op, og for mange lykkeriddere gav dårlig reklame for vort erhverv. Vi kan nu glæde os over, at presset på højt kvalificerede medarbejdere er taget af selv om der stadig er mangel på visse spidskompetencer. Ny digital vision 2015 Danske virksomheder kan ikke kun leve af at skære ned. Vi er nødt til at formulere en offensiv vækststrategi, hvor vi gennem forskning og udvikling, innovation samt satsning på nye forretningsmuligheder øger vore markedsandele og positionerer os til at være på forkant, når væksten kommer tilbage. Derfor har DI ITEK foreslået regeringen, at der politisk formuleres en digital vision 2015, der åbner itek-erhvervets potentialer over for resten af samfundet og danner grundlag for, at der tages de fornødne initiativer til, at visionen kan blive til virkelighed. Regeringen har svaret ved at nedsætte en højhastighedskomité med deltagelse af repræsentanter fra itek-erhvervet. Vi ser frem til, at komitéen vil bidrage til, at der formuleres en politisk vision for vort erhverv. Itek-erhvervet som motor for forandring og vækst i andre erhverv Intelligente virksomheders svar på krisen er kreativ destruktion, hvor eksisterende strukturer og forretningsprocesser omlægges radikalt, ligesom der investeres i ny teknologi og forretningsudvikling. Vi skal koncentrere os om vore kernekunder og kompetencer og overlade resten til andre. Den forandringsledelse, som virksomhederne gennemgår, har derfor et stærkt element af outsourcing også på itek-området, hvor mange virksomheder står klar til at overtage, drift, udvikling samt Facility Management. Fremskyndet offentlig digitalisering DI ITEK fremlagde allerede i december 2008 en plan for fremskyndet offentlig digitalisering. Udover fortsat samling og udlicitering af bagbutikfunktioner som regnskab, løn og it peger oplægget på itek-investeringer i forretningsområderne sundhed, velfærdsydelser og undervisning. DI ITEK foreslår, at fonden for arbejdskraftbesparende teknologi kommer i spil langt hurtigere end forudsat i regeringens finanslov for 2009, ligesom de kommunale anlægslofter ophæves for digitale investeringer, energibesparelser og andre højt prioriterede områder. Sundhedsteknologi Sundhedsområdet har været præget af, at alt for mange aktører udviklede deres egne, lokale løsninger på problemer, der skal håndteres ikke bare landsdækkende, men globalt, ligesom informationer bør kunne deles på tværs af sektorer og landegrænser. DI ITEK støtter derfor, at den fællesoffentlige digitale strategi på sundhedsområdet nu føres ud i livet jo før jo bedre. Hertil kommer, at manglen på læger og sygeplejersker kan afhjælpes ved telemedicin og andre itek-understøttede undersøgelses- og behandlingsprocesser. Løsningerne er klar 6

9 + > det gælder om at få dem rullet ud og at få ændret arbejdsprocesserne, så de digitale gevinster indhøstes. Intelligent trafik Trængselsproblemerne omkring de store byer kalder på intelligente løsninger, hvor enhver trafikant på ethvert tidspunkt, individuelt og på tværs af trafikformer kan orientere sig om, hvad der er smartest: at tage bilen, toget, bussen eller cyklen eller at tænde for computeren og arbejde hjemme. DI ITEK hilser med tilfredshed, at regeringen i sin infrastrukturplan har afsat midler til udvikling af Intelligente TrafikSystemer (ITS), og vi har taget initiativ til, at der dannes konsortier til løsning af disse opgaver. Intelligent energi Sammen med DI Energibranchen har DI ITEK involveret sig i et partnerskabsprojekt, hvor der udvikles nye styringssystemer til hjemmene, virksomhederne samt til styring af selve elnettet. DI ITEK har endvidere udarbejdet en vejledning i, hvordan den enkelte erhvervsvirksomhed kan indrette sig på en grønnere måde herunder ved øget brug af videokonferencer og hjemmearbejde. Forskning og udvikling Mange af de store forskningslokomotiver i itek-erhvervet har droslet ned eller flyttet deres aktiviteter til andre lande. Ikke desto mindre har vi på områder som software, telekommunikation og elektronik danske vidensmiljøer i verdensklasse samt mange kompetente medarbejdere fra de nedlagte aktiviteter. Hvor erhvervet tidligere stod for 90 pct. af al forskning og udvikling, vil denne andel falde. Det kalder på en styrket offentlig investering i forskning på itek-området. Potentialet er der og hvis vi skal itek-enable alle de andre sektorer, inklusiv det offentlige, er det helt nødvendigt, at den offentlige forskning på itek-området styrkes. Højteknologiske iværksættere Finanskrisen er ekstra hård ved iværksættere, der i forvejen havde problemer med at lukke dødens gab, dvs. manglende Seed Capital i de indledende faser. For nogle har offentligt medfinansierede forskningsprojekter via Højteknologifonden (HTF) eller EU været en bro til en finansiel levedygtig virksomhed. Derfor har vi i DI ITEK støttet HTF s ønske om, at udgiftsrammen løftes til det faktiske afkast af fondens formue, dvs. 520 mio. kr. om året, hvilket vil muliggøre nogle flere håndsrækninger til de højteknologiske iværksættere. Rekruttering af medarbejdere til itek-erhvervet I en tid med stigende arbejdsløshed er det fristende at lukke øjnene for erhvervets strukturelle problem med at skaffe det fornødne antal kvalificerede kandidater. Vi mangler fortsat medarbejdere med spidskompetencer inden for smalle og dybe fagområder. Derfor skal vi stadig uanset krisen kunne tiltrække medarbejdere ude fra og i det hele taget medvirke til den mobilitet, der er så vigtig for, at virksomheder og medarbejdere fornyer sig. Ungekampagne På den lange bane skal rekrutteringsproblemet løses ved, at langt flere unge vælger uddannelser rettet mod vort erhverv. Analyser viser, at de unge i stigende grad vælger uddannelse efter, at de efterfølgende kan få job. Samtidig ønsker mange unge en stor valgfrihed med hensyn til, hvad de så skal beskæftige sig med. Derfor er itek-erhvervet for mange det perfekte match. De ved det bare ikke! Derfor fortsætter DI ITEK den kampagne, vi startede i 2008 i samarbejde med Videnskabsministeriet, for at få flest mulige unge til at vælge en uddannelse rettet mod itek-erhvervet. Digitale kompetencer Skal Danmark forblive med at være et føren de vidensamfund, må også den eksisterede arbejdskraft have et digitalt løft det gælder i vort eget erhverv og i alle de sektorer, der skal ekspandere eller effektivisere ved hjælp af itek-teknologi og -løsninger. Virksomhederne og det offentlige bør derfor målrettet tilbyde efter- og videreuddannelsestilbud til medarbejderne, således at vi opkvalificeres i takt med, at vi som nation også bevæger os opad i værdikæden. Vores konkurrenceevne i bred forstand baserer sig udelukkende på, at vi er klogere og smartere end de lande, vi skal konkurrere med. Den digitale infrastruktur Forudsætningen for vidensamfundet er tillige en velfungerende teleinfrastruktur, baseret på såvel mobile som trådede løsninger. Det skal være let og billigt at introducere ny teknologi, ligesom det offentlige kan gøre meget som avanceret kunde på bredbåndsmarkedet. 7

