Leder: Brug dog kiropraktorernes kompetencer. Fokus: KIA - rehabilitering på tværs. Forskning: Ny viden om nakkesmerter

Transkript

1 Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening Leder: Brug dog kiropraktorernes kompetencer Fokus: KIA - rehabilitering på tværs NR Forskning: Ny viden om nakkesmerter KIROPRAKTOREN NR

2 Bestyrelsens leder JUNI 2007 Brug dog kiropraktorernes kompetencer Indhold I en tid med alvorlig mangel på sundhedsfagligt personale, hvor flere og flere tegner private sundhedsforsikringer, og hvor lange ventelister stjæler avisoverskrifter, tegner der sig i stigende grad et billede af et sundhedsvæsen under pres. 02 Leder: Brug dog kiropraktorernes kompetencer 05 KIA - vellykket rehabilitering på tværs DKF mener, at tiden er inde til at se på den samlede tilrettelæggelse af sundhedsvæsnet herunder en bedre udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. I den forbindelse er der behov for at kigge nærmere på kiropraktorernes kompetencer og virksomhedsområde. Ingen anden figur i sundhedsvæsenet har fra dag 1 i sin uddannelse og til afslutningen 6 år senere samme fokus på varetagelsen af diagnostik og behandling af belastningslidelser i bevægeapparatet. På den baggrund mener DKF, at det er sund fornuft, i højere grad at udnytte kiropraktorernes kompetencer inden for såvel primær - som sekundærsektoren. En øget udnyttelse af kiropraktorernes kompetencer inden for primærsektoren, f.eks. i form af henvisningsret til speciallæger eller til moderne skanningsmetoder vil kunne medføre en aflastning af de praktiserende læger og samtidig bidrage til at sikre bedre sammenhæng i patientforløbene. Sidst men ikke mindst vil en øget udnyttelse af kiropraktorernes kompetencer medføre en udbygning af det tværfaglige samarbejde i primærsektoren og kunne føre til samfundsøkonomiske besparelser. Mens kiropraktorer er godt rodfæstet og anerkendt i primærsektoren, ser det anderledes ud i sekundærsektoren. Her er der stadig et stykke vej endnu. Flere steder i landet meldes dog om stigende interesse og behov for kiropraktorer på hospitalerne, og DKF mener derfor, at kiropraktorer også i Ingen anden figur i sundhedsvæsenet har fra dag 1 i sin uddannelse og til afslutningen 6 år senere samme fokus på varetagelsen af diagnostik og behandling af belastningslidelser i bevægeapparatet sekundærsektoren med fordel kan gøre deres kompetencer og specialisering gældende. Kiropraktorernes fremtidige rolle i sekundærsektoren stiller krav om nødvendig efteruddannelse og konkre-tisering af de funktioner og ansvarsområder, kiropraktorerne skal varetage i samspil med speciallægerne, således at kiropraktorernes kompetencer udnyttes bedst muligt. Det er ingen tilfældighed, at KIROPRAKTOREN i dette nummer sætter fokus på både tværfagligt samarbejde og kommunikation mellem faggrupper. Når det gælder udvidelse af kiropraktorernes kompetencer, er det nemlig alfa og omega, at der satses på forbedret kommunikation og tværfagligt samarbejde mellem behandlerne i sundhedsvæsenet. Dette er et forhold, som også kiropraktorer skal gøre sig bevidst. Hvis kiropraktorer fortsat vil gøre sig gældende som specialister indenfor bevægeapparatslidelser, er det nødvendigt at styrke og udbygge den tværfaglige kommunikation i sundhedsvæsenet, så også andre faggrupper kan se fornuften i at udvide samarbejdet. 08 Tid til at behandlere finder sammen 09 Sikker mundtlig kommunikation 10 Første danske professor i fysioterapi 11 NIKKB NYT 16 Nakkesmerter - hyppige, men moderate 19 Over en kvart million i støtte til kiropraktorer 20 Kort nyt 22 Stillingsannoncer 23 Markedspladsen Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN Vendersgade 6, 2.tv., postboks 2002, 1011 København K Telefon Fax E-post: dkf@kiropraktor-foreningen.dk Bestyrelse Peter Kryger-Baggesen (formand) Telefon E-post: peter@kirosk.dk Joann Lundis (næstformand) Kent Højer Kristensen (kasserer) Alice Kongsted Jakob van Dijk Line Press Sørensen Jacob West Anders Udsen Broegaard (kasserer-suppleant) Dansk Kiropraktor Råd Nis Alnor (rådsformand) Telefon E-post: nisalnor@post11.tele.dk Sekretariatet Telefontid mandag til torsdag Direktør Ole Rasmussen E-post: or@kiropraktor-foreningen.dk Elisabeth Holst (konsulent) E-post: eh@kiropraktor-foreningen.dk Antje Valore (sekretær) E-post: av@kiropraktor-foreningen.dk Jette Østergaard (sekretær) E-post: joe@kiropraktor-foreningen.dk Diana Ziwes (sekretær) E-post: dz@kiropraktor-foreningen.dk Karina Sol (konsulent) E-post: ks@kiropraktor-foreningen.dk Tanja Skov Carlsen (konsulent) E-post: tsc@kiropraktor-foreningen.dk Redaktionsgruppe Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Redaktionen: Ole Rasmussen Karina Sol Tanja Skov Carlsen Diana Ziwes Artikelforslag modtages på dkf@kiropraktor-foreningen.dk Deadline KIROPRAKTOREN nr. 4 Udkommer i uge 32. Deadline for annoncer: 10. juli 2007 Abonnement Et års abonnement på KIROPRAKTOREN koster 480 kr. incl. moms. Grafisk tilrettelæggelse og ekspedition af annoncer Tuen-media as Åbogade 40, 8200 Århus N Telefon , fax E-post: annonce@tuen.dk Tryk Unitryk Forsidefoto Niels Åge Skovbo, Fokus 02 KIROPRAKTOREN NR KIROPRAKTOREN NR

3 NY PENSIONSORDNING Jørgen Kilsgaard Uddannet kiropraktor i Starter klinik i Brande i Ansat i 1995 i Vejle Amts Rygcenter som den første kiropraktor i sygehussektoren. Udviklingskonsulent på rygområdet i Vejle Amt fra Afslutter i 2002 en mastergrad i Public Health. Fra gennemfører han KIA-projektet. I 2007 starter han og kiropraktor Peter Kristiansen virksomheden KIApro, der arbejder med implementering af KIA-konceptet i danske kommuner. Læs mere på: FÅ MERE UD AF DINE PENSIONSPENGE Som faglig organisation er det naturligvis en vigtig opgave for Dansk Kiropraktor Forening at sikre medlemmerne gode løn- og ansættelsesforhold, herunder en god pensionsordning. Opsparing til pension er en af de største og vigtigste økonomiske dispositioner i livet, men meget få mennesker kan overskue de valg, de træffer på pensionsområdet. SAMARBEJDET MED WILLIS For at sikre at medlemmerne har de mest optimale pensionsvilkår, har Dansk Kiropraktor Forening indder arbejder med uvildig rådgivning omkring forsik- gået et samarbejde med forsikringsmægleren Willis, rings- og pensionsforhold. KIA vellykket rehabilitering på tværs I januar i år kunne kiropraktor Jørgen Kilsgaard slå to streger under sit forsøg med Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse også kaldet KIA. Forsøget viste, at KIA på én gang kan reducere sygefravær, udgifter og smerter, og de overbevisende resultater har fået kommuner landet over til at vise stor interesse for det tværfaglige rehabiliteringskoncept. Kontaktperson hos Willis Det er Willis' opgave at sørge for, at pensionsordningen løbende opdateres i forhold til mulighederne på markedet samt at yde dig uvildig personlig rådgivning omkring din pensionsordning. Dansk Kiropraktor Forening og Willis har i 2006 foretaget et markedstjek af pensionsaftalen med SEB Pension. Resultatet er, at foreningen har valgt at bibeholde aftalen med SEB Pension, der til gengæld har forbedret pensionsordningen på en række punkter. Vi mener, at vi har skabt de bedste rammer for en moderne pensionsløsning for kiropraktorer, og vi vil opfordre dig til at bruge løsningen til at samle din pensionsordning. MEDLEMSFORDELE Ingen personlige helbredsoplysninger ved tilmeldingen. Faginvalidedækning ved tabt erhvervsevne på kr. årligt med mulighed for at forhøje denne særlige dækning til kr. årligt. Faginvalidedækningen udbetales til det 60. år. Lave omkostninger til administration (f.eks. 3% af indbetalingen til en pensionsordning i gennemsnitsrente). Attraktivt risikoregnskab, der sikrer, at medlemmerne får mere bonus tilbage. Fuld fleksibilitet omkring investeringen af pensionsordningen. Sikkerhed for optimering af pensionsforholdet via samarbejdet med Willis. Adgang til uvildig rådgivning fra Willis. God fornøjelse med den nye pensionsordning! Når Jørgen Kilsgaard skal udpege de vigtigste resultater, nævner han først og fremmest dokumentation af, at KIA væsentligt hurtigere får sygemeldte tilbage i arbejde på en omkostningseffektiv måde. Det er ingen kunst at lave et koncept, som er omfattende, forkromet og har effekt. Men det skal også kunne betale sig for dem, der efterfølgende skal indføre det, siger han, og fortsætter: - At de sygemeldte oplever færre smerter, er bedre fungerende og generelt er væsentligt mere tilfredse, samt at man har kunne dokumentere, at KIA ikke økonomisk belaster andre sektorer, er andre overbevisende parametre. Reduktion af sygefravær 4 jyske kommuner deltog i det 3- årige forsøg, hvor man systematisk og tværfagligt koordinerede indsatsen overfor sygemeldte borgere med smerter i bevægeapparatet. Efter 12 måneders opfølgning var de gennemsnitlige sygefraværstimer i KIA-gruppen reduceret med 341 timer pr. sygemeldt i forhold til kontrolgruppen, svarende til en relativ reduktion på 34 %. Hvert KIA-forløb havde en netto samfundsmæssig besparelse på omkring kr., bl.a. fordi der blev anvendt færre ressourcer til sygedagpenge, sagsbehandling, medicin- og sundhedsudgifter. I tillæg havde de sygemeldte i KIAgruppen en væsentlig reduktion i selvopfattede smerter (37 %) og forbedring af funktion (41 %) samt en samlet tilfredshed med forløbet på 87 % i modsætning til 41 % i kontrolgruppen. Paradigmeskifte I KIA samles et team af relevante fagpersoner, som koordineres af en socialrådgiver. Gennem konsultation vurderer hver fagperson, hvilke barrierer - der set fra deres fagspecifikke vinkel - hæmmer den sygemeldtes arbejdsevne. Trådene samles efterfølgende i en konferenceproces, som munder ud i en afklaring af, hvilken indsats, der er påkrævet i det specifikke tilfælde. Afklaringen danner baggrund for en skræddersyet rehabiliteringsplan, som følges op i en feedbackorienteret proces. Årsagen til KIAs succes skyldes ifølge Jørgen Kilsgaard, at KIA tager udgangspunkt i, at sygemeldinger er multifaktorielle og går på tværs af sektorgrænser. - En sygemelding er jo ikke et skarpt afgrænset helbredsmæssigt problem, men skal løses i et krydsfelt mellem sundhedssektoren, socialsektoren, arbejdspladsen og den sygemeldtes dagligliv. Derfor er KIA forbundet med et paradigmeskifte i forståelsen af, hvad problemet egentlig består i. Sygemeldingen har en helbredsmæssig komponent, men i KIA er diagnosen selve sygemeldingen. Fokus er ikke indsnævret til, hvad man fejler, men hvordan man kommer tilbage i arbejde, fremhæver Jørgen Kilsgaard, og gør opmærksom på en interessant sidegevinst. Selvom man overvejende fokuserer på tilbagevenden til arbejde, reducerer man smerter og forbedrer den generelle funktionsevne hos de sygemeldte. - KIA kunne faktisk dokumentere bedre smertereduktion end indsatser, som er direkte målrettet mod at reducere smerter, konstaterer Jørgen Kilsgaard. Opgaven i fokus Ved hjælp af WHO s ICF-klassifikation for funktionsevne, målrettes fagpersonernes spidskompetence i KIA. - I ICF-matricen beskrives forskellige komponenter; helbredskomponent, funktionsniveau, aktivitet og deltagelse, psykosociale Kiropraktor og direktør Jørgen Kilsgaard: En sygemelding er jo ikke et skarpt afgrænset helbredsmæssigt problem, men skal løses i et krydsfelt. Knud Ørholm: direkte tlf , ko@willis.dk 004 KIROPRAKTOREN NO KIROPRAKTOREN NR

