Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren
|
|
- Carl Leif Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 8 Faglig kommentering: Stiig Markager Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen Tel.: dce@au.dk
2 Indhold Indledning 3 Datagrundlag 4 Resultater for N-budget 5 TN-eksport fra Danmark til Østersøen 6 Sammenfatning 7 Referencer 7 2
3 Indledning Naturstyrelsen har bedt DCE, Århus Universitet, om et notat, som opgør eksporten/importen af danske og udenlandske N-udledninger til det marine miljø og atmosfæren. Det er i notatet delt op i to afsnit om N-budgetter for de indre danske farvande defineret som havområder fra Læsø til Darss- og Drogden tærsklerne (Figur 1) og et afsnit om den danske eksport til Østersøen. Eutrofiering er et problem i de indre danske farvande. Om sommeren kan der forekomme iltsvind, høje chl a koncentrationer og lav sigtdybde med konsekvenser for udbredelsen og biodiversiteten af bundvegetationen og bundfaunasamfundet. Eutrofiering er forårsaget af en for høj tilførsel af næringssalte (Andersen et al. 2011, Hansen et al. 2013). De vigtigste N-kilder er tilførsler fra land, atmosfæren og de tilstødende farvande. De indre danske farvande udveksler vand med Nordsøen igennem Skagerrak og med Østersøen over Darss- og Drogden tærsklerne (Figur 1). De danske N-udledninger til det marine miljø og atmosfæren vil ligeledes give en eksport til de andre landes havområder i Østersøen. Der er i gangsat nationale vandplaner for de kystnære marine områder jævnfør Vandrammedirektivet og et Østersøprogram (The HELCOM Baltic Sea Action Plan) for de åbne marine områder jævnfør det Marine Havstrategi Direktiv, hvor målene er at opnå en God Økologisk Status. Derfor er det hensigtsmæssigt at undersøge, hvorvidt det er de danske kilder eller de eksterne kilder, som er mest betydende for den økologiske statuts i de indre danske farvande. Hvis de danske kilder er væsentlige, så kan en national indsats ud over indsatsen iht. Vandrammedirektivet være nødvendig, hvorimod det ellers også kan kræve et internationalt samarbejde. Det er endvidere vigtigt at opgøre biotilgængeligheden af de forskellige N-kilder, da en stor del af det organiske-n er svært-nedbrydeligt og dermed ikke kan bidrage til eutrofieringen indenfor opholdstiden på <6 måneder i området. Størstedelen af det svært-nedbrydelige N tilføres som opløst organisk materiale fra landbaserede kilder omkring Østersøen og Nordsøen. Dette notat opstiller et budget for de vigtigste kilder af totalt-n (TN) og biotilgængeligt-n (N bio for definition se senere) til de indre danske farvande. TN er ofte blevet brugt til at opgøre N-tilførsler, men er ikke økologisk relevant. Bio-tilgængeligt-N er derimod den aktive del af TN-puljen som bidrager til eutrofieringen. Opgørelsen deles op i de danske kilder, lokale kilder (Danmark+Sverige+Tyskland) og eksterne N-kilder (fra Skagerrak og Østersøen). Budgetterne er i stor grad baseret på forskning udført i forbindelse med DSF-projektet IMAGE og på grundlag af NOVANA/HELCOM data. Desuden opgøres eksporten af danske TN-udledninger fra land og atmosfæren til andre lande baseret på NOVANA data. 3
4 Figur 1. Kort over de indre danske farvande fra Læsø til Darss og Drogden tærsklerne. Datagrundlag De opstillede budgetter for TN og N bio for de indre danske farvande indeholder de vigtigste kilder såsom tilførsler fra land og atmosfæren samt udveksling med de omkringliggende farvande. TN-budgettet er baseret på moniteringsdata og modeldata fra NOVANA/HELCOM for årene (Jørgensen et al. 2014). De landbaserede kilder tilføres området vandbårent via vandløb, fjorde mm. Limfjorden har en lille vandudveksling med Kattegat og N-tilførslen til Kattegat antages at indeholde 40% af tilførslen til den østlige del af Limfjorden, dvs. den resterende del tilbageholdes i Limfjorden. De svenske tilførsler til de indre danske farvande inkluderer ikke Göta elven, som udmunder i en nordgående strøm nord for Læsø. De resterende landbaserede lokale kilder fra Danmark, Sverige og Tyskland medtages 100% i N-budgettet dvs. uden en tilbageholdelse i de kystnære områder. Budgettet for N bio bygger videre på TN budgettet ved at antage en biotilgængelighed på de forskellige kilder. Biotilgængeligheden antages at være 100% for opløst uorganisk nitrogen (DIN=NH 4, NO 2, NO 3) og partikulært organisk nitrogen (PON). Derimod har den opløste organiske N-pulje (DON) forskellig biotilgængelighed for tilførsler fra land (35%), atmosfæren (47%) og de tilstødende farvande (19%) (Tabel 1). Andelen af TN som er biotilgængeligt for hver kilde kan således estimeres ud fra: f Nbio = N bio TN DIN+PON+ αdon = TN, (1) hvor α er biotilgængeligheden af DON. Eksporten af N fra danske udledninger til de andre bassiner i Østersøen er opgjort ved hjælp af HELCOM data (HELCOM 2013). 4
5 Tabel 1. Biotilgængeligheden af de forskellige DON-kilder til indre danske farvande. De fremhævede tal er gennemsnit og parenteser angiver intervallet. DON-kilde Bio-tilgængelighed (%) Reference Fra land 35 (0-73) Jørgensen et al. (2014) Fra atmosfæren 47 (20-75) Jørgensen et al. (2014) Fra de tilstødende farvande Arkona 12 Kaas et al. (1994) Skagerrak 23 Kaas et al. (1994) Østersøen, åbent vand 13 Markager et al. (2007) Arkona 20 Markager et al. (2007) Darss 28 Lønborg & Søndergaard (2009) Gennemsnit 19 Resultater for N-budget TN budget for indre danske farvande Den atmosfæriske deposition udgør 40 kt-n år -1 til de indre danske farvande, hvoraf de danske tilførsler udgør 25% (Tabel 2). De samlede tilførsler fra Danmark, Sverige og Tyskland udgør 55% af total atmosfærisk input. De indre danske farvande modtager 62 kt-n år -1 fra land, hvoraf halvdelen stammer fra Danmark (Tabel 2). Ved den sydlige rand er der en nettotransport ind i området på 178 kt-n år -1 fra Østersøen. Ved den nordlige rand, er der en nettotransport på 147 kt-n år -1 som kommer ind med bundvandet fra Skagerrak. Samlet giver det en ekstern tilførsel på 348 kt-n år -1 til de indre danske farvande (Tabel 2). Det samlede (atmosfære+land) danske bidrag udgør 42 kt-n år -1 svarende til 9% af de totale TN-kilder (Tabel 2). De samlede lokale TN-tilførsler udgør 19%. Usikkerheden på estimaterne var størst for advektion ved randen (±50%) (Petersen and Hjorth 2011) og N- depositionen (30%) (Ellermann et al. 2012) og mindst for land tilførsler (±3%) (Pers. komm. S.E. Larsen). N bio budget for indre danske farvande Det efterfølgende budget for N bio (biotilgængeligt-n) er vist i Tabel 3. For de atmosfæriske tilførsler er ca. 10% af TN på organisk form (DON) med en biotilgængelighed på 47% (Jørgensen et al. 2014). Dette giver en total biotilgængelighed på 95%, dvs i alt 38 kt-n bio år -1, hvoraf de danske tilførsler udgør 25%. Omkring 80% af TN fra de landbaserede kilder er DIN, mens de resterende 20% DON antages at have en biotilgængelighed på 35% (Jørgensen et al. 2014). Dette giver en total biotilgængelighed på 87% og et input på 54 kt-n bio år -1 fra land, hvor de danske tilførsler udgør halvdelen af de lokale kilder. For de tilstødende farvande, kan DON-puljen beregnes ud fra TN fratrukket DIN og PON (baseret på Chl a koncentrationer og en sæsonafhængig C:Chl a-ratio). Andelen af DON varierer fra 59% i bundvandet fra Skagerrak til 80% i Østersøvandet (Jørgensen et al. 2014). Med en biotilgængelighed på 19% giver det en nettotransport på 63 kt-n bio år -1 ind i området fra Østersøen og 78 kt-n bio år -1 ind i området fra bundvandet i Skagerrak. Samlet giver det en ekstern tilførsel på 141 kt-n bio år -1 til de indre danske farvande (Tabel 3). Det samlede (atmosfære+land) danske bidrag udgør dermed 37 kt-n bio år -1 svarende til 16% af de totale N bio-kilder (Tabel 3). De samlede lokale tilførsler udgør 32%. Der er noget usikkerhed omkring estimaterne af biotilgænge- 5
6 ligheden for de tilstødende farvande, der er baseret på ganske få studier. Den beregnede usikkerhed er <19% hvis man beregner tilførslen indenfor et realistisk interval af α fra 12% til 28% (Tabel 4). Tabel 2. TN-tilførsler til de indre danske farvande fra atmosfærisk TN-deposition (kt-n år -1 ) og vandbårent (kt-n år -1 ) fra lokale landbaserede kilder eller ved vandudveksling med de tilstødende farvande og deres procentvise andel af total. Kilde: Jørgensen et al. (2014). Kilde Danske kilder Lokale kilder (DK+SE+D) Eksterne kilder Total for lokale og eksterne kilder Atmosfæren 10 (25%) 22 (55%) 18 (45%) 40 Vandbårent fra land eller tilstødende farvande 32 (8%) 62 (15%) 348 (85%) 410 Alle kilder 42 (9%) 84 (19%) 366 (81%) 450 Tabel 3. N bio-tilførsler til de indre danske farvande fra atmosfærisk N bio-deposition (kt-n år -1 ) og vandbårent (kt-n år -1 ) fra lokale landbaserede kilder eller ved vandudveksling med de tilstødende farvande og deres procentvise andel af total. Kilde: Jørgensen et al. (2014). Kilde Danske kilder Lokale kilder (DK+SE+D) Eksterne kilder Total for lokale og eksterne kilder Atmosfæren 9 (25%) 21 (55%) 17 (45%) 38 Vandbårent fra land eller tilstødende 28 (14%) 54 (28%) 141 (72%) 195 farvande Alle kilder 37 (16%) 75 (32%) 158 (68%) 233 Tabel 4. Transporten af N bio (kt-n år -1 ) fra Østersøen og bundvand fra Skagerrak ved forskellige biotilgængeligheder (α) af DON. Parenteser angiver den procentvise afvigelse fra transporten ved α =19%. Kilde: Jørgensen et al α-værdi 12% 19% 28% Fra Østersøen 51 (-16%) (+19%) Fra Nordsøen 71 (-9%) (+9%) TN-eksport fra Danmark til Østersøen Den totale atmosfæriske tilførsel fra Danmark til hele Østersøen udgør 18,5 kt-tn år -1 for perioden (Tabel 5). Den danske andel af totale tilførsler udgør 25% i de indre danske farvande og <3% i de andre bassiner i Østersøen (Tabel 5). Den danske atmosfæriske TN-udledning har derfor den største betydning i de indre danske farvande og kun en lille del når resten af Østersøen. Desuden eksporterer Danmark land-baseret TN via vandudveksling med de tilstødende bassiner i Østersøen. Modelberegninger fra the Baltic Nest Institut viser dog at betydningen udelukkende er lokal, dvs. i de indre danske farvande, da <1% påvirker den centrale Østersø (HELCOM 2013). Der kan dog være en eksport til Skagerrak/Nordsøen med overfladevandet, men det er uvist hvor stor en del af denne transport som er af dansk oprindelse. 6
7 Tabel 5. Atmosfærisk TN-deposition (kt-n år -1 ) og den procentvise andel fra Danmark til de forskellige bassiner i Østersøen for årene Kilde: HELCOM (2013). Basin Atmosfærisk deposition % af total Indre danske farvande 9,9 25 Centrale Østersø 7,1 3 Rigabugten 0,3 3 Den Finske Bugt 0,3 2 Botniske Hav 0,7 3 Botniske Bugt 0,2 3 Total 18,5 3 Sammenfatning I forhold til forvaltningen af de indre danske farvande er det vigtigt at kende størrelsen og oprindelsen af den samlede tilførsel, dvs. hvor stor en del er danske og dermed mulige at påvirke med nationale tiltag. Den relative betydning af de danske, lokale og eksterne N-kilder i de indre danske farvande afhænger af om man estimerer TN eller den biotilgængelige del af TN, dvs. N bio (Tabeller 2 & 3). I TN budgettet udgør det danske bidrag kun 9% af de totale tilførsler (atmosfære + vandbårent), mens det er 16% i N bio -budgettet. Tilsvarende er betydningen af de lokale kilder (dvs. Danmark, Sverige og Tyskland) 19% og 32% i hhv. TN og N bio -budgettet. Denne forskel skyldes især den lave biotilgængelighed af TN fra Skagerrak og Østersøen. Den nye form for budget baseret på biotilgængeligt-n må anses for at være mere økologisk relevant for forvaltningen af områder med eutrofieringsproblemer og som modtager forskellige typer af tilførsler. Det skal dog understreges, at den danske andel af N bio -tilførsler på 16% er et gennemsnit for de indre danske farvande, hvor der i virkeligheden er en rummelig fordeling af betydningen af de danske kilder. Den vestlige del af Bælthavet og Kattegat med en mindre vandudveksling med de tilstødende farvande samt de kystnære områder tæt på de vandbårne og luftbårne kilder vil således være relativt mere påvirkede af danske tilførsler end de beregnede 16%. Omvendt vil Øresund, Storebælt og den østlige del af Kattegat med en stor vandudveksling med Skagerrak og Østersøen, være relativt mindre påvirkede af de danske tilførsler (Carstensen et al. 2006). Den danske TN-eksport til de andre Østersø-bassiner er uden større betydning for det samlede budget. Referencer Andersen, J. H., Axe, P., Backer, H., Carstensen, J., Claussen, U., Fleming- Lehtinen, V., Jarvinen, M., Kaartokallio, H., Knuuttila, S., Korpinen, S., Kubiliute, A., Laamanen, M., Lysiak-Pastuszak, E., Martin, G., Murray, C., Mohlenberg, F., Nausch, G., Norkko, A., and Villnas, A., Getting the measure of eutrophication in the Baltic Sea: towards improved assessment principles and methods. Biogeochemistry 106, Carstensen, J., Conley, D. J., Andersen, J. H., and Ærtebjerg, G., Coastal eutrophication and trend reversal: A Danish case study. Limnol Oceanogr 51, Ellermann, T., Andersen, H. V, Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm,P., Monies, C., Grundahl, L., Geels, C., Atmosfærisk deposition Videnskabelig rapport fra DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi No. 73, Aarhus Universitet, DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi., pp
8 Hansen, J. W. (2013). Marine områder NOVANA.; Videnskabelig rapport fra DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi No. 77, Aarhus Universitet, DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi., pp HELCOM (2013). Review of the 5th Baltic Sea Pollution load compilation for the 2013 HELCOM ministerial meeting. Baltic Sea Environments Proceedings No Jørgensen L., Markager, S.S., Maar, M. (2014). Bioavailability and cycling of nitrogen in the transition zone between the Baltic Sea and the North Sea. Biogeochemistry 117: Kaas, H., Møhlenberg, F., Forbes, V., Pedersen, B., Biotilgængelighed af kvælstof of fosfor. Havforskning fra Miljøstyrelsen 40. Lønborg, C., Søndergaard, M., Microbial availability and degradation of dissolved organic carbon and nitrogen in two coastal areas. Estuarine, Coastal and Shelf Science 81, Maar, M., Møller, E.F., Larsen, J., Madsen, K.S., Wan, Z., She, J., Jonasson, L., Neumann, T., Ecosystem modelling across a salinity gradient from the North Sea to the Baltic Sea. Ecological Modelling 222, Markager, S., Stedmon, C.A., Tranvik, L.J., Kronberg, L., Kulovaara, M., Final report for DONKEY - dissolved organic nitrogen as a key nutrient in the Baltic Sea. Petersen, D.L.J., Hjorth, M., Marine områder NOVANA. 8
Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren
Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereDokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med
Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger
Læs mereModtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.4. Klassifikation af biodiversitetstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering
Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.4 Klassifikation af biodiversitetstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering Jesper H. Andersen, Cordula Göke og Ciarán Murray Dato: August 2012
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereModelleret iltsvind i indre danske farvande
Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs meretilførselsdata til og med 2014 AARHUS AU UNIVERSITET Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 07. marts 2016
Vurdering af overholdelse af danske reduktionskrav til kvælstof- og fosfortilførsel til Kattegat, Danske Stræder og Den Centrale Østersø i henhold til Østersøhandlingsplanen (BSAP) baseret på tilførselsdata
Læs mereØkosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?
Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Fra Vandmiljøplaner til Marine Strategier Jesper H. Andersen 1, 2 1: Department of BioScience, Aarhus University 2: National Center for Environment and Energy
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereDokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereStenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereUdvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder
Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. december 2017 Forfatter. Karen
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mere1 Havmiljøets naturgivne forhold
1 Havmiljøets naturgivne forhold Der er en række naturgivne forhold, som påvirker og til dels er bestemmende for havmiljøet i de danske farvande. Den danske del af Nordsøen, fra Vadehavet til Skagerrak,
Læs mereAlgeovervågningsområde ved Agger Tange
Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereModtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.2. Klassifikation af eutrofieringstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering
Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.2 Klassifikation af eutrofieringstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering Jesper H. Andersen, Jens W. Hansen, Ciarán Murray, Cordula Göke og
Læs mereKonsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning
Konsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 12. november 2014 Jens Würgler Hansen David Rytter Jacob Carstensen Institut for Bioscience,
Læs mereKildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016
Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereUdviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof
Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig
Læs mereVurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016
Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Bestillingen: Vurdering af vandområder for ensartethed for at fastsætte nye algeovervågningsområder i muslingebekendtgørelsen
Læs mereLimfjordens økosystem en fjord i balance
Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof
Læs mereNaturen sætter en grænse
34 PERSPEKTIV Naturen sætter en grænse status for diskussionen om landbrug, kvælstof og havmiljø Bølgerne går igen højt i den offentlige debat om landbrugets udledning af næringsstoffer til miljøet. Stiig
Læs mere1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner
MST-001-01122 Ref. RASBO Den 8. marts 2018 Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner 1. Indledning Dette notat er en sammenfatning af hovedkonklusionerne af Miljøstyrelsens
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande
1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges
Læs mereArealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereNotat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder
Modtager: Fredericia Kommune Notat Notat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder Dette notat er udarbejdet for Fredericia Kommune, og giver en vurdering af de mulige effekter på havmiljøet,
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord
22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som
Læs mereVejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.
Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter
Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2018. Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereFastlæggelse af klorofyl a grænseværdier i fjorde og kystområder ved brug af modelværktøjer
Danske fjorde og kystnære havområder Fastlæggelse af klorofyl a grænseværdier i fjorde og kystområder ved brug af modelværktøjer Rapport fra DHI og DCE Dato: 7. maj 2015 Forfattere: Hanne Kaas 1), Karen
Læs mereÅlegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Læs mereKvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereStatus for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Læs mereEr miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?
Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå? Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU Vandmiljøplanerne I, II og III Reduktionsmål i vandmiljøplanerne Kilder Kvælstof (tons) Fosfor (tons) Baseline
Læs mereSPEKTRAL LYSDÆMPNINGSMODEL FOR 2 GRØNLANDSKE FJORDE
SPEKTRAL LYSDÆMPNINGSMODEL FOR 2 GRØNLANDSKE FJORDE CIARÁN MURRAY 1,2, COLIN STEDMON 3, STIIG MARKAGER 1, THOMAS JUUL PEDERSEN 4, MIKAEL SEJR 1 1 AARHUS, INSTITUT FOR BIOSCIENCE 2 DHI 3 DTU-AQUA 4 GRØNLANDS
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereGENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 358 Offentligt GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND FORMÅL Miljøstyrelsen (MST) har anmodet DCE, Aarhus Universitet
Læs mereTilførsel af kvælstof og fosfor fra luften
Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereNabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION
Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder
Læs mereNotat vedr. interkalibrering af ålegræs
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereUdfordringer og indsatser på havet
Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev
Læs mereGodkendt. Politiske anbefalinger
Arbejdsgruppen om eutrofiering ved den parlamentariske Østersøkonference (Baltic Sea Parliamentary Conference Working Group on Eutrophication) Godkendt af den 16. parlamentariske Østersøkonference den
Læs mereHvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen
Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke
Læs mereScreening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig
Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereDNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereSkibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mereHvad er status for iltsvind i 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Disposition Iltsvindet i 2002 Årsager til iltsvind i de indre farvande Langtidsudvikling i iltkoncentrationer N-koncentrationer
Læs mereKommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder
Bilag 7.1 Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Jan Kloppenborg Møller og Lasse Engbo Christiansen DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet 17. juni 2015 1 Formål Formålet
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Læs mereAnalyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 12 Offentligt Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang September 2017 Sagen kort Miljøstyrelsen har afdækket fejl i laboratoriet ALS Danmark
Læs mereOmfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Marine områder 2004 Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Bilag Marine områder Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten Faglig rapport fra DMU, nr. 551 2005 Gunni Ærtebjerg, m.fl. Bilag 1 Bilag 2 Beskrivelse
Læs mere