Særnummer ADVOKATERNES UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET. Advokaten gennemgår det nye regelsæt for advokaterne EU FÆLLES STRAFFERET LIGE OM HJØRNET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Særnummer ADVOKATERNES UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET. Advokaten gennemgår det nye regelsæt for advokaterne EU FÆLLES STRAFFERET LIGE OM HJØRNET"

Transkript

1 EU FÆLLES STRAFFERET LIGE OM HJØRNET SELVJUSTITS MIDDELALDERENS LAUG I NYE KLÆDER MORAL NYT BOGPROJEKT UDFORDRER ADVOKATER LOGO DEN BESYNDERLIGE HISTORIE OM PALLAS ATHENE ADVOKATERNES SERVIC UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET Særnummer Advokaten gennemgår det nye regelsæt for advokaterne

2 Indhold Advokaten 87. årgang LEDER Nye tider SIDE 5 NOTER SIDE 6 LOGO Fortællingen om Advokatsamfundets logo SIDE 54 PROJEKTANMELDELSE Advokat tænk dig om! SIDE 56 EUROPÆISK RETSPOLITIK Fælles strafferet lurer lige om hjørnet SIDE 60 VEJLEDNING Det Veterinære Sundhedsråds rolle i retssager SIDE 62 NYT OM NAVNE SIDE 64 SÆRNUMMER EN MERE FORDOMSFRI TILVÆRELSE Nye muligheder for at erhverve sig den eftertragtede titel som advokat. SIDE 8 PORTENE KRÆNGES OP Isoleret set lempeligere krav til nye advokaters erfaring med retssager. SIDE 10 NYE KREDSE INDDRAGES I ETISKE SPØRGSMÅL Masser af spændende udfordringer for advokater i landets 11 advokatkredse. SIDE 14 BÅND TIL BAGLANDET Advokatrådet lægger op til, at nye, større kredse skal sikre en stærk kontakt til alle advokater. SIDE 16 ET TILBUD DU IKKE KAN AFSLÅ Hvordan moderniserer man en ordning, som minder om Middelalderens laug? SIDE 18 REGLER SKAL FOREGRIBE PROBLEMER Om kollegial samtale og tilsyn. SIDE 22 ADVOKATER BLIVER RAMT AF LIBERALISERING En solid mulighed for både at sikre sin personlige økonomi og udvikle forretningen. SIDE 24 NYE MULIGHEDER FOR AT DRIVE FORRETNING En gennemgang af de nye regler for advokatselskaber. SIDE 26 DET BEDSTE TIL BORGERNE Advokater underkastes obligatorisk efteruddannelse. SIDE 30 PLIGT TIL AT EFTERUDDANNE SIG Det bliver en bred vifte af aktiviteter, som kan godskrives som obligatorisk efteruddannelse. SIDE 32 MODERNE MESTERLÆRE Mere professionelle advokater, som er mere bevidste om branchens særlige kendetegn og krav. SIDE 38 ADVOKATERNES PROFESSIONELLE STANDARD Til efteråret udbydes for første gang den nye advokatuddannelse. SIDE 40 ADVOKAT UDEN AT HAVE SAT FOD I RETTEN Kan man gennem et kvalificeret skuespil blive fuldgyldig advokat? SIDE 42 MULIGHED FOR PRØVE I FIKTIV SAG Oversigt over de vigtigste træk ved den nye retssagsprøve. SIDE 46 NÅR ADVOKATER TRÆDER VED SIDEN AF Den maksimale bødestraf forhøjes, og alle adfærdsklager, som ender med bøde, skal som udgangspunkt medføre offentliggørelse. SIDE 48 STØRRE OFFENTLIGHED OM UVORNE ADVOKATER Nye retsplejeregler og en ny bekendtgørelse skal skabe større åbenhed om Advokatnævnets afgørelser. SIDE 50 NYE VILKÅR PÅ HJEMMESIDEN Advokater får et nyt mødested på nettet. SIDE 52 Direkte kommunikationsorgan for ca advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere Folketinget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Udgiver/Redaktion: Advokatrådet Kronprinsessegade København K Telefon Fax REDAKTIONSPANEL Morten Broberg, lektor, Københavns Universitet og projektforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Ole Dybdahl, landsdommer, København Thomas Elholm, lektor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat Henrik Stagetorn, advokat Arne Gram, vicepolitidirektør, Fyns Politi Lars Hjortnæs, afdelingschef, Justitsministeriet Trine Binett Jørgensen, advokat Allan Ohms, advokat Birgitte Kofod Olsen, afdelingsleder, Institut for Menneskerettigheder Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Karsten Havkrog Pedersen, advokat Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Hellen Thorup, advokat Peter Volkers, advokat Ansvarshavende redaktør: Henrik Rothe Redaktør: Rasmus Lindboe Redaktionel sekretær: Bente Busck Annoncer: JUNGERSTED MEDIA Frederiksberg Runddel Federiksberg Telefon Layout: Adman Kommunikation ApS Studiestræde 14A 1455 København K Telefon Tryk: Jørn Thomsen Offset Essen Kolding Telefon Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside og Advokatnet. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. Medlem af Dansk Fagpresse ISSN ISSN (online) 2 ADVOKATEN nr 01/08

3 xxxxxx Interesserer De Dem for investering og formuepleje? Nu har De muligheden for at modtage Formuemagasinet gratis i et år. I Formuemagasinet kan De læse artikler og analyser om investering og formuepleje herunder viden om muligheder i investeringsjunglen, faldgruber på finansmarkederne, skatteoptimering og meget mere. Magasinet udkommer hvert kvartal og Deres abonnement ophører automatisk efter et år. Tilmeld Dem på hvis De ønsker at modtage Formuemagasinet gratis i et år. Formuepleje A/S er Danmarks største uafhængige investeringshus med kontorer i Århus og København. Samlet forvalter vi 65 mia. kr. for aktionærer gennem syv børsnoterede Formueplejeselskaber. Vi har 20 års erfaring med investering efter Nobelprisbelønnede Investeringsmodeller og vores ældste selskab, Formuepleje Safe A/S, har siden 1988 skabt afkast på 1.500%, eller 15% om året i gennemsnit. En investering på 1 mio. kr. i 1988 er således vokset til 16 mio. kr. ADVOKATEN nr 01/08 3

4 Xxxxxxxxx AF XXXXXXX XXXXXXXxX Enhver virksomhed har brug for et intelligent og unikt styringssystem. UNIK ADVOSYS giver nu advokaterne et nyt redskab til individuel ledelsesinformation. Nøglen til intelligent styring af din virksomhed... FÅ OVERBLIK OVER DINE NØGLETAL MED ET ENKELT KLIK Unik System Design har designet et unikt styringsredskab til UNIK Advosys: Key Performance Indikators eller KPI... Systemet er det seneste inden for business intelligence og er et effektivt og fleksibelt ledelsesværktøj. Det er en kendsgerning, at nøgletal er vejen til en velafbalanceret virksomhed. Med KPI kan du organisere, identificere og prioritere dine nøgletal således, at du kan få de rette informationer på rette tid. Det er enkel og målrettet videndeling. Følg din virksomheds kurs hver dag. Det effektive KPI speedometer opdaterer selv dine daglige nøgletal så er du orienteret... Kontakt os... og lad os give dig en orientering om KPI, tilpasset netop din virksomhed. Få lynhurtigt overblik over dit dækningsbidrag og dermed muligheden for prioritering og omstrukturering af dine ressourcer. BOULEVARDEN 19E 7100 VEJLE LERSØ PARKALLÉ KØBENHAVN Ø TLF ADVOKATEN nr 01/08

5 leder Nye tider Kære læser. Det nummer af Advokaten, du sidder med i hånden nu, er koncentreret om at informere dig om de mange ændringer af vores regler, som trådte i kraft den 1. januar De ændringer i retsplejeloven, som blev vedtaget i juni, har skullet udmøntes i en lang række bekendtgørelser. Vi har haft et halvt år i tæt samarbejde med Justitsministeriet til at få skabt nye regler, som skal undergives ikke alene en juridisk, men også en politisk behandling både i Advokatsamfundet og i ministeriet. Vi nåede det og kan være tilfredse med resultatet. Mange af de nye regler vil nok blive modtaget med glæde af stort set alle advokater. Det gælder f.eks. de ændrede regler om advokatselskaber, som nu åbner mulighed for anvendelsen af både holdingselskaber og partnerselskaber og for, at et advokatselskab kan omdannes til andet formål, når dette er hensigtsmæssigt. Andre regler vil blive mødt med større skepsis af advokaterne. Der er måske en og anden advokat, som ikke umiddelbart vil bryde sig om at blive tvunget til at underkaste sig en løbende efteruddannelse. De nye advokatregler skal afbalancere en række forskellige hensyn. Der er hensynet til den fri konkurrence, som skal sikre kunderne, at ydelsen produceres så effektivt og så billigt som muligt. Der er hensynet til borgernes retssikkerhed, og der er hensynet til retsplejen. Mange af de interesser, der har skullet tilgodeses i skabelsen af de nye advokatregler, ville langt fra altid føre til samme resultat, hvis de var enerådende. Mange af de nye regler er derfor udtryk for en delikat balance mellem flere til dels modstående hensyn. Man må imidlertid som advokat altid have i baghovedet, at det, der bærer advokatreguleringen, er hensynet til klienten og det omgivende samfund og aldrig hensynet til egen indtjening. Advokatprofessionen er nok et liberalt erhverv, men det er mere end det. Advokatens særlige stilling i et demokratisk retssamfund har ikke blot i Danmark, men i alle de samfund, vi ønsker at sammenligne os med, ført til, at advokatreguleringen afviger markant fra reguleringen af andre liberale erhverv. Det udgangspunkt hindrer imidlertid ikke, at mange af de regler, som er indført af hensyn til klienterne og samfundet f.eks. tavshedspligt, regler om uafhængighed, forebyggelse af interessekonflikter mv. også er i advokaternes interesse. Det er jo netop selve reguleringen og det værdigrundlag, den bygger på, som adskiller advokaten fra alle mulige andre kompetente juridiske rådgivere i markedet. Ja, man kan ligefrem mene, at den nimbus af tillid, der knytter sig til advokattitlen, er den afgørende markedsføringsparameter for advokatprofessionen. Den tillid, der skal være knyttet til advokattitlen, kommer imidlertid ikke af sig selv ej heller af nok så mange regler. Tilliden skal bygges op og skal baseres på, at det omgivende samfund oplever, at både den enkelte advokat og advokaternes selvstyrende og uafhængige advokatsamfund står vagt om de værdier, der knytter sig til advokattitlen. Det indebærer, at vi altid må kunne stå på mål for den måde, vi varetager vores opgaver på. Vi skal kunne dokumentere, at vi har et velfungerende tilsyn, som forebygger, at der opstår problemer, og som griber effektivt og hurtigt ind, når der er behov for det. Vores behandling af publikum, som henvender sig til Advokatsamfundet, skal være af samme kvalitet som gode advokater gerne vil levere til deres klienter. Det gælder, hvad enten publikum er en klient, der vil klage, en advokat, der søger vejledning om forståelsen af en regel eller oplysning om nævnspraksis, eller en fuldmægtig som har spørgsmål om uddannelsen. Vi har med årsskiftet fået en række nye og meget ressourcekrævende opgaver med tilrettelæggelse af retssagsprøven, tilsyn med obligatorisk efteruddannelse, tilsyn med de nye selskabsretlige regler, hjælp til borgerne med fuldbyrdelse af nævnsafgørelser mv. Samtidig skal de opgaver, vi hele tiden har løst, tilføres nye ressourcer, fordi der er et krav om mere effektiv og hurtig sagsbehandling. Det gælder i særlig grad for klagesagsbehandlingen, hvor vi har iværksat et lean-projekt for at sikre en optimal udnyttelse af sekretariatets kompetencer. Ressourcerne til alle de nye opgaver er tænkt ind i budgetterne for 2008/2009, og der er også her taget højde for, at vi fortsat forventes at deltage aktivt i lovgivningsprocessen og den retspolitiske debat. I dette nummer af Advokaten kan du selv danne dig et indtryk af de mange og komplekse opgaver, Advokatsamfundet fortsat skal løse. Det er spændende og vigtige opgaver, hvis løsning er i alle advokaters interesser, uanset hvorledes man i øvrigt har organiseret sig, og det er netop derfor, at disse opgaver er placeret i det advokatsamfund, som rummer alle advokater. AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET ADVOKATEN nr 01/08 5

6 aktuel information AF XXXXXXX XXXXXXXxX Ny bog om dommernes litteraturhistorie Hvordan bliver dommeren skildret gennem litteraturen? Det spørgsmål forsøger Peter Garde at besvare i bogen Dommerens Litteraturhistorie. Han begynder med Bibelen, bevæger sig gennem Athens dramaer, de islandske sagaer og igennem den danske og nordiske litteratur frem til vor tid. Og hvorfor så denne gennemgang? Fordi litteraturens behandling af, og syn på, dommeren kan give en forståelse Ny direktør til Ret&Råd og indsigt i rettens væsen, som måske i sidste ende udvider juristens horisont og perspektivet på eget fag. Bogen, der må betegnes som den første egentlige, omfattende gennemgang på dansk indeholder både register over navne og værker, så der nemt kan søges i de knap 500 sider. Dommerens Litteraturhistorie er udgivet på Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Advokatkæden Ret&Råd skifter ud på direktionsgangene. Advokat Casper Hauberg Grønnegaard afløser direktør Christian Lundblad, som bliver præsident i Aalborg Byret. 35-årige Casper Hauberg Grønnegaards primære opgaver bliver at udvide kæden i nye retskredse og styrke erhvervsrådgivningen, bl.a. i forbindelse med kommunale udbudsopgaver. Det bliver et meget spændende arbejde. I forhold til organisationen og udviklingen af forretningen Ret&Råd skal vi i det kommende år arbejde for at blive repræsenteret i retskredsene i Viborg, Herning, Næstved og Bornholm, hvor vi endnu ikke har kontorer, siger Casper Hauberg Grønnegaard. Ret&Råd vil trække nye advokater til kæden ved at slå på de fordele, kædesamarbejdet giver. Det drejer sig om firmaets markedsføring af alle advokater samt muligheden for at kunne tilbyde kunderne kontakt til 210 specialiserede advokater. Ret&Råd tilbyder også intern uddannelse af fuldmægtige. CCBEs pris går til Avocats Sans Frontières Sammenslutningen af advokatsamfund i Europa (CCBE) har overrakt sin første Menneskerettighedspris til Avocats Sans Frontières (ASF). Prisen blev stiftet i år af CCBE, som repræsenterer over advokater i EU og EØS, for at fremhæve en indsats fra advokater eller advokatorganisationer, der har bragt hæder til advokatstanden ved gennem et fremragende engagement eller opofrelse at holde fast i fundamentale værdier. Siden etableringen i 1992 har ASF haft stor succes inden for området adgang til retfærdighed for de mest udsatte grupper verden over. CCBE anser det som et usædvanligt eksempel på effektivt samarbejde mellem advokater fra forskellige lande, med vidt forskellig baggrund, der går sammen i kampen for menneskerettighed og retssikkerheden. Fagligt Nyt slutter ASF er en uafhængig international ikke-statslig organisation, der bidrager til etablering af velregulerede og retfærdige samfund, i hvilke love og juridiske institutioner hjælper samfundets mest udsatte grupper. Organisationen er sammensat af advokater og andre, der beskæftiger sig med jura. Det primære strategiformål for ASF er at fremme virkningsfuld og effektiv adgang til retfærdighed, inklusive etablering af juridiske systemer for at beskytte udsatte grupper. Derved stræber man efter at fremme respekt for fundamentale menneskerettigheder, og især retten til et forsvar og til en retfærdig rettergang, som er nødvendig for retssikkerheden såvel som støtte til ikke-voldelig konfliktløsning og dermed varig fred. Advokatrådet har fra 1. januar 2008 instillet udgivelsen af Fagligt Nyt, som siden 2004 har været udsendt som elektronisk nyhedsbrev. Beslutningen er en konsekvens af de ændringer, som Folketinget har vedtaget i retsplejelovens regler om advokater. En af de opgaver Advokatsamfundet har måttet lægge fra sig er at varetage advokaternes forretningsmæssige interesser herunder at understøtte driften af den enkelte advokats virksomhed. Fagligt Nyt er en service af denne karakter, som efter rådets opfattelse ikke kan opretholdes. For advokater fortsætter Fagligt Nyt dog, men vil udelukkende indeholde advokatretlige og advokatetiske emner, herunder praksis fra Advokatnævnet, domstolene, ny litteratur mv. Fagligt Nyt vedr. Advokatret har fra 1. januar 2008 kunnet findes på det lukkede afsnit for advokater på Advokatsamfundets hjemmeside. Advokater vil fortsat kunne modtage Fagligt Nyt som nyhedsbrev ved at tilmelde sig nyhedsbrevet på forsiden af det lukkede afsnit. Her vil de eksisterende indlæg af Fagligt Nyt også kunne findes. 6 ADVOKATEN NR 01/08