4 At arbejde tværfagligt, skærper ens faglighed utroligt, påpeger og omgivelsesmæssige forhold. Ud fra denne matrice bliver den sygemeldtes funktions- og arbejdsevne afklaret. Den faglige sammensætning af det tværfaglige team, bliver således dannet ud fra, hvad der er behov for at få afklaret, pointerer Jørgen Kilsgaard. I KIA-forsøget var målgruppen borgere med bevægeapparatslidelser, derfor bestod det tværfaglige team af en kiropraktor, en fysioterapeut, en arbejdsmediciner, en psykolog samt en koordinerende socialrådgiver. Kommunikative udfordringer For at holde KIA-processen stram og målrettet skal teamets fagpersoner fokusere lige præcis på eget fagområde. Og det er lidt af en udfordring, forklarer Jørgen Kilsgaard. - Når man praktiserer monofagligt, skal man kunne lidt af det hele. En kiropraktor skal vide lidt om, hvad eksempelvis en psykolog arbejder med osv. Men indgår man i et tværfagligt team, hvor der sidder en psykolog, er det væsentligt at definere sin egen faglige kompetence, så man bliver skarp på, hvad man selv kan, og hvad de andre forventer. At arbejde tværfagligt, skærper ens faglighed utroligt, påpeger Jørgen Kilsgaard. Tro på egen formåenhed Teorier omkring self-efficacy og state of change indgår centralt i KIA-konceptet og tilgodeser de mentale aspekter i mødet med den sygemeldte. Det har overrasket Jørgen Kilsgaard, hvor stor en rolle den sygemeldtes self-efficacy, dvs. tro på egen formåenhed, spiller i rehabiliteringsarbejdet. - Menneskelig adfærd er styret af tro på egen formåenhed og handlekompetence. Hvis ikke den tro er til stede hos den sygemeldte, så må man arbejde med at få den tilført. Og her kan mange forskellige forhold spille ind, beretter Jørgen Kilsgaard. Samtidig er det afgørende, at mødet med den sygemeldte tilpasses efter, hvor vedkommende er i sin sygemeldingsproces, som State of Change -teorien foreskriver. - Det har stor betydning, at man gør det rigtige, men især at man gør det rigtige på det rette tidspunkt, fortæller Jørgen Kilsgaard. Hos en sygemeldt med kraftige smerter skal man ikke tale om arbejdspladstilpasning. Omvendt skal man ikke fokusere på smerter og behandling, når processen nærmer sig tilbagevenden til arbejde. Her er det støtte fra nærmeste kolleger og måske hjælpemidler, der støtter den sygemeldtes tro på, at det kan lade sig gøre. Implementering og udfordringer De bemærkelsesværdige konklusioner sikrede KIArapporten en flot modtagelse, og her et halvt år efter er kommuner i gang med at få afklaret, hvordan KIA kan implementeres i deres rehabiliteringsindsats. Jørgen Kilsgaard har sammen med kiropraktor og formand for Kiropraktik og Sundhed, Peter Kristiansen, startet virksomheden KIApro, der hjælper kommunerne med implementeringen, som ikke kun skal tænkes tværfagligt, men også tværorganisatorisk. - Implementeringen udfordrer de kommunale visitationsprocesser i jobcentrene. I KIApro har vi derfor sammen med et konsulentbureau udviklet et totalkoncept, der indeholder en analyse af kommunernes sygedagpengeflow, gennemgang af de kommunale processer efter LEAN-principperne, arbejdsrettet rehabilitering til særlige risikoprofiler og et monitorerings- og kvalitetssikringsværkstøj, fortæller Jørgen Kilsgaard. - Kommunerne skal agere i interorganisatoriske netværk for effektivt at løse rehabiliteringsopgaverne på tværs. Dette kræver en ny type af lederskab, som vi er parate til at bidrage med i vores samarbejde. Samtidig kræves en opkvalificering af de deltagende Jørgen Kilsgaard faggrupper. Jørgen Kilsgaard håber, at kiropraktorerne kan se udfordringerne i at indgå i nye samarbejdsformer i fremtiden, hvor værdien af den kiropraktiske ekspertise muligvis bliver endnu mere synlig for befolkningen og de økonomiske beslutningstagere. KIA-konceptet står selv overfor udfordringer. I samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er der indgået aftale med Københavns kommune om at udvikle KIA-konceptet for sygemeldte med lettere psykiske helbredsproblemer. Det er tale om et forsøg, for ikke alle metoder fra bevægeapparatsprojektet kan overføres. Om kiropraktorer skal medvirke, er endnu uvist. - Kun hvis det viser sig, at bevægeapparatsgener ofte indgår som barrierer hos psykisk sygemeldte, vil det være naturligt at inkludere kiropraktorer, slutter Jørgen Kilsgaard, som glæder sig til at gøre nye erfaringer med KIA. TSC Introduktionsstipendier Gigtforeningen har 2 introduktionsstipendier ledige til besættelse pr. 1. september 2007 eller snarest derefter. Stipendierne bevilges for op til 6 måneder. Løn og øvrige ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster. KIA projektet: Arbejdsfastholdelse af sygemeldte med bevægeapparatslidelser Deltagere: Kolding, Vejle, Egtved og Give kommuner Målgruppe: Borgere sygemeldt mellem 4-12 uger pga. smerter fra bevægeapparatet Projektejere: Vejle Amt, Vejle Sygehus, Arbejdsmiljøinstituttet, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Medicinsk Teknologivurdering, Syddansk Universitet Reducering af sygefraværet med 34 % efter 12 mdr. Netto samfundsøkonomisk besparelse på omkring kr. pr. forløb De sygemeldte i KIA-gruppen oplevede en væsentlig smertereduktion (37 %), forbedring af funktionsevne (41 %) samt en samlet tilfredshed med forløbet på 87 % i modsætning til 41 % i kontrolgruppen. Læs KIA-rapporten på: Ansøgningsskema udfyldes og indsendes elektronisk via Søg støtte fra forskningsrådet på Eventuelle spørgsmål kan rettes til Marianne Pagels, tlf eller på forskning@gigtforeningen.dk. Sidste ansøgningsfrist er fredag den 15. juni KIROPRAKTOREN NR KIROPRAKTOREN NR

5 f æ l l e s f o r s t å e l s e fælles forståelse Kiropraktorkonsulent Carsten Nøddeskou: Det er almen viden, at patienterne får en korrekt diagnose og behandling hurtigere med tværfaglige øjne på en problemstilling. Tid til at behandlere finder sammen Vi skal huske, at vi er til for patienternes skyld, siger kiropraktorkonsulent Carsten Nøddeskou på baggrund af kommunikationsprotokollat i den nye overenskomst med Sygesikringen Kiropraktorernes nye overenskomst med Sygesikringen lægger op til forbedret kommunikation mellem behandlere. Men er der overhovedet brug for det? Hvis du spørger kiropraktorkonsulent i Region Sjælland, Carsten Nøddeskou, er svaret et klart og rungende JA. - Det hører fortiden til, at hver lille by har 20 forskellige klinikker, som alle arbejder med sundhed, men som stort set ikke snakker sammen om behandling af patienter. - Politikerne ønsker at styrke samarbejdet behandlerne imellem. Det er sådan, jeg ser baggrunden for det protokollat om kommunikation, der er med i den nye overenskomst med Sygesikringen, siger Carsten Nøddeskou. Politisk krav om samarbejde Tillidsforholdet mellem læger og kiropraktorer er allerede forbedret markant. Men i primærsektoren er der fortsat mange eksempler på, at behandlere kun kender hinanden af navn, men aldrig har mødt hinanden. - Og netop ude i kommunerne har vi faktisk en mulighed for at mødes og derved komme til at bruge hinandens faglighed i højere grad. - Det er almen viden, at patienterne får en korrekt diagnose og behandling hurtigere med tværfaglige øjne på en problemstilling. Derfor er det også det, patienterne og politikerne med rette kan forlange, mener Carsten Nøddeskou. Protokollat om kommunikation mellem behandlere: Der er enighed mellem overenskomstparterne om at igangsætte en proces for at forbedre kommunikationen og forståelsen mellem behandlere i sundhedsvæsenet, herunder forholdet mellem de praktiserende læger og kiropraktorer og derved sikre en bedre sammenhæng i patientbehandlingen. Der er enighed om hensigtsmæssigheden i at understøtte tiltag, som vil sætte fokus på kommunikationen mellem faggrupperne og således også forøge forståelsen mellem disse. ( Landsoverenskomst om kiropraktik april 2007 ) Af Journalist Hans Havgaard Invitér din kollega For at fremme samarbejdet foreslår Carsten Nøddeskou, at primærsektorens behandlere inviterer hinanden til dialogmøder eksempelvis under overskrifter som: Kend din lokale kiropraktor, Kend din lokale psykolog, Kend din lokale fysioterapeut eller Kend din lokale læge. Det vil give behandlerne et personligt kendskab og indblik i hinandens faglighed. - Hvis først det sker, vil vi også kunne begynde at bruge hinanden som sparringspartnere, vurderer Carsten Nøddeskou. Sundhedsforening Fremtiden vil også byde på langt flere sundhedscentre med mange faggrupper. Sådanne faglige fællesskaber vil være en anden måde at styrke den tværfaglige kommunikation på. I Sorø, hvor Carsten Nøddeskou har praksis, forsøger man at forbedre den tværfaglige kommunikation ved at etablere en sundhedsforening for behandlere i kommunen. - En sådan forening kan måske på sigt resultere i et bofællesskab i form af et sundhedscenter. Det håber jeg. Kom i gang Politisk bliver der peget på behovet for langt mere tværfaglig kommunikation noget der i øvrigt er god mening i. - Og jo før vi derfor selv kommer i gang med at snakke sammen, jo mere indflydelse har vi også på den måde, vi får et samarbejde til at fungere på, vurderer han. Carsten Nøddeskous opfordring er derfor klar selv om protokollatet om kommunikation ikke syner af meget i den nye overenskomst: Kom i gang. Skab kontakt til andre behandlere i dit lokalområde. Og find en fornuftig og velfungerende måde at samarbejde på. Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation er et håndværk. Hvis det skal lykkes, kræver det systematik og fælles referencer, siger en af lægerne bag ny håndbog i kommunikation. Systematisk brug af skabeloner er en af måderne at sikre en sikker mundtlig kommunikation. Det har vist sig i luftfarten. Det har vist sig hos McDonald s. Og det har vist sig på amerikanske sygehuse. Dansk Selskab for Patientsikkerhed udgiver nu en håndbog i, hvordan man kan bruge de erfaringer på danske hospitaler. - Men primærsektoren kan også sagtens hente inspiration i Håndbog i Sikker Mundtlig Kommunikation, siger læge Louise Rabøl. Skab fælles forventninger Håndbogens udgangspunkt er, at mange systemer er blevet komplekse, så man ikke nødvendigvis kender den, man skal kommunikere med. Alligevel er der brug for fælles forventninger til kommunikationen, hvis den skal forløbe sikkert, præcist og uden misforståelser. ISBAR en mulighed En af de modeller materialet anbefaler med henblik på at standardisere kommunikationen, er den såkaldte ISBARmodel til kommunikation om patientbehandling. Den består af: Identifikation: Her identificerer du patient, behandler etc. Situation: Her beskriver du situationen (årsagen til henvendelsen) Baggrund: Her opsummerer du sygehistorien Analyse: Her beskriver du din foreløbige analyse af Af Journalist Hans Havgaard situationen Råd: Her beskriver du, hvad du har forestillet dig, der kan gøres for patienten Brug Tjek-svar Et andet begreb, man arbejder med, er Tjek-svar en dansk oversættelse af det engelske Closed Loop Communication. Ideen i Tjek Svar er, at: Afsenderen giver en besked. Modtageren gentager beskeden, og afsenderen bekræfter, at beskeden er rigtigt forstået. Systematik Hvad enten du taler om ISBAR eller Tjek-svar, er der ikke tale om raketvidenskab. - Men modellerne har vist sig at virke, når de bliver brugt systematisk, fordi det giver en fælles referenceramme og sikrer, at de mest basale oplysninger bliver udvekslet og forstået, siger Louise Rabøl. Klare fordele En systematisk tilgang til sikker mundtlig kommunikation mellem faggrupper har således vist sig at kunne forkorte indlæggelsestiden, sikre færre fejl og bedre forebyggelse. - Man kunne også forestille sig, at metoden sikrer en bedre patientoplevelse. I hvert fald ved vi, at patienter reagerer negativt på manglende kommunikation, siger Louise Rabøl. Håndbog inspireret af CRM Håndbog i Sikker Mundtlig Kommunikation er inspireret af Crew Ressource Management (CRM). CRM blev introduceret i luftfarten i slutningen af 1970 erne for at mindske antallet af utilsigtede hændelser ved hjælp af sikker kommunikation. CRM lægger vægt på en åben og tryg atmosfære, og er et lovkrav i luftfartsselskaber i USA og Europa. Sikker mundtlig kommunikation kræver, at hver aktør er bevidst om sin egen og andres roller under tværfagligt samarbejde. Og kræver, at aktørerne anvender metoder til at modtage og videregive information præcist. Håndbog i Sikker Mundtlig Kommunikation er en del af et læringssæt om sikker mundtlig kommunikation, som kan downloades på Det danske projekt omkring sikker mundtlig kommunikation ledes af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Materialet er udviklet af læge Louise Rabøl i samråd med Dansk Institut for Medicinsk Simulation. 08 KIROPRAKTOREN NR KIROPRAKTOREN NR

6 Første danske professor i fysioterapi Ewa Roos, svensk forsker fra Lund, skal opbygge nyt dansk forskningsfelt inden for fysioterapi på Institut for idræt og biomekanik, Syddansk Universitet. NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Myofascial smerte, dry needling og en sydafrikaner: - En interessant trio for den danske kiropraktorpraksis Professor Ewa Roos: Mit ønske er at fundere den fysioterapeutiske forskning tværvidenskabeligt. 1. maj tiltrådte Ewa Roos det ny professorat, hvorfra hun skal lede den ny enhed for fysioterapeutisk forskning, der bærer navnet Forskningsinitiativet for Fysioterapi. Ewa Roos første opgave bliver at ansætte en lektor og et par ph.d.-studerende. - Næste opgave er at identificere, hvilke forskningsprojekter vi skal drive. For tiden tager jeg kontakt til de forskellige forskningsmiljøer. Det særligt spændende på Syddansk Universitet er, at det jo er alt lige fra kiropraktorer og idrætslæger til biologer, der arbejder sammen om bevægeapparatforskningen, fortæller Ewa Roos til KIROPRAKTOREN. Tværfagligt samarbejde i fokus Samarbejde og tværfaglighed står øverst på den nyudnævnte professors dagsorden. - Mit ønske er at fundere den fysioterapeutiske forskning tværvidenskabeligt og at samarbejde for at udnytte de mange kompetencer og metoder. Forskning i bevægeapparatet bedrives absolut bedst gennem samarbejde mellem forskellige faggrupper, fordi det giver mulighed for at sammenføre forskellige perspektiver, hvilket sikrer en så god forskning som mulig, pointerer Ewa Roos. Præcis hvordan de forskende kiropraktorer og fysioterapeuter fagligt kan supplere hinanden, ser Ewa Roos frem til at erfare, fordi situationen i Danmark er anderledes end i hendes hjemland Sverige. - I Sverige er fysioterapeuterne universitetsuddannede i modsætning til kiropraktorerne. I Danmark er det lige omvendt. Derfor har jeg ikke så meget indsigt i, hvordan det kan fungere. Jeg har haft samtaler med forskningsleder Jan Hartvigsen om den kiropraktiske forskning i Odense, og den ligger metodemæssigt vældig tæt på den forskning, jeg har bedrevet i Sverige. Det vil derfor overraske mig meget, hvis vi ikke skulle kunne samarbejde på mange områder, beretter Ewa Roos, der understreger, at hun netop søgte professoratet på grund af muligheden for tværfagligt samarbejde med de mange bevægeapparat-specialister. Artrose og bevægelse Artrose i knæ og hofter har Ewa Roos viet særlig interesse i sin forskning, og hun har bl.a. været med til at påvise gavnlig effekt af bevægelse på artroseramte led. - Min forskning har været bestemt af de to hyppigst forekommende spørgsmål fra artrosepatienter: 1. Slider det på mine led at træne? og 2) Må jeg være fysisk aktiv, når det gør ondt?, forklarer Ewa Roos, der lægger stor vægt på at bedrive forskning, som patienterne har behov for. Hun fortsætter: - De forskende kiropraktorer har hidtil koncentreret sig meget om det, de var bedst til, nemlig ryggen, men så vidt jeg ved, vil man gerne inddrage ekstremiteterne noget mere, fordi kiropraktik angår hele bevægeapparatet. I det tværfaglige samarbejde kan jeg bidrage med min erfaring og viden om artrose, især i knæ og hofter, som patienterne efterspørger viden om. De allerførste kontakter til det kiropraktiske forskningsmiljø får Ewa Roos snart lejlighed til at skabe. Hun skal nemlig på guidet tour på NIKKB, og ser frem til at møde nogle af de potentielle samarbejdspartnere. TSC Af Cornelius Myburgh, kiropraktor, ph.d., underviser på NIKKB s kurser Jeg er sikker på, at mange af jer er blevet opmærksomme på, at danske kiropraktorer som del af deres kiropraktiske virke, kan anvende dry needling som en komplementerende behandlingsform i kiropraktorpraksis. Hvad du sikkert ikke ved er, at NIKKB har undervist mere end 10 % af landets kiropraktorer i, hvordan man anvender denne nye behandlingsmetode. Lad mig fortælle, hvordan dette er forløbet. Jeg vil starte med en kort præsentation. Mit navn er Corrie, og jeg er en sydafrikansk kiropraktor, der kom til Danmark som post.doc.-stipendiat gennem Syddansk Universitet i Formålet med mit besøg var at få et indtryk af den danske kiropraktoruddannelse og dens indvirkning på professionen lokalt i Danmark. (Hold øje med en artikel om dette emne i et senere nummer af NIKKB NYT). En sydafrikaner i Danmark I løbet af mine måneder med dataindsamling lærte jeg medarbejderne ved NIKKB at kende, og emnet dry needling dukkede op i relation til et muligt efteruddannelsesforløb. Det var efteruddannelseschef Eva Lysgaards opfattelse, at kendskabet til behandlingsformen var begrænset i Danmark. Og da NIKKB ønskede at ændre dette forhold, kom sydafrikaneren Corrie på banen. Myofascial smerte og dysfunktion har eksisteret i mange år, og størstedelen af litteraturen, specielt den kliniske, er skrevet af Travel og Simons. Selv om emnet er godt beskrevet i to hele bind, har den medicinske faggruppe interessant nok ikke taget behandlingsformen til sig i stort omfang. Den eneste faggruppe, der i udstrakt grad har gjort brug af dry needling, er tandlæger. Dette er egentlig ganske ironisk, idet det minder mig om en særlig manuel behandlingsform, der blev glemt og afvist af læger i midten og slutningen af 1800-tallet. Dry needling wet needling akupunktur? I Sydafrika blev behandling med nåle bygget ind i professionens kliniske virke fra midten af 1990 erne. Det tog noget tid at fastslå, at dry needling, i forhold til wet needling, hvor man injicerer en slags væske, var helt anderledes end akupunktur, dog med den lighed, at begge behandlinger bruger tynde akupunkturnåle. Dette var vigtigt, fordi det lovmæssigt blev ændret således, at kun behandlere med specifik uddannelse i akupunktur måtte behandle med akupunkturnåle. Derfor har sydafrikanske kiropraktorer kun lov til at behandle med dry needles (akupunkturnåle), når de forsøger at afhjælpe myofasciale trigger punkter (MFTPS). I løbet af de efterfølgende år har et antal studier gradvist påvist, at behandling med nåle er et nyttigt hjælpemiddel i klinisk praksis. I dag er det en af de mest anvendte behandlinger i den sydafrikanske kiropraktorpraksis, og efter min mening kun overhalet af SMT. Dry needling giver mening af mange forskellige årsager: Det er hurtigt, næsten smertefrit, meget lettere for klinikeren (de af jer, der har ømme tommelfingre ved, hvad jeg mener) og faktisk ganske elegant, når man bliver erfaren i behandlingsformen. Derudover er behandlingen, der er helt uden medikamenter og med lav risiko for bivirkninger, en fremragende komplementerende behandlingsform i kiropraktorpraksis. Der er imidlertid meget om trigger punkter, som vi ikke ved. For eksempel bliver det antaget, at trigger punkter (når aktive) forårsager hæmmet og/eller smertefuld bevægelse. Evidensen for at understøtte disse påstande er på nuværende tidspunkt imidlertid ikke til stede. Så hen over de kommende år vil vi udvikle forsknings-studier relateret til disse kliniske iagttagelser. Et tværfagligt team ved SDU vil forhåbentlig på sigt være i stand til at opdatere jer med hensyn til de mekaniske og fysiologiske virkninger, som er relateret til denne interessante og flersidede behandlingsform. Oversat og bearbejdet af kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz 10 KIROPRAKTOREN NR