GUIDE Når energioptimering skal lykkes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GUIDE Når energioptimering skal lykkes"

Transkript

1 GUIDE Når energioptimering skal lykkes - procesledelse med fokus på energioptimering af bygninger Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market 1

2 INDHOLD NÅR ENERGIOPTIMERING SKAL LYKKES... 3 Struktur for guiden og tjeklisten... 4 ENERGIKOORDINATORENS ROLLE... 5 TÆNK I HELHEDER... 6 Bygherre... 7 Brugerne... 7 Rådgivere (arkitekter og ingeniører)... 8 Udførende og leverandører... 8 Driftspersonale... 8 Projektets tidsplan... 8 PLANLÆGNING - FORUDSÆTNINGER Realitetsvurdering Investering og rentabilitet Myndigheder Beliggenhed og analyse Eksisterende bygninger BYGGEPROGRAM Fremtidige forhold PROJEKTERING OG UDBUD Forslag Projekt PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE AFLEVERING OG IDRIFTSSÆTTELSE DRIFT YDERLIGERE INFORMATION En række aktører har ydet en stor indsats med gennemlæsning og kommentering undervejs i processen med at skrive guiden: Arkitekt MAA Signe Kongebro, Associeret partner og bæredygtighedsansvarlig, Henning Larsen Architects Arkitekt MAA Thomas Nørgaard, Projektchef, CCO Arkitekter Ingeniør Niels Radisch, Rambøll Ingeniør Marianne Fox, Fagleder Bæredygtigt Byggeri, COWI Ingeniør Karsten Ingerslev Jensen, Seniorfagleder, COWI Ingeniør Henrik Sørensen, Udviklingsdirektør, Esbensen Rådgivende Ingeniører Arkitekt MAA Graves Simonsen, Bygherreforeningen / SBS BY Videncentret takker for input og den investerede tid. Udgivet februar 2012 Forsidebillede: Thorbjørn Hansen, Kontraframe 2

3 NÅR ENERGIOPTIMERING SKAL LYKKES - procesledelse med fokus på energioptimering af bygninger Energioptimering af bygninger betyder bedre bygninger og bedre driftsøkonomi med lavere udgifter til både energi og vedligeholdelse. Erfaringerne viser, at energioptimering når i mål, når emnet prioriteres og organiseres, både i idéoplægsfasen, og hele vejen igennem alle byggeriets faser. Denne guide handler om energioptimering og granskning; om hvordan byggeriets processer kan tilrettelægges, for at energioptimering og -granskning lykkes og betaler sig. Den kan anvendes til energioptimering af såvel nybyggeri som ved tilbygning og renovering af boliger, boligbebyggelser, kontorbyggerier og institutioner, som bibeholder deres funktion efter renovering. Guiden kan også anvendes bredt, som inspiration til energiaktiviteter i en byggeproces. Den består af: Vejledning: En overordnet beskrivelse af relevante indsatsområder for byggeriets forskellige faser, med en rammebeskrivelse for de aktiviteter og bidrag, som projektets energikoordinator leverer af værdi for processen. Tjekliste: En liste over almindelige problemstillinger vedr. aktiviteter i byggeriets gængse faser, som rådgivere og udførende skal adressere, og hvor der typisk skal lægges en særlig indsats for at energioptimere. Tjeklisten er udformet som et excel-ark, så det kan udfyldes og bruges som et værktøj i konkrete projekter. Det kan downloades fra Tjeklisten kan på denne måde fungere som logbog for energioptimering og granskning. I tjeklisten er der bud på aktørernes rollefordeling, samtidig med at det anbefales at have en energikoordinator til at være opsøgende og granskende. Det nye domicil for SE bliver et vartegn for lavenergi byggeri og anvendelse af alternative energikilder. Bygningen skal certificeres som passivhus og med bl.a. montering af m² energiproducerende solceller, bliver bygningen Danmarks største plusenergihus. Energitiltag for at imødekomme kravene til passivhus-byggeri er bl.a. at bygningen har en optimeret klimaskærm, som gør at den varmeafgivende overflade bliver så lille som mulig. I bygningen er der optimal dagslysudnyttelse og der anvendes passiv køling via 10 km jordslanger, overskudsvarme fra serverrummet anvendes til opvarmning af varmt brugsvand vha vandpumper. Kontorbygningen skal stå færdig i 2013 og skal da huse ca. 350 ansatte. GPP Arkitekter har tegnet byggeriet, og Esbensen Rådgivende Ingeniører har udviklet energikonceptet og skal varetage projektering af bygningsinstallationer 3

4 Struktur for guiden og tjeklisten Denne guide og den tilhørende tjekliste er struktureret i forhold til gængs praksis i byggeriet: PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE DRIFT Kortlægning Analyse og udfordring af brugerkrav Projektorganisation Identifikation af indsatsområder Oplæg til prioriteret indsats Løbende simulering Præcision af krav til performance Tværgående løsninger Dialog med projekterende Præcision af krav til monitorering mm. Kvalitetssikring og opfølgning Kontrol af detailløsninger før realisering Indkørings- og vedligeholdelsesplaner Status på realiserede besparelser Effektuering og opfølgning i driften Erfaringsopsamling I hver fase samt i faseskiftene foregår der en række aktiviteter. Guiden beskriver de primære problemstillinger, mens tjeklisten giver inspiration til de spørgsmål og indsatsområder, som en energikoordinator skal påpege og sikre, at byggesagens parter følger op på i projektet. Tjeklisten er retningsgivende og kan tilpasses og dateres til konkrete projekter. Tjeklisten følger guidetekstens struktur og omfatter følgende kolonner: Ved at anvende tjeklisten vil energikoordinatoren have et samlet dokument, der kan følge projektet og bidrage til at anskueliggøre temaer, som er blevet behandlet eller skal behandles. Hermed sikres, at rollerne er veldefinerede, samt at henvisning til al dokumentation er omfattet af ét dokument, så overdragelse mellem faserne bliver nemmere Guiden og tjeklisten sikrer ikke i sig selv, at energioptimering og -granskning lykkes. De beskriver en ramme og en metode, som den enkelte projektorganisation/ energikoordinator skal tilpasse til det faktiske projekt, for at energioptimeringen kan lykkes. Projekt (Hvad er valgt for det aktuelle projekt?) Aktiviteter (Hvad er gjort eller skal gøres?) Dokumentation (Hvordan dokumenteres beslutninger og hvor?) Ansvar for opfølgning (Hvem skal foretage sig noget?) Status (Hvor i projektforløbet er man for at kunne tage disse beslutninger?) 4

5 ENERGIKOORDINATORENS ROLLE Som det første skridt er det fordelagtigt at udpege en energikoordinator i byggeprojekter for at sikre, at energioptimeringen lykkes. Energikoordinatoren kan enten være en uvildig, ekstern energikonsulent eller en stabsfunktion i bygherreorganisationen. I begge tilfælde er energikoordinatorens rolle at støtte bygherren eller bygherrerådgiveren i de indledende faser eller i hele forløbet og projekteringslederen i projekteringsfaserne. Energikoordinatoren kan også være en del af driftsorganisationen, som derved får mulighed for at spille med i processen fra et meget tidligt tidspunkt. BRUGERE BYGHERRELEVERANDØRER BYGHERRE/ BYGHERRERÅDGIVER RÅDGIVERE UDFØRENDE ENERGIKOORDINATOR DRIFTSPERSONALE Energikoordinatoren har følgende funktioner: Fungerer som koordinator for alle parters indsats vedrørende energibevidst projektering. Refererer til bygherrens projektleder eller lignende. Sikrer fokus på en korrekt og kosteffektiv energiindsats i forhold til projektets totale budget. Tilfører projektet ny viden om energieffektive tiltag og teknologier. Hjælper teamet med at forstå, definere og skelne mellem krav, målsætninger og optimeringskriterier. Ser på forhold, der vedrører selve bygningens ydeevne, men også på andre forhold, der har betydning for byggeprojektets samlede energiforbrug, fx bygherrens/brugerens apparater. Foretager en løbende registrering og dokumentation af status, der behandles som et fast punkt på bygherremøder, projekteringsmøder og planlægningsmøder. Akkumulerer værdifuld erfaring til forberedelse af driftsorganisationen, som medvirker til energibesparelser på den lange bane. Dokumentation kan omfatte analyse af og input til aktiviteter. Fx en prioritering af indsatsområder for energioptimering og -granskning, samt en beskrivelse af hvordan og af hvem disse aktiviteter gennemføres. Der bør lægges en særlig indsats i projektfaseskiftene. Følgende forhold er de vigtigste at få styr på og fastholde fokus på for energikoordinatoren: At alle relevante parter er involveret. At skabe et fælles grundlag og mål for energioptimeringen, og at dette fastholdes undervejs. At sikre at alle parter arbejder efter det fælles grundlag og mål. At koordinere tværfagligt. 5

6 At proaktivt følge op på energioptimeringen undervejs og i forbindelse med projektfaseskift. At status dokumenteres løbende og formidles til alla parter, så alle arbejder ud fra samme beslutningsgrundlag. At granske projektmaterialet fra projektets parter og sikre, at materialet lever op til de overordnede målsætninger. At sikre erfaringsopsamling og bringe den tilbage til organisationen. Energikoordinatoren er ideelt set en gennemgående person i hele projektet og er med i alle byggesagens faser. Aktører Idé Aflevering Byggeprogram Projektering - forslag Projektering - projekt Udbud Programmering Udførelse Drift Bygherre () ENERGIKOORDINATOR Bygherrerådgiver () () Bruger Bygherreleverandør () () () () Rådgivere () Udførende () Driftspersonale = stort engagement () = mellem engagement Tomt felt = lidt eller intet engagement TÆNK I HELHEDER Aktører og tidsplan PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE DRIFT Når et energimål for en bygning skal opfyldes, er det væsentligt at tænke helhedsorienteret og sikre sammenhæng mellem form, funktion, æstetik og energi. Her lægges grunden for en integreret designproces, hvor designets energiforbrug simuleres løbende, allerede fra programniveau. På den måde er der allerede fra de tidligste faser i designprocessen fokus på høj energieffektivitet og komfort til de laveste omkostninger, set over bygningens samlede levetid. 6

7 Energieffektivitet hvordan? Det grundlæggende princip handler om at først og fremmest at udnytte alle de passive egenskaber fra de arkitektoniske valg til at skabe bedst muligt indeklima i kraft af bygningens design i sig selv, og dernæst i nødvendigt omfang at supplere bygningen med belysning, frisk luft og opvarmning/køling. Der skal tages hensyn til, at bygningen anvendes på forskellige årstider og forskellige tidspunkter af døgnet. Forudsætningen for en vellykket proces er, at alle parter indgår i designteamet i de indledende faser i en tæt og kreativ dialog for at finde de bedste helhedsløsninger for det aktuelle byggeri. Disse parter omfatter også dem, der skal idriftsætte byggeriet, drive det, leve i eller anvende det samt opsamle erfaringer fra byggeriet og kommunikere om det. En energikoordinator kan koordinere dette arbejde. Nedenfor gennemgås de forskellige aktører og deres incitamenter samt energikoordinatorens rolle over for hver enkelt part: Brugerne Brugere af byggeri er ikke altid de samme som bygherren eller bygningsejerne. Brugere kan være, lejere, ansatte eller andre, der skal bruge bygningen. De har indflydelse på, om energimålsætningerne kan føres ud i livet i praksis. Det giver fordele at involvere brugerne fra et meget tidligt tidspunkt i byggeprocessen. Det kræver dog, at man kender dem på det tidspunkt, hvor projektets ide og målsætninger bliver lagt fast. Bliver brugerne i bygningen under en renovering, eller genhuses de, er det oplagt at inddrage dem i processen. Hvis ikke det kan lade sig gøre, skal man i stedet overveje, hvilke elementer der senere skal være åbne for brugerinddragelse, og hvilke der må låses i projektet. Klarlægge forhold mellem bygherre og bruger, som har betydning for energieffektivisering af projektet - fx ved at afdække brugerbehov og -krav samt konkretisere dem, fx huslejestigninger og fremtidige driftsomkostninger. Bygherre Incitamentet for bygherren for at bygge energioptimeret byggeri kan være at minimere fremtidige driftsomkostninger, at sikre byggeriets salgsværdi, at overholde gældende lovgivning eller at gå længere end lovgivningen, fx som et led i en branding, en firmakultur, en langsigtet investeringsplan eller lignende. Bygherrens incitament kan have betydning for hvilke eventuelle barrierer, der er for energioptimeringen og kan dermed påvirke motivationen. Formulere og præcisere bygherrens ønsker til konkret energieffektivisering, så de bliver operationelle for projektets parter. Sammensætte organisationen. 7