10 Itek-erhvervets udvikling i 2008 It-, tele-, elektronik- og kommunikationsvirksomheder har aktiviteter inden for produktion, distribution og service i form af forskning, udvikling, produktion af komponenter og udstyr, softwareapplikationer, data-, kommunikations- og mediedistribution, servicefunktioner, rådgivning og indholdsproduktion. Itek-erhvervet bidrager i stort omfang til værditilvæksten i Danmark, såvel direkte som indirekte. Direkte i form af en forsat stigende del af den samlede værditilvækst og indirekte gennem implementering og udnyttelse af den generiske teknologi i andre erhverv. Itekerhvervet er således som leverandør til såvel andre brancheområder som den offentlige sektor medvirkende til, at der skabes helt nye former for interaktion og organisering i samfundet. Itek-erhvervet er en drivkraft i dansk økonomi, som har vist sig ved en omsætningsvækst over en årrække, der ligger over industrien og serviceerhvervene i øvrigt. Omsætningen I 2008 omsatte danske it-, tele-, elektronik- og kommunikationsvirksomheder for i alt 366 mia. kr. I forhold til 2007 er der tale om en omsætningsfremgang på 2 pct. Udviklingen inden for de enkelte områder fremgår af grafen Itek-erhvervets omsætning Den samlede omsætning i itek-erhvervet har vist en ganske gunstig udvikling siden 2003, hvor omsætningen dykkede som følge af de økonomiske påvirkninger af erhvervet i kølvandet på dot-com -bølgen; men er i dag tilbage på niveau. Den stigende omsætning er så småt fladet ud i anden halvdel af Eksporten I 2008 eksporterede danske it-, tele-, elektronik- og kommunikationsvirksomheder for i alt 104 mia. kr., hvor elektronik alene tegnede sig for næsten to tredjedele af itek-erhvervets samlede eksport. Siden dykket i 2003 er eksporten steget. Det er bemærkelsesværdigt, at eksporten af it er faldet siden 2005; fra 2005 til 2006 var faldet markant. Udviklingen inden for de enkelte områder fremgår af grafen Itek-erhvervets eksport Forventninger til 2009 Finanskrisen har forstærket og forlænget den internationale vækstafmatning, der allerede var i gang inden finanskrisen for alvor satte ind. Vækstudsigterne for 2009 og næste år er således reduceret markant siden juli Itek-erhvervet er kendetegnet ved teknologiske og markedsmæssige spring, Markedet har tidligere vist, at det hurtigt kan vende, således senest i 2003 efter dot-com -bølgen. Der er til gengæld ingen tvivl om, at itek er svaret på mange af de udfordringer, som erhvervslivet står over for i den nuværende økonomiske afmatning. Itek kan bidrage til at skabe nye effektiviseringer i virksomhederne og til at forbedre fastholdelse samt at tiltrække nye kunder, hvorfor det må forventes, at itek-erhvervet hurtigt vil komme tilbage på sporet af ny vækst. Itek-erhvervet er klar til at genoptage væksten, når konjunkturerne vender. Omsætning og eksport i itek-erhvervet i 2008 Omsætning Eksport mio. kr. It Tele Elektronik Kommunikation Total

11 > 140 Itek-erhvervets omsætning fordelt på it, tele, elektronik og kommunikation It Elektronik 80 Itek-erhvervets omsætning fordelt på Tele it, tele, elektronik og kommunikation Kommunikation It Elektronik Tele Kommunikation Itek-erhvervets eksport fordelt på it, tele, elektronik og kommunikation Elektronik 40 Itek-erhvervets eksport fordelt på it, tele, elektronik og kommunikation It 60 Tele 10 Kommunikation 50 Elektronik It Tele Kommunikation

