JUNI ÅRGANG NR. 2

Transkript

1 JUNI ÅRGANG NR. 2

2 REDAKTØRENS LEDER BESTYRELSEN Formand: Bitten Hollænder Bram Næstformand: Rasmus Hachmann Kasserer: Pia Brix PR minister: Mike Pedersen Redaktør: Karina Skovgaard Så er det endelig ved at være sommer og det betyder jo eksamener; men når det så er sagt, kommer der også en dejlig lang sommerferie. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne takke mange gange for en rigtig hyggelig påskefrokost og tak for den store hjælp med oprydningen, det sætter vi stor pris på. Jeg håber I alle får en dejlig sommer og mange gange held og lykke med eksamenerne. Så ses vi forhåbentligt med ny energi efter ferien. Glade sommerhilsner Redaktør Karina Skovgaard Sportsminister: Nicolas Jørgensen Bådformand: Søren Svendsen Barformand: Nanna Munch Arentsen Barnæstformand: Louise Foged Larsen Annoncer, kontakt: Bitten Hollænder Bram navigatørforeningen@gmail.com INDHOLD Fra rektors kontor, juni Nyt fra kursusafdelingen på Marstal Navigationsskole Morfars Brevkasse Hvordan er det at være selvejer? Ledelse: At arbejde systematisk for en bedre trivsel Ensom dame Hvorfor skulle man dog begynde at løbe? Fodboldturnering Beregning af antal dage i en periode Forsidebillede: Coasteren Arrebo af Marstal, bygget på Ringkøbing værft i I midten af 80 erne blev den overtaget af et par unge styrmænd, der ville prøve lykken som selvejer. Læs historien inde i bladet. MARITIM LITTERATUR Foreningen har træffetid tirsdag og torsdag fra kl til Al stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest d. 15. auguat Al gengivelse fra bladet, hvadenten det er i uddrag eller i fuld længde, er kun tilladt med redaktionens tilladelse. Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Spørg os vi har erfaringen OPLAG: 1400 EKSEMPLARER MARK & STORM GRAFISK A/S 5960 MARSTAL IVER C. WEILBACH & CO. A/S Toldbodgade København K Tlf Fax nautical@weilbach.dk 2 MARNAV METROPOLITAN

3 FRA REKTORS KONTOR, JUNI 2009 Af Søren Vestergaard Siden sidst er der endnu en gang på mystisk vis forsvundet det meste af et semester. Og igen har det været et travlt et af slagsen. Undervisningen har kørt på alle 6 klassetrin for Navigatørerne og for de to årgange af HFsøfart. Selv om influenzaen lige bed sig fast en overgang, kom vi igennem uden mange aflysninger og det meste er nok samlet op nu. Efter sommerferien starter der igen ca. 50 HF-søfart samt ca. 20 i K/S1 og lidt over 40 i Skf4, så der bliver pres på klasseværelser og på boliger. Desværre gik der noget administrativt/politisk koks i renoveringen af Maritim-kollegiet, så vi er nødt til at regne med, at det vil være ude af drift i efterårssemesteret. Vi har aftalt med Kommunen at vi kan bruge Mejerigården og Minors Minde, så det går forhåbentlig op i en højere enhed, men skulle der være læsere, som har kendskab til et par værelser, så er jeg sikker på at Helen vil blive glad for et praj. Kursus har haft usædvanlig travlt både i simulatorerne og alle andre steder i verden, og også E-learning har måttet løbe lidt stærkere. Vores store Vetting-kursus er langsomt - men støt - i gang med at sælge. I kursusafdelingen er der»store«forandringer undervejs. Kursus sekretær Bente som har styret alt det praktiske i afdelingen igennem utallige år - har valgt at lade sig pensionere fra oktober, så vi skal bruge en»ny Bente«, og det håber vi selvfølgelig, at vi kan skaffe. På grund af travlhed ekstra efteruddannelse osv. har vi brug for mindst en lærer mere fra august, så hvis der sidder nogen derude, som ikke har set annoncerne og som tænker at det kunne være spændende at være med til så send os en mail eller et postkort. Et af de projekter, som vi ofte har talt om, er vores phd-projekt om interkulturel forståelse. I samarbejde med Syddansk Universitet har vi nu fundet phd-kandidaten. Valget faldt på en 25-årig pige fra Kina ved navn Shannon (hun hedder også noget andet, men det er på kinesisk). Shannon har besøgt os for et par uger siden, og vender tilbage i september, hvor hun starter på det egentlige projekt, som skal vare i alt tre år.vi håber og forventer at vi vil få en masse ny viden ud af projektet. Besøg MARSTAL SØFARTS- MUSEUM en maritim oplevelse i søstærke omgivelser! M. H. Simonsen I GÅR, I DAG, I MORGEN Har du lysten, har vi skibet MARNAV METROPOLITAN 3

4 I ÅRHUNDREDER SPREDTE DANSKE VIKINGER RÆDSEL BLANDT KONKURRERENDE SØMÆND. VI HOLDER DE STOLTE TRADITIONER I HÆVD.

5 NYT FRA KURSUSAFDELINGEN PÅ MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Af Sven Leerskov Mathiesen Siden sidst Det er ved at være meget længe, siden sidst. Mere end et år er gået, siden vi lod høre fra os. Det vil jeg ikke tolke som dårligt, men mere et tegn på, at vi har haft en masse at rode med gennem det seneste års tid. Omsætningen i de tre første måneder af 2008 var katastrofalt lav, så vi var en smule betænkelige ved tilstanden, men så skal jeg lige love for, at situationen ændrede sig, da vi kom til april Alt i alt kom vi ud af året med en stigning i omsætningen på næsten 10% i forhold til Men dog omkring kroner under rekordomsætningen i Simulatorfolkene Ken og Bjørn har stort set ikke haft en ledig uge»siden sidst«. De har haft travlt med diverse Bridge Team Management-, ARPA-, Radar-, Full Mission- og Ship Handling kurser.vi har da også fået afviklet et par»ice navigation«kurser, selvom vi godt kunne ønske os nogle flere. Til gengæld er der kommet godt gang i»search and Rescue«(SAR). Kursisterne er typisk folk fra skibe, som sejler i»fast fart«i trafikerede områder og dermed om bord på skibe, som kan tænkes at være nogle af de første, som skal reagere på en redningssituation. Kurset er åbenbart også blevet kendt uden for Danmarks grænser. I begyndelsen af maj i år var Bjørn og Ken sammen med vores gæsteinstruktør B.T. oppe i Norge for at holde et kursus for instruktører på Sjøredningsskolen i Stavern. Sjøredningsskolen har indkøbt en ny SAR - simulator fra Kongsberg, og derfor skulle de i gang med oplæring af deres egne instruktører. Den oplæring stod Ken, Bjørn og B.T. for, og kurset gik virkelig greit med stor ros til vore instruktører. Vi har siden november afviklet en række kurser (i alt 13 stk.) for de studerende på SIMAC. Det drejer sig om kurserne oil tanker operation, chemical tanker operation og gas tanker operation. Kurserne afvikles primært på SIMAC i Svendborg, men sluttes af med en enkelt dag i Marstal i vores Liquid Cargo Handling Simulator. Kursusrækken for SIMAC afsluttes inden eksamensperioden sætter ind. Det har været en fornøjelse at under- MARSTAL TLF FAX SKIBSFØRER SINGLE PURPOSE Vejen til skibsførerpapirerne kan stadig gå uden om maskinrummet! Forudsætninger: enten sætteskippereksamen»gammel«styrmandseksamen juniorofficerseksamen En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning Marstal Navigationsskole Tlf MARNAV METROPOLITAN 5

6 masse specialviden på det»elektroniske«område, som vi får svært ved at undvære. Han har været udvikler af blandt andet vore ECDIS kurser og har stået for en del kurser for lodser og lods-bådmænd. Da vi fik de første indikationer om, at Niels Aage ville stoppe, kom vores John Andreasen med som underviser på ECDIS kurserne, og han har nu med meget fint resultat afviklet sit første selvstændige ECDIS kursus, - så vi fortsætter med at udbyde åbne ECDIS kurser, og vil også være parate til mere specielle opgaver, når de dukker op. St. Petersborg i begyndelsen af marts. Koldt og klamt. Neva-floden vil være isdækket til hen i april. Forår og sommer er byen meget smuk vise studievante kursister og positivt at samarbejde med SIMAC, hvor studiekoordinator Jeppe Carstensen fra SIMAC sammen med vores Bente Funk fortjener meget ros for at få»puslespillet«med de mange involverede til at gå op. Tilgang og afgang til afdelingen Vi fik fra juni 2008 permanent en fjerdemand i»tankskibsafdelingen«. Det er vi glade for. Det faktum, at vi nu er en mand mere, har betydet, at vi kan»sprede os«over lidt mere, og sjældent må sige nej til en henvendelse fra en kunde. Den nye mand Morten, som