Aarhus Vand. Vandforsyning og spildevandsrensning i AArhus i ord og billeder

Transkript

1 Aarhus Vand Vandforsyning og spildevandsrensning i AArhus i ord og billeder

2 2/3 AArhus Vand AArhus Vand Rent vand til nydelse, oplevelser og liv

3 Aarhus Vand Uden vand intet liv vand er vores livsgrundlag. Vand er det vigtigste levnedsmiddel i verden. Derfor skal det være en nydelse at drikke vand. Vand er også en vigtig kilde til oplevelser og aktivitet. Som borger i Aarhus-området byder vandet i vores åer, søer og i havet på et væld af muligheder. Derfor og af hensyn til miljøet skal vores spildevand være rent, når vi leder det tilbage i naturen. I Aarhus Vand er vi 218 engagerede medarbejdere, der i fællesskab arbejder for at have forbrugerne i centrum og på at være blandt de bedste og mest effektive inden for den danske vandsektor. Aarhus Vand er én af landets førende vandvirksomheder, og vi arbejder med hele vandets kredsløb fra forbrugerne åbner vandhanen og får frisk drikkevand til det rensede spildevand fra boliger og industri ledes ud i naturen. Aarhus Vand leverer noget af landets mest velsmagende drikkevand til forbrugerne i Aarhus Kommune, og vi leverer rigtigt meget vand. Vi producerer årligt omkring 15 mio. m 3 rent og frisk drikkevand til forbrugerne. Det svarer til 85 procent af den totale vandforsyning i kommunen. Vi indvinder vandet i undergrunden fra omkring 100 boringer i kommunen. Herefter behandler vi vandet på vores 10 vandværker og leverer til sidst rent og billigt drikkevand til forbrugerne fra 12 højdebeholdere med pumpestationer og via hele 1500 km vandledninger. Vi renser mere end 30 m 3 spildevand om året på 9 højteknologiske renseanlæg. Det sker gennem en effektiv og miljøskånsom rensning, som blandt andet fjerner kvælstof, organiske stoffer og fosfor. Det rene spildevand ledes herefter tilbage til naturen, og vandets kreds løb kan dermed begynde forfra. Med denne brochure giver vi et indblik i, hvordan vi i Aarhus Vand arbejder med at sikre rent vand til nydelse, oplevelser og liv for forbrugerne i Aarhus Kommune. Vidste du, at... hver enkelt BORGER i AArhus Vand i gennemsnit bruger 110 liter vand i døgnet

4 4/5 AArhus Vand drikkevand Det livgivende grundvand Drikkevand Det livgivende grundvand Vandforsyning i Aarhus Den offentlige vandforsyning i Aarhus Kommune blev etableret i 1872, og indtil 1902 blev vandet indvundet fra Aarhus Å. Derefter gik forsyningen over til at indvinde vand fra undergrunden, og i dag indvinder vi i Aarhus Vand drikkevand fra knap 100 grundvandsboringer. Indvinding af grundvand Boringerne er mellem 30 og 140 meter dybe de fleste er 60 til 80 meter dybe. Alle boringer er omgivet af en 25 meters fredningszone og en 300 meters hygiejnezone, hvor det ikke er tilladt at have nedsivning af spildevand. Indvindingen sker på baggrund af en grundvandsplan, som Aarhus Kommune administrerer. Grund vandsplanen giver retningslinjer for, hvordan grundvandet skal fordeles mellem vandværker, landbrug, industri og naturen. Vandet er livsvigtigt. Derfor skal vi sikre, at der er rent vand nok til mennesker og til natur. I Aarhus-området har vi langt overvejende gode grundvandsressourcer, men boringerne er spredt uden for Aarhus by for at fordele belastningen på grundvandet og naturen og for at minimere risikoen for forurening af vores drikkevandsressource. I Aarhus Vand oppumper vi ca. 15 mio. m 3 vand om året. Vi overvåger løbende vandspejlet i de enkelte boringer for at sikre, at der ikke pumpes mere vand op, end grundvandsmagasinet kan bære og for at sikre en bæredygtig indvinding af grundvand. Vandbehandling på vandværkerne Fra grundvandsboringerne leder vi grundvandet ind til vores 10 vandværker. Her skal vandet gennemgå en vandbehandling, inden det er klar til at komme ud til forbrugerne. Vandbehandlingen er ret enkel og består af iltning med atmosfærisk luft og filtrering gennem sandfiltre. På grund af den gode kvalitet af grundvandet i kommunen kan vi nøjes med denne simple vandbe handling. Iltningen sker enten ved, at vandet ledes ud over en iltningstrappe eller igennem et kammer, hvor der blæses luft op gennem vandet. Derved blæses gasser blandt andet svovlbrinte ud af vandet, og der sker en iltning af jern og mangan. Det er vigtig at få iltet jern og mangan, fordi disse stoffer derved omdannes til faste forbindelser, som kan holdes tilbage i sandfiltrene. Aarhus Å omkring 1900.

