byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips IT/CAD konference: Digital arbejdsmetode CAD manual 2007 bips nyt 3 / 2007 Nyt om DBK

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips IT/CAD konference: Digital arbejdsmetode CAD manual 2007 Nyt om DBK bips nyt 3 / 2007 bips 3 /

2 Digital arbejdsmetode Siden afslutningen på Det Digitale Byggeri har der ikke manglet opfordringer til bips om at tage ansvar for koordineringen af den fortsatte digitale udvikling i byggesektoren. Det lå i kortene, da vi skrev bips vision 2010, og visionen har da også fået en meget positiv modtagelse overalt. Nu er vi er i fuld gang med at omsætte den i praktiske handlingsplaner, og fra 1. september har bips sekretariatet 2 nye folk mere til at løfte de mange opgaver. Arbejdet med bips fundamentet er kommet godt fra start. Projektet om opmålingsregler er sat på skinner, men det er en stor opgave, og vi håber at kunne vise en tendens på konferencen. Det første værktøj i bips fundamentet kunne blive IKT specifikationer, en ny og mere praktisk anvendelig afløser for hidtidige IKT- og CAD-aftaler, se mere om det inde i bladet. Med afsæt i 3D arbejdsmetode har CAD-udvalget nu sendt CAD-manual 2007 i høring, som - så vidt jeg lige kan se - er den første i verden, som samler principperne for 2D og 3D CAD-praksis. Omlægningen af beskrivelsesværktøjet til databasebaseret har været en lang og sej omgang. Til gengæld har vi store forventninger til de forbedringer, som på sigt åbner sig. Det vil vi komme meget mere ind på i næste nummer. Sammen med disse projekter kan vi se udviklingen buldre af sted. Foreningens ERFA klubber har overalt i landet vendt en faldende aktivitetskurve til ny vækst med stigende medlemstal og mange nye initiativer. Vi har set det første statslige byggeprojekt budt ud med de nye bygherrekrav, men flere private bygherrer har allerede i nogen tid stillet digitale krav. Det er en praksis, byggesektoren i stigende grad vil blive stillet overfor. Som det skinner igennem i de 4 cases i dette nummer, - digital arbejdsmetode kommer til ikke til at fylde mindre i vores hverdag, det kommer til at fylde endnu mere.. Vi ser, at flere og flere medlemmer byder ind med deres erfaringer om både landvindinger og udfordringer som resultat af, at de implementerer digital arbejdsmetode og nye digitale værktøjer. bips stiller gerne op som branchens samlende forum. Vores medlemmer gør en række erfaringer. Nogle er blindgyder, som vi vil hjælpe andre med at styre udenom. Og når de modne frugter af ny teknologi dukker op, vil vi gerne sprede dem ud til flere. Til de, som vil holde sig opdateret om udviklingen, vil jeg anbefale at se programmet for konferencen Digital arbejdsmetode oktober, hvordan du her kan få et kvalificeret bud på, hvor det digitale samarbejde i branchen er på vej hen, og hvordan du kan kvalificere dig og jeres virksomhed til de fremtidige roller. En af pointerne i visionen var at få udførelse og produktion med i det digitale flow, som vokser hastigt blandt rådgivere. Til det har vi nu fået dannet vores produktionsudvalg, som trækker i arbejdstøjet fra september. Lars Coling Formand bips Forsidebilleder: Hou + Partnere Arkitekter, JUUL FROST arkitekter, Maglehøjhuse og Schønherr Landskab. 2 bips 3 / 2007

3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 2 / 2007 Oplag: Ansvarshavende Lars Coling, formand bips Redaktion Fagligt stof: Svend Erik Jensen, bips Sekretariat for bips Gunnar Friborg Svend Erik Jensen Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Inge Kobberø Ole Vedel Helle Petersen Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax bips@bips.dk Grafisk tilrettelæggelse Charlotte Bigler, Byggecentrum Cases 4 Når bygherren stiller krav 5 3D-Modellering i landskab 8 Fremtiden er her allerede Konference 11 bips IT-CAD konference Digital arbejdsmetode Beskrivelsesværktøj 19 Nyt fra bips beskrivelsesværktøjet Cases 20 Arkitektfirma griber digital udfordring 22 3D i lille entreprenør- og arkitektfirma CAD-værktøj 24 bips CAD Erfa Nord 25 CAD manual CAD-filer og mapper høring Tryk: KLS Grafisk ISSN Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Fundaments værktøj 26 DBK i XML 26 DBK i Landskab 27 IKT specifikationer til høring Bestyrelse Formand Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter A/S Almene emner 27 Velkommen til nye medarbejdere Øvrige bestyrelse Bent Feddersen, RAMBØLL Lars Fuhr Pedersen, MT Højgaard a/s Lars Ole Hansen, Universitets- og bygningsstyrelsen Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Michael Harrebæk, Arkitema Christian Listov-Saaby, Moe & Brødsgaard Claus Scmidt, Bravida Ib Reinholdt Pedersen, SAS FM Torben Dahl, Kunstakademiets Arkitektskole bips 3 /

4 Når bygherren stiller krav Case-projekt: Ørestad City Man kunne måske have ventet, at det ville blive en statslig bygherre, som kom først på banen med digitale krav til parterne i et byggeprojekt. Men i flere tilfælde har det vist sig, at private bygherrer er kommet i forkøbet. En af dem er NCC, som selv deltog aktivt i Det digitale byggeri. NCC er tillige en af bygherrerne på Ørestad City, Daniel Libeskind Masterplan på Amager. Og her er der stillet digitale krav til rådgiverne på opgaven. Fra bygherren var der ønske om, at rådgiverne skulle udveksle 3D-modeller mellem de forskellige rådgiveres CAD-værktøjer. Der deltog mange rådgivere med mange forskellige CAD-værktøjer, som dog alle skulle kunne arbejde modelbaseret. Udveksling mellem vidt forskellige CAD-platforme kunne kun lade sig gøre i et IFC-filformat, - det p.t. eneste fælles sprog, hvormed 3D-modelbaserede værktøjer kan arbejde sammen om en intelligent, objekt-baseret 3D-model. Der samles her op på erfaringerne hos 2 af de involverede rådgivere, JUUL FROST Arkitekter har været koordinerende arkitekter på realiseringen, og Schønherr Landskab fik til opgave at modellere et harmonisk landskab for Daniel Liebeskinds masterplan. Blandt deltagernes erfaringer er, at modellering i 3D tilfører designerne en vifte af nye muligheder, de ikke havde før, bl.a. bedre kvalitetssikring og mere troværdig visualisering. Men andre erfaringer er, at det koster tid og kroner at tilføre brugerne de nødvendige færdigheder i modellering, og at der med dagens mest avancerede CAD-værktøjer endnu er lang vej frem til en fælles model i IFC-format. Firmaerne har dog opnået så overbevisende resultater, at pilotprojektet blev startskuddet for begge til at videreudvikle deres kompetencer frem mod fuld modelbaseret arbejdsmetode i alle deres projekter. Eksemplerne synes at bekræfte den formodning, som blev lagt ind i Det Digitale Byggeri nemlig, at når bygherren stiller krav, så forcerer det udviklingen. Begge rådgiverfirmaer var positive for at kunne komme til at arbejde modelbaseret, men med NCC s krav fik de anledningen til at sætte handling bag. Til et spørgsmål om de hidtidige bygherreerfaringer udtaler Sonja Vendelsø, NCC Property Development: Indtil nu har vi primært arbejdet på masterplan niveau, så er faringerne er sparsomme. Vi har dog allerede kunnet konstatere, at modellerne letter dialogen mellem bygherre og rådgiver og mellem rådgivere indbyrdes, og det giver os en større sikkerhed for, at tingene passer sammen, og at konfliktforhold bliver opdaget. Det har også givet os et meget bedre overblik, at vi fra skærmen sammen med rådgiverne har kunnet vurdere modellen i sine omgivelser. På omkostningssiden må vi notere, at den modelbaserede metode kræver større initialinvesteringer, fordi det er mange data, som tidligt skal lægges ind i modellen. Vi har ingen garanti for, at alle de projekter, vi sætter i gang, også bliver realiseret, så kan investeringen være spildt. Om satsningen i det foreliggende tilfælde giver os tab eller gevinst, kan vi vurdere, når der er gået et år eller to, vurderer Sonja Vendelsø. 4 bips 3 / 2007