præsenterede sig selv i blad 4/2008, er kommet ganske hurtigt ind i standardkurserne, og har næsten fra første dag påtaget sig selvstændige udviklings-opgaver. Vi er desværre også nødt til at sige»farvel«til en medarbejder fra kursusafdelingen. Niels Aage Jensen har valgt at gå på efterløn fra juli 2009, men han vil dog være tilknyttet Mar - stal Navigationsskole som»løsarbejder«efter behov. Niels Aage har en Lysgaard Rekruttering & Rådgivning A/S Havnegade København K Tlf SØASSURANCEFORENINGEN»ÆRØ«GS Skolegade 1 DK 5960 Marstal tlf Fax ALLE TYPER SKIBSFORSIKRINGER NU OGSÅ LYSTBÅDE»ÆRØ«s spændende historie er beskrevet i 150 års jubilæumsbogen»ved fælles hjælp«den kan købes på Marstal Søfartsmuseum.»Kvindernes Internationale Kampdag«En af vore gode kunder har genoptaget efteruddannelsen af deres kap taj - ner og overstyrmænd i emnet Heavy Lift and Lashing. De to første kurser er afholdt i marts i henholdsvis St. Petersborg og Odessa. Efter planen er der flere kurser på vej efter sommerferien. Det var meget pudsigt at opleve, hvordan en så vigtig begivenhed som»kvindernes Internationale Kamp - dag«den 8. marts fejres rundt omkring i verden. Herhjemme holdes der et par konferencer og temamøder på dagen, og så sker der ellers ikke så meget mere i den anledning. Da jeg skulle holde kursus i St. Petersborg landede jeg mandag den 9. marts til en næsten lukket og trafikløs storby. Chaufføren sagde, at årsagen til den»lukkede by«var, at der dagen før havde været»kvindernes Internationale Kamp - dag«, men da den i år faldt på en søndag, som alligevel var fridag, var man nødt til at bruge den følgende dag til at fejre kvinderne, så de ikke blev snydt for en helligdag. - Sådan! Resten af året Som nævnt i indledningen sluttede 2008 med et boom rent arbejdsmæssigt, og det boom er fortsat ind i Vi har simpelthen aldrig haft så meget at se til i afdelingen som her i de første fem måneder af Vi har endnu ikke mærket krisen inden for søfarten i form af mindre aktivitet, - tværtimod. Men på den anden side har erfaringen vist, at områder så som grunduddannelse og efteruddannelse er påvirket med omkring et års forsinkelse. Både når det går op og når det går ned i søfartsbranchen. Så det vil ikke komme helt bag på os, såfremt aktiviteterne daler noget efter sommerferien. Men vi er stadig optimistiske og parate til at yde vore kunder den bedste service. Venlig hilsen kursusafdelingen 6 MARNAV METROPOLITAN

7 MORFARS BREVKASSE Morfars brevkasse har været med i bladet i et stykke tid nu og derfor vil jeg opfordre jer til at skrive til Morfar hvis I skulle have et spørgsmål som I gerne vil have svar på. Morfar kan svare på næsten alt og det kan jo være at du er heldig og at det netop er dit spørgsmål der kommer med i bladet. Spørgsmålene sendes til morfarsbrevkasse@gmail.com Kære Morfar. Hvad i alverden er meningen?hvorfor skal en frugtplukker partout være brugt, før man kan plukke frugt med den? Og hvordan får man den til at være brugt hvis ikke den kan plukke frugt før den er brugt? Er det det samme med skibsassistenter? Med venlig hilsen Billetmrk. VLTJ Kære VLTJ. Det er meget interessant med frugtplukkere, de skal nemlig være brugte for at kunne bruges. Der er et enormt pres på markedet for brugte frugtplukkere, så priserne er højere end for nye plukkere. Det kan faktisk godt sammenlignes lidt med situationen for skibsassistenter. I dagens Danmark er der ikke megen rift om de»nye«, altså ubefarne skibsassistenter, hvorimod en befaren er lidt lettere omsættelig. Det samme kan man sige om styrmænd, der er ikke mange rederier der benytter sig af ubefarne, eller befarne skibsassistenter, men alle skriger på styrmænd der har haft sejltid på dækket. Gerne en dual seniorofficer på 23 år og med 15 