8 Rådgivere (arkitekter og ingeniører) I en energioptimeringsproces er det afgørende, at alle rådgiverkompetencer er på banen allerede i de tidlige faser. Det er også væsentligt for succesen, at rådgiverne har kompetencer til at energioptimere byggeprojekterne i alle skalatrin, og at man ved, hvor nødvendig viden og indsigt kan opnås. Vurdere sammensætningen af rådgiverteams, så de nødvendige kompetencer er til stede i projektet. Gå i dialog med rådgiverteams, brugere og bygherre og sikre, at der etableres et fælles afsæt for energioptimeringen i projektet. Evaluere, om de opstillede målsætninger rent faktisk opnås under projekteringen, fx ved at opstille krav til, hvordan rådgiverne dokumenterer energioptimeringen ud fra projektets overordnede energimålsætninger. Udførende og leverandører De udførende skal føre projektets energimål ud i virkeligheden, og udbuddets form har betydning for, hvornår de udførende bedst kan involveres i processen for at planlægge processen om energioptimering. De udførende er ikke altid identificeret i byggeprogramfasen, så derfor kan det handle om allerede i planlægningen af processen at konkretisere de energimæssige forventninger, der senere skal med i udbudsmaterialet. Andre gange vælges tidligt en udbudsform, der involverer de udførende. Hvis der allerede i planlægningen tages stilling til udbudsform og udbudsbetingelser, er det vigtigt at placere ansvaret for optimering af energiforbruget samt synliggøre de konkrete krav og målsætninger. I alle udbudsformer er det grundlæggende vigtigt at udvise rettidig omhu for at sikre, at byggeprogrammets forudsætninger følges til dørs i byggeriets drift, og at der ikke vælges uhensigtsmæssige løsninger, som medfører øgede driftsomkostninger til energi. Vurdere, hvilken udbudsform der tilgodeser, at energieffektiviseringen opnås i det færdige byggeri. Definere krav til energiforhold allerede i denne tidlige fase, så der senere i forløbet er den nødvendige kontraktlige hjemmel til at kræve energiforhold belyst og dokumenteret. Vurdere, om de fornødne energikompetencer er til stede hos de bydende. Driftspersonale Energioptimeret drift af byggeri er afgørende for, om bygningens ydeevne i drift kommer til at leve op til de programmets målsætninger. Det er derfor vigtigt, at de personer, der skal drifte bygningen, inddrages i processen allerede fra et tidligt tidspunkt. Vurdere driftspersonalets færdigheder så det sikres, at de nødvendige kompetencer er til stede i projektet. Etablere et fælles afsæt for energioptimeringen gennem workshops med rådgivere, udførende og driftspersonale i de indledende faser af projektet. Projektets tidsplan For at sikre den bedst mulige energioptimering bør procesledelse med fokus på energioptimering prioriteres meget højt i tidsplanen. Det bør vurderes, om tidsplanen giver det bedst mulige afsæt for at sikre et integreret energidesign og vælge den optimale udbudsform for, at energimålsætningerne kan gennemføres igennem driften. Det anbefales, at tidsplanen omfatter driftsforhold både 1 og 5 år efter aflevering. Konkretisere tidsplanen for de aktiviteter, der vedrører energioptimeringen. 8

9 Rambøll Head Office er tegnet af Dissing + Weitling, og Rambøll har selv været ingeniør på projektet. Bæredygtighed har været et styrende tema for Ramboll Head Office. Computersimuleringer på akustik, temperatur, luftstrømninger og dagslysforhold har været med til at sikre optimale indeklimaforhold og lavt energiforbrug. Fotograf: Morten Larsen. Visionen for Rambøll Head Office har været at skabe et fleksibelt, dynamisk og innovativt arbejdsmiljø, som er skræddersyet den enkelte medarbejder. Samtidig har åbenhed og ansvarlighed været væsentlige værdier, hvilket blandt andet afspejles i de tiltag, der er gjort for at skabe en energioptimeret og bæredygtig reference, herunder grundvandskøling og regnvandsopsamling. Fotograf: Lars Fenger. 9

10 PLANLÆGNING FORUDSÆTNINGER Etablering af et fælles optimeringsgrundlag er fundamentalt vigtigt for energioptimering: er det kwh, CO 2 eller velvære, der skal optimeres efter? PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE DRIFT Realitetsvurdering En ny bygning eller renovering af en bygning skal være en gevinst for både miljøet, indeklimaet og arkitekturen. Men energirenovering er ikke i alle tilfælde den bedste løsning. Mange energiforbedringer har lang tilbagebetalingstid, og evt. fremtidige nedrivningsplaner kan have indflydelse på, hvilke anbefalinger der er relevante. I nogle tilfælde bør nedrivning overvejes i stedet. Energikoordinatoren kan ved renovering medvirke til at: Anlægge en samlet vurdering af bygningens energieffektivitet med afsæt i den eksisterende bygnings arkitektur, fysik, funktioner, adfærd og anvendelse, energiforbrug og indeklimaforhold. Sætte denne vurdering i forhold til potentialerne for et lavere energiforbrug i det fremtidige byggeri. Levere input til at realitetsvurdere ideens intentioner gennem programmeringsfasen, implementere energioptimering på principielt niveau i projektet samt udfordre ideen på energiområdet. Etablere et overblik over både eksisterende og fremtidige energiforhold. Investering og rentabilitet Der bør altid fra begyndelsen af processen udformes en model for meromkostninger for energitiltag, der holder omkostningerne op imod driftsbesparelser. Hermed synliggøres det, at energitiltag er en god forretning for ejer/lejer/bruger, så fokus fastholdes gennem hele Et fælles grundlag Det er vigtigt, at der etableres et fælles grundlag for projekteringen, som angiver efter hvilke principper bygningen skal energioptimeres fx lavenergiramme, totaløkonomi, CO2 neutralitet e.l. Alle skal arbejde ud fra et fælles grundlag for den fremtidige drift fx definerede brugstider for bygningen og dens installationer. Dette kan have afgørende betydning for de løsninger, der vælges i projekteringsfasen. projektet. Levetiden af energiforbedringen bør altid indgå i modellen, og et godt udgangspunkt kan være beregninger af totaløkonomien. Vurdere projektets rentabilitet i forhold til dets samlede realitetsvurdering input kan fx være en granskning og analyse af estimater af økonomi i forhold til projektets ide. Myndigheder Det skal kortlægges, om der er særlige myndighedskrav, servitutter, lokalplaner eller kommuneplaner, der har betydning for det kommende projekt. Der kan også være krav i Bygningsreglementet til komponenter eller bygningsdele om energimærkning, varmepumper, vindenergi, solceller og andre løsninger, der har betydning for det kommende projekts energiprofil. 10

11 Optimere processen fx ved at analysere og vurdere myndighedsmaterialet og gå i dialog med parterne om dette. Beliggenhed - analyse En analyse af tegnings- og beskrivelsesmateriale for byggegrunden eller eksisterende ejendomme skal vise, i hvilket omfang projektets idé kan gennemføres, og om alternativer skal vurderes. Som led i dette skal den eksisterende energiforsyning analyseres. En god analyse af de eksisterende forhold rummer erfaringsmæssigt % af potentialet for en god energioptimeret løsning. Analysere projektets sammenhæng med omgivelserne for at vurdere potentialet for energieffektivitet i det kommende projekt. Eksisterende bygninger Energiforbrug og indeklimaforhold - analyse Energiforbruget i bygninger anvendes til at dække menneskers sundheds- og komfortbehov, som knytter sig til: termisk komfort, om vinteren og sommeren og i overgangsperioder temperaturer luftkvalitet og indendørs forurening visuel komfort, herunder dagslys og kunstlys brugstid og brugsvaner processer og udstyr Reguleringen af disse behov og krav skal vurderes og målsættes i forhold til projektets samlede energiforbrug. Indeklimaet skal reguleres i forhold til Bygningsreglementets gældende bestemmelser eller til et højere niveau. Indeklimaet i eksisterende bygninger bør kortlægges i forbindelse med renovering for at afdække om den eksisterende bygninger fungerer hensigtsmæssigt optisk, atmosfærisk, termisk og akustisk, samt for at definere energiforbrugets størrelse til bygningens indeklimaregulering. Se også Videncentrets guide om indeklima og komfort på Kendskab til disse forhold er af afgørende betydning for at kunne opstille bygherrens indeklimamål for projektet og afgøre, hvilke simuleringer og beregninger der skal gennemføres i projekteringen. Hensigten er at sikre konsistens fra beregnet til faktisk energiforbrug. Herved kan bygningen optimeres i forhold til den faktiske brug og de faktiske målsætninger, og der skabes det nødvendige datagrundlag for at efterprøve energiforbruget gennem hele projekteringsprocessen. Energikoordinatoren input til at optimere processen kan være: Analyse af tilstandsrapport og energiledelsesrapporter. Overblik over fordeling af energiforbrug på tjenester, indenfor og udenfor energirammen. Overblik over eksisterende el- og fjernvarmemålere og deres opbygning og dækningsområde (både hovedmålere og bimålere). Vurdering af viden om eksisterende energiforbrug i forhold til eksisterende bygningsfysik, indeklima, funktion og anvendelse. Arkitektur, bygningsfysik og funktion - analyse En bygningstype er ofte karakteriseret efter råhusets konstruktive hovedprincip. Dette har indflydelse både på, hvordan bygningens kræfter optages og videreføres og på den arkitektoniske løsning ved energirenovering. Derfor er det vigtigt at analysere, hvilke renoveringsløsninger der er brugbare i bygninger fra forskellige stilperioder. Der er ofte knyttet en række umiddelbart gode løsninger til hver type af bygninger. På samme måde er der løsninger, som på grund af udformningen og de tekniske krav og forudsætninger ikke er egnede i det konkrete projekt. 11

12 Vurdere potentialet for energieffektivisering ved forskellige alternative løsninger. Inputtet kan fx være: Vurdering af eksisterende bygninger på baggrund af rådgivernes fotoregistrering, beskrivelse, eventuelle fredningsbestemmelser og evt. beskrivelse af bevaringsværdi. Vurdering af rådgivernes registreringer. Vurdering af rådgivernes diagrammer til at anskueliggøre funktioner under eksisterende forhold. Anvendelse, adfærd og kultur - analyse Den måde, som den eksisterende bygning anvendes på, har afgørende betydning for bygningens energiforbrug som udgangspunkt for en energioptimering. Udfordringen kan være, at disponeringen af den eksisterende bygning lægger op til uhensigtsmæssig adfærd og anvendelse i forhold til bygningens energiprofil. Men det kan være en lige så stor udfordring at ændre en indgroet adfærd i forbindelse med en renovering. Her bør man have fokus på, hvordan adfærdsændringen gennemføres i praksis, og hvordan brugerne kan motiveres. Erfaringsopsamling fra bygningen er et væsentlig led i dette. Allerede tidligt i en byggeproces bør man tage stilling til, hvordan man fx kan registrere forbruget, så vigtige forbrugsdata kan bruges i forbindelse med brugermotivation. Vurdere potentialer for energieffektivisering ved forskellige alternative løsninger til beskrivelse i byggeprogrammet. Anskueliggøre af anvendelse, adfærd og kultur under eksisterende forhold i form af beskrivelser og diagrammer. Udfordre brugernes krav og forventninger. Beskrive, hvordan den eksisterende kultur kan ændres. 12

13 Green Lighthouse er tegnet af CCO Arkitekter, og COWI har været ingeniør. Tætte konstruktioner og højisolerede vægge og tag minimerer behovet for opvarmning. Termisk masse vil sikre, at huset holder på varmen om natten. Bygningens grundform er cylindrisk, hvilket sikrer det optimale forhold mellem minimal overflade og maksimal volumen. Effektive vinduer med højisolerede karme og differentierede termoglas minimerer varmetabet og sikrer, at solen varmer huset op om vinteren. Grundformen afspejler solen som den dominerende energikilde i huset, fx justerer de bevægelige lameller foran vinduerne i forhold til solen for at sikre optimal energiudnyttelse. Bygningens grundbelysning udføres med LED-belysning med lang levetid og lavt elforbrug. Energien til grundbelysningen leveres af bygningen selv. Der udarbejdes en manual til brugerne med anvisning til lavenergiprodukter. Kølingen af bygningen sker som udgangspunkt med naturlig ventilation og betongulve, der opsuger varmen. Den naturlige ventilation forsynes via den øverste del af vinduerne, der åbner automatisk for at sende frisk luft ind i huset uden brug af ventilationsmaskiner. Den opvarmede luft stiger op gennem det centrale atrium og ud gennem tagvinduerne. Disse vinduer bruges også til at køle huset ned om natten i den varme del af året. Fotograf, Green Lighthouse: Adam Mørk 13

14 BYGGEPROGRAM Det er en god idé, at der tænkes helhedsorienteret, således at energiramme og faktisk anvendelse af bygningen i den sidste ende giver et samlet, optimalt energiforbrug. PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE DRIFT Fremtidige forhold Energiforbrug og indeklima Beregninger af energiforbrug til indeklimaregulering kan lide under for stor fokus på energirammen og for lidt fokus på den faktiske anvendelse. Bygningen og dens installationer bliver derfor ikke optimale. Byggeprogrammet bør derfor fokusere på, hvordan der i projekteringen kan følges op på energiforbrug, herunder hvilke beregninger der skal gennemføres, og hvordan og hvor hyppigt beregningerne skal opdateres i takt med projekteringens stigende detaljeringsniveau. Det er også vigtigt at have fokus på mulighederne for at følge op på forbruget, når bygningen er i drift, da det har afgørende indflydelse på installationernes opbygning. Definere, hvilke simuleringer og beregninger der skal gennemføres i projekteringen, for at sikre konsistens fra beregnet til faktisk energiforbrug. Det bør så vidt muligt inddrage de funktioner, som bygningen kommer til at rumme. Input til optimering af processen kan fx være: Beskrivelse og/eller diagrammer til at anskueliggøre funktioner, brug og drift under fremtidige forhold. Vurderinger af beregninger på fremtidigt energiforbrug til indeklimaregulering i forhold til bygningsfysik, klimaskærm, funktioner, anvendelse. Vurdering af fremtidig anvendelse og energiforbrug. 14

15 Arkitektur, bygningsfysik og funktion Det første og det største skridt på vejen til at skabe energieffektive byggerier kan tages allerede i selve designet af råhuset, når der er tale om nybygning. De mest varige, de billigste og de mest omfattende energibesparelser ligger i at placere og indrette bygningen mest hensigtsmæssigt fra starten. Derfor er det helt afgørende at stille de rigtige krav i byggeprogrammet, hvis bygningens egenskaber skal udnyttes så energioptimalt som muligt. Der bør stilles krav til bygningens orientering, åbninger i facaderne, muligheder for dagslys, rumhøjder, termisk masse og installationernes opbygning og opvarmning, herunder varmekilde og intern varmebelastning fra bygningens fremtidige funktioner. Er der tale om en eksisterende bygninger er rammerne i det store og hele allerede fastlagte, så her gælder det i højere grad om at optimere den eksisterende bygning i en energieffektiv retning, fx ved forbedring af klimaskærm, tag og fundamenter, i forhold til den givne arkitektur. Optimere processen ved at udfordre programmets energikrav til rådgiverne. Vurdere potentialet for energieffektivisering ved forskellige alternative løsninger. Anvendelse af og adfærd i det kommende projekt Ved renovering skal måden, som den eksisterende bygning anvendes på, sættes i forhold til den fremtidige anvendelse for at etablere et retvisende billede af bygningens fremtidige energiforbrug. Afdække den eksisterende anvendelse og skabe et fælles grundlag for at vurdere potentiale for energieffektivisering, når de projekterende skal vælge mellem forskellige løsninger. 450 boliger i Gyldenrisparken renoveres og opgraderes til moderne, attraktive og tidssvarende lejligheder. Et nyt arkitektonisk udtryk og variation opnås sammen med energioptimering gennem ventilation, isolering, ny klimaskærm, energimåling og lavenergiruder. Arkitekter er WITRAZ Arkitekter. 15

16 PROJEKTERING OG UDBUD I de indledende faser bør man være realistisk omring målsætning. Herved undgås, at energirammen skal reddes med fx solceller, fordi komponenter og konstruktioner er vurderet for optimistisk i starten. PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE DRIFT Forslag (skitseforslag, dispositionsforslag og projektforslag) Skitseforslaget er et bud på byggeriets hovedanslag. Allerede her tages afgørende beslutninger for bygningens fremtidige energiforbrug. Dispositionsforslaget indeholder en beskrivelse af forslagets forudsætninger, den arkitektoniske idé, brugerfunktioner, principielle energiforhold og forslag til overordnet materialevalg, samt konstruktions-, installations og driftsprincipper, herunder samspillet mellem de forskellige dele af bygningen under hensyntagen til årstiden. Projektforslaget udgør bygherrens beslutningsgrundlag. Det har betydning for bygningens æstetik, energiegenskaber, funktion, drift og vedligeholdelse samt for den tekniske løsning, økonomi og finansiering. Projektforslaget skal indeholde oplæg til udbudsform og entrepriseopdeling. De tre faser udgør tilsammen forslagsfasen. Ved overgangen mellem de forskellige faser kan organiseringen for de involverede parter ændre sig mere end i den foregående fase. Alle undersøgelser, herunder registrering af eksisterende forhold og brugerinddragelse, som er nødvendige for den videre projektering, skal være afsluttet efter forslagsfasen. Projekt (forprojekt/myndighedsprojekt, hovedprojekt/udbud) Projektfasen omfatter forprojekt/myndighedsprojekt og hovedprojekt/udbud. kan danne grundlag for myndighedsgodkendelse, herunder energiramme. Hovedprojektet fastlægger opgaven entydigt med en sådan detaljeringsgrad, at det kan danne grundlag for endelig afklaring af entrepriseform og byggetilladelsens betingelser samt for udbud, kontrahering og udførelse. Hovedprojektet omfatter dokumentfortegnelse, byggesagsbeskrivelse, arbejdsbeskrivelse, tegninger, tidsplaner og tilbudslister, omfattende energiforhold. Hovedprojektet skal opstille krav til de udførendes aflevering af drifts- og vedligeholdelsesvejledninger mv., herunder energiforhold. Granske og vurdere, hvilken udbudsform der i størst muligt omfang vil medføre, at energieffektiviseringen sikres bedst i det færdige byggeri. Desuden skal udbudsformen sikre, at processen kan organiseres på en sådan måde, at parterne bevarer motivationen og forståelsen for at leve op til projektets energimålsætninger. Sikre, at der tages grundig stilling til, hvordan ansvaret for energiforbruget bedst varetages gennem forløbet. Synliggøre, projektets energimålsætninger i den nye fase ved overgangen mellem de forskellige faser i projekteringen. Forprojektet/myndighedsprojektet er en viderebearbejdning af det godkendte projektforslag, som 16

17 Hvis organiseringen af de involverede parter ændrer sig ved faseskift, og forpligtelser pålægges andre parter end i den foregående fase, er denne aktivitet særlig vigtig. Inputtet kan være: Konkretiseret liste med tiltag til videre bearbejdning ved faseskift. Review af forslaget mellem faserne, og proaktiv formidling af konklusioner til bygherre og rådgivere ved faseskift, fx som et resumé af den bagvedliggende granskning. Planlægning af efterfølgende fasers aktiviteter. Sikring af parternes motivation både ved at stille krav i udbudsmaterialerne og i de indgåede kontrakter. PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE Vær realistisk i projektopfølgningen og ved ændringer af projektet, så det undgås, at der fx vælges en billig solafskærmning, som ikke kan bruges, når det blæser; det vil blot medføre kølebehov, når det blæser. PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE DRIFT Projektopfølgning knyttet til den del af projektet, som rådgiveren har udført, gennemføres i udførelsesfasen. Her sker typisk en projektpræcisering som følge af, at den konkrete prissætning udløser behov for ændringer. Ændringer kan påvirke projektgrundlaget og fører til uforudsete ting i udførelse. Erfaringsmæssigt går det ofte ud over energitiltagene. Det kan også ske, at det tages for givet, at det energiforbrugende udstyr og løsninger, som underleverandører leverer, er energioptimale, men at det senere viser sig ikke at være det (fx hårde hvidevarer, belysning, ventilation, køling og eventuelt procesudstyr). Fastholde fokus på energioptimering og målsætninger gennem byggefasen. Bruge grundlaget fra de tidligere faser, som dokumenterer de valgte løsninger, til at synliggøre de driftmæssige konsekvenser af at frafalde tidligere stillede krav. Inputtet til at optimere processen kan fx være: Review af projektmateriale efter projektopfølgning og før byggestart. Løbende dialog med de udførende og bygherre i relation til samarbejds- og entrepriseform. 17

18 Viborg Rådhus er tegnet af Henning Larsen Architects, og COWI har været ingeniør på projektet. Viborgs nye miljø-og energivenlige rådhus tjener sig selv hjem i løbet af otte år bl.a. takket være store energibesparelser. Fotograf, Viborg Rådhus: Thorbjørn Hansen, Kontraframe 18

19 AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE Idriftsættelse og indregulering er afgørende for at forebygge, at bygninger i praksis ikke kommer til at opnå det projekterede lave forbrug. PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE DRIFT Bygninger er i dag udstyret med en bred vifte af tekniske installationer til at opnå gode processer og godt indeklima mm. Det skal sikre, at drift, vedligehold og energiforbrug kan styres. Mange af de tekniske installationer er indbyrdes afhængige af hinanden, og derfor kræves der indsigt i flere specialer for at specificere, idriftsætte og indregulere de tekniske anlæg, så de fungerer optimalt på forskellige årstider. Det er langt fra sikkert, at driftspersonalet har den nødvendige indsigt i energioptimal drift af de tekniske installationer, når de udførende og leverandørerne afleverer byggeriet. Det kræver en særlig indsats i overgangen fra aflevering til drift. Det er meget vigtigt at lægge kræfter i en ordentlig instruktion, så det sikres, at personalet forstår tankerne bag anlægget. Sikre konsistens i krav til energieffektivitet fra projekt til bygning, fra leverandør til driftspersonale. Levere input til driftsmanualer og anvisninger og kommunikere indholdet. Granske dokumentation for indregulering. DRIFT For at sikre betingelserne for energieffektiv drift og fortsat energioptimering gennem bygningens levetid, er måling og monitorering en god investering. PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE DRIFT Netop omkring energi er det afgørende, at projektets forhold implementeres i drift og vedligeholdelse, hvis målsætningerne skal indfries. Herved sikres også overensstemmelse mellem bygningens beregnede energiforbrug i forhold til det faktiske energiforbrug. Det er væsentligt at sikre, at driftspersonalet har indsigt i og ejerskab til bygningens driftsforhold, for at bygningen kan drives så energieffektivt som muligt i samarbejde med brugerne. Driftspersonalet skal opnå forståelse for, hvilke parametre der i særlig grad har 19

20 indflydelse på bygningens energiforbrug. Endelig er det væsentligt, at erfaringer med drift af bygningen samles op og kommunikeres for fortsat energioptimering, fx ved senere ombygning. Se Videncentrets guide om energieffektiv drift og vedligehold på Sikre konsistens i håndteringen af energikravene i driftsperioden. YDERLIGERE INFORMATION Go Energi: Energiledelse.com: filarkiv/4444/metodebeskrivelse.pdf Bæredygtig projektering: Baeredygtighed/Baeredygtig-projektering.aspx Inputtet kan fx være: Bidrag til driftsvejledning. Synliggørelse af bygningens energiforbrug og konsekvenser heraf. Klar kommunikation af driftsforhold til driftspersonale og brugere. Coaching af driftspersonale og brugere Deltagelse i monitorering af energital/energiforbrug. Erfaringsopsamling og videndeling omkring driftsforhold. Eller kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger. Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: 20

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

GUIDE Når energioptimering skal lykkes

GUIDE Når energioptimering skal lykkes På vej mod bæredygtighed i byggeriet GUIDE Når energioptimering skal lykkes - ledelse af den energioptimerede byggeproces Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energi-guide til bygherrer

Energi-guide til bygherrer 1 Energi-guide til bygherrer Global opvarmning, CO2-kvoteordning og drivhuseffekt er efterhånden blevet hverdagsord for de fleste af os. Vores brug af energi er i fokus og den energi, vi i Danmark bruger

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Bedre bygninger og bedre byudvikling - nye samarbejdsprocesser og nye ydelser

Bedre bygninger og bedre byudvikling - nye samarbejdsprocesser og nye ydelser Bedre bygninger og bedre byudvikling - nye samarbejdsprocesser og nye ydelser Københavns Kommune: arkitekturpolitikken som redskab til at skabe gode bygninger og gode byrum Arkitekturpolitikken: - vores

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Indgår som bilag til Rådgiveraftalen og kan anvendes, uanset om der er tale om totalrådgivning eller delt rådgivning IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

Arkitektur og energi

Arkitektur og energi Arkitektur og energi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Danmarks

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Agenda: Præsentation af samarbejdsparter Hvorfor renovere? Eksempler

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf. Rapportnr: 417 Firmanr: 12 Dato: 20-04-2015 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.nr 36986851 BOLIGEJER

Læs mere

I dette bilag beskrives de to typer af byggeprocesser nærmere.

I dette bilag beskrives de to typer af byggeprocesser nærmere. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Boligkontoret NOTAT Til Socialudvalget Bilag 1: i byggeproces I dette bilag beskrives de to typer af byggeprocesser nærmere. For de almene byggerier er der anvendt

Læs mere

Niels Ole Karstoft Stig Brinck

Niels Ole Karstoft Stig Brinck BIM samarbejdsformer og Samprojektering Niels Ole Karstoft Stig Brinck 19. FEBRUAR 2018 Disp. forslag Proj.forslag Udbud Udførelsesproj. Forventet design Fastlagt design Endeligt design Produktion Arkitekt

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Energirenovering ESCO Region Midtjylland

Energirenovering ESCO Region Midtjylland Energirenovering ESCO Region Midtjylland Teknisk chef Stig Tofteberg Teknisk chef Svend Christiansen. Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer inden

Læs mere

Energirenovering - boligforeninger og kommunale institutioner VIAUC, Horsens, 2. november 2010

Energirenovering - boligforeninger og kommunale institutioner VIAUC, Horsens, 2. november 2010 Energirenovering - boligforeninger og kommunale institutioner VIAUC, Horsens, 2. november 2010 Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk 1 Bygherreforeningens

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk 2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

CTS-guide. Om CTS-guide. Hvorfor CTS-guide. Modellen. Kontakter

CTS-guide. Om CTS-guide. Hvorfor CTS-guide. Modellen. Kontakter CTS-guide Om CTS-guide Hvorfor CTS-guide Modellen Kontakter Kommunale bygherrer, der skal udarbejde en CTS-strategi, eller skal etablere eller renovere CTS, kan hente hjælp i CTS-guidens anbefalinger om

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

Hvad kan smart bygningsteknologi gøre for din bygning? -en introduktion til bygningsejere og driftsansvarlige om smart bygningsteknologi

Hvad kan smart bygningsteknologi gøre for din bygning? -en introduktion til bygningsejere og driftsansvarlige om smart bygningsteknologi Hvad kan smart bygningsteknologi gøre for din bygning? -en introduktion til bygningsejere og driftsansvarlige om smart bygningsteknologi Tænk smart, når du renoverer I dag er bygningsteknologier blevet

Læs mere

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri ved Alice Diederichsen Specialist i Energi og Indeklima, COWI 27.05.2010 Energikrav i Danmark Udvikling i energikrav

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Udførelsesfasen og driftsfasen. rambøll arkitektur landskab og proces

Udførelsesfasen og driftsfasen. rambøll arkitektur landskab og proces Udførelsesfasen og driftsfasen Udførelsesfasen og driftsfasen IDEOPLÆG Etablering af grundlag Analyse af mulige ideer Undersøgelser: Eksisterende forhold Arkivundersøgelser Jordbundsforhold Behovsanalyse

Læs mere

Green Lighthouse. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen

Green Lighthouse. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen Green Lighthouse Byens Netværk 27.10.09 Tekst og foto: Christina Bennetzen Green Lighthouse er Københavns Universitets nye klimavenlige hus, som skal fungere som mødested for de studerende ved det Naturvidenskabelige

Læs mere

Projekterende/rådgiverens pligter

Projekterende/rådgiverens pligter Projekterende/rådgiverens pligter Preben Boock, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI marts april 2011 13. april 2011 1 Projekterende Bygherre Entreprenør Leverandør Aktører i byggefasen Rådgiver: Ingeniør,

Læs mere

Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager. Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou

Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager. Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou Plan for den næste time Formål: At give indblik i historik og nyt beslutningsgrundlag for

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER Temadag om energimåling, adfærd og indeklima Hvor er vi på vej hen? HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER PILOTPROJEKTER: Wilkenbo Brændgårdsparken Hornemanns Vænge Hovedspørgsmål Er det muligt

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen Initiativfasen Initiativfasen er den allerførste fase i byggeprocessen. Her opstiller bygherren sammen med de kommende brugere og med hjælp

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Interessegruppe for koordinatorer

Interessegruppe for koordinatorer BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR Indgår som bilag til Totalentrepriseaftalen IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRENØR Nærværende ydelsesbeskrivelse indgår som bilag til Totalentrepriseaftalen.

Læs mere

Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS

Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme KOMMUNE De næste 15 minutter Energirenovering i København Vi skal tænke i helheder Hvad kan

Læs mere

Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev

Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev Center for Økonomi Opgang Blok A Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Direkte 5182 6291 Mail oekonomi@regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721 Dato: 27. maj 2014 Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring 1.1 Generelt 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring 1.3 Miljøstyringens væsentligste værktøjer 2. Organisation 2.1

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

INDKØB AF MEDICOTEKNISK UDSTYR. Køb energieffektivt med fokus på økonomi

INDKØB AF MEDICOTEKNISK UDSTYR. Køb energieffektivt med fokus på økonomi INDKØB AF MEDICOTEKNISK UDSTYR Køb energieffektivt med fokus på økonomi 1 Indledning Denne vejledning er primært henvendt til regionernes indkøbere af medicoteknisk udstyr. Den fokuserer på de økonomiske

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

TØMRER ENERGIRENOVERING

TØMRER ENERGIRENOVERING TØMRER ENERGIRENOVERING VI KAN MERE END AT RENOVERE DIT HUS STB BYGs Tømrerafdeling har ikke bare de rigtige håndværkere, men også et stærkt hold af byggeledere til at styre byggeprocessen for dig, fra

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6

CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6 CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6 UNDERRAMMEAFTALE 013_CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272: RAMMEAFTALE 2013-1115.02/TOTALENTREPRISE/A:TÆT_LAV/D2 SJÆLLAND/DELRAMMEAFTALE A02/(3:7)... 6 Bilag 15:

Læs mere

energirigtig arkitektur

energirigtig arkitektur energirigtig arkitektur Det Digitale Byggeri Ca. 80% af alle byggesager overskrider økonomien og deadlines! Kilde: Dansk Byggeri Fejl og mangler i byggeriet koster hvert år 12 mia. kr. eller 10% af de

Læs mere

Nøgletal. 100 forskere 500 studerende 4000 ansatte 831 sengepladser ca sengedage per år ambulante behandlinger per år

Nøgletal. 100 forskere 500 studerende 4000 ansatte 831 sengepladser ca sengedage per år ambulante behandlinger per år Nøgletal 4 mia. kroner + lån til energioptimering 740 mio. kr. til IT, udstyr mv. 185.000 m 2 1.962 p pladser 100 forskere 500 studerende 4000 ansatte 831 sengepladser ca. 250.000 sengedage per år 420.000

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Praktisk erfaring med performancetest i byggeriet

Praktisk erfaring med performancetest i byggeriet Praktisk erfaring med performancetest i byggeriet DANVAK Dagen - København, 5. april 2017 Baggrund Henrik Errebo Rasmussen, Fagleder EBI, SlothMøller Rådgivererfaring med projektering af installationer

Læs mere

Renovering af erhvervsbygninger

Renovering af erhvervsbygninger Renovering af erhvervsbygninger Energirenoveringer - Konference om energirigtige renoveringer i den bestående bygningsmasse. Mandag 25. september 2006. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra EBST Energistrategi og bygningsreglementet Forslag til ændring af byggeloven Sagsbehandlingstider og gebyrer Strategi for reduktion

Læs mere

Samarbejde med entreprenøren

Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Dag Præstegaard Bygningskonstruktør Byggeledelse/projektering Rambøll, Arkitektur Landskab Proces (Rambøll - 3XN Witraz Rambøll) Samarbejdet med

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Huller i ydelsesbeskrivelserne De tidlige/brugerorienterede faser

Huller i ydelsesbeskrivelserne De tidlige/brugerorienterede faser Huller i ydelsesbeskrivelserne De tidlige/brugerorienterede faser WITRAZ hvem? Store Kongensgade 75: indretningstegnestue: blåtårn, scenografer, design: 2R arkitekter + konstruktører administrativ personale

Læs mere

EU-udbud af bygherrerådgivning Ydelsesbeskrivelse

EU-udbud af bygherrerådgivning Ydelsesbeskrivelse Region Syddanmark EU-udbud af bygherrerådgivning Ydelsesbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Udarbejdelse af udbudsgrundlag for Projektkonkurrence... 4 3. Varetagelse af Projektkonkurrence...

Læs mere

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen Indhold Energirenovering - Hvorfor? Overordnede rammer Lovgrundlag DS 469 DS 452 DS 3090 Gider vi? Potentiale Hvem? Byggeprocessen Konkurrenter Muligheder

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse relateret til FRI, PLR og Danske Ark s ydelsesbeskrivelser (Bilag A til totalrådgivningsaftale) 1 1 Afgrænsning af rådgiverydelser Rådgivernes

Læs mere

Buddingevej Et DGNB Byggeri

Buddingevej Et DGNB Byggeri Buddingevej 272 - Et DGNB Byggeri Kort om mig Peter Hesselholt MOE A/S Byggeri og Design Kompetencechef Bæredygtighed DGNB Auditor og BREEAM Assessor Ansvarlig for DGNB certificering af Buddingevej 272

Læs mere

Rådgiver Ydelser ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Rådgiver Ydelser ETAGEBOLIGER BORGERGADE Afsnit jf. ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 1. Rådgivning før Projektering Indeholdt 1.1 Ideoplæg 1.2 Byggeprogram 2 Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse 2.1 Projekteringsledelse

Læs mere