Omløberproblematikken, Aborter og Chlamydier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omløberproblematikken, Aborter og Chlamydier"

Transkript

1 Disposition Omløberproblematikken, Aborter og Chlamydier Dyrlæge Flemming Thorup, E&R Svend Haugegaard, Veterinærlaboratoriet Omløberproblematikken Omløbere, flåd og aborter i bestemte sædbatches Chlamydia Et nyt problem? LFID Omløberproblemer Før 2013 Enkelte sager, hvor der ses omløbere efter bestemte batches Forår 2013 Stigende antal sager med problembatches Kobles til manglende tilsætning af Amoxycillin til fortynderen Efterår 2013 Igen tilsætning af Amoxycillin Tilsyneladende færre problembatches Forår sommer 2014 Fortsat enkelte cases Skyldes det bare mere opmærksomhed? Problemer med batches af sæd Mail fra 2013 De fleste besætninger har normale og stabile resultater både før og efter problem-ugen. Søer, som omløbes, holder drægtigheden normalt. Mange søer løber om regelmæssigt med eller uden observation af flåd. En del besætninger oplever dog uregelmæssige omløbninger inden 6. ugen, hvor søerne har været scannet drægtige og herefter også aborter og kastninger. Enkelte melder om omløberne som ikke holder og ender med udsættelse. Alle besætninger oplever uændret kuldstørrelse hos de søer, som når faring. Dog i meget få besætninger ser vi enkelte faringer med meget små kuld <6 fostre (tæt på en kastning?). Cases Case Omløbere Flåd Kastninger 1 Tendens til regelmæssige Gulligt 4 sene 1 Så ikke omløberne Gulligt Ja 2 Omløbere og kastninger Ikke set Ja dage Rødligt x 21 og 8 x 42 dage Ikke set 1? 4 Regelmæssige Gulligt dage og senere Gulligt 1? 4 10x21, 6 senere Gulligt 1 En underlig case (uge 2, 2014) ID Sæddoser Faringsprocent Status LB Sædsag BS Sædsag KS Sædsag MR Normal Besætning MR: Ingen problemer trods samme batch Har stabilt høj faringsprocent Bruger kun KS Bruger Farrowsure Har PRRS. Polte vaccineret fra februar (efter problemet) Ingen rutinemæssige antibiotikabehandlinger af søer 1

2 Resultater Cases ligner problemet for et år siden Søerne har været drægtige, men aborterer af noget i sæden. Sæden er således fertil ved levering, men indeholder nok noget. Cases er ikke ens Cases med regelmæssige omløbninger Cases med flåd Cases med aborter Cases hvor besætninger har helt normale produktionsresultater Er der forskellige årsager til de enkelte cases? Vi har undersøgt 3 aborter Sterile ved dyrkning Chlamydier i 2 sager. Ikke Chlamydier i én case. Der er besætninger med PRRS (4) og uden (3) Mange besætninger bruger Farrowsure (5 af 6) Tegn på dårlig reproduktion? Vaccinefejl? Fejl forklarer ikke sammenfald med bestemte sædportioner. Overordnet konklusion Vi ved ikke, hvad der sker! Vi ved ikke, om problemet altid har eksisteret Problemet er begrænset til få batches Men er muligvis underrapporteret Overrapportering fra besætninger, som ikke har dette problem Problemet forekommer på alle stationer Kan ikke føres tilbage til bestemte orner, som fejler hver gang Kan stamme fra samme smittekilde (Bøgildgård, karantæne) Kan stamme fra samme årsag Fejl ved antibiotika/fortynder/management/andre muligheder Problemet er ikke ens med hensyn til forløb Er der flere organismer involveret? Problemet ophører igen De følgende ugehold rammes ikke Dette gør KS-selskaberne Følger op på mistænkelige tilfælde Melder tilbage til VSP, hvis flere besætninger har problemer Gennemgår procedurerne for hygiejne igen (Bianca Mathiasen) Nedfryser sæd fra de enkelte batches Kan senere optøs og undersøges for bakterier og antibiotika Fordeler batches på mange besætninger Det reducerer oplevelsen af skaden for den enkelte Men det rammer flere besætninger Og et ukendt smittekim spredes til flere besætninger Anbefalinger til besætning Begræns skaden ved at renløbe indenfor batch Hvis der er tale om et smitstof, så rammes færrest søer Registrer batch ved løbning Det letter afklaringen, hvis der er brugt flere batches samtidig Vær skarp ved skanning Nogle gange er alle søer skannet drægtige, men nogen løber senere om Ved forhøjet antal omløbere, så relateres til batch Reager, hvis ét batch er problemet KS-selskabet kontaktes hurtigt Kontakt din dyrlæge omkring andre årsager til problemet Anbefaling til rådgivere Vær opmærksomme på omløbere. Især med flåd/abort Kend de typiske symptomer på sædproblemer Enkelt ugehold Regelmæssige omløbere Eventuelt flåd Eventuelt aborter Afklar, om andre årsager er sandsynlige Checkliste mangler stadig Indsende materiale Erkendt sædsag Indsend fostre og fosterhinder USK på omløbere VSP betaler efter aftale Mistanke om sædsag Indsend eller nedfrys fostre og fosterhinder Lad være med at fryse materiale, som skal sendes ind Lav USK Landmand betaler Vær hurtige til at indsende aborter Vær besætningsejers mand omkring erstatning 2