12 Fremskyndet offentlig digitalisering > DI ITEK arbejder for, at de offentlige itek-investeringer fremrykkes med det formål at effektivisere den offentlige sektor, således at de målsætninger, der er formuleret i regeringens kvalitetsreform, kan realiseres. Digitale investeringer kan være med til at afhjælpe den akutte mangel på arbejdskraft, ligesom en sådan investeringsindsats vil ruste den offentlige sektor til at kunne håndtere den forventede store afgang af offentligt ansatte, der snart går på pension. I DI s strategiplan for fremskyndet offentlig digitalisering, udarbejdet i december 2008, udpeges fire fokusområder, hvor det forventes, at betydelige offentlige investeringer kan opnå størst mulig effekt. Disse områder er sundhed, uddannelse, administrative systemer og offentlige indkøb. DI vil i 2009 arbejde for at fremme digitaliseringen inden for netop disse områder. Sundhed På sundhedsområdet står Danmark over for to store udfordringer. For det første betyder den demografiske udvikling, at der bliver flere, som kræver ydelser fra sundhedsvæsenet og færre, som leverer ydelser. For det andet vil regeringen og regionerne over de næste 10 år investere mindst 40 mia. kr. i sygehusbyggeri. Der bør i den sammenhæng investeres massivt i fremme af sundhedsteknologi med stærke offentlig-private konsortier, der sikrer brugerdrevne og evidensbaserede løsninger til fordel for patientsikkerhed og effektivitet. Det kan være løsninger inden for billeddiagnostik eller mobile løsninger til fjernovervågning af kroniske patienter eller til selvdiagnostik. Konkret har DI ITEK foreslået, at der udpeges ét sygehus som særligt demonstrationsprojekt og dermed udstillingsvindue for det ypperste af dansk sundhedsteknologi. Uddannelse På uddannelsesområdet foreligger et stort uudnyttet e-potentiale til forbedring af undervisningen på gymnasier og videregående uddannelser. DI ITEK arbejder for, at itekværktøjer udnyttes som redskab og supplement i uddannelsen på alle niveauer. DI ITEK anbefaler derfor, at regeringen yder en forstærket indsats for at udvikle og anvende relevante e-læringsværktøjer i uddannelserne. Herved muliggøres kravet om uddannelsesdifferentiering med udgangspunkt i den enkelte elevs behov og de unge mennesker modtager relevant og nutidig undervisning gennem et medie, de anerkender. Vigtigt inden for uddannelsesområdet er det også, at der ydes en koordineret indsats for at sikre, at data og indhold kan anvendes på tværs af leverandører og systemer. Administrative systemer og offentlige indkøb DI ITEK vil ligeledes fokusere på, hvordan en mere effektiv digital forvaltning kan opnås, samt hvordan de offentlige indkøb kan udvikles. Sikker og tryg digitalisering For at opnå en sikker og tryg digitalisering af Danmark, bør vi på sikkerhedsområdet være helt i front. Det er vigtigt, at virksomheder og borgere fortsat kan være trygge ved at anvende de digitale løsninger, som udbydes af den offentlige sektor. Der skal tænkes mere sikkerhed og tryghed ind i de offentlige digitale services fra det øjeblik, hvor services fødes. Den nuværende strategi, som baserer sig på logning af anvendelsen af data, er utilstrækkelig, dels fordi logning ikke nytter noget, når først data er lækket, dels fordi der i en række 10

13 sektorer er tendens til, at de ansatte deler brugernavn. En række skandaler, hvor oplysninger om borgere er blevet lækket bevidst eller ubevidst, har da også præget mediebilledet i det forgangne år. For at rette op på dette og øge trygheden til den digitale forvaltning må der sættes fokus på, hvordan man med tekniske løsninger, som f.eks. privatlivsfremmende teknologier, kan forbedre sikkerheden og trygheden i fremtiden. Der skal desuden arbejdes på at få rettet op på forretningsgange og awareness om sikkerhed i den offentlige sektor. Endelig skal det sikres, at sikkerhedskomiteen i højere grad kan forholde sig til aktuelle politiske forhold og komme med konkrete anbefalinger til løsninger. 11

