Trafiksikkerhedsplan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafiksikkerhedsplan 2007-2012"

Transkript

1 Trafiksikkerhedsplan Januar 2008

2

3 Forord I 2006 kom 169 personer til skade eller mistede livet i trafikken på vejene i den nuværende Esbjerg Kommune, hvoraf 137 personskader forekom på kommunevejene i den nuværende kommune, hvilket er alt for mange. Trafikuheld medfører sorg og smerte hos de mennesker, som uheldene berører. De medfører også store udgifter både lokalt i kommunerne og for samfundet som helhed. Esbjerg Kommunes vision er, at ingen skal dræbes eller kvæstes alvorligt i trafikken Som et led i at opfylde denne vision har kommunen fastsat et mål om at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med 40% frem til år At nå målet kræver, at alle involverede parter gør en fælles indsats for at forbedre trafiksikkerheden både staten, kommunen, virksomhederne og ikke mindst den enkelte trafikant. Denne trafiksikkerhedsplan skal danne grundlag for kommunens indsats omkring forbedring af trafiksikkerheden. Den skal sikre, at indsatsen gøres, hvor der fås mest trafiksikkerhed for pengene. Kommunen vil med sin indsats støtte Færdselssikkerhedskommissionens budskab: Færdselssikkerhed begynder hos den enkelte, men opgaven skal løses i fællesskab Kommunen vil arbejde for at sikre vejene, men også søge at påvirke trafikanternes adfærd. Trafikanterne opfordres derfor også til at gøre en indsat for den fælles sag. Gyldne regler for bilisternes adfærd i trafikken Overhold hastighedsgrænserne Brug altid sikkerhedssele Kør aldrig spirituskørsel Hvis disse 3 regler blev overholdt kunne vi med ét slag reducere antallet af dræbte med mindst 40% Kilde: Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed starter med dig Færdselssikkerhedskommissionen 2000 Benævnelsen Esbjerg Kommune omfatter i det efterfølgende hele den nye kommune, mens de gamle kommuner benævnes f.eks. Den tidligere Ribe Kommune. 1

4

5 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Trafiksikkerhedsmæssige hovedproblemer 6 Vision, mål og indsatser 12 Projekter og handlingsplan 16 3

6 Indledning I år 2006 skete der 28 materiel- og personskadeuheld på de veje, som nu udgør kommunevejsnettet i den nuværende Esbjerg Kommune. Disse uheld medførte, at 137 personer blev skadet - blev dræbt, 63 alvorligt kvæstet og 69 lettere kvæstet. Det tal er for højt og derfor har Esbjerg Kommune udarbejdet denne trafiksikkerhedsplan, som skal danne baggrund for en målrettet indsats for at forbedre trafiksikkerheden. Trafikuheld koster dyrt! Trafikuheld forårsager store menneskelige omkostninger, men de medfører også mange omkostninger for samfundet. Trafikuheldene på Esbjerg Kommunes vejnet i 2006 kostede samfundet 142 mio. kr, mens kommunens direkte omkostninger var 13,7 mio. kr. Som følge af kommunalreformen kan kommunens direkte omkostninger forventes at stige til det dobbelte. En reduktion af antallet af trafikuheld vil derfor være en god investering for kommunen. Trafiksikkerhed starter med dig! Den menneskelige faktor spiller en rolle i mere end 9 ud af 10 uheld, og det er, når menneskene begår fejl, at der sker ulykker i trafikken. Så meget koster personskader samfundet Dræbt: 10,4 mio. kr. Alvorligt tilskadekommen: 1,1 mio. kr. Lettere tilskadekommen: 0,3 mio. kr. Udgifterne omfatter de personrelaterede omkostninger incl. velfærdstab Kilde: Nøgletalskatalog til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet Transport- og Energiministeriet juni 2006 Så meget koster en personskade det offentlige Kommuner kr. Amter kr. Stat kr. 1) Disse tal er baseret på analyser i Kommunens udgifter omfatter genoptræning, hjemmepleje og hjælpemidler. Kilde: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 7. maj 2007 De største udfordringer i trafiksikkerhedsarbejdet er derfor at få trafikanterne til at ændre adfærd, så de ikke begår fejl. Samtidig er det nødvendigt at sikre vejens indretning samt forbedre bilen og dens sikkerhedsudstyr, så skaderne minimeres, når ulykkerne sker. Trafiksikkerhedsplanen arbejder med 2 af disse udfordringer både at ændre trafikanternes adfærd via kampagner og undervisning samt at gøre vejene mere sikre bl.a. ved ombygning af uheldsbelastede veje. Grove beregninger fra foråret 2007 viser, at de kommunale udgifter til trafiksikkerhed sandsynligvis vil blive fordoblet som følge af den nye opgavefordeling efter kommunalreformen. 2) 1) Kilde: Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed starter med dig Færdselssikkerhedskommissionen ) Kilde: Kommunale udgifter ved personskader i trafikken Dansk Vejtidsskrift juni/juli

7 Trafiksikkerhedsplanen baseres på tal for hele den nye kommune Trafiksikkerhedsplanen er baseret på data omkring trafikuheld fra de tidligere Esbjerg, Bramming og Ribe Kommuner samt data fra de tidligere amtsveje og veje i Helle Kommune, som nu er en del af Esbjergs kommunale vejnet. Der er foretaget analyser af uheldsudviklingen siden 1996, og der er foretaget en samlet analyse af de sidste års uheld for at afdække hvilke typer af trafikanter og hvilke uheldsfaktorer, der karakteriserer uheldene i Esbjerg Kommune samt hvor på vejnettet, der er særlige problemer med uheld. De uheld, som ligger til grund for analyserne, er de uheld, som politiet registrerer. Politiet får langtfra kendskab til alle uheld, ofte tilkaldes politiet ikke, hvis der f.eks. sker et eneuheld med en cyklist. Her er det kun skadestuerne, som får kendskab til uheldet. Analyser har vist, at politiet kun får kendskab til omkring 1% af de personskader, som skadestuen får kendskab til. Jo alvorlige uheldene er, jo oftere får politiet også kendskab til dem. Politiet har således kendskab til alle trafikdrab samt omkring 40-0 % af alle de alvorlige personskader. Sydvestjysk Sygehus har siden år 2000 i samarbejde med det tidligere Ribe Amt gennemført et pilotprojekt omkring registrering af trafikulykker på skadestuen for den tidligere Esbjerg Kommune. Disse data er også anvendt som grundlag for trafiksikkerhedsplanen i den udstrækning det har været muligt. Uheldene på statsvejene i Esbjerg Kommune er ikke medtaget i grundlaget for trafiksikkerhedsplanen. I 2006 var der 48 trafikuheld på statsvejene i Esbjerg Kommune hvoraf 19 er registreret som personskadeuheld, hvor 2 blev dræbt, 10 blev alvorligt kvæstet, mens 20 kom lettere til skade. Kommunen vil gennem samarbejde med Vejdirektoratet også fokusere på uheldene på disse veje. Mere detaljerede beskrivelser af metoder og analyser findes i 3 baggrundsnotater: Uheldsanalyse Visioner, mål og indsatsområder for trafiksikkerhedsarbejdet Udpegning af potentielle sorte pletter i Esbjerg Kommune

8 Trafiksikkerhedsmæssige hovedproblemer Mindre stigning i personskadeuheldene de sidste 2 år Siden 1996 er der sket mellem 269 og 322 uheld årligt på kommunevejene i Esbjerg Kommune. Fra år 2000 til 2004 har antallet af uheld og især antallet af personskadeuheld - været faldende, mens der i 200 og 2006 er konstateret en mindre stigning i uheldstallet Færdselssikkerhedskommissionen I maj 2007 udgav Færdselssikkerhedskommissionen en revision af den nationale handlingsplan fra år 2000 Hver ulykke er én for meget - trafiksikkerhed starter med dig. Færdselssikkerhedskommissionen er sammensat af repræsentanter for partierne i Folketinget og af fagfolk. Deres opgave er at rådgive Justitsministeren om færdselssikkerhed. Kommissionen udarbejder en national handlingsplan og udstikker de nationale mål for færdselssikkerheden Personskadeuheld på Kommuneveje Materialskadeuheld på Kommuneveje Udvikling i antal uheld på det vejnet, som nu udgør kommunevejnettet i Esbjerg Kommune Det hidtidige mål er næsten nået De tidligere kommuner har haft forskellige målsætninger for deres arbejde med trafiksikkerheden og forskellige udgangsår for deres indsats. Målene tager dog alle afsæt i Færdselssikkerhedskommissionens mål om at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 40% fra 1998 til Hvis udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne sammenholdes med denne målsætning, så havde Esbjerg Kommune i år 2003, 2004 og 2006 næsten nået målsætningen. 6

9 Dræbte og alvorligt tilskadekomne Fædselssikkerhedskommisionens målsætning Udviklingen i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne på det vejnet, som nu udgør kommunevejnettet i Esbjerg Kommune. I årene fra 1997 til 2003 er der korrigeret for politiets fejlregistrering af alvorligt og lettere tilskadekomne. Hvor mange uheld sker der For at analysere hvem og hvor uheldene er sket samt hvem, der er involveret, er alle politiregistrerede uheld for en årig periode blevet analyseret. Den analyserede periode omfatter uheld sket fra 1. oktober 2001 til 31. september 2006 på kommunens vejnet. Der er i alt sket uheld i den periode, hvor 8 var personskadeuheld, som medførte 32 trafikdrab, 30 alvorligt tilskadekomne og 322 lettere tilskadekomne. De fleste uheld sker i byerne, men uheldene i landområderne er mere alvorlige 83% af uheldene sker i byområder, mens kun 17% af uheldene sker i landområderne. Uheldene i landområderne er oftest mere alvorlige end i byerne. Selvom kun 17% af uheldene sker i landzone, så sker 6% af trafikdrabene og 2% af de tilskadekomne i landzone. Det skyldes bl.a. bilernes højere hastighed på landevejene. 7

10 Byzone (%) Landzone (%) Alle uheld Alle uheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Dræbte tilskade- Alvorligt komne Lettere tilskadekomne Politiregistrerede uheld på kommunens vejnet fra opdelt på by- og landzone Mange uheld med cyklister og knallertkørere i byerne I den årige periode har politiet registreret 62 uheld med lette trafikanter på kommunens vejnet, hvor 337 af disse uheld medførte personskade. Lette trafikanter er således involveret i 39% af alle uheld og i 8% af alle personskadeuheldene på kommunens vejnet. Lette trafikanter er: Fodgængere Cyklister Knallert 30-kørere Fodgængerne udgør en mindre del af uheldene med de lette trafikanter med undtagelse af antallet af dræbte. 11 ud af 1 dræbte lette trafikanter er fodgængere. Fodgængere (antal/%) Cyklister (antal/%) Knallertkørere (antal/%) Alle uheld med lette trafikanter (antal/%) Alle uheld Alle uheld 70/12% 238/42% 24/4% 62/100% 1433 Personskadeuheld 4/16% 149/44% 134/40% 337/100% 8 Dræbte 11/73% 3/20% 1/7% 1/100% 32 Alvorligt tilskadekomne 27/13% 89/44% 86/43% 202/100% 30 Lettere tilskadekomne 14/10% 62/44% 66/46% 142/100% 322 Politiregistrerede uheld på kommunens vejnet fra med lette trafikanter involveret Personskadeuheldene med lette trafikanter sker hovedsageligt i byerne (93%). I 83% af personskadeuheldene med lette trafikanter er modparten et motorkøretøj. I 7% af disse personskadeuheld (svarende til 20 uheld) er modparten en lastbil eller en bus. Kun 8% af personskadeuheldene med lette trafikanter er registreret som eneuheld og 9% som uheld med andre lette trafikanter. Analyserne af de skadestueregistrerede personskadeuheld for den tidligere Esbjerg Kommune viser en langt større andel af uheld med lette trafikanter involveret (77%) og især en langt større andel af eneuheld med lette trafikanter. 3% af uheldene er eneuheld med cyklister og 10% eneuheld med knallertkørere. Da skadestuen også har registeret langt flere uheld end politiet personskadeuheld imod 19, så viser tallene, at cyklister og knallertkørere er involveret i rigtig mange uheld i byområderne i den tidligere Esbjerg Kommune. Dette må også formodes at gælde de øvrige af kommunens byområder. Det vil forhåbentlig blive muligt at indarbejde skadestueregistrerede uheld i trafiksikkerhedsarbejdet indenfor en kortere årrække. Færd- 8

11 selssikkerhedskommissionen har som mål at opbygge et landsdækkende system inden udgangen af år Mange uheld i kryds, kurver og på lige vejstrækninger I byerne sker omkring halvdelen af personskadeuheldene i kryds, mens 30% sker på lige vej. 7% af de dræbte og alvorligt tilskadekomne sker også enten i kryds eller på lige vej. Uheldene i kryds skyldes oftest manglende overholdelse af vigepligt, men personskadeuheldene på lige vej er sværere at komme med entydige forklaringer på. Det er bl.a. påkørsel af parkerede køretøjer, og bagendekollissioner. I landområderne sker knap halvdelen af uheldene på lige vej, mens 20% sker i kurver. 7% af trafikdrabene og de alvorligt tilskadekomne sker enten på lige vej eller i kurver. Personskadeuheld i byzonen Personskadeuheld i landzone Cykelsti, selvstændig 3% Vejudformning, anden 3% Kryds, 4 ben 2% Vejudformning, anden 3% Cykelsti, selvstændig 1% Kryds, 4 ben 12% Kryds, 3 ben 12% Vej, lige 30% Rundkørsel 1% Kurve 3% Ud-/indkørsel % Kryds mellem vej og selvstændig sti 0% Rundkørsel 6% Kryds, 3 ben 23% Kryds i øvrigt 2% Vej, lige 49% Kurve 20% Kryds mellem vej og selvstændig sti 2% Politiregistrerede personskadeuheld på kommunens vejnet fra opdelt på vejudformning i byzone og i landzone Spiritus involveret i 9 trafikdrab på år Der er på år registreret 24 uheld på kommunens veje, hvor en person har haft en promille på mere end 0,. Det svarer til 17% af alle uheldene. 122 personer er kommet til skade i disse uheld, og 9 er blevet dræbt. Spiritusuheldene omfatter især motorkøretøjer, mens lette trafikanter kun er involveret i 26% af uheldene, og det er hovedsageligt cyklister. Unge involveret i mange alvorlige uheld Unge trafikanter mellem 18 og 24 år er involveret i 21% af alle personskader og 28% af alle trafikdrabene i kommunen. Denne aldersgruppe udgør til sammenligning kun 8% af kommunens indbyggere. Ulovlige knallerter og manglende brug af sikkerhedsudstyr I 13% af personskaderne med knallerter involveret har politiet konstateret, at der er foretaget konstruktive ændringer på knallerten. Esbjerg Kommune har i forbindelse med hastighedsmålinger konstateret en meget stor andel af knallerter, som kører hurtigere end de tilladte 30 km/t. Ulovlige knallerter udgør derfor et stort problem især i byområ- 9

12 derne. I politiets registreringer er det oplyst, at 7% af de dræbte knallertkørere og cyklister samt 34% af de tilskadekomne knallertkørere og cyklister ikke brugte hjelm. Derudover foreligger der ikke oplysninger om brug af sikkerhedsudstyr ved 36% af personskaderne, hvilket kan skyldes, at der ikke er anvendt hjelm. Hvis dette antages, så anvendte omkring 70% af de tilskadekomne knallertkørere og cyklister ikke hjelm. Den manglende anvendelse af hjelm er et problem set i forhold til trafiksikkerheden. Manglende brug af seler er også et problem. 23% af de trafikdræbte bilister og 1% af de tilskadekomne bilister, som politiet har registreret, brugte ikke sele. Der er ikke oplysninger om brugen af sele ved 3% af de dræbte og 26% af de tilskadekomne. Disse tal underbygges af registreringerne på skadestuen, som viste, at 20% af bilisterne ikke brugte sele. En seletælling fra 2007 i kommunen viste, at kun 2% af bilførerne ikke brugte sele. Det viser, at bilister, der ikke bruger sele, er overrepræsenteret i trafikulykkerne. Hvor er der uheldsbelastede lokaliteter På baggrund af de politiregistrerede uheld for perioden 1. oktober 2001 til 30. september 2006 er der udpeget 21 kryds og 9 strækninger, som har en koncentration af uheld. På disse lokaliteter skal der gøres en særlig indsats for at bygge lokaliteten om for at reducere antallet af uheld. Det drejer sig især om lokaliteter i Esbjerg by, hvor en meget stor del af trafikuheldene sker. Men der er også udpeget lokaliteter i Ribe og Bramming samt i det åbne land. Disse lokaliteter er yderligere suppleret med 12 kryds og strækninger i den tidligere Esbjerg Kommune, hvor registreringerne på skadestuen for perioden 30. september 2003 til 1. oktober 2006 har vist, at der yderligere er koncentrationer af uheld. Uheldsbelastede lokaliteter i Esbjerg by 10

13 Uheldsbelastede lokaliteter på kommunevejene i hele kommunen samt i Ribe By 11

14 Vision, mål og indsatser Esbjerg Kommune har valgt at tage udgangspunkt i den nyeste revision af Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra maj 2007 ved fastsættelse af visioner og mål for trafiksikkerhedsarbejdet. Kommunen har formuleret følgende vision for trafiksikkerhedsarbejdet: Ingen skal dræbes eller kvæstes alvorligt i trafikken i Esbjerg Kommune Visionen betyder, at Esbjerg Kommune på sigt skal have et trafiksystem, hvor der ikke sker alvorlige uheld. Kommunen skal gøre sit yderste ved planlægning, design, anlæg og vedligeholdelse for at forebygge trafikulykker. Hvis visionen skal nås, kræver det også en stor indsats fra andre offentlige myndigheder, private virksomheder og den enkelte trafikant. Som et led i at nå visionen har kommunen fastlagt følgende mål: Antallet af både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne skal reduceres med 40% frem til år Udgangspunktet er gennemsnittet for årene Det vil betyde, at målet i 2012 vil være: Under 3 dræbte Under 40 alvorligt tilskadekomne Under 3 lettere tilskadekomne At blive ramt af en bil der kører fx 0 km/t svarer til at ramme jorden ved udspring fra 3. sal Kilde: Håndbog i hastighedsplanlægning i byområder VD 2000 Målet er ambitiøst, men vurderes at være opnåeligt, men det forudsætter, at kommunens indsats understøttes af initiativer på statsligt niveau. Kommunen vil fortsat udarbejde en årlig status for trafikuheldene, således at man løbende kan vurdere om udviklingen går i den rigtige retning Dræbte Alvorligt tilskadkomne Let tilskadekomne Figuren illustrerer kommunens målsætning frem til 2012 På baggrund af analysen af de sidste års uheld har kommunen valgt at fokusere indsatsen omkring følgende områder: 12

15 Krydsuheld med motorkøretøjer i byområder Uheld med cyklister i byområder Uheld med knallertkørere i byområder Kurveuheld på veje i åbent land Mødeulykker på veje i åbent land Sikring af skolevejene Desuden vil kommunen fortsætte det målrettede arbejde med at forbedre de uheldsbelastede lokaliteter. Kommunen vil bl.a. deltage i regionale og statslige initiativer især kampagner - og gøre en særlig indsats omkring: Unge trafikanter i trafikken, da årige udgør 28% af de trafikdræbte og 20% af alle personskader Spiritusuheld, da spiritus er involveret i uheld med 28% af de trafikdræbte og i 17% af alle personskader Seler, da 23 % af de trafikdræbte bilister ikke brugte sele Fart Tilnærmet sammenhæng mellem uheld og hastighed for bygader Kilde: Håndbog i hastighedsplanlægning i byområder VD 2000 Det efterfølgende indeholder en kort beskrivelse af de udpegede indsatsområder. 13

16 Indsatsområde Krydsuheld med motorkøretøjer i byzone Indsatsområde Cyklister i byzone Indsatsområde Knallertkørere i byzone Alle P.sk. Dræbte Alv. Let 0 Alle P.sk. Dræbte Alv. Let 0 Alle P.sk. Dræbt e Alv. Let Andel af alle uheld Karakteristika ved uheldene 1% af personskadeuheld med biler i kryds i byzone sker i 4 benede kryds 3% af personskadeuheld med biler i kryds i byzone sker i 3 benede kryds 16% af personskader med biler i kryds i byzone sker i signalregulerede kryds Mål At trafiksikkerheden i alle større kryds i byområder skal vurderes og eventuelle forbedringer udføres inden år De ulykkesbelastede kryds skal gennemgås først Midler At udarbejde trafiksikkerhedsrevision på alle større ombygninger At udbedre uheldsbelastede kryds At tydeliggøre vigepligtsforhold blandt andet ved etablering af overkørsler etc. Andel af alle uheld Karakteristika ved uheldene I 72 % af personskadeuheldene i byzone med cyklister er modparten en bilist 2% af personskadeuheldene i byzone med cyklister sker i 3 og 4 benede kryds 1% af personskaderne i kryds i byzone med cyklister sker i signalregulerede kryds I 41% af personskaderne i kryds i byzone med cyklister havde cyklisten vigepligt. I 20% af personskadeuheldene med cyklister var cyklisten spirituspåvirket Mål At etablere et sammenhængende stirutenet så man som cyklist kan færdes sikkert og trygt i kommunen. At i højere grad integrere trafiksikkerhed i undervisningen Midler At deltage i statslige og regionale kampagner med fokus på sikkerhed for cyklister f.eks. hjelmkampagner, spiritus, cyklister i kryds etc. At alle elever i kommunens. klasser skal deltage i AMU-kurset omkring deres sikkerhed på cyklen At fartdæmpe veje og områder At tydeliggøre vigepligtsforhold blandt andet ved etablering af overkørsler At sikre cyklister i signalregulerede kryds f.eks. ved hjælp af tilbagetrukne stopstreger 14 og før-grønt for cyklister Andel af alle uheld Karakteristika ved uheldene I 60% af personskadeuheldene i byzone med knallerter er modparten en bilist I 2% af personskaderne i byzone er knallertkøreren under 19 år 49% af personskadeuheldene i byzone med knallertkørere sker i 3 og 4 benede kryds 17% af personskaderne i kryds i byzone med knallertkørere sker i signalregulerede kryds I 40% af personskaderne i kryds i byzone med knallertkørere havde knallertkøreren vigepligt I 13% af personskaderne med knallertkørere i byzone er knallerten ulovlig Mål At etablere et sammenhængende stirutenet, så man som let trafikant kan færdes sikkert og trygt mellem kommunens bysamfund At i højere grad integrere trafiksikkerhed i undervisning Midler At deltage i statslige og regionale kampagner med fokus på sikkerhed for knallertkørere f.eks. hjelmkampagner, kampagner mod ulovlige knallerter etc. At øge fokus på trafiksikkerhed i forbindelse med erhvervelse af knallertkørekort At samarbejde med politiet omkring øget fokus på knallertforseelser herunder knallerternes fart At sikre knallertkørere i kryds herunder opsøge ny viden omkring dette

17 Indsatsområde Kurveuheld i landzone Indsatsområde Mødeuheld i landzone Indsatsområde Sikring af skoleveje og veje til fritidsmål Alle P.sk Dræbte Alv. Let 0 Alle P.sk. Dræbte Alv. Let 0 Alle P.sk. Dræbte Alv. Let Andel af alle uheld Andel af alle uheld Andel af alle uheld Mål At gennemgå alle kurver inden år 2009 med henblik på at vurdere om der skal ske en yderligere tydeliggørelse af kurverne Midler At udbedre uheldsbelastede lokaliteter At sikre kurverne ved rumleriller/profilerede linier, færdselssøm, ekstra kantpæle og baggrundsafmærkning samt evt. opsætning af advarselstavler og tavler med anbefalet hastighed Mål At gennemgå de strækninger, hvor uheldene er sket for at vurdere en form for fysisk midteradskillelse Midler At etablere rumleriller i vejmidten, hvis kørebanebredden tillader det At reducere hastigheden på særligt farlige strækninger 14% af personskaderne er fodgængere, cyklister og knallertkørere i alderen fra 6-16 år Mål At etablere et sammenhængende stirutenet, så man som let trafikant kan færdes sikkert og trygt til skole og fritidsaktiviteter At skabe sikre forhold ved kommunens skoler Midler At øge brugen af skolepatruljer ved skoler, hvor trafikforholdene om morgenen nødvendiggør det At etablere stier i by og på land At fartdæmpe veje, der fungerer som skoleveje At etablere sikre krydsninger mellem stiruter og trafikveje 1

18 Projekter og handlingsplan For at nå målet for reduktionen af uheldstallet har Esbjerg Kommune valgt at arbejde med virkemidler opdelt i 3 typer: Ombygning af uheldsbelastede kryds og strækninger Gennemførelse af kampagner og undervisning med fokus på at ændre trafikanternes adfærd Fysiske tiltag målrettet mod konkrete temaer f.eks. kurveforbedringer, tilbagetrukne stopstreger etc. Kommunen vil fortsat indarbejde samgravning og planlagt vedligeholdelse af vejene i trafiksikkerhedsarbejdet, således at mange af de fysiske massetiltag kan gennemføres i forbindelse med planlagt vedligeholdelse af vejene f.eks. ved etablering af rumleriller og forbedret afmærkning i kurver. Skolestart 2007 på Feilbergvej i St. Darum Kampagner og undervisning Den menneskelige faktor spiller en rolle i mere end 9 ud af 10 uheld, mens vejen og dens omgivelser kun spiller en rolle i godt 1 ud af 4 uheld. Hvis Esbjerg Kommune skal nå det fastsatte mål for uheldsreduktionen i 2012 er kampagner og undervisning med fokus på at ændre trafikanternes adfærd i trafikken et meget vigtigt indsatsområde. Kommunen har hidtidigt primært gennemført kampagner i et samarbejde med amtet og Rådet for Større Færdselssikkerhed. Kommunen vil fortsat gennemføre kampagner i et regionalt og nationalt samarbejde med Vejcenter Syddanmark og Rådet for Større Færdselssikkerhed. Kommunen vil have fokus på at deltage i kampagner omkring unge, spiritus, sele og fart. Kommunen vil give disse kampagner en lokal vinkling f.eks. ved at kombinere dem med forskellige events overfor målgrupperne for at øge fokus og effekt. Kommunen planlægger i 2007 at deltage i landsdækkende kampagner med fokus på sele, skolestart og fart. For at nå målet er det også nødvendigt, at kommunen selv gennemfører meget målrettede kampagner. Kommunen vil målrette disse kampagner mod: unge trafikanter f.eks. ved at udbrede besøg af overlevelsesteamet til andre skoler end Teknisk skole eksempelvis til køreskoleelever samt at gennemføre kampagner for unge rettet mod spirituskørsel og fart cyklister f.eks. ved at gennemføre kampagner omkring øget hjelmbrug, adfærd i trafikken og anvendelse af kørelys knallertkørere f.eks. ved at gennemføre hjelmkampagner og kampagner/kontrol rettet mod høj hastighed Kommunen vil desuden sætte et øge fokus på adfærd i trafikken og trafiksikkerhed i forbindelse med de unges erhvervelse af knallertkørekortet. Færdselssikkerhedskommissionen foreslår kampagner omkring: Hastighed Sprit Manglende brug af sele Unge med høj risiko Forhandlere af knallerter Forældre til børn med knallert Forældreindsats overfor unge Cyklistulykker i kryds Kurser til. og 6. klasser om højresvingende lastbiler Øget brug af hjelm Cyklister over 70 år Bilister over 70 år God trafikkultur Overlevelsesteam Overlevelsesteamet består af en politimand, en skadestuesygeplejerske samt en trafikinformatør. Dette team besøger Teknisk Skole, hvor de fortæller om risikoforhold, følgevirkninger og konsekvenser af trafik- Kommunen vil desuden fortsat sætte fokus på at integrere trafiksikkerheden i undervisningen på skolerne bl.a. i forbindelse med gå-prøver for de mindste elever, cyklistkurser for de lidt ældre elever og besøg af overlevelsesteam hos de ældste. 16

19 Ulykker med cyklister i byzone En væsentlig del af indsatsen for at reducere antallet uheld med cyklister involveret er deltagelsen i kampagner samt at have fokus på at integrere trafiksikkerheden i undervisningen. Kampagner kan f.eks. omhandle øget hjelmanvendelse, spiritus samt cyklister i kryds. Kommunen vil desuden arbejde med at forbedre sikkerheden for cyklister i kryds både i signalregulerede kryds bl.a. ved at etablere førgrønt for cyklister samt tilbagetrukket stopstreg samt i vigepligtsregulerede kryds bl.a. ved at etablere overkørsler. Stikrydsning ved Bryndum Skole i Tarp Kommunen vil desuden gøre en indsats for at etablere et sammenhængende stirutenet mellem kommunens bysamfund samt lokalt til skole og fritidsaktiviteter. Som et led i dette er kommunen ved at udarbejde en stiruteplan. Det sammenhængende stirutenet vil bestå af egentlige stier samt stiruter ad fartdæmpede veje eller veje med meget lidt trafik. Et sammenhængende stirutenet kan være medvirkende til både at øge trygheden og sundheden for cyklisterne. Det sammenhængende stirutenet kan få flere til at cykle, og etableringen af cykelstier, cykelbaner og fartdæmpninger vil også være medvirkende til at øge cyklisternes tryghed. Erfaringerne viser dog, at etablering af egentlige cykelstier ikke vil reducere uheldstallet. Etablering af stier medfører oftest et fald i antal uheld på strækningerne, mens antallet af uheld i kryds stiger. Hvis der lægges stor vægt på krydsudformning samt parkeringsforhold ved etablering af nye stier, så vurderes det umiddelbart, at uheldstallet vil være konstant. Fartdæmpninger af veje således, at de kan anvendes som stiruter vil dog i stor udstrækning være med til at forbedre sikkerheden både for cyklister og andre trafikanter. Kommunen planlægger bl.a. at fartdæmpe bymidterne i Esbjerg, Bramming og Ribe til et hastighedsniveau på km/t. Ulykker med knallertkørere i byzone Hovedindsatsen omkring reduktion af antallet af uheld med knallerter involveret vil omhandle adfærdsændringer. Kommunen vil deltage i kampagner f.eks. med fokus på øget hjelmanvendelse, reduktion i anvendelsen af ulovlige knallerter etc. Kommunen vil desuden i et samarbejde med politiet øge fokus på knallertforseelser især knallerternes fart. Hastighedsmålinger viser, at hurtigkørende knallerter er et stort problem i kommunen. Herudover vil kommunen også via fysiske foranstaltninger forbedre trafiksikkerheden for knallertkørere. Der foreligger dog meget lidt viden om samspillet mellem vej-/stiudformning og antallet af knallertuheld. Viadukten i Bramming Der vurderes ligeledes, at fartdæmpninger af veje vil have positiv effekt på knallertuheld. Mange af uheldene med knallertkørere sker i kryds, og her skal der måske anvendes andre løsninger end de løsninger, som umiddelbart er bedst for cyklisterne. Esbjerg Kommune vil vurdere dette i forbindelse med krydsforbedringer og følge med i ny forskning og udvikling på området. 17

20 Ulykker med motorkøretøjer i kryds i byzone For at reducere antallet af uheld med motorkøretøjer i kryds vil kommunen gennemgå de større kryds i byområderne for at vurdere det generelle sikkerhedsniveau. Udpegning af de uheldsbelastede kryds samt trafiksikkerhedsrevision af større ombygninger vil være et væsentligt tiltag. Kommunen vil desuden fortsat arbejde med tydeliggørelsen af vigepligten i de vigepligtsregulerede kryds primært ved mindre ændringer så som forbedring af afmærkning og skiltning, etablering af overkørsler samt evt. lukning af sideveje. Det kan dog også omfatte større ændringer så som etablering af signalreguleringer, kanaliseringer, rundkørsler f.eks. minirundkørsler, hævede flader etc. Disse tiltag vil primært blive anvendt i forbindelse med uheldsbelastede kryds. Minirundkørsel i krydset Gl. Vardevej/Golfvej/Spangsbjerg Møllevej i Esbjerg Kurveuheld i landzone Indsatsen for at reducere uheldene i kurver skal primært ske ved at forbedre afmærkningen af kurverne bl.a. ved rumleriller/profilerede linier, færdselssøm, ekstra kantpæle og baggrundsafmærkning samt evt. opsætning af advarselstavler og tavler med anbefalet hastighed. Kommunen vil gennemgå kurverne systematisk og opstille et koncept for afmærkning afhængig af kurvernes radius samt bilernes hastighed ved kørsel i kurven. Indsatsen skal tage udgangspunkt i de kurver, hvor uheldsanalysen har vist, at der i dag er uheldskoncentrationer. 30 cm profileret kantlinie Rumleriller Baggrundsafmærkning Mødeuheld i landzone For at reducere antallet af mødeuheld i landområderne vil Esbjerg Kommune vurdere mulighederne for at etablere midteradskillelse på strækninger, hvor der er registeret mødeulykker. Kommunen vil først og fremmest arbejde med midteradskillelse i form af rumleriller. Rumleriller er fordybninger i asfalten langs midterlinien af kørebanen. Erfaringer fra USA viser, at rumleriller giver gode resultater overfor ene- og mødeulykker specielt alvorlige mødeulykker er faldet med 2%-90%. Undersøgelser tyder på, at eneulykker og mødeulykker ofte skyldes træthed eller et øjebliks distraktion hos føreren af bilen. Ved at fræse rumleriller i midten af vejen vil nogle bilister blive opmærksomme på deres fejl og muligvis nå at rette op på køretøjet. Rumlerillerne vil muligvis også få bilister, der er ved at overhale til at være mere opmærksomme. Vejen skal have en bredde på omkring 7, m for at det er muligt at etablere rumleriller. Rumleriller har haft den bivirkning, at de forøger støjniveau langs vejen væsentligt. Der er dog udviklet en ny type rumleriller, som medfører en minimal forøgelse af støjniveauet. 18

21 Rumleriller ved siden af midterlinier og i midterlinien På strækninger, hvor det ikke vurderes at være hensigtsmæssigt at etablere rumleriller vil kommunen bl.a. arbejde med lokale fartdæmpninger, skiltning af særligt farlige strækninger samt Din fart -tavler. Sikring af skoleveje Gode trafikvaner skal grundlægges i en tidlig alder. Det er derfor vigtigt, at der er sikre og trygge forbindelser til kommunens skoler, således at forældrene lader deres børn gå eller cykle i skole til gavn for både sundhed, sikkerhed og tryghed. Etablering af et sammenhængende stirutenet med sikre krydsninger og fartdæmpninger skal være medvirkende til dette. Kommunen vil desuden vurdere, om der er behov for at øge brugen af skolepatruljer ved skolerne. Vittenbergskolen i Ribe Ombygning af uheldsbelastede lokaliter Der er udpeget 33 kryds og 14 strækninger, hvor der er koncentrationer af uheld. 30 af disse er blevet udpeget på baggrund af politiets registreringer og 17 på baggrund af skadestuernes data. Disse lokaliteter vil løbende blive ombygget i takt med de økonomiske ressourcer, som er til rådighed. Disse projekter omfatter større ombygninger herunder etablering af rundkørsler, kanaliseringer af kryds og fartdæmpning af strækninger etc. Torvegade i Esbjerg Projekterne omfatter også mindre ombygninger herunder etablering af cykelbaner/kantbaner og opstramning af kryds via afmærkning etc. Kommunen vil, som et led i sort plet-arbejdet, men også generelt i forbindelse med ombygninger og nyanlæg have fokus på at gennemføre trafiksikkerhedsrevisioner af de større projekter. De 2 efterfølgende tabeller viser de udpegede uheldsbelastede lokaliteter med angivelse af hvilke løsninger, der i øjeblikket overvejes for at forbedre forholdene på lokaliteten. Udpegningen af uheldsbelastede lokaliteter vil blive opdateret en gang om året, hvorefter løsningsforslagene vil blive genovervejet på baggrund af de nyeste uheldsoplysninger, og der vil blive foretaget en prioritering af, hvilket lokaliteter der skal ombygges. Kroggårdsvej udenfor Tjæreborg 19

22 Antal uheld Løsning der overvejes Lokalitet med uheldskoncentration Esbjerg: Østergade/Norgesgade 6 Hævet kryds Esbjerg: Spangsbjerggade/Nørregade Overslag over anlægsomkostning (kr.) Esbjerg: Skolegade/Kronprinsensgade 6 Hævet kryds Esbjerg: Falkevej/Høgevej 7 Kanalisering Esbjerg: Strandby Kirkevej/Storegade Esbjerg: Frodesgade/Torvegade Esbjerg: Stormgade/Frodesgade Synliggørelse af kryds + programændring Esbjerg: Storegade/Novrupvej 7 Skal nærmere analyseres Esbjerg: Strandby Kirkevej/Jagtvej Esbjerg: Sædding Ringvej/Håndværkervej 6 Overkørsel på Spangsbjerggade Cyklistsignal+programændring Cyklistsignal+programændring Cyklistsignal+programændring Vigepligt ændres til fuld stop Esbjerg: Sædding Strandvej/Tarphagevej Venstresvingbane Esbjerg: Storegade/Ingemanns Allé Signalreguleres og ben lukkes Esbjerg: Gjesing Ringvej/Gl. Vardevej Skal nærmere analyseres Esbjerg: Storegade/Skolebakken 7 Skal nærmere analyseres Esbjerg: Tarpbyvej ml. Bryndumvej og Hegnet Esbjerg: Parkvej ml. Sønder Fovrfeldvej og Enggårdsvej Esbjerg: Storegade ml. Lyngbys Allé og H. Drachmanns Allé Esbjerg: Strandbygade ml. Nygårdsvej og Marbækvej Esbjerg: Storegade ml. Blichersgade og Grundtvigs Allé Esbjerg: Tarpbyvej ml. Guldager Stationsvej og Ambolten Esbjerg: Tarp Hovedvej ml. Tarpbyvej og Doolewertsvej Bramming: Tværsigvej/Brammingborgvej Gørding: Nørregade/Møllegade Ribe: Nørremarksvej ml. Seminarievej og rundkørsel 9 Hastighedsdæmpende foranstaltninger Hastighedsdæmpende foranstaltninger Sideheller Standsningsforbud Jeppe Åkjærs Allé lukkes mod Storegade Hastighedsdæmpende foranstaltninger 7 Skal nærmere analyseres 3 3 Venstresvingbane på Brammingborgvej Fortov hæves og ny overkørsel 4 Skal nærmere analyseres Ribe: Rosen Alle/Tvedvej 3 Overkørsel på Tvedvej Land: Lykkesvej/Krogsgårdsvej 3 Rundkørsel Land: Hjerting Landevej/Vestkystvej Land: Kryds nordvest for Størbølsgård 6 8 Højresvingbaner på Vestkystvejen Cykelsti forlænges og krydsning sikres med midterheller Land: Skads Byvej/Andrupvej 4 Rundkørsel Land: Tarphagevej/Vestkystvej 3 Rundkørsel Lokaliteter med uheldskoncentrationer udpeget på baggrund af politiets registreringer 20

23 Lokalitet med uheldskoncentration Skadestueuheld Løsning der overvejes Overslag over anlægsomkostning (kr.) Stormgade/Kjersing Ringvej 1 Skal nærmere analyseres Stormgade/Spangsbjerg Kirkevej Kvaglundvej/Spangsbjerg Møllevej Stormgade/Grådybet Opsætning af LED-signaler Opsætning af LED-signaler Cyklistsignal og programændring Kirkegade/Frodesgade 9 Skal nærmere analyseres Kjersing Ringvej/Storebæltsvej 8 Blå cykelfelter Havnegade/Stormgade/Strandbygade 6 Opsætning af LED-signaler Jernbanegade/Nørregade 6 Skal nærmere analyseres Spangsbjerg Kirkevej/Højvangshaven Venstresvingbane Spangsbjerg Kirkevej/Torvegade Sædding Strandvej/Fyrvej Opstramning af afmærkning og blåt cykelfelt Venstresvingbane på Sædding Strandvej Hjertingvej/Strandbysvinget Skal nærmere analyseres Jernbanegade foran Banegården Stengårdsvej ml. Stenkrogen og Hedegårdsvej Bryndumvej ml. Landlystvej og Skolevænget 6 Bryndumvej ml. Tarp og Bryndum Etablering af hævet flade Sideheller Hastighedsdæmpende foranstaltninger Hastighedsdæmpende foranstaltninger Andrup Byvej omkring Solbjergvej 6 Skal nærmere analyseres Lokaliteter med uheldskoncentrationer udpeget på baggrund af skadestuens registreringer Tiltag til forbedring af trafiksikkerheden I nedenstående tabel er vist en oversigt over de tiltag, som kommunen vil arbejde med for at nå målet om at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne med 40% frem til år I tabellen er vist de enkelte tiltags effekt i forhold til prisen. 21

24 Tiltag Deltagelse i målrettede kampagner samt øget integrering af trafiksikkerhed i undervisningen i skolerne Sparede dræbte og tilskadekomne pr. år i 2012 Omkostninger (mio. kr.) Effekt i forhold til omkostninger, 4,8 1,2 Trafiksikkerhedsrevision på anlægsprojekter 3,6 3,0 1,2 Trafikrevision af lokalplaner 0,2 0,3 0,6 Generel drift og vedligehold 0, 0, 1,1 Etablering 40 km-zoner i boligområder (skiltning og bump) Etablering 40 km-zoner i bymidterne i Bramming, Esbjerg og Ribe Fartdæmpning af veje i byer (foranstaltninger og din fart -tavler) Forbedring af trafiksikkerheden i kryds i byområder herunder lukning af sideveje, tilbagetrukne stopstreger, blå cykelfelter, overkørsler samt andre mindre ombygninger Forbedring af uheldsbelastede lokaliteter udpeget på baggrund af politiregistreringer Forbedringer af uheldsbelastede lokaliteter udpeget på baggrund af skadestueregistreringer Kurveforbedring i landzone herunder rumleriller, anbefalet hastighed, reflekser, kantpæle og baggrundsafmærkning Foranstaltninger til reduktion af mødeuheld i landzone herunder rumleriller og hastighedsreduktioner 1,2 1,2 1,0 4,0 9,0 0, 0, 3,0 0,2 1,7 2,1 0,8 9,0 20,0 0, 1,3,7 0,2 0,9 1,3 0,7 0, 1,6 0,3 I alt 28,9 2, Tiltag til forbedring af trafiksikkerheden med vurderet effekt, anlægspris og nytteværdi Listen over tiltag indeholder ikke etablering af cykelstier, da disse i bedste fald ikke vurderes at have indvirkning på uheldstallet. I den opnåede besparelse på 28,9 dræbte og tilskadekomne er effekten af overlap mellem tiltagene ikke indregnet. Målsætningen for dræbte og alvorligt tilskadekomne kan nås At nå målsætningen for trafiksikkerhed kræver en fælles indsats fra både kommunen, staten, virksomheder og den enkelte trafikant. Det forudsættes, at mindst halvdelen af målsætningen nås via sikrere biler, bedre færdselslovning, statslige kampagner og mere politikontrol. Kommunens indsats skal sikre en reduktion på den anden halvdel af målet altså en 20% reduktion af antallet af dræbte og tilskadekomne frem til Det svarer til en reduktion på 26 dræbte og tilskadekomne. Hvis de ovenstående tiltag gennemføres, vil kommunen kunne nå sin del af målsætningen om at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 40% frem til år 2012 også når en trafikstigning i perioden og et effektoverlap mellem tiltagene indregnes. Effektvurderingerne viser, at det ikke umiddelbart er helt muligt at nå tilsvarende mål for antallet af lettere tilskadekomne. Det skyldes bl.a, at kommunen i valg af tiltag har målrettet indsatsen mod de dræbte og 22

25 alvorligt tilskadekomne i henhold til kommunens vision for trafiksikkerhedsarbejdet. Samlet set vil indsatsen medføre godt 90% målopfyldelse i 2012 set i forhold til kommunens andel af målsætningen. Der er dog ikke medtaget effektvurderinger som følge af samgravning og byggemodning. Kommunen vil skulle afsætte knap 3 mio. kr. i alt i årene 2007 til 2012 svarende til 8-9 mio. kr. årligt til trafiksikkerhedsarbejdet, hvis målet skal nås. Dette beløb vil i høj grad komme igen i form af sparede udgifter til trafikuheld. Kommunen og staten vil få en direkte besparelse i form af sparede sundhedsudgifter, og samfundet som helhed vil få en væsentlig reduktion i de menneskelige og samfundsmæssige omkostninger, som trafikuheld medfører. Indsatsen for at forbedre trafiksikkerheden vil derfor være en gevinst for både kommunen, staten og samfundet som helhed. 23

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Teknisk Forvaltning Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 2 Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og mål... 5 Kommunens indsats fra 2011 til 2015... 7 Trafikuheld på kommunens

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET Til Faxe Kommune Dokumenttype Notat Dato Februar 2012 FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKEMIDLER

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

NVF-seminar Færøerne maj 2009

NVF-seminar Færøerne maj 2009 NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 April 2009 3 Forord For mange mennesker kommer til skade i trafikken. I 2007 skete der 147 uheld på vejnettet i Fredericia Kommune. Disse uheld medførte, at 5 personer blev

Læs mere

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling... NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane

Læs mere

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan 216 22 Antal ulykker Ulykkesudvikling 5 Ulykkesudvikling i Helsingør Kommune i perioden 1985-215 45 4 35 3 25 2 15 1 5 År Person Materiel Ekstra Antal personskader 16

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 2015 Uheldsanalyse 2015 Indledning Rudersdal kommune arbejder målrettet og systematisk med at minimere antallet af trafikulykker og personskader i trafikken. Dette gøres både ved forebyggelse gennem

Læs mere

Trafi ksikkerhed 2009

Trafi ksikkerhed 2009 Trafi ksikkerhed 2009 November 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord Denne rapport beskriver trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen i 2009, hvor formålet er at reducere antallet

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Frederikshavn Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Frederikshavn Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Forsiden illustrerer politiregistrerede ulykker i Frederikshavn kommune i årene 2003-2007

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang

Læs mere

Norddjurs Kommune. Trafiksikkerhedsplan. Udkast. December 2009

Norddjurs Kommune. Trafiksikkerhedsplan. Udkast. December 2009 Norddjurs Kommune Trafiksikkerhedsplan Udkast December 2009 Norddjurs Kommune Trafiksikkerhedsplan December 2009 Ref. 8649045 Version 6 Udarbejdet af JKD Kontrolleret af TBN Godkendt af JPD Rambøll Danmark

Læs mere

Trafi ksikkerhedsplan 2009

Trafi ksikkerhedsplan 2009 Trafi ksikkerhedsplan 2009 Juni 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord xx xx Indholdsfortegnelse 1. Indledning 7 2. Ulykkesbilledet i Brønderslev Kommune 9 2.1 Ingen sorte

Læs mere

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse Uheld 11-13 Uheldsanalyse Kortlægning og analyse Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2014-17 Strategi og indsatsområder for det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-17 Juni 2013 Udviklingsforvaltningen

Læs mere

Rådet for sikker trafik undersøger årligt kommunernes kampagneaktiviteter og resultater fra dette bliver der også refereret til i dette notat.

Rådet for sikker trafik undersøger årligt kommunernes kampagneaktiviteter og resultater fra dette bliver der også refereret til i dette notat. N O TAT Trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne I sommeren 2012 lavede KL med hjælp fra Københavns Kommune en spørgeskemaundersøgelse af trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne. Formålet var at se i hvor stort

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode Thisted Kommune Uheldsrapport 212 Uheldsperiode 28-212 Juni 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt

Læs mere

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Strategi for Strategi for trafiksikkerhed trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Byrum og Mobilitet 2014 Forord Alle skal kunne færdes trygt og sikkert i trafikken i Odense. Det mål har vi længe forfulgt

Læs mere

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen?

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Rie Hultqvist Visby, Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling Vejforum 2016 Færdselssikkerhedskommissionen Kommissionen er sammensat

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

Bilag 1: Uddybning af trafiksikkerhedsprojekterne 2017

Bilag 1: Uddybning af trafiksikkerhedsprojekterne 2017 Veje og Grønne Områder Sagsnr. 270793 Brevid. 2452081 Ref. BIRD Dir. tlf. 4631 3733 Birthedj@roskilde.dk Bilag 1: Uddybning af trafiksikkerhedsprojekterne 2017 15. december 2016 Med baggrund i Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014 8. april 2015 UDKAST Halsnæs Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning NOTAT 8. april 2015 IH/RAR Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Eksisterende forhold... 3 3 Uheldsanalyse...

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

NOTAT. Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2013-2017. Emne: Målsætninger, indsatser og virkemidler. Notat nr.: 05. Rev.: 0

NOTAT. Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2013-2017. Emne: Målsætninger, indsatser og virkemidler. Notat nr.: 05. Rev.: 0 NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2013-2017 Emne: Målsætninger, indsatser og virkemidler Notat nr.: 05 København, den 31.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0319 Reference: epr@moe.dk Rev.:

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR TRAFIKSIKKERHED

HANDLINGSPLAN FOR TRAFIKSIKKERHED BILAG 5 VEJPLAN 24 HANDLINGSPLAN FOR TRAFIKSIKKERHED STATUSREDGØRELSE 24 VEJKONTORET - FEBRUAR 24 BAGGRUND I 1994 tilsluttede hus Kommune sig Færdselssikkerhedskommissionens mål om at mindske antallet

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan

Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan 2015-2019 Oktober 2015 Indhold Hvorfor en trafiksikkerhedsplan... 3 Baggrund... 3 Visioner og mål... 4 Færdselssikkerhedskommisionens nationale handlingsplan...

Læs mere

HILLERØD TRAFIKSIK- KERHEDSPLAN

HILLERØD TRAFIKSIK- KERHEDSPLAN Til Hillerød Kommune Dokumenttype Rapport Dato Marts 2013 HILLERØD TRAFIKSIK- KERHEDSPLAN UHELDSANALYSE OG EFFEKTVURDERING UHELDSANALYSE OG EFFEKTVURDERING Revision 04 Dato 2013-03-08 Udarbejdet af JPL

Læs mere

Trafikuheld i det åbne land

Trafikuheld i det åbne land Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet

Læs mere

Til Gribskov Kommune. Dokumenttype Rapport. Dato Januar Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE

Til Gribskov Kommune. Dokumenttype Rapport. Dato Januar Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Gribskov Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2013-01-10 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af HHW

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker

Læs mere

Uheldsrapport

Uheldsrapport Thisted Kommune Uheldsrapport 27-211 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Marts 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014 ROSKILDE KOMMUNE

Trafiksikkerhedsplan 2014 ROSKILDE KOMMUNE Veje og Grønne Områder UDKST Veje og Grønne Områder Trafiksikkerhedsplan 2014 ROSKILDE KOMMUNE Indhold FORORD... 3 PLNENS INDHOLD... 4 STTUS... 5 UDPEGNING F PROBLEMER... 6 MÅLSÆTNINGER... 9 INDSTSOMRÅDER...

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 Forsynings- og Miljøudvalget den 10. august 2009 Forsynings- og Miljøudvalget den. 2. november 2009, revideret efter høringsperiode SKANDERBORG KOMMUNE FORSLAG TIL TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 1 Forord Du

Læs mere

TRAFIK SIKKERHEDSPLAN Baggrundsrapport. idèhøring

TRAFIK SIKKERHEDSPLAN Baggrundsrapport. idèhøring TRAFIK SIKKERHEDSPLAN 2013-2016 Baggrundsrapport idèhøring Vejen Kommune Områdekontor Holsted Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejenkom.dk Telefon: 7996 5000 Baggrundsrapport Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Indledning 3. Kortlægning og baggrundsmateriale 4. Målsætning og vision 5. Temaer og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Indledning 3. Kortlægning og baggrundsmateriale 4. Målsætning og vision 5. Temaer og indsatsområder 6 ldsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kortlægning og baggrundsmateriale 4 Målsætning og vision 5 Temaer og indsatsområder 6 Virkemidler 7 Projekter og økonomi 10 Realisering af Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord...3. 2. Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data...

Indholdsfortegnelse. 1. Forord...3. 2. Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data... Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data...4 3. Trafikal struktur...6 Kommunens vejnet...6 Offentlig servicetrafik...7

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE TRAFIKHANDLINGSPLAN

TÅRNBY KOMMUNE TRAFIKHANDLINGSPLAN TÅRNBY KOMMUNE TRAFIKHANDLINGSPLAN 2016-2020 Indholdsfortegnelse FORORD 2 PLANENS INDHOLD 3 STATUS FOR PLAN 2011-2015 4 KAMPAGNER 6 UDPEGNING AF PROBLEM STEDER 7 MÅLSÆTNINGER 11 INDSATSOMRÅDER 13 NETVÆRK

Læs mere

Vejdirektoratets handlingsplan for trafiksikkerhed.

Vejdirektoratets handlingsplan for trafiksikkerhed. Vejdirektoratets handlingsplan for trafiksikkerhed. Vejene skal være tilgivende og selvforklarende i bestræbelserne for at nå Færdselssikkerhedskommissionens målsætning for trafiksikkerhed. Af Henrik S.

Læs mere

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde Velkommen Erik Basse Kristensen 1 Program Velkomst og nye mål - hvad betyder de? Erik Basse Kristensen, COWI Hvad koster ulykkerne kommunerne? Svend

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Indledning Både i by- og i landområde reducerer anlæg af venstresvingskanalisering især antallet

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2007

Trafikuheld på Frederiksberg 2007 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde

Læs mere

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB 1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Statusrapport. - cykelruteplan

Statusrapport. - cykelruteplan - cykelruteplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 STANDARDER FOR CYKELRUTENETTET 5 2.1 Kvalitetskrav for stinettets udformning og sammenhæng 5 2.2 Fysiske krav til

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2013 Offentlig fremlæggelse af Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020 1. Resume Forslag til Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

Udgifterne til sygehuset omfatter bl.a. undersøgelse på skadestuen, indlæggelse, behandling mv.

Udgifterne til sygehuset omfatter bl.a. undersøgelse på skadestuen, indlæggelse, behandling mv. Trafiksikkerhedsprioritering Kerteminde Kommune Trafikulykker koster det offentlige dyrt Udgifter pr. personskade registreret hos politiet udgør i gennemsnit ca. 600.000 kr. Over 400.000 kr. af disse går

Læs mere

TRAFIK SIKKERHEDSPLAN 2013-2016. Trafiksikkerhedsplan. Forslag

TRAFIK SIKKERHEDSPLAN 2013-2016. Trafiksikkerhedsplan. Forslag TRAFIK SIKKERHEDSPLAN 2013-2016 Trafiksikkerhedsplan Forslag Vejen Kommune Områdekontor Holsted Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejenkom.dk Telefon: 7996 5000 Indhold forord 4

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Sortpletanalyse

Sortpletanalyse Sortpletanalyse 2008-2012 Dato: 23. januar 2014 Sagsnr.: 13/25723 Indhold Indhold... 1 Uheldsanalyse... 2 Kryds... 3 Ladegaardsbakken / Thomas Helstedsvej (9 uheld)... 4 Skanderborgvej / Låsbyvej (7 uheld)...

Læs mere

Ballerup Hastighedsplan 2015-2020

Ballerup Hastighedsplan 2015-2020 Ballerup Hastighedsplan 2015-2020 Ballerup Hastighedsplan 2015 2020 er udarbejdet i 2014/15 af Center for Miljø og Teknik, Ballerup Kommune og Via Trafik Rådgivning A/S Ballerup Kommune, Hold-An Vej 7,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan. Forslag

Trafiksikkerhedsplan. Forslag Forslag INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 BAGGRUND 7 2.1 Uheldsanalyse 7 2.2 Sortpletudpegning 9 2.3 Borgernes synspunkter 9 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN 11 3.1 Årlig sortpletudpegning 11 3.2

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Holbæk, trafiksaneringsprojekter i 10 lokalområder 13. Januar 2009 Projekt: 21.8374.01

Holbæk, trafiksaneringsprojekter i 10 lokalområder 13. Januar 2009 Projekt: 21.8374.01 Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Notat Holbæk, trafiksaneringsprojekter i 10 lokalområder 13. Januar 2009

Læs mere

Dagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan

Dagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan Dagsorden Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015 Udvikling i uheld og personskader i perioden 2007-2014 Disponering af trafiksikkerhedsmidler i 2015 Rundkørslen

Læs mere