3 Priser (Ikke garanterede) Abort-undersøgelse Grundtakst i Kjellerup: Dyrkning: Histologi FISH (bakterier, chlamydier) Leptospirose: 369,00 Parvovirus PCV2: Immunglobulin på fostervæske: 100,00 USK Slagteri: 200 kr i alt for 1 til 10 søer. Max. 20 søer Husk at skille søerne fra på lastbilen Grundtakst i Kjellerup Dyrkning Histologi FISH (bakterier, chlamydier) Hypoteser Bakterie Findes i forhuden og giver problemer, hvis der er uren opsamling, og samtidig er for lidt antibiotika i fortynderen. Findes i forhuden og er resistent. Kun nok ved uren opsamling. Udskilles med sæden under bakteriæmi. Virus Udskilles under viræmi (2-3 dage pr. dyr). Rammer derfor kun få (unge) dyr. Svampe Findes i miljøet og inficerer kun få opsamlinger. Hvorfor så vi ikke det tidligere? Anden strøelse eller----? Findes i enkelte antibiotikabreve. Findes i enkelte sæddunke. Toksin Usandsynligt, at toksin i sæddosen medfører sene aborter. Forsøg med TRIX-cell pr Chlamydiers livscyklus Efter Hammerschlag Fra Marielle Nielssons speciale 2014 EDTA TRIX-cell Antal løbninger Drægtighedsprocent Søer med flåd % 1,1 1,4 EB = elementary body RB=reticulum body Diagnostik Chlamydia Chlamydiaceae C. Trachomatis Mennesker C. muridarum C. suis Findes muligvis I tarmen hos de fleste grise Chlamydophila Cp. Pecorum Fundet i aborter/børe fra DK søer Cp. pneumonia Cp. Psittaci serotype A-F Papegøjesyge Cp. Abortus Fundet i abortmateriale fra svin Cp. caviae Cp. felis Pecora=klovbærende dyr (gris, okse, ged, giraf, rådyr, antilope m. fl.) Serologi på blodprøver (påviser antistoffer) Typerne krydsreagerer PCR på serum, væv, skrab, fostervæske (påviser gener) Krydsreagerer For mange falsk positive? IPT (påviser bakterie-anti-gener) FISH (påviser gener) Multivalent for bakterier Mange falsk negative uspecifik Chlamydia-specifikke prober Fungerer Typespecifikke prober På vej. Placenta: Grøn:FISH for bakterier Rød: FISH for chlamydia Tim Kåre Jensen, DTU