5 3D-modellering i Landskab Som nogle af de første landskabsarkitekter har Schønherr Landskab valgt at satse på 3D. De har været i gang med at implementere 3D i ca. 10 måneder med de første medarbejdere og er i gang med at uddanne øvrige medarbejdere til at modellere i 3D. Nu kan vi sikre sammenhæng mellem drøm og virkelighed, siger Rasmus Dragenberg. Svend Erik Jensen interviewer Rasmus Dragenberg, afdelingsleder i Schønherr Landskab. Sådan opstod det Vi har fulgt Det Digitale Byggeri gennem de senere år, indleder Rasmus Dragenberg (RD). Det har frustreret os meget, at landskab har været holdt udenfor Det Digitale Byggeri, ikke mindst fordi vi forudser, at bygherrene vil stille de samme krav til os som til bygningsarkitekten. Vi mener, at 3D og fælles standarder i samarbejdet er lige så nødvendigt i landskab som andre steder. Sidste år gjorde vi alvor af det og indførte CAD-værktøjet Civil 3D, som blev taget i brug i de første projekter og med et mål for at kunne samarbejde efter den standard, bips anbefaler for bygningsarkitekter og ingeniører. Baggrund Valget af Civil 3D skete med afsæt i, at vores medarbejdere har 6-7 års baggrund i at arbejde med AutoCAD, hvis funktioner også findes i Civil 3D, og som udveksler i samme DWG format. Tillige fandt vi, at Civil 3D havde de funktioner til terrænmodellering i 3D, vi havde brug for. En anden tungvejende årsag er, at mange landskabsarkitekter bliver uddannet på LIFE (tidligere KVL) og her lærer at modellere i dette CAD-værktøj, så ved at vælge det, minimerer vi efteruddannelsesbehovet hos nye medarbejdere, og vi kunne komme hurtigt og mere direkte i gang. Implementeringsplanen Lige nu har vi 3 medarbejdere i København med modelleringskompetence i 3D. Det er opnået gennem internt kursus og deltagelse i et 3D pilotprojekt. De 3 med 3D kompetencer er naturligvis kun et skridt på vejen. Vi har besluttet, at medarbejderne i alle 3 afdelinger (de to andre er i Århus og Stavanger) skal have været på 3D-modelleringskursus på det generelle plan inden udgangen af året. Derefter skal der ske en specialisering efter behov og interesser; en visualiseringsretning og en projekteringsretning. Forretningsideen bag 3D Der ligger flere årsagen til grund for denne investering, - i ikke prioriteret rækkefølge: Vi ville kunne tilbyde flere ydelser overfor bygherren. Ved hjælp af modeller kan vi fx udføre mere troværdige visualiseringer Vi har bedre styr på beregninger Vi kan tilbyde at tage ansvar for mængder, og Ikke mindst kan vi levere mere kvalitetssikrede projekter, fx med garanti for, at der ikke sker overfladeafvanding fra saltede arealer ned i plantehuller. Mange projekter sælges på drømme, men nu kan vi sikre sammenhæng mellem drøm og virkelighed, og bygherren får større sikkerhed for, hvad de siger ja til Vi kan levere bedre indspil i samarbejdet med projektets øvrige rådgivere, fx visuel udveksling med bygningsarkitekten, samarbejde om ledningsmodel eller parkeringskælder med ingeniøren, mv. Ikke mindst kan vi opkvalificere vores egen indsats i projektet med bedre og hurtigere terrænanalyser, jordberegninger, visualiseringer, belysning af detaljer, kollisionstest og adskilligt mere Samtidig skal vi være bevidste om, at vi går i øget konkurrence med ingeniørerne i forskellige dele af anlæg fx vejprojektering, som vores nye CAD-værktøj har gode funktioner til Crashtest: Er velegnet til at afsløre konfliktforhold i komplicerede projekter. De røde felter angiver, hvor parkeringskældrene bryder op gennem terrænoverfladen. bips 3 /

6 Plaza2 Visualisering af hovedpladsen i Libeskind projektet Vi skal kunne tilbyde professionel visualisering af vores projekter overfor bygherre, myndigheder og øvrige parter, samtidig med at vi skal kunne udnytte alle de beregningsfunktioner, som det nye værktøj også indeholder. Men den store udfordring bliver at få alle disse ambitioner bygget sammen med en travl hverdag, siger RD Case-projekt: Ørestad City I Ørestads projektet har vores nye CAD-værktøj fået sin ilddåb. Landskabsarkitektens opgave i projektet er at modellere et harmonisk landskab for hele Studio Daniel Libeskinds masterplan. Modelleringsfunktionerne er anvendt på især analyser i forbindelse med parkeringskælder, af tilgængelighed, af vækstbetingelser og jordberegning. Alle parter var med på, at projektet skulle løses i 3D-samarbejde blandt alle parter efter de retningslinier, som var resultatet af Det Digitale Byggeri. På et enkelt punkt må vi fravige Det Digitale Byggeris bygherrekrav, som indebærer aflevering af en 3D model i IFC-format. Men Civil 3D er ikke IFC-kompatibelt, i hvert fald endnu. Vores udveksling foregik derfor i DWG-format. For ikke at komme i problemer med 3D kompetencer havde vi allieret os med Ian Jørgensen fra LIFE, som hjalp os med konsulentassistance, brugertræning og support i starteperioden. Konklusionerne er klare, at når vi deltager i et projekt med så stor kompleksitet, så løser 3D modellerne mange af de problemer, vi ikke eller i bedste fald kun med store omkostninger til følge ville kunne have tacklet i 2D. Først og fremmest har det med 3D modellering vist sig, at vi har meget bedre sikkerhed for, at de forskellige parters modelinput fungerer i sammenhæng, og hvis/når der er konflikter, bliver de hurtigere fundet og afhjulpet i modelmiljøet. Alt i alt har pilotprojektet bekræftet, at bygherren nu får et projekt af væsentlig højere kvalitet, end da samarbejdet kun foregik ved hjælp af 2D tegninger. Hidtidige erfaringer Vi har sat et stort skib i vandet, som vi først lige er ved at lære at kende. Ved starten af en implementeringsproces er det nemt at undervurdere de udfordringer, som skal forceres, inden man kommer i mål med processen. Vi har erfaret, at det tager rigtig lang tid at lære en ny teknologi, så den 6 bips 3 / 2007

7 sidder på rygraden, og i de første projekter betaler vi mange lærepenge. Det er heller ikke altid lige nemt, når 3D-indlæringen skal kombineres med en i forvejen travl hverdag. Og det kan gå helt galt, hvis du ikke har medarbejdere med den holdning, at dette her, det vil vi bare. 3D modellering er en teknisk krævende arbejdsproces, - på mange måder modsat af, hvad vi var vante til. I gamle dage tegnede vi os fra det. Nu foregår det nærmest modsat. Arkitekten lægger nogle parametre ind i værktøjet, og så tegner det dit løsningsforslag. Hertil vil arkitekten sikkert sige: OK, det kan da godt være, dette er resultatet af mine parametre, men så må jeg vælge nogle andre. På den måde handler metoden meget om at indarbejde den rette ping-pong mellem arkitekt og CAD-værktøj. Trods besværet og lærepengene er der ingen tvivl om, at det var den rigtige strategi, vi valgte, da vi satsede på at arbejde med modelbaseret landskab, sammenfatter Rasmus Dragenberg: Vores bygherrer får et bedre og mere kvalitetssikret produkt, og i forhold til de øvrige parter i projektet er vi en samarbejdspartner på mindst fuld omgangshøjde. 3D kommer til ikke til at fylde mindre i vores hverdag, det kommer sikkert til at fylde endnu mere. Vi vil gerne dele vores erfaringer med det nye værktøj op i fordele og udfordringer (se i stikord nedenfor). Landskabsarkitektur kan ikke sammenlignes helt med bygningsarkitektur. Bygninger er ofte meget modulbaserede, og der er mange forekomster af ens objekter, hvilket kan skabe rationalisering med et CAD værktøj. Sådan er det ikke i landskab, her er det mere modeller end moduler og en masse flader, som er krumme på alle mulige måder, og planter, der udvikler sig over en levetid. Vi skal i langt højere grad forholde os til de eksisterende forhold og grænsen til omgivelserne. Derfor er det 2 vidt forskellige CAD værktøjer, de 2 fag har brug for. Vi bliver mere og mere opmærksomme på, at siden vi startede, har 3D fået endnu mere