7 Hvad er dine ønsker for det nye år? AdvoPro CRM Rapportering Human Ressource Dokumenthåndtering Videnportaler Sharepoint Infrastruktur It-sikkerhed PC-Mobility Lean Work Life Balance Innovation It-strategi Projektstyring EDB Gruppen it. Kontakt Lotte Juul Key Account Manager telefon Dorte Baltzer Johannessen Produktchef telefon Ian Bendtsen Seniorrådgiver telefon Mere information Læs mere på ADVOKATEN NR 01/08 7

8 PARAGRAF 119 Af Lene Ejg Jarbøl, journalist, Missing-Link.dk Advokatsamfundets generalsekretær om nye regler for fuldmægtige: Vi kommer til at se mere fordomsfrit på tilværelsen Der vil blive stillet krav, men der vil også ske nytænkning, når det handler om fuldmægtiges mulighed for at erhverve sig den eftertragtede titel som advokat, vurderer Henrik Rothe, generalsekretær i Advokatsamfundet. Verden ændrer sig og med den også muligheden for at blive en vaskeægte advokat. Med de nye regler, der skal gøre det lettere for fuldmægtige at få godskrevet erfaring fra advokatarbejde, er der særligt tænkt på dem, der arbejder i store organisationer som 3F og Dansk Industri eller i større virksomheder. Her har de fuldmægtige som regel stor erfaring med at gå i retten, måske endda endnu større erfaring end fuldmægtige i et meget specialiseret advokatfirma. Men hvad med de fuldmægtige der står længere nede i rækkerne i mindre organisationer, i udlandet eller virker inden for det offentlige. Det er der nok mere end én fuldmægtig, der vil holde et vågent øje med, når de nye regler træder i kraft. Generalsekretær i Advokatsamfundet, Henrik Rothe, skal der lempes på reglerne for alle, eller kun dem, der står nærmest de rigtige advokatfirmaer? - De nye regler bunder i konkurrencemyndighedernes holdning om, at en bredere adgang til branchen skærper konkurrencen. Konkurrence er den bedste metode til at sikre, at kunderne får den bedste ydelse til den bedste pris. Det, man skal kigge på i fremtiden, er, hvor advokatrelevant er det arbejde, man har udført. Uanset om man har arbejdet i en organisation eller hos Lego. Praksis er ikke lagt endnu, men der er ikke tvivl om, at både Advokatrådet og Justitsministeriet kommer til at se mere fordomsfrit på tilværelsen. Er arbejdet advokat-relevant, så tæller det med, siger Henrik Rothe. Hvor skal man efter din mening trække stregen? - De fuldmægtige skal have erfaring med juridisk arbejde og have betjent klienter og kunne finde ud af at omsætte viden til praksis i retssalen. Det er for eksempel ikke nok, at du er en dygtig jurist, der underviser på universitetet og kan al teorien. Men hvis du har erfaringen og har vist gennem retssagsprøven, at du er i stand til at føre en retssag, så er det knap så følsomt, hvor du tager din praksis. Hidtil har fuldmægtige fået godskrevet deres erfaring efter bestemte procentsatser, hvor ophold i udlandet er blevet takseret på én måde og erfaring fra det offentlige på en anden. Skal det også blødes op? - Det ved vi ikke endnu. Vi er i dialog med Justitsministeriet om, hvordan administrationen skal tilrettelægges. En måde er at få nedfældet retningslinjerne i en bekendtgørelse, men så vil noget af fleksibiliteten ryge. Under alle omstændigheder er vi nødt til at kigge på de nuværende satser for at se, om de passer på de politiske målsætninger. Det er en proces, hvor Advokatrådet skal involveres. Ser du nogle retssikkerhedsmæssige problemer, hvis det bliver nemmere at blive beskikket som advokat. Risikerer klienterne i fremtiden at blive mødt af advokater, der ikke kan varetage deres sager på betryggende vis? - Nej. Branchen har en selvregulering, der er strammere end for andre brancher. Vi har et disciplinærsystem, hvor klienter kan klage over deres advokater, som er meget effektivt, og vi har meget strenge ansvarsregler. Hvis et firma ansætter en ung advokat med en 8 ADVOKATEN nr 01/08

9 SÆRNUMMER xxxxxx Har branchen generelt haft betænkeligheder ved at åbne for tilgangen til titlen? - Heldigvis er der ingen, der har udtrykt bekymring for den øgede konkurrence og forsøgt at lukke hullet ved kunstigt at regulere for antallet af advokater. Der har været bekymring for, om det vil være muligt at skaffe de nødvendige retssager til den nye retssagsprøve, og det er også derfor, at det er blevet muligt at lade en fuldmægtig gennemføre prøven i et kunstigt miljø. Men det vil være mere besværligt og også dyrere for firmaet, så jeg tror ikke, det er noget, mange vil benytte sig af. Advokattitlen er i øvrigt så attraktiv, at både politi og domstole som led i deres rekrutteringspolitik er begyndt at annoncere, at de giver deres fuldmægtige mulighed for at erhverve sig titlen som advokat helt gratis. Så virker liberaliseringen. atypisk baggrund, så vil de sørge for, at opgaverne passer til de erfaringer, advokaten har opnået. Det vil være tåbeligt at slippe nyudnævnte advokater løs på opgaver, de ikke kan magte. Og branchen har endnu en regel om, at nyudnævnte advokater ikke kan starte eget advokatfirma det første år, efter at de har fået titlen. Så jeg tror ikke, at de nye regler giver nogle retsikkerhedsmæssige problemer. Er der ikke brug for, at Advokatsamfundet holder lidt igen og værner om titlen som advokat? - Det er i høj grad en del af vores opgave at beskytte advokattitlen og sørge for, at den fremtidige praksis ikke desavouerer titlen. Men det er der ingen, der ønsker. Så der vil blive stillet krav til de fuldmægtige, men der vil også komme nytænkning i form af at acceptere et mere atypisk erfaringsgrundlag i forhold til tidligere praksis. Som vi ser det, så giver kombinationen af retssagsprøven og det bredere rekrutteringsfelt en ny fleksibilitet. Det, vi har fået, er en politisk afvejning af hensyn til liberaliseringen, men politikerne har lagt vægt på at holde fast i kvaliteten. Hvilke fordele ligger der i de nye regler ud over de åbenlyse for de fuldmægtige? - Kampen om hjernerne er stor. Som andre videnstunge erhverv, står vi over for en stor udfordring med de kommende små årgange. Så det kan vise sig at være en stor fordel for branchen, at der kommer et bredere rekrutteringsfelt. Det giver flere kandidater og kommer således firmaerne til gode, men også samfundet som sådant. For samfundet har ikke gavn af, at der mangler advokater. ADVOKATEN nr 01/08 9

10 PARAGRAF 119 Af Mads Bundgaard Larsen, juridisk konsulent, Advokatsamfundet PORTENE TIL ADVOKATERNES VERDEN KRÆNGES OP OG KVALITETEN SIKRES De nye regler medfører isoleret set lempeligere krav til nye advokaters erfaring med retssager. Til gengæld bliver kravene til, at fuldmægtige faktisk kan håndtere en retssag i praksis, skærpet. Retsplejelovens 119 kræver, at man skal have været tre år i praktisk juridisk virksomhed for at blive advokat. Det er der ikke ændret på ved lov nr Men kravene til den praktiske erfaring, der kan tælle med, er blevet lempet for autoriserede advokatfuldmægtige og især for autoriserede advokatfuldmægtige i organisationer og virksomheder. FULDMÆGTIG I ADVOKATFIRMA Den klassiske mesterlære krævede, at der skulle indgå behandling af retssager i virksomheden som autoriseret advokatfuldmægtig. Men nu er kravet blevet lempet med lov nr. 520, der alene kræver, at den autoriserede advokatfuldmægtig skal opnå kendskab til behandling af retssager. Under den tidligere ordning var det et krav, at advokatfuldmægtigen skulle have givet møde i retten i et ikke helt ubetydeligt omfang. Men nu kan fuldmægtigen opnå tilstrækkelig praktisk erfaring med retssagsbehandling ved for eksempel at skrive processkrifter. Ændringen er en anerkendelse af, at indholdet af den klassiske mesterlære har ændret sig siden den sidste store revision af advokatreglerne i Hvilket igen skyldes en udvikling inden for advokatbranchen. Mange advokatfuldmægtige er ligesom deres chefer (principaler) meget specialiserede, og retssagsbehandling indgår ikke nødvendigvis som en fast del af deres arbejde. Hvis man ser isoleret på kravene til den praktiske erfaring, er der således tale om en lempelse til skade for uddannelsen i at behandle retssager. Men en samlet læsning af lov nr. 520 giver et mere nuanceret billede. Således indfører loven samtidig en praktisk prøve i retssagsbehandling, som man kan læse om i en særskilt artikel i dette blad. Så man kan sige, at loven ikke længere stiller de samme krav til retssagernes del af advokatfuldmægtigens dagligdag men til gengæld skal fuldmægtigen nu i modsætning til tidligere bevise, at han eller hun kan håndtere en retssag i praksis. Lempelsen af kravene til den praktiske erfaring får formentlig ikke den store praktiske betydning for advokatfuldmægtige i advokatvirksomheder. Simpelthen fordi der her er tale om, at loven indrettes efter virkeligheden. For så vidt angår principalerklæringen, bør denne fremover angive, (1) i hvilken periode fuldmægtigen har været autoriseret, (2) om ansættelsen har været på fuld tid, (3) om fuldmægtigen har været fraværende i mere end tre måneder i træk, og (4) om fuldmægtigen har deltaget i almindelig advokatvirksomhed og herunder opnået kendskab til behandling af retssager. 10 ADVOKATEN nr 01/08

11 SÆRNUMMER xxxxxx FULDMÆGTIG I ORGANISATION OG VIRKSOMHED Autoriserede advokatfuldmægtige i organisationer og virksomheder uden for advokatvirksomhederne står over for en større forandring. Indtil nu har det nemlig været et krav for dem, at de skulle have procederet cirka 15 retssager som betingelse for, at de kunne få medregnet deres fuldmægtigtid fuldt ud med tre år. Hvis de ikke levede op til dette krav, kunne de alene få medregnet to år, og måtte derfor søge ud i en advokatvirksomhed for at få det sidste års praktiske erfaring. Kravet om cirka 15 retssager er nu ophævet på initiativ af Advokatrådet. Det er sket af hensyn til liberalisering af tilgangen til branchen. Og af hensyn til at ligestille autoriserede advokatfuldmægtige uanset hvor de arbejder. Rent teknisk skyldtes den tidligere retstilstand, at autoriserede advokatfuldmægtige uden for advokatvirksomheder ikke hører hjemme under 119, stk. 3, hvor man får medregnet de tre år. Den bestemmelse kræver nemlig, at man er autoriseret advokatfuldmægtig hos en advokat, der udøver advokatvirksomhed. Og organisationer og private virksomheder, som ikke er advokatfirmaer, må som bekendt ikke udøve advokatvirksomhed. Autoriserede advokatfuldmægtige uden for advokatbranchen hørte og hører derfor hjemme under 119, stk. 4, der indtil lov nr. 520 gav mulighed for at få medregnet maksimalt to år idet det i forarbejderne til reglen dog stod anført, at man kunne få ADVOKATEN nr 01/08 11

12 PARAGRAF 119 medregnet tre år, hvis man jævnligt havde deltaget i behandling af retssager, hvilket ifølge Justitsministeriets praksis betød, at man skulle have procederet cirka 15 sager. Med lov nr. 520 er to års grænsen i 119, stk. 4, ophævet. Det vil sige, at anden praktisk juridisk erfaring end den, man har som autoriseret advokatfuldmægtig på et advokatkontor, efter en konkret vurdering kan tælle med fuldt ud i kravet om tre års praktisk erfaring. Men det betyder selvfølgelig ikke, at man åbner porten til advokatbranchen på vid gab. For aftagerne af advokatydelser skal stadig kunne stole på, at den, der har advokattitlen, også har praktisk erfaring af særlig relevans for advokatgerningen. Hvis man vil have medregnet tre år uden for advokatbranchen, kræver det derfor, at ens ansættelse fuldt ud giver den erfaring, som tre års ansættelse som autoriseret advokatfuldmægtig i en advokatvirksomhed giver. Med andre ord er døren til advokatbranchen på dette felt blevet åbnet så meget, som hensynet til liberalisering kan bære over for hensynet til kvalitetssikring af advokatstanden. Og her er det navnlig autoriserede advokatfuldmægtige andre steder end i advokatvirksomheder, der bliver budt indenfor i varmen. Kimen til ændringen blev lagt i 2005, da Advokatrådet afgav en betænkning om advokaters grund- og efteruddannelse. I betænkningen foreslog Advokatrådet, at autoriserede advokatfuldmægtige i organisationer og virksomheder skulle ligestilles med autoriserede advokatfuldmægtige i advokatvirksomheder. Advokatudvalget og senere Justitsministeriet støttede forslaget, der dannede en væsentlig del af baggrunden for ophævelsen af to års grænsen i 119, stk. 4. Således kan man i bemærkningerne til lov nr. 520 blandt andet læse, at Justitsministeriet er enig i, at de nævnte grupper af autoriserede advokatfuldmægtige skal ligestilles, og at en ansættelse som autoriseret advokatfuldmægtig i en virksomhed eller organisation i de fleste tilfælde indebærer, at fuldmægtigen beskæftiger sig med mange af de samme opgaver og typer af sager, som er almindeligt forekommende på et advokatkontor. På den baggrund vil den praktiske situation for mange autoriserede advokatfuldmægtige uden for advokatbranchen fremover være den, at deres principal efter tre år vil kunne afgive en erklæring om (1) at fuldmægtigen i tre år har været autoriseret under principalen, (2) at ansættelsen har været på fuld tid uden fravær af mere end tre måneders sammenhængende varighed og (3) at fuldmægtigen har deltaget i virksomhed af relevans for advokatgerningen, herunder opnået kendskab til retssagsbehandling. Fuldmægtigen opfylder herefter kravet om tre års praktisk juridisk virksomhed, uden at skulle dokumentere at have ført et bestemt antal retssager. Men det er vigtigt at lægge mærke til, at Justitsministeriet efter udtalelse fra Advokatrådet stadig skal træffe en afgørelse efter en konkret vurdering i hver enkelt sag af, om ansættelsen fuldt ud kan ligestilles med en ansættelse som autoriseret advokatfuldmægtig på et advokatkontor. Det betyder, at i tvivlstilfælde vil Advokatrådet og i sidste ende Justitsministeriet have mulighed for at bede om yderligere dokumentation for stillingens indhold. ANDEN JURIDISK ERFARING Ligesom for autoriserede advokatfuldmægtige i organisationer og virksomheder gælder det for alle andre jurister, at de kan søge Justitsministeriet om at træffe en konkret afgørelse om, hvor meget praktisk erfaring, de kan få godskrevet. Og to års grænsen i 119, stk. 4, er som anført ophævet, så der nu er åbnet mulighed for at få godskrevet op til tre år. Hvor lang tid, man får godskrevet, afhænger af en konkret vurdering af den enkelte ansættelses relevans for advokatgerningen. Afgørelserne træffes efter en høring af Advokatrådet, og baggrunden for 119 og lov nr. 520 taler for, at praksis skal formes på baggrund af navnlig hensynet til en liberal adgang til en branche, hvor kravene til mesterlæren er modificeret, over for hensynet til, at advokatydelsen fortsat skal kvalitetssikres. 12 ADVOKATEN nr 01/08

13 xxxxxx Er du opdateret med det sidste nye? ErhvervsGuiden er en paradigmasamling der er skrevet af en række højt kvalificerede advokater, der alle er specialister inden for deres forfatterområde. ErhvervsGuiden består af over 500 paradigmaer med tilhørende introduktioner, huskelister og kildehenvisninger med opdateringer hver måned. Prøv ErhvervsGuiden helt gratis. Læs mere på eller ring ADVOKATEN nr 01/08 13

