Leder: Brug dog kiropraktorernes kompetencer. Fokus: KIA - rehabilitering på tværs. Forskning: Ny viden om nakkesmerter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Leder: Brug dog kiropraktorernes kompetencer. Fokus: KIA - rehabilitering på tværs. Forskning: Ny viden om nakkesmerter"

Transkript

1 Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening Leder: Brug dog kiropraktorernes kompetencer Fokus: KIA - rehabilitering på tværs NR Forskning: Ny viden om nakkesmerter KIROPRAKTOREN NR

2 Bestyrelsens leder JUNI 2007 Brug dog kiropraktorernes kompetencer Indhold I en tid med alvorlig mangel på sundhedsfagligt personale, hvor flere og flere tegner private sundhedsforsikringer, og hvor lange ventelister stjæler avisoverskrifter, tegner der sig i stigende grad et billede af et sundhedsvæsen under pres. 02 Leder: Brug dog kiropraktorernes kompetencer 05 KIA - vellykket rehabilitering på tværs DKF mener, at tiden er inde til at se på den samlede tilrettelæggelse af sundhedsvæsnet herunder en bedre udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. I den forbindelse er der behov for at kigge nærmere på kiropraktorernes kompetencer og virksomhedsområde. Ingen anden figur i sundhedsvæsenet har fra dag 1 i sin uddannelse og til afslutningen 6 år senere samme fokus på varetagelsen af diagnostik og behandling af belastningslidelser i bevægeapparatet. På den baggrund mener DKF, at det er sund fornuft, i højere grad at udnytte kiropraktorernes kompetencer inden for såvel primær - som sekundærsektoren. En øget udnyttelse af kiropraktorernes kompetencer inden for primærsektoren, f.eks. i form af henvisningsret til speciallæger eller til moderne skanningsmetoder vil kunne medføre en aflastning af de praktiserende læger og samtidig bidrage til at sikre bedre sammenhæng i patientforløbene. Sidst men ikke mindst vil en øget udnyttelse af kiropraktorernes kompetencer medføre en udbygning af det tværfaglige samarbejde i primærsektoren og kunne føre til samfundsøkonomiske besparelser. Mens kiropraktorer er godt rodfæstet og anerkendt i primærsektoren, ser det anderledes ud i sekundærsektoren. Her er der stadig et stykke vej endnu. Flere steder i landet meldes dog om stigende interesse og behov for kiropraktorer på hospitalerne, og DKF mener derfor, at kiropraktorer også i Ingen anden figur i sundhedsvæsenet har fra dag 1 i sin uddannelse og til afslutningen 6 år senere samme fokus på varetagelsen af diagnostik og behandling af belastningslidelser i bevægeapparatet sekundærsektoren med fordel kan gøre deres kompetencer og specialisering gældende. Kiropraktorernes fremtidige rolle i sekundærsektoren stiller krav om nødvendig efteruddannelse og konkre-tisering af de funktioner og ansvarsområder, kiropraktorerne skal varetage i samspil med speciallægerne, således at kiropraktorernes kompetencer udnyttes bedst muligt. Det er ingen tilfældighed, at KIROPRAKTOREN i dette nummer sætter fokus på både tværfagligt samarbejde og kommunikation mellem faggrupper. Når det gælder udvidelse af kiropraktorernes kompetencer, er det nemlig alfa og omega, at der satses på forbedret kommunikation og tværfagligt samarbejde mellem behandlerne i sundhedsvæsenet. Dette er et forhold, som også kiropraktorer skal gøre sig bevidst. Hvis kiropraktorer fortsat vil gøre sig gældende som specialister indenfor bevægeapparatslidelser, er det nødvendigt at styrke og udbygge den tværfaglige kommunikation i sundhedsvæsenet, så også andre faggrupper kan se fornuften i at udvide samarbejdet. 08 Tid til at behandlere finder sammen 09 Sikker mundtlig kommunikation 10 Første danske professor i fysioterapi 11 NIKKB NYT 16 Nakkesmerter - hyppige, men moderate 19 Over en kvart million i støtte til kiropraktorer 20 Kort nyt 22 Stillingsannoncer 23 Markedspladsen Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN Vendersgade 6, 2.tv., postboks 2002, 1011 København K Telefon Fax E-post: Bestyrelse Peter Kryger-Baggesen (formand) Telefon E-post: Joann Lundis (næstformand) Kent Højer Kristensen (kasserer) Alice Kongsted Jakob van Dijk Line Press Sørensen Jacob West Anders Udsen Broegaard (kasserer-suppleant) Dansk Kiropraktor Råd Nis Alnor (rådsformand) Telefon E-post: Sekretariatet Telefontid mandag til torsdag Direktør Ole Rasmussen E-post: Elisabeth Holst (konsulent) E-post: Antje Valore (sekretær) E-post: Jette Østergaard (sekretær) E-post: Diana Ziwes (sekretær) E-post: Karina Sol (konsulent) E-post: Tanja Skov Carlsen (konsulent) E-post: Redaktionsgruppe Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Redaktionen: Ole Rasmussen Karina Sol Tanja Skov Carlsen Diana Ziwes Artikelforslag modtages på Deadline KIROPRAKTOREN nr. 4 Udkommer i uge 32. Deadline for annoncer: 10. juli 2007 Abonnement Et års abonnement på KIROPRAKTOREN koster 480 kr. incl. moms. Grafisk tilrettelæggelse og ekspedition af annoncer Tuen-media as Åbogade 40, 8200 Århus N Telefon , fax E-post: Tryk Unitryk Forsidefoto Niels Åge Skovbo, Fokus 02 KIROPRAKTOREN NR KIROPRAKTOREN NR