4 Smitte Respiratorisk? Med afføring Med urin Abort/sæd/flåd Indkøb af polte Med sæd Personsmitte? Giver oral smitte problemer? Eller bare immunitet? Betydning Vi ved ikke, om Chlamydier er årsag til sædproblemerne Vi ved ikke, hvordan infektionen spredes i besætningen Vi ved ikke hvilke serotyper, som findes i Danmark Det ser ikke ud til, at besætninger med et dårligt ugehold ser efterfølgende problemer Vi kender ikke symptomerne på en kronisk infektion med chlamydier Behandling Tetracykliner Der ses sjældent resistens hos mennesker Resistens beskrevet på græsk/israelsk KS-station Azithromycin Alternativ ved resistens hos mennesker Tak for opmærksomheden Beta-laktamer udvikler resistens Penicillin, cephalosporin, carbapenemer, monopenemer Persisterende intracellulær infektion er svær at behandle Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne Faringsprocent okt apr okt apr okt apr okt apr okt apr okt apr okt apr okt apr okt apr okt apr okt apr okt apr okt apr okt Jan jan jan jan Jan Data fra Porcus Gennemsnit fra 51 besætninger. X-aksen angiver uge for forventet FARING 91,0 90,0 89,0 88,0 87,0 86,0 85,0 84,0 83,0 Løbet medio maj til primo september Stabilt niveau fra uge 10 i 2011 til uge 36 i Herefter et fald på 2 %. 4

5 Beskrivelse af faldet Samme periode året før ( ) Problemperioden ( ) Antal uger før og efter 11 uger 11 uger Faringsprocent før problemer Faringsprocent efter problemer stiger i faringsprocent falder i faringsprocent falder over 3 % i faringsprocent 6 17 Data fra Porcus Gennemsnit fra 51 besætninger 91,0 90,0 89,0 88,0 87,0 86,0 85,0 84,0 83, Konklusion, Porcusdata Der er et tydeligt fald i faringsprocent over cirka 3 måneder fra løbninger medio maj til primo september Frem til november 2013 ses ingen bedring Faldet skyldes primært, at 17 besætninger har et større fald (>3 %) i faringsprocent end de seks besætninger, som normalt falder så meget. Der sker en svag bedring i den følgende 11-ugers periode i alle de 17 besætninger, som falder. Antal besætninger Faringsprocent i uge 47 til uge 5 minus faringsprocent i uge 30 til uge 40 Bedring Fald i faringsprocentvinter - efterår 2012/ /2012 Forværring Samme periode i 25 gode VSP-besætninger afrundet faringsprocent Januar 2012 Afrundet faringsprocent pr. måned for løbning 2012 og 13. (TBC) Porcus periode med fald Løbe måned regnet fra januar 2012 September 2013 Samme periode i gennemsnit for 100 besætninger leveret fra Agrosoft 89,00 Faringsprocent 100 besætninger fra Agrosoft 88,00 87,00 86,00 Aksetitel 85,00 84,00 83,00 82,00 Et år efter 81,00 Løbemåned 5

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

USK- reproduktion. Dyrlæge, Laboratorium for svinesygdomme, Kjellerup Svend Haugegaard Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk

USK- reproduktion. Dyrlæge, Laboratorium for svinesygdomme, Kjellerup Svend Haugegaard Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk USK- reproduktion Dyrlæge, Laboratorium for svinesygdomme, Kjellerup Svend Haugegaard Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk USK-repro Hvad er det Hvordan gør vi Hvad ser vi Hvad kan vi bruge det til Og så lidt

Læs mere

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW: Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life 2011 VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Og lidt andet om soens reproduktion Mål Fortælle om normale forventninger til soen Give jer et indtryk af de hyppigste årsager

Læs mere

LEPTOSPIROSE KAN DIAGNOSTICERES PÅ URINPRØVER FRA SØER

LEPTOSPIROSE KAN DIAGNOSTICERES PÅ URINPRØVER FRA SØER LEPTOSPIROSE KAN DIAGNOSTICERES PÅ URINPRØVER FRA SØER ERFARING NR. 1502 Leptospirer udskilles med urin, så test af urinprøver kan påvise smitteudskillere. I 3 besætninger blev ca. 50 søer pr. besætning

Læs mere

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt

Læs mere

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE NOTAT NR. 1417 Undersøgelser af sæd fra ornestationer i Danmark har vist, at der er antibiotikaresistente bakterier, bl.a. Proteus og Chlamydier, til stede i en

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Reproduktion Fagdyrlægekursus. Marts 2 Flemming Thorup Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-13 Indhold

Læs mere

Status på PRRS fra Ornestation Horsens

Status på PRRS fra Ornestation Horsens Status på PRRS fra Ornestation Horsens Bent Nielsen Afdelingschef Veterinær & Kvalitetsforhold Kilde PRRS.com PRRS virus PRRS-1 og PRRS-2 Overvågning for PRRS på ornestationer Danbred ornestationer overvåges

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol

Læs mere

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

Hvorfor vaccinerer vi?