fokus, mange byder ind, og efterspørgslen vokser. Det er i logisk harmoni med, at de erfaringer, vi allerede har gjort, at vores projekt opnår et betydeligt løft i både sikkerhed og kvalitet med 3D. Foreløbig jordberegning: Billedet viser beregnet afgravning / påfyldning af jord på Trekroner Center Grunden Fordele Udfordringer Jordberegning Kollisionstest Hurtig konsekvensvurdering Softwaren er ikke udarbejdet til 3D-objektbaseret projektering for landskabsarkitekter. Dette medfører arbejde i 2D og 3D sideløbende. Fejl opdages tidligt (før det koster penge at rette dem op) Datatyper: Arkitekter/ingeniører arbejder i solids Landskabsarkitekter arbejder i overflader (surfaces) Hurtig vurdering af højde-, skygge-, og indbliksforhold Udveksling af filer: Civil3D understøtter ikke IFC-format Fordel med fællesmodel der kan koordinere samarbejdet mellem de forskellige byggerier. Ny software tager tid at lære: Hvem betaler??? Visualiseringer af ændringsforslag bips 3 /

8 Fremtiden er her allerede For at strømline designprocessen har JUUL FROST arkitekter taget nye digitale værktøjer i brug. Målet lyder ligeså enkelt, som det i realiteten er komplekst: det handler om at skabe bedre arkitektur. Af: Thomas Graabæk, Arkitekt, JUUL FROST arkitekter Hos JUUL FROST Arkitekter har vi altid ønsket at bruge de værktøjer, der bedst understøtter den kreative proces, hvad enten vi udvikler byrum, boliger eller erhvervsbyggeri. Det er tegnestuens målsætning, at alle projekter udarbejdes i tæt dialog med bygherre og brugere - derfor har 3D-modeller i mange år været en naturlig del af processen, lige fra skitsering over projektering til det endelige salgs- og præsentationsmateriale. Hidtil har processen været opdelt mellem 2Dtegninger og 3D-modeller, som hver især levede deres selvstændige liv. Skitseringer blev foretaget i plan, afprøvninger foregik i model. Da IT-værktøjerne gjorde det muligt at arbejde med 2D og 3D under eet, opstod der på tegnestuen ønske om at arbejde direkte i 3D og efterfølgende trække 2D-tegninger ud af 3D-modellen. Ved at arbejde i en intelligent model, der kender forskel på vægge, gulve og vinduer, opnår man at automatisere en stor del af dokumentationsarbejdet. Daniel Libeskinds masterplan For at ruste sig til Ørestad opgaven undersøgte tegnestuen de forskellige BIM-programmer, og fandt ud af, at man ville satse på et database-baseret program, der samler al dokumentation, tegninger Parkensemble, Hamburg, 1. præmie i 2007 konkurrence om boliger, ældreboliger, plejehjem, lægehus, butikker og supermarked. og 3D-model i én enkelt fil. Fordelen er, at flere medarbejdere kan arbejde samtidig og med det samme se hinandens ændringer slå igennem. Valget faldt på Archicad, som flere af tegnestuens medarbejdere kendte i forvejen, og som var det eneste, som fungerer både på tegnestuens Mac er og Windows-maskiner. Den nye design-metode krævede en meget præcis CAD/BIM-aftale, som fastlægger, hvordan filer skal udveksles mellem rådgiverne, hvordan bygninger skal deles lodret og vandret, hvordan man navngiver de forskellige lag osv. Grundlaget til denne CAD/ BIM-aftale var bips (med en række undtagelser), men det krævede massiv tilpasning at optimere aftalen til en ren BIM-proces. På tegnestuens server blev der udviklet en mappestruktur, baseret på en tidlig version af bips kommende mappestruktur for 3D-projektering. Tegnestuen tilpassede programmets danske lokalisering (bl.a. til bips 2006 lagstruktur) og samlede et bibliotek med de 3D-objekter, som modellen skulle bygges op af. Med grundlaget således i orden kunne JUUL FROST Arkitekter begynde deres første BIMprojekt. Inden længe blev flere nye projekter startet i BIM, da tegnestuen gerne ville udnytte fordelene af at arbejde 3-dimentionelt. Blandt andet er projekteringen af en række erhvervsejendomme i Næstved startet i BIM, ligesom en konkurrence blev afleveret med model og tegninger fra Archicad. Vi ser allerede frem til, at BIM bliver et krav i konkurrencer, så arkitekten ikke længere behøver at nedskrive og beregne lister med arealer, mål og lignende. Derimod afleverer konkurrencedeltagerne en 3D-model, som præcist angiver alle relevante mål. Med en sådan model i hånden kan dommeren afsløre problematiske områder i forslaget allerede i konkurrenceprojektet. 8 bips 3 / 2007

9 Tålmodighed og hårdt arbejde Det tager tid at opbygge en 3D-model, som er præcis i alle tre dimensioner. Og det tager tid at omstille sig til et program, som fungerer på en helt anden måde, end medarbejderne er vant til. At tænke 3-dimensionelt, at arbejde sammen i én database, at bygge en model op af prædefinerede objekter man tilretter, er blot nogle af de nye bolde, der skal holdes i luften og alt sammen samtidig med, at bygherren forventer sit projekt til tiden. Vi valgte at indgå i et tæt samarbejde med lasercad:dk, som leverer og underviser i Archicad, de har hjulpet med alt fra fast floorwalk til at fremstille firmaspecifikke 3D-objekter. Når en deadline ånder projekttemaet i nakken, kræver det viljestyrke at undgå at falde tilbage til 2D i vores gamle AutoCAD LT. Omvendt er det fristende at overdetaljere i forhold til, hvad det normalt forventes, at arkitekten leverer. Man bliver let grebet af begejstring over at få en detalje til at fremstå flot i 3D-modellen, selvom detaljen måske ikke er så vigtig for konkurrenceprojektet. 3D studier af erhvervsejendomme i Næstved. Vi har haft stor opmærksomhed på, hvor meget digital information vi kan udveksle med projektets andre rådgivere. Især har vi ønsket at udveksle en IFCmodel af hele BIM-projektet med ingeniøren, så man med et klik på musen udveksler alle informationer i én fil, men så let går det ikke endnu. IFC-formatet kan ikke indeholde alle informationerne fra Archicad, men formatet er stadig det bedste bud på den højeste fælles-nævner. Vi kan aflevere en IFC-fil og kan undersøge modellens kvalitet i forskellige IFC-viewers (program, hvormed man kan granske, men ikke redigere i IFC-modellen). Tegnestuen overvejer at anskaffe et mere avanceret program til at automatisere kvalitetssikringen af IFC-modellen og til at afklare, om eksempelvis brandkrav og flugtveje er sikrede. I programmet Solibri Model Checker vil man bl.a. kunne samle de forskellige fagmodeller og lave visualisering og kollisionskontrol. Problemet med udveksling af BIM er, at vores samarbejdsparter bruger software, som ser ud til at ikke kunne håndtere en IFC-model. Når arkitektens IFC-model importeres i ingeniørens AutoCAD Architecture 2008 (tidligere kaldet AutoCAD ADT), forsvinder dele af modellen, nogle dimensioner ændres, og enkelte objekter flyttes. bips 3 /

10 3D studie til masterplan for Ørestad City. Eksempelvis mangler der en væg, en anden væg mangler vindueshuller, og søjler ender på de forkerte etager. Indtil software-producenten har rettet fejlene, må tegnestuen ty til at udveksle 2D DWG-filer, som så både hos ingeniøren og arkitekten bliver omtegnet til 3D - med den øgede arbejdsmængde og de øgede fejlmuligheder, det medfører. Erfaringsopbygning Fremtiden for JUUL FROST Arkitekter er uden tvivl BIM - som det er for landets øvrige arkitekter. Der er stadig mange medarbejdere, som skal opkvalificeres, og mange igangværende projekter skal stadig leve deres liv i 2D. Der vil gå år, før tegnestuen er 100 % BIM. Mange erfaringer skal gøres, før tegnestuen kan høste fortjeneste af den øgede automatisering. Implementeringsnetværket er med til at støtte overgangen til BIM og udveksling med IFC. Der varer længe, inden det første BIM-projekt er opført, og en IFC-model bliver afleveret sammen med byggeriet, så bygherre kan administrere bygningen digitalt i bygningens levetid. bentleyuser.dk Årsmøde 2007 Bentleys danske brugerforening afholder årsmøde med knap 200 deltagere i dagene november Munkebjerg hotel Vejle Hands-on-workshops og CAD-kurser, Brugerindlæg og produktpræsentationer 3 fulde dage, hver med fire spor inden for emnerne: Building Civil Plant GeoSpatial - samt naturligvis platformen MicroStation og ProjectWise. Se programmet på foreningens hjemmeside Hos JUUL FROST Arkitekter søger vi hele tiden at udbygge vores kompetencer og software, så det modsvarer ønskerne fra bygherrer og vores medarbejdere. Fx kunne vi ønske os: at kunne koble 3D-modellen direkte på en V&S-prisdatabase, at importere 3D-modeller fra programmet SketchUp, så intelligente objekter automatisk genereres, at kunne visualisere direkte i Archicad og at udbygge tegnestuens biblioteker af objekter og skabeloner. JUUL FROST Arkitekter har allerede lagt billet ind på fremtiden. Vi høster i dag de første erfaringer med morgendagens arkitekt- og ingeniør praksis. Tegnestuen er med til at øge digitaliseringen og skabe en række af nødvendige standarder, før man for alvor kan samarbejde i BIM. bips har en vigtig rolle inden for BIM, men der er områder, hvor den nuværende standard enten er mangelfuld eller overbeskrevet. bips har ikke bare svært ved at beskrive de krav, som Det Digitale Byggeri fastlægger overfor statslige bygherrer pr. 1. januar bips binder sig for at være bagudkompatibel med ældre, digitale tegningsformer så stramt, at det ikke er muligt (eller relevant) for et BIM-projekt at tilpasse sig disse rammer fuldt ud. bips er slet ikke langt nok i dag, men er stadig det bedste fælles grundlag, vi kan pege på. Lad os ikke frygte fremtiden, men tage imod den med åbne arme - der er ingen vej tilbage... AutoCad-brugere er også velkomne! 10 bips 3 / 2007

11 Årets IT/CAD konference 29. og 30. oktober 2007 i Odense Congress Center Spor 1: Aktuelle IT/CAD projekter byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Spor 2: På vej mod digitaliseret arbejdsmetode Spor 3: Implementering i praksis Spor 4: Anvendelse af bygningsmodeller Digital arbejdsmetode Hvor langt er vi nået i branchen hvordan kommer vi videre? Ret til ændringer i programmet forbeholdes Digital arbejdsmetode Når konferencen holdes har resultaterne af Det Digitale Byggeri været i kraft i 10 måneder. Det Digitale Byggeri har først og fremmest været en eyeopener for byggeriet. Der er skabt resultater i form af et digitalt fundament og et sæt bygherrekrav. Begge dele skal givetvis videreudvikles for at følge med tiden, men det mest markante resultat er den dynamik, som er tilført byggeriet. Officielt trådte de statslige digitale bygherrekrav i kraft 1. januar Uofficielt ser vi resultaterne dukke op over en periode både før og efter. Byggeriet er i gang med omfattende forandringer i disse år, Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri gør status erfaringer og hjælp til implementering i praksis Spor 3: Fokus er vendt fra udvikling af digitale strategier og principper til hardcore tilegnelse i praksis af de kompetencer, byggeriets aktører skal beherske for at kunne udøve deres roller i fremtidens digitale arbejdsprocesser. - ikke fra dag til dag, men som en løbende proces. Ændringerne slår igennem i de forventninger, bygherren stiller til sine rådgivere og udførende, i den måde parterne samarbejder i et byggeprojekt, i den måde byggeriets aktører markedsfører deres kompetencer og i de IT/CAD-værktøjer, brugerne benytter sig af i løsningen af deres opgaver. Det er konferencens mål at give et overblik over status for byggeriets digitalisering, anskueliggøre de nye tiltag i digital metode og digitale modelbaserede værktøjer, og stimulere den faglige debat hos aktørerne om, hvor skoen trykker og om, hvordan vi kommer videre med at realisere landvindingerne i den praktiske hverdag. Byggeriets uddannelsesinstitutioner er mobiliseret, og implementeringen er i fuld gang på tværs af branchen. Hør nærmere om hvilke muligheder, du tilbydes via Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri.

12 Konferenceprogram, 29. oktober Registrering, morgenkaffe og udstilling Kim Jacobsen, Rambøll, formand for bips CAD-udvalg Velkomst Arto Kiviniemi, VTT Finland Status for BIM Hvilke teknologier er modne til at kvalitetsforbedre modelbaseret arbejdsmetode og digitalt samarbejde i byggeriet? - baseret på finske erfaringer fra VERA og Pro-IT projekterne. (se keynote omtale) Konferencen splittes op i 4 spor, se program for disse, på de følgende sider Skanska Finland 4D som redskab for produktionsforberedelse og -styring. (se keynote omtale) Velkomstdrink og udstilling Middag Lasse Rimmer Stand up show Hold øje med opdateringer på Foreløbigt program for 30. oktober Nedenfor er en foreløbig liste over workshops på dag 2. Se listen med nærmere beskrivelse af indhold på under konferencen. Marker op til 7 workshops, du har interesse i at deltage i. bips vil derefter tilrettelægge et dag 2 forløb med henblik på at kunne opfylde flest mulige ønsker fra deltagerne. Tekla: 3D projektering med TEKLA hos Rambøll Strusoft: Från affär till färdig produktionstegning, implementering af Strusoft hos PL Beton AS Rambøll: Fra CAD til drift og vedligehold med Rambyg Byggeweb: Digital Aflevering fra MT Højgaard med Byggeweb 3Dfacto: Den brugerkonfigurerede altan - Fra entreprenør til systemleverandør Bentley: Generative Components med Bentley. Udfoldelige flader i arkitekturen. Laser:cad BIM implementering med ArchiCAD hos Juul & Frost NTI: Kunstneren Bjørn Nørgaards samarbejde med byggefolk på Bispebjerg Bakke BETECHDATA Tilpasning til AutoCAD Architecture 2008 og AutoCAD MEP af 3D arbejdsmetode DBK spor Forhandlere præsenterer DBK funktionalitet i deres IT-værktøjer Støvsparkerne Hvis vi vender det hele på hovedet, falder støvet så af? Udstillere 29. og 30. oktober På konferencen kan du møde følgende udstillere (som har booket stand ved redaktionens deadline). Flere vil blive føjet til løbende. Tekla Danmark Byggecentrum / ludoc constructor ATHENA IT-GROUP A/S COWI CADXpert StruSoft AB MagiCAD NTI lasercad:dk Rambøll Vianova Byggeweb CodeGroup A/S 3Dfacto FÆSTER SCi a/s Bentley EDB-gruppen MikroGraf as Implementeringsnetværket bips

13 Key notes: CAD-udvalget I Finland gennemførtes i VERA programmet, som for 28 mio. euro (ca. 210 mio. DKK) skabte et boost for den teknologisk oprustning af den finske byggesektor. VTT er en tværfaglig videns organisation, som har til opgave at skabe innovation, styrkede faglige kompetencer og værditilvækst gennem teknologi via forskning, udvikling, og information til den offentlige sektor og til firmaer. Arto Kiviniemi og VTT har fulgt VERA og kortlagt en BIM status over områder med stor gevinst, begrænset gevinst eller endnu ingen gevinst med BIM. Der bliver stadig flere gevinstfelter i takt med, at software og IT kompetencer modnes. Skanska Finland anvender og opnår stor gevinst med 4D, som er en 3D bygningsmodel med en tidsplan hæftet på. 4D Modellen består af produktionsdele (fx udlægning af armeringsjern, støbning af dæk, osv.). bips CAD-udvalg er et udvalg, som igangsætter og styrer CADprojekterne samt en række af fundamentsprojekterne. Medlemmerne deltager selv aktivt i projekterne med ansvar for det faglige indhold. Dette omfatter bl.a.: at tilse at informationsstruktur, standarder og regler udformes med afsæt i sektorens praksis og på en måde, som giver brugeren produktivitet i det daglige arbejde at forestå udvikling, opdatering og vedligeholdelse af IT/CAD standarder Vigtige CAD projekter: Tegningsstandarder, VVS samt bygningsautomatik Sammenskrivning af 2D og 3D CAD-manual til CAD-manual 2007 Lagstruktur 2007 CAD-Erfa-klubber IFC pjece bips har i 2007 etableret et bips fundament til at samle en række generelle værktøjer, som ikke mindst er kommet til i forlængelse af Det Digitale Byggeri. Nogle fundamentsprojekter løses af CAD-udvalget, som fx: Arkiv- og dokumentstruktur IKT specifikationer Hver af produktionsdelene har foruden deres 3D geometriske data en tid for udførelse. Det er lykkedes Skanska at styre produktionen markant mere effektivt med brug af 4D. CAD-udvalget består af: Niels Peter Jensen Stadskonduktør i København er midlertidigt udtrådt af udvalget. OBS: De 2 key notes indlæg holdes på engelsk Kim Jacobsen Rambøll, formand Kristian W. Thomsen Holm & Grut Ark. Implementeringsnetværket Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri er dannet med det formål at hjælpe byggebranchens virksomheder med at leve op til de nye digitale krav. Kikki Steffensen Rambøll Jørgen Emborg COWI Lars Christensen Ingeniørhøjskolen Claus Johannessen PLH Arkitekter Netværket består af: Bygherreforeningen Danske Arkitektvirksomheder Foreningen af Rådgivende Ingeniører Dansk Byggeri TEKNIQ BAT-Kartellet. Stig Brinck NIRAS Niels Falk Skanska Danmark Villads Engstrøm O.V. Engstrøm Søren Schmidt Schmidt Hammer Lassen