3 NY PENSIONSORDNING Jørgen Kilsgaard Uddannet kiropraktor i Starter klinik i Brande i Ansat i 1995 i Vejle Amts Rygcenter som den første kiropraktor i sygehussektoren. Udviklingskonsulent på rygområdet i Vejle Amt fra Afslutter i 2002 en mastergrad i Public Health. Fra gennemfører han KIA-projektet. I 2007 starter han og kiropraktor Peter Kristiansen virksomheden KIApro, der arbejder med implementering af KIA-konceptet i danske kommuner. Læs mere på: FÅ MERE UD AF DINE PENSIONSPENGE Som faglig organisation er det naturligvis en vigtig opgave for Dansk Kiropraktor Forening at sikre medlemmerne gode løn- og ansættelsesforhold, herunder en god pensionsordning. Opsparing til pension er en af de største og vigtigste økonomiske dispositioner i livet, men meget få mennesker kan overskue de valg, de træffer på pensionsområdet. SAMARBEJDET MED WILLIS For at sikre at medlemmerne har de mest optimale pensionsvilkår, har Dansk Kiropraktor Forening indder arbejder med uvildig rådgivning omkring forsik- gået et samarbejde med forsikringsmægleren Willis, rings- og pensionsforhold. KIA vellykket rehabilitering på tværs I januar i år kunne kiropraktor Jørgen Kilsgaard slå to streger under sit forsøg med Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse også kaldet KIA. Forsøget viste, at KIA på én gang kan reducere sygefravær, udgifter og smerter, og de overbevisende resultater har fået kommuner landet over til at vise stor interesse for det tværfaglige rehabiliteringskoncept. Kontaktperson hos Willis Det er Willis' opgave at sørge for, at pensionsordningen løbende opdateres i forhold til mulighederne på markedet samt at yde dig uvildig personlig rådgivning omkring din pensionsordning. Dansk Kiropraktor Forening og Willis har i 2006 foretaget et markedstjek af pensionsaftalen med SEB Pension. Resultatet er, at foreningen har valgt at bibeholde aftalen med SEB Pension, der til gengæld har forbedret pensionsordningen på en række punkter. Vi mener, at vi har skabt de bedste rammer for en moderne pensionsløsning for kiropraktorer, og vi vil opfordre dig til at bruge løsningen til at samle din pensionsordning. MEDLEMSFORDELE Ingen personlige helbredsoplysninger ved tilmeldingen. Faginvalidedækning ved tabt erhvervsevne på kr. årligt med mulighed for at forhøje denne særlige dækning til kr. årligt. Faginvalidedækningen udbetales til det 60. år. Lave omkostninger til administration (f.eks. 3% af indbetalingen til en pensionsordning i gennemsnitsrente). Attraktivt risikoregnskab, der sikrer, at medlemmerne får mere bonus tilbage. Fuld fleksibilitet omkring investeringen af pensionsordningen. Sikkerhed for optimering af pensionsforholdet via samarbejdet med Willis. Adgang til uvildig rådgivning fra Willis. God fornøjelse med den nye pensionsordning! Når Jørgen Kilsgaard skal udpege de vigtigste resultater, nævner han først og fremmest dokumentation af, at KIA væsentligt hurtigere får sygemeldte tilbage i arbejde på en omkostningseffektiv måde. Det er ingen kunst at lave et koncept, som er omfattende, forkromet og har effekt. Men det skal også kunne betale sig for dem, der efterfølgende skal indføre det, siger han, og fortsætter: - At de sygemeldte oplever færre smerter, er bedre fungerende og generelt er væsentligt mere tilfredse, samt at man har kunne dokumentere, at KIA ikke økonomisk belaster andre sektorer, er andre overbevisende parametre. Reduktion af sygefravær 4 jyske kommuner deltog i det 3- årige forsøg, hvor man systematisk og tværfagligt koordinerede indsatsen overfor sygemeldte borgere med smerter i bevægeapparatet. Efter 12 måneders opfølgning var de gennemsnitlige sygefraværstimer i KIA-gruppen reduceret med 341 timer pr. sygemeldt i forhold til kontrolgruppen, svarende til en relativ reduktion på 34 %. Hvert KIA-forløb havde en netto samfundsmæssig besparelse på omkring kr., bl.a. fordi der blev anvendt færre ressourcer til sygedagpenge, sagsbehandling, medicin- og sundhedsudgifter. I tillæg havde de sygemeldte i KIAgruppen en væsentlig reduktion i selvopfattede smerter (37 %) og forbedring af funktion (41 %) samt en samlet tilfredshed med forløbet på 87 % i modsætning til 41 % i kontrolgruppen. Paradigmeskifte I KIA samles et team af relevante fagpersoner, som koordineres af en socialrådgiver. Gennem konsultation vurderer hver fagperson, hvilke barrierer - der set fra deres fagspecifikke vinkel - hæmmer den sygemeldtes arbejdsevne. Trådene samles efterfølgende i en konferenceproces, som munder ud i en afklaring af, hvilken indsats, der er påkrævet i det specifikke tilfælde. Afklaringen danner baggrund for en skræddersyet rehabiliteringsplan, som følges op i en feedbackorienteret proces. Årsagen til KIAs succes skyldes ifølge Jørgen Kilsgaard, at KIA tager udgangspunkt i, at sygemeldinger er multifaktorielle og går på tværs af sektorgrænser. - En sygemelding er jo ikke et skarpt afgrænset helbredsmæssigt problem, men skal løses i et krydsfelt mellem sundhedssektoren, socialsektoren, arbejdspladsen og den sygemeldtes dagligliv. Derfor er KIA forbundet med et paradigmeskifte i forståelsen af, hvad problemet egentlig består i. Sygemeldingen har en helbredsmæssig komponent, men i KIA er diagnosen selve sygemeldingen. Fokus er ikke indsnævret til, hvad man fejler, men hvordan man kommer tilbage i arbejde, fremhæver Jørgen Kilsgaard, og gør opmærksom på en interessant sidegevinst. Selvom man overvejende fokuserer på tilbagevenden til arbejde, reducerer man smerter og forbedrer den generelle funktionsevne hos de sygemeldte. - KIA kunne faktisk dokumentere bedre smertereduktion end indsatser, som er direkte målrettet mod at reducere smerter, konstaterer Jørgen Kilsgaard. Opgaven i fokus Ved hjælp af WHO s ICF-klassifikation for funktionsevne, målrettes fagpersonernes spidskompetence i KIA. - I ICF-matricen beskrives forskellige komponenter; helbredskomponent, funktionsniveau, aktivitet og deltagelse, psykosociale Kiropraktor og direktør Jørgen Kilsgaard: En sygemelding er jo ikke et skarpt afgrænset helbredsmæssigt problem, men skal løses i et krydsfelt. Knud Ørholm: direkte tlf , 004 KIROPRAKTOREN NO KIROPRAKTOREN NR