års sejltid på dækket af danske skibe. Den slags går der ikke mange af på dusinet må man sige. Hvorvidt prisen reflekterer udbuddet i forhold til efterspørgslen, skal jeg lade være usagt. Skriv endelig igen på morfarsbrevkasse@gmail.com, hvis der er mere du vil spørge om. Med venlig hilsen Morfar Ohøj Morfar. Hvordan finder jeg en hyre? Hilsen»Arbejdslederen«Hej»Leder«. Det er i virkeligheden ikke så svært. Du er naturligvis afhængig af at have lidt forkundskaber, men det går jeg ud fra at du har styr på. Såfremt det er tilfældet, skal du bare sende en skriftlig ansøgning til et rederi, så går det af sig selv. Der er mangel på mange forskellige slags søfolk for tiden, så udsigterne er lyse. Det største problem er så, at der er risiko for at din ansøgning ender i en stor bunke på et bemandingskontor et sted. Med det in mente, er det nok en god idé at følge op på ansøgningen ret hurtigt efter at den er afsendt. Det forlyder fra flere bemandingskontorer rundt omkring, at de har flere hundrede ansøgninger liggende, så man bliver nemt væk. En god idé er nok at gøre opmærksom på at din, er den der ikke er gulnet efter at have været opbevaret i indbakken i flere år. Det gælder med andre ord om at skille sig ud fra mængden. God jagt, Morfar Kære Morfar. Jeg har i mange år sejlet på dækket, og er nu snart færdig med skibsførereksamen. Nu er jeg kommet lidt i tvivl om hvad der er kutyme ude i flåden i forhold til badning for styrmænd. Bader man om morgenen, inden man møder, eller om aftenen når man er færdig med dagens arbejde? Skibsassistenten fra Beder. Hej Skibsassistent: Det er meget relevant at spørge om, men mere komplekst at svare på, end det var for bare få år siden. Det afhænger meget af skibstypen og ikke mindst størrelsen. Jo mindre skib, jo mere hårdt fysisk arbejde for styrmanden. Man kan som en rettesnor sige, at det der svarer til en 1599 er i gamle dage, sådan nogenlunde er skillelinien imellem morgen- og aftenbad. Alt derunder, vil normalt udløse et bad til fyraften. Problemet er, at det ofte er svært at sætte en finger på, hvornår det er fyraften i småskibene. Dette emne bliver desværre ikke behandlet i CRM, eller andre fag på navigationsskolen. En kilde tæt på sko - lerne udtaler:»fagforeningerne har blokeret enhver diskussion om emnet i lærebøgerne, for at undgå offentlig debat om den store lønforskel imellem styrmænd i de forskellige skibs - størrelser.«jeg håber at dette svar nogenlunde tilfredsstiller dig, ellers må du spørge igen på morfarsbrevkasse@gmail.com Med venlig hilsen Morfar Læs Ærø Ugeavis på nettet! Avisen opdateres hver tirsdag kl også når du er til søs på LÆS SØFART PÅ NETTET - med det hele På Søfart Online finder du: - Søfart, som du kender det med alle artikler, billeder og annoncer - Søfart, ældre udgaver - Billedgallerier Hjemmesiden og Søfart Online opdateres hver fredag kl finder du på På Søfart Online kan du: - Søge efter artikler i alle tilgængelige udgaver af Søfart - Printe valgte artikler i printvenlig udgave - Vælge mellem forskellige abonnementstyper - Bestille og betale MARNAV METROPOLITAN 7

8 MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Kursusplan - åbne kurser 2009 Specialkursus for olie- gas- og kemikalietankskibe, 1. del, (4 dage): Pris kr ,-. Starter: 3. august september - 9. november. Specialkursus for olietankskibe, 2. del, (Oil Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr ,-. Starter: 10. august september november. Specialkursus for kemikalietankskibe, 2. del, (Chemical Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr ,-. Starter: 17. august september november. Specialkursus for gastankskibe, 2. del, (Gas Tanker Operation) (4 dage): Pris kr ,-. Starter: 19. oktober. Tankrensning med råolie og inertgas (Crude Oil Washing) (2 dage): pris 1.440,-. Starter: 31. august. Transport af farligt gods i tørlastskibe (2½ dage) Pris kr ,-. I færger (3 dage): Pris kr ,- Starter: 24. august december. Transport af farligt gods i færger for skibsassistenter (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 2. november. Inspektion, syn og nye regler i tørlastskibe (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 31. august. Chemical Tanker Opdatering (MARPOL refresher) (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 2. september. Arbejdsmiljø ( 16) (3 dage): Pris kr ,-. Starter: 17. august oktober. HEAVY LIFT (2 dage): Pris 3.950,-. Starter: 7. september. Sikkerhedskursus for værftsfolk/skibsreparatører (1½ dag): Pris kr ,-. Starter: Aftales med skolen. Commercial Tanker Operation (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 5. oktober Marpol Annex II for surveyors (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 9. september. Ship Security Officer (SSO) (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 5. oktober november. Dansk søret for udenlandske seniorofficerer (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 20. august oktober. Dansk søret for udenlandske seniorofficerer plus Arbejdsmiljø 16 (5 dage): Pris kr ,-. Starter: Aftales med skolen. Vessel Technology (2 dage): Pris kr ,-. Starter: Aftales med skolen. Incident Investigation and Analysis (2 dage): Pris kr ,-. Starter: 22. juni oktober. GMDSS (GOC) (10 dage): Pris kr ,-. Starter: 26. oktober. GMDSS (GOC) Fornyelse/genopfriskning af certifikat (5 dage): Pris kr ,-. Starter: 2. november. ROC: (5 dage): Pris kr ,-. Starter: 26. oktober. ARPA kursus (4 dage) (max 6 deltagere): Pris kr ,-. Starter: 23. november. Ice navigation (4 days): Max 9 persons: Pris kr ,-. Starter: 2. november. ECDIS kursus (4 dage) (max 10 deltagere): Pris kr ,-. Starter: 27. juli - 2. november. Ship Handling i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,-. Starter: 24. august november. Search and Rescue (SAR) (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,-. Starter: 7. september. Bridge Team Management i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,-. Starter: 10. august - 7. december. Ship Handling i simulator kan kombineres med et Bridge Team Management genop frisknings kursus (4 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,-. Starter: 3. august TOTS element 4 simulator training (4 dage): (max 8 deltagere): Pris kr ,- Starter: 24. august november. De nævnte priser er inklusive materialer og kaffe med brød på skolen. Der tages forbehold for prisændringer. Der tillægges ikke moms på ovenstående priser. Tilmelding kan også ske via adresse: kursus@marnav.dk Kursusplanen holdes løbende opdateret på Kursusafdelingen direkte: Tlf STØT VORE ANNONCØRER - DE STØTTER OS! 8 MARNAV METROPOLITAN

9 Marnav Metropolitan vil i de næste par numre bringe en lille føljeton af skibsfører Heine Hestoy, der på godt og ondt har gjort sig nogle erfaringer mht. til at være selvejer. I denne første artikel, berettes om starten, hvor Heine og en makker købte part i coasteren»arrebo«fra God fornøjelse! HVORDAN ER DET AT VÆRE SELVEJER? Af Heine Hestoy Jeg får tit stillet spørgsmålet: Hvordan er det at være selvejer, eller: Hvordan og hvorfor får man sit eget skib? At jeg selv blev selvejer skyldes ikke så meget et brændende ønske om at blive selvstændig, snarere en række tilfældigheder og medfødt nysgerrighed, der endte med, at jeg pludselig var medejer af en gammel coaster. Efter afsluttet skibsførereksamen i juni 1975 på den gamle skole i Tordenskjoldsgade fik jeg min første hyre på skoleskibet»danmark«, som navigationsofficer hvor jeg tilbragte et år på nær tre uger. Der deltog vi blandt andet i Tall Ships Race i forbindelse med USAs 200 års jubilæum fra Bermuda til Newport. Derefter halvandet år i rederiet Ove Skou, hvor vi sejlede imellem Japan og Sydamerika. Geologiske og seismiske ekspeditioner på Grønlands østkyst med trækutteren»tycho Brahe«og den gamle»dana«tidligere ejet af Fiskeriministeriet. Her fik jeg min første skipperhyre i Samme år havde jeg fornøjelsen af at sejle for den legendariske Arne Heerup, med det gode skib»erria«. Et par sandpumpere blev det også til heraf to år i Saudi Arabien, hvor vi solgte sand til araberne i form af nyt land, som vi pumpede op i en lille havneby ved navn Qatif, verdens største oase. Det var varmt og hårdt arbejde, men godt betalt, hvilket skulle komme mig til gode i min kommende selvejer karriere. Efter et sabbatår på Færøerne sammen med min kone og to børn i , hvor jeg arbejdede på filetfabrikken og skrev børnebøger og ung - doms romaner i min fritid var tiden endelig blevet moden til det store spring. En af mine gode venner Jens Kjærullf en dygtig sømand og inkarneret coastersejler og på det tidspunkt Andreas Kromanns svigersøn fik den brillante ide, at vi skulle købe et skib sammen. Min kone syntes ikke at det var en særlig god ide, men hun vænnede sig til tanken. Så skulle vi ud at finde et passende skib. Hvad vi egentlig ledte efter gik aldrig rigtig op for mig, og heller ikke hvad vi egentlig skulle se efter når vi synede den ene gamle skøjte efter den anden, som kunne købes til den pris som vores økonomi gav os muligheden for. M/S»Arrebo«i fin kondition. Til sidst blev vi enige med os selv og Andreas Kromann om, at vi hver skulle købe 20% i det gode skib»arrebo«, som var ejet af Andreas Kromann selv, to andre selvejere og en såkaldt sleeping partner. Skibet var en 399-er med druknehul, en sindrig konstruktion hvor man havde skåret et stykke ud af forskibet på grund af indviklede måleregler. Skibet var oprindelig kontraheret af Andreas Kromann og andre investorer i Marstal blandt andre Rasmus Havnefoged, som har fået opkaldt en sti efter sig efter ude ved den nye kajakklub. Skibet var bygget på Ringkøbing Værft i Dødvægten var på 750 tons. Købsprisen var én million danske kroner og salget foregik, på den måde, at Jens og jeg skulle ryste op med hver og købe de andre to selv - ejere ud. Hvis vi regner med købekraft og lønninger dengang skal alle tal ganges op med 4 for at lave sammenligning med nutidige kroner.»arrebo«var et godt brødskib, som man sagde. Skibet havde aldrig givet underskud i de 20 år det havde været i Kromann regi, men det skulle vi så senere sørge for. Skibet var velholdt, rødmalet med smukke linjer, som jeg straks faldt for. Hovedmotoren var en to-takts Alpha Diesel med skylleluftsblæser. Den skød en fart på 10 knob, hvilket blev betragtet for en god fart for den type skib. Navigationsudstyr var der ikke meget af. Radiopejler og sekstant og en udtjent radar. Da vi ytrede et forsigtigt ønske om at installere Deccamodtager på skibet fik vi kort og godt at vide, at selv om vi skrev 1985 var der ikke råd til unød- Helsingør Brand- og Dykkerskole 5 dages kurser for: Navigationsskoler Maskinmesterskoler Grund STWC 95 Brandleder STWC 95 Genopfriskningskurser MARNAV METROPOLITAN 9

10 Der lastes kakaobønner i Afrika. vendig luksus. Hvis de andre havde klaret sig med sekstant og radiopejler kunne vi sagtens fortsætte. Skidt være med om vi mistede et par dage på årsbasis på grund af fejlnavigering, som var uundgåelig, især når vi sejlede på Island om vinteren hvor solen var et sjældent syn. Devisen var dengang: Tid er ikke penge og penge brugte man ikke på unødvendige ting. Radaren stod dog til udskiftning og vi købte en af de første dagslysradarer, som nogensinde var set i Marstal. Så kom den store dag, hvor vi stævnede ud fra Marstal med vores nyerhvervelse. Jens og jeg skulle sejle sammen i tre uger, hvor han skulle sætte mig ind i maskinpasningens ædle kunst, hvilket gav mig mange spekulationer, idet jeg aldrig havde været særlig god til maskiner. Jeg havde heller aldrig haft en knallert, som jeg havde skilt ad og samlet, som mange andre raske drenge. Det viste sig heldigvis ikke at være så svært som man forestillede sig. Alpha havde lavet verdens bedste instruktionsbog for amatører, så der var ikke meget andet at ÆRØ BOGHANDEL ApS Kongensgade 31 A 5960 Marstal Tlf Fax aeroe-bog@post. tele.dk B Ø G E R PA P I R VA R E R gøre end at følge denne slavisk, men jeg må indrømme, at i starten tilbragte jeg mange timer i maskinrummet hvor jeg undrede mig over at skidtet aldrig gik i stå, og at det virkelig var mig der delvist fik dette mirakel til at ske. Men man vænnede sig hurtigt til det og det blev til daglig rutine, som jeg blev fortrolig med efter fire år. Det første år gik rimeligt og vi lavede et overskud på hvilket var udmærket, da vi også lå oplagt hele sommeren sammen med 16 andre skibe fra Marstal, hvoraf de fleste var selvejere.vi sejlede meget på Island, hvor vi nåede at se de fleste havne hele kysten rundt, hvor vi for det meste lastede fiskemel.»arrebo«viste sig at være et fantastisk søskib, som klarede sig godt under alle vejrforhold. Besætningen var også et kapitel for sig selv, idet det dengang som nu, var utroligt svært at skaffe kvalificeret mandskab til gamle coastere. For de fleste styrmænd var sekstanten et indviklet mysterium og misvisning og deviation gik man ikke højt op i, det udlignede sig efterhånden alt efter hvilken vej vi sejlede. Matroser og kokke var for det meste unge mennesker, der kom direkte fra søfartsskolerne eller skoleskibene, undervisning af kokkene blev også en vigtig del af hverdagen og vi indtog mange spændende og interessante retter, som ikke findes i nogen kogebog. I det herrens år 1987 var skibet due for klasning, også kaldet»special survey«som dengang var lovpligtigt hvert fjerde år. Klasningen blev forestået af et privat konsulentfirma med det latinsk klingende navn:»bureau Veritas«, som foretog synet på Sø - fartsstyrelsens vegne imod en klækkelig betaling. Klassifikationsselskaberne har efterhånden tilegnet sig embedsmandsstatus, så hvem der kontrollerer hvem er ikke nemt at definere. Andreas Kromann havde bedyret, at klasningen maksimalt ville snige sig op på kroner, vi kunne vel Fredagsbarens leverandør af fadøl 10 MARNAV METROPOLITAN

11 selv bedømme skibets fine tilstand. Så vi var fortrøstningsfulde. De havde vi allerede fået skrabet sammen. Den administrative del af klasningen skulle vi ikke blande os i, den ville Andrea Kromann selv tage sig af, for en stor dels vedkommende henne på Hotel Marstal, hvor man sørgede for at det hele forløb i en afslappet atmosfære. Desværre, eller som man nu ser på det, ville skæbnen, at Bureau Veritas sendte to nyuddannede entusiastiske medarbejde over til Marstal for at overvåge klasningen, så allerede i den anledning, blev de indledende manøvrer på hotellet aflyst og vi gik straks til realiteterne i form af tykkelsesmålinger, bundsyn,adskillelse af hovedmotor og hjælpemotorer etc. Samtidig var værftet i Marstal gået i betalingsstandsning, hvilket ikke er en optimal situation, når man klasser et skib. Da festen var overstået skyldte vi ikke , men til gengæld , så det underskud jeg nævnte tidligere nåede i 1987 op på Næsten det samme som skibets salgsværdi på daværende tidspunkt. Efter at have sundet os ovenpå chokket tog Andreas Kromann og jeg hinanden i hånden og gik op til det der dengang hed Amtssparekassen, hvor de beredvilligt lånte os penge til at dække underskuddet. Efter klasningen røg vi ud i et fragtmarked, der var lige så slemt som i skrivende stund. Jeg nåede en tur ned til Lagos med dynamit og en returlast med cacaobønner, som desværre havde fået for meget fugt og kondens på rejsen så størstedelen blev kasseret ved ankomst til Holland. Min makker Jens var senere udsat for et uheld ved afgang Falkenberg hvor en last bloksten forskubbede sig og han måtte søge nødhavn i Grenaa efter at besætningen var blevet evakueret. Efter den oplevelse forlod han skibet og sin selv ejer karriere og jeg stod nu uden makker. I 1988 sejlede en af de mange afløserskippere skibet ind i jernbanebroen ovre ved Gool. Dette resulterede i, at skibet blev revet op som en sardindåse og landsat på brinken, hvor den i mange dage var i fare for at vælte ud i floden og synke. Skibet blev bjærget og sejlet hjem til Mar stal, hvor forsikringen efter de sædvanlige tovtrækkerier valgte at kon - demnere skibet. Det havde været fire lærerige år med mange oplevelser af forskellig karakter. Økonomisk kom vi alle ud af historien uden at sætte noget til. Arrebo blev solgt til skibsværft Thomsen & Thomsen, som satte skibet i stand og solgte den videre til nuvæ - rende kroejer Palle Juulsgaard, som efter et år solgte skibet til en anden berømt selvejer Benny Weber, der igen solgte den videre til en græker ved navn Vlakakis. Skibet sank senere nede på Congofloden. Som en sidebemærkning kan det tilføjes, at Benney Weber har stiftet sin egen forening:»msis«, der står for»marstals Sidste Indfødte Selv - ejer.«jeg har forsøgt at blive medlem på dispensation, men min ansøgning er spøgefuldt blevet afvist fordi jeg efter 37 år i byen, stadig ikke kan betragtes som fuldt integreret i det Marstalske samfund. Efter disse oplevelse skulle der gå ti år før jeg for alvor kastede mig ud i et nyt skibsprojekt, selv om jeg prøvede til et par gange. Mere herom i næste kapitel Efter en kollision med jernbanebroen i Gool, blev skibet revet op som en sardindåse. Kollisionen med broen var nær blevet»arrebo«s endeligt. MARNAV METROPOLITAN 11

12 BLIV NAVIGATØR på Marstal Navigationsskole I JANUAR OG AUGUST STARTER FØLGENDE UDDANNELSER PÅ MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE: Kystskipperuddannelse: Uddannelsen varer 1 /2 år og berettiger til SU. Optagelsesbetingelser er 18 måneders sejlti d. Styrmandsuddannelse: Uddannelsen varer 1 år ( 1 /2 år hvis man i forvejen er kystskipper). Med styrmandseksamen kan man fortsætte 1 /2 år til sætteskippereksamen og derefter til skibsføreruddannelsen. Optagelsesbetingelser: 18 måneders sejltid som skibsassistent samt folkeskolens 10. kl. prøve samt yderligere 2 års relevant erhvervserfaring og minimum 25 år gammel. Uddannelsen berettiger til SVU, som svarer til højeste dagpengesats. Sætteskipperuddannelse: Uddannelsen til sætteskipper varer 1 1 /2 år ( 1 /2 år hvis man har styrmandseksamen, 1 år hvis man har kystskippereksamen). Med en sætteskippereksamen kan studierne fortsættes på Marstal Navigationsskole og på 1 år kan man læse til skibs fører. Optagelsesbetingelser til sætteskipperuddannelsen er 18 måneders sejltid som skibsassistent eller 12 mdr. som styrmandsaspirant samt folkeskolens 10. kl. prøve. Uddannelsen er SU-berettiget. Skibsføreruddannelse: Uddannelsen varer 1 år. En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning. Uddannelsen er SU-berettiget. Optagelsesbetingelser: enten sætteskippereksamen,»gammel«styrmandseksamen, juniorofficerseksamen eller vagtofficerseksamen. Gode muligheder for legater Mere information kan fås ved henvendelse til Marstal Navigationsskole eller internet: MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Ellenet Marstal Telefon marnav@marnav.dk 12 MARNAV METROPOLITAN