5 Vidste du, at... alle Aarhus Vands vandværker er ubemandede. Moderne teknik klarer overvågningen dag og nat Boring Vandværk Vandtårn Forbruger I sandfiltrene ledes vandet gennem et tykt sandlag, hvor jern og mangan sætter sig på sandkornene. Derved bliver jern og mangan fjernet fra vandet, og det filtrerede vand ledes over i store beholdere, hvorfra det pumpes ud i ledningsnettet og dermed ud til forbrugerne. De enkelte vandværker kan behandle mellem 200 og 750 m³ vand i timen. Tilsammen kan vandværkerne behandle omkring 4800 m³ vand i timen. Hver enkelt borger bruger ca. 41 m 3 i husholdningen på et år, så det svarer til ca. 117 personers årsforbrug i timen. Drift af vandværker I Aarhus Vand overvåger vi vores boringer, vandværker og ledningsnettet døgnet rundt for at sikre, at vandforsyningen drives optimalt, og at vi er i stand til at udbedre fejl så hurtigt som muligt. Vores 10 vandværker er alle ubemandede og styres automatisk af et elektronisk anlæg for styring, regulering og overvågning et såkaldt SRO-anlæg. Den daglige overvågning betjenes fra en døgnbemandet driftscentral. Derudover har Aarhus Vand driftsmedarbejdere ansat, som dagligt efterser vandværkerne, og vi har et vagthold, som står standby alle døgnets 24 timer. Borehus ved grundvandsboring under opførelse. Iltning af grundvand ved hjælp af gennembobling med luft. Filtrering af grundvand. Gennem sandfiltre fjernes jern og mangan.

6 6/7 AArhus Vand drikkevand RENT, SUNDT VAND I VANDHANERNE Rent, sundt vand i vandhanerne Ledningsnettet Drikkevandet fordeles fra de 10 vand værker til forbrugerne via mere end 1500 km ledningsnet, en række højdebeholdere, et vandtårn og nogle pum pe stationer. Hvert år etablerer vi i gennem snit 26 km ledningsnet fordelt på 15 km til udskiftning eller renovering af eksisterende ledningsnet og 11 km til nye ledninger. Det er især de gamle støbejernsledninger, som vi udskifter, fordi en stor del af lækage af vand sker i disse ledningstyper. Ledningsnettet er opdelt i transmissionsledninger, distributionsledninger og forsyningsledninger og danner en opdelt struktur i en række sektioner. Transmissionsledninger er en form for motorveje i ledningsnettet, som hurtigt kan transportere vandet mellem vandværker, vandtårn og vandbeholdere via distributionsbrønde ud i sektionerne. Det er målet, at transmissionsledningerne er uden direkte tilslutning af forbrugerne. Distributionsledninger fører vandet rundt i sektionerne. Distributions ledninger kan betragtes som ledningsnettets hovedveje, der sørger for forsyningssikkerheden inde i sektionerne. Forsyningsledningerne og stik fører vandet fra distributionsledningerne ud til forbrugerne. Aarhus Vand leverer vandet til skel, hvorefter ejeren af ejendommen står for leverancen ind til ejendommen via en såkaldt jordledning. Sikkerhed i ledningsnettet Opdelingen af ledningsnettet i sektioner foregår løbende og er sat i gang for at sikre en højere forsyningssikkerhed og overvågning af vandet. Sektionerne adskilles fra hinanden, og de fleste sektioner forsynes via to forbindelser. På disse ledninger er der ved indgangen til hver sektion placeret en distributionsbrønd, der indeholder måleudstyr til overvågning af driften. Vores mål er at placere 80 distributionsbrønde rundt i ledningsnettet i takt med opdelingen i sektioner. Distributionsbrøndene er forsynet med måleudstyr, der løbende registrerer tryk, vandflow og temperatur. Målingerne opsamles i en målestation, som sender data videre via mobiltelefonnettet til et centralt opsamlingssystem. Derved kan ændringer i tryk, vandflow og temperatur registreres hurtigt, og vi kan straks sætte ind, hvis der opstår driftsproblemer ude i ledningsnettet. Derudover anvender vi opsamlingssystemet til lækageovervågning, så vi hurtigt opdager utætheder, og derved undgår vi unødigt vandtab. Model til ledningsnettet De data om driftsforhold på ledningsnettet og fra SRO-systemet, som vi henter ind, bruges til at opbygge en ledningsmodel. Modellen kan simulere forsyningsforholdene i hele ledningssystemet altså hvordan trykket er, flowet i ledningerne og i hvilken retning, vandet strømmer. Lednings mo del len er en central del af driftsstyringen, overvågningen og simulering af forureningspåvirkning. Ved for ureningshændelser er det vigtigt at vide, hvilke områder der er påvirket af forureningen, hvorfra forureningen stammer, og hvordan man kan skylle ledningsnettet rent for forureningen. Derudover kan modellen bruges til at foretage dimensionering af nye ledningsanlæg, lokalisere lækage osv. Nye vandledninger lægges i jorden. Utætheder i vandledningerne opdages bl.a. ved hjælp af lækagesøgning, hvor man lytter til røre. Distributionsbrønd.

7 Oversigt over vandledningsnettet i en del af Aarhus Kasted Kasted Tilst Tilst Skejby Skejby Hasle Hasle C Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Informatikområdet C Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Informatikområdet Brabrand Brabrand Signaturforklaring Signaturforklaring Transmissionsledning Transmissionsledning Distributionsledning Distributionsledning Forsyningsledning Forsyningsledning Distributionsbrønde Distributionsbrønde Vandtab af total produceret vandmængde Vandtab i % Beregnet vandtab Forventet vandtab Kurven viser reduktionen af vandtabet som følge af vores målrettede indsats for at opspore og reparere utætte vandledninger.

8 8/9 AArhus Vand drikkevand RENT, SUNDT VAND I VANDHANERNE Vandværker Skødstrupværket Truelsbjergværket Elstedværket Kastedværket Lyngbyværket Åboværket Stavtrupværket Vibyværket Østerbyværket Signaturforklaring Vandværker Vandtårn Højdebeholder Indvindingsboringer Vandforsyningsområde Bederværket Vidste du, at... drikkevandet fra AArhus vand er billigt og blandt landets mest velsmagende. 1 liter vand koster 5 øre km 5.0 km C Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Informatikområdet Husholdningsforbrug (l/prs./dag) Liter Vandforbruget i husholdninger er faldet støt som følge af kampagner og øgede udgifter.

9 Beskyttelse af vandressourcerne Vandkvalitet Drikkevandet, som ledes ud til forbrugerne, er af høj kvalitet. Det viser både tekniske målinger og smags tests af vandet. Aarhus Vand overvåger vandkvaliteten mange steder fra boring til forbruger. På den måde sikrer vi, at eventuelle uregelmæssigheder op dages og spores hurtigt. Hvis du får vand fra Aarhus Vand, kan du se vandkvaliteten på din adresse på hjemmesiden Vi foretager kontrol af vandet ved boringerne, på vandværkerne, i beholderne, i ledningssystemet og hos forbrugerne. Bekendtgørelsen om Vandkvalitet bestemmer, hvilke stoffer vi analyserer for, og hvilke grænseværdier, der er fastsat for det enkelte stof. Derudover har vi i Aarhus Vand vores eget laboratorium, hvor vi laver yderligere egenkontrol af vandet. Grundvandsbeskyttelse Aarhus Vand arbejder for, at grundvandet ikke skal blive forurenet af pesticider. Blandt andet yder vi økonomisk tilskud og faglig rådgivning til lodsejere, som omlægger til pesticidfri drift af markarealer tæt på vores indvindingsområder og i andre sårbare områder, hvor grundvandet dannes. Vi yder tilskud til skovrejsning, fordi skovarealer giver en enestående god beskyttelse af grundvandet, da udvaskningen af pesticider og nitrat er langt mindre under skov end under landbrugsjord. Vi giver tilskud til betonstøbte vaske- og fyldepladser, hvor landmanden fylder sprøjtemidler på sprøjten, fordi disse pladser minimerer risi koen for, at der siver spildt sprøjte væske ned i grundvandet. Derudover tilbyder vi at nedlægge gamle brønde og vandboringer gratis, da disse virker som dræn fra jordoverfladen til grundvandsmagasinerne. Ved nedlæggelsen bliver risikoen betydeligt mindre for, at der siver fx sprøjtemidler ned i grundvandet. Vandpris i 2014, kr./m 3 (1.000 liter) Vandpris Vandafgift til staten Vandafledningsbidrag Moms Samlet vandpris pr. m 3 inkl. moms Prisen svarer til 5 øre pr. liter vand 10,42 kr. 6,13 kr. 24,32 kr. 10,22 kr. 51,09 kr. Udtagning af vandprøve, som sendes til analyse på laboratorium. Skovrejsning giver god beskyttelse af grundvandet. Vaskeplads og fyldpladser til marksprøjter.

10 10/11 AArhus Vand spildevand Spildevand Spildevand Da man i Danmark begyndte at kloakere, var det for at sikre de hygiejniske forhold, så folk blev mindre syge. I midten af 1800-tallet havde kloakeringen taget sin spæde begyndelse med dræning visse steder og overdækning af nogle af de åbne ledninger, der havde udløb i åen eller strandkanten. I 1909 vedtog Aarhus Kommune en kloakplan med indførelse af vandklosetter, afskærende kloakledninger langs havet og åen og anlæg af en kloakpumpestation. Spildevandet fra klosetterne kunne dermed ledes ud i bugten, så det blev tilstrækkelig spredt og fortyndet. Befolkningstallet i Aarhus voksede, og spildevandets sammensætning ændrede sig, og det betød, at spildevandet blev et akut problem. Derfor blev der i 1944 anlagt et mekanisk renseanlæg til spildevandet i den nordlige del af Aarhus. I 80 erne og 90 erne kom der mere fokus på miljøpåvirkninger, og kravene til sanering blev større. Fra begyndelsen af 1990 erne gik man over til at rense den altovervejende del af spildevandet ikke blot mekanisk, men også biologisk og kemisk, hvorved man fjerner organisk stof, kvælstof og fosfor. I dag er der en øget belastning af kloaksystemet i Aarhus Kommune, fordi befolkningstallet stiger, på grund af øget industriproduktion, og fordi der er flere belægninger som for eksempel asfalt, belægningssten og tagflader. Belægningsfladerne reducerer nedsivningen af regnvandet. Derfor ender det regnvand, som tidligere sivede ned i jorden, i dag i kloaksystemet. Derudover får vi i dag mere nedbør end tidligere på grund af klimaændringerne blandt andet i form af monsterregn. Alt dette øger kravene til både vores kloaksystem og renseanlæg. Vidste du, at... Aarhus Vand har kilometer kloakledning Etablering af kloakledninger i Århus.

11 Efterklaringsbassin på Åby Renseanlæg. Sand- og fedtfangsbassiner på Egå Renseanlæg. Oversigt over Aarhus Vands renseanlæg. Egå Åby Harlev Marselisborg Viby Signaturforklaring Kloak opland PE PE Trankær (PE = Person Ekvivalenter) Beder Spildevandsbassin Mårslet Solbjerg Malling km 5.0 km C Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Informatikområdet

12 12/13 AArhus Vand spildevand Regnvandsbassin ved Tranbjerg tømmes for slam og genetableres som rekreativt område. Gravearbejde i forbindelse med udskiftning af kloakrør.

13 Vidste du, at... Aarhus Vand renser MERE END 30 mio m 3 spildevand om året Kloaksystemet Aarhus Vand har kilometer kloakledning. Hvert år lægger vi nye ledninger i jorden til nyudstykning af parceller, og vi sanerer omkring km kloakledning om året. Vi regner med en gennemsnitlig levealder på 100 år for en kloakledning. Separatsystem og fællessystem Spildevandet ledes fra husstande og virksomheder ud i kloaknettet. Der er to former for kloaksystemer: Et separatsystem og et fællessystem. Ved separatkloakeringen ledes spildevand fra husstande og erhverv i én ledning til renseanlægget, mens regnvand ledes i en anden ledning til vandløb, søer og hav. Ved fælleskloakering ledes spildevand og regnvand i samme ledningsnet til et renseanlæg. Fælleskloakering betyder derfor, at belastningen af regnvand på renseanlæggene er meget stor. Ved regnskyl kan der også nemmere ske oversvømmelse af fælleskloakerede områder. Alt nyetableret kloaksystem er derfor separeret, og vi har store projekter i gang med at få gamle fælleskloakerede systemer gjort til separerede systemer. Pumpestationer En pumpestation er en lille bygning, hvor der er indbygget en pumpe, som pumper vandet videre i kloaksystemet. Man benytter pumpestationer, hvor det ikke er muligt at lave en tilstrækkelig hældning på ledningerne til, at vandet kan løbe af sig selv. I dag skal spildevandet ledes længere fra husene til renseanlæggene end tidligere. Det skyldes, at befolkningstallet i Aarhus Kommune er vokset samtidig med, at vi i disse år nedlægger mindre renseanlæg og leder spildevandet til de større og bedre renseanlæg. Derfor er der kommet flere pumpestationer gennem de sidste år. Bassiner Klimaforandringerne med mere voldsomme regnskyl er medvirkende til, at vores kloakledninger og renseanlæg ikke har kapacitet nok til at klare de store vandmængder. Derfor anlægger vi bassiner til at opsamle vandet i. Hvis der ikke er bassiner til at opsamle vandet i, vil der ske overløb, og det fortyndede spildevand vil løbe urenset ud i åer, søer og hav. To slags bassiner regnvandsbassiner og sparebassiner I områder med separatkloakering anlægger vi regnvandsbassiner. Regnvandsbassinerne anlægges som små søer, der opsamler regnvandet og derefter langsomt lader det sive ud i vandløb og havet. Når Aarhus Kommune planlægger nye bydele, indgår regnvandsbassiner ofte som en del af planlægningen af hensyn til miljøet, og fordi søerne fungerer som rekreative områder. Sparebassiner benytter vi, hvor der er fælleskloakeret. Sparebassinerne, der både indeholder regnvand og spildevand, er overdækkede af hygiejniske grunde. Ved store regnmængder opsamles regn- og spildevandet i sparebassinet, hvor det bliver opbevaret, indtil kloaknettet og renseanlægget har kapacitet til at modtage det. På den måde undgår vi oversvømmelser af for eksempel kældre. Sanering af kloakledninger Siden 1988 har Aarhus Vand gennemført en systematisk sanering af kloaksystemet i større sammenhængende områder. Der er flere måder at sanere kloakledninger på. En måde er at grave ledningen op og lægge en ny ledning. Denne metode er omstændelig, og gravearbejdet kan være forstyrrende for omgivelserne. Hvor det er muligt, benytter vi No-Dig-metoden, hvor vi, som navnet siger, ikke behøver at grave. Denne metode er mere skånsom for beboerne i om rådet, og der er ikke så store udgifter til reetablering af fortov og veje. Pumpestation. Bygning af overdækket bassin i Mølleparken.

14 14/15 AArhus Vand SPILDEVAND spildevandets avancerede renseproces Spildevandets avancerede renseproces Renseanlæg Aarhus Vand har i øjeblikket 4 store og 5 mindre, højteknologiske renseanlæg. Tilsammen modtager de mere end 30 mio. m³ spildevand om året. Rensningens trin På et renseanlæg gennemgår spildevandet flere forskellige rensetrin: mekanisk rensning, biologisk rensning, kemisk rensning og efterbehandling. Den mekaniske rensning fjerner større partikler. I den biologiske og kemiske rensning fjernes kvælstof, organisk stof og fosfor. I efterbehandlingen fjernes de sidste rester af forurening ved, at vandet løber gennem et sandfilter. Indtil starten af 80 erne havde man kun mekanisk rensning, det vil sige, at man kun fjernede synlige partikler fra spildevandet. På grund af forurening og iltsvind i søer, åer og hav begyndte man at rense biologisk og kemisk. Mekanisk rensning Først renses spildevandet mekanisk. Spildevandet ledes til en finspaltet rist, der frasorterer genstande som for eksempel vatpinde, plastikstykker og papir. Det frasorterede stof kaldes ristestof. Riste stof fet kommer i en ristegods presse, hvor det bliver presset og afvandet for så at blive kørt til et forbræn dings anlæg. Spildevandet ledes herefter til et sand og fedtfang, hvor sandet bundfældes, og fedtet lægger sig på vandoverfladen. Sandet køres på en kontrolleret losseplads. I rådnetanke omsættes fedtet til biogas, der kan producere el. I nogle renseanlæg afsluttes den mekaniske rensning ved, at spildevandet ledes igennem en bundfældningstank, hvor de partikler, der kan bundfældes, udskilles. Biologisk rensning Den biologiske rensning foregår i pro cestanke. Her renses spildevandet for organisk stof, kvælstof og fosfor. Fjernelse af organisk stof Renseanlægget fjerner organisk stof ved hjælp af aktivt slam, som er en del af spildevandet. Aktivt slam består hovedsagligt af mikroorganismer (bakterier og encellede dyr m.m.). Bakterierne nedbryder det organiske stof og indarbejder det i det aktive slam. Når det organiske stof er indbygget i det aktive slam, fjernes det i form af overskudsslam. Bakterierne er altså en forudsætning for, at vi kan rense spildevandet. Derfor er det vigtigt ikke at hælde kemikalier i vask og toilet, da kemikalierne kan slå bakterierne ihjel og dermed påvirke renseevnen. Slambehandling Sand- og fedtfang Procestanke Iltning Forbruger Pumpestation Sandfilter Udledning

15 Vidste du, at... spildevandets opholdstid i renseanlæggene normalt er timer Renseeffekt på Aarhus Vands renseanlæg ton Organisk stof til anlæg i alt Tilbageholdt på renseanlæg Udledt til vandløb og hav Fjernet (%) Kvælstof til anlæg i alt Tilbageholdt på renseanlæg Udledt til vandløb og hav Fjernet (%) Fosfor til anlæg i alt Tilbageholdt på renseanlæg Udledt til vandløb og hav 11 7,97 6,84 Fjernet (%) Udvikling i renseeffekten på vores anlæg. Udsvingene fra år til år hænger sammen med udsving i industriens produktion. Arkimedes-skrue benyttes til at løfte vandet ind på renseanlægget. Mekanisk rensning, hvor en rist fjerner alle større genstande. Aktivt slam består af mikroorganismer, bl.a. klokkedyr som her.

16 16/17 AArhus Vand SPILDEVAND spildevandets avancerede renseproces Fjernelse af kvælstof I den biologiske rensning bliver organisk bundet kvælstof omdannet til nitrat ved at blande atmosfærisk luft ind i tankene med aktivt slam og spildevand. Bakterierne bruger ilten til at nedbryde og omdanne organisk stof til nitrat. Denne proces kaldes for nitrifikation. Under iltfrie forhold omdanner grupper af bakterier nitrat til frit kvælstof. Derfor stopper man ilttilførslen til spildevandet. På den måde tvinges bakterierne til at bruge den ilt, der er bundet i nitraten. Herved frigør bakterierne luftformigt kvælstof. Denne proces kaldes denitrifikation. Hvis man kigger godt efter i tankene på renseanlægget, kan man se denne proces. Den viser sig som små luftbobler på overfladen. Det er den luftformige kvælstof og kuldioxid, der bobler op i atmosfæren. Processen med at ilte/ikke ilte spildevandet gentages flere gange, indtil man har fjernet så meget kvælstof som muligt. Fjernelse af fosfor Det fosfor, der ikke bliver fjernet i den biologiske rensning, bliver oftest fjernet i en separat proces. Det kan foregå ved en biologisk fosforfjernelse, som sker under iltfrie forhold, hvor fosforen bliver indbygget i det aktive slam. Den biologiske fosforfjernelse er ikke altid effektiv nok. Derfor kan man fjerne fosfor ved kemisk fældning. Det vil sige, at man tilsætter kemikalier (jernklorid eller jernsulfat) til spildevandet. Det er dog økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt at rense spildevandet biologisk, fordi man sparer penge på kemikalier, og fordi slammængden er mindre. af slammet sendes til slambehandling. Det rensede spildevand pumpes til et sandfilter, hvor de sidste urenheder fjernes. Til sidst bliver det rensede spildevand beluftet for at øge iltindholdet, inden det ledes ud i vandløb eller hav. Spildevandsslam På vores renseanlæg udtages hvert år tons slam med ca tons tørstof. Hidtil er alt slam blevet anvendt som gødning på landbrugsarealer, hvor indholdet af plantenæringsstoffer er blevet udnyttet. På grund af ændringer i forbrændingsafgiften, og for at sikre grundvandet mod uønsket påvirkning fra eventuelle skadelige stoffer i slammet, undersøges nu muligheder for forbrænding af eller anden alternativ bortskaffelse af slammet. Driften af et renseanlæg er en meget kompliseret proces. Ved hjælp af et SRO-anlæg overvåges de enkelte processer nøje, så vi opnår den mest optimale drift og rensning af spildevandet. Beskyttelse af naturen Også i fremtiden vil vi arbejde på at beskytte naturen. Vi arbejder løbende på at gøre renseanlæggene så effektive, at vi kan rense spildevandet optimalt, og i kombination med udbygningen af kloaknettet og bassiner vil vi opnå den mindst mulige belastning af naturen. Eksem pelvis har vi på Marselisborg Renseanlæg i 2009 indviet et nyt sandfilter, som reducerer udledningen af fosfor til Aarhus Bugt væsentlig, og det betyder et renere vandmiljø i Aarhus. Efterklaring Efter den biologiske og kemiske rensning kommer efterklaringen. Vandet ledes til efterklaringstanke, hvor det biologiske slam og det kemisk udfældede fosfor bundfældes. Størstedelen af det slam, der er bundfældet, bliver sendt tilbage til de biologiske tanke som aktivt slam og blandes med det indkomne spildevand. Resten Der er strenge hygiejnekrav ved rengøring på vores renseanlæg. Biologisk rensning i tanke med aktivt slam. Iltningstrappen sørger for, at der er ilt nok i vandet, inden det ledes ud i vandløbet.

17 Vidste du, at... online målere på anlægget er med til at styre renseprocessen effektivt

18 18/19 AArhus Vand AArhus Vand Aarhus Vand Kort om Aarhus Vand Århus Vand A/S er en selvstændig virksomhed ejet af Aarhus Kommune. Aarhus Vand er organiseret med en direktion, en bestyrelse og en generalforsamling. Aarhus Vand har 218 ansatte og en samlet omsætning på 610 millioner kroner om året. Vi leverer vand til borgere og producerer årligt 15 mio. m 3 vand. Vi råder bl.a. over: 19 kildepladser Omkring 100 indvindingsboringer 10 vandværker 10 højdebeholdere 1 vandtårn km ledningsnet afregningsmålere Vi afleverer og renser spildevandet fra kunder svarende til mere end 30 mio. m 3 vand årligt. Vi råder over bl.a.: 9 renseanlæg 130 pumpestationer, et antal som øges de kommende år km hovedledningsnet stikledninger 363 overløbsbygværker 10 spildevandsbassiner 225 separate regnvandsbassiner Mission Sselskabets formål er at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og natur og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne. Vision Aarhus Vand vil være Danmarks førende vandselskab. Aarhus Vand vil: løbende udvikle optimale klima-, miljø- og energiløsninger gennem vores aktiviteter løbende øge effektiviteten skabe plads til innovation, så hele organisationen bidrager Forbedre arbejdsglæde, sikkerhed og sundhed gøre kunderne tilfredse Opbygge en samarbejdskultur baseret på værdierne vi-følelse, ansvar, nyskabelse og dialog Læs mere på Kvaliteten i højsædet I Aarhus Vand har vi konstant fokus på at sikre en høj drikkevandskvalitet, de størst mulige hensyn til miljøet og et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Konkret arbejder vi med fire indsats områder: drikkevandskvalitet Miljøledelse Arbejdsmiljø Energiledelse Drikkevandskvalitet I 2006 blev vores styring af drikkevandskvaliteten certificeret efter standarden ISO HACCP. Vi kalder det Dokumenteret Drikke vandssikkerhed. I praksis betyder det, at vores ledelsessystem er blevet godkendt som et godt værktøj til sikker levering af et af vores kerneprodukter, nemlig drikkevand af højeste kvalitet. Organisationsplan Aarhus Vand A/S Direktør Lars Schrøder Shared service Forretningschef Therese Bonney Plan og Projekt Afdelingschef Claus Møller Pedersen Produktion Afdelingschef Claus Homann Økonomi og HR Afdelingschef Mads Bayer

19 Miljøledelse I foråret 2008 opnåede vi desuden certificering på miljøledelse og arbejdsmiljø. I miljøledelse bliver vores ledelsessystem certificeret efter ISO 14001, som betyder, at vi afleder og renser spildevand effektivt og til mindst mulig gene for miljøet. Samtidig indebærer miljøledelsen, at vi passer godt på grundvandsressourcerne ved blandt andet at beskytte dem mod forurening. Arbejdsmiljø Ledelsessystemet har også et med ar bejderfokus, da vi følger op på arbejdsmiljøet i forhold til standarden DS/OHSAS Det betyder, at vi sørger for, at vores medarbejdere arbejder i et sikkert og udviklende fysisk og psykisk arbejdsmiljø, og at ingen kommer til skade. Energiledelse Vi har et stort strømforbrug på vores værker. Derfor er vi også blevet energicertificeret efter DS 2403 i efteråret 2009, så vi kan nedsætte vores energiforbrug. Besøg Aarhus Vand modtager årligt omkring besøgende på vores vandværker og renseanlæg. Aarhus Vand modtager besøgende fra folkeskoler, gymnasier, foreninger, interessegrupper, virksomheder samt fagfolk og kommende medarbejdere fra hele landet. Vi tilrettelægger indholdet af besøgene ud fra målgruppen, så indholdet spænder fra undervisning om hele vandets kredsløb til de mere tekniske løsninger på de enkelte værker. Vi lægger stor vægt på at fortælle om vores arbejde og viser gerne vores anlæg frem. Vi har udvalgt tre vandværker og to renseanlæg som besøgsværker. Få mere information om vores besøgstjeneste ved at klikke ind på Aarhus Vand er en af de få forsyninger i Danmark, der har certificeringer inden for alle fem indsatsområder. Arbejdet med en systematisk og tilbagevendende certificering er med til at give dynamik og udvikling i virksomheden, og med certificeringerne har vi godt styr på vores indsatsområder og sikrer, at kvaliteten er i højsædet. Det kommer i sidste ende kunderne til gavn. Samfundsansvar Aarhus Vand er det første vandselskab i verden, der er certificeret efter standarden DS om samfundsmæssigt ansvar. Det betyder, at vi integrerer hensynet til samfundsansvar, herunder arbejdsmiljø, miljø, energi og drikkevandssikkerhed i alle relevante områder. Det kan være ved indkøb, bygningsændring, nybyggeri, ny teknologi, omstilling samt ved tilrettelæggelse og udførelse af det daglige arbejde. Vidste du, at... du kan tjekke drikkevandskvaliteten i dit område på Det betyder også, at vi som virksomhed altid vil arbejde for den bedste, mest rentable løsning for både forbrugere, samfund og medarbejdere, samtidig med at vi passer på vores miljø, klima og naturressourcer. For samfundet nationalt og globalt, vil vi yde vores del ved at dele vores viden og støtte op om teknologiske udvikling til gavn for det globale klima og verdens naturressourcer. Kundeservice i Aarhus Vand udfører sagsbehandling og rådgiver ved teknisk relaterede henvendelser fra vores kunder og har ansvaret for at afstemme og fakturere kundernes forbrug af vand og spildevand.

20 Danmarks førende vandvirksomhed I Aarhus Vand arbejder vi med hele vandets kredsløb. Vi sætter en ære i at levere rent og koldt drikkevand, der smager godt. Omkring 85 procent af borgerne i Aarhus Kommune får vand fra os. Vi er også stolte af at bidrage til borgernes sundhed og et stadigt renere vandmiljø ved at modtage og rense spildevand fra næsten hele kommunen. Bæredygtighed, effektivitet og udvikling er nøgleord i Aarhus Vand og vi har konstant fokus på at gøre en god arbejdsplads endnu bedre. Vores vision er at være Danmarks førende vandvirksomhed. Udgiver: Aarhus Vand A/S Bautavej Aarhus V. Tlf aarhusvand@aarhusvand.dk Design og produktion: Scanad Scanad Trykkeri: Jypa Oplag: , Tryksag