14 Advokatkredse Af Lene Ejg Jarbøl, journalist, missing-link.dk ADVOKATRÅDETS NÆSTFOR- MAND VIL INDDRAGE KREDSE I ETISKE SPØRGSMÅL Selv om salærsagerne ryger, så er der masser af spændende udfordringer for de advokater, der sidder i landets 11 advokatkredse, vurderer Advokatrådets næstformand, Søren Lyager. Blandt andet kan kredsene bruges som sparringspartnere for Advokatrådet, når de advokat-etiske regler skal fastlægges. Under debatten om advokatkredsenes fremtid på Advokatsamfundets generalforsamling officielt kaldet advokatmødet i sommer, tog en af advokaterne bladet fra munden. Når I alligevel tager alt det spændende fra os, hvorfor så ikke bare melde ærligt ud og nedlægge os helt. Advokatens indlæg var forståeligt, lyder det fra Søren Lyager, der er næstformand i Advokatrådet. Men ikke berettiget. For der er stadig i høj grad brug for advokatkredsenes ekspertise og kompetencer, for fremtiden er det bare til andre opgaver, mener han. - Det har fyldt meget i kredsenes tilværelse, at de har afgjort salærtvisterne. Så derfor kan det godt se ud, som om kredsene efterlades uden ret meget indhold. Men til gengæld kommer der nu noget andet til, siger Søren Lyager og henviser til, at kredsene fremover bliver en del af tilsynsmyndigheden og skal stå for de såkaldt kollegiale samtaler. Debatten om kredsene har også vist, at det spiller en stor rolle ude i kredsene, at de kender de advokater, som kredsene selv vælger til Advokatrådet og Advokatnævnet. - Når advokaterne kender de valgte, har de større tillid til, at de røgter hvervet på den bedste måde. Det vil være ærgerligt, hvis man ødelægger den tillid mellem advokaterne og rådet og nævnet. For hvis kredsene ikke findes længere, vil man være nødt til at ændre på valgproceduren, siger Søren Lyager. Både politikredsene og retskredsene er slået sammen og blevet XL, og samme øvelse er også på tegnebrættet, når det gælder de nuværende 11 advokatkredse. Præcist hvor mange kredse, der skal være fremover, er endnu ikke på plads, men i forslagene til de nye vedtægter ligger ud over at begrænse antallet af kredse også en idé om at knytte en advokat som repræsentant til hver enkel retskreds. Men at valgene sker lokalt, skal der altså ikke pilles ved, hvis man spørger Søren Lyager. Nye vedtægtsændringer skal vedtages på advokatmødet og godkendes af Justitsministeriet, og i første omgang er det nuværende valgsystem bibeholdt i de vedtægter, der skal stemmes om på en ekstraordinær generalforsamling i HAR GJORT DET GODT Når nu Advokatnævnet fra årsskiftet får ansvaret for salærsagerne, så er det ikke et udtryk for, at kredsene ikke har gjort det til ug med kryds og slange, siger Søren Lyager. Langt fra. - Det er udelukkende et spørgsmål om at få en mere effektiv sagsbehandling. Det har været ret specielt for vores branche, at vi havde et system med to klageinstanser, og Advokatnævnet har flere gange argumenteret for, at det kun er nødvendigt med én instans, fortæller næstformanden. Når det så lige blev i nævnet, sagerne fremover skal afgøres, så er det for at få en ensartethed i afgørelserne, og fordi nævnet på grund af sammensætningen med både dommere, advokater og lægfolk er vores klagesystems højesteret, som Søren Lyager siger det. Det har dog ikke været helt uden betænkning fra Advokatrådets side, at kredsene ikke længere er med i første geled, når salærsagerne er på bordet. - Vi har frygtet, at der er nogle overvejelser, der går tabt i forbindelse med salærsagerne. Nogle afgørelser har været områdebestemt eller kutymebestemt. Men nævnet vil stadig 14 ADVOKATEN nr 01/08

15 SÆRNUMMER xxxxxx kunne bruge kredsene væsentligt og spørge dem til råds i principielle sager og i sager, hvor drift af advokatvirksomhed spiller en rolle, siger Søren Lyager. SPARRINGSPARTNER OM ETIK Udover at kredsene fremover skal være beredskab for råd og nævn om f.eks. geografiske kutymer, stå for de kollegiale samtaler og afholde valg til råd og nævn, så er der endnu en opgave, der kunne være relevant, mener Advokatrådets næstformand. Nemlig at blive Advokatrådets sparringspartner i advokatetiske spørgsmål. - Jeg kan sagtens forestille mig, at man i højere grad inddrager kredsene i det arbejde, der foregår i rådet blandt andet når de etiske regler for advokater skal fastlægges. F.eks. kunne vi to gange om året tage generelle spørgsmål op, som rører sig hos advokaterne og bede kredsene forholde sig til det, siger Søren Lyager og nævner interessekonfliktreglerne, som et konkret eksempel på et emne, der har fyldt meget i debatten på det seneste. Med dit forslag vil der nu blive fyldt indhold i kredsene men er dét så også opgaver, der tiltrækker advokater. Har advokater lyst til f.eks. at være dem, der tager den kollegiale samtale med en advokat fra nabokredsen? - Allerede nu er det med de kollegiale samtaler uofficielt blevet benyttet i kredsene i større eller mindre grad. Blandt andet her i min egen kreds i Århus. Hvis det bliver grebet an på den rigtige måde med en venlig tilgang, der handler om at hjælpe en kollega på rette spor, inden vedkommende bliver overdynget med klager, så ser jeg det ikke som nogen ubehagelig opgave. Så tror jeg tværtimod, at det vil være en udfordring, der kan være rigtig spændende, siger Søren Lyager. ADVOKATEN nr 01/08 15

16 advokatkredse Af Mads Bundgaard Larsen, juridisk konsulent, Advokatsamfundet NYE KREDSE SKAL SIKRE BÅND TIL BAGLANDET Advokatrådet lægger op til, at nye, større kredse skal sikre en stærk kontakt til alle advokater og de lokale byretter. Med lov nr. 520 ligger det fast, at advokatkredsene består. Retsplejeloven tillægger nemlig fortsat advokatkredsene specifikke opgaver. Men derudover overlader retsplejeloven det i vidt omfang til Advokatsamfundet selv at definere kredsenes opgaver i vedtægten. Advokatrådet har i løbet af efteråret 2007 lagt sig fast på den linje om advokatkredsenes fremtid, som Advokatrådet vil forelægge på et ekstraordinært advokatmøde om vedtægtsrevision i På baggrund af lov nr. 520 og Advokatrådets drøftelser opregnes i det følgende de hovedopgaver, som advokatkredsene har, og kan forventes at få, hvis Advokatmødet følger Advokatrådets forslag. KREDSE SOM VALGFORUM I dag vælges advokaterne til Advokatrådet og Advokatnævnet lokalt blandt advokaterne i de 11 advokatkredse. Med undtagelse af Advokatrådets formand, der vælges på et advokatmøde for alle landets advokater. Advokatrådet ønsker at fastholde de lokale valg af to årsager. For det første af hensyn til den lokale forankring. Og for det andet fordi lokale valg er bedst egnet til at sikre valg af de advokater, der i deres daglige virke er kendt for de personlige egenskaber, der er af særlig betydning i det kollegiale arbejde. Samtidig vil Advokatrådet dog foreslå, at landet inddeles i større advokatkredse end i dag. Forslaget om større advokatkredse er båret af hensynet til på den ene side at bevare den lokale forankring og på den anden side hensynet til, at advokatkredsenes størrelse skal passe til deres nye opgaver. BISTAND TIL NÆVNET Før den 1. januar 2008 havde advokatkredsenes bestyrelser til opgave at afgøre klager over advokaters salærer i første instans. Og i sager, hvor der klages over advokaters adfærd, afgav den lokale kredsbestyrelse en indstilling om sagen til Advokatnævnet, der så traf den endelige afgørelse. Fremover er det Advokatnævnet, der afgør alle sager om klager mod advokater. Men Folketinget har lagt vægt på, at Advokatnævnet fortsat skal kunne indhente en udtalelse om sagen fra den lokale kredsbestyrelse. Derfor følger det af den nye formulering af retsplejelovens 144, stk. 3, at Advokatnævnet ved forberedelsen af alle typer sager kan indhente en udtalelse om sagen fra kredsbestyrelsen. Det hører således under Advokatnævnets kompetence at fastlægge, i hvilket omfang kredsbestyrelserne skal inddrages i klagesagerne fremover. Forventningen er den, at kredsbestyrelserne vil blive inddraget i to typer sager. Det drejer sig for det første om sager af mere principiel karakter, hvor nævnet kan vælge at inddrage ikke bare én, men flere advokatkredse af hensyn til den lokale forankring af vigtig nævnspraksis. For det andet forventes kredsbestyrelserne inddraget i de sager, hvor praktisk kendskab til drift af advokatvirksomhed har særlig betydning. Samlet set forventes kredsbestyrelserne således at skulle deltage i et mindre antal sager end i dag, men til gengæld vil der være tale om sager af større betydning. Lov nr. 520 har ikke ændret på, at kredsbestyrelsen i alle sager, hvor den bistår Advokatnævnet, ud over de valgte advokater består af en offentlighedsrepræsentant udpeget af justitsministeren. KOLLEGIALE SAMTALER Med lov nr. 520 er der nu indført regler om den kollegiale samtale, som er omtalt i en særskilt artikel. I forhold til kredsbestyrelserne viser de nye regler, at Folketinget ligesom Advokatrådet lægger vægt på kredsbestyrelserne og deres lokalkendskab ved løsning af en af Advokatrådets kerneopgaver, nemlig den uafhængige kvalitetssikring af advokatydelsen. 16 ADVOKATEN nr 01/08

17 SÆRNUMMER xxxxxx KONTAKT TIL RETTEN Samtidig med en udvidelse af advokatkredsene har Advokatrådet ønsket at styrke kontakten og samarbejdet mellem den enkelte retskreds og retskredsens advokater. På den baggrund vil Advokatrådet foreslå, at kredsbestyrelserne vælger en lokal repræsentant fra hver enkelt retskreds i advokatkredsen. Den lokale repræsentant får til opgave at stå for kontakten mellem retskredsens advokater og den pågældende byret. I den forbindelse skal den lokale repræsentant hvert år afholde et lokalmøde, hvor retskredsens advokater samles for at drøfte aktuelle anliggender i retskredsen inden for Advokatsamfundets formål. SIKRER KONTAKT TIL BAGLAND Advokatsamfundets lokale forankring understøtter, at Advokatrådet og Advokatnævnet kan løse deres opgaver på basis af en bred adgang til baglandet. Samtidig understøtter den lokale struktur udbredelsen af informationer fra råd og nævn til alle landets advokater. Med henblik på at styrke denne kontakt mellem Advokatrådet, advokatmedlemmerne af Advokatnævnet og advokaterne i baglandet vil Advokatrådet foreslå, at der én gang om året afholdes en fælles samling. På denne fælles samling skal kredsbestyrelserne (inklusive de lokale repræsentanter) mødes med Advokatrådet og advokatmedlemmerne af Advokatnævnet for i fællesskab at drøfte udviklingen i rådets, nævnets og kredsenes arbejde. ADVOKATEN nr 01/08 17

18 selvjustits Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet ET TILBUD DU IKKE KAN AFSLÅ Hvordan moderniserer man en ordning, som minder om Middelalderens laug, hvor kolleger holder hinanden i ørerne? Her fortæller Advokatrådets Henrik Høpner om den kollegiale samtale og det skærpede tilsyn. Lad os for et øjeblik begynde et helt andet sted og tage en rejse tilbage i tiden. Til skomagerlauget i York, England, Herrens år Lad os forestille os en skomager, som var blevet drikfældig og begyndt at slå ud efter lærlingene og jage kunderne ud, hvis de kom for at klage over støvlerne eller skoene, som efterhånden var produceret af en dårlig kvalitet læder, eller når syningerne gik op. Denne skomager ville i løbet af kort tid få besøg af to laugsbrødre, som, når forretningen var ved at lukke, lige så stille ville melde deres ankomst, og bede om en kort snak. Var konen begyndt at rende med andre mænd? Havde skomageren mistet et af sine børn. Eller var Djævelen bare gået i ham, så han havde brug for gejstlig støtte? Hvis skomageren var genstridig og nægtede at tage imod råd fra de to laugsbrødre, så ville han venligt få at vide, at han risikerede at blive smidt ud af lauget. Det ville true skomageren på hans levebrød. Og fortsatte han med at drive sin forretning på den måde, var det måske den bistre foged, ikke laugsbrødrene, der dukkede op næste gang. Lad os rejse tilbage til nutiden. Her sidder Henrik Høpner på sit kontor i Lyngby, og forsøger at forklare, hvordan danske advokater med et lignende system har taget hånd om hinanden: - Der har tidligere været en form for, skal vi kalde det kollegialt netværk, hvor man tog hånd om hinanden, hvis man opdagede, at tingene ikke rigtig fungerede. Man fik måske nogle henvendelser fra utilfredse klienter, der ikke kunne forstå, at de ikke hørte noget. Og det kunne ske, at den lokale dommer tog fat i en af de garvede advokater og sagde, der var et eller andet galt ovre hos den og den, for tingene fungerede ikke, som de plejede at gøre. Det system har fungeret godt, mener Henrik Høpner, der har været formand for Advokatrådets arbejdsgruppe om de nye regler. Men hvorfor overhovedet skifte den gamle ordning ud, hvis den var god? Forklaring følger herunder. KOLLEGIAL VISDOM En del af forklaringen på moderniseringen skal ganske enkelt findes i den udvikling, der er sket inden for domstolene: - I gamle dage havde vi ordinær ret, hvor vi mødtes en gang om ugen i den lokale ret. Så blev sagerne forligt, og man fik udvekslet lidt kollegial visdom. Men med den skriftlige forberedelse er det gået tabt. Det er ærgerligt, siger Henrik Høpner. Han understreger samtidig, at indførelsen af den skriftlige forberedelse i andre henseender er helt fornuftig. Det nye system, der indfører såkaldt kollegiale samtaler og skærpede tilsyn, tjener i bund og grund samme formål som i Middelalderen: 18 ADVOKATEN nr 01/08

19 SÆRNUMMER xxxxxx kredsbestyrelse eller Advokatrådet for øre, at der er et potentielt problem. Det kan være nabo-advokaten, som får en fornemmelse af, at tingene er ved at køre af sporet. Et eksempel kunne være personaleflugt fra kontoret. Eller det kan være et dødsfald i familien, som påvirker en advokat meget, og som får konsekvenser for forretningen. - Det skader alle advokater, hvis der er en, der ikke får ekspederet tingene ordentligt. Det falder tilbage på os alle sammen, siger Henrik Høpner. Netop den tankegang har været grunden til, at advokater fra tid til anden har ydet en form for frivillig, kollegial assistance. Henrik Høpner har selv været inde og dække af for en kollega og sørge for at få ryddet pænt op, som han selv udtrykker det. Alligevel har det gamle system trængt til et eftersyn, mener han: - Det fungerede godt, fordi man selv hvis man var i søgelyset accepterede at være med. Ingen kunne tvinges til at være med. Nu får vi reglerne strammet lidt op. Det får et formelt, og måske mere reelt, præg. Det får en konsekvens, hvis man ikke deltager. Jeg håber, det kan fungere i en positiv ånd, men der er den snert af alvor i det, at manglende deltagelse kan være i strid med god advokatskik, siger han. Tidligere har man kritiseret politiet for at behandle klager over sig selv. Er det ikke det samme, advokaterne gør? - Det her system ændrer ikke ved, at man som borger fortsat kan klage til Advokatnævnet. Det her er en mulighed, ikke for at dunke en kollega oven i hovedet, men en mulighed for at fange nogle ting på et tidligere tidspunkt til gavn for kunderne, retterne og den enkelte advokat. SAMTALE MED HJÆLP Og hvad sker der så konkret, når en advokat har brug for en kollegial samtale? For det første skal det komme enten en Er det andre advokater, der sladrer til Advokatrådet? - Det er information via retten eller fra andre. Eller en stribe telefoniske henvendelser. Eller i en kreds, hvor man siger: Det er da underligt med Olsen. Han har altid været fornuftig, men nu, siger Henrik Høpner. Konkret betyder det, at kredsene skal være mere vågne i forhold til sager, der kan opstå. I sidste ende vil det altid være Advokatrådet, som beslutter at indkalde til en kollegial samtale. Og her vil de henvendelser, der måtte komme om en advokat, altid blive undersøgt nøje. Skal der tages en samtale, så vil det typisk foregå ved, at mindst to advokater fra en anden kreds kommer på besøg hos den pågældende advokat, måske bistået af en repræsentant fra Advokatsamfundet for at sikre en ensartethed i de kollegiale samtaler. De advokater, der kommer på besøg, er fra en anden kreds for at undgå f.eks. beskyldninger om inhabilitet. - Der kommer så disse kolleger og siger: Vi vil godt lige tage temperaturen, vi har fået de ADVOKATEN nr 01/08 19

20 SELVJUSTITS og de henvendelser. Hvad er forklaringen? Så prøver man at finde frem til, om der er noget forkert, fortæller Henrik Høpner. Uanset om kredsenes udsendte finder noget kritisabelt eller ej, skal der på baggrund af samtalerne udarbejdes en rapport om sagen. Rapporten skal bl.a. indeholde svar på spørgsmålet om en eventuel revisorundersøgelse af den pågældende advokats forretning. Ligesom rapporten skal tage stilling til, om der er grund til at indbringe sagen for Advokatnævnet. På den baggrund beslutter Advokatrådet, om der skel ske mere i sagen. Men Henrik Høpner ser også gerne, at de kollegiale samtaler ser på, hvilken form for hjælp den kriseramte advokat kan modtage, hvis der viser sig at være problemer. - Målet med de her samtaler er at konstatere fejl og unøjagtigheder, men mindst lige så vigtigt er det at få fat i en person, der er ved at komme ud på et skråplan, så man ikke kan overskue tingene. Hvis den pågældende selv er indstillet på at modtage hjælp, så kan man måske aftale, at han får hjælp til at finde en vikar eller andet. Så den pågældende bliver aflastet, og hans klienter ikke kommer til at lide et retstab, siger Henrik Høpner. Der kan være tale om, at kolleger f.eks. får hjælp til et afvænningskursus, hvis problemet skyldes alkohol. Devisen er, akkurat på samme måde som i Middelalderen, at kollegerne sørger for hinanden. DEN GROVERE ENDE I divisionen over den kollegiale samtale vil være det skærpede tilsyn. Her er lidt af den romantiske tankegang bag den kollegiale samtale lagt på hylden til fordel for en kontant overvågning af den enkelte advokat. - Vi er ude i, at man mere eller mindre går ind og styrer forretningen i en periode. Vi har en frygt for, at det her udvikler sig meget negativt, og vi går ind og udøver et skærpet tilsyn, siger Henrik Høpner. Igen: den advokat, som havner i fedtefadet, har faktisk ikke pligt til at medvirke, men en frakendelsessag lurer om hjørnet, hvis advokaten ikke spiller med, forklarer Henrik Høpner. Det skærpede tilsyn kræver, at de advokat-kolleger, der skal udøve tilsynet, får en supplerende uddannelse, så de kan varetage de ret vidtrækkende beføjelser, de har, på en ordentlig måde. Advokatrådets repræsentant i arbejdsgruppen vurderer forsigtigt, at det skærpede tilsyn måske vil blive iværksat én til to gange årligt, mens de kollegiale samtaler vil finde sted et par gange om året i hver kreds. - På den ene side håber jeg på, at det sjældent bliver aktuelt for det er et udtryk for, at tingene fungerer som de skal. På den anden side håber jeg på, at vi får flere samtaler hvis de samtaler, vi gennemfører, er årsag til, at tingene ikke går galt, siger han. Interviewet er ved at være slut. men da artiklen nu handler om skærpet tilsyn, så lader vi Henrik Høpner sætte under skærpet forhør, og afslutter med fem spørgsmål, som han kun må besvare med enten et ja eller nej : Kender du selv en advokat, der kunne trænge til en kollegial samtale? - Ja. Ville du selv bryde dig om at få skærpet tilsyn i din forretning? - Nej. Er det en hjælp at blive inviteret til en samtale? - Ja. Er reglerne på det her område blevet helt, som du kunne ønske dig? - Øhm. Nu er du tarvelig. Øhm. Ja. Kan man kalde det her tilsyn for advokaternes etiske tæskehold? - Jeg vil hellere kalde det advokaternes etiske vagthund. 20 ADVOKATEN nr 01/08

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Bekendtgørelse om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige

Bekendtgørelse om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige Page 1 of 5 BEK nr 1474 af 12/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Krav om deltagelse i løbende efteruddannelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 11. juni 2004 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2003-440-0147 Dok.: TJE20454 Kommissorium for udvalget vedrørende advokater 1. Den seneste samlede revision

Læs mere

DE ADVOKATETISKE REGLER (Vil blive anvendt af Advokatrådet fra 1. oktober 2011)

DE ADVOKATETISKE REGLER (Vil blive anvendt af Advokatrådet fra 1. oktober 2011) DE ADVOKATETISKE REGLER (Vil blive anvendt af Advokatrådet fra 1. oktober 2011) 1 Advokatens stilling i samfundet Advokaten indtager i et retssamfund en særlig stilling. Advokatens opgave er at fremme

Læs mere

Interessekonflikter i advokaters bestyrelsesarbejde

Interessekonflikter i advokaters bestyrelsesarbejde Interessekonflikter i advokaters bestyrelsesarbejde Punkt 1. Indledning Danske Advokater ønsker at vise, hvilken værdi advokater i rollen som bestyrelsesmedlemmer kan tilføre bestyrelser i selskaber, fonde

Læs mere

Advokatetiske regler. Advokatrådets vejledende regler som senest er ændret på Advokatrådets møde 4. marts 2010

Advokatetiske regler. Advokatrådets vejledende regler som senest er ændret på Advokatrådets møde 4. marts 2010 Advokatetiske regler Advokatrådets vejledende regler som senest er ændret på Advokatrådets møde 4. marts 2010 Tillæg til Advokaten 3 2010 2 ADVOKATetiske regler Indhold 1. Indledning....5 2. Almindelige

Læs mere

FORRETNINGSBETINGELSER

FORRETNINGSBETINGELSER HASSERISVEJ 174 9000 AALBORG FAX 98 12 98 55 TELEFON 98 12 98 00 26.02.2015 MORTEN JENSEN (H) JAN HELLMUND JENSEN (L) THOMAS SCHULTZ (L) STEPHAN MUURHOLM (H) MIKKI NIELSEN (H) ULLA SKOV (H) PREBEN BANG

Læs mere

Advokatetiske regler (Advokatrådets vejledende regler)

Advokatetiske regler (Advokatrådets vejledende regler) Advokatetiske regler (Advokatrådets vejledende regler) 1. Indledning 1.1 Advokatens stilling i samfundet I et retssamfund indtager advokaten en særlig stilling. Advokatens opgave er at fremme retfærdighed

Læs mere

Erhvervsjuristen i advokatverdnen

Erhvervsjuristen i advokatverdnen Erhvervsjuristen i advokatverdnen Jan Trzaskowski juridisk konsulent og direktør Handelshøjskolen i København den 16. november 2001 2 Jan Trzaskowski Cand.merc.jur., Aalborg Universitet, 1997 Fuldmægtig,

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Salæret i fri proces sager

Salæret i fri proces sager Salæret i fri proces sager Advokatsalærer i sager hvor borgere har fri proces mod staten Advokatrådet April 2004 Resume Når en borger får fri proces til at føre retssag mod staten, er det staten, der betaler

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Vedtægter Danske Bestyrelsesadvokater

Vedtægter Danske Bestyrelsesadvokater Bestyrelsesadvokater Vedtægter Danske Bestyrelsesadvokater En professional, kompetent og velfungerende bestyrelse er vigtig for ethvert selskab uanset størrelse og branche. Danske Bestyrelsesadvokater

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed Lovforslag nr. L 42 Folketinget 2011-12 Fremsat den 24. november 2011 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag til Lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed (Landinspektørvirksomheder som partnerselskaber

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København. København, den 26. juni 2014 Sagsnr. 2013-3627/LRA 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København. Sagens tema: Klager har klaget

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

Notat. Indstilling til generalforsamlingen om ændring af Danske Advokaters vedtægter

Notat. Indstilling til generalforsamlingen om ændring af Danske Advokaters vedtægter Notat Til: Fra: Generalforsamlingen Bestyrelsen Vedr.: Indstilling til generalforsamlingen om ændring af Danske Advokaters vedtægter Indstilling Bestyrelsen indstiller de vedlagte vedtægtsændringer til

Læs mere

Public Relations Branchens etiske regler

Public Relations Branchens etiske regler Public Relations Branchens etiske regler 1. Public Relations Branchen (Danmark) Public Relations Branchen er den danske sammenslutning af virksomheder i PR- og kommunikationskonsulentbranchen. Disse regler

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. december 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. december 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. december 2010 Sag 155/2009 (1. afdeling) B og C (advokat Eigil Lego Andersen for begge) mod Danmarks Jurist- og Økonomforbund som mandatar for A (advokat Arvid Andersen)

Læs mere

EN NY STRUKTUR DEBATOPLÆG ADVOKATRÅDETS STRUKTURUDVALG 25. APRIL 2007

EN NY STRUKTUR DEBATOPLÆG ADVOKATRÅDETS STRUKTURUDVALG 25. APRIL 2007 EN NY STRUKTUR DEBATOPLÆG AF ADVOKATRÅDETS STRUKTURUDVALG 25. APRIL 2007 I. INDLEDNING 4 1. UDVALGETS KOMMISSORIUM 4 2. UDVALGETS SAMMENSÆTNING 7 3. UDVALGETS ARBEJDE 8 II. RESUMÉ 9 III. ADVOKATSAMFUNDETS

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

Strategi for Danske Advokater

Strategi for Danske Advokater Strategi for Danske Advokater 1. Indledning Dette notat præsenterer Danske Advokaters strategi for de kommende år. Mens strategien lægger linjen for en længere periode og derfor er forholdsvis generel

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. oktober 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri Maj 2015 Vedtægter for Gulvsektionen under Dansk Byggeri 1 / 8 Indhold 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Medlemmets forpligtelser 6 Eksklusion 7 Generalforsamling 8 Bestyrelsen 9 Regnskab

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF)

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) Nærværende regelsæt er ændret af FMF s bestyrelse den 21. februar 2014. Ændringerne er angivet ved overstregninger i de hidtidige regler eller ved tilføjelser

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue.

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue. Vedtægter Indhold 1. Virksomhedens navn... 2 2. Virksomhedens hjemsted... 2 3. Organisationsform... 2 4. Virksomhedens formål... 2 5. Ejerforhold og hæftelse... 2 6. Kunder og forbrugere... 2 7. Repræsentantskab...

Læs mere

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C Kære Jacob Christian Mollerup Som det blev tilkendegivet inden jul, ønsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indgive en formel klage over Danmarks

Læs mere

Advokatsamfundets regler

Advokatsamfundets regler Advokatsamfundets regler Ændringer pr. 1. januar 2008 Tillæg til Advokaten 1 2008 2 ADVOKATsamfundets regler Indhold Retsplejelovens regler om advokater, 119-147 h....5 Bekendtgørelse om indkaldelse af

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

Danske IT-advokater MEDIATIONSPROCEDURE. 1. Formål. 2. Mediators kompetencer. 3. Anmodning om at bringe en mediator i forslag

Danske IT-advokater MEDIATIONSPROCEDURE. 1. Formål. 2. Mediators kompetencer. 3. Anmodning om at bringe en mediator i forslag MEDIATIONSPROCEDURE 1. Formål Denne mediationsprocedure er udarbejdet af Danske IT-advokater ( DITA ) og udgør det regelsæt, som regulerer gennemførelsen af en mediation mellem to eller flere parter, hvor

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 186-2012 Dansk Ejendomsmæglerforening mod DK BOLIGSALG ApS Damhustorvet 5 2610 Rødovre afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail modtaget den 2. juli 2012 har Dansk Ejendomsmæglerforening

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole FORRETNINGSORDEN for Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles bestyrelse I medfør af 14, stk. 1 i vedtægt for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fastsættes herved følgende forretningsorden for Danmarks

Læs mere

Vedtægter. for. Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE

Vedtægter. for. Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE Vedtægter for Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE 2 1 - Hjemsted og formål Gerlev Idrætshøjskole er en uafhængig selvejende institution med hjemsted i Gerlev, Slagelse Kommune. Institutionen

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen I henhold til 10, stk., 4) i Vedtægt for Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (CBS) fastsættes nedenstående standardforretningsorden

Læs mere

DE ADVOKAT ETISKE REGLER

DE ADVOKAT ETISKE REGLER DE ADVOKAT ETISKE REGLER kommenteret af Lars Økjær Jørgensen og Martin Lavesen DE ADVOKATETISKE REGLER - kommentar til de advokatetiske regler, som vedtaget på Advokatrådets møde den 7. april 2011 kommenteret

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere

Læs mere

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse DIPU s etikregler Som psykoterapeut og psykoterapeutstuderende er vi konstant i berøring med menneskers meget følsomme sider, og det kræver en høj etik. Vi ser det som en vigtig opgave at formidle dette

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere

Opdraget Copenhagen Counsel s opdrag omfatter juridisk rådgivning og afgrænses i samarbejde med Klienten.

Opdraget Copenhagen Counsel s opdrag omfatter juridisk rådgivning og afgrænses i samarbejde med Klienten. FORRETNINGSBETINGELSER Nærværende Forretningsbetingelserne gælder, medmindre andet konkret er aftalt på skrift, for alle advokatopgaver, som Copenhagen Counsel Advokatpartnerselskab udfører for Klienten.

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har.

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har. Til Retten i Næstved BS 99-342/2011 Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11 4220 Korsør Mod Haveforeningen Strandparken v/ formand Tonny Korndrup (advokat Jens Otto Johansen) Korsør den, 15/06/2011 Jeg har

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

KOSTAKADEMIET HOVER SUNDHEDSHØJSKOLE

KOSTAKADEMIET HOVER SUNDHEDSHØJSKOLE Vedtægter for den selvejende institution KOSTAKADEMIET HOVER SUNDHEDSHØJSKOLE 1. Hjemsted og formål... Kostakademiet, Hover Sundhedshøjskole er en selvejende institution. Institutionen er oprettet den

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING / INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL... 3 3. FORMUE, DRIFT OG HÆFTELSE... 4 4. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE... 4 5. BESTYRELSENS

Læs mere

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 18. november 2010 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor A.

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 18. november 2010 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor A. Den 22. august 2011 blev i sag nr. 73/2010 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mod Registreret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e : Ved skrivelse af 18. november 2010 har Revisortilsynet klaget over

Læs mere

København, den 7. juni 2011 J.nr. 2010-02-1201

København, den 7. juni 2011 J.nr. 2010-02-1201 København, den 7. juni 2011 J.nr. 2010-02-1201 VPE/JML 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København V. Advokat A har den 25.

Læs mere

FORRETNINGSBETINGELSER FOR LETT

FORRETNINGSBETINGELSER FOR LETT LETT Advokatpartnerselskab Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 CVR 35 20 93 52 FORRETNINGSBETINGELSER FOR LETT lett@lett.dk www.lett.dk Disse forretningsbetingelser gælder

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING for advokater SPØRGESKEMA

PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING for advokater SPØRGESKEMA PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING for advokater SPØRGESKEMA 1 Virksomhedens navn: Telefon: Virksomhedens adresse: Telefax: Hvornår blev virksomheden grundlagt: Drives der virksomhed som ejendomsformidler:

Læs mere

FUNDATS. for RAMBØLL FONDEN. Rambøll, Hannemann & Højlund Fonden (Rambøll Fonden)

FUNDATS. for RAMBØLL FONDEN. Rambøll, Hannemann & Højlund Fonden (Rambøll Fonden) for RAMBØLL FONDEN 1 Fondens navn, hjemsted og oprindelse 1.1 Fondens navn er: "Rambøll Fonden". Fondens hjemsted er: Københavns Kommune. Fonden driver tillige virksomhed under navnet: Rambøll, Hannemann

Læs mere

Advokatrådets bemærkninger af 9. juni 2011 til DE ADVOKATETISKE REGLER

Advokatrådets bemærkninger af 9. juni 2011 til DE ADVOKATETISKE REGLER Advokatrådets bemærkninger af 9. juni 2011 til DE ADVOKATETISKE REGLER Baggrund Advokatrådet nedsatte i forsommeren 2010 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at gennemgå de gældende advokatetiske regler

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere