BILBRANCHEN JUNI Indhold

Transkript

1 BILBRANCHEN JUNI 213 Indhold Det hurtige brancheoverblik - et omskifteligt marked... 2 Udviklingen i prisindekset peger nedad, også på eftermarkedet... 2 Omsætningen i branchen er under pres... 2 Forbrugerforventninger viser positive tegn... 3 Bilhandlen har fat i de private kunder... 4 Tendensen er negativ, men forventninger positive... 4 Nybilsalget trækkes op af private købere... 5 Brugtbilsmarkedet i stærk forandring og mangler firmabiler... 8 Varebilsalget ændre karakter... 9 Lastbilsalget i bund og bestanden bliver stadig ældre... 1 Eftermarkedet presses og pristigninger udebliver Tendensen og forventninger - hælder til det negative Et kort blik på det internationale marked - Europa sakker bagud... 14

2 BILBRANCHEN JUNI 213 Det hurtige brancheoverblik Udviklingen i prisindekset Kampen om markedsandele presser priserne på personbiler længere ned. På eftermarkedet er der en ny udvikling, idet prisstigningerne udebliver. Prisindekset for personbiler fortsætter tendensen, og er faldet svagt igennem de seneste 12 måneder. Niveauet ligger nu i indeks 117,5, hvilket er,6 pct. lavere end juni måned sidste år. Nettoprisindeks Indeks 2 = Omsætningen i branchen Omsætning på personbilsmarkedet udvikler sig stabilt, mens lastbilsalget falder tungt. Handlen på eftermarkedet er samlet set hårdest ramt. Den indenlandske omsætning er faldet med 2 pct. i bilhandlen og med 4 pct. på eftermarkedet. Indenlandsk salg Ikke sæsonkorrigeret Periode: Januar til april Pct. ændring Bilhandlen (45.1) % Eftermarkedet ( ) % Note: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne Der er dog forskel på de enkelte dele af branchen når tallene udspecificeres yderligere ned på branchekoder. 1 Nettoprisindeks Reservedele og tilbehør Personbiler Service og reparation Med undtagelse af detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser falder omsætningen i de øvrige udspecificerede dele af bilbranchen i 1. kvartal af 213. For første gang siden 2 er indeksene for både reservedele og tilbehør samt service og reparation faldet en smule i årets første fem måneder. I maj 213 lå niveauerne på hhv. 125,5 og 154,2 svarende til et fald på,1 pct. siden januar i begge indeks. Det skal ses i lyset af, at det samlede prisindeks er steget med 1,9 pct. og ligger nu i indeks 131,6. Indenlandsk omsætning Sæsonkorrigeret, indeks 29 = kvt kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt. 21 Detailhandel undt. med biler 2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt. 211 Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Karosseriværksteder og autolakererier Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser 2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt. 2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Dækservice Autoreparationsværksteder mv. Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne Note: Påskens placering i år, kan have medvirket til det markante fald i 1. kvartal 213 pga. færre arbejdsdage. 2

3 BILBRANCHEN JUNI 213 Tendensen fra seneste udgave af Blitz forsætter. Der indregistreres et rekord højt antal nye biler, men salget er primært båret frem af små billige modeller. Eftersom priserne i både bilhandlen og på eftermarkedet samtidig har været faldende årtil-dato, må det forventes, at indtjeningen i branchen sættes under yderligere pres i 213. Forbrugerforventninger Der er igen forsigtig optimisme at spore. Tilliden til arbejdsmarkedet vender igen tilbage. Forbrugerne mener, at det går bedre med deres egen økonomi end for landet som helhed, og er mindre tilbageholdende i deres købsovervejelser. Den samlede forbrugertillidsindikator stiger igen. Fra august 212 har tilliden været svagt negativ, men i juni måned er den tilbage i et plus på 3,4. Den samlede indikator belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. Forbrugerforventninger Forbrugertillidsindikatoren Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag Anskaffelse af større forbrugsgoder, inden for de næste 12 mdr. Anskaffelse af større forbrugsgoder, fordelagtigt for øjeblikket forbedret sig væsentlig siden midt i krisen, hvor den var nede på -53,3 (marts 29). Til gengæld oplever forbrugerne, at deres egen families økonomi er forbedret i forhold til sidste år. Indikatoren for familiens egen økonomi er for første gang i 12 måneder igen tilbage i plus 2,. Tilliden til arbejdsmarkedet må siges at være vendt tilbage. Der er igen flest, der tror på, at arbejdsløsheden vil være lavere om et år sammenlignet med i dag. I januar i år var arbejdsløshedsindikatoren oppe på 18,3, men er sidenhen faldet til -1,7 i juni (her betyder en positiv indikator stigende arbejdsløshed). Forbrugerne er stadig skeptiske overfor anskaffelsen af større forbrugsgoder inden for de næste 12 måneder (-3,2). Tilsvarende forventer forbrugerne heller ikke at anskaffe sig større forbrugsgoder på kort sigt. Dog er forbrugerne i øjeblikket væsentligt mindre afvisende overfor anskaffelser af større forbrugsgoder end de var for blot tre måneder siden. Indikatoren stiger markant fra -18,2 i april til -6,9 i juni. I et historisk perspektiv er det dog sjældent, at forbrugerne er overvejende positive omkring anskaffelse af større forbrugsgoder. Vi skal helt tilbage til maj 27, før en af disse indikatorer var positive i mere end én måned. Sidste år oplevede dansk økonomi en tilbagegang i BNP på -,5 pct. Seneste prognose viser en forventet fremgang i BNP på,5 pct. i 213. Væksten skal primært hentes fra et øget privatforbrug, som kan forventes at afspejle sig i bilhandlen. Prognosen peger ikke på et vendepunkt i erhvervssalget af køretøjer på kort sigt. Både forventningerne til Danmarks og familiernes egen økonomiske situation er positive med hhv. 13,2 og 1,1 Forbrugerne vurderer, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren på -1,6 for juni måned i år har dog 3

4 BILBRANCHEN JUNI 213 Bilhandlen Tendens og fremsyn Det omskiftelige marked gør det svært at spå om bilhandlens fremtid. Den generelle tendens er negativ, men forhandlernes forventninger er overvejende positive. Tendens Bilhandlen Vurdering af de tre foregående måneder Danmarks Statistik følger i et konjunkturbarometer udviklingen i detailhandlen, herunder også i bilbranchen. Respondenterne er blevet bedt om at vurdere, hvordan den faktiske udvikling har været de foregående tre måneder, samt hvordan deres forventninger ser ud til de kommende tre måneder. Til eventuelt nye læsere er spørgsmålene besvaret på skalaen større, omtrent uændret eller mindre. Svarene afspejler således ikke omfanget af f.eks. en stigning i omsætningen, men blot forskellen på hvor mange der mener, at omsætningen er blevet hhv. større eller mindre. Af grafen til højre kan det ses, at vurderingerne for de enkelte variable i år har ændret sig en del i begge retninger. Fælles for dem alle fire er, at de fortsat ligger i minus. Omsætningen er både faldet og steget i perioden. I maj havde kun 18 pct. oplevet en større omsætning i de foregående tre måneder. For 31 pct. var den faldet, mens den for de resterende 51 pct. havde været uændret i månederne februar-april. Forskellen på den positive og den negative vurdering giver således en negativ konjunkturindikator for omsætning på -13. Dette er lidt under niveauet i maj måned sidste år med nettotal -7, men en klar forbedring i forhold til april, hvor indikatoren lå på -24. Faktisk - omsætning Faktisk - ordrebeholdning hos leverandører Faktisk - salgspriser Faktisk - beskæftigelse Noter: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Beskæftigelsessituationen er endnu ikke positiv, men ligger nu på det højeste niveau siden oktober 211, hvor indikatoren lå på -2. Måned for måned har indikatoren igennem et halvt år flyttet sig mod nul, og ligger nu på -5. Af alle fire indikatorer udvikler beskæftigelsen sig mindst negativt. Salgspriserne er fortsat under pres. Som den eneste af de fire indikator har salgspriserne ligget under nul i hele den målte periode. I maj lå salgspriserne på -12. Ordrer placeret hos leverandører ligger lavest af alle fire indikatorer både i besvarelserne fra maj (februar-april). Indikatoren udvikler sig relativt stabilt i år. Ser vi fremad, og kigger på, hvad virksomhederne forventer de kommende tre måneder, ses det af grafen nedenfor, at flertallet på 6 pct. forventer en uændret omsætning. Dog tror 31 pct., at omsætningen vil stige og kun 9 pct. forventer, at den vil falde. Forventningerne til den kommende periode er overvejende positive, hvilket dog ikke er usædvanligt for sæsontidspunktet. 4

5 BILBRANCHEN JUNI 213 Forventning Bilhandlen Forventning til de kommende tre måneder 1% 8% 6% 4% Nybilsalget Kun få private forbrugere vælger at lease, til gengæld køber de biler som aldrig før. Samtidig mister flere store bilmærker terræn på firmabilsmarkedet efter indgrebet mod leasing og demobiler, L94, trådte i kraft sidste år. 2% % Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører Forventning, historisk Større Uændret Mindre Salgspriser Totalsalget af personbiler er i årets første fem måneder på biler, hvilket er en stigning på 7 pct. i forhold til samme periode sidste år. Salgskanaler Nyregistrerede personbiler, pct. ændring Jan. - Maj 213 Jan. - Maj 212 Ændring i Salgskanaler Antal Andel Antal Andel antal Total % 1. Privat % % 21% 2. Erhverv % % -12% 2.a Erhverv (uden lease) * % % 1% 2.b Erhvervslease % % -12% 2.c Privatlease % % -53% Note: * 2a Erhverv (uden lease) er fremkommet som FMKkode firma fratrukket erhvervslease og privatlease Forventet - omsætning Forventet - beskæftigelse Forventet - ordrebeholdning hos leverandører Forventet - salgspriser Note: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. I maj måned er forventninger til ordre placeret hos leverandører og beskæftigelsen, for første gang siden sommeren 211, overvejende positive og lægger sig på 5 pct. i maj. Dette er særligt positivt, idet indikatorerne typisk indikerer, hvad man kan forvente på lidt længere sigt. Det er således kun forventningerne til salgspriserne, som fortsat er i et lille minus på -1. Dette afspejler en intensiv konkurrencesituation, idet markedet endnu ikke tror på højere priser til trods for prisstigninger er udeblevet i de første fem måneder af 213. Det er privatsalget som bidrager til stigningen i totalsalget. Hele 65 pct. af alle nyregistrerede biler i år er købt af private forbrugere. Salget til private er vokset med 21 pct. Hvis denne udvikling holder året ud, er der tale om en eksplosiv udvikling i dette segment. Erhvervslease Eftersom L94 først trådte i kraft for biler afgiftsberigtiget efter d. 28. februar og indregistreret før d. 31. juli er det endnu for tidligt at se den fulde effekt af lovindgrebet. Dog er leasing markedet er under pres, idet bl.a. erhvervsleasing segmentet falder med 12 pct. i de første fem måneder af i år sammenlignet med samme periode sidste år. Erhvervsleasing er således blevet mindre attraktivt for erhvervslivet. Dette er et signal om, at L94, har haft en forventet negativ effekt på leasingfirmaerne salg. Der er væsentlige forskelle i, hvordan de enkelte mærker har klaret sig. 5

6 BILBRANCHEN JUNI 213 Generelt har bilmærkerne Volkswagen, Audi, BMW, Mercedes og Volvo oplevet markant fremgang i salget, men også Hyundai, Nissan og Skoda har vundet betydelige markedsandele i dette segment. Det er sidste års top fem; Ford, Citroen, Toyota, Opel, og Peugeot, som taber store segmentandele. Dette indikerer, at de fire tidligere stærke sydeuropæiske bilmærker samt Toyota ikke længere har den samme konkurrenceevne i de segmenter, og er berørt af lovændringen, L94. Privatlease Endnu værre ser det ud for privatleasingmarkedet. Det er mere end halveret i årets første fem måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Enkelte mærker har dog fortsat godt fat i privatleasingsegmentet. Det er især mærkerne i den høje prisklasse som Audi og Mercedes, som har blandet sig i kampen med BMW. De har skåret priserne til samtidig med, at produktet er gjort mere fleksibelt. Eksempelvis tilbyder BMW nu 12 måneders leasing på flere modeller. Disse tre mærker har således erobret 51 pct. af privatleasingmarkedet. I samme periode sidste år havde de blot 25 pct. Erhverv (uden lease) Den resterende del af erhvervssegmentet, dvs. biler, som ikke er indregistreret til leasing, men med et firma som ejer, er steget én pct. i samme periode og udgør nu 4 pct. af erhvervssegmentet. Bilmodeller Nyregistrerede personbiler, antal Den intensive konkurrence og nye markedsvilkår, særligt firmabilssegmentet, har store konsekvenser for spredningen i salget på tværs af modeller. Antallet af bilmodeller indregistreret i årets første fem måneder er faldet markant fra 371 stk. i 28 til kun 31 stk. i 213. Til gengæld er der i samme periode kommet lidt flere små biler på markedet, så der nu er 63 forskellige modeller i det lille segment. Det stigende totalsalg skal ses i lyset af udviklingen i salgskanalerne og afgangen af de større bilmodeller, der sendes på markedet. Disse faktorer afspejler således en intensiv konkurrence, hvor nogle mærker vinder og andre taber. Segmentfordeling Det er primært de private bilkøbere, som er i markedet. De vælger i stigende grad små billige brændstofbesparende modeller. Totalmarkedet er i vækst. I årets første fem måneder steg nybilmarkedet 7 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det skyldes ikke, at erhvervssalget er kommet tilbage på sporet. Der er fortsat fald i efterspørgslen på større biler til familie- og firmabehov i mellemklasse 2 samt MPV-segmentet. Det lægger en dæmper på udviklingen i bilsalget. Begge segmenter er faldet omkring 2 pct. i årets første fem måneder. Nyregistrerede personbiler, pct. ændring, erhverv Segmentnavn Jan. - Maj 213 Jan. - Maj 212 Ændring Antal modeller på bilmarkedet (venstre) Antal modeller i Lille segmentet Lille klasse % % 1% Mellemklasse % % -5% Mellemklasse % % -26% Stor klasse 812 3% 96 3% -1% Luksus 69 % 4 % 73% Sport 27 % 69 % -61% MPV % % -35% Øvrige % % -13% TOTAL % Note: * Øvrige kategorier + ikke-defineret segment. Kilde: Bilstatitsik.dk Det rekordhøje antal indregistreringer er primært båret frem af en højere interesse for de mindre 6

7 BILBRANCHEN JUNI 213 biler. Sidste år blev der i årets første fem måneder indregistreret lige under 4. biler i den Lille klasse. Det tal er steget 18 pct. til næsten 47. biler fra januar til maj i år. Det lille segment er vokset hurtigere end resten af markedet trods en meget høj segmentandel på 63 pct. Nyregistrerede personbiler, pct. ændring, totalmarkedet Segmentnavn Jan. - Maj 213 Jan. - Maj 212 Note: * Øvrige kategorier + ikke-defineret segment. De private kunders relative entydige præferencer for små billige brændstofbesparende biler er en væsentlig årsag til, at det lille segment fortsat stormer frem. I antal er der i årets første fem måneder solgt mere end 7. flere små biler til de private bilkøbere. Det svarer til en stigning på 24 pct., hvilket er usædvanligt, særligt henset til segmentets størrelse på 76 pct. Selvom de øvrige segmenter er forholdsvis små i sammenligning med det lille segment, er det værd at bemærke, at der generelt er store stigninger på tværs af segmenterne. Samtidig ser det ud til, at de klassiske kunder begynder at vende tilbage til Mellemklasse 1, der ligeledes er steget 24 pct. i årets første fem måneder. Nyregistrerede personbiler, pct. ændring, privat Note: * Øvrige kategorier + ikke-defineret segment. Kilde: Bilstatitsik.dk Ændring Lille klasse % % 18% Mellemklasse % % 7% Mellemklasse % % -22% Stor klasse % % -6% Luksus 13 % 5 % 16% Sport 46 % 86 % -47% MPV % % -19% Øvrige % % -7% TOTAL % Segmentnavn Jan. - Maj 213 Jan. - Maj 212 Ændring Lille klasse % % 24% Mellemklasse % % 24% Mellemklasse % % -6% Stor klasse 274 1% 246 1% 11% Luksus 34 % 1 % 24% Sport 19 % 17 % 12% MPV % % 6% Øvrige % % -2% TOTAL % Det lille segment I takt med flere små biler introduceres på det danske bilmarked, stiger segmentets andel. Kunderne til de små biler samler sig især om enkelte populære modeller. I løbet af de seneste 11 år er antallet af nyregistrerede biler i det lille segment samt segmentets andel af totalmarkedet fordoblet. Nyregistrerede personbiler, antal og andel af totalmarkedet 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Det Lille segments andel (venstre) Antal modeller i Lille segmentet Note: Der sammenlignes kun årets første fem måneder. Fra starten af januar til slutningen af maj i år 2 blev 33 forskellige bilmodeller indregistreret i det lille segment med en samlet markedsandel på 28,5 pct. I samme periode i år er der indregistreret 63 forskellige bilmodeller i det lille segment. De udgør 63 pct. af totalmarkedet. Det er en væsentlig koncentration af markedet på relativt få modeller. Der har generelt været en tendens til, at de tre mest indregistrerede biler har haft en mindre andel af totalmarkedet i de perioder, hvor der har været flest indregistreringer. Dog ikke i år, hvor de tre mest sælgende mikrobiler sætter rekord med en markedsandel på 16 pct. endda på et tidspunkt, hvor der aldrig er solgt så mange biler. De tre modeller er Volkswagen up!, Skoda Citigo og Peugeot 28. De to førstnævnte er også de mest foretrukne modeller på privatmarkedet, mens den helt nye Peugeot 28 er placeret lidt længere nede

8 Antal indregistreringer BILBRANCHEN JUNI 213 Nyregistrerede personbiler, antal og andel af totalmarkedet 18% 11% 12% Top 3's andel af totalmarkedet Totalmarked (højre) 8% % Udvikling i personbilsalget Ny- og brugtregistreringer Nye biler Brugte biler 6% % Noter: Der sammenlignes kun årets første fem måneder. Der vises andele af totalmarkedet for de tre mest indregistrerede biler i det lille segment. Selvom de private kunder synes vanskelige at mætte med små billige biler, er der grænser for efterspørgslen. Flere modeller som f.eks. Toyota Aygo, Kia Picanto og Peugeot 17 oplever endda større fald. Det skal dog delvis ses i lyset af introduktioner af lidt større modeller i samme segment f.eks. kan Peugeot 28, tænkes at have kannibaliseret på salget af Peugeot 17. Top-1-modeller Perioden januar til maj, privates køb Segmentnavn Jan. - Maj 213 Jan. - Maj 212 Ændring UP! ,9% ,25% 238% CITIGO ,%,% 1% AYGO ,11% ,53% -1% PICANTO ,76% ,68% -2% KA ,42% 687 1,71% 142% ,42% 183,45% 88% FIESTA ,28% ,59% 53% ,97% ,8% -3% C ,76% ,21% 4% RIO ,75% ,88% 15% TOTAL % Brugtbilmarked Salget af større biler tog et stort dyk, da krisen satte ind i, og derfor mangler de biler nu på markedet. Brugtbilsmarkedet kommer ikke så hurtigt fra start i år. I årets første fem måneder er der blevet solgt brugte personbiler. Det er et samlet fald på 3 pct. i forhold til 212-perioden. 1. Mellemklassebilerne er langt mere efterspurgte som brugte end nye. Efterspørgslen for biler i Mellemklasse 1 og 2 udgør omtrent halvdelen af markedet for brugte personbiler. I de første fem måneder af 213 stod de to segmenter for 49 pct. af alle indregistreringerne, hvilket var et lille fald i forhold til samme periode året før, hvor de samlet set udgjorde 5 pct. af markedet. Til sammenligning udgør de to segmenter kun 25 pct. af markedet for nye biler i 213. Det er de private kunder, som dominerer efterspørgslen på brugtbilmarkedet. I de første fem måneder af 213 udgjorde privatandelen 87 pct. af brugtbilsmarkedet. Segmentfordeling Brugtregistrerede personbiler, pct. ændring Segmentnavn Jan. - Maj 213 Jan. - Maj 212 Ændring Lille klasse % % 4% Mellemklasse % % -4% Mellemklasse % % -7% Stor klasse % % -5% Luksus 973 % 983 % -1% Sport % % -9% MPV % % -1% Øvrige % % -9% TOTAL % Note: * Øvrige kategorier + ikke-defineret segment. Selvom salget af nye biler i det lille segment er rekordhøjt, er det ikke nok til at mætte de hovedsageligt private kunder på brugtbilsmarkedet. Som det eneste segment går det lille segment også frem på brugtvognsmarkedet med fire pct. Alle øvrige segmenter trækker brugtbilsmarkedet i minus. 8

9 Antal indregistreringer BILBRANCHEN JUNI 213 Fremgangen i salget af de små biler på begge markeder er bemærkelsesværdig set i lyset af det markante overudbud af biler i mikro- og miniklassen på brugtbilsmarkedet. Konsekvensen af overudbuddet på brugtbilmarkedet medvirker til at presse priserne på nye mikro- og mini-biler ned. Udbudsindikator Segmenteret ultimo maj 213 Segment Apr. 213 Maj 213 Totalmarkedet 96 Mikro Mini Mellem Firma MPV Luksus (VW, BMW, Audi, Volvo og Mercedes) Gulplade Kilde: Bilbasen Note: * Er værdien lig med 1, er der balance mellem udbud og efterspørgsel. Er den under 1, udbud mindre end den efterspørgsel, som kan forventes. Er den tilsvarende over 1, i overudbud, er det en bil, der kan forventes vil falde i pris. Varebilsalget Brugte varebiler er stadig i underudbud, men markedet er meget omskifteligt. Salget af nye varebiler går tilbage. Det er erhvervskunderne som er tilbageholdende, ikke de private. I perioden januar-maj i år er der solgt hhv nye og brugte varebiler. Det svarer til et hhv. fald på 4,8 pct. og en stigning på 3,4 pct. i forhold til samme fem måneder i 212. Udvikling i varebilsalget Ny- og brugtregistreringer Nye Brugte Udbudsindikatoren viser et betydeligt overudbud af små samt luksusbiler, et lille underudbud af mellemklasse- samt gulpladebiler og stor mangel på firmabiler samt MPV er. Det samlede underudbud medfører stigende priser. Priserne på brugtbilsmarkedet er steget 15 måneder i træk, siden L94 trådte i kraft. I mellemtiden er færre brugte biler i firmaklassen kommet på markedet. Når udbuddet er lavt, også i fremtiden, med især den lille 29-årgang in mente, så betyder det stigende priser. Prisniveauet nåede indeks 17,6 i maj i år. Prisindeks brugtbiler Indeks januar 211 = Kilde: BilBasen 17, Samlet set er markedet for brugte varebiler præget af store udsving i salget, som har taget til i 213. Set over en længere periode er der siden januar 212 sket en markant stigning i salget af brugte varebiler. I perioden januar 212 frem til maj i år er salget af brugte varebiler steget 21 pct. i forhold til de 15 forudgående måneder. Salget af nye varebiler har generelt været meget stabilt de seneste to år på omkring 2. månedlige indregistreringer. Til gengæld er der i de første fem måneder af i år sket et markant skift i typen af varebiler, der bliver indregistreret i forhold til samme periode i tidligere år. Fra 21 til 212 tog kassevognen år for år segmentandele fra de ombyggede personbiler. I år er kassevognens segmentandel faldet fra 7 pct. til 9

10 Antal indregistreringer BILBRANCHEN JUNI pct. Det skyldes, at erhvervskunderne i år er mere tilbageholdende med at købe nye varebiler, imens de private køber flere. I perioden januar til maj i år er antallet af varebiler indregistreret til private steget 12 pct., imens erhvervssalget er faldet seks pct. Det er især leasingselskabernes salg, som trækker erhvervs salget ned. Udvikling i varebilsalget Nyregistreringer pr. segment 8% Pickup Ombyggede personbiler Kassevogn (Ikke-defineret segment) I maj har salget dog rettet sig og endte på 775 lastbiler. Det er på niveau med maj 212, hvor der blev handlet 773 lastbiler. Udvikling i lastbilsalget >= 16 ton Ny- og brugtregistreringer Nye Brugte 6% 62% 7% 7% 63% Kilde: Bilstatitsik.dk 4% 2% % 19% Note: * Der sammenlignes kun årets første fem måneder. Kilde: Bilstatitsik.dk Varebilsalg Nyregistreringer Lastbilsalget 14% 13% Lastbilsalget er historisk lavt og lastbilparken bliver ikke bare mindre, men også ældre. Markedet for brugte lastbiler har startet året med store udsving i salget. Fra januar til maj blev der i år handlet brugte lastbiler (>=16 ton). Det er 11 pct. færre end samme periode i 212, hvor der blev solgt % Jan. - Maj 213 Jan. - Maj 212 Ændring i Salgskanaler Antal Andel Antal Andel antal Total % Privat % 93 9% 12% Erhverv % % -6% Heraf erhvervlease % % -9% Salget af nye lastbiler, fra 16 ton og opefter, har haft en væsentlig fremgang de seneste par år, men er faldet 23 pct. i de første fem måneder af i år sammenlignet med samme periode sidste år. Faldet rammer bredt. Det er kun Mercedes som øger salget med 26 pct. i perioden januar-maj i år, Scania holder næsten skinnet og oplever et lille fald på 3 pct. imens de øvrige lastbilmærker falder mellem 27 og 54 pct. Markedsudvikling pr. mærke Nyregistrerede lastbiler >= 16 ton Nr. Mærke Registreringer - Pr. mærke Nyregistreringer Lastbiler I perioden fra til Hele landet FMK-kode: Firma Vægt mellem 16 og kg Periode Periode året før Antal Andel Antal Andel Ændring, Antal 1 SCANIA ,% ,16% -3,73% 2 VOLVO ,% 495 3,57% -27,7% 3 MERCEDES-BENZ ,44% ,86% 26,4% 4 MAN ,77% 31 18,59% -47,18% 5 DAF 47 3,78% 12 6,3% -53,92% 6 IVECO 46 3,69% 79 4,88% -41,77% 7 RENAULT 28 2,25% 5 3,9% -44,% 8 ROSENBAUER 1,8% 1,6%,% 9 CAETANO,% 24 1,48% -1,% TOTAL ,1% Note: * Øvrige består af mærker med mindre markedsandele 1

11 BILBRANCHEN JUNI 213 Udvikling i vare- og lastbilsalg Nyregistreringer Markedet for salg af nye vare- og lastbiler består primært af varebiler på højst 3,5 ton. I dag tilhører kun ca. 13 pct. af det samlede vare- og lastbilmarked køretøjer over 3,5 ton. Markedet nåede bunden i 21. Siden år 2 er markedet faldet ca. 3 pct. Det gælder både for de mindre varebiler på højst 3,5 tons og de større lastbiler Op til 3,5 ton Over 3,5 ton Fra 16 ton Bestanden af varebiler op til 3,5 ton har, siden registreringsafgiften blev strammet i 27, udviklet sig negativt som følge at et markant lavere salg af nye varebiler i denne vægtklasse. Denne effekt blev forstærket af krisen, som satte ind i 29 og fik også konsekvenser for bestanden af større lastbiler. Vare- og lastbilbestanden udgør ca. 45. køretøjer. Samlet set viser bestanden tegn på et mere stabilt niveau. Bestandens udvikling Lastbiler >3,5 ton Den negative tendens på bestanden af vare- og lastbiler over 3,5 ton har været aftagende, og i de første fem måneder af i år ligger den stort set uændret (-,2 pct.). Dog er bestanden fortsat 12,9 pct. lavere end i 23. Note: * 2 = indeks 1 15% Ændring år til år Ændring ift. 23 Salget af nye varebiler op til og med 3,5 ton steg 113 pct. fra 2 og frem til 27, hvor det toppede, da registreringsafgiften blev ændret. Salget af større lastbiler udviklede sig positivt i længere tid, og vendte først et års tid efter, da krisen ramte landet. 1% 5% % -5% 2,% 2,8% 2,1%,% -,5% -2,3% -2,7% -2,6% -3,8% -,2% Antallet af nye vare- og lastbiler over og under 3,5 ton har udviklet sig særdeles negativt og er faldet til indeks hhv. 64 og 71 i forhold 23-niveauet. Lastbiler over 16 ton ligger i indeks % -15% -8,% -12,9% Bestandens udvikling Vare- og lastbiler uanset vægt, efter alder Over 1 år 6-1 år -5 år Note: 213-bestanden er opgjort d (ellers d ) Effekten af den nye registreringsafgift og krisen har ikke været mildere ved salget af varebiler under 3,5 ton. Takket været de særdeles gode salgsår fra er bestanden fortsat ca. 12 pct. højere end i 23. Varebilsbestanden under 3,5 ton har oplevet et lille fald på 1,5 pct. i forhold til ultimo 212, hvilket svarer til en afgang på ca. 6.3 biler. 11

12 År BILBRANCHEN JUNI 213 Bestandens udvikling Varebiler =<3,5 ton Eftermarkedet 4% 3% 2% 1% 6,5% 8,3% 9,% 5,8% 11,7% Bilhandlen er meget omskiftelig, hvilket gør det svært at spå om eftermarkedet. Indikatorerne stabiliserer sig, men forventningerne er fortsat overvejende negative. % -1%,% -,8% -4,1% -4,5% -3,4% -2,9% -1,5% Tendens og fremsyn -2% -3% -4% Gennemsnitsalder Lastbiler > 3,5 ton Varebiler =< 3,5 ton Krisen har sat sine spor i vare- og lastbilparkens gennemsnitsalder. I årene fra 25 og frem til 28 faldt gennemsnitsalder for lastbiler, hvorefter den er steget markant igen, og nu er på det højeste niveau, som er målt Varebiler i alt Lastbiler i alt 8,9 Nedenfor ses hvad virksomhederne svarede om den faktiske udvikling de havde oplevet de foregående tre måneder. Besvarelserne fra maj gælder for månederne fra februar til april. På eftermarkedet vurderer 86 pct. at situationen de seneste tre måneder har været uændret i forhold til salgspriserne, hvilket passer godt til billedet af udviklingen i nettopris-indekset. For de øvrige områder, især på omsætningen er vurderingerne mere opdelte, men generelt viser besvarelserne en stabiliserende tendens. Tendens Eftermarkedet Vurdering af de foregående tre måneder 1% 8% ,2 6% 4% ,7 7,2 6,5 2% % Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører 8 6 Salgspriser Større Uændret Mindre Der er en tendens til at lastbilejerne beholder køretøjerne i længere tid end ejerne af mindre varebiler. Men generelt er gennemsnitsalderen steget. Siden krisen, er gennemsnitsalderen for lastbiler steget fra otte til ca. ni år og for varebiler fra ca. seks et halvt til ca. otte år. Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne

13 BILBRANCHEN JUNI 213 Faktisk, historisk Forventninger, historisk Faktisk - omsætning Forventet - omsætning Faktisk - beskæftigelse Forventet - beskæftigelse Faktisk - salgspriser Forventet - ordrebeholdning hos leverandører Faktisk - ordrebeholdning hos leverandører Forventet - salgspriser Når der spørges til virksomhedernes forventninger til de kommende tre måneder (maj-juli), er forventningerne til en stigning i omsætningen på 13 pct., imens 11 pct. forventer, at den vil falde. Der er mindre enighed om forventningerne til de øvrige områder, der også er overvejende negative. Men generelt forventes situationen uændret, idet 8 pct. forventer uændret beskæftigelse og 94 pct. forventer uændret salgspriser. Ligesom i seneste Blitz analyse, ser vi altså fortsat et afventende eftermarked, der ikke umiddelbart forventer det helt store af 1. kvartal 213. Forventning Eftermarkedet Forventning til de kommende tre måneder 1% 8% % 4% % % Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører 1 Salgspriser Større Uændret Mindre Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne

14 BILBRANCHEN JUNI 213 Et kort blik på det internationale marked Økonomien og bilsalget i Europa er væsentligt hårdere ramt af krisen end vi oplever herhjemme. Det er kun de færreste lande i Europa, der oplever et stigende antal nyregistreringer. Imens personbilsalget i Danmark er steget med ca. 7 pct. i de første fem måneder af året, er det samlede personbilsalg i EU faldet tilsvarende. Europæisk personbilsalg Januar til juni, 213 Jan - Maj Jan - Maj Ændring i pct. '13 '12 13/12 GERMANY ,8 UNITED KINGDOM ,3 FRANCE ,9 ITALY ,3 SPAIN ,8 BELGIUM ,9 NETHERLANDS ,8 AUSTRIA ,1 POLAND ,4 SWEDEN ,4 DENMARK ,9 CZECH REPUBLIC ,8 IRELAND ,6 FINLAND ,4 PORTUGAL ,8 SLOVAKIA ,6 GREECE ,1 SLOVENIA ,1 HUNGARY ,8 LUXEMBURG ,9 ROMANIA ,9 ESTONIA , BULGARIA , LITHUANIA ,2 LATVIA ,8 CYPRUS ,8 EUROPEAN UNION (EU27)* ,8 EU ,8 Note: *EU27 er ekskl. Malta, Sorteret efter markedsstørrelse. Kilde: ACEA Eurozonen vil igen, i opleve økonomisk tilbagegang. I første halvår af 213 vil væksten være meget svag, og selvom der hen over året vil komme en langsom bedring i europæisk økonomi, vil den fremadrettede vækst fortsat være skuffende. Svag fremgang i Tyskland er ikke nok til at opveje fortsat recession i hele Sydeuropa. Prognose for verdensøkonomien Procentvis realvækst i BNP USA 2,2 2,1 2,7 Japan 2, 1,3 1,3 Storbritannien,3,7 1,6 Eurozonen -,5 -,4,9 - Tyskland,7,7 1,7 Sverige 1,2 1,3 2,5 Norge 3,3 2,5 2,9 Asien (ekskl. Japan) 6,3 6,8 6,9 - Kina 7,8 8,2 8, - Indien 5,1 6,1 6,8 Syd- og Mellemamerika 2,6 3,3 3,8 - Brasilien,9 3,1 3,7 Østeuropa 2,3 2,6 3,5 - Rusland 3,4 3,2 3,8 - Polen 2, 1,4 2,8 Verden, BNP-vægtet 2,6 2,8 3,3 Verden, eksport-vægtet 1,4 1,5 2,4 Danmark -,5,5 1,6 Kilde: Consensus Economics, IMF og DI-beregninger Ser vi på verdensøkonomien som helhed, forventes den at vokse med 2,8 pct. i 213 og med 3,3 pct. i 214. Denne vurdering af væksten, som er fra maj, er hhv.,2 og,7 procentpoint højere for 213 og 214 end sidste år. 14

15 BILBRANCHEN JUNI 213 Bilbranchen er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre erhvervsvilkår for vores medlemsvirksomheder, og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om udviklingen og tendenser i autobranchen. Blitz er Bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder, via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf. Som abonnent, vil du fire gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan tilmelde dig her. Næste nummer af Blitz udkommer i september 213. Redaktion: Frederik Funder Bilbranchen 1787 København V bil.di.dk bil@di.dk