Baggrundspapir til kapitel 2: Udnyttelse af OECD-landenes handelspotentiale
|
|
- Olivia Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 af :56 Baggrundspapir til kapitel 2: Udnyttelse af OECD-landenes handelspotentiale Samhandel med andre lande er med til at øge den danske velfærd. Dette gælder både import og eksport. Eksport til udenlandske markeder udsætter virksomhederne for konkurrence med andre internationale virksomheder. Det er med til at styrke danske virksomheder. Tilsvarende vil en høj grad af import styrke konkurrencen i Danmark ved, at flere udbydere er til stede på de danske markeder. Hertil kommer, at import af billige halvfabrikata m.v. kan gøre danske virksomheder mere konkurrencedygtige både på hjemmemarkederne og på eksportmarkederne. Samhandel har derfor stor betydning for konkurrencen i Danmark og for den danske velfærd. Af den grund er det vigtigt at undersøge, om Danmark rent faktisk udnytter sit handelspotentiale. Dette notat præsenterer en empirisk model, der undersøger udnyttelsen af handelspotentialet for 29 OECD-lande[1], herunder Danmark. Modellen indgår i Konkurrenceredegørelse Ved handelspotentialet forstås de muligheder, et land har for henholdsvis at eksportere og importere. En lang række faktorer påvirker disse muligheder. Det kan være den geografiske beliggenhed, landets størrelse, samfundsindretning osv. Fælles er, at det drejer sig om strukturelle forhold, som landet ikke umiddelbart kan ændre på fx via handelspolitik. Modellen søger på den måde at måle, i hvor høj grad et land udnytter sine givne muligheder for samhandel. Hvordan udnyttelsen konkret finder sted hvad enten det drejer sig om handelspolitik eller andet indgår ikke i modellen. Den teoretiske model Den empiriske model er en såkaldt gravitationsmodel. Gravitation kommer af det engelske ord gravity, der betyder tyngdekraft. En gravitationsmodel består grundlæggende af en gravitationsligning. Ligningen siger, at handel mellem to lande afhænger positivt af landenes økonomiske størrelse og negativt af afstanden mellem dem. Dette er analogt til tyngdekraften, hvor tiltrækningen mellem to legemer er større, jo mere legemerne veje, og mindre jo større afstanden mellem dem er. Standardformen af gravitationsligningen er: (1) X ij er værdien af eksporten fra land i til land j, Dist ij er afstanden mellem land i og j, Y i er et mål fx BNP for den økonomiske størrelse af land i, og er en konstant, der angiver niveauet., og angiver elasticiteterne for de respektive variable. Eksempelvis vil en stigning i Y i på 1 pct. betyde, at eksporten forøges med Formel pct. Ligningens form er oprindeligt inspireret af Newtons ligning om sammenhængen mellem tyngdekraft, masse og afstand. Efterfølgende har sammenhængen endvidere vist sig empirisk holdbar til at beskrive handelsmønstre Ideen er, at afstanden mellem de to lande er et mål for transportomkostninger jo større transportomkostninger, jo mindre handel. Det er selvfølgelig ikke et perfekt mål, da transportformen også har betydning. Hvad angår den økonomiske størrelse af landet, er idéen, at to store lande i økonomisk forstand handler mere sammen end små lande. Den konkrete model
2 2 af :56 Med udgangspunkt i ligning (1) kan modellen udvides, så den inkluderer flere variable. Den endelige model i dette notat bygger på følgende ligning:[2] (2) Hvor: X ij Værdien af vareeksporten fra land i (eksportland) til land j (importland). Y i BNP i eksportland. Y j BNP i importland. A i Areal af eksportland. G i Offentligt forbrug i pct. af BNP i eksportland. Serv i Værditilvækst i serviceerhverv i pct. af samlet værditilvækst i eksportland. Serv j Værditilvækst i serviceerhverv i pct. af samlet værditilvækst i importland. R ij Isolationsgrad for eksportland i forhold til alle lande med undtagelse af importlandet. Dist ij Afstanden mellem eksport- og importland målt mellem handelscentre. Pop i Befolkningstallet i eksportland. Bord ij Dummy-variabel for fælles grænse. Hvis eksport- og importlandet grænser op til hinanden, antager variablen værdien 1. Ellers 0. Sea j Dummy-variabel for hav-adgang. Hvis importlandet har adgang til havet, antager variablen værdien 1. Ellers 0. a Konstant, der angiver niveauet for det givne år. b 1 -b 11 Koefficienter for de respektive variable. e Grundtallet for den naturlige logaritme. Modellens variable præsenteres og forklares nedenfor. Handel Modellen må naturligvis indeholde tal for samhandlen mellem hvert par af lande, der indgår i undersøgelsen. Her i modellen er eksporten valgt som mål for samhandelen. Importen kan ganske simpelt bestemmes ud fra eksporten. Fx er den danske import af tyske varer lig den tyske eksport til Danmark, idet der ses bort fra eventuelle forskelle i opgørelsesmetoderne mellem eksport og import. Handelstallene dækker udelukkende for handel med varer. Størrelse I en gravitationsmodel antager man normalt, at jo større to økonomiske masser er, jo mere handel vil der være mellem dem. Derfor inkluderes BNP for både eksport- og importland. Det skal dog tages med i betragtningerne, at et stort land som fx USA vil eksportere mindre i forhold til sin størrelse pga. et stort hjemmemarked end et lille land som fx Danmark. Ligeledes vil det store land i højere grad være selvforsynende og vil derfor importere mindre i forhold til sin størrelse end det lille land. Som følge herfra er der relevant også at inkludere befolkningsstørrelsen. Dette kan fange effekten af, at store lande har en relativ lille udenrigshandel pga. store hjemmemarkeder og det faktum, at de i højere grad er selvforsynende. Kun befolkningsstørrelsen for eksportlandet er signifikant og dermed medtaget i analysen. Transportomkostninger I en gravitationsmodel anvendes afstanden mellem to lande som en approksimation for transportomkostningerne forbundet med handel mellem de to lande. Da et land ikke er ét punkt på kortet, findes der ikke en entydig måde at opgøre afstanden på. Her brugt afstanden mellem de to landes handelscentre. Handelscentret kan fx være den største by eller midtpunktet for den
3 3 af :56 økonomisk stærkeste region. Afstanden mellem handelscentre er dog ikke altid fyldestgørende. Grænser to lande op til hinanden, vil der ofte være stor indbyrdes handel i grænseregionen, selv om handelscentrene ligger langt fra hinanden. Derfor inkluderes en dummy for fælles grænse for at tage hensyn til dette forhold. Bro- eller tunnelforbindelse som fx mellem Danmark og Sverige regnes også som en fælles grænse. Afstandsvariablen fanger heller ikke det forhold, at der kan være store indre afstande i et land. Det betyder øget indenlandsk transportlængde i eksportlandet, hvis varen fx først skal til en fælles udskibningshavn. Derfor er det relevant at medtage et lands areal for at tage højde for store indre afstande i eksportlandet. Arealet i importlandet kan have en lignende betydning, men denne variabel er ikke medtaget, da den ikke er signifikant. Endelig er det også relevant for transportomkostningerne, hvordan transporten foregår. Det er typisk billigere at transportere varer over vand end over land. Lande med adgang til hav vil derfor have en handelsmæssig fordel. Af den grund medtager modellen en dummy, der antager værdien 1, hvis importlandet har adgang til hav. Den tilsvarende dummy for eksportlandet er insignifikant og medtages derfor ikke Isolationsgrad Er to lande geografisk isoleret fra de øvrige lande, vil disse lande handle relativt meget med hinanden. Det er fx tilfældet med Australien og New Zealand, der har en langt større samhandel, end deres indbyrdes afstand umiddelbart berettiger til. De har så at sige ikke andre lande at handle med end hinanden. R ij er isolationsgraden af land i i forhold til alle handelspartnere med undtagelse af land j: (3) Begrundelsen for variablen er, at jo mere isoleret land c er fra alle andre handelspartnere end land d, jo større vil handlen med land d være. Desuden er afstanden til hver af de øvrige lande vægtet med deres BNP, da afstanden får større vægt, hvis der er tale om en potentiel stor handelspartner. Strukturelle forhold Andelen af tjenesteydelser ud et lands samlede produktion er også bestemmende for handelspotentialet. Et land, hvis produktion i høj grad udgøres af tjenesteydelser, vil i mindre udstrækning have mulighed for at eksportere varer. Derudover vil et sådant land i højere grad importere varer udefra. Af den grund medtages andelen af tjenesteydelser i produktionen både for eksport- og importlandet. Derudover har den offentlige sektors andel af den totale økonomi betydning for størrelsen af samhandel med udlandet. Argumentet for dette er, at den offentlige sektor i betydeligt mindre omfang end den private sektor står for eksport af varer. Derfor medtager modellen det offentlige forbrug i forhold til BNP. Variable, der ikke er taget med i den endelige model En del relevante variable er udeladt af analysen. Enten fordi de ikke kan forklare udsvingene i eksporten i tilstrækkelig høj grad, eller fordi det ikke er muligt at finde brugbare data. Det kan fx dreje sig om følgende: Mange af landene i undersøgelsen er medlem af forskellige frihandelsområder. Eksempler er EU og de nordamerikanske lande i NAFTA. Disse områder er kendetegnet ved fraværet af toldmure
4 4 af :56 mellem de enkelte medlemslande. Derfor kan det forventes, at et medlemsland handler mere med et tilsvarende medlemsland end med et land uden for frihandelsområdet. Af den grund bør man inkludere en dummy-variabel, der fanger, når begge lande i et konkret samhandelsforhold er med i samme frihandelsområde. Analysen viser dog, at en sådan variabel ikke påvirker eksporten signifikant. Modellen tager derfor ikke højde for frihandelsområder. På linie med frihandelsområder kan det være relevant at medtage det forhold, at visse lande har fælles valuta. Det drejer sig i praksis om de 12 lande i Euro-samarbejdet. Men som tilfældet er med frihandelsområder påvirkes eksporten i signifikant af, at landene indbyrdes har fælles valuta. Det kunne være interessant at inddrage landenes forsyninger af forskellige ressourcer (endowments). På den måde vil analysen nærme sig traditionel handelsteori[3], hvor det i høj grad er fordelingen af ressourcer, der bestemmer handelsmønstrene. De lande, der i særlig udstrækning besidder naturressourcer, som de øvrige efterspørger, vil typisk eksporter meget. Et eksempel er Norges store beholdning af olie og dermed betydelige olieeksport. Det er dog yderst kompliceret at måle størrelsen af forskellige ressourcer, da disse ofte også foreligger i form af human kapital. Derfor er disse forhold ikke medtaget i analysen. Endeligt er de en mulighed at undersøge, hvorvidt det gavner handelen, hvis landene er knyttet sammen i en eller anden form for kulturelt fællesskab. Dette kan dreje sig om fælles sprog, fælles identitet og lignende. Fx vil Østrig alt andet lige handle mere med Tyskland end Italien, selv om begge er nabolande. Dog er det svært klart at definere, hvornår to lande har et kulturelt fællesskab. Derfor er dette forhold ikke medtaget i modellen. Estimation af modellen Modellen specificeret i ligning (2) estimeres ved en standard OLS-estimation. Først foretages en logaritmisk transformation af ligningen, så det er muligt at anvende OLS. Det giver følgende udtryk: (4) hvor, for k = 1,,6,10,11 og for k = 7,,9. Estimationsresultaterne er som vist i tabel 1. Data er fra Tabel 1: Estimationsresultater for gravitationsmodellen Variabel Koefficienter T-teststørrelse P-værdi konstant 5,72 2,77 0,006 ln(y i ) 1,38 22,03 0,000 ln(y j ) 0,81 33,21 0,000 ln(pop i ) -0,40-6,20 0,000
5 5 af :56 ln(a i ) -0,19-6,83 0,000 ln(g i ) 0,88 5,02 0,000 ln(serv i ) -2,52-6,25 0,000 ln(serv j ) 0,88 2,93 0,003 ln(dist ij ) -0,90-25,89 0,000 ln(r ij ) 0,33 4,02 0,000 Bord ij 0,30 2,17 0,030 Sea j 0,27 2,91 0,004 Antal observationer: 812 R 2 : 0,846 F-teststørrelse: 398,41 F-sandsynlighed: 0,000 Tabellen viser, at alle de estimerede koefficienter er forskellige fra nul på et 5 pct. signifikansniveau. Dette er naturligvis ikke overraskende, eftersom insignifikante variable er blevet fjernet fra modellen. Det ses desuden på teststørrelserne, at det især er variablene for BNP og afstand dvs. de oprindelige forklarende variable fra ligning (1) - der forklarer variationen i eksporten. Koefficientfortegnene er som forventet i foregående afsnit. Dog bemærkes det, at det offentlige forbrug i pct. af BNP i eksportlandet har en positiv effekt på eksporten. Dette er uventet, eftersom den offentlige sektor i mindre grad eksporterer end den private sektor. Forklaringen er dog, at koefficienten for offentligt forbrug i pct. af BNP er identisk med en hypotetisk koefficient for værdien af det offentlige forbrug, når modellen transformeres logaritmisk. Og da værdien af det offentlige forbrug er stærkt korreleret med BNP, fås den positive effekt. Udnyttelse af handelspotentiale Estimationsresultaterne er mindre interessante i sig selv. De skal principielt blot bruges som input i beregningen af handelspotentialet for hvert land. Tallene for handelspotentialet findes for hvert enkelt samhandelsforhold ved at indsætte koefficientestimaterne fra tabel 1 i ligning (2).[4] Hermed finder man et estimat for land i s eksport til land j. Dette estimat udtrykker potentialet for eksporten fra land i til land j estimeret på baggrund af forhold som afstand, BNP, befolkning osv. Land i s samlede handelspotentiale er nu summen af de enkelte handelspotentialer i forhold til de øvrige lande i analysen. Dermed opnås et bud på, hvor meget land i kan forventes at eksportere. Svarer den reelle eksport til dette bud, siges handelspotentialet at være udnyttet 100 %. Er den reelle eksport derimod mindre haves en udnyttelse under 100 % og vice versa. Tabel 2 viser udnyttelsen af handelspotentialet for henholdsvis eksport, import og samlet handel.[5] Tabel 2: Procentvis udnyttelse af handelspotentiale
6 6 af :56 Samlet Eksport Import 1 New Zealand Australien Ungarn Slovakiet Tyrkiet Sverige Portugal Finland USA Irland Polen Canada Tjekkiet Island Østrig Norge Mexico Grækenland Spanien Tyskland Belgien- Luxembourg Holland
7 7 af :56 23 Danmark Storbritannien Schweiz Japan Korea Italien Frankrig Note: Landene er rangeret efter udnyttelse af det samlede handelspotentiale. Tabellen viser, at landene i Oceanien New Zealand og Australien formår at udnytte deres handelspotentiale i ekstrem grad. Forklaringen er hovedsageligt, at disse lande pga. de store afstande har et lavt handelspotentiale men alligevel en betydelig handel. Noget tyder derfor på, at der er forhold uden for modellen som i særlig grad bestemmer handelen hos disse lande. Samme billede kan man til dels se hos lande som Ungarn, Slovakiet og Tyrkiet, der alle har udnyttelsesgrader langt over de øvrige lande. Fælles for disse lande er, at de er i gang med en omstillingsproces. Derfor er der et vist belæg for at hævde, at der er særlige forhold ved transitionsøkonomier, som modellen ikke tager højde for. Derfor bør Danmark primært sammenlignes med lande, der ligner os selv. På den måde undgår man, at landespecifikke forhold, der ikke er inkluderet i modellen, får en for stor indflydelse. Figur 1 illustrerer netop udnyttelsen af handelspotentialet for Danmark og en række andre vestlige lande. Figur 1: Udnyttelse af handelspotentiale udvalgte lande Figuren viser, at Danmark lige akkurat ligger over gennemsnittet for EU-14, om end vi stadig er et stykke efter lande som Sverige, Finland etc.
8 8 af :56 Bilag: Data benyttet i modellen Data er fra Data dækker 29 OECD-lande, idet Belgien og Luxembourg ses som ét land. Enhed Kilde Eksport for samtlige landekombinationer USD OECD - International Trade by Commodities Statistics (SITC rev. 3) BNP USD OECD Annual National Accounts Befolkningstal personer OECD Annual National Accounts Areal Km2 Verdensbanken Key Development Data & Statistics Offentligt forbrug USD OECD Annual National Accounts Værditilvækst i serviceerhverv* Afstand mellem handelscentre Pct. af samlet værditilvækst Km OECD Statistics on Value Added and Employment Tal fra Økonomi- og Erhvervsministeriet * Hvor tal fra 2003 ikke har været tilgængelige, er seneste år med data benyttet. [1] Luxembourg hører i undersøgelsen under Belgien, hvorfor der opereres med 29 lande og ikke alle 30 OECD-lande. [2] Variablene er tilført multiplikativt, så den funktionelle form bevares fra ligning (1) bevares. Dummy-variable er dog medtaget som eksponent til eksponentialfunktionen, således at disse vil indgå additivt i en senere logaritmisk transformation. [3] Især Hecksher-Ohlin modellen. [4] Estimaterne for X ij bevarer ikke sin middelrethed, når man forlader log-transfomationen. Konsekvensen er, at estimaterne i gennemsnit overvurderer eksporten. Dermed indebærer analysen en estimeret samlet handel for alle lande, der ligger over den faktiske handel. For at kompensere for denne skævhed normeres eksport-estimaterne med summen af den faktiske eksport for alle lande. [5] Handelspotentialet ift. import for land j findes ved et summere eksportestimaterne X ij for alle øvrige lande i. Samlet handel dækker summen af eksport og import.
Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereGravitationsmodeller for udenrigshandlen - indledende manøvre
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Andreas Andersen Tony Maarsleth Kristensen Arbejdspapir* 14. september 2001 Gravitationsmodeller for udenrigshandlen - indledende manøvre 5HVXPp,GHWWHSDSLUNRPPHUYLNRUWLQGSnPRWLYDWLRQHQWLODWDUEHMGHRJJnLG\EGHQPHG
Læs mereNy beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks
143 Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks Erik Haller Pedersen og Mikkel Plagborg-Møller, Økonomisk Afdeling Indledning Nationalbanken offentliggør løbende et indeks over udviklingen
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereHøjindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereHandelsmønstret i. Østersølandene. Jacob Ramskov og Anders Hertz Larsen. Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk.
Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Jacob Ramskov og Anders Hertz Larsen
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40
Læs mereLav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereProduktivitet og den politiske dagsorden
politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereKonkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereStramme rammer klare prioriteter
Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juli 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: maj 2017
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mere1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.
Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0
Læs mereGlobal handel og eksportmarkedsvækst
Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - april 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juni 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: april
Læs mereDet går godt for dansk modeeksport
ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mereSverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereBrugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af markedsandel og konkurrenceevne
Brugerhåndbog Del IX Formodel til beregning af markedsandel og konkurrenceevne September 1999 Formodel til markedsandel og konkurrenceevne 3 Modulet MAKE: Markedsandel og konkurrenceevne. 1. Indledning
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereLars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK
Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: november 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2019 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar
Læs mere2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?
31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: december 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereBRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017
BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Status 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: April 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: December
Læs mereSammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver
Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.
Læs mereSkatten på arbejde er faldet i Danmark
Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de
Læs mere