4 At arbejde tværfagligt, skærper ens faglighed utroligt, påpeger og omgivelsesmæssige forhold. Ud fra denne matrice bliver den sygemeldtes funktions- og arbejdsevne afklaret. Den faglige sammensætning af det tværfaglige team, bliver således dannet ud fra, hvad der er behov for at få afklaret, pointerer Jørgen Kilsgaard. I KIA-forsøget var målgruppen borgere med bevægeapparatslidelser, derfor bestod det tværfaglige team af en kiropraktor, en fysioterapeut, en arbejdsmediciner, en psykolog samt en koordinerende socialrådgiver. Kommunikative udfordringer For at holde KIA-processen stram og målrettet skal teamets fagpersoner fokusere lige præcis på eget fagområde. Og det er lidt af en udfordring, forklarer Jørgen Kilsgaard. - Når man praktiserer monofagligt, skal man kunne lidt af det hele. En kiropraktor skal vide lidt om, hvad eksempelvis en psykolog arbejder med osv. Men indgår man i et tværfagligt team, hvor der sidder en psykolog, er det væsentligt at definere sin egen faglige kompetence, så man bliver skarp på, hvad man selv kan, og hvad de andre forventer. At arbejde tværfagligt, skærper ens faglighed utroligt, påpeger Jørgen Kilsgaard. Tro på egen formåenhed Teorier omkring self-efficacy og state of change indgår centralt i KIA-konceptet og tilgodeser de mentale aspekter i mødet med den sygemeldte. Det har overrasket Jørgen Kilsgaard, hvor stor en rolle den sygemeldtes self-efficacy, dvs. tro på egen formåenhed, spiller i rehabiliteringsarbejdet. - Menneskelig adfærd er styret af tro på egen formåenhed og handlekompetence. Hvis ikke den tro er til stede hos den sygemeldte, så må man arbejde med at få den tilført. Og her kan mange forskellige forhold spille ind, beretter Jørgen Kilsgaard. Samtidig er det afgørende, at mødet med den sygemeldte tilpasses efter, hvor vedkommende er i sin sygemeldingsproces, som State of Change -teorien foreskriver. - Det har stor betydning, at man gør det rigtige, men især at man gør det rigtige på det rette tidspunkt, fortæller Jørgen Kilsgaard. Hos en sygemeldt med kraftige smerter skal man ikke tale om arbejdspladstilpasning. Omvendt skal man ikke fokusere på smerter og behandling, når processen nærmer sig tilbagevenden til arbejde. Her er det støtte fra nærmeste kolleger og måske hjælpemidler, der støtter den sygemeldtes tro på, at det kan lade sig gøre. Implementering og udfordringer De bemærkelsesværdige konklusioner sikrede KIArapporten en flot modtagelse, og her et halvt år efter er kommuner i gang med at få afklaret, hvordan KIA kan implementeres i deres rehabiliteringsindsats. Jørgen Kilsgaard har sammen med kiropraktor og formand for Kiropraktik og Sundhed, Peter Kristiansen, startet virksomheden KIApro, der hjælper kommunerne med implementeringen, som ikke kun skal tænkes tværfagligt, men også tværorganisatorisk. - Implementeringen udfordrer de kommunale visitationsprocesser i jobcentrene. I KIApro har vi derfor sammen med et konsulentbureau udviklet et totalkoncept, der indeholder en analyse af kommunernes sygedagpengeflow, gennemgang af de kommunale processer efter LEAN-principperne, arbejdsrettet rehabilitering til særlige risikoprofiler og et monitorerings- og kvalitetssikringsværkstøj, fortæller Jørgen Kilsgaard. - Kommunerne skal agere i interorganisatoriske netværk for effektivt at løse rehabiliteringsopgaverne på tværs. Dette kræver en ny type af lederskab, som vi er parate til at bidrage med i vores samarbejde. Samtidig kræves en opkvalificering af de deltagende Jørgen Kilsgaard faggrupper. Jørgen Kilsgaard håber, at kiropraktorerne kan se udfordringerne i at indgå i nye samarbejdsformer i fremtiden, hvor værdien af den kiropraktiske ekspertise muligvis bliver endnu mere synlig for befolkningen og de økonomiske beslutningstagere. KIA-konceptet står selv overfor udfordringer. I samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er der indgået aftale med Københavns kommune om at udvikle KIA-konceptet for sygemeldte med lettere psykiske helbredsproblemer. Det er tale om et forsøg, for ikke alle metoder fra bevægeapparatsprojektet kan overføres. Om kiropraktorer skal medvirke, er endnu uvist. - Kun hvis det viser sig, at bevægeapparatsgener ofte indgår som barrierer hos psykisk sygemeldte, vil det være naturligt at inkludere kiropraktorer, slutter Jørgen Kilsgaard, som glæder sig til at gøre nye erfaringer med KIA. TSC Introduktionsstipendier Gigtforeningen har 2 introduktionsstipendier ledige til besættelse pr. 1. september 2007 eller snarest derefter. Stipendierne bevilges for op til 6 måneder. Løn og øvrige ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster. KIA projektet: Arbejdsfastholdelse af sygemeldte med bevægeapparatslidelser Deltagere: Kolding, Vejle, Egtved og Give kommuner Målgruppe: Borgere sygemeldt mellem 4-12 uger pga. smerter fra bevægeapparatet Projektejere: Vejle Amt, Vejle Sygehus, Arbejdsmiljøinstituttet, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Medicinsk Teknologivurdering, Syddansk Universitet Reducering af sygefraværet med 34 % efter 12 mdr. Netto samfundsøkonomisk besparelse på omkring kr. pr. forløb De sygemeldte i KIA-gruppen oplevede en væsentlig smertereduktion (37 %), forbedring af funktionsevne (41 %) samt en samlet tilfredshed med forløbet på 87 % i modsætning til 41 % i kontrolgruppen. Læs KIA-rapporten på: Ansøgningsskema udfyldes og indsendes elektronisk via Søg støtte fra forskningsrådet på Eventuelle spørgsmål kan rettes til Marianne Pagels, tlf eller på Sidste ansøgningsfrist er fredag den 15. juni KIROPRAKTOREN NR KIROPRAKTOREN NR

