Dansk eksport Status og udviklingstendenser på udvalgte eksportmarkeder og oversigt over de 50 største eksportmarkeder

Transkript

1 Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 23 Offentligt Dansk eksport 2009 Status og udviklingstendenser på udvalgte eksportmarkeder og oversigt over de 50 største eksportmarkeder Oktober 2010

2 EKSPORTRÅDET UDENRIGSMINISTERIET Dansk eksport 2009 Status og udviklingstendenser på udvalgte eksportmarkeder og oversigt over de 50 største eksportmarkeder Oktober 2010

3 Forord For dansk eksport var 2009 et meget alvorligt år. Samlet faldt eksporten 165 mia.kr. eller 17,4 pct. i forhold til Faldet skyldtes den globale finanskrise, som fra efteråret 2008 fastfrøs de finansielle markeder og skabte stor usikkerhed. Allerede i fjerde kvartal 2008 faldt eksporten med 6,4 pct. i forhold til kvartalet før og faldet fortsatte, så eksporten i andet kvartal 2009 var 22,8 pct. lavere end i tredje kvartal Relativt var faldet størst for tjenesteeksporten, som i stor udstrækning består af indtægter fra søtransport, som blev hårdt ramt af det store fald i verdenshandelen og markant lavere fragtrater. Ved årets udgang i fjerde kvartal 2009 var den samlede eksport fortsat 18,4 pct. lavere end i tredje kvartal 2008 før finanskrisen. Finanskrisen flyttede på nogle områder på sammensætningen af dansk eksport. For det første faldt tjenesteeksportens andel af den samlede eksport, hvilket brød de sidste mange års trend. Dette skyldtes i vid udstrækning lavere indtægter fra søfarten. Endvidere medførte de lavere priser på olie, at energieksportens andel faldt, mens lægemidler og landbrugsvarer var relativt mere resistente overfor konjunkturudviklingen, hvilket førte til stigende andele. For det andet blev trenden til, at de nye EUlande, Østeuropa og CIS aftager en større andel af dansk vareeksport, brudt. Dette skyldtes i vid udstrækning problemer med finansiering af eksporten, men også at flere af disse lande blev uforholdsmæssigt hårdt ramt af krisen med store fald i BNP og svækkelse af valutakurserne til følge. Muligvis kan effekterne af finanskrisen også ses i de stigende andele til Mellemøsten og Nordafrika, mens effekterne ikke kan spores i eksporten til Vesteuropa, hvor andelen faldt nogenlunde som hidtil eller i eksporten til Asien, hvor en stigende andel til Kina/Hong Kong nogenlunde blev opvejet af en faldende andel til Japan. På trods af de store fald i dansk eksport i 2009 var der også positive træk. I lighed med 2008 vandt dansk vareeksport importmarkedsandele i OECDområdet og fastholdt andelen på BRIKmarkederne målt i værdier. Denne præstation er særlig positiv i lyset af den større importandel bl.a. Kina og andre emerging economies har taget i OECDområdet i en årrække, og den højere omkostningsudvikling og lavere produktivitetsvækst i Danmark i forhold til andre lande, der normalt sammenlignes med. En nærmere analyse viser, at resultatet i vid udstrækning kan tilskrives meget stærke præstationer for eksporten af lægemidler og elektriske maskiner og udstyr, samtidig med at tabet af andele indenfor andre varegrupper har været væsentligt mindre end tidligere. Hertil kommer, at dansk vareeksport i de senere år generelt har drejet sig væk fra områder i tilbagegang i OECD og over importområder, som vejer tungere i OECD s import. Hermed opnår Danmark større markedsandele i OECD s samlede import alene ved at fastholde andelen indenfor de enkelte importgrupper. Rapporten, som for en stor del er udarbejdet af stud. polit. Lena Lindbjerg Nissen, gennemgår hovedtendenserne i dansk eksport i 2009 og indeholder bl.a. en detaljeret oversigt over eksporten til hvert af Danmarks 50 største eksportmarkeder. Jacob Warburg Cheføkonom Udenrigsministeriet/Eksportrådet Oktober

4 Indhold TABELOVERSIGT... 3 FIGUROVERSIGT... 4 REGIONSOVERSIGT: ANVENDTE DEFINITIONER Hovedtræk af dansk eksport Eksporten i 2008 var samlet set relativt høj, trods krisen i fjerde kvartal Den globale finanskrise havde kraftig effekt på dansk i eksport gennem hele Faldet i 2009 ramte de fleste sektorer Vareeksporten fordelt på regioner og lande EU15, Schweiz og Norge Nye Østeuropæiske EUlande CISlandene og Østeuropa Nordamerika og Oceanien Latinamerika Asien Mellemøsten og Nordafrika Afrika syd for Sahara Dansk eksport i international sammenligning Udviklingen i udvalgte landes eksport Danske importmarkedsandele i OECD Danske importmarkedsandele i forskellige lande Tabere og vindere i Dansk eksport lande europæiske lande med høj statsgæld Geografiske tabere og vindere Dansk eksport fordelt på produktområder Dansk vareeksport Indtægter fra dansk tjenesteeksport Oversigter Regionsbilag Landebilag

5 TABELOVERSIGT Tabel 11 Dansk eksport af varer og tjenester, mia. kr. og pct. årets priser... 6 Tabel 12 Dansk vareeksport fordelt på varegrupper... 8 Tabel 21 Udvikling i dansk vareeksport til regioner, ekskl. energi, Indeks 1988= Tabel 22 Dansk vareeksport til de største vesteuropæiske markeder, ekskl. energi Tabel 23 Vareeksport til de nye EU lande, ekskl. energi Tabel 24 Dansk vareeksport til CISlandene/østeuropa, ekskl. energi Tabel 25 Dansk vareeksport til vestlige lande uden for Europa, ekskl. energi Tabel 26 Dansk vareeksport til Latinamerika, Tabel 27 Dansk vareeksport til de største asiatiske markeder, ekskl. energi Tabel 28 Dansk vareeksport til Mellemøsten og Nordafrika, ekskl. energi Tabel 29 Dansk vareeksport til Afrika syd for Sahara, ekskl. energi Tabel 31 Udviklingen i udvalgte landes vareeksport ekskl. energi, årlig stigning i pct Tabel 32 Fordeling af væksten i OECD s vareimport fra Danmark fra på importgrupper efter deres ændrede vægt i OECD s import og ændringen i danske markedsandele i Tabel 33 Fordeling af væksten i OECD s vareimport fra Danmark fra på importgrupper efter deres ændrede vægt i OECD s import og ændringen i danske markedsandele i Tabel 34 Ændring af sammensætning i OECD s import og udvikling i danske markedsandele Tabel 35 Bidrag til ændring af dansk markedsandel i OECD s import fra Tabel 41 Beskrivelse af Danmarks vareeksport ekskl. energi til statsgældslandene ex. Storbritannien Tabel 42 Største vækst og fald i vareeksporten til udvalgte lande, ekskl. energi Tabel 51 Største varekategorier, mio. kr. andele og vækst i Tabel 52 Lægemidler, mio. kr. og pct Tabel 53 Rå mineralolier og deraf, mio. kr. og pct Tabel 54 Maskiner og tilbehør til industrien, mio. kr. og pct Tabel 55 Kød og kødvarer, mio. kr. og pct Tabel 56 Diverse forarbejdede varer, mio. kr. og pct Tabel 57 Kraftmaskiner og motorer, mio. kr. og pct

6 Tabel 58 Beklædningsgenstande og tilbehør, mio. kr. og pct Tabel 59 Elektriske maskiner og apparater, mio. kr. og pct Tabel 510 Metalvarer, mio. kr. og pct Tabel 511 Specialmaskiner til forskellige industrier, mio. kr. og pct Tabel 512 Tjenesteeksporten fordelt på kategorier, 2009, mio. kr. og pct Tabel 513 Tjenesteeksport fordelt på lande, 2009, mio. kr. og pct Tabel 514 Tjenesteeksport fordelt på lande og indkomstarters andel af samlet tjenesteeksport, 2009, mio. kr. og pct FIGUROVERSIGT Figur 11 Vareeksporten i 2009 fordelt på kategorier, Tre måneders gennemsnit... 8 Figur 12 Udviklingen i olieprisen... 9 Figur 21 Vareeksport til EU, Tre måneders glidende gennemsnit Figur 22 Vareeksport til ikke EUlandene, Tre måneders glidende gennemsnit Figur 23 Vareeksport til EU og ikke EUlande Figur 24 Vareeksport til USA, Tre måneders glidende gennemsnit Figur 25 Vareeksport til Norge, Tre måneders glidende gennemsnit Figur 26 Vareeksport til Kina, Tre måneders glidende gennemsnit Figur 27 Eksporten til Tyskland, Sverige og Storbritannien Figur 28 Fordeling af dansk vareeksport på regioner, ekskl. energi, andel i pct Figur 31 Vareeksporten i udvalgte lande, tre måneders glidende gennemsnit indekseret Figur 32 Dansk importmarkedsandel i OECD Figur 33 Fordeling af dansk eksport til OECD på områder, som har voksende eller aftagende vægt i OECD s import og hvor danske markedsandele er stigende eller faldende Figur 34 Danske markedsandele importmarkedsandel i udvalgte lande, ekskl. energi, pct. 24 Figur 35 Udviklingen i eksporten ekskl. energi til vækstøkonomierne for udvalgte lande Figur 36 Danske importmarkedsandele i BRIK, pct Figur 41 EUlandenes statsgæld i 2011, pct. af BNP Figur 51 Udviklingen i hovedgrupperne i dansk vareeksport,

7 REGIONSOVERSIGT: ANVENDTE DEFINITIONER Afrika syd for Sahara EU15, Norge og Schweiz Sydøstasien Ghana Belgien Singapore Kenya Finland Indonesien Namibia Frankrig og Monaco Malaysia Nigeria Grækenland Sydvietnam Senegal Grønland Thailand Sydafrika Irland Philippinerne Italien Mellemøsten og Nordafrika Luxembourg Østasien Algeriet Nederlandene Japan Bahrain Portugal Taiwan Forenede Arabiske Emirater Spanien Sydkorea Egypten Storbritannien Irak Sverige CIS og Østeuropa Iran Tyskland Bosnien Israel Østrig Makedonien Jordan Norge Hviderusland Kuwait Schweiz Kasakhstan Libanon Kroatien Libyen Nordamerika og Oceanien Rusland Marokko Australien Serbien Nordyemen Canada Ukraine Oman New Zealand Qatar USA Saudi Arabien Sudan Latinamerika Syrien Argentina Tunesien Brasilien Tyrkiet Chile Colombia Nye EUlande Den Dominikanske Republik Bulgarien Mexico Cypern Panama Den Tjekkiske Republik Peru Estland Trinidad og Tobago Letland Uruguay Litauen Venezuela Malta Polen Sydasien Rumænien Bangladesh Slovakiet Indien Slovenien Pakistan Ungarn Sri Lanka 5

8 1. Hovedtræk af dansk eksport 2009 Den globale, finansielle og økonomiske krise førte i 2009 til det kraftigste fald i dansk eksport i mange år. Samlet blev det til en nedgang på 165 mia. kr. svarende til 17,4 pct., hvor vareeksporten faldt 15,6 pct., mens tjenesteeksporten fald 20,4 pct., jf. tabel Tabel 11 Dansk eksport af varer og tjenester, mia. kr. og pct. årets priser Eksport af varer Årlig vækst 2,7% 4,8% 11,0% 8,8% 1,5% 6,2% 15,6% Løbende indtægter: Tjenester i alt Årlig vækst 1,2% 6,0% 19,0% 19,1% 8,4% 9,5% 20,4% Eksport af varer og tjenester Årlig vækst 2,2% 5,2% 13,7% 12,4% 4,0% 7,5% 17,4% Kilde: Danmarks statistik, nationalregnskabet, betalingsbalancen. På varesiden, afviger denne en smule fra Udenrigshandelsstatistikken, opdateret september 2010 Hovedtrækkene i dansk eksport i perioden fra kan sammenfattes som følger: 2007 var et relativt svagt år for dansk eksport. De væsentligste årsager hertil var en knap så høj vækst som i tidligere år i energieksporten og en lavere vækst i søfartsindtjeningen. Begge forhold, der til dels var knyttet til den lave dollarkurs i Endvidere var 2007 et svagt år for eksporten til Storbritannien (traditionelt blandt de 35 største aftagerlande) tegnede meget stærkt frem til september, hvor finanskrisen satte en bremse på både industrieksporten og eksporten af energi og råvarer. På trods af den bratte opbremsning var kombinationen af et svagt 2007 og ni stærke måneder i 2008 nok til at opretholde en pæn stigning på 7,5 pct. i den samlede vare og tjenesteeksport fra 2007 til Finanskrisen medførte i første omgang en akut kreditklemme og et dramatisk fald i verdenshandlen i sidste kvartal 2008 og ind i 2009, efterfulgt af en global økonomisk recession. Verdenshandlen stagnerede på lavt niveau i første halvdel af 2009, efterfulgt af en kraftig stigning i andet halvår. Ved udgangen af 2009 var verdenshandlen nået op på ca. 90 pct. af september 2008niveauet. Den efterfølgende stigning i den globale efterspørgsel blev fra midten af 2009 primært drevet af de nye vækstøkonomier. Særlig Kina, Indien og Indonesien fortsatte deres kraftige økonomiske vækst, mens Brasilien og Polen kunne nøjes med mindre dyk, og kun Rusland, Mexico Tyrkiet og Sydafrika måtte opleve alvorlige fald i BNP i Den globale recession medførte fra september 2008 et kraftigt fald i dansk eksport som varede ved gennem hele 2009 og ramte de fleste sektorer med undtagelse af lægemidler. Faldet i den danske eksport blev på i alt 165 mia. kr., fordelt med 91 mia. kr. på vareeksporten og 75 mia. kr. på tjenesteeksporten. Faldet var dog mindre end hvad mange andre lande oplevede, og i lighed med 2008 vandt Danmark derfor importmarkedsandele i OECDområdet i Regionalt fortsatte tidligere års trend med Vesteuropa, som det klart dominerende marked, men med aftagende betydning. Endvidere fortsatte de senere års trend til, at Latinamerika, Mellemøsten og Nordafrika aftager en stigende andel af vareeksporten. Asiens andel af vareeksporten var nogenlunde konstant, hvilket dog afspejler en aftagende vægt af Japan, og 1 Hvor der ikke er andet anført stammer data fra Danmarks Statistik, Statistikbanken september Det bemærkes at disse tal er i løbende priser, og rapporten omhandler dermed værdien af dansk eksport og ikke mængder. 6

9 en stigende andel af Kina og Hongkong. Nordamerika og Oceaniens andel fortsatte på nogenlunde uændret niveau, mens trenden til stigende andele for de nye EUlande og CIS blev brudt relativt markant. Vareeksportens sammensætning fulgte i vid udstrækning tidligere års trend, således at medicin og lægemidler får en stadig større vægt, ligesom kraftmaskiner (vindmøller), beklædning, forarbejdede næringsmidler, levende dyr, metalvarer og forskellige typer elektriske og videnskabelige maskiner og udstyr. Energieksporten, bestående af hovedsageligt olie, gas og elektricitet mistede en del af sin relative vægt i 2009, og udgjorde i 2009 kun 12,6 pct. af den samlede danske vareeksport. Tjenesteeksporten fulgte samme tendens som vareeksporten og faldt med 20,4 pct., jf. tabel 11. Særlig hårdt ramt var søtransporten, den største kategori af dansk tjenesteeksport. I 2009 faldt indtægterne fra søtransport med 27,3 pct. Søtransporten udgjorde dermed kun 47,4 pct. af den samlede tjenesteeksport, et fald fra 52 pct. i Ses bort fra indtægterne fra søtransport faldt tjenesteeksporten med 13 pct. I det følgende gives en mere detaljeret beskrivelse af eksportens udvikling gennem 2009, dens regionale fordeling på aftagerlande og dens sammensætning på produktområder. Endvidere sammenholdes den danske eksportpræstation med andre udvalgte lande. Ligeledes bliver de aftagermarkeder, der har oplevet størst vækst og tab identificeret. Endelig indeholder rapporten et bilag, hvor vareeksporten til Danmarks 50 største aftagerlande er beskrevet Eksporten i 2008 var samlet set relativt høj, trods krisen i fjerde kvartal 2008 så fra starten ud til at blive et stærkt år for dansk vareeksport, der toppede i absolutte tal i juni måned på 51 mia. kr. Da finanspanikken satte ind medio september fik det umiddelbar virkning for dansk eksport, som faldt kraftigt i fjerde kvartal Ved udgangen af 2008 lå den månedlige danske vareeksport på et niveau omkring 20 pct. lavere end i september. Væksten i vareeksporten gennem de første ni måneder af 2008 skyldtes for en stor del stigende priser på energi og råstoffer, som toppede i løbet af sommeren Afsætningen af industri og landbrugsvarer oplevede også fremgang i perioden med voksende vareeksport i Finanskrisen ramte dansk vareeksport i fjerde kvartal Samlet endte den danske vareeksport med en vækst på 6,0 pct. i forhold til Dette var opdelt på vækstrater i eksporten af landbrugsvarer, industrivarer og energi og råstoffer på hhv. 5,7 pct., 4,2 pct. og 15,4 pct Den globale finanskrise havde kraftig effekt på dansk i eksport gennem hele 2009 Finanskrisens negative effekter fortsatte gennem hele Vareeksporten fortsatte sit kraftige fald i de første to måneder af året, og nåede et lavpunkt på 40,0 mia. kr. i februar. I de efterfølgende fire måneder var vareeksporten stort set konstant, men steg svagt fra juli til november måned, hvor faldet i december dog betød, at den månedlige eksportværdi ved udgan 2 Beregnet på Danmarks Statistiks udenrigshandelstabel, der afviger en smule fra betalingsbalancen, rapporteret tidligere. 7

10 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 gen af 2009 var på blot 42,8 mia. kr. Dette svarede til et fald på 90,2 mia. svarende til 15,4 pct. i forhold til året før 3. Figur 11 Vareeksporten i 2009 fordelt på kategorier, Tre måneders gennemsnit Vækst Mia. kr. Pct. Landbrugsvarer 97,8 91,2 6,8% Energi og råstoffer 91,2 62,4 31,6% Industrivarer 396,8 342,0 13,8% I alt 585,8 495,6 15,4% Ex. Energi og råstof 494,6 433,2 12,4% Fordeling Vareeksport i alt og af industrivarer Eksport af energi, råstoffer og landbrugsvarer Landbrugsvarer 16,7% 18,4% Energi og råstoffer 15,6% 12,6% Industrivarer 67,7% 69,0% I alt Industrivarer Landbrugsvarer Energi og råstoffer 1.3. Faldet i 2009 ramte de fleste sektorer Industrieksporten udgør knap 60 pct. af dansk vareeksport og stod også for hovedparten af faldet. Faldet skal ses i relation til betydelige stigninger i industrieksporten gennem 2007 og Relativt var det eksporten af energi og råstoffer, som led det største tab, mens landbrugsvarer faldt relativt mindst, jf. tabel 12. Tabel 12 Dansk vareeksport fordelt på varegrupper 2007 Mill.kr. Pct I alt ,4% I alt eksklusiv energivarer ,7% Landbrugsvarer ,8% Industrivarer ,8% Energi og råstoffer ,6% Heraf: Lægemidler ,4% Kraftmaskiner og motorer ,0% Rå mineralolier og deraf ,3% Den største danske vareeksportkategori er lægemidler (medicinske og farmaceutiske ), der i 2009 stod for 8,7 pct. af den samlede danske vareeksport. På trods af krisen steg eksportværdien af lægemidler i 2009 med 4,4 pct., svarende til 1,8 mia. kr. og faldet i industrieksporten skyldes derfor andre vareområder, hvor de vigtigste var maskiner og tilbehør til industrien, samt maskiner og kraftmotorer indeholdende bl.a. vindmøller. Bore og produktionsplatforme samt passager og krydstogtskibe oplevede kraftige stigninger i 2009 på hhv. 2,4 mia. kr. og 1 mia. kr. 3 Beregnet på Danmarks Statistiks udenrigshandelstabel, der afviger en smule fra betalingsbalancen, rapporteret tidligere. 8

11 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 Den største tilbagegang i en hel varekategori var i rå mineraler og deraf, der faldt med 34,3 pct., svarende til 17,7 mia. kr. Faldet i eksportværdien svarer temmelig nøje til faldet i prisen på olie, idet afregningspriserne i 2009 faldt med 37 pct., målt i amerikanske dollar, jf. figur 1 2. Gennemsnitsprisen i 2008 var således 96,8 USD/bl., mens prisen i 2009 kun var 61,5 USD/bl. Figur 12 Udviklingen i olieprisen Brent Spot USD per Barrel Kilde: US EIA 2. Vareeksporten fordelt på regioner og lande 4 I 2009 faldt dansk vareeksport 17,8 pct. til EUlandene og 10,2 pct. til lande udenfor EU. Til EU faldt vareeksporten i alt med 71,2 mia.kr., hvor energi og råstoffer stod for ca. 25 mia.kr. af dette fald. Eksporten til EU faldt kun 13,9 pct., når der ses bor fra energi og råstofeksporten, jf. figur 21. Figur 21 Vareeksport til EU, Tre måneders glidende gennemsnit. Vækst Mia. kr. Pct. Landbrugsvarer 70,8 66,2 6,6% Energi og råstoffer 75,5 49,4 34,6% Industrivarer 252,6 212,2 16,0% I alt 398,9 327,7 17,8% Ex. Energi og råstof 323,4 278,4 13,9% Fordeling Vareeksport i alt og af industrivarer Eksport af energi, råstoffer og landbrugsvarer Landbrugsvarer 17,8% 20,2% Energi og råstoffer 18,9% 15,1% Industrivarer 63,3% 64,7% I alt Industrivarer Landbrugsvarer Energi og råstoffer Til sammenligning faldt den samlede vareeksport til lande udenfor EU med 10,2 pct., og med 9,6 pct., når der ses bort fra energi og råstoffer, jf. figur Dette afsnit omhandler kun vareeksporten 9

12 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 Figur 22 Vareeksport til ikke EUlandene, Tre måneders glidende gennemsnit. Vækst Mia. kr. Pct. Landbrugsvarer 26,9 25,0 7,2% Energi og råstoffer 15,8 13,1 17,3% Industrivarer 144,2 129,8 10,0% I alt 186,9 167,8 10,2% Ex. Energi og råstof 171,2 154,8 9,6% Fordeling Vareeksport i alt og af industrivarer Eksport af energi, råstoffer og landbrugsvarer Landbrugsvarer 14,4% 14,9% Energi og råstoffer 8,4% 7,8% Industrivarer 77,2% 77,3% I alt Industrivarer Landbrugsvarer Energi og råstoffer Tidsmæssigt indtraf eksportfaldet til EUmarkederne og til markederne udenfor EU nogenlunde samtidigt, nemlig omkring oktober Det kraftige fald fortsatte frem til februar/marts Herefter var der en klar tendens til, at eksporten til EU forblev på det lave niveau, mens eksporten til markederne udenfor EU hurtigere begyndte at vokse igen og hen mod slutningen af året havde genvundet meget af det tabte terræn, jf. figur 23. Figur 23 Vareeksport til EU og ikke EUlande De største markeder uden for EU er hhv. USA, Norge og Kina. Eksporten til USA steg ganske pænt i de første måneder af 2009, men mistede fremdriften i efteråret. Samlet blev det til et EU27 Ikke EU beskedent fald på 6,0 pct. og kun 3,3 pct. når der ses bort fra energi og råstoffer. Faldet i 2009 skal ses i sammenhæng med, at vareeksporten (ekskl. energi) i 2008 faldt 7,1 pct. i forhold til Vareeksporten til USA (ekskl. energi) er dermed i 2009 faldet 10,3 pct. i forhold til Figur 24 Vareeksport til USA, Tre måneders glidende gennemsnit. Vækst Mia. kr. Pct. Landbrugsvarer 2,1 2,2 5,5% Energi og råstoffer 2,3 1,3 42,1% Industrivarer 28,7 27,5 4,0% I alt 33,0 31,0 6,0% Ex. Energi og råstof 30,7 29,7 3,3% Fordeling Vareeksport i alt og af industrivarer Eksport af energi, råstoffer og landbrugsvarer Landbrugsvarer 6,2% 7,0% Energi og råstoffer 6,9% 4,2% Industrivarer 86,9% 88,8% I alt Industrivarer Landbrugsvarer Energi og råstoffer 10

13 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 Fra 2008 til 2009 faldt vareeksporten ekskl. energi til Norge med i alt 9,7 pct., men som følge af høj vækst i 2008, var faldet i forhold til 2007 kun 4,9 pct. I den sidste halvdel af 2009 var der klare tegn på fremgang i vareeksporten til Norge. Figur 25 Vareeksport til Norge, Tre måneders glidende gennemsnit Vækst Mia. kr. Pct. Landbrugsvarer 3,4 3,3 2,0% Energi og råstoffer 3,9 2,6 33,8% Industrivarer 28,6 25,6 10,6% I alt 35,9 31,4 12,4% Ex. Energi og råstof 32,0 28,8 9,7% Fordeling Vareeksport i alt og af industrivarer Eksport af energi, råstoffer og landbrugsvarer Landbrugsvarer 9,4% 10,5% Energi og råstoffer 10,9% 8,2% Industrivarer 79,8% 81,3% I alt Industrivarer Landbrugsvarer Energi og råstoffer Vareeksporten til Kina udviklede sig næsten uberørt af den finansielle krise og samlet blev det til en vækst i 2009 på 2,3 pct. Dette var en relativ beskeden vækst i forhold til tidligere år, men på den anden side var Kina det eneste store eksportmarked, hvortil eksporten steg i Sammenlignes vareeksporten i 2009 med 2007 har væksten været 14,6 pct., og sammenlignes med 2006 har væksten været 65,7 pct. (ekskl. energi). Figur 26 Vareeksport til Kina, Tre måneders glidende gennemsnit Vækst Mia. kr. Pct. Landbrugsvarer 1,4 1,4 1,4% Energi og råstoffer 1,0 0,8 21,9% Industrivarer 8,8 9,3 5,2% I alt 11,2 11,5 2,3% Ex. Energi og råstof 10,2 10,7 4,7% Fordeling Vareeksport i alt og af industrivarer Eksport af energi, råstoffer og landbrugsvarer Landbrugsvarer 12,6% 12,5% Energi og råstoffer 8,9% 6,8% Industrivarer 78,5% 80,7% I alt Industrivarer Landbrugsvarer Energi og råstoffer For så vidt angår de store markeder i EU bød 2009 generelt på store fald. Til Tyskland blev faldet 16,6 pct., til Sverige 25,4 pct. og til Storbritannien 11,8 pct., jf. figur 27. Til Tyskland og Sverige fortsatte faldet i industrieksporten frem til august 2009 før end tendensen vendte til en tøvende fremgang resten af året. Til Storbritannien indtraf vendingen omkring seks måneder tidligere, omkring april 2009, og eksporten nåede ved slutningen af året næsten niveauet for Landbrugseksporten til Tyskland faldt kun med 1,5 pct., hvilket skal sammenlignes med tilbagegange på 10,5 og 11,6 pct. til henholdsvis Sverige og Storbritannien og 6,8 pct. for den samlede landbrugseksport. 11

14 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 M02 M04 M06 M08 M10 M12 Figur 27 Eksporten til Tyskland, Sverige og Storbritannien Vækst Mia. kr. Pct. Dansk industrieksport. Glidende tremåneders gennemsnit Tyskland 102,6 85,6 16,6% Landbrugsvarer 20,4 20,1 1,5% Energi og råstoffer 18,0 12,5 30,5% Industrivarer 64,2 53,0 17,4% Ex. Energi og råstof 84,6 77,2 14,0% Sverige 85,3 63,7 25,4% Landbrugsvarer 11,2 10,0 10,5% Energi og råstoffer 30,7 17,8 42,1% Industrivarer 43,4 35,9 17,4% Ex. Energi og råstof 54,6 47,6 16,3% Storbritanien 47,6 42,0 11,8% Landbrugsvarer 11,7 10,4 11,6% Energi og råstoffer 10,0 8,2 17,9% Industrivarer 25,9 23,4 9,6% Ex. Energi og råstof 37,6 34,4 10,1% Tyskland Sverige Storbrit. Som følge af den relativt større tilbagegang for eksporten til Europa ændredes den regionale fordeling af vareeksporten sig: Europa vejer mindre, og andre dele af verden mere. Faldet i vareeksporten til nærmarkederne har været meget bred og selv de østeuropæiske lande, der modtog en stigende andel op til 2008, oplevede kraftig økonomisk nedgang i Der ses derimod en fortsat trend til en stigende andel af den danske vareeksport, der går til de asiatiske vækstøkonomier, Latinamerika, Mellemøsten og Nordafrika. Om Finanskrisen vil få længerevarende betydning for sammensætningen af den danske eksport er endnu usikkert. Indtil videre er det fortsat de store nærmarkeder i Europa, som aftager hovedparten af dansk eksport, og selv om trenden er nedadgående, har finanskrisen ikke i sig selv forstærket den hidtidige trend. Finanskrisens aftryk kan derimod aflæses af den faldende vægt, som de nye EUlande og CIS udgør, da begge regioner blev hårdt ramt af finanskrisen, og reducerede deres import fra Danmark markant. Endvidere kan Finanskrisens virkninger muligvis spores i den øgede vægt, som Latinamerika og Mellemøsten/Nordafrika udgør i dansk eksport, idet disse regioner kun har været relativt lidt berørt af Finanskrisen. For så vidt angår Asien modsvares den øgede vægt, som Kina repræsenterer af Japans faldende vægt, og der er derfor endnu usikkert, om Asien som samlet region vil udgøre en stigende andel af dansk vareeksport, jf. figur

15 Figur 28 Fordeling af dansk vareeksport på regioner, ekskl. energi, andel i pct. EU15, Norge og Schweiz Nye EUlande CIS og Østeuropa 78% 76% 74% 72% 70% 68% 66% 64% 62% 60% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 4% 3% 3% 2% 2% 1% 1% 0% Nordamerika og Oceanien Latinamerika Asien 10% 9% 8% 1,9% 1,7% 1,5% 7% 6% 7% 6% 5% 1,3% 1,1% 0,9% 0,7% 5% 4% 4% 0,5% % SSA Afrika Mellemøsten og Nordafrika 2% 0,50% 3,6% 0,45% 0,40% 0,35% 0,30% 0,25% 0,20% ,4% 3,2% 3,0% 2,8% 2,6% 2,4% 2,2% 2,0% % 0% Østasien inkl. Kina og Hong Kong Sydøstasien Sydasien Kina og Hongkong Nordamerika og Oceaniens andel af den danske vareeksport ekskl. energi steg kraftigt fra , og har herefter bevaret en andel på omkring 8 pct. Latinamerikas andel voksede markant fra 2003 til og med 2009, hvor den nåede op på 1,8 pct. Tabel 21 Udvikling i dansk vareeksport til regioner, ekskl. energi, Indeks 1988=100 Indeks 2009 Andel 2008 Andel 2009 Vækst Nordamerika og Oceanien 284 8,1% 8,5% 7,2% Latin Amerika 447 1,5% 1,8% 27,4% EU 15, Norge og Schweiz ,9% 65,9% 11,2% Nye EU lande ,8% 6,4% 14,2% CIS* 671 3,1% 2,6% 21,7% Østasien inkl. Kina og Hong kong 272 6,4% 6,8% 2,9% Kina og Hong Kong 863 3,2% 3,6% 13,8% Sydøstasien 388 1,2% 1,8% 37,6% Sydasien 353 0,7% 0,6% 2,3% Mellemøsten og Nordafrika 261 3,1% 3,2% 3,3% SSA Afrika 463 0,4% 0,5% 11,3% Andre 179 2,5% 1,9% 21,3% Samlet % 100,0% 9,2% *Indeks 1992=100 13

16 Kina og Hong Kong har siden 1990 aftaget en voksende andel af dansk vareeksport, men samtidig har især Japan aftaget en faldende andel. Samlet aftager de østasiatiske markeder derfor kun omkring 67 pct. af dansk vareeksport, hvilket er nogenlunde det samme som i år Sydøstasien og Sydasien har overordnet modtaget relativt konstante mindre andele af den samlede danske vareeksport ekskl. energi. De sidste to år har været positive ift. Sydøstasien, hvilket dog for en stor del kan forklares ved et enkeltstående stort salg af en produktionsboreplatform til Singapore. Mellemøsten og Nordafrikas andel af den danske eksport toppede i 1993, hvor de aftog 3,4 pct. og bundede i 2006 under indflydelse af tegningesagen, hvor andelen faldt til 2,2 pct. Siden da har den været støt stigende. Afrika syd for Saharas andel voksede betydeligt fra 1990 til 1995, hvorefter den har bevæget sig omkring 0,4 pct EU15, Schweiz og Norge Den samlede vareeksport til de vesteuropæiske markeder udgjorde i 2009 omkring 337 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 17,3 pct. i forhold til Ses der bort fra energivarer var eksportfaldet 13,2 pct. Tyskland aftog 17,2 pct. af den samlede danske vareeksport, svarende til 77,2 mia. kr. Faldet i vareeksporten til det tyske marked udgjorde 12,6 mia. kr. og var dermed det kraftigste absolutte fald. Det store fald skyldes en nedgang i eksporten af industrivarer på 11,2 mia. kr. Tabel 22 Dansk vareeksport til de største vesteuropæiske markeder, ekskl. energi Værdi Vækst Vækst mio. kr. mio. kr. pct. Tyskland ,0% Sverige ,3% Storbritannien ,1% Norge ,9% Frankrig ,3% EU15, Schweiz og Norge ,2% Vareeksporten ekskl. energi til Sverige og Frankrig oplevede også store fald på hhv. 16,3 pct. og 12,3 pct. Faldet i vareeksporten til Sverige var bredt funderet på alle sektorer, hvor eksporten af landbrugsvarer faldt med 10,5 pct. og industrivareeksporten med 17,4 pct. Nedgangen i eksporten til Frankrig kan derimod forklares ved en nedgang i industrieksporten på 12,6 pct. Storbritannien aftog 10,1 pct. mindre i 2009 end i 2008, hvilket svarer til et fald på 3,9 mia. kr. De samme tal for Norge var 9,9 pct. og 3,2 mia. kr. Faldene var dermed de relativt mindste på de store vesteuropæiske markeder, om end stadig betydelige Nye Østeuropæiske EUlande Den danske vareeksport ekskl. energi til de nye EUlande faldt med 17,6 pct. i forhold til 2008 og havde dermed en værdi på 28,9 mia. kr. Det største danske marked blandt de nye europæiske lande er Polen, der aftog for 11,9 mia. kr. i Dette svarede til et fald på 13,3 pct. i forhold til De største varekategorier var kød og kødvarer, samt maskiner og tilbehør til industrien, om end det også var disse kategorier, der oplevede de største fald i 2009 på hhv. 9,3 pct. og 21,5 pct. Vareeksporten ekskl. energi til Bulgarien og Rumænien havde som de eneste i regionen positive vækstrater i 2009 på henholdsvis 33,3 pct. og 3,9 pct. I begge tilfælde blev væksten trukket af industrieksporten. Landbrugseksporten faldt til både Bulgarien og Rumænien med henholdsvis 7,3 pct. og 26,7 pct. 14

17 De største relative fald i vareeksporten ekskl. energi skete til de tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, på hhv. 29,2 pct., 40,9 pct. og 44,2 pct. Det var især industrieksporten, som gik tilbage. Tabel 23 Vareeksport til de nye EU lande, ekskl. energi Værdi Vækst Vækst mio. kr. mio. kr. pct. Polen ,3% Den tjekkiske Republik ,2% Ungarn ,7% Litauen ,2% Letland ,9% Slovakiet ,2% Estland ,2% Rumænien ,9% Bulgarien ,3% Slovenien ,6% Nye EU lande ,6% Vareeksporten ekskl. energi til Tjekkiet faldt i 2009 med 9,2 pct., hovedsagligt som følge af et fald i industrieksporten på 10,0 pct. Slovenien oplevede en nedgang på 80 mio. kr., svarende til 12,6 pct. Dette skyldes i høj grad en faldende eksport af maskiner og tilbehør til industrien samt metalvarer. Ungarn og Slovakiet oplevede begge store fald på henholdsvis 19,7 pct. og 15,2 pct CISlandene og Østeuropa Vareeksporten ekskl. energi til CISlandene og de østeuropæiske lande udenfor EU faldt med lidt over 4 mia. kr. i 2009, svarende til et fald på 26,6 pct. Regionen består af en række mindre markeder, som Bosnien Hercegovina, Kasakhstan, Hviderusland og Serbien, der alle oplevede fald i Vareeksporten til Kasakhstan faldt med 191 mio. kr., mens de tre andre faldt med væsentligt mindre i beløb. Det mindste marked, Makedonien, havde en lille stigning på 3,2 pct. svarende til 4 mio. kr. Vareeksporten ekskl. energi til Ukraine faldt med 591 mio. kr., grundet Tabel 24 Dansk vareeksport til CISlandene/østeuropa, ekskl. energi Værdi Vækst Vækst mio. kr. mio. kr. pct. Rusland ,7% Ukraine ,5% Kroatien ,2% Kasakhstan ,1% Serbien ,8% Hviderusland ,4% BosnienHercegovina ,3% Makedonien ,2% CISlandene/Østeuropa uden for EU ,6% store fald i såvel landbrugs som industrieksporten. Det største marked i regionen er Rusland, der er Danmarks fjortende største marked. Vareeksporten til Rusland faldt med 25,7 pct. De største varekategorier, der eksporteres til Rusland er kød, lægemidler samt maskiner og tilbehør til industrien. Disse varekategorier faldt med henholdsvis 8,2 pct., 18,3 pct. og 35,5 pct. 15

18 2.4. Nordamerika og Oceanien Vareeksporten ekskl. energi til Nordamerika og Oceanien faldt i ,7 pct., svarende til 3,2 mia. kr. USA, der er det femte største danske eksportmarked, oplevede et fald på 3,4 pct. i De to største varekategorier til USA var lægemidler samt kraftmaskiner og motorer (vindmøller), der hhv. Tabel 25 Dansk vareeksport til vestlige lande uden for Europa, ekskl. energi Værdi Vækst Vækst mio. kr mio. kr. pct. Canada ,3% Australien ,3% New Zealand ,0% USA ,4% Nordamerika og Oceanien ,7% steg med 1,4 mia. kr. og faldt med 639 mio. kr. De to kategorier repræsenterede dermed henholdsvis den største stigning og det største fald. Den store stigning i eksporten af lægemidler var grunden til det relativt lille fald i vareeksporten til USA. Vareeksporten ekskl. energi til Canada faldt kraftigt i 2009 med næsten 50 pct. Dette skal ses i lyset af en stærk stigning i 2008 på 74,2 pct. Det store fald skyldes kraftmotorer (vindmøller), der var steget med 1,7 mia. kr. i 2008, men i 2009 faldt med ca. 2 mia. kr. Udtages både energi og vindmøller faldt vareeksporten til Canada med 21,8 pct., svarende til 776 mio. kr. Australien og New Zealand oplevede begge positive vækstrater i 2009, på henholdsvis 10,3 pct. og 18,0 pct. Stigningen til Australien skyldes en øget eksport af kraftmotorer (vindmøller) svarende til 0,5 mia. kr. I New Zealand var det ligeledes en stigning vindmølleeksporten, der drev væksten Latinamerika Den samlede vareeksport ekskl. energi til Latinamerika steg med 1,6 pct. i Væksten skyldtes en kraftig stigning i Panama, og mindre til Argentina og Uruguay, der opvejede faldene til Brasilien og Mexico. Udviklingen i Latinamerika var stærkt præget af Panama, der slår ud med en vækstrate på 346,7 pct. Den kraftige stigning dækker salg, formentlig udflagning, af skibe på 1,1 mia. kr. Brasilien og Mexico er stadig de to største markeder i regionen om end de begge oplevede betydelige fald i Brasiliens fald på 18,5 pct. skal ses i lyset af en stigning i 2008 på 51,2 pct., hvormed vareeksporten ekskl. energi i 2009 stadig lå omkring 20 pct. over Tabel 26 Dansk vareeksport til Latinamerika, ekskl. energi Værdi Vækst Vækst mio. kr mio. kr. pct. Brasilien ,5% Mexico ,6% Chile ,2% Argentina ,9% Den Dominikanske Republik ,5% Venezuela ,9% Colombia ,8% Panama ,7% Peru ,3% Uruguay ,9% Trinidad og Tobago ,2% Latinamerika ,6% niveauet for De største to varekategorier var lægemidler samt maskiner og tilbehør til industrien, der begge oplevede fald på henholdsvis 35 og 81 mio. kr. Faldet i vareeksporten til Mexico på 12,6 pct. skyldes især industrieksporten, som faldt med 205 mio. kr. 16

19 2.6. Asien Den samlede vareeksport ekskl. energi til Asien faldt i 2009 med 3,3 pct. Dette dækker over store forskelle i de forskellige regioner med store stigninger i Sydøstasien, men tilsvarende store fald i Østasien og Sydasien. I Asien som helhed var den største bidrager til faldet en nedgang i landbrugseksporten på 717 mio. kr. Vareeksporten ekskl. energi til Kina steg igen i 2009, om end med noget mindre end i Væksten i eksporten til Kina blev trukket af en øget industrieksport på 461 mio. kr., dækkende over en stor stigning i eksporten af lægemidler på 443 mio. kr. Hong Kong aftog 8,2 pct. mindre i 2009 end i Dette fald kan forklares ved et fald i eksporten af skind, som var drivkraften bag væksten i Samlet set faldt vareeksporten til Kina og Hong Kong således med 1,0 pct. svarende til 171 mio. kr. Faldet i eksporten til Japan på 1,4 mia. kr., dækker over store fald i eksporten af kraftmotorer (vindmøller) og kød på henholdsvis 0,51 mia. kr. og 0,46 mia. kr. I Sydkorea var faldet også kraftigt, hvilket kan tilskrives en kraftig nedgang i eksporten af industrivarer generelt og kraftmotorer specielt. Taiwan er fortsat et relativt lille dansk marked og eksporten faldt med samme beløb som den var steget i 2008, 137 mio. kr., og er hermed tilbage på 2007niveau. Samlet set faldt vareeksporten til Østasien med 7,4 pct. i Tabel 27 Dansk vareeksport til de største asiatiske markeder, ekskl. energi Værdi Vækst Vækst mio. kr mio. kr. pct. Hongkong ,2% Kina ,3% Kina og Hongkong ,0% Japan ,3% Taiwan ,5% Sydkorea ,7% Østasien ,4% Malaysia ,7% Singapore ,9% Thailand ,3% Vietnam ,2% Philippinerne ,1% Sydøstasien ,6% Bangladesh ,1% Indien ,8% Pakistan ,3% Sri Lanka ,9% Sydasien ,3% Asien samlet ,3% Omvendt gik det til i Sydøstasien, der oplevede en stor stigning på 30,6 pct. Det sydøstasiatiske marked er dog væsentligt mindre end det østasiatiske og stigningen repræsenterer kun omkring 2 mia. kr. Stigningen skyldes en kraftig vækst i eksporten af bore og produktionsplatforme til Singapore på 2,4 mia. kr. Ses bort fra både energi og andre transportmidler (herunder bore og produktionsplatforme) steg den samlede vareeksport til Singapore med 145 mio. kr., svarende til 7,0 pct. Vareeksporten ekskl. energi til Malaysia steg med 5 mio. kr., hvorimod Thailand, Vietnam og Filippinerne oplevede fald på henholdsvis 14,3 pct., 39,2 pct. og 16,1 pct. I Sydasien faldt vareeksporten ekskl. energi og andre transportmidler til Indien med 333 mio. kr., svarende til 14,2 pct. Udover det store fald i andre transportmidler på 373 mio. kr., faldt eksporten af vindmøller med 145 mio. kr. og disse to kategorier forklarer hermed en stor del af det samlede fald. De tre små sydasiatiske markeder Bangladesh, Pakistan og Sri Lanka havde alle relativt store fald Mellemøsten og Nordafrika Den samlede vareeksport ekskl. energi til Mellemøsten og Nordafrika faldt i 2009 med 11,8 pct. efter en pæn stigning i 2008 på 16,8 pct. Faldet var fordelt på en række industrivarer, 17

20 hvor kraftmaskiner oplevede den største absolutte tilbagegang tal på 785 mio. kr. Den største varekategori til regionen, lægemidler, steg derimod fortsat og var således i 2009 på 3,1 mia. kr., hvilket betød en stigning på 18,3 pct. Tyrkiet er fortsat det største marked i regionen, om end det har mistet sin klart dominerende position med et fald i vareeksporten ekskl. energi på 33 pct. Eksporten til Tyrkiet oplevede nedgang i alle sektorer, idet landbrugseksporten faldt med 37,1 pct., industrieksporten med 28,3 pct. og energi og råstofeksporten med 43,2 pct. Den samlede vareeksport faldt hermed med 31,9 pct. Vareeksporten til Saudi Arabien opnåede i 2009 en værdi på 2,3 mia. kr., svarende til en stigning på 7,7 pct. De to dominerende varekategorier er lægemidler, samt mejeri, der begge steg betydeligt i Stigningen dækker således over en stigning i såvel industri som landbrugseksporten. Med et fald i eksporten ekskl. energi til De forenede Arabiske Emirater på omkring en halv mia. kr. var dette marked det tredje største i regionen i Industrieksporten faldt med 538 mio. kr., hvor det største enkeltfald var tankskibe, der faldt med 254 mio. kr. Vareeksporten ekskl. energi til Egypten oplevede en stigning på 37,0 pct. svarende til 351 mio. kr. Dette dækker specielt over en stor stigning i eksporten af specialmaskiner til forskellige industrier. Tabel 28 Dansk vareeksport til Mellemøsten og Nordafrika, ekskl. energi Værdi Vækst Vækst mio. kr. mio. kr. pct. Algeriet ,4% Bahrain ,3% De Forenede Arabiske Emirater ,9% Egypten ,0% Irak ,5% Iran ,0% Israel ,6% Jordan ,5% Kuwait ,1% Libanon ,5% Libyen ,9% Marokko ,9% Nordyemen ,7% Oman ,8% Qatar ,5% Saudi Arabien ,7% Sudan ,8% Syrien ,6% Tunesien ,1% Tyrkiet ,2% Mellemøsten og Nordafrika ,8% 2.8. Afrika syd for Sahara Den danske eksport til Afrika syd for Sahara er marginal i forhold til den samlede danske eksport. Samlet set faldt vareeksporten til Afrika syd for Sahara med 4,4 pct., svarende til 93 mio. kr. Landbrugseksporten steg med 23,8 pct., og det store fald skyldes dermed et fald i industrieksporten på 8,5 pct., svarende til 150 mio. kr. Vareeksporten ekskl. energi til det dominerende marked Sydafrika faldt med 84 mio. kr., hvilket dækker over et fald i industrieksporten på 97 mio. kr., og stigninger i landbrugs og råstofeksporten på hhv. 10 mio. kr. og 4 mio. kr. Tabel 29 Dansk vareeksport til Afrika syd for Sahara, ekskl. energi Værdi Vækst Vækst mio. kr. mio. kr. pct. Ghana ,5% Kenya ,9% Namibia ,8% Nigeria ,9% Senegal ,9% Sydafrika ,3% Afrika syd for Sahara ,4% 18

21 M01 M05 M09 M01 M05 M09 M01 M05 M09 M01 M05 M09 M01 M05 M09 M01 M05 M09 Eksporten til Nigeria faldt også i 2009 som følge af et fald i industrieksporten på 39,5 pct. Samlet faldt vareeksporten ekskl. energi med 57 mio. kr., hvilket skal ses i sammenhæng med et fald på 47 mio. kr. i Den største eksportsektor var landbrugssektoren, der steg med 32,5 pct. Det kenyanske marked har i de seneste år fået en lidt større vægt i dansk vareeksport ekskl. energi. Væksten i 2009 var på 63 mio. kr. svarende til 48,9 pct. Væksten skyldtes en stigning i eksporten af kraftmaskiner og motorer, andre transportmidler og kontormaskiner. 3. Dansk eksport i international sammenligning Dansk vareeksport blev ramt meget hårdt af afmatningen på de danske eksportmarkeder i kølvandet på den globale finanskrise. Men i mange andre lande var tilbagegangen endnu kraftigere, og resultatet for 2009 blev derfor, at Danmark vandt markedsandele 5, ligesom Danmark også vandt andele i Udviklingen i udvalgte landes eksport Udviklingen i den danske vareeksport i de seneste år har ligget på linje med andre vestlige lande. Norge og Tyskland har siden 2004 haft en kraftigere vækst end Danmark, mens Frankrig, Sverige og Finland har haft en lidt langsommere vækst, jf. figur 31 og tabel 31. Også i 2009 opnåede dansk vareeksport et forholdsvist pænt resultat i sammenligning med andre vestlige lande. Det danske fald i vareeksporten (ekskl. energi) på 13,4 pct. i 2009, skal således sammenholdes med fald i Finland på 31,8 pct., i Sverige på 24,1 pct., i Norge på 22,8 pct., og i Tyskland på 18,8 pct. Figur 31 Vareeksporten i udvalgte lande, tre måneders glidende gennemsnit indekseret Indeks, 2004M03 = Kilde: OECD Danmark Tyskland 2009 Sverige Storbritannien USA OECD Tabel 31 Udviklingen i udvalgte landes vareeksport ekskl. energi, årlig stigning i pct Norge 13,3% 10,1% 22,8% 4,6% Tyskland 8,7% 3,0% 18,8% 2,0% Danmark 3,4% 4,6% 13,4% 1,8% Frankrig 3,6% 2,0% 16,7% 0,1% Sverige 5,7% 0,7% 24,1% 1,5% Finland 6,6% 0,9% 31,8% 2,1% Irland 2,6% 2,9% 3,8% 0,2% Storbritannien 10,7% 5,3% 17,7% 2,6% Canada 1,9% 7,2% 22,6% 3,8% Kilde: OECD og Nationalbanken Note: OECD s tal afviger fra Danmarks Statistiks, bl.a. fordi de er opgjort på USDbasis, men benyttes her for konsistent sammenligning med andre lande. Tallene er her omregnet til danske kr. vha. Nationalbankens gennemsnitlige årlige valutakurs. 5 Her og i det følgende skal ved markedsandele forstås importmarkedsandele, dvs. den andel, som importen fra Danmark udgør af et lands samlede import. 19

22 3.2. Danske importmarkedsandele i OECD Fra starten af 1990 erne og frem til 2000 faldt Danmarks markedsandel målt i værdier og eksklusiv energivarer i OECDområdet fra et topniveau på 1,3 pct. til et bundniveau på 0,8 pct. 6 Efter en kort periode med stigninger har udviklingen siden 2002 ligget relativt stabilt på omkring 0,9 pct. I 2008 og 2009 steg andelen med i alt 0,08 pct. og nåede i 2009 op på 0,93 pct. Dansk eksport har dermed i de seneste to år klaret sig relativt bedre end andre importører til OECDområdet. I og med at den danske omkostningsudvikling har været højere og væksten i produktiviteten lavere end i lande, som vi normalt sammenligner os med, er resultatet positivt og formentligt udtryk for, at danske varer generelt sælges til højere priser i udlandet. Man kunne have frygtet, at den højere omkostningsudvikling i Danmark, sammenholdt med globaliseringen og en øget OECDimport fra især Kina, som har taget betydelige markedsandele i de seneste 20 år, ville have ført til en fortsat faldende dansk markedsandel i OECDområdet. Dette var da også tilfældet i perioden , men herefter blev trenden brudt og den danske markedsandel har muligvis stabiliseret sig på omkring 0,9 pct. med en opadgående retning de seneste to år. Figur 32 Dansk importmarkedsandel i OECD. 1,40% ,30% 0,93% 1,20% 1,10% 0,87% 0,88% 1,00% 0,85% 0,90% 0,80% 0,70% 0,82% 0,82% Inkl. energi Ex. energi Inkl. energi Ex. energi Kilde: OECD Den relativt positive udvikling kan skyldes enten udviklingen i sammensætningen af de markeder, som Danmark eksporterer til eller udviklingen i sammensætningen af dansk eksport. De stigende danske markedsandele i OECD fra må således henføres til følgende forhold: a) Dansk eksport er koncentreret på områder, hvor OECD s import vokser kraftigere end på andre områder. På disse områder har Danmark: o Vundet yderligere andele med kraftigt stigende eksport til følge. 6 Det bemærkes, at importmarkedsandele her måles i værdier og ikke i mængder. I mængder har Danmark generelt tabt andele. Forskellen på markedsandelen i faste og løbende priser kan forklares med, at de danske virksomheder er i stand til at sælge sine varer dyrere end virksomhederne fra andre lande, eller at de har specialiseret sig i produktion af varer og markeder med større prisfremgang end gennemsnittet. Det skal ses i lyset af, at bytteforholdet er forbedret i perioden. Mens et forbedret bytteforhold øger indtjeningen til Danmark, kan markedsandelene i mængder have større betydning for beskæftigelsen i eksporterhvervene. For en videre diskussion af forskellen jf. bl.a. 20

23 o Tabt andele, men i så begrænset omfang, at den underliggende vækst i OECD s import på disse områder alligevel har ført til en konstant eller stigende dansk andel af OECD s samlede import. b) Dansk eksport har vundet andele på områder, som er i relativ tilbagegang i OECD s samlede import. Gevinsten for dansk eksport har været så stor, at den alligevel har bidraget til generelt højere andele for dansk eksport i OECDområdet. For at vurdere i hvilket omfang stigningen i markedsandel kan henføres til disse forklaringer, er OECD s samlede import og importen fra Danmark analyseret på ca. 100 importgrupper fra I perioden , hvor den danske markedsandel faldt markant kan tabet især henføres til, at Danmark tabte andele på områder, som samtidig var i tilbagegang i OECD s import, jf. tabel 32. Tabel 32 Fordeling af væksten i OECD s vareimport fra Danmark fra på importgrupper efter deres ændrede vægt i OECD s import og ændringen i danske markedsandele i Ændringen i danske markedsandele Faldende danske andele Stigende danske andele I alt Faldende vægt i OECD's samlede import 37,7% 1,6% 39,3% Stigende vægt i OECD's samlede import 3,3% 142,6% 139,3% I alt 40,9% 140,9% 100,0% Kilde: OECD Det fremgår af oversigten, at væksten i dansk eksport til OECD i perioden skyldtes stigende danske andele på områder, hvor OECD s import i forvejen voksede kraftigere end på andre områder. Denne vækst blev imidlertid trukket ned af især det forhold, at en betydelig del af dansk eksport faldt på områder, som havde en faldende vægt i OECD s import, og hvor de danske andele samtidig faldt. Nettovirkningen af disse to forhold var et samlet fald i den danske markedsandel i OECD fra Udviklingen efter 2000 adskiller sig markant fra dette billede. Den samlede vækst i dansk eksport til OECD kan efter 2000 tilskrives både stigende og faldende danske andele i OECD s import, jf. tabel 33. Tabel 33 Fordeling af væksten i OECD s vareimport fra Danmark fra på importgrupper efter deres ændrede vægt i OECD s import og ændringen i danske markedsandele i Ændringen i danske markedsandele Faldende danske Stigende danske andele andele Faldende vægt i OECD's samlede import 4% 18% 22% Stigende vægt i OECD's samlede import 12% 66% 78% I alt 16% 84% 100% Kilde: OECD I alt Ligesom i perioden skyldes hovedparten af væksten fra områder, som i forvejen voksede hurtigere end andre områder i OECD s samlede import (78 pct.). Men i modsætning til kom også positive vækstbidrag fra områder, hvis vægt i OECD s samlede import faldt (22 pct.). I alt 84 pct. af væksten kan henføres til områder, hvor den danske markedsandel steg, mens kun 16 pct. af væksten skyldes områder, hvor den danske markeds 21