14 Højhastighedssamfundet Stigende efterspørgsel efter indholdstjenester Set med danske øjne bliver 2009 et af de mest interessante år, når det handler om udrulning af båndbredde til at håndtere den eksplosive vækst af nye indholdstjenester til slutbrugerne. Samtidig bliver 2009 for alvor det år, hvor konvergens imellem tele- og mediesektoren slår igennem, blandt andet skubbet godt på vej af iphone og andre smart-phones, som på en nem måde giver adgang til internettets mange muligheder. Som følge af den kraftige stigning i indholdsefterspørgslen både i form af up- og downloads vil der blive behov for at fordele og udnytte frekvenser på en intelligent måde, idet vi taler om en knap ressource, hvorfor kampen om frekvenser vil blive intensiveret de kommende år. Konkurrenceintensiteten stiger på mobilt indhold I slutningen af 2008 fik Danmark en ny tvgate-keeper. Det betyder, at de nuværende satellit- og kabel-tv-distributører vil opleve en markant konkurrence fra den nye tv-aktør, især som følge af, at der 1. november slukkes for det analoge tv-signal. Alle danske husstande vil kunne modtage tv-kanaler på deres almindelige husantenne. Men også på det mobile indholdsudbud vil vi opleve en markant fornyelse, idet den nye tv-gate-keeper også vil tilbyde mobilt tv-indhold til folks mobiltelefoner. Danske mobiltelefonbrugere vil på sigt kunne modtage mobile indholdstjenester både fra de traditionelle teleoperatører men også fra tv-aktører. Dermed vil vi opleve, at konkurrenceintensiteten på mobile tilbud vil intensiveres og for alvor smelte sammen på tværs af flere sektorer. Krav til intelligent udnyttelse af frekvenser Kravet til at udnytte nationale frekvensressourcer vil stige og dermed vil kampen om frekvenser gå ind i en ny og interessant fase i Både teleoperatører og tv-aktører vil i de kommende år kæmpe side om side om at få flest frekvenser til at udrulle deres indholdstjenester. Det vil stille særlige krav til de danske regulatører om at sikre, at de knappe frekvensressourcer udnyttes optimalt. På toppen af det vil også nye mobile bredbåndstjenester så som LTE (Long Term Evolution) blive introduceret, og dermed kan det forventes, at mobile brugere vil kunne modtage helt op til 100 Mbit/s på deres mobiltelefoner. DI ITEK varetager erhvervets interesser både nationalt og internationalt DI ITEK har medlemmer inden for indholdsog tv-sektoren samt telesektoren og har derfor en særlig rolle, når det handler om at fordele frekvenser på en intelligent måde. DI ITEK ser det derfor som sin vigtigste rolle i 2009 at sikre, at der sker en intelligent fordeling af frekvenser til både tele- og mediesektoren både nationalt og internationalt. DI ITEK er involveret i projekter sammen med rettighedshavere og rettighedsorganisationer med henblik på at sikre en rimelig og afbalanceret afregning og beskyttelse af rettigheder. Endvidere er DI ITEK dybt involveret i frekvensarbejdet sammen med den nationale teleregulator. Men også på EU-niveau spiller DI ITEK en aktiv rolle, idet arbejdet med at planlægge og fordele internationalt spektrum i lige så høj grad er afgørende for den danske tildeling af frekvenser. DI ITEKs indspil til højhastighedskomiteen Regeringen nedsatte i marts 2009 en højhastighedskomité, der inden udgangen af 2009 skal fremkomme med forslag til at sikre Danmark en førende position som vidensamfund. Det bliver derfor en vigtig del af DI ITEKs arbejde i 2009 at få vore visioner og planer kommunikeret frem til komiteen, således at vi får præget rammerne for fremtidens udvikling bedst muligt. 12

15 Avanceret elektronik > Der er elektronik i alting DI ITEK er også brancheorganisation for elektronikvirksomheder, der i Danmark rummer alle dele af værdikæden fra komponenter og print, via produktion til softwareudvikling. I takt med globalisering og international arbejdsdeling vil Danmark i stigende grad repræsentere avanceret elektronik. Elektronik repræsenterer den eksporttunge del af itek-erhvervet, ligesom elektronikvirksomhederne producerer og leverer stadigt mere raffinerede fysiske produkter til de fleste andre erhvervssegmenter, der benytter elektronikken til at værdiforøge produkter og processer. F.eks. kan danske vindmøllers succes tilskrives et meget stort indhold af elektronik, kommunikation og it. Udviklingen af elektronikken sker på adskillige fronter. Den elektronik, som vi oplever mest i vores dagligdag, er forbrugerelektronik. Dagen starter med det elektroniske vækkeur, den intelligente kaffemaskine og ditto komfur, vaskemaskine, opvaskemaskine og fortsætter med computer, mobiltelefon, kamera, rutevejledning, intelligente funktioner i bilen, og slutter med hjemmets mediecenter (radio, tv, spillekonsoller etc.). Alle disse produkter konkurrerer på funktionalitet, der leveres via elektronik og software i et mix, som er usynligt for brugerne, og som kan karakteriseres som højværdiprodukter. Nye anvendelsesområder Den teknologiske udvikling har medført et pres på komponentleverandørerne for at levere stadig mere raffinerede moduler med mindre fysisk størrelse og energiforbrug og dermed lavere pris. Dette har medført, at også elektronik til B2B- markedet er blevet billigere og har dermed åbnet vejen for nye generationer af traditionelle produkter (jfr. ovenfor) til stadig lavere priser. Men også muligheden for mere avancerede produkter er blevet fremmet af denne udvikling, og derfor er realtidsfunktionalitet og -overvågning blevet mulig, hvilket yderligere har åbnet nye markeder. Avanceret elektronik findes således i sundhedssektoren i stadigt stigende omfang, f.eks. til realtidsdiagnosticering (scannere, 3D-visualisering, non-invasiv måling af kredsløbet etc.) samt i trafikken, hvor computerne tager over i stadig stigende grad på grund af større pålidelighed og hurtigere reaktion end den menneskelige evne til at reagere. Hertil kommer intelligente huse, herunder styring af varme, køling, ventilation og lys med henblik på energioptimering. Med det stadig større udbud af intelligente sensorer og aktuatorer er udviklingen af mere avancerede løsninger muliggjort på alle disse områder, som er fundamentet for fremtidens elektronikindustri. Produktionen vil ske, hvor dette er mest hensigtsmæssigt, idet øget anvendelse af robotter betyder, at andelen af persontid i et produkt kan minimeres. Det vil således i højere grad være logistik, markedsføring samt andre lokale forhold, som afgør dette. Fremtidens elektronikindustri DI ITEK har igangsat et strategiprojekt for elektronikindustrien i Danmark. Jo mere avancerede produkterne bliver, jo vigtigere er det, at der etableres et tæt samarbejde mellem bruger- og leverandørvirksomheder. Af samme grund har DI ITEK været involveret i udviklingsprojekter, hvor pilotprojekter og innovationstjek har bidraget til, at hele brancher blev mere intelligente. Som led i dette projekt har vi peget på behovet for et center for indlejret software, der dels kan sikre, at vi får sikret et tilstrækkeligt kandidatgrundlag for vores erhverv, dels kan bistå virksomhederne i den fortsatte udvikling med at beherske de nyeste teknologier og koncepter. Elektronik vil også i fremtiden spille en afgørende rolle, i og med at alle produkter bliver mere og mere intelligente samt en del af større systemer via netværk, også kaldet Internet of Things. Fortsat miniaturisering og softwareudvikling muliggør, at elektronikprodukterne bliver allestedsnærværende og dermed på nudansk fundamentet for Pervasive Computing. DI ITEK ser det som sin opgave at bistå elektroniksegmentet med at udvikle sig bedst muligt i denne meget dynamiske virkelighed via netværks- og strategisamarbejde. 13

16 Computerspil, visualisering og simulering + DI ITEK har gennem de sidste tre år taget en lang række initiativer for at hjælpe computerspilsbranchen med at konsolidere og strukturere sig, så den kan blive kommercielt bæredygtig og være i stand til selv at realisere sit vækstpotentiale. Innogate Projekt Innogate, der fokuserer på Serious Gaming, er nyeste eksempel på Innovation through Gaming technologies. Visionen er, at overføre teknologi og kompetence fra computerspil til andre seriøse anvendelsesområder, blandt andet til at forbedre eksisterende visualiserings- og simuleringsværktøjer. Dette sker dels ved at inddrage vidensinstitutioner som Alexandra Instituttet A/S, Århus Universitet og Arkitektskolen i Århus, der i forvejen arbejder med visualiseringsteknologi, design og kommunikation, dels ved at bringe bruger- og leverandørvirksomheder sammen og derigennem udvikle fælles koncepter og løsninger, og dermed skabe innovation for alle parter. Brugervirksomhedernes konkurrenceevne forbedres og computerspilsindustriens vækstpotentiale realiseres. Internationalt set anvendes Serious Gaming allerede i stor stil inden for områder som forsvarsindustrien, træning og læring, markedsføring, sundhedsindustri samt kultur og oplevelser generelt og udgør i dag ca. 25 pct. af hele video gaming-industrien. Markedet er i vækst og vil komme til at udvikle sig fra nicheproduktion til egentlig industri. Spil i byggeindustrien I projekt Innogate er DI ITEK sammen med blandt andet byggebranchen i gang med at formulere en række problemstillinger, hvor netop konceptet bag Innogate kan være med til at finde nye løsninger. F.eks. oplever arkitekter, at der er et stort behov for et visualiserings- og simuleringsværktøj til afprøvning af designmæssige beslutninger i et byggeris skitseringsfase. Kompleksiteten i skitseringsfasen er meget høj og stigende med nye miljømæssige krav. Hvis man kan teste designbeslutninger og få realtime tilbagemeldinger på miljøkonsekvenser af sådanne, giver det et langt bedre fælles beslutningsgrundlag for arkitekter og ingeniører, og der vil kunne spares såvel penge som tid i byggeprocessen. På denne måde udnyttes computerspilsteknologiens evne til at behandle store mængder komplekse data og gøre dem tilgængelige på en klar visuel måde. Nye træningsværktøjer for blandt andre håndværkere og reparatører er et af de områder inden for Serious Gaming, der internationalt set spås stor vækst. 3D-interaktiv træning af f.eks. flymekanikere og vindmøllemontører åbner for helt nye muligheder for at træne færdigheder på et produkt, der ikke er fysisk tilstede, eller som endnu ikke er færdigudviklet. I USA er der store geografiske afstande, og her kan forholdsvis uerfarne vindmøllemontører via interaktive 3D-monteringsvejledninger effektivt sættes i stand til at udføre komplicerede reparationer på produkter, som de ikke kender i forvejen. Andre anvendelsesområder Også med kombinationen 3D og animation er der fokus på at finde nye anvendelsesområder. Et eksempel herpå er innovationsnetværket Animation Hub (www.animationhub.dk), der sigter mod at undersøge, udvikle og promovere animationsteknik som et banebrydende potentiale for virksomheder og institutioner, der arbejder med formidling af budskaber og markedsføring inden for medicin, naturvidenskab, nyhedsformidling og user-interfaces. Blandt andre deltager Bang & Olufsen A/S og Nokia Danmark A/S i dette netværk. DI ITEK vil fortsætte arbejdet med at forbedre og udvikle rammerne for den mere traditionelle computerspilsindustri. Således deltager DI ITEK i projektet Copenhagen Entertainment og i arbejdet omkring Det Interaktive Hus, ligesom DI ITEK er med i Zoneansøgningen om Computerspil. 14

17 Netværk Politiske netværk Udvalgene forbereder DI ITEKs politiske holdninger og udarbejder politiske synspunkter samt høringssvar til offentlige myndigheder og andre aktører inden for de respektive udvalgs områder. På områderne it, tele, elektronik og kommunikation varetager DI ITEK den samlede industris interesser på vegne af DI. Enkelte af udvalgene er derfor fælles med DI. DI ITEKs it-politiske udvalg Formand: Stig Jørgensen, adm. direktør, Dell A/S It-politisk udvalg fokuserer på at skabe de bedst mulige rammevilkår på it-området til fordel for medlemsvirksomhederne. Udvalget arbejder med itpolitiske emner af relevans for erhvervet. Fokus er blandt andet på digital forvaltning, offentlig udbuds- og indkøbspolitik, rekruttering til it-erhvervet. DI s og DI ITEKs udvalg for informationssikkerhed Formand: Adser Leick, it-sikkerhedschef, LEGO A/S Udvalget forestår den politiske interessevaretagelse på området og arbejder for, at der etableres og vedligeholdes en tidssvarende viden om it-sikkerhed, it-sikkerhedsstrategier, best practices og privacy som grundlag for rådgivning af DI s og DI ITEKs medlemmer. DI s e-business udvalg Formand: Lars Hørberg, Business Director, Rockwool A/S Udvalgets virksomhed er rettet mod aktiviteter, der bidrager til at skabe synlighed omkring e-business i virksomhederne. Indsatsen retter sig primært mod at hjælpe de mindre og mellemstore virksomheder med e-business i form af informationsmateriale og afholdelse af konferencer. Udvalget drives i fællesskab med DI Handel. DI s telepolitiske udvalg Formand: Peter Petersen, teknologidirektør, Bang & Olufsen A/S Udvalget arbejder for at skabe optimale rammer for teleerhvervet og fremme en effektiv udnyttelse af tele i såvel virksomheder som offentlige institutioner. Udvalget arbejder ligeledes for at sætte telepolitikken højt på den politiske agenda med henblik på at fremme teleerhvervets udviklings- og vækstmuligheder samt sikre fair konkurrencebetingelser i erhvervet. DI ITEKs elektronikudvalg Formand: Ole Rudkilde, Vice President, Grundfos A/S Udvalget har fokus på den hidtidige trend vedrørende globalisering/outsourcing samt fordele og ulemper herved. Desuden drøftes virksomhedsstrategi, f.eks. at virksomhederne er på forkant inden for produktudvikling og innovation. Udover produktionsvirksomheder (EMS er) er også virksomheder med fokus på udvikling af elektronikprodukter (designhuse) blevet en vigtig del af elektronikværdikæden, som skal sikre en fortsat dansk aktivitet inden for elektronikproduktion. Endelig deltager udvalget i vurderingen af og holdningen til initiativer på elektronikområdet. DI s medieindustripolitiske udvalg Formand: Ole Simonsen, adm. direktør, Telia Stofa A/S Udvalget arbejder for at skabe fair, lige og transparente konkurrencevilkår for alle aktører i mediesektoren. Udvalget arbejder for medlemmernes interesse, både når det gælder nationale forhold, samt når det handler om internationale mediehøringer på EU-niveau. Kulturpolitik er også erhvervspolitik, og det arbejder udvalget ligeledes på at sætte på den politiske agenda, hvor især arbejdet med at fastsætte rammerne for, hvor meget Public Service skal fylde i mediebilledet, står højt på dagsordenen. DI ITEKs forsknings- og uddannelsespolitiske udvalg Formand: Søren Damgaard, Manager of Strategic Outsourcing, IBM Danmark A/S Udvalget varetager DI ITEKs interesser på det uddannelsesog forskningspolitiske område, herunder videre- og efteruddannelse på itekerhvervets område samt relaterede forskningspolitiske spørgsmål. Udvalget overvåger det løbende behov for uddannelser på itek-erhvervets område og iværksætter om nødvendigt oplysningsog kampagneaktiviteter over for uddannelsessøgende og relevant højt kvalificeret arbejdskraft i ind- og udland med henblik på at styrke rekrutteringen til itek-erhvervet. 15>

18 Erfa-netværk DI ITEK arbejder for at styrke den faglige udvikling og det tværgående sammenhold blandt medlemsvirksomhederne. Konkret sker det gennem arbejdet i DI ITEKs netværksgrupper. Alle interesserede DI ITEKmedlemmer kan tilmelde medarbejdere til de netværk, man anser for at være relevante. Medlemskab af netværk er mindre formelt, og det koster ikke ekstra at være medlem af et netværk. Netværkene mødes om faglige forhold inden for en defineret ramme, og antallet af møder er sædvanligvis ét pr. kvartal. Møderne afholdes normalt hos medlemmerne på skift, så der også er lejlighed til at se de fysiske rammer samt aktiviteter hos værtsvirksomheden. Desuden giver besøget naturligvis en mulighed for, at værten kan profilere sig, hvilket er en væsentlig sidegevinst ved aktiviteterne. Alternativt kan mødeaktiviteten også lægges i Industriens Hus i København. Erfaringsudveksling og gensidig inspiration netværksmedlemmerne imellem er nøgleord i forbindelse med netværkenes virksomhed. For tiden er der netværk inden for følgende områder: Sundhedsteknologi Electronic Manufacturing Services (EMS) Miljø Nanoteknologi Linux/Open Source Produktudvikling Sensorer It-sikkerhed/brugere It-sikkerhed/leverandører Regionale netværk DI ITEKs medlemsvirksomheder er spredt over hele landet, hvilket indebærer en naturlig forpligtelse til, at aktiviteter og netværk også får en regional dimension. DI ITEK har derfor gennem årene lokaliseret arrangementer rundt om i Danmark. DI s regionalpolitiske arbejde er blevet styrket, og det er derfor oplagt at udnytte synergien mellem DI ITEKs og DI-regionalforeningernes arbejde i de områder, hvor der findes et større antal DI ITEK-medlemsvirksomheder. DI Bazar DI ITEK satte i 2008 fokus på et nyt initiativ kun for DI ITEK-medlemmer. DI Bazar er navnet på en række nye gå-hjem-møder/- sammenkomster, der behandler branchespecifikke løsninger for serviceydelser. Her mødes DI ITEK-medlemmer for at skabe kontakt og udvide netværk. Formålet er, at man som DI ITEK-medlem kan udnytte sit medlemskab yderligere og komme et skridt foran konkurrenterne i udviklingen af ens virksomhed. Til hvert DI Bazar-møde vil en medlemsvirksomhed dele sin viden om en bestemt serviceydelse under et overordnet tema. På tværs af brancher vil en anden medlemsvirksomhed i et bredere perspektiv rådgive de fremmødte medlemsvirksomheder om fordele og ulemper ved forskellige løsninger inden for det fastlagte tema. Netværk etableres efter behov. 16

19 Projekter Innovativ vækst Medlemmerne af Industriens Arbejdsgivere i København tilbydes en mulighed for at deltage i projekt Innovativ vækst. Projektet tilbyder virksomheder besøg af en innovationsekspert. Eksperten vil afdække, om virksomheden har de rigtige mål, udfordringer og/eller teknologier, der kan skabe nytænkning og dermed vækst og ny forretning. Som et led i projektet afholdes der i løbet af 2009 fire temadage om innovation, teknologi og forretningsudvikling. Projektet ledes og gennemføres af DI ITEK med henholdsvis Valcon Innovation A/S og DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik som underleverandører. Brugerdreven innovation, indlejret teknologi og byggeri DI Byggematerialer og DI ITEK har fået bevilling til et projekt, der har til formål via brugerdreven innovation at indbygge ny teknologi i byggematerialer. Projektet sætter fokus på hele værdikæden, som omfatter materialeproducenter, arkitekter, rådgivere, bygherrer, udførende, driftsfolk og slutbrugere. Via antropologiske metoder vil det blive kortlagt, hvilke teknologiske innovationer der kan skabe hvilke værdier for de enkelte aktører i værdikæden. Projektet afsluttes med et katalog over konkrete nye produkter, som kan udvikles af materialeleverandørerne i samarbejde med teknologileverandørerne. Innogate Innovation through Gaming Technologies sætter fokus på udnyttelse af computerspilsteknologi til andre formål end ren underholdning. I projektet deltager en række virksomheder inden for brancher som computerspil, visualisering/simulering, elæring og byggeri sammen med forskningsinstitutionerne Alexandra Instituttet A/S, Århus Universitet og Arkitektskolen i Århus. Computerspilsteknologien kan anvendes i samspil med eksisterende visualiserings- og simuleringsværktøjer til at udvikle nye måder at løse og/eller optimere problemløsninger i forbindelse med blandt andet beslutningsstøtte, træning/læring og markedsføring. Projektet kører frem til sommeren 2010 og er finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation. Musik som oplevelseszone! Musikindustrien har en stor interesse i at samarbejde med teleindustrien om at få deres indhold ud på så mange platforme som muligt, således at både nye og eksisterende kunstnere kan udbyde deres musik til slutbrugere, uanset hvor, hvornår og hvordan brugerne ønsker det (radio, mobiltelefon, pc, etc.). DI ITEK er medfacilitator på et projekt i samarbejde med KODA, IFPI og en lang række musikproducenter med det formål at undersøge musikkens muligheder for at frembringe nye og interessante forretningsmodeller til gavn for musik- og teleindustrien. 17

20 Intelligente trafikservices fra køtid til kvalitetstid Lokationsbestemte trafikservices vil blive en interessant service, som flere og flere trafikanter vil efterspørge. Det skyldes, at vi alene i hovedstaden holder mere end timer i kø om året. Gennem brug af intelligente trafikstyringssystemer (ITS) vil det på sigt være muligt at udbyde tjenester, der meget præcist giver individuelle trafikinformationer, således at køtid kan omdannes til kvalitetstid. Det betyder, at vi i fremtiden vil se trafikinformationer, der går på tværs af privat og kollektiv trafik for dermed at skabe det mest effektive trafikflow til gavn for alle trafikanter og trafikformer (bil, bus, tog, etc.). DI ITEK er sammen med en lang række partnere facilitator på dette ITS-projekt med det formål at bringe lokationsbestemte private og kollektive trafikinformationer ud til trafikanterne med henblik på at skabe nye forretningsmodeller i transportsektoren. Rettighedshåndtering på internettet en kæmpe udfordring Der uploades og downloades enorme mængder af information til og fra internettet. Det meste af denne trafik sker lovligt men der foregår også en del ulovlig trafik og fildeling på internettet. I samarbejde med en lang række medlemmer inden for både indholds- og teleindustrien er DI ITEK facilitator på et projekt, der har til hensigt at finde løsningsmodeller for, hvordan branchen på den ene side kan beskytte ophavsretsligt materiale på internettet og på den anden side stille materialet til rådighed med det formål at frembringe nye og interessante forretningsmodeller. Mobilt forsknings- og udviklingsknudepunkt Danmark indtager en særlig rolle, når det handler om mobile F&U-projekter. Virksomheder som NOKIA Danmark A/S, Motorola A/S og Ericsson Danmark A/S har igennem deres tilstedeværelse i Danmark en stor indflydelse på, hvilke nye mobile applikationer vi fremover vil kunne tilbyde forbrugerne både nationalt og globalt. DI ITEK er medfacilitator på flere F&U-projekter sammen med en række universiteter med det klare formål at fastholde et stærkt mobilt F&U-knudepunkt i Danmark. 18

DI ITEK. Din. er vores fokus

DI ITEK. Din. er vores fokus DI ITEK Din udfordring er vores fokus DI ITEKs bestyrelse Adm. direktør Morten Støvring, American Power Conversion Denmark ApS Senior Director, Business Innovation, Peter Petersen, Bang & Olufsen A/S Adm.

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

Fremtidens ErhvErv 2010 å r s b E r E T n In g

Fremtidens ErhvErv 2010 å r s b E r E T n In g Fremtidens erhverv 2010 å r s b e r e t n i n g 3Dsupply ApS acon ApS Adapt A/S Adfrequence ApS AM3D A/S Anritsu A/S APEX Virtual Entertainment Arenalogic ApS Assemble A/S ASTENIT Atea A/S Athena IT-Group

Læs mere

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse < > DI Energibranchen Din platform til indflydelse Velkommen til DI Energibranchen Dansk industri og dansk teknologi har alle dage stået stærkt og stået for kvalitet, når det kommer til udviklingen af

Læs mere

» Invitation. vækst og velfærd. I et højhastigheds samfund

» Invitation. vækst og velfærd. I et højhastigheds samfund » Invitation vækst og velfærd I et højhastigheds samfund » Mød Foto: Stig Stasig Tid Mandag den 26. april 2010 kl. 13 17.30 Hans Skov Christensen DI Jens Klarskov Dansk Erhverv Claus Hjort Frederiksen

Læs mere

Hvis du vil vide mere om ITEK, kan du kontakte sekretariatet:

Hvis du vil vide mere om ITEK, kan du kontakte sekretariatet: ITEK er branchefællesskabet i Dansk Industri (DI) for virksomheder, der arbejder med it, tele, elektronik og kommunikation. Som medlem af ITEK får du adgang til politisk indflydelse, medlemsservices og

Læs mere

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

FRI Strategi 2018 FRI 2.0 FRI Strategi 2018 FRI 2.0 Vision og Mission Vision FRI er den førende interesseorganisation for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, der aktivt understøtter langsigtet udvikling, effektivisering og vækst

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Industrialisering Hvad betyder det for din virksomhed?

Industrialisering Hvad betyder det for din virksomhed? Business & Technology Innovation Industrialisering 4.0 - Hvad betyder det for din virksomhed? Tom Togsverd, Ph.D., partner Indesmatech ApS Hvem er Tom Togsverd? Civilingeniør og Ph.D. fra DTU Compute 18

Læs mere

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder Telemedicin europæisk industris økonomiske Af Chefkonsulent Christian Graversen, DI ITEK For Offentlige og private virksomheder der vil gøre en forskel! Hvor Innovatorium, Herning, den 28. november 2011

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Ny rapport: Tingenes Internet udfordrer dansk erhvervsliv

Ny rapport: Tingenes Internet udfordrer dansk erhvervsliv Ny rapport: Tingenes Internet udfordrer dansk erhvervsliv Ny dansk rapport om Internet of Things (IoT) har som den første undersøgt IoTparatheden blandt nogle af landets største virksomheder 76% af de

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

VELKOMMEN. til årsdag i DI Videnrådgiverne

VELKOMMEN. til årsdag i DI Videnrådgiverne VELKOMMEN til årsdag i DI Videnrådgiverne Program 8.00 Velkomst Søren Holm Johansen, DI Videnrådgiverne Where to play, how to win 8.30 Major themes shaping the Nordic consulting industry in 2014 Director

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten

Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Samarbejde mellem FRI og DI

Samarbejde mellem FRI og DI DANSK INDUSTRI Den 6. december 2007 PFo Samarbejde mellem FRI og DI 1. DI som erhvervslivets interessevaretager Kort om DI DI er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. DI samler internationalt

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Digitalisering er lige nu

Digitalisering er lige nu Digitalisering er lige nu Indlæg på Erhvervsforum Roskildes netværksmøde Torsdag den 19. juni 2014 Hos Sydbank Uddannelseskonsulent John Wallin Pedersen Trusler er der nok af Teknologien er en bombe under

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Projektets målsætning Målet med projektet har været at udvikle og etablere en udstilling af mindst 15 virksomheder i

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

ATHENA IT-GROUP A/S. Virksomhedspræsentation

ATHENA IT-GROUP A/S. Virksomhedspræsentation ATHENA IT-GROUP A/S Virksomhedspræsentation Historie Athena IT-Group A/S blev grundlagt i 1995 I 2000 købte virksomheden firmaet Just R Data ApS og startede dermed sine IT-aktiviteter I byggebranchen.

Læs mere

Danish Design Association

Danish Design Association Danish Design Association Side 2 Velkommen Program 16.30 Velkommen til Designit v. Martin Delfer 16.40 Gitte Just, Danish Design Association 17.00 Line Rix, 1508 17.20 Søren Overgaard Skafte, e-types 17.40

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Viden indflydelse DI ITEK 2013 1

Viden indflydelse DI ITEK 2013 1 Viden indflydelse netværk 2013 DI ITEK 2013 1 Indhold 3 Velkommen til DI ITEK 4 Teknologierhvervet fremgang eller tilbagegang? 7 DI ITEKs bestyrelse 8 Hvad kan DI ITEK gøre for dig? 8 Medarbejdere hos

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Vækstlaget i Syddanmark

Vækstlaget i Syddanmark Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference DI s Innovationskonference Innovation Hub 2012 Tegnet af Jens Hage, som i løbet af konferencen vil trække essensen ud af indlæggene i inspirerende tegninger. Jagten på indbringende innovation Tirsdag den

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand js@strandconsult.dk www.strandreports.com Danmark vs. Grønland Danmark 5,5 millioner mennesker 55 milliarder 12.500 ansatte Mobil basestation

Læs mere

BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet

BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet Anbefalinger til realisering af Strategi -2018, jf. strategiske spor Den politiske styregruppe nedsatte i oktober 2015 tre arbejdsgrupper, der skulle komme med anbefalinger til realiseringen af Business

Læs mere

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem gunnar.kramp@alexandra.dk Alexandra Instituttet A/S Anvendelsesorienteret forskning Pervasive computing it i alting Viden baseret på den nyeste forskning

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere