Underviser: Connie Nissen, Privat praktiserende børneergoterapeut aut.

Transkript

1 Konference Alle børn bevæger sig i skolen Afholdes af proffesionshøjskolen Absalon, d. 5. sep Om sanseintegration, sanse-motorik samt gode samspil og god tilknytningens betydning for børns udvikling Underviser: Connie Nissen, Privat praktiserende børneergoterapeut aut.

2 CONNIE NISSEN Privat praktiserende ergoterapeut i 28 år Undersøgelser, træning og behandling, Vejledning Og supervision af børns: Sansemotoriske udvikling/sanseintegration motoriske udvikling Theraplay inspirerede forløb med børn med vanskeligheder indenfor samspil og tilknytning Børn med diagnoser og mange uden Børn fra få måneder til 17 år Forfatter til bogen: Sansemotorik og samspil. Forstå børn der er svære at forstå Tværfaglige kurser med: Rytmikpædagog - Neuropsykolog Kostvejleder eller fysioterapeut

3 KONTAKT STIMULERING Udfordringer er nødvendige Syn Store bevægelser/ kroppens 2 halvdele Smag lugt Små bevægelser Hørelse Balance Vestibulære SANSE --- MOTORIK Graduering af kraft Taktil/berøring Timing/koordinering af bevægelser Proprioceptive Muskler/ledsansen Kontrol over kroppen i stilstand/stabilitet

4 Sanse motorik Bindestregen er et symbol på at vi: Opfatter Reflekterer Lægger planer Ændrer planer Justerer og evaluerer alle vore motorisk planer forskudt for/samtidig med, at vi modtager sensoriske stimuli Reaktionstid latenstid kan være meget forskellig Adaptiv respons - i praksis kan vi lære af vores motoriske fejlskud.

5 De 7 sansesystemer De først udviklede sensoriske systemer: Taktile berøring Proprioceptive kropsposition og regulering af muskelaktivitet Vestibulære bevægelse, balance og registrering af tyngdekraften De øvrige: Auditive lyd Visuelle synsindtryk Gustatoriske smag Olfaktoriske lugt Interoceptive indre organers aktivitet

6 Sanseintegration Sensorisk bearbejdning: at opfatte, skelne, bearbejde og integrere sansestimuli: Sanseintegration Forstå, gemme huske tærskelværdier forskellige Sanseintegrationsprocessen gør det muligt at reagere på en hensigtsmæssig måde, også kaldet adaptiv respons. Sanseintegration omhandler således hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk samt regulere og modulere, dvs. hæmme eller fremme, information

7 Sanseintegration og sensorisk bearbejdning Den neurologiske proces der organiserer sanseimpulser fra egen krop og fra omgivelserne, så kroppen kan bruges på en effektiv og målrettet måde i samspil med omgivelserne. Alle sansemodaliteter skal filtreres, tolkes, forbindes og samordnes. Hjernen skal fremme, hæmme, sammenligne og samordne de sensoriske informationer. Forudsætning for at vi kan handle hensigtsmæssigt

8 Motorik Motorik = bevægelse - motorik kan observeres For at styrke børn motoriske formåen er det påkrævet at vi har kendskab til de funktioner og processer som er ned til at udvikle, forme og styre vores kropslige bevægelser. Sensorisk bearbejdning er et væsentlig grundlag for menneskets motorik. Motorikken er ligeledes betydningsfuld for menneskets muligheder for at planlægge, opsøge og fjerne sig fra forskellige sanseindtryk.

9 Sansemotoriske iagttagelser glæd dig når du ser: At bevægeglæden er tydelig At sensoriske indtryk accepteres og nydes At barnets evne til koncentration og fordybelse ses dagligt At passiv og inaktiv adfærd sjældent ses At barnet nyder at udføre fin og grovmotoriske aktiviteter At barnet sover godt At barnet nyder nye aktiviteter At barnet nyder at samarbejde med andre

10 Nogle børns evne til at bearbejde sansestimuli kan svinge meget og dermed ændrer de adfærd: Vrede, opgivenhed, muthed, frustrationer, konflikter, træthed, fysisk ubehag, kort lunte eller gråd kan opstå ud af det blå : Vurderer, hvad der er gået forud: Hvad tid på dagen/på ugen er det? Har de spist og drukket tilstrækkeligt? Hvornår? Hvor meget har de sovet! Er de ude eller inden døre? Er der sammenhæng mellem: Hvem de er eller har været - sammen med? Hvordan er tilknytningen og relationerne? Hvordan er strukturen? Forudsigelig eller uforudsigelig rammer?

11 Reaktioner på stimuli kan ses forskudt for selve påvirkningen - hændelsen - oplevelsen Nogle børn reagerer her og nu på sensoriske stimuli og følelsesmæssige oplevelser Andre børn reagerer forsinket i forhold til de oplevelser de har Der kan gå: Minutter - timer - ½ og hele dage før reaktionerne kommer til udtryk Tal sammen, udveksl erfaringer og lyt til hinanden. Hvem ser hvad hos barnet? Hvornår? Og. HVORFOR? Det er tilladt at gætte

12 DEN TREENIGE HJERNE Frit efter Susan Hart Top-Down: Sproglig/visuel Præfrontal cortex Tænkende Kognitive funktioner AMYGDALA Limbiske system Følelser og stemninger Bottum up: uden ord Sansende: Sortere/ integrere Aroursal Autonome system

13 Det autonome nervesystem Sørger for homeostase, at kroppen overlever og fungerer Sympaticus justerer arousal, kamp eller flugt Hjerterytme stiger, Åndedrag bliver højt. Blodtrykket stiger Blod ledes til muskler Fordøjelse og spytsekretion nedsættes Tonus stiger Parasympaticus styrer vores restitution og afslappelse Nedsætter hjerterytme Langsommere åndedræt og dybere Pupiller bliver små Stigende fordøjelse og spytsekretion Tonus falder Gråd og tårer kan løsnes

14 TOP-DOWN BOTTOM-UP Top down: kognitiv, bevidste strategier, evaluering, italesættelse, visuelle planer, reflekterer med barnet. Opgaver løses. Bottom up: arousal regulering via sensoriske ro, uden tale, juster miljøet, skab ro/tryghed, trygge relationer og beroligende nærvær.

15 TÆT, TILLIDSFULD RELATION påvirker arousal Giver god grobund for god udvikling og god læring Følelsesmæssig ro, sansemotorisk sikkerhed og god opmærksomhed er afhængig af gode relationer. Uden gode relationer til de nære voksne ses utilstrækkelig udvikling. HILS på børnene mange gange om dagen! Giv high five Benævn det børnene gør. Smil til børnene og grin sammen dem

16

17 Arousalniveau Vågenheds tilstand Hjernens parathed til at reagere passende For lav eller for høj arousal kan forstyrre kontakt og opmærksomhed og kan forhindre hensigtsmæssig respons fra omverdenen Arousal kan påvirkes til at øges eller sænkes via aktiviteter, kontaktformer og omgivelserne Regulering af arousalniveau kan være meget svingende

18 Aktiviteter der øger arousal Ændringer i omgivelserne Uforudsigelighed Undren, nysgerrighed overraskelser Motorisk aktivitet: både passivt og aktivt Aktivér nysgerrigheden gennem de ressourcer og interesser barnet har. Pauseaktiviteter med aktivt indhold, bevægelse, danse, løbe Kontakt påvirker arousal

19 Aktiviteter der øger arousal Nye dufte: nybagt kage, sæbe, håndcreme, Lidt vild berøring blæsevej, brusebad, og bløde kradserier. Musik både aktiv lytning og baggrundsmusik. Placering midt i lokalet, front ud mod det hele, åben dør til aktivitet. Høj intensitet i kommunikationsformen - varieret stemmeføring og levende kropssprog. Korte aktiviteter, hvor indholdet ofte skiftes ud og der derved ofte tilbydes nyt/nye stimuli. Tyggegummi, dimseting,

20 Aktiviteter der dæmper arousal Kendte rammer Fast berøring og tryk på led, muskler og kropsdele Trække, løfte, skubbe og hive i tunge ting Masse sig ned mellem tunge bløde ting Tunge dyner, tæpper Kognition - tænksomhed Tæt kontakt med god relation Forudsigelig og struktur med relationel indhold

21 Aktiviteter der dæmper arousal Monotoni i sanseindtryk Stor forudsigelighed i sanseindtryk Milde dufte (blomster, jord, hav) Rolige og rytmiske forhold: stemmeføring vejrtrækning musik med langsom puls under hjerterytme rytmisk berøring gynge, vugge roligt Huler rolige steder

22 Gratis forslag til aktiviteter, der kan regulere arousal Planlæg muligheden for øjeblikkeligt at justere miljøet: luk døren eller åben vinduet, træk gardinerne for Skab ro eller skab variation Justerer tidsrammen: kortere tid eller længere tid små ændringer i kort tid, kan øge opmærksomheden Justerer den sproglige kontakt: Snak eller tie` stille: syng, lav fjol, eller sig beskederne hviskende lav cirkussprog tal som jysk, svensk eller skraldespansk

23 Gratis forslag til aktiviteter, der kan regulere arousal Ta fysisk kontakt. Stille eller fast, rytmisk Gå tæt på, sid tæt, smil og vær opmuntrende og venlig Søg opmuntrende kontakt: tumps up! fløjt, skub kærligt, give five! Skab mulighed for bevægelser: elastik på stolenes forben, stå op, gå rundt, dans, hop eller løb sid omvendt på stolen afleverer/kast med ting (ærteposer, tunge bolde, store sten) når næste barn skal tale, læse, handle. Syng en genbrugssang om det I laver: Her sidder 1.C og de tegner lige så flot de sidder li så stille og det er hammer flot!

24 Gratis forslag til motoriske aktiviteter, der kan regulere arousal Gang i Muskulettet! = Bevægelse med små muskelgrupper gælder også: Tungen Øjnene Fingrerne Tæerne Et barns aktivitet kan påvirke mange se på andres handlinger Løb uden lyd Hop - klappe med hænder, fødder, knæ, albuer hink nik blink mimiske muskler

25 Hjernen har brug for energi og næring ved hjælp af sanseinformationer Individuelt hvilke mængde sanseindtryk vi har brug for Sensorisk respons til hjernen samarbejder med følelsesmæssig respons og kognitiv respons og motorisk planlægning

26 Individuelle sansebearbejdning - sansemønstre Vi fungerer individuelt også når det gælder sensoriske tolerance overfor sensoriske påvirkning Nu har videnskabelige ergoterapeutiske undersøgelser påvist at vores registreringer og reaktioner kan kategoriseres:

27 SENSORISK BEARBEJDNING er meget forskellig Alle har individuelle sensoriske behov og alle har forskellige sensoriske tolerance værdier Nogle har sensoriske bearbejdningsvanskeligheder

28 SENSORISK TOLERANCE er meget forskellig Hver eneste menneske har sit eget specifikke tærskelregister Vores hjernen bemærker sansestimuli efter vores tærskelregister Lav tærskelværdi betyder: sensoriske informationer registreres hurtigere, mere observant og vagtsomt end andre Høj tærskelværdi betyder: langsommere bearbejdning, flere input for at udløse handling

29 SENSORISK TOLERANCE MOTORISK SIKKERHED Syn Store bevægelser/ kroppens 2 halvdele Smag lugt Små bevægelser Hørelse Balance Vestibulære SANSE-MOTORIK Graduering af kraft Taktil/berøring Timing/koordinering af bevægelser Proprioceptive Muskler/ledsansen Kontrol over kroppen i stilstand/stabilitet

30 NERVESYSTEMET Vi er alle en del af hinandens nervesystemer. Hele tiden. Vi reagerer alle på hinandens adfærd! Både på børns, voksne - kollegaer, skuespillere, dyrs og forældres adfærd. Vores sensoriske bearbejdning spiller også en rolle i samværet!

31 TAK FOR NU - RIGTIG GOD ARBEJDSLYST Vil du læse lidt om sansemotorik og om gode forslag til samspil, kan du læse mere på Facebook - skriv børneergoterapeut Connie Nissen Eller på min hjemmeside:

32 Relevante bøger Sansemotorik og samspil, - forstå børn der er svære at forstå Connie Nissen Drengen der voksede op som hund Pruce Perry Børns følsomme hjerne Susan Hart Neuroaffektiv udviklingspsykologi 1, 2 og 3 Susan Hart Fra menneskekryp til gående barn. Opp og Frem (Om motoriske milepæle). Af Hanne Mossige. Norsk! Hvorfor jeg føler det du føler Joachim Bauer

33 Relevante bøger Inden i mig og i de andre. Karen Glistrup. God højtlæsningsbog om følelser Hvad børn ikke ved... hvar de ondt af. Bryd tavsheden. Karen Glistrup. Leg med din baby 0 12 måneder Mette Vainer Wegloop og Lone Spliid. Politikens forlag Sanseintegration hos børn. 2 redigeret udgave Jean Ayres. Munksgaard Den Neuroaffektive Billedbog. Marianne Bentzen Afspænding Ro og Berøring Kierstin Uvnäs Moberg Bevægelsesudvikling i forløb af Birte Servais Bentsen