Godsstrømme. - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Godsstrømme. - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark"

Transkript

1 Godsstrømme - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark

2 Godsstrømme - kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark september 2005 Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal København K ISBN, elektr. version:

3 Baggrund I september 2003 udgav det daværende Trafikministerium, Økonomiog Erhvervsministeriet og Miljøministeriet rapporten Godstransport. I denne rapport tilkendegav regeringen, at man ville skabe bedre videngrundlag om fremtidens godsstrømme og knudepunkter omkring Danmark, så offentlige og private investeringer kan foretages optimalt Et overblik kan bidrage til, at de rigtige prioriteringer gøres ved investeringer i både statsligt, amtsligt og kommunalt regi På den baggrund har Transport- og Energiministeriet, Miljøministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet udarbejdet en kortlægning af de nuværende godsstrømme mellem Danmark og udlandet. Endvidere har kortlægningen identificeret de vigtigste danske transportknudepunkter i europæisk sammenhæng. I nær fremtid vil der endvidere som en del af samme projekt blive offentliggjort en analyse af de fremtidige godsstrømme til og fra Danmark. Det er tanken, at dette sammen skal udgøre et grundlag for at få overvejet og drøftet en fremtidig indsats for at fremme intermodalitet. Nærværende publikation bygger på rapporten Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter, der er udarbejdet af TetraPlan for Danmarks TransportForskning (DTF). Rapporten Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter kan rekvireres på DTF s hjemmeside 3

4 Sammenfatning Kortlægningen er koncentreret om godstransporter inden for Europas grænser. Der er generelt set bort fra godstransport med fly, der har mindre betydning inden for Europa. Fordelingen mellem transportmidlerne i den internationale godstransport er forskellig fra den nationale godstransport. I den internationale godstransport er skib (opgjort i ton) den vigtigste transportform, mens det i den nationale godstransport er lastbilen. Opgør man det ud fra værdien af godset, er lastbilen både i den internationale og den nationale godstransport den vigtigste transportform. De største internationale godsstrømme er mellem Danmark og de nærmeste naboer, herunder især Tyskland, Sverige, Norge, Storbritannien, Polen og Finland, der hører til de lande, Danmark handler mest med. Når der transporteres gods til og fra de Skandinaviske lande og Tyskland, er der i internationale sammenhænge tale om relativt korte transportveje. Her er lastbilen grundet sin fleksibilitet et velegnet transportmiddel, og lastbilen anvendes i stort omfang ved disse transporter. Lastbilens andel af den internationale godstransport aftager jo længere transportvejen er. I international godstransport med skib anvendes forskellige typer af skib afhængig af, hvilke varer der skal transporteres. Langt den hyppigst anvendte skibstype er det såkaldte General Cargo skib, der transporterer mindre varepartier (op til et par tusinde tons) direkte fra havn til havn. Til gengæld sejles en stor del af de transporterede tons med tankskibe i forbindelse med transport af flydende brændsel. Brændsel udgør en meget stor del af Danmarks samlede import og eksport, hvilket er med til at gøre skibstransport til et meget vigtigt transportmiddel. En stor del af transporten af brændsel foregår dog også i rør, som i denne sammenhæng også er medregnet under skibstransporten. Godstransport med skib er ikke i samme grad koncentreret om lande, der geografisk ligger tæt på Danmark. Afgørende parametre er til gengæld adgangsforholdene med skib, mulighederne for omlastning af gods i havnene, samt størrelsesordenen af godsmængderne, som skal have et omfang, så det kan betale sig i forhold til udgifter til havnegebyr og omkostningerne ved at ligge stille i en havn. En stor del 4

5 af den internationale skibstransport er i øvrigt rettet mod de oversøiske markeder. International godstransport på bane er ikke nær så udbredt som godstransport med lastbil og skib, men udgør en større andel end i den nationale godstransport. Det er på de længere kontinentaltransporter, at banen har sine største fordele, og 40 pct. af Danmarks godstransport på bane går til Schweiz og Italien. Ligesom skibstransport er banen stærkt afhængig af gode omlastningsmuligheder til andre transportmidler. Der foregår også en omfattende transittrafik gennem Danmark. Danmarks beliggenhed mellem Skandinavien og Europa og mellem Østersøen og Nordsøen gør Danmark til et væsentligt transitland. Data for transittrafikken er mindre sikker end for trafikken i forbindelse med eksport og import. Der transporteres væsentlig mere gods på vej end på bane. Det anslås, at mængden af lastbilgods i transit på vejene udgør i størrelsesordenen 3,5 mio. tons om året, mens mængden af gods på bane udgør ca. 2,6 mio. tons årligt. Transittrafikken med skib gennem de danske farvande er betydeligt større end både vej- og banetrafikken, men også større end skibstrafikken i forbindelse med eksport og import. Skal rammebetingelserne fremmes for de intermodale transporter der kan være med til at dæmme op for den stigende trængsel på vejnettet er det vigtigt, at der eksisterer gode transportknudepunkter til omlastning af gods. Danmark har en række transportknudepunkter, som er placeret enten ved havet eller inde i landet tæt på det overordnede vejnet, og som kan håndtere international godstransport. En række af de vigtigste internationale knudepunkter er vist på et kort på side 18. Der er forskel på hvilke transportformer og hvilke geografiske områder, de internationale knudepunkter er koncentreret om. Mange af transportknudepunkterne og især knudepunkterne der retter sig mod vejtrafik er relativt løst organiserede fysiske enheder og med et forholdsvis beskedent samarbejde mellem de virksomheder, der benytter knudepunkterne. De internationale knudepunkter må forventes at få en stigende betydning bl.a. som følge af den stigende trængsel på vejnettet. 5

6 Hvad kan man bruge en kortlægning af godsstrømmene til? En kortlægning af internationale godsstrømme giver os en mere detaljeret viden om, hvor godsstrømmene går, og hvilke transportformer der anvendes. Vi har brug for en mere detaljeret viden om internationale godsstrømme En kortlægning vil således f.eks. give os viden om, hvordan fordelingen på transportformer er i den internationale godstransport sammenholdt med den nationale godstransport. For de fleste er det velkendt, at banetransporter ikke anvendes i nær samme omfang som lastbil- og skibstransporter i den internationale godstransport. Men det er formentlig mindre kendt, hvad andelen mere præcist er for banen i forhold til skib og lastbil og på hvilke transporter banen har de største gennemsnitlige andele. Et vigtigt forhold, som kortlægningen belyser, er skibstransportens store andel af den internationale godstransport. Ser man på Danmarks samlede internationale godstransport er skibstransport opgjort i tons den væsentligste transportform. En kortlægning af godsstrømmene og fordelingen på transportformer kan desuden give os viden om, hvor og i hvilke sammenhænge bane, skib og lastbil har deres komparative fordele, og hvor der derfor især kan være potentiale for at fremme bestemte transportformer. Et vigtigt omdrejningspunkt er i den forbindelse mulighederne for at omlaste gods fra en transportform til en anden. Derfor er det også vigtigt at få et billede af, hvor knudepunkterne til omlastning af gods er placeret i Danmark, og i hvilke sammenhænge og i forhold til hvilke transportmidler, de især benyttes i den internationale godstransport. I et fremadrettet perspektiv skal sådan en viden kombineres med forventninger til fremtidens godsstrømme for at identificere fremtidige udfordringer og centrale geografiske omdrejningspunkter for godset. Et effektivt godstransportsystem er en vigtig parameter for erhvervslivet, vores konkurrenceevne og dermed også for beskæftigelsen. Der forventes fremover stigende vækst i godstransportarbejdet, herunder ikke mindst på de internationale transporter. Det kan medføre øget trængsel både i Danmark og på det europæiske transportnet, hvilket kan påvirke vores konkurrenceevne. Et transportsystem er en væsentlig konkurrenceparameter for erhvervslivet 6

7 Vi skal udnytte de enkelte transportformers stærke sider En vigtig vej til at dæmme op for den stigende trængsel og derigennem fastholde det meget effektive transportsystem vi har i Danmark er, at vi bliver bedre til at udnytte de enkelte transportformers stærke sider, og således ikke isoleret fokuserer på at effektivisere enten vej-, sø- eller banegodstransporter. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan en fremtidig hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem de forskellige transportformer ser ud. Et vigtigt skridt på vejen hertil er, at vi har tilstrækkelig med viden om, hvordan mønstrene ser ud i den internationale godstransport. Udgangspunkt for kortlægningen er godsstrømme inden for Europas grænser, som er opgjort på hovedtransportformerne: lastbil, skib og bane. Da godstransport med fly i europæisk sammenhæng fortsat udgør en forholdsvis lille andel af den samlede godstransport og det i særlig grad når man opgør godsmængderne i ton er flytransport generelt ikke kortlagt særskilt. Datagrundlaget for beskrivelse af godstransport er generelt sparsomt og behæftet med usikkerhed. I den bagvedliggende rapport Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter, er som en væsentlig kilde anvendt Udenrigshandelsstatistikken fra Danmarks Statistik. Endvidere er der i rapporten bl.a. gjort brug af specialudtræk fra Danmarks Statistik, som blev foretaget i forbindelse med det såkaldte Kørselsadfærdsudvalgsarbejde, der under det daværende Trafikministerium har haft til opgave at belyse konsekvenser for det danske godstransporterhverv ved indførelse af en tysk afgift på lastbiler. Udvalgets rapport blev udgivet i maj De mere konkrete metoder bag kortlægningen, herunder for fordelingen mellem transportmidler, fremgår af rapporten Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter. De internationale godsstrømme under lup Hvor går de internationale godsstrømme? Det har afgørende betydning for transportmønstret i den internationale godstransport hvilke lande og varetyper, der handles med. Mængdemæssigt findes de største internationale godsstrømme mellem Danmark og de nærmeste naboer, herunder især Tyskland, Sverige, Norge, Storbritannien samt Finland og Polen. Ser man på den samlede danske import (opgjort i ton) fordeler den sig som vist i figur 1. 7

8 Figur 1 Dansk import i ton fordelt på lande(-grupper) Bulk: Massegods uden emballage som f.eks. korn og malm Kilde: Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter Den danske eksport er ikke en fuldstændig spejling af importen, men som det fremgår af figur 2, tegner der sig nogenlunde samme billede. Figur 2 Dansk eksport i ton fordelt på lande Kilde: Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter 8

9 Vigtige eksportlande er oftest også vigtige importlande Fordelingen mellem transportmidlerne er anderledes i den internationale godstransport end i den nationale godstransport Der er således en høj grad af sammenfald mellem, hvilke lande der er væsentlige importlande, og hvilke lande der er væsentlige eksportlande (opgjort i henholdsvis importerede og eksporterede ton). Storbritannien er f.eks. både et vigtigt eksport- og importland. Der er dog nuancer. Storbritannien er således relativt set vigtigere som eksportend som importland for Danmark. Hvordan er arbejdsfordelingen mellem transportmidlerne i den internationale godstransport? Arbejdsfordelingen mellem transportmidlerne i international godstransport er ikke den samme som i den nationale godstransport. Mængdemæssigt er det søtransporten, der et det vigtigste transportmiddel i den internationale transport, mens det i den nationale godstransport er lastbiltransporterne, der fylder mest målt i ton. Opgør man derimod transporten ud fra værdien af godset, der transporteres, er lastbilen også i den internationale godstransport den vigtigste transportform. I figur 3 er vist den internationale godstransports fordeling på transportformer opgjort ud fra henholdsvis mængde og værdi. Figur 3 International godstransport fordelt efter transportform og værdi (2001) Opgjort i ton Opgjort ud fra værdi Tog 4% Lastbil 21% Tog 3% Fly 6% Øvrige 2% Skib 75% Skib 34% Kilde: Danmarks Statistik og Godstransportens univers, Transportrådet Lastbil 55% Der er store forskelle i, hvordan transporten fordeler sig mellem transportformerne alt afhængig af det land, der handles med. En oversigt over, hvordan godset fordeler sig på transportformer og på lande (-grupper), er vist i tabel 1. 9

10 Tabel 1 Dansk import og eksport fordelt på landegrupper og transportmidler Skandinavien* Italien Tyskland Schweiz Østlige Østersø** Centraleuropa*** Vesteuropa**** UK Irland Resten Import Skib 76% 74% 74% 9% 8% 41% 44% 100% Bane 4% 0% 2% 60% 12% 6% 0% 0% Bil 20% 26% 24% 31% 80% 53% 56% 0% Tons Eksport Skib 80% 69% 22% 1% 33% 68% 78% 100% Bane 2% 0% 3% 71% 4% 1% 0% 0% Bil 18% 31% 74% 28% 63% 31% 22% 0% Tons *Norge og Sverige **Finland, Rusland og De baltiske lande ***Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Østrig og Balkan ****Beneluxlandene, Frankrig, Spanien og Portugal Kilde: Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter Hvor anvendes lastbilen? Når Danmark handler med lande i Skandinavien og det nære Europa, er der i et internationalt perspektiv tale om relativt korte transportveje, og her står lastbilen naturligt stærkt. Transporten mellem disse lande udføres i stor udstrækning som A til B transporter, dvs. transporter hvor der ikke sker omladning af nogen art. Lastbilen anvendes grundet sin fleksibilitet i stor udstrækning til A til B transporter. I figur 4 er vist hvordan den internationale lastbiltransport fordeler sig på lande (-grupper). 10

11 Lastbilen er vigtigst i forhold til nært liggende lande Figur 4 Eksport og import i ton på lastbil fordelt efter landegruppe Import Eksport 16% 6% 20% 16% 9% 14% 10% Skandinavien * Øst. Østersø ** Cent. EUR *** 37% 11% 8% 2% 43% 7% 1% Italien, CH Tyskland Vest EUR **** UK, Irland Resten Vores samhandelsmønster fremmer lastbilens position *Norge og Sverige **Finland, Rusland og De baltiske lande ***Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Østrig og Balkan ****Beneluxlandene, Frankrig, Spanien og Portugal Kilde: Transport- og Energiministeriet på baggrund af Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter Da landene i Skandinavien og det nære Europa samtidig er de lande, vi handler mest med, er samhandelsmønstret således med til at understøtte lastbilen som en vigtig transportform i den internationale godstransport. Selv om hovedparten af varer, der transporteres med lastbil, er til de mere nærtliggende lande, er lastbilen også et vigtigt transportmiddel i forhold til lande, der ligger længere væk. Det er dog tydeligt, at lastbiltransporter aftager i takt med afstanden til aftagerlandene. Skib er opgjort i ton det vigtigste transportmiddel i international godstransport Hvorfor udføres så stor en del af den internationale godstransport med skib? Skibstransport er opgjort i ton den mest anvendte transportform i den internationale godstransport. En primær grund er, at ca. 1/3 af importen og knap halvdelen af eksporten består af fast og flydende brændsel, og en meget stor del af eksporten og importen af fast og flydende brændsel transporteres med skib. En anden meget vigtig måde at transportere flydende brændsel på er i rør. Her er dette medregnet i skibstransporten, hvilket betyder, at skibstransport her får en større andel end det i praksis er tilfældet. På grund af den store andel som fast og flydende brændsel udgør i samhandlen i forhold til visse landegrupper gennemføres hele 74 11

12 pct. af importen fra Centraleuropa og 70 pct. af eksporten til Vesteuropa med skib og via rør. Skib anvendes også i stor udstrækning til transport af bygningsmaterialer, foderstoffer og gødning, der også er iblandt de helt store varegrupper i Danmarks samhandel med andre lande. Figur 5 viser vores eksport og import af varer opgjort i ton, der transporteres med skib til forskellige lande(-grupper). Figur 5 Import og eksport i ton på skib fordelt efter landegrupper Import Eksport 35% 2% 5% 2% 0% 10% 13% 33% 15% 19% 16% 29% 10% 1% 0% 10% Skandinavien * Øst. Østersø ** Cent. EUR *** Italien, CH Tyskland Vest EUR **** UK, Irland Resten *Norge og Sverige **Finland, Rusland og De baltiske lande ***Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Østrig og Balkan ****Beneluxlandene, Frankrig, Spanien og Portugal Kilde: Transport- og Energiministeriets beregninger på baggrund af Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter Billedet viser, at skibstransporter ikke er koncentreret om enten lande, der ligger tæt på eller langt væk, og skibstransporterne anvendes således også i stor udstrækning til lande, hvor lastbilen ellers står stærkt. En afgørende parameter, for i hvilken udstrækning gods sker med skib, forventes at være landenes placering i forhold til søveje, mulighederne for omlastning af gods i havnene, samt størrelsesordenen af transporten. Der er behov for godsmængder af en vis størrelsesorden for, at det kan stå mål med udgifter til havnegebyr og omkostningerne ved at ligge stille i en havn. En stor del ca. 30 pct. af den internationale godstransport med skib er rettet mod de oversøiske markeder, som der som nævnt ikke kommenteres særskilt på her. Det kan dog nævnes, at transporter til oversøiske markeder i stor udstrækning udgår fra de store europæiske kontinentalhavne, såsom Bremen, Hamborg, Rotterdam og Antwerpen. 12

13 Tankskibe og general cargo står for hver en tredjedel af skibskapaciteten til og fra Danmark Der eksisterer flere forskellige typer af skibe og skibstransporter. Dette er med til at gøre skibstransport til en rimeligt fleksibel transportform. De forskellige typer omfatter tankskibe, der typisk anvendes til olieprodukter, containerskibe, hvor godset pålæsses i containere, general cargo transporter, hvor der kan pålæsses gods i mange forskellige former og emballering, de såkaldte bulkskibe, som bl.a. anvendes til transport af foderstoffer og gødning i store mængder samt ro-ro transporter (roll on-roll off), hvor godset køres ombord og endelig godstransport på traditionelle færger. Tankskibe og general cargo står hver for ca. en tredjedel af den samlede skibskapacitet mellem Danmark og udlandet. Selv om skibstransporter typisk ikke anvendes på produkter med lille holdbarhed, er skibstransporten afhængig af, at der kan ske hurtig og sikker omlæsning i havnene. Da det endvidere ofte er relativt store mængder, der importeres og eksporteres på skib, er det afgørende med tilstedeværelsen af havne med den fornødne kapacitet og infrastruktur. Fredericia, Århus og København står for ca. 60 pct. af skibskapaciteten I tabel 2 er vist kapaciteten på skibe til og fra Danmark fordelt på de havne, de anløber. Som det fremgår, står Fredericia, Århus og København for en meget stor del af den samlede skibstransport i alt ca. 60 pct. Tabel 2 Fordeling af den samlede kapacitet mellem danske havne og udlandet Dansk Havn Kapacitet (1.000 DWT 1 ) Andel Akk. andel Fredericia % 21% Århus % 41% København % 58% Kalundborg % 68% Aalborg % 75% Esbjerg % 78% Aabenraa % 80% 1) DWT = Dead Weight Ton. Kilde: Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter Havnene har til dels specialiseret sig på de forskellige typer af skibstransporter. F.eks. anløber ca. 40 pct. af den samlede tankskibskapaci- 13

14 tet Fredericia havn. Århus havn er med 76 pct. af containerkapaciteten langt den største containerhavn i Danmark. Skibe med bulk anløber en lang række havne i Danmark, selvom Århus, Aalborg og Aabenraa er særligt væsentlige for denne type skibstransporter. De fleste havne bruges til anløb af general cargo skibe. Havnen i Kalundborg er i meget høj grad specialiseret på tankskibe (86 pct. af skibskapaciteten i Kalundborg udgøres af tankskibe). For så vidt angår Københavns Havn er over halvdelen af skibskapaciteten med udlandet generel cargo og tankskibe. Heraf udgør general cargo den største andel. Fordelingen af gods på skibstyper er vist i tabel 3 for de fire havne: Fredericia, Århus, København og Kalundborg. Tabel 3 Skibskapacitet mellem Danmark og udlandet fordelt på udvalgte havne Ro-ro Tank Bulk Container General cargo Andet* Fredericia 17% 65% 7% 1% 10% 0% Århus 14% 12% 10% 45% 18% 1% København 20% 22% 3% 9% 35% 11% Kalundborg 1% 86% 5% 0% 8% 0% * Omfatter bl.a. slæbebåde, fiskerbåde og krydstogtsskibe. Kilde: Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter Hvordan ser de internationale godsstrømme ud på jernbanen? Transport på bane har ikke nær den betydning, som skibs- og vejtransporter har i den internationale godstransport. Men godstransport på jernbanen er mere udbredt i den internationale godstransport end i den nationale. Transport på bane er mere udbredt i den internationale godstransport Det skyldes først og fremmest, at det er på de længere transporter, at jernbanen har sine største fordele. Derfor kan der med de rette forhold siges at være et uudnyttet potentiale for international godstransport på bane. Sammenhængen mellem afstandene på transporterne og anvendelsen af jernbanetransporter fremgår af figuren nedenfor. Godstransport på bane anvendes især på de længere transporter 14

15 Figur 6 Eksport og import i ton på bane fordelt efter lande(-grupper) Import Eksport 39% 12% 4% 0% Skandinavien * 18% 25% Øst. Østersø ** 0% Cent. EUR *** 30% 4% Italien, CH 0% 4% Tyskland Vest EUR **** UK, Irland 20% 44% Resten *Norge og Sverige **Finland, Rusland og De baltiske lande ***Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Østrig og Balkan ****Beneluxlandene, Frankrig, Spanien og Portugal Kilde: Transport- og Energiministeriet på baggrund af Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter Schweiz og Italien er vigtige lande i forbindelse med banetransporter Det forhold, at afstand spiller en stor rolle, er med til at forklare, at så stor en del af jernbanetransporterne er til og fra Italien og Schweiz. At det endvidere netop er disse to lande blandt de øvrige sydeuropæiske lande skyldes udover at det er lande vi handler mere med end f.eks. Spanien og Portugal at det her er lykkedes at etablere togforbindelser/-produkter, som kan konkurrere på tid og kvalitet med andre transportformer. En stor del af banetransporterne går også til og fra Tyskland. Når omfanget af godstransporter på bane til og fra Tyskland sættes i forhold til omfanget af samhandlen med Tyskland er der dog tale om en lille andel. Samhandlen med lande, hvor jernbanen har en relativt stærkere position dvs. lande der ligger forholdsvis langt væk er mindre end samhandlen med lande, hvor lastbilen og skibet har relative fordele. Anskuet på den måde er samhandelsmønstret bidragende til, at jernbanen har en lille andel af den internationale godstransport sammenlignet med lastbil og skib. Ligesom skibstransporter er godstransport på jernbane stærkt afhængig af, at der eksisterer gode muligheder for omlæsning til og fra lastbiler, der skal sikre at godset i sidste ende kommer fra dør til dør. Godstransport på jernbane anses ofte for en relativt langsom måde at transportere gods på, ikke mindst sammenlignet med lastbiltranspor- 15

16 ter. Dette er dog i mindre grad tilfældet, når det foregår i perioder og områder, hvor der er stor trængsel på vejinfrastrukturen. Hvor stort et potentiale, der vil være for en højere andel af jernbanetransport, hænger desuden sammen med tilstedeværelsen af tilstrækkelig kapacitet på banen på de strækninger, hvor efterspørgslen er koncentreret, og hvor jernbanen vurderes at kunne konkurrere med vejtrafikken. Transittrafikken gennem Danmark Udover transport i forbindelse med eksport og import foregår der også en omfattende transittrafik gennem Danmark, dels på vej- og banenettet dels i de danske farvande. Danmark er i kraft af sin beliggenhed et væsentligt transitland for trafikken mellem Skandinavien og Centraleuropa samt mellem landene omkring Østersøen og resten af verden via Øresund og Storebælt. Transittrafikken, herunder valg af transportmiddel, bestemmes umiddelbart i oprindelses- eller destinationslandet og således ikke i Danmark. Men de muligheder og begrænsninger det danske transportsystem indeholder, har naturligvis indflydelse på, om man vælger at lade transporten passere Danmark, og hvilket transportmiddel man i givet fald anvender. Statistikken for transittrafikken er behæftet med betydelig usikkerhed, og det er kun baneoperatørerne, der statistisk belyser transittrafikken. I 2000 udgjorde transittrafikken på banen ca. 2,6 mio. tons. (Trafikministeriets nøgletal for Transport 2001). Den lastbilbaserede transittrafik blev vurderet at udgøre i størrelsesordenen 3,5 mio. tons i 2000 på baggrund af oplysninger om trafiktal i færgehavne og inddragelse af trafikanalyser og modelberegninger. Den vigtigste transitrute for vejgodstransport gennem Danmark forløber mellem Øresund og færgeruterne på Østersøen til Tyskland. Det samlede transportarbejde for lastbiler i transit anslås at være 2,2 mia. tonkm i Danmark, mens transittrafikarbejdet anslås at være på ca. 150 mio. vognkm. Transittrafikken med skib gennem de danske farvande er betydeligt større end både vej- og banetrafikken, hvilket ikke mindst skyldes Danmarks centrale beliggenhed mellem Østersøen og Nordsøen. Transitskibstrafikken er også mere omfattende end skibstrafikken i forbindelse med Danmarks eksport og import. Transittrafikken med skib er betydeligt større end transittrafik på vej og bane Det skønnes, at de danske farvande gennemsejles af ca skibe i transit hvert år, og at den samlede kapacitet i transittrafikken med skib 16

17 er på ca. 260 mio. tons. Al kapacitet er ikke udnyttet, men det indikerer, at der i de danske farvande hele tiden befinder sig et betydeligt antal ton på vej mellem Østersøstaterne og lande udenfor Østersøen. I forhold til skibspassager udgør general cargo langt den største del, i størrelsesordenen to tredjedel af det samlede antal skibspassager. Opgøres trafikken til gengæld i forhold til kapacitet (DWT) er tankskib den vigtigste skibsform og udgør 40 pct. af den samlede kapacitet i skibstransittrafikken. Kun to havne CMP og Århus Havn håndterer gods i transit En del transittrafik gør brug af transportknudepunkter, der eksisterer bl.a. med henblik på at skifte fra en transportform til en anden, jf. næste afsnit. Bl.a. Århus havn og Københavns Havn håndterer international godstransport, der ikke vedrører Danmark. I Århus drejer det sig primært om containertransport. I et europæisk perspektiv er Århus den 25. største containerhavn. Københavns havn har indgået et fællesskab med Malmø Havn og oprettet det fælles havneselskab Copenhagen Malmö Port (CMP). CMP håndterer bl.a. en hel del bilimport til hele Nordeuropa. Hvor er de aktuelle knudepunkter i Danmark for den internationale godstransport? Skal rammebetingelserne for den intermodale godstransport forbedres og godstransport med jernbane og skib fremmes, skal der eksistere gode transportknudepunkter til omlastning af gods. Transportknudepunkterne anvendes hovedsagelig til to formål: omlastning af gods fra en transportform til en anden og omlastning af gods imellem lastbiler, så kapaciteten udnyttes bedre. Herudover foretages der på en del transportknudepunkter også en vis værdiforædling i form af bl.a. emballering, påføring af labels og montering af forskellig art. Danmark har en række knudepunkter, der er udviklede til at håndtere international transport. Disse knudepunkter er lokaliseret både ved havet og længere inde i landet og som hovedregel tæt ved det overordnede vejnet. Nedenfor er vist en række af de vigtigste knudepunkter med international betydning. 17

18 Figur 7 Danske godsknudepunkter med international betydning I Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter fremgår hvilke kriterier, der er lagt til grund for udpegningen af knudepunkter på kortet. For havne drejer det sig om en årsomsætning på minimum 1 mio. tons gods, samt at over 60 pct. heraf vedrører international gods. For landbaserede knudepunkter er der ikke data over godsmængder i samme omfang. Der er også lufthavne/flytrafik anført i figuren over knudepunkter. Udpegningen af disse er derfor baseret på Godstransportens geografi i Transport i det kompetente og innovative Danmark Miljøministeriet, Landsplanafdelingen I forhold til denne er ligeledes alene medtaget knudepunkter med en stor international godsandel. Endelig, som det fremgår, figurerer der også knudepunkter, hvor der er angivet at de betjener flytrafik. Flytrafikken har naturligvis betydning for godsstrømme med andre transportmidler og er derfor taget med her. Kilde: Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter Der eksisterer andre knudepunkter også med international betydning end de knudepunkter, der er udpeget på kortet, herunder i relation til produktionsvirksomheder, der er så store og håndterer godsmængder 18

19 af en størrelsesorden, at de har karakter af knudepunkter. Der er også en række knudepunkter, der alene retter sig mod den nationale godstransport, og som derfor heller ikke er taget med. Knudepunkterne er specialiseret på geografiske områder og transportmidler Der er forskelle i hvilke geografiske områder men også hvilke transportformer, som knudepunkterne især betjener. De fleste transportknudepunkter, der betjener lastbiltransporter, er relativt løst organiseret uden at have f.eks. en fastlagt målsætning og udviklingsstrategi. Dette bidrager til, at samarbejdet mellem virksomhederne, der anvender transportknudepunkterne, som regel er relativt beskedent. Havne som knudepunkter er generelt set fysisk velafgrænsede og velorganiserede enheder, hvor mulighederne for og tendensen til samarbejde er lidt større. Kombiterminaler, hvor der sker omlastning mellem bane og lastbiltransporter, er til gengæld generelt kendetegnet ved en lav grad af samarbejde mellem virksomhederne. Knudepunkter forventes at få en øget betydning i godstransporten fremover. En vigtig grund er, at knudepunkterne ved i højere grad at muliggøre intermodale transporter og øge kapaciteten i godstransporter på vej kan være med til at dæmme op for den stigende trængsel. Det vil i den forbindelse være afgørende at se på, hvordan trafikstrømmene forventes at udvikle sig fremover, herunder ikke mindst på de mest centrale transportforbindelser i den internationale godstransport. 19

Transport- og energiministeriet Planlægningskontoret. Fremtidens godsstrømme. Delprojekt 1 Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter

Transport- og energiministeriet Planlægningskontoret. Fremtidens godsstrømme. Delprojekt 1 Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter Transport- og energiministeriet Planlægningskontoret Fremtidens godsstrømme Delprojekt 1 Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter September 2005 Transport- og energiministeriet Fremtidens godsstrømme

Læs mere

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund - Transportformernes samarbejde v/cheføkonom Ove Holm Dansk Transport og Logistik Medlemmer 2.900 Lastbiler 17.000 Godslokomotiver 50 Ansatte 20.000 11-05-2010

Læs mere

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.1

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.1 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.1 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.2 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.3 Transportmarked Traditionelt

Læs mere

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Samråds spm. L: Ministeren bedes oplyse, hvor meget ekstra gods der vil komme på vejene, hvis Railion opgiver sine aktiviteter i Danmark, hvad ministeren

Læs mere

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU

Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Af cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL), oho@dtl.eu Der er vækst og der vil følge mere vækst i godstransporten og dermed i behovet for kapacitet

Læs mere

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Fremtidens godstransport Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Godstransportens betydning: Danmark - blandt de bedste til transport og logistik Godstransport forbinder

Læs mere

Handlemuligheder for at fremme intermodale transporter til - og fra Danmark. Trafikdage 28/

Handlemuligheder for at fremme intermodale transporter til - og fra Danmark. Trafikdage 28/ Handlemuligheder for at fremme intermodale transporter til - og fra Danmark Bedre samspil mellem vej og søtransport: Havne med intermodalitet Trafikdage 28/29.08.06 Nr. 1/MH/26-2-98 Fokusområder Fokus

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske containerhavne

Læs mere

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren : : : : 16. februar 2006 Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren 1 Indledning Transport er en hovedhjørnesten i den handel og produktion, som giver hele grundlaget

Læs mere

Trafikministeriet Tredje kontor. Banegods i Danmark. med relation til Femern Bælt

Trafikministeriet Tredje kontor. Banegods i Danmark. med relation til Femern Bælt Trafikministeriet Tredje kontor Banegods i Danmark med relation til Femern Bælt Maj 2005 Trafikministeriet Banegods i Danmark med relation til Femern Bælt Maj 2005 Dokument nr.: 1100741_001 Revision nr.:

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs Mønstre og tendenser i transportkorridoren Lars Dagnæs Transportstatisk Vestskandinavien Fokusområder Infrastruktur Persontransport International transport Veje, Bane, Havne, Lufthavne Færgekorridorer

Læs mere

Det går godt for dansk modeeksport

Det går godt for dansk modeeksport ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Trafikdage i Aalborg, 27. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland TEN-T Det trans europæiske transportnetværk i EU Kommissionen fremlagde i oktober 2011 forslag til nye retningslinjer for et Trans

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Delrapport 2 - Trafikken mellem Skandinavien og Kontinentet - et tilbageblik

Delrapport 2 - Trafikken mellem Skandinavien og Kontinentet - et tilbageblik Startside Forrige kap. Næste kap. Delrapport 2 - Trafikken mellem Skandinavien og Kontinentet - et tilbageblik Konsekvenserne af en fast forbindelse for erhvervslivet på Fyn og i Syd- og Sønderjylland

Læs mere

Copyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden

Copyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Agenda - Indledning 2 - Infrastrukturen - Godsstrømmene - Samlet billede Indledning 3 Denne præsentation er baseret på Grontmijs rapport Godsstrømmene

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Præsentation og Emne

Præsentation og Emne Præsentation og Emne Jeg er: Michael Wengel-Nielsen (Sekretariatschef) (færger) og (fragtskibe) Jeg skal tale om : Konkurrence på fremtidens godstransport Afgrænsning og konkurrence Ser alene på markedet

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Godstransportens knudepunkter i Danmark i dag

Godstransportens knudepunkter i Danmark i dag Godstransportens knudepunkter i Danmark i dag Af Afdelingsleder, cand.scient.oecon Carsten Vædele Madsen, Institut for Transportstudier 1. Baggrund I dette indlæg redegøres for resultaterne af et udredningsarbejde

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Status 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: April 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: December

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.

Læs mere

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil

Læs mere

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske

Læs mere

Data om international lastbiltrafik i Danmark

Data om international lastbiltrafik i Danmark Data om international lastbiltrafik i Danmark August 06 Lars Dagnæs Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Statistisk analyse: Udviklingen i den internationale lastbiltrafik Lars Dagnæs, TransECO2

Statistisk analyse: Udviklingen i den internationale lastbiltrafik Lars Dagnæs, TransECO2 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Notat om trafikudvikling til URS.

Notat om trafikudvikling til URS. 6. oktober 2008 /Lad Notat om trafikudvikling til URS. Baggrund Udviklingsråd Sønderjylland, URS, har anmodet Lars Dagnæs, FORCE Technology, om belysning af følgende to spørgsmål: 1. Den regionale fordeling

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: november 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2019 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: december 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Havneinfrastruktur Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Organiseringen af infrastruktur i Danmark Hvem investerer i anlæg Infrastruktur Hvem foretager regulering af infrastrukturen?

Læs mere

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018 Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: August 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018 Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Juli 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Maj

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018 Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - oktober 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: december 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni

Læs mere

Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018

Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport ITD PADBORG FDE Center Padborg Lyren 1 6330 Padborg ITD KØBENHAVN

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -december 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017

BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017 BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Korsbæk Kommune 1 Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Præsentation på Trafikdage i Aalborg august 2006 www.tetraplan.dk 2 Korsbæk Godsomsætning Kommune i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-december 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: februar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: december

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - september 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: november 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018 Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Oktober 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juli 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: maj 2017

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-marts 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse 2 Udgivet af VisitDenmark Opdateret: maj 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: marts

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere