Fremtidens viden- og forretningsservicemedarbejder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens viden- og forretningsservicemedarbejder"

Transkript

1 Fremtidens viden- og forretningsservicemedarbejder I spil som faglig specialist, eventmager og koordinator November 2007 Arbejdsliv

2 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Gregersensvej 2630 Taastrup Tlf.: Fax: ISBN: \\dmwclus\dmw_docs\ \ _rapport_november.doc 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 Baggrund og formål... 5 Metodisk tilgang... 6 Metode og datagrundlag... 7 Centrale definitioner Læsevejledning Konklusion Formål og metode Generelle tendenser og udfordringer på jobområdet Udvikling i arbejdsopgaver og kvalifikationskrav Efteruddannelsesbehovet varierer mellem forretningsområderne Begrænset kendskab og brug af AMU Udviklingstendenser inden for advokatvirksomheder Udviklingstendenser inden for kommunikations-, PR-, og reklamebranchen Udviklingstendenser inden for konsulentbranchen Kortlægning af det udvalgte viden- og forretningsserviceområde Vækst i viden- og forretningsservices Udvikling og fordelingen af medarbejdergrupper i brancherne Konvergens mellem brancherne Strategiske udfordringer Administration og service Ændringer i mængden af administrative arbejdsopgaver Drivkræfter bag ændringer af administrative opgaver og kvalifikationskrav Øvrige forhold med betydning for ændrede kvalifikationskrav Efteruddannelsespraksis og brugen af AMU Efteruddannelsesbehov Anvendte metoder til kompetenceudvikling Jobområdet for advokatbranchen Beskrivelse af jobområdet for advokatbranchen Udviklingstendenser inden for advokatbranchen Teknologi Arbejdsopgaver Veje til kompetenceudvikling og efteruddannelsesbehov Jobområdet inden for kommunikations-, PR- og reklamebranchen Beskrivelse af jobområdet Udviklingstendenser inden for kommunikations-, PR- og reklamebranchen Udviklingen i arbejdsopgaver Veje til kompetenceudvikling og efteruddannelsesbehov

4 7. Jobområdet inden for rådgivningsvirksomhed Beskrivelse af jobområdet Udviklingstendenser inden for rådgivningsvirksomheder Udvikling i arbejdsopgaver Veje til kompetenceudvikling og efteruddannelsesbehov Jobprofilkatalog Jobprofil: Projektkoordinator/sekretær Jobprofil: Produktionsassistent Jobprofil: Eventkoordinator/assistent Jobprofil: Den specialiserede advokatsekretær Jobprofil: Administrativ medarbejder inden for advokatbranchen Jobprofil: Kontor- og regnskabsassistent Jobprofil: Receptionist og piccoline Litteraturliste

5 1. Indledning Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse (HAKL) har bedt Teknologisk Institut, Arbejdsliv om at gennemføre en analyse af udviklingen på jobområder og jobprofiler blandt HAKLs primære målgruppe i udvalgte brancher inden for viden- og forretningsserviceområdet. HAKLs primære målgruppe er i analysen defineret til medarbejdere uden erhvervsuddannelse og medarbejdere med et uddannelsesniveau svarende til en erhvervsuddannelse. Analysen er gennemført af konsulenterne Lene Wendelboe og Henrik Vejen Kristensen med bistand fra studentermedhjælper Sara Loisa Matikainen fra Center for Arbejdsliv. Baggrund og formål Baggrund for undersøgelsen skal ses i sammenhæng med, at viden- og forretningsservice er et jobområde i stærk vækst, blandt andet på grund af opgaveflytning fra private og offentlige virksomheder til eksterne service providers; det kan f.eks. være HRrådgivning, ansættelser, revision, certificering m.m. En anden illustration af samme tendens er, at offentlige og private virksomheder i højere udstrækning lader callcentre varetage (den telefoniske) førstekontakt med kunder/brugere. Jobbene for de administrativt ansatte inden for området udvikler sig som følge heraf i retning af mere kundekontakt og -rådgivning. De får også mere specialiserede opgaver, skal kende et område, som f.eks. en bestemt lovgivning, eller kende behovene hos en bestemt kundegruppe. Viden- og forretningsservice er et af de områder, hvor der stilles krav om et højt fagligt niveau, og hvor der som andre steder også opleves en efterspørgsel på akademisk faglighed, også på tidligere typisk administrative job. Fælles for de arbejdsfunktioner, der varetages af en del af HAKLs målgruppe, er derfor, at de i stigende grad er mere specialiserede eller bredere, og at de som følge heraf kræver en kraftigere faglig toning af kompetencerne. De mere krævende og mere fagligt orienterede job og væksten inden for viden- og forretningsservice afspejler sig imidlertid ikke i søgningen af eksisterende uddannelser. I forhold til områdets størrelse, er der rent faktisk tale om en meget lav aktivitet på de arbejdsmarkedsuddannelser, der er udviklet til målgruppen. Den aktuelle undersøgelse udspringer derfor af behovet for at få mere viden om udviklingstendenser i forhold til de allerede kendte målgrupper inden for FKB'ens område, samt for de potentielle nye målgrupper, som der endnu ikke er udviklet uddannelsestilbud til - målgrupper der eksempelvis arbejder inden for PR, markedsføring, events og mange andre service providers. Formålet med projektet er i forlængelse heraf at bringe ny viden og beskrive jobprofiler og typiske arbejdspladser i forhold til de allerede uddannelsesdækkede områder (beskrevet i den eksisterende FKB) og de endnu ikke uddannelsesdækkede områder. Den endelige vægtning i undersøgelsen mellem allerede uddannelsesdækkede områder og de 5

6 endnu ikke uddannelsesdækkede områder, er udvalgt på baggrund af materialer fra en indledende research og i samråd med HAKL. Det er på den baggrund valgt at fokusere undersøgelsen på følgende forretningsområder inden for viden- og forretningsservice: 1) Advokatvirksomheder, 2) Kommunikations, PR- og reklamevirksomheder, og 3) virksomhedsrådgivning (konsulentbranchen) samt 4) HR og rekruttering. En central del af dette arbejde har været at få tilvejebragt øget viden om målgruppens uddannelsestraditioner, arbejdsorganisering, arbejdsopgavernes udvikling og andre fo r- hold, der kan have betydning for kompetenceudviklingsaktiviteter. Metodisk tilgang Undersøgelsesarbejdet af kompetenceudviklingsbehovet inden for viden- og forretningsservice har været inddelt i fem faser. Faserne er illustreret i nedenstående figur. Præcisering af tendenser Behovs- og barriereanalyse Afdækning af kompetencekrav Udformning af jobprofiler Formidling Fase 1: Konkretisering af nuværende og fremtidige udviklingstendenser I fase 1 er der gennemført en desk research og interview med ressourcepersoner med henblik på at samle inputs til, hvilke områder der p.t. ikke er indeholdt i den fælles kompetencebeskrivelse, og hvor der inden for de dækkede områder sker en udvikling. Fase 1 har resulteret i en udvælgelse af de udviklingstendenser og nye områder, der skal ses særligt på i analysens efterfølgende faser. Udvælgelsen er sket i samråd med HAKL. Fase 2: Behovs- og barriereanalyse I fase 2 er der indhentet oplysninger om den nuværende og eventuelle fremtidige uddannelsespraksis blandt arbejdspladser inden for viden- og forretningsservice. Fase 2 er baseret på en kvantitativ undersøgelse (en internetbaseret survey) og sigter mod at belyse centrale temaer som lærings- og uddannelseskanaler i virksomhederne, brug af uddannelsesudbydere, nuværende og fremtidigt kompetencebehov mv.., der samlet set vil give illustrationer af de oplevede behov og barrierer for efteruddannelse på arbejdspladsniveau. Fase 3: Interview vedrørende nuværende og fremtidige kompetencekrav Der er som del af fase 3 blevet gennemført interview med sigte på at afdække nuværende og fremtidige kompetencebehov og jobprofiler inden for viden- og forretningsservice for FKB ens kernemålgruppe, samt potentielle nye målgrupper inden for området. Der er afholdt interview med medarbejdere og ledelsesrepræsentanter inden for de tre udvalgte områder: 1) Advokatvirksomheder, 2) Kommunikations, PR- og reklamevirksomheder og 3) konsulentbranchen (virksomhedsrådgivning). 6

7 Fase 4: Rapport med jobprofilkatalog med kompetencebehov På baggrund af de tre foregående faser er nærværende rapport udarbejdet. Rapporten præsenterer resultaterne fra den kvantitative og kvalitative del af analysen med beskrivelser af de tre forretningsområder og tilhørende jobprofiler inden for områderne advokatvirksomheder, Kommunikations, PR- og reklamevirksomheder samt konsulentbranchen (virksomhedsrådgivning). Fase 5: Inspirations- og formidlingsseminar I forlængelse af den udarbejdede rapport er der afviklet et seminar, der har til formål at inspirere til udvikling og videre praksis blandt AMU- udbydere med afsæt i undersøge l- sens resultater. Seminaret har en involverende form, der sigter mod at inspirere til nye uddannelsesaktiviteter rettede mod nuværende og kommende medarbejdere inden for viden- og forretningsservice. Metode og datagrundlag Faserne 1-3 i den ovenstående metodetilgang har givet anledning til at gennemfører tre delstudier med hver deres metode. Det gælder en kortlægning, elektronisk spørgeskemaundersøgelse og en dybdegående kvalitativ undersøgelse. Kortlægning Som en del af fase 1 er der gennemført et nationalt og internationalt litteraturstudie af brancheanalyser og kortlægninger af de væsentlige tendenser og uddannelsesmæssige udfordringer på området. Litteraturstudiet er suppleret med nøglepersonsinterview med nøglepersoner hos blandt andet Advokaternes serviceselskab, HK-privat, Brancheforeningen for Public Relations Virksomheder, Dansk Reklame og Relationsbureauers Brancheforeningen, Foreningen for Registrerede Revisorer og Dansk Telemarketing Forening. Litteraturstudiet og interviewene har undersøgt generelle udviklingstendenser inden for viden- og forretningsservice og disses mulige betydning for efteruddannelsesbehovene - herunder teknologiudvikling, organisatoriske forandringer, uddannelsespraksis, ma r- kedsforhold, konkurrence, brancheglidning samt udviklingen af nye forretningsområder. På baggrund heraf er der opstillet en række fokuspunkter for den videre undersøgelse, og der er foretaget en afgrænsning af brancheområder (se nedenstående afsnit), det synes særligt relevant at belyse nærmere. Elektronisk spørgeskemaundersøgelse Som en del af fase 2 i undersøgelsen er der foretaget en kvantitativ analyse baseret på oplysninger indhentet via en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet har været rettet mod et repræsentativt udsnit af virksomheder med ansatte inden for HAKLs målgruppe. Spørgeskemaet har været stilet til personale- og uddannelsesansvarlige i de pågældende virksomheder. Spørgeskemaet har afdækket behov og barrierer for AMU-efteruddannelse blandt udvalgte brancher; herunder en videre afdækning af drivkræfter bag ændringer af arbejdsopgaver og kvalifikationskrav til målgruppen, afdækning af behov for efteruddannelse, 7

8 vurdering af uddannelsespraksis i virksomhederne samt barrierer for brug af AMUuddannelserne under HAKL. Der er udsendt et spørgeskema til 1000 virksomheder med over fem ansatte, hvilket svarer til godt halvdelen af alle virksomheder i populationen. Virksomhederne er fordelt på fire udvalgte brancheområder med en fordelingsnøgle, der sikrer minimum 50 % af alle virksomheder med over fem ansatte i hver branche: Tabel 1.1 Afgræsning af den kvantitative undersøgelse Forretningsområde Virksomheder NACE-kode Antal Juridisk rådgivning Advokatvirksomheder Kommunikations, PR- Konsulentvirksomheder inden for kommunikation, og reklamevirksomheder samt virksomheds- samt anden virksomhedsrådgivning ledelses-, kompetence og organisationsudvikling rådgivning. Reklamebureauer HR/rekruttering Vikarbureauer, a-kasser og virksomheder, der rådgiver ved personaleudvælgelse Kontorservice/andet Kontorservicevirksomheder Ca. 50 spørgeskemaer er sendt retur på grund af fejladressat. Af de resterende 950 virksomheder, der indgår i undersøgelsen, har 120 svaret, hvilket giver en svarprocent på 12,6 %. Givet svarprocenten, er resultaterne fra undersøgelsen tolket og præsenteret med en vis forsigtighed, især i de tilfælde, hvor svarene fordeles på de enkelte brancher. Således præsenteres resultaterne i sammenhæng med den kvalitative undersøgelse, der i flere tilfælde understøtter og nuancerer spørgeskemaundersøgelsen. Suppleret med resultaterne fra den kvalitative undersøgelse angiver resultatet af spørgeskemaundersøge l- sen væsentlige pejlemærker på de strømninger, der pågår i de enkelte delbrancher på nuværende tidspunkt og i et fremadrettet perspektiv. Af de fire primære forretningsområder, der indgår i spørgeskemaundersøgelsen, er kun tre områder afdækket i den kvalitative undersøgelse. Det betyder, at HR/rekruttering er dækket med resultater fra spørgeskemaet i de efterfølgende kapitler, og der er ikke opstillet selvstændige jobprofiler for området. Human Ressources og Kontorservice/andet er medtaget i den kvantitative undersøgelse, fordi HAKL har ønsket en bred dækning af disse områder (blandt andet som input til udarbejdelse af en tværgående Fælles Kompetencebeskrivelse for HR) uden dog at gå i dybden med jobbeskrivelser og kvalifikationskrav. Ca. 100 af besvarelserne har været fuldstændige, mens de resterende kan have undladt at svare på et eller flere spørgsmål. Der kan dog være yderligere afvigelser i antallet af svar på et spørgsmål. Det skyldes, at nogle spørgsmål i undersøgelsen har haft flere svarmuligheder, der ikke har udelukket hinanden, og derved kan give flere svar end respondenter i et spørgsmål. For at have et ensartet sammenligningsgrundlag i undersøgelsen, er det valgt at opgøre besvarelserne procentvist. I opgørelsen af svarfordelinger for de enkelte spørgsmål, er det således opgjort hvor mange, der har svaret bekræftende på et spørgsmål målt i forhold til det samlede antal besvarelser på det enkelte spørgsmål. Dette er opgjort procentvist. Analysen af spørgeskemaet er præsenteret ved en række svar fordelt på de nævnte fire primære forretningsområder. Kommunikations-, PR- og reklamevirksomheder er slået sammen med Virksomhedsrådgivning i denne præsentation. Sammenlægningen er 8

9 gjort, fordi den kvalitative undersøgelse har vist en række ligheder i de strategiske udfordringer, udviklingstendenser, organiseringen af arbejdet og relevante jobprofiler. Sammenlægningen giver ligeledes en mere jævn fordeling af virksomheder i præsentationen. Grundet meget få besvarelser fra kontorservicevirksomhederne er disse samlet med enkelte virksomheder i en Andet kategori. Denne kategori tæller også enkelte virksomheder, som i deres besvarelse af spørgeskemaet ikke har defineret deres primære forretningsområde (men kun sekundære) inden for de nævnte tre øvrige brancheområder. Virksomheder i denne kategori er ikke nøjere behandlet i rapporten. Virksomhederne er ligeledes inddelt efter antal ansatte i tre størrelseskategorier. I tabellen nedenfor ses fordelingen af respondenter i analysen. 1.2 Fordeling efter primært forretningsområde 1.3 Fordeling efter antal ansatte Juridisk rådgivning 36,1 % 0-9 ansatte 32,5 % Kommunikation, PR og reklame/virksomhedsrådgivning 35,3 % ansatte 29,9 % HR/rekruttering 20,2 % >20 ansatte 37,6 % Andet 8,4 % Arbejdspladsbesøg og interview På baggrund af præciseringen af tendenser og kortlæ gning (fase 1) er der i dialog med HAKL udvalgt tre primære forretningsområder, der er undersøgt i en dybdegående, kvalitativ undersøgelse bestående af interview og arbejdspladsbesøg. Interviewene er gennemført i forbindelse med et arbejdspladsbesøg eller som telefoninterview. De er fordelt mellem medarbejdere og ledere i virksomhederne. Fordelingen af interview er skitseret her: 1.4 Oversigt over interview og arbejdspladsbesøg Forretningsområde Virksomheder Interviewform Juridisk rådgivning Medarbejderinterview Lederinterview Advokatvirksomheder Arbejdspladsbesøg 2 Telefoninterview 3 Kommunikation, PR og reklame, samt virksomhedsrådgivning Kommunikations - Arbejdspladsbesøg 2 2 og reklamebureauer Telefoninterview 5 Konsulentvirksomheder Arbejdspladsbesøg 1 Telefoninterview 3 3 Virksomhederne i den kvalitative undersøgelse er udvalgt, så både mere traditionelle virksomheder, og virksomheder, der afspejler centrale udviklingstendenser, er repræsenteret. Det kunne eksempelvis være i forhold til den teknologiske, forretningsmæssige eller organisatoriske udvikling. Store og små virksomheder er repræsenteret med hensyn til geografisk fordeling på hvert brancheområde. Inden for kommunikations-, PR- og reklamebranchen indgår således både mellemstore, etablerede full-service bureauer, internationalt ledende bureauer, samt nichebureauer inden for viral markedsføring og event marketing. Blandt advokaterne repræsenterer virksomhederne store internationale kontorer, mindre lokale kontorer, alliancer, samt kontorer, der satser på markedsføring og/eller e-business. I den sidste gruppe repræsenteres mindre kommunikationsbureauer inden for forskellige specialeområder samt større analyse- og konsulentvirksomheder. 9

10 Centrale definitioner Det har været centralt for arbejdet med analysen, ikke mindst i forhold til gennemførelse af interview og spørgeskemaundersøgelse, at vi har præciseret hvilken gruppe medarbejdergrupper og hvilke brancheområder, vi arbejder med. Viden og forretningsservice bruges i forskellige opgørelser og undersøgelse om et bredt felt af servicevirksomheder, der ikke altid er ens afgrænset og defineret. Generelt set dækker det over virksomheder, hvis primære forretningsområde(r) er at sælge viden eller tjenesteydelser til andre virksomheder (jf. det engelske begreb business services ). I litteraturen støder man ofte på begrebet videnintensive servicevirksomheder (fra engelsk: Knowledge Intensive Business Services (KIBS)) om IT-virksomheder, konsulenter, advokater, revisorer, kommunikation og andre typer virksomhedsrådgivning. Viden og forretningsservice rummer dette segment af virksomheder, men omfatter også mindre videnintensive virksomheder, såsom kontorservice, telemarketing, bygningsservice, rengøring mv.. Som nævnt i foregående afsnit, ser undersøgelsen på et afgrænset udvalg af de mere videnintensive viden- og forretningsservicevirksomheder. Målgruppen i undersøgelsen er i spørgeskemaet omtalt som HK- og administrative medarbejdere. Det dækker i praksis over en række forskellige job- og arbejdsfunktioner inden for såvel administration, service og sagsbehandling/kundeopgaver. Uddannelsesmæssigt drejer det sig om medarbejdere med en handels- og kontoruddannelse, andre kortere erhvervsuddannelser, gymnasial uddannelse eller medarbejdere, der har opnået en tilsvarende kompetence gennem opkvalificering og erhvervserfaring. I rapporten benævnes denne gruppe som administrative medarbejdere eller HAKLs målgruppe, i kontrast til medarbejdere med lang, videregående uddannelse og ledelsen i virksomhederne. Læsevejledning Denne rapport er opdelt i en række kapitler, der beskrives nedenfor. Kapitel 1 indeholder en beskrivelse af analysens baggrund og metodiske tilgang. I kapitel 2 trækkes analysens hovedkonklusion op. I kapitel 3 præsenteres udviklingstendenser og udfordringer for viden- og forretningsservicevirksomheder. Generelle temaer og resultaterne fra kortlægningen diskuteres med resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. I kapitel 4 tegnes et billede af virksomhedernes efteruddannelsespraksis og brug af AMU. Beskrivelsen er baseret på oplysningerne fra spørgeskemaundersøgelsen og trækker tråde på tværs af de tre forretningsområder 1. advokatvirksomheder (juridisk rådgivning), 2. kommunikations-, PR- og reklame/ virksomhedsrådgivning, samt 3. HR/rekrutteringsvirksomheder. I kapitel 5, 6 og 7 præsenteres resultaterne fra den kvalitative analyse med beskrivelser af hhv. advokatbranchen, kommunikations-, PR- og reklamebranchen, samt branchen for virksomhedsrådgivning (konsulentbranchen) 10

11 Herefter følger i kapitel 8 et jobprofilkatalog, hvor der præsenteres aktuelle og fremtid i- ge jobprofiler for de tre udvalgte forretningsområder. 11

12 2. Konklusion I dette kapitel vil undersøgelsens resultater blive opsummeret og præsenteret. Formål og metode Viden- og forretningsservice er et jobområde i stærk vækst og udvikling. Jobbene for de administrativt ansatte inden for området udvikler sig som følge heraf i retning af mere kundekontakt og -rådgivning. De får også mere specialiserede opgaver, skal kende et område, som f.eks. en bestemt lovgivning, eller kende behovene hos en bestemt kundegruppe. Viden- og forretningsservice er et af de områder, hvor der stilles krav om et højt fagligt niveau, og hvor der som andre steder også opleves en efterspørgsel på akademisk faglighed, også på tidligere typisk administrative job. Fælles for de arbejdsfunktioner, der varetages af en del af HAKLs målgruppe, er derfor, at de i stigende grad er mere specialiserede eller bredere, og at de som følge heraf kræver en kraftigere faglig toning af kompetencerne. De mere krævende og mere fagligt orienterede job og væksten inden for viden- og forretningsservice afspejler sig imidle r- tid ikke i søgningen af eksisterende uddannelser. Formålet med projektet er i forlængelse heraf at bringe ny viden og beskrive jobprofiler og typiske arbejdspladser i forhold til de allerede uddannelsesdækkede områder (beskrevet i den eksisterende FKB) og de endnu ikke uddannelsesdækkede områder. Den endelige vægtning i undersøgelsen mellem allerede uddannelsesdækkede områder og de endnu ikke uddannelsesdækkede områder er udvalgt på baggrund af materialer fra en indledende research og i samråd med HAKL. Det er på den baggrund valgt at fokusere undersøgelsen på følgende forretningsområder inden for viden- og forretningsservice: Advokatvirksomheder, kommunikations-, PR- og reklamebranchen, og virksomhedsrådgivning (konsulentbranchen) samt HR og rekruttering. En central del af dette arbejde har været at få tilvejebragt øget viden om målgruppens uddannelsestraditioner, arbejdsorganisering, arbejdsopgavernes udvikling og andre forhold, der kan have betydning for kompetenceudviklingsaktiviteter. Projektets resultater er baserede på desk research, en spørgeskemaundersøgelse samt en række arbejdspladsbesøg og kvalitative interview med ledere, medarbejdere og ressourcepersoner i de udvalgte brancher. Generelle tendenser og udfordringer på jobområdet Beskæftigelsen inden for området viden- og forretningsservice har generelt været stigende for alle personalegrupper i perioden Ser vi nærmere på de specifikke forretningsområder inden for viden- og forretningsservice, der indgår i denne undersøgelse, ses der dog tendens til, at særligt beskæftigelsen for HAKLs målgruppe har været faldende inden for advokatvirksomheder og kommunikations- og reklamevirksomheder sammenlignet med personalegrupper med et højere uddannelsesniveau. 12

13 Blandt virksomhederne i undersøgelsen er der - trods en stor videnintensitet i branche r- ne - en betragtelig andel af medarbejdere i HAKLs målgruppe, og jobområdet er således ikke uvæsentlig for udbuddet af AMU-uddannelser. Andelen af medarbejdere i HAKLmålgruppen er højere inden for forretningsområdet juridisk rådgivning end inden for kommunikations-, PR-, reklamebranchen og virksomhedsrådgivning. Strategiske udfordringer i de kommende år Markedsføring (synliggørelse af værdi for kunden), strategisk ledelse og HR/rekruttering tegner til at blive strategiske udfordringer, der vil få afgørende betydning inden for de tre forretningsområder i de kommende tre år. Ny teknologi og nye produkter/services og kompetenceudvikling ses også som betydende udfordringer fremover inden for de tre forretningsområder. Konkurrence fra udlandet vurderes derimod meget lavt i forhold til andre strategiske udfordringer. Udvikling i arbejdsopgaver og kvalifikationskrav Forventning om flere administrative arbejdsopgaver fremover Der er bred enighed blandt respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen om, at de administrative opgaver ikke forsvinder i fremtiden. Tværtimod mener knap 50 %, at der kommer flere opgaver i fremtiden, mens godt 45 % ikke forventer ændringer i mængden af arbejdsopgaver, og kun 5 % forventer færre opgaver. De mere traditionelle administrative arbejdsopgaver vil fortsat udgøre en væsentlig del af arbejdsopgaverne for HAKLs målgruppe, men nye arbejdsopgaver i forbindelse med kundekontakt, sagsbehandling og forretningsfaglige arbejdsopgaver forventes at få en stigende betydning fremover. Undersøgelsen viser desuden, at der er områder, hvor de administrative opgaver i højere grad varetages af andre personalegrupper med en længerevarende uddannelse. Undersøgelsen viser, at traditionelle sekretæropgaver som opsætning, renskrivning, korrektur m.v. i højere grad end tidligere varetages af konsulent, projektledere m.v. Større ansvar og selvstændig opgaveløsning fører til stigende kvalifikationskrav En række forhold er med til at stille nye krav til medarbejdernes kvalifikationer inden for de kommende tre år. Særligt større ansvar og selvstændige opgaveløsninger er områder, der fører til stigende kvalifikationskrav til medarbejdere inden for målgruppen. Generelt set har HR-/rekrutteringsvirksomheder en forventning om større kvalifikationskrav end hhv. kommunikation, PR, reklame/virksomhedsrådgivning og advokatvirksomheder. Det gælder specielt krav, der følger af en øget afveksling af arbejdsopgaver, mens særligt advokatvirksomheder forventer, at løsningen af forretningsfaglige opgaver vil føre til større krav til de administrative medarbejdere - eksempelvis advokatsekretærerne. Teknologi, innovation og kundekrav driver udvikling i opgaver og kvalifikationer Den primære årsag til ændringer i arbejdsopgaver og jobfunktioner for HAKLs må l- gruppe er ifølge spørgeskemaundersøgelsen brugen af teknologi (IT). I den forbindelse 13

14 forventer 2/3 af virksomhederne, at ny teknologi vil stille større krav til HAKLmålgruppens kvalifikationer de kommende tre år. Også nye produkter/services og nye forventninger og krav fra kunder bidrager væsentligt til ændringer i arbejdsopgaver og jobfunktioner. Særligt virksomheder inden for HR/rekruttering forventes at mødes med nye forventninger og kundekrav, der medfører ændringer i de administrative opgaver og fører til stigende kvalifikationskrav til HAKLmålgruppen. Dette skal ses i sammenhæng med, at virksomheder inden for dette område også forventer flere opgaver i forbindelse med kundekontakten. På tværs af de tre fo r- retningsområder er der bred enighed om, at serviceinnovation (nye produkter og services) medfører både ændringer i opgaver og stiller større kvalifikationskrav til medarbejderne. Efteruddannelsesbehovet varierer mellem forretningsområderne Størstedelen af virksomhederne i undersøgelsen vurderer, at de har et efteruddannelsesbehov og de prioriterer efteruddannelse af medarbejdere i HAKLs målgruppe. Særligt IT- færdigheder, faglig viden, sagsbehandling og kundeservice er områder, hvor der fo r- ventes et uddannelsesbehov inden for de næste tre år. Faglig viden, sagsbehandling og grundlæggende IT-færdigheder er de områder, hvor flest advokatvirksomheder oplever et behov, mens flest virksomhedsrådgivere(konsulenter)/kommunikations-, PR- og reklamebureauer oplever et behov for efteruddannelse i e-business/hjemmeside, CRM/database samt projektledelse og administration i relation til HAKL-målgruppen. Forretningsområdet HR/rekruttering har større forventninger til et øget efteruddannelsesbehov inden for områder som kundeservice, mundtlig kommunikation, bogholderi, regnskab og lønadministration end de øvrige fo r- retningsområder. 45 % af virksomhederne peger på et efteruddannelsesbehov målrettet faglig viden. Særligt ses det blandt virksomheder inden for juridisk rådgivning, hvilket kan hænge sammen med en stærk specialisering af advokatsekretærernes arbejdsområder, med deraf følgende stigende krav til et højt fagligt niveau. Kompetenceudvikling gennem sidemandsoplæring og interne kurser Særligt sidemandsoplæring og interne kurser er den mest anvendte form for kompetenceudvikling i virksomhederne. I forhold til kompetenceudviklingstiltag internt på den enkelte virksomhed er der også forskellige praksis blandt de tre forretningsområder. Virksomheder inden for HR/rekruttering har i højere grad positive erfaringer med at benytte interne kurser, jobrotation og sidemandsoplæring til kompetenceudvikling blandt deres administrative personale, mens arbejde med kompetenceudvikling gennem jobbeskrivelser er mere udbredt blandt virksomheder inden for kommunikation, PR, reklame og virksomhedsrådgivning end blandt de øvrige forretningsområder. Blandt advokatvirksomheder er den mest udbredte interne kompetenceudviklingsmetode brugen af sidemandsoplæring. Private kursusudbydere foretrækkes til ekstern kompetenceudvikling 14

15 Når administrative medarbejdere skal deltage på kursus/uddannelse, foretrækker de fleste advokatvirksomheder at benytte brancheforeninger eller interesseorganisationer, og dernæst private udbydere, mens størstedelen af de resterende virksomheder foretrækker private kursusudbydere. Knap 80 % af advokatvirksomhederne angiver, at de bruger private udbydere og har gode erfaringer med det. Virksomhedsspecifikke kurser fra private udbydere er også et område, som advokatvirksomheder og HR/rekruttering benytter i lidt højere grad end virksomheder inden for kommunikation, PR, reklame/virksomhedsrådgivning. Selv om de private udbydere eller brancheorganisationer foretrækkes som kursusudbydere, er det overvejende virksomheder, der tilbyder juridisk rådgivning - omkring 75 % - der har haft administrative medarbejdere på kursus hos en privat kursusudbyder eller hos en brancheforening inden for de seneste to år. I forhold til at skabe en øget efteruddannelsesaktivitet målrettet de tre forretningsområder bør opmærksomheden rettes mod og tilpasses de læringsveje (interne og eksterne kompetenceudviklingsmetoder), som virksomhederne inden for forretningsområderne anvender, når de arbejder med kompetenceudvikling for HAKLs primære må l- gruppe. Begrænset kendskab og brug af AMU Selv om virksomhederne i undersøgelsen prioriterer efteruddannelse højt, viser resultater fra undersøgelsen, at kun få virksomheder foretrækker AMU-kurser. Kun 33 % har et godt eller meget godt kendskab til udbuddet af relevante AMU-kurser. Cirka totredjedele mener ikke, at det faglige niveau og færdighedsorienteringen er tilstrækkeligt dækket på AMU-kurserne. 27 % af virksomhederne erklærer sig enige eller meget enige i, at de har svært ved at gennemskue mulighederne i AMU-systemet. AMU-kurser bruges kun i få tilfælde sammenlignet med andre udbydere og andre metoder for kompetenceudvikling. Mere end dobbelt så mange virksomheder har svaret, at de bruger en privat udbyder end en AMU-udbyder. De virksomheder, der har erfaring med at benytte AMU-kurser, har til gengæld overvejende gode erfaringer med disse. Der kunne dog være et langt større kendskab til AMUkurser; særligt kendskabet til virksomhedsspecifikke kurser fra AMU-udbydere er meget begrænset. Med til billedet hører dog også, at en del virksomheder - knap 50 % - ikke har erfaring med virksomhedsspecifikke kurser fra private udbydere. Blandt de virksomheder, der har haft medarbejdere på et AMU-kursus, har advokatvirksomheder typisk haft administrative medarbejdere på et advokatsekretærkursus, mens kommunikation, PR, reklame/rådgivningsvirksomheder og virksomheder inden for HR/rekruttering har haft medarbejdere på IT-kurser. 15

16 Kendskabet til AMU blandt virksomhederne er meget lavt. Der er behov for en styrket indsats, hvis disse virksomhedssegmenter skal gøres interesserede i at benytte arbejdsmarkedsuddannelser fremover. Indsatsen skal dog kombineres og målrettes de områder, hvor virksomhederne har peget på, at de forventer der vil være et efteruddannelsesbehov blandt deres administrative medarbejdere - og den skal tilrettelægges efter de læringsveje (interne og eksterne), som virksomhederne benytter, når kompetenceudvikling er på dagsordenen for de administrative medarbejdere. Udviklingstendenser inden for advokatvirksomheder Mindre trofaste kunder øger behov for markedsføring og specialisering Flere af de især lidt mindre advokatvirksomheder giver udtryk for, at der er sket en holdningsændring i kundegruppen, og at kunderne ikke kommer af sig selv, som der ellers var tradition for tidligere. Det er derfor oplevelsen, at der i stigende grad er behov for at have fokus på markedsføring og specialisering for at sikre et tilstrækkeligt kundegrundlag. Den øgede kundefokusering og opmærksomhed på markedsføring får også en afsmittende betydning for det administrative personale, hvor kvalifikationer inden for kundeservice i stigende omfang begynder at melde sig på banen. Konsolidering og færre små allround virksomheder Efterspørgslen efter mere specialiserede ydelser fører til, at mindre virksomheder slår sig sammen eller indgår i kædesamarbejde for at klare sig i konkurrencen. Der vil typisk være tale om samarbejder, der dækker et større geografisk område - og hvor udviklingen går mod, at der sker en vis specialisering mellem kontorer i kædesamarbejde eller virksomhedsalliancer. Der er fortsat brug for en lokal indgang (et lokalt kontor), men når kunden først er inden for døren, kan der henvises videre til en kollega i et kontor med en anden geografisk placering - som så varetager behandlingen af sagen. Øget specialisering i provinsvirksomheder, men stadig brug for allroundviden Selv om der er en bevægelse mod, at mindre advokatvirksomheder i provinsen vokser, tyder interviewene dog på, at der fortsat er forskel på virksomheder i provinsen og virksomheder i større byer som København - hvor specialiseringsgraden er højere i (større) københavnske virksomheder end i mindre virksomheder i provinsen. Der kan derfor være forskel på hvilke arbejdsfunktioner, der varetages af advokatsekretærer i hhv. mindre virksomheder i provinsen og virksomheder i hovedstadsområdet. Udviklingen trækker dog i retning af større virksomhedsenheder og dermed også en større lighed i de arbejdsfunktioner, som advokatsekretærerne varetager. Begrænset brug af e-business løsninger i branchen E-business løsninger har ikke vundet så stort indpas endnu i Danmark, når det gælder advokatydelser, mens advokater i flere europæiske lande er langt fremme på området. Ses samme tendens som i udlandet, vil det kunne få som konsekvens, at en del af de advokatydelser, der fremover bliver udbudt på Internettet, vil falde i pris i forhold til i 16

17 dag, ligesom kundernes brug af advokatydelser og loyalitet over for advokatforbindelser vil blive påvirket af denne udvikling. Et sådant pres for at reducere prisen på advokatydelserne kan måske føre til, at advokatsekretærer i højere grad vil blive inddraget i sagerne, for ad den vej at reducere lønomkostningerne. Overskriften for fremtidens advokatsekretær er øget specialisering Der ses tendens til, at sekretærernes arbejdsopgaver - i lighed med advokaternes - bliver mere specialiserede. Sekretærer, der alene forestår renskrivning af dikterede breve mv. fra advokat, er og vil derimod blive mindre efterspurgte fremover. Yngre jurister og advokater skriver i højere grad selv breve og forestår selv den skriftlige korrespondance med kunden direkte via . Brug af mobiltelefoner giver også mulighed for en mere direkte kontakt mellem kunde og advokat, uden sekretæren som mellemled. Udvikling af software fører også til, at en del af sekretærens arbejdsfunktioner effektiviseres og reduceres. Stor selvstændighed i advokatsekretærens arbejde inden for nogle områder Advokatsekretærerne arbejder meget selvstændigt og varetager en væsentlig del af sagsgangen i relation til områder som ejendomsadministration, handel med ejendom, virksomhedsregistrering, inkasso, dødsbo og konkurs. På andre områder såsom voldgiftssager, stævninger, retssager, straffesager, mediering mv. har sekretærerne mere en støttefunktion, da ydelserne i højere grad består af juridisk rådgivning, der varetages af en advokat. Sidemandsoplæring og kurser fra private udbydere anvendes til kompetenceudvikling Størstedelen af advokatvirksomhederne har gode erfaringer med kompetenceudvikling. Særligt sidemandsoplæring er en udbredt metode til intern kompetenceudvikling. Når der anvendes eksterne udbydere, er der især erfaring med at benytte kurser fra private udbydere; knap 80 % svarer, at de har gode eller overvejende gode erfaringer med det. Flertallet foretrækker at benytte private udbydere og brancheforeninger, mens kun få foretrækker AMU-kurser. I det omfang AMU har været benyttet, har advokatvirksomhederne typisk haft administrative medarbejdere på et advokatsekretærkursus. Kun en mindre del har kendskab til AMU-systemet. Analysen viser, at der inden for advokatbranchen er en god uddannelsestradition - hvor også medarbejdere inden for HAKL-målgruppen deltager. Der peges også på, at der er områder, hvor der også fremover forventes at være et efteruddannelsesbehov. Særligt forventes en øget fokusering på kravene til faglig specialisering i forhold til HAKL-målgruppen fremover. Analysen viser dog også, at der kan være behov for en styrket indsats fra AMU-udbyderes side, hvis branchens hidtidige tradition med at benytte private udbydere skal ændres. Kun en mindre del har kendskab til AMU. 17

18 Udviklingstendenser inden for kommunikations-, PR-, og reklamebranchen Kunder skal matches i faglighed og professionel service Kommunikations-, PR- og reklamebureauerne mødes af høje krav til fagligheden af deres kunder. Når kunderne henvender sig til et bureau, forventer de som minimum at blive mødt med et fagligt niveau, der matcher deres eget. Det bliver derfor nødvendigt for medarbejdere med kundekontakt at have høj faglig viden, og som minimum at kunne kommunikere sikkert omkring centrale, faglige termer og metoder. Fra reklameproduktion mod strategisk rådgivning, branding og PR Der er blandt kommunikations- og reklamebureauer sket et skift i fokus fra reklameproduktion til strategisk kommunikationsrådgivning. Strategisk kommunikationsrådgivning og branding flytter bureauer langt tættere ind i kundernes strategi, organisation og produktudvikling, og stiller stadigt større krav om branchekendskab og forståelse for de vilkår, den enkelte virksomhed konkurrerer på. Der skal i højere grad til at tænkes strategisk sammen med kunden. Når kommunikations-, PR- og reklamebureauerne arbejder med PR, branding og kommunikationsstrategier, sker det ofte ved at kombinere forskellige redskaber og medier til at kommunikere igennem. Arbejdet i kommunikations-, PR- og reklamebureauerne bliver således både mere specialiseret i forhold til en given virksomhed/branche og samtidig mere bredt i rådgivningen og håndteringen af en række kommunikationsværktøjer og strategier. Fra massekommunikation til interaktiv kommunikation I dag ses flere tendenser og strategier for at lave reklamer, markedsføring og branding med henblik på at nå smallere og nøjere udvalgte målgrupper. I den forbindelse anve n- des strategier og værktøjer under navne som viral markedsføring, strategisk event ma r- kedsføring og dialogbaseret markedsføring. Fælles for de nævnte strategier er, at de ofte er interaktive, involverende og ofte baserede på brugen af digitale medier med Internettet i centrum. Markedsføring i en digital alder stiller særlige krav til medarbejderne i kommunikations-, PR- og reklamebureauerne - også blandt HAKLs målgruppe. Brugen af IT og særligt digitale medier spiller en central rolle i udviklingen af jobområdet. Interviewene peger entydigt på, at kendskab til digitale medier - herunder udviklingen og konvergensen mellem forskellige mediekanaler, platforme og formater samt folks ændrede medievaner - i større eller mindre grad bliver et centralt kvalifikationskrav blandt f.eks. projektkoordinatorer og andre medarbejdere, der har kontakt med kreative medarbejdere og kunder. Der bliver behov for efteruddannelse i, hvor og hvordan forskellige målgrupper interagerer på Internettet samt hvilke muligheder, der er for at kommunikere via de nye digitale medier. Fra intern sekretær til intern/ekstern koordinator Den teknologiske udvikling, nye ledelsessystemer og en ny generation af pc-vante projektledere, produktionsledere og kreative medarbejdere fører til en udtømning af opga- 18

19 ver, der tidligere blev varetaget af en sekretær. Det gælder eksempelvis renskrivning og korrektur. En del administrative medarbejdere spiller derfor en anden rolle i kommunikations-, PR- og reklamebureauerne. De ansættes som projektkoordinatorer (f.eks. i forbindelse med afholdelse af en event) eller produktionsassistenter (i forbindelse med en markedsføringskampagne). I disse job bliver medarbejdernes funktioner meget mere koordinerende og fagligt krævende. Medarbejderne koordinerer ressourcer og leverancer både internt og eksternt i bureauet. Der stilles store krav til medarbejderen om at have mange bolde i luften, og det kræver, at medarbejderen kan kommunikere med alle type personer med forskellige faglige og uddannelsesmæssige baggrunde. Den store kontaktflade i jobbet stiller krav til medarbejdernes personlighed, ligesom jobbet stiller krav til medarbejdernes faglighed. Det generelle billede er, at medarbejdere i ovennævnte job forventes at påtage sig stort set enhver type opgave, hvis der er behov for det. Der er derfor behov for medarbejdere med stor omstillingsparathed og vilje til at gå i kast med nye opgaver. Øget brug af digitale, interaktive teknologier Efterhånden som kommunikation, reklame og markedsføring flytter sig fra trykte massemedier til de mere digitale medier og interaktive kommunikationsstrategier, ændres kvalifikationskravene til medarbejderne i HAKLs målgruppe. Teknologien udvikler sig ikke kun i forhold til det rent markedsføringsmæssige. I fo r- bindelse med planlægningen og afviklingen af events, spiller ny teknologi en rolle på flere områder. Først og fremmest bruges hjemmesider i højere grad til indsamling af tilmeldinger mv. Ved gennemførslen af større events bruges teknologiske løsninger til f.eks. formidling og indsamling af viden. Ofte vil projektkoordinatoren være involveret i indkøbet og opstillingen af forskellige teknologisk løsninger, og det er derfor nødve n- digt med en grundlæggende viden om de teknologiske muligheder. Interne kurser anvendes hyppigst til kompetenceudvikling Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at kommunikations-, PR- og reklamebranchen i højere grad bruger intern kompetenceudvikling end ekstern i relation til kompetenceudvikling for HAKLs målgruppe. Når der benyttes eksterne udbydere, foretrækkes private udbydere. Kun få foretrækker AMU-kurser - og resultaterne viser, at kommunikations-, PR- og reklamebureauer i praksis ikke bruger AMU. En af grundene hertil kan være, at virksomhederne forventer meget specifikke uddannelser, der er fokuserede på netop deres specialiserede opgaver og forretningsområder. Enkelte har nævnt, at IT-kurser kunne være relevante hos en lokal AMU-udbyder - at hente en underviser ud til virksomheden, for at give virksomhedens medarbejdere et generelt IT-kursus. 19

20 Den traditionelle sekretærfunktion er under pres, og medarbejderne varetager jobfunktioner som projektkoordinatorer og produktionsassistenter. Der benyttes især interne uddannelsesforløb, når disse medarbejdere deltager i kompetenceudvikling. Der peges i den forbindelse på kvalifikationskrav blandt medarbejdere vedrørende en grundlæggende viden om nye internet- og medielandskaber, og det forventes at blive mere og mere relevant i branchen. Der er behov for en løbende opdatering, da den teknologiske udvikling på området sker så hurtigt. Det er derfor ikke nødvendigvis udarbejdelsen af et formelt kursus, der virker mest oplagt. Det kunne måske i stedet dreje sig om udarbejdelsen af et internetbaseret e-læringsmodul, der kunne opdateres i takt med den teknologiske udvikling. Der er ligeledes et efteruddannelsesbehov blandt koordinatorer i medie- og produktionsplanlægning, samt behovet for opkvalifikation af medarbejdere i informationssøgning. AMU benyttes ikke i praksis blandt disse virksomheder, men der kunne måske være åbninger, hvis kurserne tager form af virksomhedsrettede forløb på den enkelte virksomhed. Udviklingstendenser inden for rådgivningsvirksomhed Vækst og mange nye, mindre virksomheder Opstartsomkostningerne for en ny rådgivningsvirksomhed er forholdsvist lave, og der kommer ca. 10 % flere nye virksomheder til hvert år. Der er som følge heraf mange små virksomheder inden for branchen. Flere mindre rådgivningsvirksomheder har outsourcet en del administration (f.eks. bogføring og regnskab). Alligevel betyder branchens struktur, at administrative medarbejdere ofte sidder med en lang række forskellige opgaver, der går på tværs af receptionsarbejde, bygningsservice, administration, planlægning og koordinering samt i mindre omfang støtte til faglige konsulentopgaver i travle perioder. Der er derfor grund til at tegne en bred jobprofil af den typiske administrationsmedarbejder i branchen. Øget konkurrence om kvalificeret arbejdskraft giver muligheder for sekretærer Der ses en stigende konkurrence om og mangel på kvalificeret arbejdskraft, særligt konsulenter inden for branchen. Manglen på konsulenter åbner op for nye muligheder blandt de mest kvalificerede i HAKLs målgruppe. Det kan eksempelvis være en erfaren sekretær eller projektkoordinator, der i større omfang bliver involveret i mindre krævende opgaver hos kunden, eller muligheden for at karriereskifte fra projektkoordinator til projektleder. Foranderlige kundekrav og serviceinnovation Som virksomhedsrådgivere er virksomhederne meget tæt bundet op på kundernes strategi, innovation og nærværende udfordringer. Samtidig er mange konsulenter i tæt konkurrence med andre rådgivningsvirksomheder om de samme opgaver og kunder. Dette skaber et behov for løbende innovation i de ydelser, der tilbydes, så de hele tiden er i trit med kundernes behov. 20

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service Projektoplæg til Industriens Uddannelser Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål

Læs mere

Analyse af AMU- målgruppens kompeten- cebehov inden for postal facility management 15. september 2011

Analyse af AMU- målgruppens kompeten- cebehov inden for postal facility management 15. september 2011 Analyse af AMUmålgruppens kompetencebehov inden for postal facility management 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål at belyse, hvilke udviklingstendenser, der er inden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Fra administrativ arbejdshest til merkantil multikunstner - udviklingstendenser på det merkantile arbejdsmarked

Fra administrativ arbejdshest til merkantil multikunstner - udviklingstendenser på det merkantile arbejdsmarked Fra administrativ arbejdshest til merkantil multikunstner - udviklingstendenser på det merkantile arbejdsmarked Rapport December 2005 Erhvervsudvikling Teknologisk Institut, Arbejdsliv Gregersensvej 2630

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder.

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder. 2 3 Antal ansatte ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE 1+ 2-1 -1 1 2 3 4 5 6 Antal virksomheder VIRKSOMHEDERNES ALDER Alder +1 år 6-1 år -5 år 5 1 15 2 25 Antal 4 3 35 4 45 SAMMENSÆTNING AF BRANCHER Basissoftware

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg 21. december 2006 Ansøgning om tilskud til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 2007 Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse Efteruddannelsesudvalgets målgrupper

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

Eniro-Krak // SME-analyse. Tabelrapport (DK & SE)

Eniro-Krak // SME-analyse. Tabelrapport (DK & SE) Eniro-Krak // SME-analyse Tabelrapport (DK & SE) www.radiuskommunikation.dk i Indhold Om analysen... iv Hovedkonklusioner... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Tabel 1: Hvilken branche tilhører din virksomhed?...1

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Kompetenceforsyning. Hvad vi mener med

Kompetenceforsyning. Hvad vi mener med KOMPETENCE Forsyning og tanker om nye regionale analyseprojekter HVA SNAKKER DU OM?? Erhvervsudviklingsdøgn 2015 Hvad vi mener med Kompetenceforsyning Enhver virksomhed har en unik kompetenceprofil. Den

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Kompetenceløft i Danmark 2000

Kompetenceløft i Danmark 2000 Sagsnr. 12.01-00-1601 Ref. ABH/hmo Den 15. januar 2001 Kompetenceløft i Danmark 2000 Baggrund LO har i samarbejde med Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA) gennemført en analyse af læringsaktiviteter

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Del viden og få mere innovation

Del viden og få mere innovation DI s Innovationskonference 2009 - Ny styrke til vækst DI s Innovationsundersøgelse 2009 Del viden og få mere innovation DI, Produktivitet November 2009 1 DI s innovationsundersøgelse 2009 Undersøgelsen

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

I den undersøgte periode har 6416 deltaget i en af de 4 arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår

I den undersøgte periode har 6416 deltaget i en af de 4 arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår Den Grundlæggende Lederuddannelse Deltagernes evaluering af Den Grundlæggende Lederuddannelse i 2004 August 2005 Den Grundlæggende Lederuddannelse Denne undersøgelse giver en sammenfatning af deltagernes

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter. Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011

Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter. Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011 Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011 1. Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter I det følgende præsenteres de vigtigste uddannelsespolitiske

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Projektbeskrivelse. Analyse:

Projektbeskrivelse. Analyse: Projekt nr.: 128 818 Pulje: EUAMUK6480 KHRU udvikling af udd. og lærerudd.2012 Projektbeskrivelse Analyse: Konsekvens af jobglidning og barrierer for efteruddannelse af ikke-faglærte og medarbejdere med

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund.

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. R a pport Kompetencer i jobcentrene 1. Indledning Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. Hvilken

Læs mere

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid 2 Titel Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan revideret november 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Gennemgang af indsatsområder, resultatmål og indikatorer Indsatsområde 1, indikator 1-5 Indsatsområde

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 1 2017 Om konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

ADMINISTRATIVE UDDANNELSER

ADMINISTRATIVE UDDANNELSER ADMINISTRATIVE UDDANNELSER SERVICEØKONOM erhvervsuddannelse + specifikke krav SPORTSMANAGEMENT, PROF.BA (overbygning) ADGANGSKRAV: Markedsføringsøkonom, serviceøkonom, finansøkonom INTERNATIONAL HOSPITALITY

Læs mere

Mere salg i slankere videnerhverv

Mere salg i slankere videnerhverv Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Baggrund Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU Marts, 2012 FSR survey marts 2012 SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

En del af holdet med det samme

En del af holdet med det samme 2 En del af holdet med det samme Som kunde hos har du adgang til dygtige medarbejdere og til en lang række opgaver og funktioner på kontoret. Det kan være, når du skal bruge flere ressourcer i forbindelse

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred

Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk

Læs mere

Kjerulf & Partnere side 2. Kompetenceområder side 4. Præsentation side 5. Processen ved Executive Search side 6. Processen ved Selection side 7

Kjerulf & Partnere side 2. Kompetenceområder side 4. Præsentation side 5. Processen ved Executive Search side 6. Processen ved Selection side 7 Indhold Kjerulf & Partnere side 2 Kompetenceområder side 4 Præsentation side 5 Processen ved Executive Search side 6 Processen ved Selection side 7 Forskellen på Search & Selection side 8 Hvor tilfører

Læs mere

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Erhvervsanalyse for Jobcenter Furesø. [Sammendrag]

Erhvervsanalyse for Jobcenter Furesø. [Sammendrag] Erhvervsanalyse for Jobcenter Furesø [Sammendrag] Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 3 1.1 Metode... 3 2 Virksomhedernes kompetencekrav... 4 2.1 Kompetencekrav i fremtiden... 5 3 Den økonomiske

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 15 Nummer: 2798 Titel: Viden- og forretningsservice Kort titel: videnogforretni Status: GOD Godkendelsesperiode: 30-08-2011 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Målgruppen

Læs mere

Employer Branding. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland.

Employer Branding. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland. Baggrund og formål NORDJYSKE Medier ønsker at samle en række større nordjyske virksomheder til et seminar om, for herigennem at inspirere

Læs mere