5 f æ l l e s f o r s t å e l s e fælles forståelse Kiropraktorkonsulent Carsten Nøddeskou: Det er almen viden, at patienterne får en korrekt diagnose og behandling hurtigere med tværfaglige øjne på en problemstilling. Tid til at behandlere finder sammen Vi skal huske, at vi er til for patienternes skyld, siger kiropraktorkonsulent Carsten Nøddeskou på baggrund af kommunikationsprotokollat i den nye overenskomst med Sygesikringen Kiropraktorernes nye overenskomst med Sygesikringen lægger op til forbedret kommunikation mellem behandlere. Men er der overhovedet brug for det? Hvis du spørger kiropraktorkonsulent i Region Sjælland, Carsten Nøddeskou, er svaret et klart og rungende JA. - Det hører fortiden til, at hver lille by har 20 forskellige klinikker, som alle arbejder med sundhed, men som stort set ikke snakker sammen om behandling af patienter. - Politikerne ønsker at styrke samarbejdet behandlerne imellem. Det er sådan, jeg ser baggrunden for det protokollat om kommunikation, der er med i den nye overenskomst med Sygesikringen, siger Carsten Nøddeskou. Politisk krav om samarbejde Tillidsforholdet mellem læger og kiropraktorer er allerede forbedret markant. Men i primærsektoren er der fortsat mange eksempler på, at behandlere kun kender hinanden af navn, men aldrig har mødt hinanden. - Og netop ude i kommunerne har vi faktisk en mulighed for at mødes og derved komme til at bruge hinandens faglighed i højere grad. - Det er almen viden, at patienterne får en korrekt diagnose og behandling hurtigere med tværfaglige øjne på en problemstilling. Derfor er det også det, patienterne og politikerne med rette kan forlange, mener Carsten Nøddeskou. Protokollat om kommunikation mellem behandlere: Der er enighed mellem overenskomstparterne om at igangsætte en proces for at forbedre kommunikationen og forståelsen mellem behandlere i sundhedsvæsenet, herunder forholdet mellem de praktiserende læger og kiropraktorer og derved sikre en bedre sammenhæng i patientbehandlingen. Der er enighed om hensigtsmæssigheden i at understøtte tiltag, som vil sætte fokus på kommunikationen mellem faggrupperne og således også forøge forståelsen mellem disse. ( Landsoverenskomst om kiropraktik april 2007 ) Af Journalist Hans Havgaard Invitér din kollega For at fremme samarbejdet foreslår Carsten Nøddeskou, at primærsektorens behandlere inviterer hinanden til dialogmøder eksempelvis under overskrifter som: Kend din lokale kiropraktor, Kend din lokale psykolog, Kend din lokale fysioterapeut eller Kend din lokale læge. Det vil give behandlerne et personligt kendskab og indblik i hinandens faglighed. - Hvis først det sker, vil vi også kunne begynde at bruge hinanden som sparringspartnere, vurderer Carsten Nøddeskou. Sundhedsforening Fremtiden vil også byde på langt flere sundhedscentre med mange faggrupper. Sådanne faglige fællesskaber vil være en anden måde at styrke den tværfaglige kommunikation på. I Sorø, hvor Carsten Nøddeskou har praksis, forsøger man at forbedre den tværfaglige kommunikation ved at etablere en sundhedsforening for behandlere i kommunen. - En sådan forening kan måske på sigt resultere i et bofællesskab i form af et sundhedscenter. Det håber jeg. Kom i gang Politisk bliver der peget på behovet for langt mere tværfaglig kommunikation noget der i øvrigt er god mening i. - Og jo før vi derfor selv kommer i gang med at snakke sammen, jo mere indflydelse har vi også på den måde, vi får et samarbejde til at fungere på, vurderer han. Carsten Nøddeskous opfordring er derfor klar selv om protokollatet om kommunikation ikke syner af meget i den nye overenskomst: Kom i gang. Skab kontakt til andre behandlere i dit lokalområde. Og find en fornuftig og velfungerende måde at samarbejde på. Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation er et håndværk. Hvis det skal lykkes, kræver det systematik og fælles referencer, siger en af lægerne bag ny håndbog i kommunikation. Systematisk brug af skabeloner er en af måderne at sikre en sikker mundtlig kommunikation. Det har vist sig i luftfarten. Det har vist sig hos McDonald s. Og det har vist sig på amerikanske sygehuse. Dansk Selskab for Patientsikkerhed udgiver nu en håndbog i, hvordan man kan bruge de erfaringer på danske hospitaler. - Men primærsektoren kan også sagtens hente inspiration i Håndbog i Sikker Mundtlig Kommunikation, siger læge Louise Rabøl. Skab fælles forventninger Håndbogens udgangspunkt er, at mange systemer er blevet komplekse, så man ikke nødvendigvis kender den, man skal kommunikere med. Alligevel er der brug for fælles forventninger til kommunikationen, hvis den skal forløbe sikkert, præcist og uden misforståelser. ISBAR en mulighed En af de modeller materialet anbefaler med henblik på at standardisere kommunikationen, er den såkaldte ISBARmodel til kommunikation om patientbehandling. Den består af: Identifikation: Her identificerer du patient, behandler etc. Situation: Her beskriver du situationen (årsagen til henvendelsen) Baggrund: Her opsummerer du sygehistorien Analyse: Her beskriver du din foreløbige analyse af Af Journalist Hans Havgaard situationen Råd: Her beskriver du, hvad du har forestillet dig, der kan gøres for patienten Brug Tjek-svar Et andet begreb, man arbejder med, er Tjek-svar en dansk oversættelse af det engelske Closed Loop Communication. Ideen i Tjek Svar er, at: Afsenderen giver en besked. Modtageren gentager beskeden, og afsenderen bekræfter, at beskeden er rigtigt forstået. Systematik Hvad enten du taler om ISBAR eller Tjek-svar, er der ikke tale om raketvidenskab. - Men modellerne har vist sig at virke, når de bliver brugt systematisk, fordi det giver en fælles referenceramme og sikrer, at de mest basale oplysninger bliver udvekslet og forstået, siger Louise Rabøl. Klare fordele En systematisk tilgang til sikker mundtlig kommunikation mellem faggrupper har således vist sig at kunne forkorte indlæggelsestiden, sikre færre fejl og bedre forebyggelse. - Man kunne også forestille sig, at metoden sikrer en bedre patientoplevelse. I hvert fald ved vi, at patienter reagerer negativt på manglende kommunikation, siger Louise Rabøl. Håndbog inspireret af CRM Håndbog i Sikker Mundtlig Kommunikation er inspireret af Crew Ressource Management (CRM). CRM blev introduceret i luftfarten i slutningen af 1970 erne for at mindske antallet af utilsigtede hændelser ved hjælp af sikker kommunikation. CRM lægger vægt på en åben og tryg atmosfære, og er et lovkrav i luftfartsselskaber i USA og Europa. Sikker mundtlig kommunikation kræver, at hver aktør er bevidst om sin egen og andres roller under tværfagligt samarbejde. Og kræver, at aktørerne anvender metoder til at modtage og videregive information præcist. Håndbog i Sikker Mundtlig Kommunikation er en del af et læringssæt om sikker mundtlig kommunikation, som kan downloades på Det danske projekt omkring sikker mundtlig kommunikation ledes af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Materialet er udviklet af læge Louise Rabøl i samråd med Dansk Institut for Medicinsk Simulation. 08 KIROPRAKTOREN NR KIROPRAKTOREN NR

6 Første danske professor i fysioterapi Ewa Roos, svensk forsker fra Lund, skal opbygge nyt dansk forskningsfelt inden for fysioterapi på Institut for idræt og biomekanik, Syddansk Universitet. NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Myofascial smerte, dry needling og en sydafrikaner: - En interessant trio for den danske kiropraktorpraksis Professor Ewa Roos: Mit ønske er at fundere den fysioterapeutiske forskning tværvidenskabeligt. 1. maj tiltrådte Ewa Roos det ny professorat, hvorfra hun skal lede den ny enhed for fysioterapeutisk forskning, der bærer navnet Forskningsinitiativet for Fysioterapi. Ewa Roos første opgave bliver at ansætte en lektor og et par ph.d.-studerende. - Næste opgave er at identificere, hvilke forskningsprojekter vi skal drive. For tiden tager jeg kontakt til de forskellige forskningsmiljøer. Det særligt spændende på Syddansk Universitet er, at det jo er alt lige fra kiropraktorer og idrætslæger til biologer, der arbejder sammen om bevægeapparatforskningen, fortæller Ewa Roos til KIROPRAKTOREN. Tværfagligt samarbejde i fokus Samarbejde og tværfaglighed står øverst på den nyudnævnte professors dagsorden. - Mit ønske er at fundere den fysioterapeutiske forskning tværvidenskabeligt og at samarbejde for at udnytte de mange kompetencer og metoder. Forskning i bevægeapparatet bedrives absolut bedst gennem samarbejde mellem forskellige faggrupper, fordi det giver mulighed for at sammenføre forskellige perspektiver, hvilket sikrer en så god forskning som mulig, pointerer Ewa Roos. Præcis hvordan de forskende kiropraktorer og fysioterapeuter fagligt kan supplere hinanden, ser Ewa Roos frem til at erfare, fordi situationen i Danmark er anderledes end i hendes hjemland Sverige. - I Sverige er fysioterapeuterne universitetsuddannede i modsætning til kiropraktorerne. I Danmark er det lige omvendt. Derfor har jeg ikke så meget indsigt i, hvordan det kan fungere. Jeg har haft samtaler med forskningsleder Jan Hartvigsen om den kiropraktiske forskning i Odense, og den ligger metodemæssigt vældig tæt på den forskning, jeg har bedrevet i Sverige. Det vil derfor overraske mig meget, hvis vi ikke skulle kunne samarbejde på mange områder, beretter Ewa Roos, der understreger, at hun netop søgte professoratet på grund af muligheden for tværfagligt samarbejde med de mange bevægeapparat-specialister. Artrose og bevægelse Artrose i knæ og hofter har Ewa Roos viet særlig interesse i sin forskning, og hun har bl.a. været med til at påvise gavnlig effekt af bevægelse på artroseramte led. - Min forskning har været bestemt af de to hyppigst forekommende spørgsmål fra artrosepatienter: 1. Slider det på mine led at træne? og 2) Må jeg være fysisk aktiv, når det gør ondt?, forklarer Ewa Roos, der lægger stor vægt på at bedrive forskning, som patienterne har behov for. Hun fortsætter: - De forskende kiropraktorer har hidtil koncentreret sig meget om det, de var bedst til, nemlig ryggen, men så vidt jeg ved, vil man gerne inddrage ekstremiteterne noget mere, fordi kiropraktik angår hele bevægeapparatet. I det tværfaglige samarbejde kan jeg bidrage med min erfaring og viden om artrose, især i knæ og hofter, som patienterne efterspørger viden om. De allerførste kontakter til det kiropraktiske forskningsmiljø får Ewa Roos snart lejlighed til at skabe. Hun skal nemlig på guidet tour på NIKKB, og ser frem til at møde nogle af de potentielle samarbejdspartnere. TSC Af Cornelius Myburgh, kiropraktor, ph.d., underviser på NIKKB s kurser Jeg er sikker på, at mange af jer er blevet opmærksomme på, at danske kiropraktorer som del af deres kiropraktiske virke, kan anvende dry needling som en komplementerende behandlingsform i kiropraktorpraksis. Hvad du sikkert ikke ved er, at NIKKB har undervist mere end 10 % af landets kiropraktorer i, hvordan man anvender denne nye behandlingsmetode. Lad mig fortælle, hvordan dette er forløbet. Jeg vil starte med en kort præsentation. Mit navn er Corrie, og jeg er en sydafrikansk kiropraktor, der kom til Danmark som post.doc.-stipendiat gennem Syddansk Universitet i Formålet med mit besøg var at få et indtryk af den danske kiropraktoruddannelse og dens indvirkning på professionen lokalt i Danmark. (Hold øje med en artikel om dette emne i et senere nummer af NIKKB NYT). En sydafrikaner i Danmark I løbet af mine måneder med dataindsamling lærte jeg medarbejderne ved NIKKB at kende, og emnet dry needling dukkede op i relation til et muligt efteruddannelsesforløb. Det var efteruddannelseschef Eva Lysgaards opfattelse, at kendskabet til behandlingsformen var begrænset i Danmark. Og da NIKKB ønskede at ændre dette forhold, kom sydafrikaneren Corrie på banen. Myofascial smerte og dysfunktion har eksisteret i mange år, og størstedelen af litteraturen, specielt den kliniske, er skrevet af Travel og Simons. Selv om emnet er godt beskrevet i to hele bind, har den medicinske faggruppe interessant nok ikke taget behandlingsformen til sig i stort omfang. Den eneste faggruppe, der i udstrakt grad har gjort brug af dry needling, er tandlæger. Dette er egentlig ganske ironisk, idet det minder mig om en særlig manuel behandlingsform, der blev glemt og afvist af læger i midten og slutningen af 1800-tallet. Dry needling wet needling akupunktur? I Sydafrika blev behandling med nåle bygget ind i professionens kliniske virke fra midten af 1990 erne. Det tog noget tid at fastslå, at dry needling, i forhold til wet needling, hvor man injicerer en slags væske, var helt anderledes end akupunktur, dog med den lighed, at begge behandlinger bruger tynde akupunkturnåle. Dette var vigtigt, fordi det lovmæssigt blev ændret således, at kun behandlere med specifik uddannelse i akupunktur måtte behandle med akupunkturnåle. Derfor har sydafrikanske kiropraktorer kun lov til at behandle med dry needles (akupunkturnåle), når de forsøger at afhjælpe myofasciale trigger punkter (MFTPS). I løbet af de efterfølgende år har et antal studier gradvist påvist, at behandling med nåle er et nyttigt hjælpemiddel i klinisk praksis. I dag er det en af de mest anvendte behandlinger i den sydafrikanske kiropraktorpraksis, og efter min mening kun overhalet af SMT. Dry needling giver mening af mange forskellige årsager: Det er hurtigt, næsten smertefrit, meget lettere for klinikeren (de af jer, der har ømme tommelfingre ved, hvad jeg mener) og faktisk ganske elegant, når man bliver erfaren i behandlingsformen. Derudover er behandlingen, der er helt uden medikamenter og med lav risiko for bivirkninger, en fremragende komplementerende behandlingsform i kiropraktorpraksis. Der er imidlertid meget om trigger punkter, som vi ikke ved. For eksempel bliver det antaget, at trigger punkter (når aktive) forårsager hæmmet og/eller smertefuld bevægelse. Evidensen for at understøtte disse påstande er på nuværende tidspunkt imidlertid ikke til stede. Så hen over de kommende år vil vi udvikle forsknings-studier relateret til disse kliniske iagttagelser. Et tværfagligt team ved SDU vil forhåbentlig på sigt være i stand til at opdatere jer med hensyn til de mekaniske og fysiologiske virkninger, som er relateret til denne interessante og flersidede behandlingsform. Oversat og bearbejdet af kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz 10 KIROPRAKTOREN NR

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning www.pension.dk/sundhed Om din sundhedsordning Hvis du har sundhedsordningen, kan du få hurtig behandling af problemer og gener i led, muskler og sener. Du

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2015 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

K I R O P R A K T O R E N

K I R O P R A K T O R E N 9 NOV 2006 K I R O P R A K T O R E N T i d s s k r i f t f o r m e d l e m m e r a f D a n s k K i r o p r a k t o r F o r e n i n g NIKKB NYT Ny viden essentiel for sundhedsområdet Forskningstemadag blev

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2014 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997.

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997. CURRICULUM VITAE PERSONLIGE DATA Navn Inge Merete Husum Bopæl: Jagtvej 15, 9000 Aalborg Telefon: 98124484/20974484 Mail: jagtvej-15@stofanet.dk UDDANNELSE OG EKSAMINER Autorisation som fysioterapeut fra

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2013 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Kiropraktikkens historie i Danmark

Kiropraktikkens historie i Danmark Per Jørgensen Kiropraktikkens historie i Danmark UNIVtRSITÅl SBISLiO) HCK Klél. - ZENTRAL6I5UGTHEK - Syddansk Universitetsforlag 2014 Indhold Formandens forord 10 Forord 11 1. del: "Kiropraktikkens rødder"

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING

MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING KÆRE MEDLEM Fængselsforbundet har samarbejdet med Willis og Mølholm Forsikring om en behandlingsforsikring siden 2003, hvor Fængselsforbundet indgik den første aftale, sammen

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv

Bedre Helbred Eksklusiv Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser 1. januar 2012 MØLHOLM Forsikring A/S Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 1 Hvem er omfattet: Alle medarbejdere der har en Mølholm

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL Nyt værktøj fra Job og Krop-kampagnen giver et hurtigt overblik over den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Temperaturmålingen er en lille spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

FÅ EN FAGLIG MEDSPILLER... DANSKE FYSIOTERAPEUTER

FÅ EN FAGLIG MEDSPILLER... DANSKE FYSIOTERAPEUTER FÅ EN FAGLIG MEDSPILLER... DANSKE FYSIOTERAPEUTER ... og 10 andre gode grunde til at blive medlem 10 gode grunde til at blive medlem af Danske Fysioterapeuter: Du får fagbladet Fysioterapeuten 22 gange

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

KIROPRAKTOREN. NIKKB NYT Positive erfaringer med ultralyd i praksis Udvikling af lændesmerter fra ung til voksen SEP

KIROPRAKTOREN. NIKKB NYT Positive erfaringer med ultralyd i praksis Udvikling af lændesmerter fra ung til voksen SEP 7 SEP 2006 KIROPRAKTOREN Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening NIKKB NYT Positive erfaringer med ultralyd i praksis Udvikling af lændesmerter fra ung til voksen 2 KIROPRAKTOREN 7/06 KIROPRAKTOREN

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

TEMA: NY PRAKSISOVERENSKOMST Billeddiagnostisk pakke giver flot resultat. NY PH.D.: På vej mod diagnose for brystsmerter udløst af muskler og led

TEMA: NY PRAKSISOVERENSKOMST Billeddiagnostisk pakke giver flot resultat. NY PH.D.: På vej mod diagnose for brystsmerter udløst af muskler og led Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening TEMA: NY PRAKSISOVERENSKOMST Billeddiagnostisk pakke giver flot resultat NY PH.D.: På vej mod diagnose for brystsmerter udløst af muskler og led NIKKB

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Det kommunikerende hospital - i forandring

Det kommunikerende hospital - i forandring Det kommunikerende hospital - i forandring HOTEL NYBORG STRAND DEN 26. 27. AUGUST 2008 Kommunikationsafdelingen bør spille en væsentlig rolle, når hospitalsplanen sætter skub i både store og små forandringsprocesser:

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere