Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge"

Transkript

1 Store konsekvenser af et hårdt arbejdsliv Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge Risikoen for at komme på sygedagpenge er næsten dobbelt så stor for personer, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, som for personer, der har et almindeligt arbejdsmiljø. For ansatte i bygge og anlæg er der tre gange så stor risiko for at blive én af dem, der ender på sygedagpenge, hvis man har et hårdt fysisk arbejdsmiljø i forhold til, hvis man ikke har. Bygge og anlæg er samtidig det fagområde, hvor flest har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Hver fjerde bygge- og anlægsarbejder er udsat for fysisk overbelastning på jobbet. af Senioranalytiker Emilie Lichtenberg & Analysechef Jonas Schytz Juul 14. oktober 21 Analysens hovedkonklusioner Det fysiske arbejdsmiljø varierer meget fra faggruppe til faggruppe. Hver fjerde arbejder inden for bygge og anlæg er overbelastet pga. et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Inden for ledelse og vidensintensive job (fx ingeniørarbejde og arbejde inden for samfundsforhold) er det kun 1,4 procent. Medlemmerne af LO-a-kasserne Metal, FOA og 3F er dem, hvor flest døjer med et hårdt fysisk arbejdsmiljø, og samtidig dem, hvor flest er begrænset af smerter i arbejdet. Hvis man har haft et hårdt fysisk arbejdsmiljø, er der større risiko for, at man modtager sygedagpenge året efter. Dobbelt så mange af dem, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, modtager dagpenge året efter, sammenlignet med dem, der har et almindeligt arbejdsmiljø. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationsmedarbejder Sarah Steinitz Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Hver fjerde inden for bygge og anlæg har et hårdt fysisk arbejdsmiljø Denne undersøgelsen tager udgangspunkt i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljøet i Danmark og kobler det med detaljerede registeroplysninger om uddannelse, jobfunktion og a-kasse. På denne baggrund er det muligt at bestemme, hvilke faggrupper der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø i Danmark, og hvilke belastninger de forskellige grupper er udsat for. Man kan læse mere om selve spørgeskemaundersøgelsen i boks 1. Boks 1. Om arbejdsmiljøundersøgelsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemfører hvert andet år i perioden fra 212 til 22 en måling af arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Undersøgelsen foregår ved, at NFA hvert andet år stiller de samme spørgsmål til en stor gruppe tilfældigt udvalgte beskæftigede. De seneste resultater af spørgeskemaundersøgelsen er fra 214, og er i denne analyse koblet med registeroplysninger fra Danmarks Statistik. I analysen er der fokuseret på nogle af de centrale spørgsmål om fysisk arbejdsmiljø, som kan sammenlignes med svar på tilsvarende spørgsmål, da undersøgelsen blev lavet for første gang i 212. Der er 27. personer, der har besvaret spørgeskemaet. Selvom der er mange respondenter er resultaterne i analysen behæftet med usikkerhed, da det er stikprøvebaseret. Denne usikkerhed er illustreret ved de grå streger i figur 1. Jo mindre intervallet er mellem stregerne, jo mere sikkert er det, at vi vil få det samme resultat, hvis vi spurgte en tilsvarende gruppe af personer, der ikke indgår i stikprøven. Når intervallerne i figuren ikke overlapper hinanden kan det konkluderes, at resultaterne er signifikant forskellige. I figur 1 kan vi således konkludere, at personer, der arbejder inden for fx bygge og anlæg har et arbejdsmiljø, der er signifikant hårdere end for lønmodtagerne i gennemsnit. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et indeks til at måle hvem, der er overbelastet af et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Opgørelsen er lavet ud fra en kombination af, om man oplever høj anstrengelse ved udførelse af deres arbejde, om man er udsat for forskellige ergonomiske belastninger (fx dårlige arbejdsstillinger eller tunge løft), om man oplever begrænsning i arbejdet på grund af smerter, og om man er træt og udmattet efter en typisk arbejdsdag. Personer, der lever op til disse betingelser, betragtes som dem, der er overbelastede på grund af et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Det præcise indhold af overbelastningsmålet inden for fysisk arbejdsmiljø er vist i boks 2. Boks 2. Kriterier for hårdt fysisk arbejdsmiljø NFA har udviklet et indeks til at måle hvem, der har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø kaldet muskelskelet-overbelastede. Arbejdstilsynet (AT) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) benytter indekset til opfølgning på om reduktionsmålene, der er defineret i Arbejdsmiljøstrategien 22, indfries. For at indgår i indekset for hårdt fysisk arbejdsmiljø skal følgende kriterier være opfyldt: Have høj anstrengelse ved udførsel af arbejdet, dvs. scorer mellem 6 til på en -skala. Svarer ja til at have været begrænset i arbejdet pga smerter inden for de sidste tre måneder Svarer noget træt, meget træt eller helt udmattet efter en typisk arbejdsdag Og personen skal være udsat for mindst en af følgende eksponeringer: Går eller står mindst ¾ af tiden Arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme mindst ¼ af tiden Har armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering, maskinfødning, udskæring) mindst ¼ af tiden Sidder på hug eller ligger på knæ i arbejdet mindst ¼ af tiden Skubber eller trækker mindst ¼ af tiden Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden Løfter 3 kg eller derover. Hvordan analyserne i de følgende er beregnet, og hvordan de forskellige faggrupper er inddelt, fremgår af boks 3 og 4 sidst i analysen. 2

3 Som det fremgår af figur 1, varierer det fysiske arbejdsmiljø meget fra faggruppe til faggruppe. Mens hver fjerde arbejder inden for bygge og anlæg er overbelastet pga. et hårdt fysisk arbejdsmiljø, er det tilsvarende 1,4 procent blandt personer, der arbejder med ledelse og vidensintensive job (fx ingeniørarbejde og arbejde inden for samfundsforhold). Det er bemærkelsesværdigt, at bygge- og anlægsområdet har et så hårdt arbejdsmiljø. Sammenlignet med af de klassiske mandefag som industri, håndværk og montering eller transport, lager og renovation, er det signifikant flere inden for bygge og anlæg, der døjer med et slidsomt arbejdsmiljø. Mens bygge og anlæg er det fagområde, hvor relativt flest ansatte udsættes for fysisk overbelastning, er et hårdt fysisk arbejdsmiljø dog ikke noget, der kun er forbeholdt håndværkspræget arbejde og industrijob. Fx er det 18 procent af de ansatte inden for rengøring, restauration og anden service, der er overbelastede som følge af et hårdt arbejdsmiljø og 13 procent af de ansatte inden for sundhed og omsorg. Figur 1. Fysisk arbejdsmiljø opdelt på faggrupper Anm. Se boks 3. Der er sket et signifikant forbedring af det fysiske arbejdsmiljø fra 212 til 214, men fordelt på faggruppe er der ikke nogle signifikante ændringer. Uoplyste er ikke vist og militær og landbrug er ikke vist grundet få besvarelser. Alle indgår dog i totalen. Set over en bred kam er det fysiske arbejdsmiljø generelt blevet bedre i perioden 212 til 214. I 212 var 9,6 procent overbelastede pga. et hårdt fysisk arbejdsmiljø, mens det i 214 var 8, procent. Faldet er signifikant. Ser man på, hvilke uddannelsesgrupper, der arbejder under et hårdt fysisk arbejdsmiljø, er der store variationer. Figur 2 viser andelen med et hårdt fysisk arbejdsmiljø fordelt på højest fuldførte uddannelse. Det ses af figuren, at andelen med et hårdt fysisk arbejdsmiljø falder med uddannelsesniveauet procent af de ufaglærte og faglærte har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, hvilket er mere end dobbelt så mange som personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Blandt beskæftigede med en lang videregående uddannelse er det meget færre, kun 1 procent, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. At faglærte og ufaglærte er de uddannelsesgrupper, hvor flest oplever fysiske overbelastninger på jobbet, passer godt med, hvilke faggrupper der generelt set har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø (figur 1). 3

4 Figur 2. Fysisk arbejdsmiljø opdelt på uddannelse LVU MVU KVU Gennemsnit Ufaglært Faglært Anm. Se boks 3. Der er sket et signifikant forbedring af det fysiske arbejdsmiljø fra 212 til 214, men fordelt på uddannelsesniveau er der ikke nogle signifikante ændringer. En af de arbejdsmiljøfaktorer, der indgår i målet for det fysiske arbejdsmiljø, er smertebegrænsning. Personer, der har svaret ja til, at have været begrænset i arbejdet pga. smerter inden for de sidste tre måneder, er omfattet af smertebegrænsning. Figur 3 viser, hvor mange inden for forskellige faggrupper, der har været begrænset i arbejdet på grund af smerter. Igen er det især inden for bygge og anlæg, hvor mange er begrænset i arbejdet på grund af smerter, nemlig 37 procent. Det er mere end dobbelt så mange som inden for ledelse og vidensintensive job. Blandt ansatte inden for rengøring, restauration og anden service samt industri, håndværk og montering er det 31 procent, der har været begrænset i arbejdet på grund af smerter. I gennemsnit er det knap hver fjerde af lønmodtagerne, der har været begrænset i arbejdet som følge af smerter inden for de seneste 3 måneder. Figur 3. Smertebegrænsning opdelt jobfunktion Pct, Anm. Se boks 3. Der er sket en signifikant fald i andelen med smertebegrænsninger fra 212 til 214. Fordelt på jobfunktionen er det for personer, der er beskæftiget inden for salg, hvor smertebegrænsning er faldet signifikant. 4

5 Et andet kriterium for at være i gruppen af personer, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, er, at man er udsat for mindst én af 8 typer af fysiske belastninger. De 8 typer af belastninger omhandler bl.a. tunge løft, gentagne bevægelser, skub, vrid og eller stående arbejde, jf. boks 2. I tabel 1 kan man se, hvor mange fysiske belastninger de forskellige faggrupper er udsat for. Bygge og anlæg træder endnu engang frem som den faggruppe, der er hårdest ramt. 94 procent af de personer, der arbejder inden for bygge og anlæg, er udsat for mindst én af de fysiske belastninger. Det er mere end fire gange så mange som blandt dem, der arbejder inden for ledelse og vidensintensive jobs. Tabel 1. Antal belastninger opdelt på faggruppe Antal belastninger Total Procent Bygge og anlæg Rengøring, restauration og andet service Industri, håndværk og montering Salg Transport, lager og renovation Sundhed, omsorg mv Undervisning og pædagogisk arbejde Total for alle Kontor Ledelse og vidensintensivt Anm: Se boks 3. Tallene er afrundet til nærmeste heltal. Yderligere fremgår det af tabellen, at de faggrupper, hvor flest personer er udsat for fysisk belastning, samtidig er dem, der er udsat for flest belastninger pr. ansatte. Inden for bygge og anlæg er pct. således udsat for mindst fem af de otte belastninger, mens det inden ledelse og vidensintensive jobs kun er to procent. Fysiske belastninger og smerter rammer især LO s medlemmer Ser man på, hvilke a-kasse-medlemmer der er mest udsatte, når det kommer til det fysiske arbejdsmiljø, er der ligesom for faggrupperne store variationer. Af figur 4 ses det, at knap hver femte af 3F s medlemmer har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, mens det er én ud af blandt medlemmerne af Akademikerne. De tre a-kasser, hvor flest har et hårdt fysisk arbejdsmiljø er alle organiserede under LO. Det er 3F, FOA og Metal. De tre a-kasse har alle en signifikant højere andel med et hårdt fysisk arbejdsmiljø end blandt lønmodtagerne i gennemsnit. Ligeledes har Akademikerne, HK, FTF og a-kasserne, der er uden hovedorganisation (fx Business Danmark), signifikant færre medlemmer med et hårdt fysisk arbejdsmiljø.

6 Figur 4. Fysisk arbejdsmiljø opdelt på a-kasse medlemskab Anm. Se boks 3. Der er sket et signifikant forbedring af det fysiske arbejdsmiljø samlet fra 212 til 214, men fordelt på a-kasser er der ikke nogle signifikante ændringer. LO-a-kasserne 3F, FOA og Metal er også dem, hvor medlemmerne har flest belastninger pr. medarbejder. Opdeler man de fysiske belastninger på a-kasser som i tabel 2, fremgår det, at 9 ud af medlemmer af 3F er udsat for mindst én belastning som fx skub, vrid, løft eller armbevægelser over hovedet. Det er mere end fire gange så mange som blandt medlemmer af Akademikernes a-kasse. Yderligere er 37 procent af de belastede 3F ere udsat for mellem -8 belastninger. I bunden af tabellen ligger Akademikernes a-kasse, hvor 19 procent er udsat for mindst én belastning. 16 procent af dem er udsat for højest to. Tabel 2. Antal belastninger opdelt på a-kasse Antal belastninger Total Procent 3F FOA Metal Ikke-forsikrede Gule a-kasser Øvrig LO Total for alle FTF HK Uden hovedorganisation Akademikerne Anm: Se boks 3. Tallene er afrundet til nærmeste heltal. 6

7 Et hårdt fysisk arbejdsmiljø gør folk syge Hvis man har haft et hårdt fysisk arbejdsmiljø, er der større risiko for, at man modtager sygedagpenge 1 året efter. Det fremgår af tabel 3, der viser hvor mange, der modtager sygedagpenge blandt dem, der har haft et almindeligt fysisk arbejdsmiljø, og blandt dem, der har haft et hårdt fysisk arbejdsmiljø. I gennemsnit er det 13 procent af dem, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, som modtager sygedagpenge året efter. Det er mere end dobbelt så mange som blandt personer med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø. Personer med et hårdt fysisk arbejdsmiljø er således kraftigt overrepræsenteret blandt personer, der modtager sygedagpenge. Inden for de fleste arbejdsgrupper er der en stor forskel på, hvor mange der modtager sygedagpenge blandt personerne med et almindeligt og et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Inden for sundhed, omsorg mv. samt bygge og anlæg er det omkring 17 procent med et hårdt fysisk arbejdsmiljø, der modtager sygedagpenge året efter. For ansatte i bygge og anlæg er der altså tre gange så stor risiko for at blive én af dem, der ender på sygedagpenge, hvis man har et hårdt fysisk arbejdsmiljø i forhold til, hvis man ikke har. Bygge og anlæg er således blandt de faggrupper, hvor sammenhængen mellem et hårdt fysisk arbejdsmiljø og modtagelse af sygedagpenge er klarest. Inden for sundhed og omsorg er det mere end dobbelt så mange af dem med et hårdt fysisk arbejdsmiljø, der kommer på sygedagpenge, som blandt dem, der har et almindeligt arbejdsmiljø. Tabel 3. Andelen, der modtager sygedagpenge opdelt på faggruppe Almindeligt fysisk arbejdsmiljø Procent Hårdt fysisk arbejdsmiljø Signifikans Transport, lager og renovation,4 7,4 Salg 4, 9,3 Rengøring, restauration og andet service 8,2 9,6 Industri, håndværk og montering,3,3 * Total for alle, 13,4 * Kontor,7 14,6 * Undervisning og pædagogisk arbejde 7,4 1,1 * Ledelse og vidensintensivt 3,7 1, * Bygge og anlæg,8 16,7 * Sundhed, omsorg mv. 7,2 17,1 * Anm: Det fysisk arbejdsmiljø er opgjort i foråret 212, mens modtagelse af sygedagpenge er i 213. Personerne skal mindst have modtaget sygedagpenge i uger i 213 for at indgå som modtagere af sygedagpenge. Jobfunktionen Uoplyst, Militært arbejde og Landbrug er fjernet fra tabellen pga. få observationer. * angiver at forskellen er signifikant. Kilde: AE på baggrund af NFA, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets forløbs database DREAM. Selvom der er andre faktorer, der også spiller ind på risikoen for at modtage sygedagpenge, er der altså tydelige tegn på, at et hårdt fysisk arbejdsmiljø øger risikoen for at blive syg og modtage sygedagpenge. Inden for de fleste faggrupper er der signifikant flere af dem med et hårdt fysisk arbejdsmiljø, som modtager sygedagpenge end blandt dem, der ikke har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Det ses af den lille stjerne i kolonnen yderst til højre i tabellen. 1 Sygedagpenge gives til lønmodtagere, der er ude af stand til at arbejde pga. sygdom eller fordi, de er kommet til skade. Personer, der har modtaget sygedagpenge i mindst uger i 213 indgår som modtagere af sygedagpenge i analysen. Der kan være mange grunde til at en person modtager sygedagpenge. Det kan skyldes arbejdsmiljøet, men det kan også skyldes grunde, der ikke er arbejdsrelaterede. 7

8 I tabel 4 er andelen, der modtager sygedagpenge opdelt på svarpersonernes uddannelse. Af tabellen fremgår det, at uafhængigt af uddannelsen er der flere med et hårdt fysisk arbejdsmiljø, der modtager sygedagpenge. For de fleste uddannelsesgrupper gælder det, at der er cirka dobbelt så mange med et hårdt fysisk arbejdsmiljø, der modtager sygedagpenge i forhold til personer med et almindeligt arbejdsmiljø. Blandt personer med en kort videregående uddannelse er forskellen dog ikke signifikant. Tabel 4. Andelen der modtager sygedagpenge opdelt på uddannelse Almindeligt fysisk arbejdsmiljø Hårdt fysisk arbejdsmiljø Signifikans Procent KVU 11,7 Ufaglært,1 12,2 * Total, 13,4 * Faglært 6,7 14,2 * MVU,7 14,2 * Anm: Det fysisk arbejdsmiljø er opgjort i foråret 212, mens modtagelse af sygedagpenge er i 213. Personerne skal mindst have modtaget sygedagpenge i uger i 213 for at indgå som modtagere af sygedagpenge. De lange videregående uddannelser er fjernet af diskretions hensyn. * angiver at forskellen er signifikant. Kilde: AE på baggrund af NFA, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets forløbs database DREAM. Tabellerne ovenfor indikerer, at der er en sammenhæng mellem personer, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, og andelen, der modtager sygedagpenge. Spørgsmålet er imidlertid, hvad sandsynligheden for at modtage sygedagpenge er, hvis man har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Det er undersøgt i tabel, som viser en estimation af sandsynligheden for, at en beskæftiget person med et hårdt fysisk arbejdsmiljø modtager sygedagpenge året efter i mindst uger. I estimationen er der korrigeret for en række baggrundskarakteristika såsom køn, alder, jobfunktion, uddannelse og hvorvidt personen modtog sygedagpenge året før. Læs mere om selve estimationsmodellen i boks 4. Det fremgår af tabellen, at personer med et hårdt fysisk arbejdsmiljø har næsten dobbelt så stor risiko for at modtage sygedagpenge i forhold til en person med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø (helt præcist 1,7). Dette resultat er uafhængig af personernes køn, alder, jobfunktion, uddannelse og hvorvidt de modtog sygedagpenge året før. Når der er en stjerne i kolonnen yderst til højre, er det udtryk for, at en variabel har betydning for risikoen for at modtage sygedagpenge uafhængigt af de andre variable. 8

9 Tabel. Sandsynlighed for at modtage sygedagpenge, 213 Forklarende variable Hårdt fysisk arbejdsmiljø (reference alm. fysisk arbejdsmiljø) Hårdt psykisk arbejdsmiljø (reference alm. psykisk arbejdsmiljø) Sandsynlighed for sygedagpenge (Odds Ratio) Signifikans 1,7 * 1,33 * Kvinde (reference mand) 1,7 * Alder 1,12 * Alder^2 1 * Sundhed, omsorg mv. (reference Ledelse og vidensintensiv) Undervisning og pædagogisk arbejde (reference Ledelse og vidensintensiv) Kontor (reference Ledelse og vidensintensiv) 1,24 ** 1,6 * 1,16 Salg (reference Ledelse og vidensintensiv) 1,31 Rengøring, restauration og andet service (reference Ledelse og vidensintensiv) Bygge og anlæg (reference Ledelse og vidensintensiv) Industri, håndværk og montering (reference Ledelse og vidensintensiv) Transport, lager og renovation montering (reference Ledelse og vidensintensiv) Uoplyst, landbrug, militær (reference Ledelse og vidensintensiv) 1,67 * 1,41 ** 1,22 1,26 1,8 Faglært (reference ufaglært) 1,7 Kort videregående uddannelse (reference ufaglært) Mellemlang videregående uddannelse (reference ufaglært) Lang videregående uddannelse (reference ufaglært),8,91,9 * Ryger (reference ryger ikke til dagligt) 1,34 * Modtog sygedagpenge i 212 (reference personer, der ikke modtog sygedagpenge i 212) 8,28 * _const * Anm: Logit-estimation af sandsynligheden for at modtage sygedagpenge minimum uger i 213 for en stikprøve på ca observationer. ** indikerer signifikans på %-niveau, mens * indikerer signifikant på 1%-niveau. Model 1 har en Pseudo R^2=,14. Kilde: AE på baggrund af registerdata fra NFA samt beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Det ses af tabellen, at noget af det, der øger risikoen for at modtage sygedagpenge, er, hvilket arbejde en person har. Ansatte inden for undervisning og pædagogisk arbejde har fx 1,6 gange så stor risiko for at modtage sygedagpenge som personer, der arbejder med ledelse og vidensintensivt arbejde. Uddannelseslængden har ligeledes en betydning for risikoen for at modtage sygedagpenge. Personer med en lang videregående uddannelse har alt andet lige,6 gange mindre risiko for at modtage sygedagpenge i forhold til de ufaglærte. Det, der har størst betydning for risikoen for at modtage sygedagpenge, er dog, hvis person har modtaget sygedagpenge året forinden. Personer, der modtog sygedagpenge i 212 har mere end 8 gange så stor risiko for at modtage sygedagpenge i

10 Boks 3. Sådan har vi gjort Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 214 er baseret på en stikprøve af befolkningen på. beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse personer fik i marts 214 tilsendt en invitation til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 214. Spørgeskemaet omfattede 1 hovedspørgsmål om psykisk og fysisk arbejdsmiljø og helbred. NFA har analyseret på ca. 27. besvarelser. AE har afdækket en række forhold for respondenterne i stikprøven ved at koble data med detaljerede registeroplysninger fra Danmarks Statistik. En nærmere beskrivelse af arbejdsmiljødata kan findes her: Arbejdsfunktion (Disco8) Arbejdsfunktioner er opgjort pr. 31. marts 214 og knytter sig til det sted, hvor der er arbejdet flest timer i løbet af året. Datagrundlaget er eindkomst (EiR). A-kasse Eventuelt medlemskab af en a-kasse er opgjort pr. 31. marts 214. Datagrundlaget er eindkomst (EiR). Uddannelse Uddannelsesniveauet er bestemt som den højest fuldførte uddannelse pr. 1. oktober 213. Personer, hvor der ikke er oplysninger om uddannelsesniveauet betragtes som ufaglærte. Datagrundlaget er Danmarks Statistiks komprimerede elevregister (KOTO). Branche (DB7) Branchen er bestemt ud fra det arbejdssted, hvor de har haft størst indkomst i løbet af året og er opgjort pr. 31. marts 214. Datagrundlaget er eindkomst (EiR). Boks 4. Gruppering af jobfunktioner og a-kasser Der lavet følgende gruppering af jobfunktioner (disco8). Det er muligt at læse mere om grupperne på Danmarks Statistiks hjemmeside: Ledelse og vidensintensivt o Ledelsesarbejde (1) o Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område (2) o Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau (3) o Eksklusiv grupperne: Arbejde inden for sundhedsområdet (22), Undervisnings og pædagogisk arbejde (23) og Teknikerarbejde og assisterende arbejde inden for sundhedsområdet (32) Sundhed, omsorg mv. o Arbejde inden for sundhedsområdet (22) o Teknikerarbejde og assisterende arbejde inden for sundhedsområdet (32) o Omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet (32) o Rednings- og overvågningsarbejde (4) Undervisning mv. o Undervisnings og pædagogisk arbejde (23) o Børneomsorgsarbejde og hjælpelærerarbejde (31) Kontor o Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde (4) Salg o Salgsarbejde (ekskl. Agentarbejde) (2) o Gadesalg og service (9) Rengøring, restauration og anden service o Servicearbejde (1) o Rengøringsarbejde (91) o Manuelt arbejde med tilberedning af mad (94) Bygge og anlæg o Håndværkspræget arbejde inden for byggeri, undtagen elektrikerarbejde (71) o Manuelt arbejde inden for råstofudvinding og bygge- og anlægssektoren (931) Industri, håndværk og montering o Metal- og maskinarbejde (72) o Præcisionshårdværk og grafisk arbejde (73) o Arbejde inden for det elektriske og elektroniske område (74) o Fødevarefremstilling, snedkeriarbejde, beklædningsfremstilling og beslægtede håndværk (7) Transport, lager og renovation o Chaufførarbejde og fører af køretøjer og mobile maskiner (83) o Manuelt produktionsarbejde (932) o Transport og lagerarbejde (933) o Renovationsarbejde og andet manuelt arbejde (96)

11 Uoplyst, landbrug, militær o Militært arbejde () o Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. Medhjælp (6) o Manuelt arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri (92) Der er lavet følgende gruppering af a-kasser: 3F Akademikerne: o Akademikernes (AAK) o Journalistik, Kommunikation og Sprog o Magistre (MA) o Økonomer (CA) FOA FTF o Børne- og Ungdomspædagoger BUPL-A o Danske Sundhedsorganisationer (DSA) o Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) o Lærere (DLF-A) Gule a-kasser o Det Faglige Hus o Frie funktionærer (FFA) o Kristelig a-kasse o Selvstændige erhvervsdrivende (ASE) HK Metal Uden for hovedorganisation o Business Danmark o Ledere o Selvstændige (DANA) Øvrige LO o Byggefagenes a-kasse o El-faget o Funktionærer og servicefag o Fødevarerforbundet NFF s a-kasse o Min A-kasse o Socialpædagoger o Teknikere Boks 4. Om logitmodellen Det er valgt at estimere sandsynligheden for at modtage sygedagpenge med en binær model, nemlig logitmodellen. Fordelene ved en binære modellerer er, at sandsynligheden, der estimeres, ligger mellem -1, samt at de partielle effekter af de forklarende variable ikke er konstante. De afledte effekter, dvs. sandsynligheden for at modtage sygedagpenge, er udtrykt ved odds ratioer (OR). OR måler for hver variabel forskellen mellem den aktuelle gruppe og en referencegruppe. Hvis OR er 1, er der ingen forskel. Hvis OR er større end 1, angiver det, at den aktuelle gruppe i højere grad end referencegruppen modtager sygedagpenge. Hvis OR er mindre end 1, har den betragtede gruppe i mindre grad end referencegruppen modtaget sygedagpenge. Når man opstiller en model, som denne, hvor man forsøger at forklare modtagelse af sygedagpenge ud fra en række baggrundsforhold, er der altid forbehold. Selvom vi medtager en række forhold som kunne tænkes at forklare risikoen for modtagelse af sygedagpenge, så vil der være noget, som ikke er forklaret fx almen helbredstilstand mv. Modellen her er således bedste bud på en alt andet lige model, hvor man holder andre forhold konstante, og er således bedre til at præcisere effekten af én faktor her arbejdsmiljøet - end en ren deskriptiv analyse. Som et robusthedstjek af risikoen for at modtage sygedagpenge givet et hårdt fysisk arbejdsmiljø er der lavet en model, hvor den forklarende variabel sygedagpenge året før ikke indgår. Hvis personerne tidligere har modtaget sygedagpenge, kan det skyldes, at de er blevet syge af et dårligt arbejdsmiljø, men det kan også skyldes sygdom, der ikke er arbejdsrelateret. I den alternative model er variablen sygedagpenge året før således udeladt, da den fjerner noget af forklaringsgraden fra dummyvariablene for et hårdt arbejdsmiljø. Resultatet er, at modellens forklaringsgrad falder, men der er ingen af de øvrige variable, der ændrer fortegn. I denne model er risikoen for at modtage sygedagpenge 2,2 gange så stor for personer med et hårdt fysisk arbejdsmiljø i forhold til personer med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø. 11

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre

Læs mere

Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet

Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet I gennemsnit oplever hver. danske lønmodtager vold eller trusler om vold på arbejdet. Inden for nogle faggrupper er det dog betydeligt

Læs mere

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet. Tema: Arbejdsmiljø

Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet. Tema: Arbejdsmiljø Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet Tema: Arbejdsmiljø Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 161 København V. Telefon: 33 77 11 E-mail: ae@ae.dk

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader

Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader I fødevareindustrien er arbejdsmiljøet hårdt og nedslidningen stor. De fødevareansatte er den gruppe, hvor flest trækker sig tidligt tilbage, og hvor arbejdsskader

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag

Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark.

Læs mere

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede

Læs mere

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter

Læs mere

Hårdt psykisk arbejdsmiljø øger risikoen for sygedagpenge med 30 pct.

Hårdt psykisk arbejdsmiljø øger risikoen for sygedagpenge med 30 pct. Danskernes arbejdsmiljø Hårdt psykisk arbejdsmiljø øger risiken fr sygedagpenge med 3 pct. Risiken fr at kmme på sygedagpenge er 3 pct. større fr persner med et hårdt psykisk arbejdsmiljø sammenlignet

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Bornholm, fordelt

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013 Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Guldborgsund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund,

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) 2008 2009 2010 2011 2012 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Akademikere (AAK) 62.543

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 893 13,9 4,7 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 283-10,2

Dagpengemodtagere 3) 893 13,9 4,7 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 283-10,2 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, februar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Ledighedstal for november 2013

Ledighedstal for november 2013 Ledighedstal for november 213 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, forsikrede Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, ikke-forsikrede Udviklingen

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 755 14,4 3,9 4,5 Kontanthjælpsmodtagere 269-14,9

Dagpengemodtagere 3) 755 14,4 3,9 4,5 Kontanthjælpsmodtagere 269-14,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 877 22,8 4,3 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 286-12,0

Dagpengemodtagere 3) 877 22,8 4,3 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 286-12,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund Kommune

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, april 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms kommune

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Roskilde

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Roskilde Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Roskilde Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Roskilde, fordelt

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 724 0,1 5,5 5,5 Kontanthjælpsmodtagere 256 21,9

Dagpengemodtagere 3) 724 0,1 5,5 5,5 Kontanthjælpsmodtagere 256 21,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Herlev

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Herlev Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Herlev Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Herlev, fordelt

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Ringsted

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Ringsted Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Ringsted Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Ringsted, fordelt

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Hillerød, fordelt

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Hele landet, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Hele landet Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms Kommune Bruttoledige

Læs mere

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 16. december 2010 Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 1.220 arbejdsløse danskere ville i september måned have mistet deres dagpengeret, hvis de nye regler for en

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Arbejde i industrien sender hver tredje kvinde på tidlig efterløn

Arbejde i industrien sender hver tredje kvinde på tidlig efterløn Arbejde i industrien sender hver tredje kvinde på tidlig efterløn En højere tilbagetrækningsalder vil få konsekvenser for de ansatte i industrien. I industrien går næsten hver fjerde på efterløn som 6-årig.

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Guldborgsund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Guldborgsund

Læs mere

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser Stigende bruttoledighed i 9 ud af 1 a-kasser ud af 8 af landets a-kasser har siden årsskiftet oplevet et fald i den registrerede arbejdsløshed. Ser man på bruttoledigheden, hvor der også tages højde for

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 3. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser

Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser 1. maj 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen (33 55 77 12 eller 28 42 42 72) Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser Den økonomiske krise har for

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) ,0 4,1 3,9 Kontanthjælpsmodtagere ,1

Dagpengemodtagere 3) ,0 4,1 3,9 Kontanthjælpsmodtagere ,1 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Næstved kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Næstved kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 369-6,3 4,5 4,2 Kontanthjælpsmodtagere ,6

Dagpengemodtagere 3) 369-6,3 4,5 4,2 Kontanthjælpsmodtagere ,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Glostrup kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Glostrup kommune

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 900-6,1 4,3 4,1 Kontanthjælpsmodtagere ,1

Dagpengemodtagere 3) 900-6,1 4,3 4,1 Kontanthjælpsmodtagere ,1 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Køge kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Køge kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) ,1 7,8 7,6 Kontanthjælpsmodtagere ,6

Dagpengemodtagere 3) ,1 7,8 7,6 Kontanthjælpsmodtagere ,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Københavns Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, februar 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Københavns Kommune

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Frederikssund

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Frederikssund Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Frederikssund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Frederikssund,

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) ,1 3,8 3,4 Kontanthjælpsmodtagere ,5

Dagpengemodtagere 3) ,1 3,8 3,4 Kontanthjælpsmodtagere ,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Holbæk Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Holbæk Kommune Bruttoledige

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Statistik over antal personer som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1.

Statistik over antal personer som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1. N O T A T Statistik over antal som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1. oktober 2012 1 7. juni 2013 J.nr. 2012-959 8. kt./lpe/mad Som led i tilbagetrækningsreformen

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 705-9,6 6,8 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 342 6,9

Dagpengemodtagere 3) 705-9,6 6,8 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 342 6,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Halsnæs Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 625-5,3 5,7 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 297 4,6

Dagpengemodtagere 3) 625-5,3 5,7 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 297 4,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juli 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Halsnæs Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 710-1,9 6,2 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 296-0,3

Dagpengemodtagere 3) 710-1,9 6,2 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 296-0,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Halsnæs Kommune Bruttoledige

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds oktober 2012 i i % Ledighed i

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds februar 2013 i i % Ledighed i

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe,

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Antal Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtidsledige til samme måned i til samme måned Ledighedsprocent februar 2011 ledige i i % Ledighed

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) ,1 5,3 4,6 Kontanthjælpsmodtagere ,4

Dagpengemodtagere 3) ,1 5,3 4,6 Kontanthjælpsmodtagere ,4 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Høje-Taastrup Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009.

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009. NOTAT 25. juni 2010 Ledige medlemmers skift af a-kasse J.nr. ADIR/1. kontor 1. Sammenfatning 948 ledige medlemmer skiftede a-kasse i 2009 Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang,

Læs mere

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Beskæftigelsesregion Midtjylland De nye ledighedstal for september Færre ledige i Midtjylland end for et år siden, men flere i aktivering OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Antal ledige faldt med 1749

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Januar Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal 7 Ledigheden i Århus Kommune er nu, med, % af arbejdsstyrken, nede på samme niveau som på landsplan. Den

Læs mere

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Udvikling i befolkning i RAR- Hovedstaden og RAR- Sjælland, ultimo 2008 ultimo 2017, 16-64 årige

Læs mere

Over har mistet deres dagpengeret i de første otte måneder af 2013

Over har mistet deres dagpengeret i de første otte måneder af 2013 12. september 2013 Michel Klos Over 27.100 har mistet deres dagpengeret i de første otte måneder af 2013 A-kasserne indberetter hver måned til AK-Samvirke, hvor mange af deres medlemmer, der mister deres

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 2. september 200 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND UNDER % Med en ledighed på kun 2,%, er Midtjylland den eneste region i landet med en ledighed under % i august

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned i Ledigheds september 2008 2007 2007 i %

Læs mere

Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser

Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser A-kasserne, der især er rettet mod den offentlige sektor, er begyndt at sætte sit præg på ledighedsstatistikken. Det sidste halve år er bruttoarbejdsløsheden

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 25.404-4.952-16,3%

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 26.175-4.239-13,9%

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 23.136-4.548-16,4%

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere