Behov for information

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behov for information"

Transkript

1 Januar 2002 Eksperternes syn på videnressourcer: Analyse af en børsintroduktion 1 BDO professor, ph.d. Per Nikolaj Bukh, Handelshøjskolen i Århus Business Analyst, cand.oecon. Flemming Meineche TDC A/S Denne artikel diskuterer investorers og analytikeres informationsbehov med særlig fokus på information om videnressourcer og kompetencer. Med afsæt i en analyse af indholdet af analytikerrapporter om børsintroduktioner i perioden 1995 til sommeren 2000, konstateres det, at mængden af information om videnressourcer og kompetencer i analytikeres rapporter er vokset igennem perioden. Samtidig hermed konstateres det, at analytikerrapporterne om børsintroduktioner inden for brancherne IT & teknologi samt forskning og medico indeholder mere information om videnressourcer og kompetencer end analytikerrapporter om brancherne industri, handel og service. 1 Tak til Mette Rosenkrands Johansen, Handelshøjskolen i Århus for kommentarer til artiklen. 1

2 I de senere år er betydningen af virksomheders videnressourcer og kompetencer steget, og det samme er interessen for at rapportere eksternt herom. Der skrives jævnligt i aviser om viden, videnledelse og videnregnskaber; og Erhvervsfremme Styrelsen offentliggjorde i november 2000 Guideline for videnregnskaber på en konferencen med 600 tilmeldte deltagere. Senest er det i den nye årsregnskabslov, som blev vedtaget i maj 2001, blevet bestemt, at virksomhedens videnressourcer skal beskrives i ledelsesberetningen, hvis det vurderes, at disse er af særlig betydning for den fremtidige udvikling. I de traditionelle rapporteringsmedier er mange virksomheder allerede begyndt at øge mængden af information om videnressourcer, og nogle virksomheder som eksempelvis Coloplast, Carl Bro og ATP har taget skridtet fuldt ud og offentliggjort et videnregnskab som en del af årsrapporten. Desuden er mængden af oplysninger om videnressourcer i danske børsprospekter øget 2-3 gange fra begyndelsen af 1990 erne til årtusindskiftet, jf. Bukh et al. (2000c), således at prospekter ofte indeholder lige så megen information om videnressourcer som videnregnskaber, jf. Meineche og Bukh (2001). Internationalt har OECD igennem 1990 erne afholdt konferencer om den videnbaserede økonomi og videnregnskaber (OECD 1999, 2001). Brookings Institute i Washington udgav sidste år en rapport fra et omfattende arbejde i en såkaldt task force (Blair & Wallman 2000), og EU har i de senere år igangsat en række initiativer på området (Eustace 2001; Meritum 2001); se også Guthrie et al. (2001) for en diskussion af igangværende initiativer og forskningsmæssige synsvinkler. Der finder således i øjeblikket en række initiativer sted, men selvom Danmark formodentlig er det land i verden, som har den mest avancerede praksis, hvad angår rapportering af information om videnressourcer, så er vi endnu et stykke vej fra etableringen af en entydig praksis på området, om end den seneste interesse både fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR 2000) og de store revisionsvirksomheder (f.eks. KPMG 2001, Jeldorf 2001) nok vil være interessante skridt på vejen. Når en virksomhed vælger at rapportere om sine videnressourcer, sker dette ikke alene for at opfylde analytikeres og investorers behov for information, men disse interessenters ønsker om adgang til mere information er dog trods alt et væsentligt 2

3 aspekt af den udvikling, der sker. I denne artikel vil vi tage udgangspunkt i analytikernes informationsbehov vedrørende videnressourcer i forbindelse med en børsintroduktion. Da videnressourcer ikke nødvendigvis vil blive opfattet ens, har vi valgt at adressere denne problemstilling ved at se på det konkrete indhold i analytikernes rapporter frem for f.eks. at benytte et spørgeskema. Vi har valgt analytikerrapporter i forbindelse med børsintroduktioner, idet disse omhandler selskaber, som markedet hidtil ikke har haft så megen information om, hvorfor analytikerrapporterne er særligt fyldige (jf. Bukh et al. 2001a). I artiklen vil vi først diskutere baggrunden for de nye rapporteringstendenser. Herefter redegør vi for, hvorfor og hvordan vi har valgt at analysere analytikerrapporter af børsintroduktioner, og det diskuteres efterfølgende hvilke informationer om videnressourcer og kompetencer, der er indeholdt i en analytikerrapport. Dette afsnit efterfølges af en vurdering af informationsindholdet af disse analytikerrapporter i forhold til informationsindholdet i børsprospekter. Artiklen afsluttes med nogle perspektiverende kommentarer om, hvad analysen implicerer i forhold til analytikernes kunder, investorerne. Behov for information Igennem de sidste mange år har der internationalt, men også herhjemme været en voksende interesse for aktiemarkederne både som alment nyhedsstof og i relation til deres funktion i forbindelse med investeringer og spekulation. Denne udvikling er formodentlig også blevet forstærket af den øgede fokus på shareholder value. Nogle af de årsager, der i øvrigt har været nævnt, er, at mængden af kapital i markedet er vokset (Wright & Keegan 1997), og at der er sket en globalisering af markeder og af kapitalbevægelser, ligesom der har været en voksende tendens til at udstede aktieoptioner og aktier til favørkurs til medarbejdere. Herudover fremhæves det ofte, at en såkaldt aktiekultur er ved at opstå herhjemme: Flere og flere danskere finder det fordelagtigt at investere deres opsparing i aktiemarkedet, medlemstallene i aktionærforeningerne er voksende, og både udbuddet af investeringsafdelinger og den samlede formue, der forvaltes heri, er voksende. Udbuddet af informationer har ikke i samme omfang været i stand til at følge udviklingen på kapitalmarkederne og den dermed afledte stigende efterspørgsel efter relevant information. Flere forfattere (f.eks. Eccles & Macrinac 1995; Eccles et al. 3

4 2001; Cramon & Eccles 1999) har påpeget, at markedet er præget af en rapporteringseller informationskløft, forstået på den måde, at den information, som markedet ønsker, ikke er den information, som virksomhederne offentliggør - og som virksomhederne tror, at analytikerne og investorerne er interesseret i. Et naturlig sted at søge efter denne information, ville være i årsrapporter. Dog kritiseres disse både af regnskabsbrugerne (AICPA 1994; Phillips & Kahn 1999) og af producenterne (f.eks. Olsen 1997) for at være utilstrækkelige. Et af de væsentligste kritikpunkter er, at det finansielle regnskab ikke i tilstrækkeligt omfang fokuserer på fremtidig indtjening. Det er der flere årsager til. I gældende dansk regnskabspraksis, er resultatopgørelsen omdrejningspunktet, og balancen afledes heraf. Der skal finde en transaktion sted, inden at der kan ske en regnskabsmæssig registrering. Dette gør, at det finansielle regnskab i mindre grad afspejler værdien af virksomheder, der baserer deres konkurrencekraft på internt oparbejdede videnressourcer og kompetencer, der normalt ikke aktiveres (jf. Lev 2000). En anden årsag er, at mange af de ressourcer, som virksomheder i dag anvender for at opnå en konkurrencemæssige fordel på lang sigt, ikke anses som en investering i en regnskabsmæssig forstand, men opfattes som en simpel driftsomkostning. Et eksempel herpå er udgifter i forbindelse med at opbygge kundeloyalitet, forskningsudgifter eller brands. Alle disse investeringer, der bidrager til den fremtidige indtjening efterlader ingen spor i balancen. En tredie årsag er, at den danske årsregnskabslov indtil videre har været baseret på det historiske kostprincip (jf. Andersen 1999). Udgangspunktet for målingen er den oprindelige anskaffelses- eller kostpris. Efter bare få år kan en værdiansættelse af et aktiv være helt ude af trit med virkeligheden. Selvom den nye årsregnskabslov står til at ændre dette, er det endnu uklart, hvilke konsekvenser det vil få for virksomhedernes rapportering. En fjerde årsag er, at årsrapporterne er begrænset i dets udformning som en følge af, at man skal følge regnskabsloven. Årsrapporten har ifølge regnskabsloven en bred målgruppe. Hvis man ønsker at levere information, som skal være til gavn for en speciel og begrænset brugergruppe, da er man nødt til at lave en anden rapport (Holland 2000). 4

5 I Mavrinac & Boyle (1996) samt Mavrinac & Siesfeld (1997) opfordres til, at der etableres en mere konstruktiv dialog mellem brugere og de personer, der udarbejder regnskaberne, samt mellem revisorer og politikere: A first step in shaping the dialog will be to make more evident the information needs and interests of shareholders and their information intermediaries like sell-side investment analysts (Mavrinac & Boyle 1996, 22). Tilsvarende skriver Eronen (1999), at et første skridt i retning af at forstå kapitalmarkedets brug af nonfinansielle informationer ville være at foretage analyser blandt analytikere. Informationsbehovet drives af usikkerhed Den information, der efterspørges, kan fra selskab til selskab og brancher imellem være om mange forskellige forhold vedrørende selskabet, og de forhold, som påvirker det. Sat lidt på spidsen ville investorerne, og dermed også analytikerne, egentlig kunne være tilfredse med at vide, hvad virksomhedens indtjening eller eventuelt et beslægtet mål ville være et passende antal år ud i fremtiden. Men i sagens natur er det ikke muligt for virksomheden at vide præcist, hvad indtjeningen vil være, og heller ikke hvilken usikkerhed et estimat er forbundet med og faktisk kan man heller ikke med sikkerhed vide, hvilke faktorer, der betinger estimaternes usikkerhed. Der er en masse forhold, der komplicerer sagen, og ved inddragelse af relevant information, hvad enten den leveres af selskabet, af analytiker eller kommer fra andre kilder, kan en investor danne sig sin egen vurdering af virksomhedens fremtid og dermed også af dens nuværende værdi. Selvom disse betragtninger kan synes banale, så er det netop dette forhold, der er udgangspunktet for virksomhedens offentliggørelse af information og for analytikernes arbejde. Ydermere er det også værd at overveje, at denne usikkerhed om virksomhedens forhold i en eller anden forstand er årsagen til, at der findes spekulation, og til at der i det hele taget eksisterer et kapitalmarked, som vi kender det i dag. Den information, der kan medvirke til at reducere usikkerheden om selskabets forhold, vil virksomheden med fordel kunne levere til analytikere og investorer, idet en reduktion af usikkerheden afspejles i lavere kapitalomkostninger (jf. Bukh et al. 2000b). Der fokuseres her specifikt på information om videnressourcer og kompetencer, idet en øget forståelse af denne informations relevans dels kan bidrage til at nuancere debatten om videnregnskabers betydning og dels kan medvirke til at 5

6 der rapporteres om relevante forhold i videnregnskaber. Som et skridt på vejen mod at afklare, hvilken information om videnressourcer, der efterspørges vil vi konkret kigge nærmere på den information, som analytikerrapporterne i forbindelse med børsintroduktioner indeholder. Analytikerrapporter ved børsintroduktioner En børsintroduktion er en radikal begivenhed for et selskab. I stedet for at fremskaffe kapital ved at stifte gæld, skaffer selskabet finansiering over egenkapitalen, og selskabet går ydermere fra at være et privat ejet selskab til at blive et offentligt handlet selskab. Hvor selskabet tidligere ikke nødvendigvis behøvede at være særlig lydhør over for krav fra omgivelserne, bliver det efter en børsintroduktion nødt til i højere grad at opfylde de ønsker, krav og forventninger, som interessenter i omgivelserne måtte have. Et af disse krav er at afgive information om virksomhedens forhold. Sammenlignet med den løbende rapportering fra et eksisterende børsnoteret selskab er børsintroduktioner i særdeleshed kendetegnet ved, at informationen er asymmetrisk fordelt. Som en følge af, at selskabet har været privat ejet indtil tidspunktet for børsintroduktionen, kan det være vanskeligt for den potentielle investor at gennemskue, hvad selskabet egentlig er værd. Samtidig hermed vil virksomhedens ejere ved en børsintroduktion være tilbøjelige til at maksimere provenuet ved introduktionen og har af denne grund et incitament til ikke at offentliggøre information, som kan være belastende ved børsintroduktionen. Problematikken er den velkendte fra brugtbilsmarkedet (Akerlof 1970), hvor køberen grundet den betydelige risiko, der kan være ved at handle, vil betale mindre end bilen egentlig er værd. Således kan udfaldet blive, at handlen ikke kan gennemføres på grund af købers mistillid. Tilsvarende ved børsintroduktionen kan der være en fare for, at investor grundet den betydelige risiko ikke vil betale det, selskabet måske er værd. Af denne grund har selskabets ledelse et incitament til i størst mulig omfang at informere om selskabet for på denne måde at mindske denne informationsasymmetri. Ud fra et informationsperspektiv er børsintroduktioner interessante, da de både giver mulighed for at studere, hvilke informationer analytikere og investorer ønsker, og hvad der sker, når en virksomhed, hvis markedsværdi ikke er kendt, bliver vurderet af 6

7 markedet dvs. når der netop sker en vurdering af dens videnkapital (jf. Bukh et al. 2001a). Metode og data Vi har tidligere (Bukh et al 2000c) analyseret indholdet af information om videnressourcer i børsprospekter. Men børsprospektet kan betragtes som en slags salgsmateriale for virksomheden og siger dermed ikke nødvendigvis noget om, hvilken af denne information, som investorerne og analytikerne finder relevant. Som et næste skridt mod adresseringen af denne problemstilling vil vi i denne artikel på tilsvarende vis se på, hvilken information om videnressourcer, som analytikernes rapporter indeholder. Den asymmetriske fordeling af informationen mellem selskabets ledelse og analytikerne gør, at analytikerne i forbindelse med børsintroduktioner indarbejder flere informationer i deres værdiansættelser af selskabet. Selskaber ved børsintroduktioner er typisk unge virksomheder uden en længere finansiel historie bag sig. Weetman & Beattie (1999, 21) skriver, at analytikerne i forbindelse med et nyt selskab anvendte mellem informationer i værdiansættelsen, hvor gennemsnittet for et selskab, man kendte til, var informationer. Dette afspejles også i, at analytikeres rapporter vedrørende børsintroduktioner oftest er ganske omfattende, mens mange rapporter vedrørende allerede noterede selskaber er relativt kortfattede, fokuserer på nogle få forhold og leder frem til en konklusion, hvad angår en køb-/salgsanbefaling. Metoden, der i denne artikel anvendes til at analysere analytikerrapporternes informationsindhold, er et såkaldt disclosure index magen til, hvad vi tidligere har benyttet ved analysen af børsprospekternes informationsindhold (Bukh et al. 2001a). Metoden er basalt set en sammentælling af informationer eller items, som de også kaldes ud fra en forud defineret liste (Bukh et al. 2001a). Et item er i denne model for eksempel medarbejderomsætning, ansatte opdelt efter alder, miljøinvesteringer eller markedsandel. Således fokuseres der på mængden af informationer frem for kvaliteten heraf. For et review af analyser ved hjælp af disclosure index se Marston & Shrives (1991). 7

8 Disclosure indekset I denne artikel anvendes et indeks indeholdende 78 items altså informationstyper, der sammentælles. Indekset, der er det samme som anvendes af Gormsen et al. (2000) samt Bukh et al. (2000c,2001a), fokuserer på den information om videnressourcer, der ligger ud over de traditionelle finansielle mål og informationer. Valget af items er, som det fremgår af figur 1, inddelt i 6 kategorier. Disclosure Indeks (78 items) Medarb. (27 items) Kunder (14 items) IT (5 items) Processer (8 items) F&U (9 items) Strategiske udsagn (15 items) Figur 1: Disclosure index Indekset giver et ret groft mål for analytikerrapporternes indhold af informationer om videnressourcer. Det er i sig selv et ret omfangsrigt spørgsmål, hvilke items der bør indgå i et indeks for videnressourcer, og det er næppe muligt at udarbejde en endelig liste over mulige indikatorer. Men det er vores opfattelse, at indekset ganske godt afspejler hovedparten af de indikatorer, der oftest forbindes med rapportering om videnressourcer og kompetencer (jf. Edvinsson & Mallone 1997; Bukh et al 2000d; se også Bukh et al. 2001b) Der er et vist skøn forbundet med anvendelsen af disclosureindekset, men vi har fra en tidligere undersøgelse af børsprospekters indhold opnået fortrolighed med instrumentet. Endvidere blev samtlige analytikerrapporter gennemlæst af den samme person for at sikre en konsistent kvantificering af informationsindholdet, og hvis der opstod tvivl, om et bestemt item var til stede i en analytikerrapport eller ej, blev oplysningens karakter vurderet i forhold til tidligere lignende tilfælde. Imidlertid viser andre analyser af informationsindholdet i skrevne dokumenter, at der kan opstå tvivl, og Govindarajan (1980) påpeger da også i forbindelse med en indholdsanalyse af analytikerrapporter, at der i scoringen heraf vil være et element af subjektiv vurdering 8

9 fra forskerens side. For mere om metodologiske overvejelser i forbindelse med analyse af indholdet i skrevne dokumenter se Govindarajans (1980) analyse. Datagrundlag Datasættet består af 75 analytikerrapporter udstedt i forbindelse med selskabers introduktion på Fondsbørsen 2. Perioden, der dækkes, er fra 1995 til sommeren 2000, idet det viste sig at være meget vanskeligt at få adgang til ældre analytikerrapporter. Vi har næppe haft adgang til alle de analytikerrapporterne, der har været udarbejdet i forbindelse med børsintroduktionerne i denne periode, men det er vores vurdering, at materialet er temmelig dækkende. Hvor der i forbindelse med en børsintroduktion altid udstedes ét børsprospekt, udstedes der alt fra ingen til mange analytikerrapporter i forbindelse med en introduktion (i forbindelse med Lundbeck s introduktion på Fondsbørsen haves eksempelvis 6 rapporter). Ambitionen i fremskaffelsen af analytikerrapporter har været at skaffe to til tre rapporter for hver introduktion, hvilke i de fleste tilfælde er opfyldt. ÅR IT & Teknologi* Medico & Forskning** Produktion Handel & Service*** I alt Antal analytikerrapporter * Omfatter software, hardware, Internet og anden IT samt højteknologiske virksomheder **Omfatter medicinal-og bioteknologi samt anden forskningsvirksomhed ***Omfatter handel og en gros samt anden servicevirksomhed Tabel 1 Undersøgelsens data Datamaterialet deler sig i to grupper. Efter 1998 er størstedelen af analytikerrapporterne inden for IT & Teknologi samt medico & forskning, hvor der før 1998 er flest analytikerrapporter inden for produktion og service & handel. Dette 2 Analysen omfatter ikke analytikerrapporter af børsintroduktioner af investeringsforeninger og sportsklubber. Investeringsforeninger er ikke medtaget, da formålet med disse selskaber afviger markant fra egentlige produktive selskaber. Sportsklubber er ikke medtaget, da disse aktier i høj grad 9

10 afspejler naturligvis, hvilke selskaber, der i den dækkede periode er blevet noteret på Fondsbørsen. Information om videnressourcer i rapporterne I den undersøgte periode var der en svag stigning i det gennemsnitlige antal informationer i rapporterne. Således var der i perioden gennemsnitligt 8,1 items i analytikerrapporterne, mens det for analytikerrapporter fra perioden er 13,1. Denne stigende tendens hænger dog sammen med, at der i den sidste periode er blevet introduceret langt flere virksomheder inden for IT, medico og forskning, således at rapporterne blandt disse virksomheder vægter forholdsvis tungt i den sidste periode, som det også fremgår af tabel 1. Indholdet af informationer inden for brancherne IT & Teknologi og Forskning & Medico er henholdsvis 12,1 og 15,4, mens det inden for Produktion og Handel & Service kun er 7,5 og 9,14, jf. tabel 2. Indholdet af informationer om videnressourcer er således afhængig af hvilken branche, der er tale om. Dette er tilsvarende i overensstemmelse med resultaterne fra undersøgelsen af børsprospekterne, som også konstaterer en tilsvarende brancheforskel (Bukh et al. 2001a). Branche Ansatte Kunder IT Processor F&U Strategiske statements Antal informationer i alt Forskning & medico 2,83 3 0,06 0,39 4,88 4,76 15,39 IT & Teknologi 2,68 4 0,12 0,48 1,84 3,08 12,08 Handel & Service 1,43 3,86 0,71 0,36 0,14 2,84 9,14 Produktion 0,67 4 0,06 0,22 0,61 1,94 7,5 Tabel 2: Antal informationer fordelt på branche og kategori. Hvad angår de enkelte kategorier, så er interessen for informationer om de ansatte og om F&U mest udbredt inden for IT & Teknologi samt Forskning og Medico, hvilket også var helt forventet, da disse virksomheders fremtidige indtjening i høj grad er afhængig af succes på disse områder. Meget naturligt er interessen for F&U speciel stor, når det drejer sig om virksomheder inden for forskning og medico. Analytikerrapporterne indeholder for alle brancher informationer om virksomhedens strategi flest for virksomheder inden for forskning & medico, og færrest for produktionsvirksomheder. Fælles for alle brancher er, at analytikerrapporterne er målrettet mod fans og tilhængere, hvorfor en analyse af selskabet snarere finder sted på sportssiderne i pressen end i rapporter udarbejdet af børsanalytikere. 10

11 indeholder mange informationer om kunder, mens interessen for informationer om IT og virksomhedens processer er særdeles begrænset. Resultaterne er forenelige med tidligere undersøgelser. Lev & Zarowin (1999) påviser at sammenfaldende med en faldende anvendelighed af den traditionelle årsrapport gennem de sidste 20 år, er betydningen af informationer om immaterielle aktiver vokset. Dette falder sammen med, at denne udvikling er koncentreret inden for visse brancher i overensstemmelse med Amir & Lev (1996), Mavrinac & Boyle (1996) og Mavrinac & Siesfeld (1997). Måske er årsagen hertil, som Amir, Lev & Souggiannis (1999) også påpeger, at inden for high tech- og F&U-intensive virksomheder kan analytikerne bidrage mest til investorernes beslutningsproces, da den traditionelle finansielle rapportering specielt fra disse typer af virksomheder ikke siger ret meget om selskabets værdi. Hvad rapporteres hyppigst? En anden måde at vurdere hvilke informationer, der indgår i en analytikerrapport, er at foretage analysen på de enkelte items, som for eksempel Mavrinac & Siesfeld (1997), Cramon & Eccles (1999) og Philips & Kahn (1999) gør det. Tabel 3 viser hvilke informationselementer fra disclosureindekset, som indgår flest gange i analytikerrapporterne, når alle analytikerrapporterne tælles med. Tabel 3: De mest anvendte informationer (items) Rækkefølge Item 1. Annual sales per segment or product 2. Description of network of suppliers and distributors 3. Strategic Alliances 4. Relative market share 5. Market share 6. Comments of the effect of the strategic alliances 7. Objective and reason for strategic alliances 8. Re muneration and incentive systems 8. Statement of policy, strategy and/or objective of R&D activities 8. R&D expences Sammenlignet med Mavrinac & Siesfeld (1997) finder vi ligeledes en stor interesse for incitamentssystemer (Quality of compensation policies), markedsandel (market share) og F&U (Research leadership), men i modsætning til Mavrinac & Siesfeld 11

12 (1997) finder vi ikke så stor interesse for ledelsens troværdighed og evne til at implementere virksomhedens strategi. En del af årsagen til denne divergens kan være, at disclosureindekset fokuserer på videnressourcer og ikke direkte reflekterer disse informationer, som derfor ikke er blevet registreret ved gennemlæsning. I forhold til de danske analytikere i Cramon & Eccles (1999) er der her en tilsvarende stor interesse for information om markedsandele, investeringer i F & U samt strategierklæringer. I forhold til de amerikanske analytikere i Philips & Kahn (1999) er der i denne undersøgelse ligeledes fokus på markedsandele og investeringer i F&U. Overordnet synes flere af de items, der er blevet fokuseret på i analytikerrapporterne, at være meget lig, hvad andre undersøgelser har fundet, omend det eksakte ordvalg kan varierer som en konsekvens af, hvordan indeksene er lavet. Betydningen af at være underskriver på prospektet? I forbindelse med undersøgelsen viste det sig også, at der var stor forskel på om investeringsbanken, der udarbejder analytikerrapporten, også deltager i forbindelse med selskabets børsintroduktion. At dette skulle have nogen betydning afspejles i en undersøgelse foretaget af Michaely & Womack (1999) de analytikere, som var ansat i en investeringsbank, som også var med til at børsintroducere selskabet, var på forskellig vis også påvirket heraf i deres analytikerrapport. Analytikerrapporter fra underskriver-analytikere indeholdt gennemsnitligt 13,4 informationer, mens analytikerrapporter fra ikke-underskriver-analytikere indeholdt 7,2 informationer fra disclosureindekset. At datamaterialet deler sig på denne måde skal kort kommenteres, idet der i pressen bringes ret sensationsprægede historier (for eksempel Mandag Morgen Nr ) om, at introduktionsbankerne i stigende grad anvender analytikerrapporterne til at hæve kurserne, så corporate finance-afdelingen kan maksimere provenuet ved introduktionen. Her må det bemærkes, at analytikerrapporten kun indgår som en blandt flere informationskilder som en investor anvender (Holland 2000), samt at investorerne er bekendt med det bias, der potentielt kan være og kompenserer for biaset (Brown 1993). Endvidere viser det sig, at halvdelen af børsintroduktionerne holder kursen, og de selskaber, der klarer sig godt, klarer sig rigtig godt (jævnfør Mandag Morgen nr ). For det tredje fokuseres der i kritikken meget på betydningen af analytikerens anbefaling (køb, salg eller behold). Som 12

13 undersøgelserne i Barker (1999) viser, så er de institutionelle investorer mere interesserede i informeret analyse end anbefalinger. Snarere er investoren interesseret i at skaffe sig informationer om selskabet til at danne sig sit eget indtryk, og hertil er analytikerrapporten væsentlig. Se også en mere udførlig diskussion af aktieanalytikerens rolle og troværdighed i Meineche & Bukh (2001). Analytikerrapport og prospekt Det antydes nogle gange, f.eks. i Mandag Morgen (Nr ), at analytikerne er for dårlige til at tage nye værdiansættelsesteknikker i brug og af denne grund ikke indarbejder informationer om bløde værdier, som er væsentlige i den nye økonomi. Dette synspunkt kan tildels belyses ved at sammenligne informationsindholdet i prospekter og analytikerrapporter. Undersøgelsen viser, at det gennemsnitlige antal informationer for datasættet af analytikerrapporter, som består af 65 observationer, er 11,1 items, mens det for datasættet bestående af børsprospekter, her 32 observationer, er 19,8 items. En fortolkning af resultatet kunne være, at analytikerne ikke anvender bløde data i tilstrækkeligt omfang, som Mandag Morgen anfører. Men en anden fortolkning kunne være, at børsprospekterne som salgsmateriale for virksomheden kommunikerer mere information end analytikerne er interesseret i analytikerne finder ikke al den information, der er indeholdt i et børsprospekt, relevant. En tredje forklaring kunne også være, at analytikerrapporterne indeholder bestemte typer af informationer, mens andre typer af information kommunikeres på anden vis mellem investor og selskab. Det er dog ikke muligt på baggrund af ovenstående at afgøre, hvad der er den korrekte forklaring. Om analytikerne fokuserer for lidt på information om videnressourcer, kræver yderligere studier, herunder at investorerne spørges. Afsluttende bemærkninger Spørgsmålet om hvilke informationer om videnressourcer, som analytikerne fandt relevante, er blevet undersøgt ved at analysere indholdet af børsanalytikernes rapporter. Afslutningsvis skal det påpeges, hvad ovenstående resultater betyder i forhold til investorerne. Analytikeren spiller en afgørende rolle i den informationsformidling, der sker mellem selskab og investor. Cramon & Eccles (1999) påpeger, at danske investorer har tillid til analytikerne, samt at investorernes 13

14 investeringsstrategier ikke var meget ulig analytikernes. Lang & Lundholm (1996) og Schipper (1991) går så langt som til konkludere, at de forskningsresultater, der er fundet på baggrund af analyse blandt analytikere, også er gældende for investorerne. Man kan derfor sige i det omfang, at Lang & Lundhold (1996) og Schipper (1991) har ret, at analytikerrapporterne og de ovenstående resultater også giver os indblik i, hvilke information om videnressourcer investorerne lægger vægt på. Litteratur Amir, E. & Lev, B, 1996: Value-relevance of non-financial information: The wireless communications industry. Journal of Accounting and Economics, 22, p Amir, E.; B. Lev. & T. Sougiannis, 1999: What Value Analysts? Working paper, The Recanati Graduate School of Management, Tel Aviv University. Akerlof, G., 1970: The market for Lemons. The Quarterly Journal of Ecnonomics, August, p American Institute of Certified Public Accountants, 1994: Comprehensive Report Of The Special Committee on Financial Reporting, New York: AICPA. Andersen, A.G., 1999: Mangler der noget i traditionelle årsregnskaber. Revision & Regnskabsvæsen, nr. 7. Barker, R.G., 1999: The market for information evidence from finance directors, analysts and fund managers. Accounting and Business research, Vol 29 No. 1 p Blair, M & S. Wallman, 2000: Unseen Wealth. Brookings Joint Centre for Regulatory Studies, Washington. Brown, L.D., 1993: Earnings forecasting research: its implications for capital market research. International Journal of Forecasting, no. 9 p Bukh, P.N; P. Gormsen & J. Mouritsen, 2001a: Børsprospekters indhold af information om viden. Revision & Regnskabsvæsen 2001/1: Bukh, P.N., J. Mouritsen & H T. Larsen., 2001b: 17 virksomheders videnregnskaber. Erhvervsfremme Styrelsen, Bukh, P.N.; P. Gormsen, J. Thorsgaard & J. Mouritsen, 2000a: Videnregnskabet på vej til Børsen, Ledelse & Erhvervsøkonomi 64(4):

15 Bukh, P.N.; P. Gormsen & J. Mouritsen, 2000b: Investor relations: På vej mod en offensiv informationsstrategi. Finans/Invest, Vol 6, september, side 4-9. Bukh, P.N.; P. Gormsen & J. Mouritsen, 2000c: Når viden introduceres på Børsen: Om relevansen af et videnregnskab. Samfundsøkonomen 6/2000:27-35 Bukh, P.N., H.T. Larsen & J. Mouritsen, 2000d: Constructing intellectual capital statements. Scandinavian Journal of Management 17(1): Cramon, J. & Eccles, R.G., 1999: Value Reporting TM : Den værdiskabende rapportering. Rapporteringskløfter i Danmark, PriceWaterhouseCoopers Eccles, R.G. & S.C. Mavrinac, 1995: Improving the Corporate Disclosure Process Sloan Management Review, vol. 36, nr. 4, s Eccles, R.G.; R.H. Hertz, E.M Keegan & D.M.H. Phillips, 2001: The value reporting revolution. London: John Wiley & Sons. Edvinsson, L. & M.A. Malone, 1998: Videnkapital. Sådan måles og udvikles viden og kompetence i virksomheden. København: Børsens Forlag. Eronen, A., 1999: Classification of intangibles some comments. Discussion Paper fra MERITUM-projektet. Erhvervsfremme Styrelsen, 2000: Guideline for videnregnskaber en nøgle til videnledelse. København: Erhvervsfremme Styrelsen ( Eustace, C., 2001: The intangible economy impact and policy issues. Report of the high level expert group on the intangible economy. European Commision, Enterprise Directorate-General. FSR, 2000: Fagligt notat om anbefalinger til revisorers arbejde ved afgivelse af erklæringer på videnregnskaber. Gormsen, P.; P.N. Bukh & J. Mouritsen, 2000: Når viden introduceres på børsen, side i Videnregnskaber: på vej mod en guideline, København: Erhvervsfremme Styrelsen. Govindarajan, V., 1980: The Objectives of Financial Statements: An empirical Study of the Use of Cash Flow and Earnings by Security Analysts. Accounting, Organizations and Society, Vol. 5, No. 4, p

16 Guthrie, J.; R. Petty & U. Johanson, 2001: Sunrise in the knowledge economy: managing, measuring and reporting intellectual capital. Accounting, Auditing & Accountability Journal 14(4): Holland, J., 2000: Fund Management, Intellectual Capital, Intangibles and Private Disclosure, Working paper, Department of Accounting & finance, Glasgow. Jeldorf, Jean F., 2001: Den nye årsregnskabslov og ikke-finansiel information. Inspi 31(6): KPMG, 2001: Den nye årsregnskabslov: introduction til ændringer og nyskabelser i Årsregnskabsloven vedtaget 22. maj KPMG, august Lang, M.H. & Lundholm R.J., 1996: Corporate Disclosure policy and Analyst Behavior. The Accounting Review vol. 71. No. 4, p Larsen, M.S., 1999: Tendenser i den regnskabsmæssige behandling af immaterielle aktiver, Revision & Regnskabsvæsen nr.7 p Lev, B., 2000: Communicating Knowledge Capabilities. Working paper, Stern School of Business, New York University. Marston, C.L. & P.J. Shrives, 1991: The Use of Disclosure Indices in Accounting Research: A Review Article. British Accounting Review. No. 23, p Mavrinac, S. & T. Boyle, 1996: Sell-Side Analysis, Non-Financial Performance Evaluation, & The Accuracy of Short-Term Earnings Forecasts. Working Paper. The Ernst & Young Center for Business Innovation. Mavrinac, S. & T. Siesfeld, 1997: Measures That Matter. An Exploratory Investigation of Investors Information Needs and Value Priorities. Working Paper. Richard Ivey School of Business. Meineche, F. & Bukh, P.N., 2001: Når produktet er troværdighed. Om aktieanalytikerens rolle og uvildighed. Finans/Invest nr. 6, p Michaely, R. & Womack K. L., 1999: Conflict of Interest and the Credibility of Underwriter Analyst Recommendations. The Review of Financial Studies, vol 12, pp Phillips, D.M.H. & H.D. Kahn, 1999: Valuereporting TM Forecast: PriceWaterhouse Coopers. 16

17 OECD, 1999: Measuring and reporting intellectual capital: experiences, issues and prespects: results from an international symposium, Amsterdam 9-11 June, OECD, 2001: Knowledge management: Learning-by-comparing experiences from private firms and public organisations. Summary record of the high level forum held in Copenhagen, 8-9 February 2001, PUMA/HRM(2001)3, Olsen, L.H., 1997: Regnskaber i videnalderen. Revision og regnskabsvæsen nr. 4, p Schipper, K., 1991: Commentary on Analysts Forecasts. Accounting Horizon, Dec 1991, p Weetman, P. & A. Beattie, 1999: Corporate Communications: Views of Institutional Investors and Lenders. The Institute of Chartered Accountants of Scotland, Edingburgh. Wright, P.D. & D. P. Keegan, 1997: Pursuing Value: The emerging Art of Reporting on the Future, Price Waterhouse LLP. 17

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Når produktet er troværdighed: Om aktieanalytikerens rolle og uvildighed?

Når produktet er troværdighed: Om aktieanalytikerens rolle og uvildighed? Maj 2001 Når produktet er troværdighed: Om aktieanalytikerens rolle og uvildighed? Business Analyst, cand. oecon. Flemming Meineche, TDC A/S BDO professor, Ph.D Per Nikolaj Bukh, Handelshøjskolen i Århus

Læs mere

Når viden introduceres på børsen: Om relevansen af et videnregnskab?

Når viden introduceres på børsen: Om relevansen af et videnregnskab? Juni 2000 Når viden introduceres på børsen: Om relevansen af et videnregnskab? Lektor, Ph.d. Per Nikolaj D. Bukh, Aarhus Universitet Business Analyst, cand. oecon. Peter Gormsen, Novo Nordisk A/S Professor,

Læs mere

Når viden introduceres på børsen: Om relevansen af et videnregnskab*

Når viden introduceres på børsen: Om relevansen af et videnregnskab* Når viden introduceres på børsen: Om relevansen af et videnregnskab* Denne artikel diskuterer investorers og analytikeres informationsbehov med særlig fokus på børsprospekter og videnregnskaber samt den

Læs mere

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter 1 Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter Professor Aalborg Universitet, Danmark 2 Baggrund: Udvalgte artikler Mouritsen,

Læs mere

Børsprospekters indhold af information om videnressourcer?

Børsprospekters indhold af information om videnressourcer? Juni 2000 Børsprospekters indhold af information om videnressourcer? Per Nikolaj Bukh*, Peter Gormsen** og Jan Mouritsen*** *Aarhus Universitet, **Novo Nordisk A/S, ***Handelshøjskolen i Købehavn Resume

Læs mere

Videnregnskaber. Rapportering og styring af virksomhedens videnressourcer

Videnregnskaber. Rapportering og styring af virksomhedens videnressourcer KLUMMETITLER KOMMER SENERE 3 Videnregnskaber Rapportering og styring af virksomhedens videnressourcer PER NIKOLAJ BUKH JAN MOURITSEN METTE ROSENKRANDS JOHANSEN HEINE THORSGAARD LARSEN 4 VIDENREGNSKABER

Læs mere

Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1

Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1 Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1 Per Nikolaj Bukh, Aarhus Universitet Peter Gormsen, Novo Nordisk A/S Jan Mouritsen, Handelshøjskolen i Købehavn 1. Indledning Økonomistyringens

Læs mere

Investor relations: på vej mod en offensiv informationsstrategi?

Investor relations: på vej mod en offensiv informationsstrategi? Juli 2000 Investor relations: på vej mod en offensiv informationsstrategi? Per Nikolaj D. Bukh, Aarhus Universitet Peter Gormsen, Novo Nordisk A/S Jan Mouritsen, Handelshøjskolen i Købehavn Resume Investor

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME HVAD ER REGNSKABSVÆSEN? HVAD ER ET REGNSKAB? AAA: A Statement of Basic Accounting Theory (1966).... the process of identifying, measuring, and communicating

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

DONG aflægger såvel årsregnskab som koncernregnskab efter IFRS som godkendt af EU.

DONG aflægger såvel årsregnskab som koncernregnskab efter IFRS som godkendt af EU. FORTROLIGT Bestyrelsen for DONG Energy A/S Sendt pr. digital post Dato 8. februar 2016 J.nr. 2015-3568 Udtalelse vedrørende anvendelse af et supplerende resultatmål Business performance i årsrapporten

Læs mere

Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard

Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard Fokus på knowledge management i offentlige Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning

Læs mere

Afsluttende kommentarer

Afsluttende kommentarer KLUMMETITLER KOMMER SENERE 247 KAPITEL 11 Afsluttende kommentarer Videnregnskaber er interessante, fordi en af grundproblemstillingerne i den globale videnøkonomi er, hvorledes personer, virksomheder og

Læs mere

Paradigme 3 Regnskaber omfattet af årsregnskabsloven godkendt revisor alene. Standarderne. for offentlig

Paradigme 3 Regnskaber omfattet af årsregnskabsloven godkendt revisor alene. Standarderne. for offentlig Paradigme 3 Regnskaber omfattet af årsregnskabsloven godkendt revisor alene Standarderne for offentlig Vejledning til paradigmet Dette paradigme (paradigme 3) tager udgangspunkt i en situation, hvor: 1)

Læs mere

BØRSNOTERING. vokser. har en værdi på mindst DKK 40 mio. kan se en fordel i at ha adgang til yderligere kapital til fremtidig vækst

BØRSNOTERING. vokser. har en værdi på mindst DKK 40 mio. kan se en fordel i at ha adgang til yderligere kapital til fremtidig vækst 2 BØRSNOTERING Børsnotering for små og mellemstore virksomheder er igen blevet muligt i Danmark. Børsnotering kan være særdeles fordelagtigt for virksomheder, der vokser har et kapitalbehov på mindst DKK

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Virker økonomistyring?

Virker økonomistyring? Virker økonomistyring? Virker økonomistyring? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Med jævne mellemrum dukker nye økonomistyringsbegreber og metoder op.

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Jon Reitz, assisterende porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 21. maj 2015 Bag om de officielle tal: 83 % af danske

Læs mere

2011-12 EU-note E 27 Offentligt

2011-12 EU-note E 27 Offentligt 2011-12 EU-note E 27 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 16.

Læs mere

ANDERS FREDERIKSEN HEAD OF DEPARTMENT AND PROFESSOR. Performance management hvordan sikres en succes? ANDERS FREDERIKSEN

ANDERS FREDERIKSEN HEAD OF DEPARTMENT AND PROFESSOR. Performance management hvordan sikres en succes? ANDERS FREDERIKSEN PERFORMANCE MANAGEMENT HVORDAN SIKRES EN SUCCESS? AGENDA HR Analytics en rejse Performance management hvordan sikres en succes? 1 EN REJSE 2000 Ingen data Finansiel krise 2007 Nu ved vi at data er vigtigt

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Supplerende beretninger: Tilfredsstiller de kapitalmarkedets ønsker?

Supplerende beretninger: Tilfredsstiller de kapitalmarkedets ønsker? Supplerende beretninger: Tilfredsstiller de kapitalmarkedets ønsker? Af Christian Nielsen* Resumé I de senere år har der været megen omtale af behovet for offentliggørelse af supplerende oplysninger f.eks.

Læs mere

I LIKVIDATION I LIKVIDATION

I LIKVIDATION I LIKVIDATION I LIKVIDATION Halvårsrapport for 2018 1 Halvårsrapport 2018 2 Foreningsoplysninger Investeringsforeningen Nielsen Global Value I Likvidation c/o BI Management A/S Sundkrogsgade 7 Postboks 2672 2100 København

Læs mere

Neopost Danmark A/S Årsrapport 2016/17 Annual report 2016/17 Årsregnskab 1. februar 2016-31. januar 2017 Financial statements for the period 1 February 2016-31 January 2017 Noter Notes to the financial

Læs mere

Strategi for videnledelse: Nye udfordring nye teknikker 1

Strategi for videnledelse: Nye udfordring nye teknikker 1 November 2001 Strategi for videnledelse: Nye udfordring nye teknikker 1 Per Nikolaj Bukh Handelshøjskolen i Århus Der er i de senere år sket radikale ændringer i alle virksomheders konkurrencevilkår, og

Læs mere

3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU

3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU EKSEMPLER PÅ LEDELSESPÅTEGNING PÅ ÅRSRAPPORTER. 1) Klasse B og C. Årsregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven 2) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven. Pengestrømsopgørelse

Læs mere

Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017

Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017 Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017 Rapport RAMBØLL 19-12-2017 Indhold 3 Indledning Kort om undersøgelsen samt indledning 4 Overordnede konklusioner Udvikling siden 2013 og 2015, på tværs

Læs mere

Director Onboarding Værktøj til at sikre at nye bestyrelsesmedlemmer hurtigt får indsigt og kommer up to speed

Director Onboarding Værktøj til at sikre at nye bestyrelsesmedlemmer hurtigt får indsigt og kommer up to speed Director Onboarding Værktøj til at sikre at nye bestyrelsesmedlemmer hurtigt får indsigt og kommer up to speed 12. november 2014 Indhold Onboarding/Induction Nomineringsudvalg/vederlagsudvalg Page 2 Onboarding/Induction

Læs mere

homes fremvisningsindeks

homes fremvisningsindeks Investeringsanalyse generelle markedsforhold 9. november 2018 Stor fremgang i fremvisninger af lejligheder, der måler danskernes interesse for at købe bolig, viser, at antallet af fremviste lejligheder

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 5.4.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 95/9 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 313/2013 af 4. april 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Time- og eksamensplaner, efterår 2014

Time- og eksamensplaner, efterår 2014 Time- og eksamensplaner, efterår 2014 For at undgå sammenfald af timer og eksaminer er planlægningen af undervisning og eksamen på cand.merc. gennem flere år sket med udgangspunkt i nedenstående fagklynger.

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Nye tendenser i virksomhedens rapportering: Forretningsmodeller og videnressourcer*

Nye tendenser i virksomhedens rapportering: Forretningsmodeller og videnressourcer* Februar 2003 / udkast Nye tendenser i virksomhedens rapportering: Forretningsmodeller og videnressourcer* BDO professor Per Nikolaj Bukh, Aarhus School of Business, Denmark Resume Denne artikel beskriver

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Hvordan reagerer short sellere i danske aktier på ny information?

Hvordan reagerer short sellere i danske aktier på ny information? Finanstilsynet 6. december 18 Hvordan reagerer short sellere i danske aktier på ny information? Markedsværdien af væsentlige korte nettopositioner i danske børsnoterede aktier var i midten af 18 ca. 3

Læs mere

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 Introduktion til omlægningerne Markedsforholdene var meget urolige i første kvartal, med næsten panikagtige salg på aktiemarkederne, og med kraftigt

Læs mere

Strategi: Køb aktier mandag eftermiddag sidst på måneden

Strategi: Køb aktier mandag eftermiddag sidst på måneden Strategi: Køb aktier mandag eftermiddag sidst på måneden Som aktiv trader leder man altid efter en lille fordel i markedet, hvor man har størst chance for at tjene penge. Sommertider skal man lede længe,

Læs mere

Paradigme 2 Regnskaber omfattet af årsregnskabsloven både godkendt revisor og Rigsrevisionen. Standarderne. for offentlig

Paradigme 2 Regnskaber omfattet af årsregnskabsloven både godkendt revisor og Rigsrevisionen. Standarderne. for offentlig Paradigme 2 Regnskaber omfattet af årsregnskabsloven både godkendt revisor og Rigsrevisionen Standarderne for offentlig Vejledning til paradigmet Dette paradigme (paradigme 2) tager udgangspunkt i en situation,

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

Bekendtgørelse om udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven 1. (Delårsrapportbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven 1. (Delårsrapportbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven 1 (Delårsrapportbekendtgørelsen) I medfør af 134 a og 164, stk. 4 og 5, i årsregnskabsloven,

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Agenda. Hvem er vi. Økonomi og jura ved overgang til den 3. alder. Foreningen Fredensborghusenes venner 14. april 2016 15-04-2016

Agenda. Hvem er vi. Økonomi og jura ved overgang til den 3. alder. Foreningen Fredensborghusenes venner 14. april 2016 15-04-2016 Økonomi og jura ved overgang til den 3. alder Foreningen Fredensborghusenes venner 14. april 2016 Agenda Hvem er Finanshuset i Fredensborg A/S? Uvildig rådgivning Få mest muligt ud af opsparingen i den

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Videnregnskab og videnledelse

Videnregnskab og videnledelse December 2002 Videnregnskab og videnledelse Per Nikolaj Bukh & Jan Mouritsen Resume Videnregnskabet er en del af virksomhedens videnledelse fordi det indeholder en analytisk proces, der sikrer at videnledelse

Læs mere

ANALYSE. Honorarer til børsnoterede selskabers revisorer.

ANALYSE. Honorarer til børsnoterede selskabers revisorer. Honorarer til børsnoterede s revisorer ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE FOR AKTIVT EJERSKAB DANICA PENSION Skema til redegørelse version af januar 2017 1 Dette skema er tænkt som et hjælperedskab til danske institutionelle investorer,

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Undersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni 2010

Undersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni 2010 Undersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni Resumé 9 var det første år, hvor en række virksomheder ifølge årsregnskabslovens 99 a skulle rapportere om samfundsansvar. Virksomhederne omfattet af

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009.

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

50 år med Kvartalsoversigten

50 år med Kvartalsoversigten 107 50 år med Kvartalsoversigten Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbankens Kvartalsoversigt er et centralt instrument for Nationalbankens kommunikation af penge- og

Læs mere

Kapitalfondes børsnoteringer slår markedet

Kapitalfondes børsnoteringer slår markedet ANALYSE: Kapitalfondes børsnoteringer slår markedet Kapitalfonde er blevet beskyldt for ikke at levere attraktive børsnoteringer. Men er kritikken berettiget? Nej, viser DVCA s nye analyse som dækker udviklingen

Læs mere

KIS Sintrupvej 30, Brabrand

KIS Sintrupvej 30, Brabrand CYR-nr. 155651 01 Genpart af revisionsprotokollat (side41-45) af 14. april 2004 vedrørende årsregnskabet 2003 ) i!/ ERNST&YOUNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Identifikation af det reviderede årsregnskab 2. 3.

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

DIRF-dagen 2015. Proxy service providers 21. september 2015. Proxy service providers 21. september 2015

DIRF-dagen 2015. Proxy service providers 21. september 2015. Proxy service providers 21. september 2015 DIRF-dagen 2015 1 2 Fremmøde og proxy Aktionærernes fysiske fremmøde på generalforsamlingerne fra 2011-2014 har været faldende (formentlig stigning i 2015): Fremmødt kapital via proxy (large cap) er stigende:

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Forskning i Erhvervsfonde: Visioner og muligheder

Forskning i Erhvervsfonde: Visioner og muligheder Forskning i Erhvervsfonde: Visioner og muligheder Steen Thomsen st.ccg@cbs.dk Center for Corporate Governance Copenhagen Business School http://uk.cbs.dk/ccg Tak!! 2 Hvad skal de hedde? Dansk Erhvervsdrivende

Læs mere

BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE

BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE FSR survey oktober 2012 BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2017

Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2017 Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2017 I. BØRSMARKEDET... 2 1. PÅTALER... 2 AKTIER... 2 1.1 Offentliggørelse af intern viden godkendelse af produkt... 2 1.2 Offentliggørelse af kursrelevant

Læs mere

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Konsekvenser for Venture Capital og Private Equity selskaber ved indregning og måling af kapitalandele i andre virksomheder Kontakt Niels Henrik B. Mikkelsen

Læs mere

Ejerlederne og ejerskiftet

Ejerlederne og ejerskiftet Ejerlederne og ejerskiftet Smagsprøve på rapport 3 Vi glæder os til at lancere Rapport 3 Ejerlederne og ejerskiftet. Her får du en lille smagsprøve på udvalgte konklusioner. Rapporten henvender sig til

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål 160 alm. del stillet af udvalget den 12. december

Besvarelse af spørgsmål 160 alm. del stillet af udvalget den 12. december Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - Bilag 163 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVSMINISTEREN 11. marts 2019 Besvarelse af spørgsmål 160 alm. del stillet af udvalget den

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

IA Invest ApS. Årsrapport for 2016/17

IA Invest ApS. Årsrapport for 2016/17 IA Invest ApS Vestervangen 6, Skt Klemens, 5260 Odense S Årsrapport for 2016/17 (regnskabsår 1/7-30/6) CVR-nr. 32 83 91 34 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Kommunikation til omverdenen

Kommunikation til omverdenen e-bog KAPITEL 4 Kommunikation til omverdenen Traditionelt har mange virksomheder og organisationer kunnet styres ved en fokusering på god udnyttelse af de materielle aktiver bygninger og maskiner. Men

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Kapitel 1 Pligt til at udarbejde halvårsrapport. gældsinstrumenter, der er optaget til handel i Grønland eller på et reguleret marked i et EU/EØS

Kapitel 1 Pligt til at udarbejde halvårsrapport. gældsinstrumenter, der er optaget til handel i Grønland eller på et reguleret marked i et EU/EØS UDKAST Bekendtgørelse for Grønland om udarbejdelse af delårsrapporter for virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, og hvor virksomheden er omfattet af årsregnskabsloven

Læs mere

BEK nr 559 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september (Delårsrapportbekendtgørelsen)

BEK nr 559 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september (Delårsrapportbekendtgørelsen) BEK nr 559 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2016-1425 Senere ændringer

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Facilities Management 2015 Survey. Fokus på strategi forbedrer resultaterne

Facilities Management 2015 Survey. Fokus på strategi forbedrer resultaterne Facilities Management 2015 Survey Fokus på strategi forbedrer resultaterne FM2015 Survey viser, at FM har bevæget sig op i den strategiske helikopter og at hele organisationen vinder, når FM forøger sit

Læs mere

Kapital 31/8 ApS. Sødalsparken 18, 8220 Brabrand. Årsrapport for 2016/17. (regnskabsår 28/ /8 2017) CVR-nr

Kapital 31/8 ApS. Sødalsparken 18, 8220 Brabrand. Årsrapport for 2016/17. (regnskabsår 28/ /8 2017) CVR-nr Kapital 31/8 ApS Sødalsparken 18, 8220 Brabrand CVR-nr. 37 77 72 85 Årsrapport for 2016/17 (regnskabsår 28/4 2016 31/8 2017) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

Læs mere

Ensartet likviditetsmønster på tværs af aktiemarkeder Af markedsanalytikerne Nikolaj Hesselholt Munck og Kim Mortensen, Københavns Fondsbørs

Ensartet likviditetsmønster på tværs af aktiemarkeder Af markedsanalytikerne Nikolaj Hesselholt Munck og Kim Mortensen, Københavns Fondsbørs Ensartet likviditetsmønster på tværs af aktiemarkeder Af markedsanalytikerne Nikolaj Hesselholt Munck og Kim Mortensen, Københavns Fondsbørs Inspireret af en tidligere analyse af 2001-omsætningen på børserne

Læs mere

Meddelelse nr. 07/2019: Delårsrapport 1. januar 31. marts 2019

Meddelelse nr. 07/2019: Delårsrapport 1. januar 31. marts 2019 Meddelelse nr. 07/2019 København, d. 24. april 2019 Meddelelse nr. 07/2019: Delårsrapport 1. januar 31. marts 2019 Bestyrelsen for Strategic Investments A/S har på et møde d.d. behandlet selskabets delårsrapport

Læs mere

Sl. No. Title Volume

Sl. No. Title Volume GLOBAL LIBRARY Updated List of Print Journals & Law Reports Back Volume Sl. No. Title Volume 1 AALL Spectrum V15-V17 2 Academy of Management Journal V54-V56 3 ACTS: Indiana 1973, 1987-2000 4 Administrative

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Omfang: 20 kursusgange à 2 timer, 1 spørgetime à 2 timer, 42 konfrontationstimer i alt (10 ECTS)

Omfang: 20 kursusgange à 2 timer, 1 spørgetime à 2 timer, 42 konfrontationstimer i alt (10 ECTS) Marts 2015 Strategisk Styring Engelsk titel: Management Control Systems Omfang: 20 kursusgange à 2 timer, 1 spørgetime à 2 timer, 42 konfrontationstimer i alt (10 ECTS) Undervisere: Daniel Harritz, Jacob

Læs mere

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

PLENBORG, Thomas. A comparison of the information content of US and Danish earnings. The European Accounting Review, 1998, pp. 41-63.

PLENBORG, Thomas. A comparison of the information content of US and Danish earnings. The European Accounting Review, 1998, pp. 41-63. Publications Publications in English PLENBORG, Thomas. The information content of accrual and cash flow based performance measures, Ph.D. 9.96. Copenhagen Business School. Department of Accounting and

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

Fokus på en årsrapport af høj kvalitet!

Fokus på en årsrapport af høj kvalitet! Fokus på en årsrapport af høj kvalitet! Af Henrik Jensen og Henrik Steffensen Kontakt Henrik Jensen Telefon: 3945 9244 Mobil: 2148 2367 E-mail: hjn@pwc.dk Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373

Læs mere

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus.

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Markedsføringsmateriale Bull & Bear Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Bull Du tror på en stigning i markedet. Hvis du har ret, får

Læs mere

Mistede oplysninger i forbindelse

Mistede oplysninger i forbindelse Mistede oplysninger i forbindelse med fravalg af revision -Analyse af 2014-regnskaberne www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

PwC s kommentarer til Værdien af årsrapporten

PwC s kommentarer til Værdien af årsrapporten PwC s kommentarer til Værdien af årsrapporten en undersøgelse af brugernes og virksomhedernes holdninger til årsrapporten, gennemført i et samarbejde mellem Copenhagen Business School og PwC PwC s kommentarer

Læs mere

HIGH CLASS RACING ApS

HIGH CLASS RACING ApS HIGH CLASS RACING ApS Følfodvej 3 9310 Vodskov Årsrapport 1. juli 2016-30. juni 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/12/2017 Søren Fjorback Dirigent

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis www.pwc.dk/vaerdiansaettelse Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis Foto: Jens Rost, Creative Commons BY-SA 2.0 Februar 2016 Værdiansættelse af virksomheder er ikke en

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Til bestyrelsen i ROMU REVISIONSPÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKABET Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for RO

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Til bestyrelsen i ROMU REVISIONSPÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKABET Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for RO DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Til bestyrelsen i ROMU REVISIONSPÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKABET Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for ROMU for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2018,

Læs mere

Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2017

Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2017 Nasdaq Københavns Afgørelser og Udtalelser i 2017 I. BØRSMARKEDET... 2 1. PÅTALER... 2 AKTIER... 2 1.1 Offentliggørelse af intern viden godkendelse af produkt... 2 1.2 Offentliggørelse af kursrelevant

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK

POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK SAXO BANK S POLICY FOR MANAGING CONFLICTS OF INTEREST POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK SPECIALISTEN I HANDEL OG INVESTERING Page 1 of 5 1. INTRODUKTION 1.1 Er udstedt i medfør af

Læs mere

C20 Regnskabsprisen Årsrapporter 2011

C20 Regnskabsprisen Årsrapporter 2011 www.pwc.dk C20 Regnskabsprisen Årsrapporter 2011 Juni 2012 Præsentation af den uafhængige dommerkomite Niels Leth, Aktieanalytiker, Finansanalytikerforeningen Poul Kjær, Kontorchef, Finansrådet Kristian

Læs mere