Hvorfor vaccinerer vi? Hvorfor vaccinerer vi? Forsikring Diagnostik Krav fra leverandør/eksport Opbevaring Tjek at de er kølige ved levering Hurtig på køl efter levering ved 2-8 grader Min/max termometer Tåler ikke frost - Ikke

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer

Læs mere

Få styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Få styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Få styr på influenza Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Indhold Hvad er influenza Overvågning af influenza i Danmark Hvordan kommer influenza ind i

Læs mere

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PH Rathkjen Sr. Global Teknisk Chef for PRRS, Boehringer Ingelheim De 5 trin til PRRS kontrol 1. Enighed om målet (kontrol eller elimination) 2.

Læs mere

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser

Læs mere

PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER

PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER ERFARING NR. 1719 PCV2 blev ikke fundet i pattegrisene fra undersøgelsens 60 medvirkende besætninger. Ganske få besætninger vaccinerede deres søer og

Læs mere

ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion

ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion LvK årsmøde Horsens 2018 Indhold Svineinfluenza virus

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 NOTAT NR. 1404 Effektivitetskontroldata fra 10 veldrevne sobesætninger blev analyseret for at beskrive referenceværdier til brug ved reproduktionsanalysen.

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Besætningsoplysninger

Besætningsoplysninger CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

BETYDNING AF PCV2-INFEKTION VED LØBNING OG TIDLIG DRÆGTIGHED I DANSKE BESÆTNINGER

BETYDNING AF PCV2-INFEKTION VED LØBNING OG TIDLIG DRÆGTIGHED I DANSKE BESÆTNINGER Støttet af: BETYDNING AF PCV2-INFEKTION VED LØBNING OG TIDLIG DRÆGTIGHED I DANSKE BESÆTNINGER ERFARING NR. 1908 I denne undersøgelse så PCV2 ikke ud til at være det store problem i danske sobesætninger,

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Dyb inseminering og. langtidsholdbare sæddoser. Flemming Thorup, Anlæg og miljø. Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018

Dyb inseminering og. langtidsholdbare sæddoser. Flemming Thorup, Anlæg og miljø. Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018 Dyb inseminering og langtidsholdbare sæddoser Flemming Thorup, Anlæg og miljø Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018 Traditionel inseminering Brunstkontrol for at kontrollere om soen er i brunst Fremkalde

Læs mere

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2017 Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Hoelstad, Bonnie Edahl; Sonne Kristensen, Charlotte; Qvist Pawlowski, Mia; Hjulsager, Charlotte Kristiane;

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

SEGES P/S seges.dk TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 MIG? HVAD SKAL VI NÅ? HVORFOR SKAL VI VACCINERE HVORDAN VIRKER VACCINATION

SEGES P/S seges.dk TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 MIG? HVAD SKAL VI NÅ? HVORFOR SKAL VI VACCINERE HVORDAN VIRKER VACCINATION TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 Axelborg Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus Hansen Dyrlæge, Ph.d. Mia Pawlowski Dyrlæge Poul Bækbo

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus

Læs mere

svin i Danmark

svin i Danmark SVIN Laboratorieundersøgelser vedrørende sygdomme hos svin i Danmark 214-217 SVEN ERIK LIND JORSAL 1, VIBEKE FRØKJÆR JENSEN 1, BIRGITTA SVENSMARK 2, NIELS TOFT 1 1 DTU Veterinærinstituttet 2 SEGES Laboratorium

Læs mere

Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig

Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig Dan Bysted, fagdyrlæge i Ø-Vet A/S Ø-Vet A/S består af 11 svinedyrlæger, som yder veterinær rådgivning Nødvendige, men dyre Vacciner til søer og grise

Læs mere

Dyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø

Dyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø Dyb inseminering En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø Svinekongres2018. 24. oktober. Herning kongrescenter Dyb inseminering

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn Dagsorden Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Erfaringer fra praksis Udredning af mavesårsproblem Tiltag i besætningen Kristian Krogh Svinedyrlæge LVK Cases Mavesår Jeg oplevede væsentlig stigning i

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP Effektiv løbning af polte og søer Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP 1 Effektiv løbning Søer Polte Stimulering Brunstkontrol Inseminering Side 2 Stimulering Stående brunst Sædtransport Side 3 Stimulering

Læs mere

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål

Læs mere

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokæter hvad er det for nogen? Familie af spiral formede bakterier Kan give sygdomme som Borreliose Syfilis

Læs mere

SEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS

SEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 Charlotte Sonne Kristensen,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Erika Busch Master i dyrevelfærd Winie Larsen Sekretær FÅ STYR PÅ PRRS Lotte Skade 16. November 2016 Kjellerup Claus

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

Fosterudvikling hos højtydende danske søer Fosterudvikling hos højtydende danske søer Svinekongres 2019 Onsdag den 23. oktober Anja Varmløse Strathe, Adjunkt Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab 24-10-2019 2 Agenda Baggrund for undersøgelse

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

Infektionshygiejne og UVI

Infektionshygiejne og UVI Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Dag efter Klassisk svinepest infektion 3 4 Feber 4 Let nedstemt; Tøvende gang; Æder langsomt 5 Smager ved fordring/nedsat ædelyst. Lind afføring 6. Nedstemt!

Læs mere

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

Saneringer og smittebeskyttelse

Saneringer og smittebeskyttelse Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug

Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Demoprojekt Holdbarhed hos unge søer Succeskriterie: - Mindst 80% af søerne skal løbes til 3. læg Hvorfor fokus på unge søers

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Dyrenes sundhed og forebyggelse af sygdomme Baggrund Startede studiet i Australien 2007 afsluttede på Landbohøjskolen København juni 2012. Startede hos september 2012 Praktisk

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

Bekendtgørelse om BVD hos kvæg

Bekendtgørelse om BVD hos kvæg Bekendtgørelse om BVD hos kvæg I medfør af 27, stk. 2, 29, 30, stk. 1, 3, og 4, 32, 33, 34, stk. 1, 53, stk. 1, 62 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 3. juli 2017, fastsættes

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

ERFARING NR. 0912. 19. NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

ERFARING NR. 0912. 19. NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES Det er muligt at hæve faringsprocenten i produktionsbesætninger, når medarbejderne er motiveret for at bruge eksisterende viden. De autoriserede svineinseminører er gode til at motivere og implementere

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Diarré hos smågrise og slagtesvin Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,

Læs mere

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev DARAK Valby Medborgerhus 25. november 2014 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftveje: Næsehulen Bihuler/næsehule

Læs mere

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Stafylokokker og B-streptokokker: Hvordan finder vi køer, der smitter, og hvilken betydning har bakterier på pattehuden for yverbetændelse? Line Svennesen Dyrlæge og Ph.d.-studerende

Læs mere

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten, Valby 14. november 2012 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Calicivirusinfektion (FCV) Herpesvirusinfektion

Læs mere

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Oktober 2016 Disposition Ny model for Gult kort - og nye grænseværdier Flokbehandling efter de nye regler i

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 11 Claus Heisel Bornholm 1 april 11 Bente Johansen Emner Egen produktion eller indkøb Fordele og ulemper Vaccinationsstrategi

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE Claus Hansen, Team Sundhed VSP Kongressen 26. oktober 2016 We CAN T solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them. 2.. HVAD SKAL I HØRE

Læs mere

Håndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg

Håndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg Håndtering af smitsomme sygdomme Kaspar Krogh VFL, Kvæg Emner Smitsomme sygdomme hos kvæg i Danmark Overvågningsprogrammer Saneringsprogrammer Nye sygdomme Risikoadfærd og smittebeskyttelse VFL, Kvægs

Læs mere

RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE

RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 977 Grise med lav fravænningsvægt har større risiko for at udvikle PMWS sammenlignet med store grise. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng

Læs mere

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 BUDSKABER I INDLÆGGET STIL SKARPT PÅ BESÆTNINGENS REPRODUKTION Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion Reproduktionsseminar Billund 12. marts 215 UDFORDRINGER MED KULDSTØRRELSEN?

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere