INDHOLDSFORTEGNELSE. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 3 af 62

Transkript

1

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Sammenfatning... 5 Indledning... 8 KLAR projektets baggrund... 8 KLAR projektets organisering... 8 KLAR Projektets mål... 9 Sammenhængsforståelsen i KLAR... 9 Evalueringens fokus, kontekst og mål Formål og afgrænsning af evalueringsfeltet Evalueringens fokus og mål Sammenhæng med øvrige evalueringsformer og resultater Datagrundlag, dataindsamling og perspektiver Evalueringens analysemodel Bevægelse 1 - Resultater Aktivitetstyper i relation til mål Resultater af gennemførte aktiviteter Aktivitetstyperne 1-9, ad hoc udviklingsprojekter Aktivitetstype 10-11, KLAR Konsulentuddannelsen og KLAR Ambassadøruddannelsen Øvrige aktivitetstyper, 12 13, den organisatoriske understøttelse i Projekt KLAR Opsummerende om resultater Bevægelse 2 - Forudsætninger Virksomhedsperspektivet Opsummerende om virksomhedernes vurderinger Konsulenter og uddannelseschefer suppleret med projektledelsesperspektivet 42 Opsummerende om konsulenters og uddannelseschefers vurderinger Opsummerende om projektledelsesperspektivet Styregruppen det strategiske perspektiv Opsummerende om det strategiske perspektiv Samlet vurdering af forudsætninger bevægelse Konklusion Perspektiver og anbefalinger Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 3 af 62

4 Forord Denne evalueringsrapport omfatter de opnåede resultater af Projekt KLAR samt en belysning og vurdering af forudsætningerne for de opnåede resultater. Projekt KLAR er gennemført med Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse som overordnet projektansvarlig og med inddragelse af ca. 20 andre erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, alle lokaliseret i Region Sjælland. Projektet er finansieret af Vækstforum for Region Sjælland samt Den Europæiske Socialfond. Evalueringen er gennemført i perioden december februar og bygger på interviews med udvalgte virksomheder, konsulenter, uddannelseschefer, projektledelse samt projektets styregruppe. Evalueringen er foretaget af Konsulentfirmaet ARGO v/ Direktør for ARGO Jan F. Hansen og chefkonsulent Bodil Lomholt Husted. Evalueringsrapporten er skrevet af Bodil Lomholt Husted. Vi vil gerne takke projektledelsesgruppen for Projekt KLAR for stor hjælpsomhed omkring evalueringens praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse. Februar 2012 Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 4 af 62

5 Sammenfatning Evalueringen er gennemført med et primært fokus på at afdække forudsætningerne for de opnåede resultater af Projekt KLAR, af forudsætningerne for implementering og videre udvikling af resultaterne samt af resultaternes kobling til den regionale udviklingsstrategi. Evalueringens undersøgelse af dette formål har bestået i en dobbelt bevægelse, hvor der i første omgang (bevægelse 1) er sket en undersøgelse af, hvilke projektmål der omsættes til hvilke aktiviteter, der igen har givet hvilke resultater. Dernæst er der foretaget en undersøgelse af (bevægelse 2), hvilke nærmere bestemte typer af forudsætninger, der ligger bag resultaterne, idet der skelnes mellem projektledelsesmæssige, kompetencemæssige og organisatoriske forudsætninger. Evalueringen peger på, at en mangfoldighed af delprojekter er udviklet og afprøvet i en kompleks sammenhæng mellem mål og aktiviteter, hvor intern professionalisering og udførende indsatser har en tydelig sammenhæng. Evalueringen viser, at Projekt KLAR har formået at gennemføre et komplekst udviklingsarbejde i en udviklingsmodel, som har styrket udvikling, formidling og læring for de deltagende skoler og særligt for konsulentgruppen og på en sådan måde, at resultater løbende har kunnet omsættes til praksis. Forudsætninger for de opnåede resultater Trods indbyrdes forskelle i interviewpersonernes vægtning af forudsætninger, er der også afdækket en samstemmende vurdering af, at selve projektledelsesmodellen udgør en meget væsentlig forudsætning for udviklingsarbejdet og for dets resultater. Her er det særligt balancen mellem rummelig og målstyring, der har gjort det muligt at gennemføre projektets udviklingsarbejde med en stadig aktualitet i forhold til de forandringer, der uvægerligt sker i et fireårigt udviklingsprojekt. Projektet har eksisteret i en tid, som har været præget af store forandringer, og det fremhæves som en særlig kvalitet ved resultaterne, at projektledelsen har formået at navigere kompetent efter sådanne forandringer, i projektets rammevilkår såvel som for hele efteruddannelsesområdet. Forudsætningerne for en implementering og videre udvikling af resultaterne Det er vurderingen, at Projekt KLAR har videreudviklet et tværskolesamarbejde, som har smidiggjort overgangen til VEU-centrene i projektets 3. og 4. leveår, ligesom det også vurderes, at resultaterne af KLAR projektet er implementeret som Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 5 af 62

6 praksis allerede i projektperioden. Det er vurderingen, at VEU-centrene fremover udgør den organisering og struktur, som kan bære udviklingen videre. Det er vurderingen, at der med Projekt KLAR er sket en omfattende professionalisering af skolernes tilbud til de små og mellemstore virksomheder, og at dette i meget vid udstrækning er sket i forhold til konsulentgruppen. Det er vurderingen, at der er tale om implementeringen af en ny og bredere kompetenceprofil for konsulentgruppen, som også kommer positivt til udtryk i virksomhedernes konkrete oplevelser omkring uddannelsessamarbejdet. Men det er også vurderingen, at projektet i nogen grad har overset driftsledelseslaget, som ikke har været repræsenteret i projektorganiseringen. Det betyder, at der kan være meget stor afstand fra det strategiske ledelsesniveau til konsulenten, og at konsulenterne derfor har skullet sælge projektaktiviteter på egen skole, uden at uddannelsescheferne har været direkte involveret i beslutninger på projektniveau. I de nedgangstider for AMU aktiviteten, der kom til at præge projektet i de sidste to år, kan det have affødt dilemmaer, som konsulenterne har stået midt i, når der skulle prioriteres mellem projektaktiviteter og ordinære aktiviteter. På den anden side påskønnes netop også rummeligheden i udviklingsarbejdet, idet en tættere kobling til det strategiske niveau kunne have indskrænket den rummelighed, som ifølge konsulenterne netop har været en vigtig forudsætning for udviklingsarbejdets mangfoldige resultater. Når det drejer sig om at vurdere resultaternes blivende værdi på institutionsniveau er det tydeligt, at der er forskellige vurderinger heraf fra konsulentside og fra chefniveauet. For mens konsulenterne har udviklet kompetencer og praksis i en tværinstitutionel konsulentgruppe, karakteriseret ved en netværkskultur, så vurderer uddannelsescheferne, at de opnåede resultater mht. den interne professionalisering hovedsageligt er personbåren og dermed udgør en skrøbelighed for forankring af læringen i uddannelsesinstitutionens organisation. Resultaternes kobling til en regional udviklingsstrategi Med det strategiske perspektiv i form af styregruppen er det vurderingen, at der har været en god kobling til regionen, men at koblingen til den regionale vækststrategi og handlingsplaner kunne have været tydeligere 1 Særligt er det vurderingen, at der burde have været en større synliggørelse omkring den store omstillingsudfordring, som prognoser forudser i form af en efteruddannelsesindsats overfor regionens uforholdsmæssige store andel af ufaglært arbejdskraft. 1 Det skal dog tages med i betragtning, at Regionens udviklingsstrategi fornyes hvert år, hvilket også har betydning for, om der i et 4-årigt projekt kan styres efter en til dels skiftende regional strategi. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 6 af 62

7 Ikke desto mindre vurderes det at være et væsentligt resultat af Projekt KLAR, at de opnåede resultater nu bæres videre ind i det forventede kommende Projekt Nye Veje Nye Job i Region Sjælland med en koordineret uddannelses-, beskæftigelsesmæssig og erhvervsmæssig indsats. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 7 af 62

8 Indledning KLAR projektets baggrund Projekt KLAR er gennemført i perioden 2008 til 2012 og har taget sit afsæt i de dokumenterede udfordringer, som regionens små og mellemstore virksomheder stod overfor ved indgangen til Udfordringerne handlede overordnet om virksomhedernes manglende systematiske brug af efteruddannelse for deres medarbejdere. Men det var også tydeligt, at der lå et mere komplekst problemfelt bag dette manglende systematiske brug. For det første fremgik det, at der, til trods for at virksomhederne i vid udstrækning, erkendte nødvendigheden af efteruddannelse, så manglede ressourcerne i lige så vid udstrækning, når det kom til at fokusere langsigtet og systematisk på medarbejdernes kompetenceudvikling. Derfor strandede efteruddannelse ofte på et kortsigtet her-og-nu-behov, uden en sammenhæng med en mere overordnet strategisk udvikling af virksomhedens samlede kompetencebehov. For det andet oplevede de mindre virksomheder ofte, at ventetiden på uddannelse var lang, når behovet opstod, grundet skolernes afhængighed af holdopfyldelse, ligesom der var frustrationer, når hold blev aflyst netop på grund af manglende holdopfyldelse. Og for det tredje oplevede de mindre virksomheder problemer med at orientere sig i uddannelsesudbuddet, hvor de mange udbydere med hvert sit udsnit af uddannelsespaletten tillige gjorde det vanskeligt at anlægge en mere systematisk tilgang til uddannelse for de virksomheder, som var - mere eller mindre - parate til det. Der var i årene forud for Projekt KLAR gennemført en række indsatser, som hver især fokuserede på dele af denne komplekse problematik, og som hver især havde affødt meget værdifulde resultater og erfaringer. Med den fulde anerkendelse af denne platform blev Projekt KLAR s mål og ramme sat som et omfattende udviklingsprojekt med ambitionen om at udvikle sammenhængende løsningsmodeller i en projektorganisering, som har inkluderet uddannelsesinstitutioner for videre- og efteruddannelsen i hele Region Sjælland. KLAR projektets organisering Projektet har indebåret etableringen af - i udgangspunktet - fem delregioner, som senere blev samlet til fire, knyttet sammen i et regionalt netværk med tilsammen 19 uddannelsesinstitutioner og med den målsætning, at disse delregioner samlet set vil kunne tilbyde regionens virksomheder en helhedsorienteret ydelse, som ikke tager afsæt i de enkelte uddannelsesinstitutioners begrænsede ressourcer, men derimod i virksomhedernes samlede uddannelsesbehov. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 8 af 62

9 Projektet har været styret indholdsmæssigt og administrativt i form af en projektorganiseringsmodel med en central projektledelse og et decentralt projektniveau med decentrale projektledere for hver af de fire delregioner: Delregion Østsjælland (ØS) Delregion Vestsjælland, Syd og Nord (VSS+ VSN) Delregion Sydsjælland (SS) Delregion Lolland Falster (LF). KLAR Projektets mål Der er defineret fire mål for Projekt KLAR: For det første at understøtte regionens små og mellemstore virksomheder i forbindelse med systematisk uddannelsesplanlægning, som afsæt for kvalificering af virksomhedernes arbejde med målrettet kompetenceudvikling. For det andet at styrke primært en kortuddannet målgruppes motivation i forhold til videre- og efteruddannelse med vægt på såvel den aktuelle jobfunktion som på en styrkelse af generelle og brede kompetencer. For det tredje at udvikle og implementere fleksible uddannelseskoncepter, som i højere grad end de aktuelt udbudte matcher små og mellemstore virksomheders forudsætninger og behov. For det fjerde at professionalisere skolernes tilbud til små og mellemstore virksomheder i form af en målrettet kompetenceudvikling på konsulent og underviserområdet. Sammenhængsforståelsen i KLAR Den dominerende sammenhængsforståelse i Projekt KLAR består i at se, på den ene side, en kvalitativ udvikling i virksomhedernes systematiske brug af efter og videreuddannelse og, på den anden side, uddannelsesinstitutionernes forudsætninger for at matche virksomhedernes rådgivnings- og vejledningsbehov som indbyrdes forbundne og gensidigt afhængige. Det kan ikke forventes, at de små og mellemstore virksomheder af sig selv udvikler deres brug af medarbejderuddannelse til at foregå både strategisk og systematisk. Og uddannelsesinstitutionerne må, på deres side, påtage sig at professionalisere uddannelsesudbuddet, både i forhold til en kompetenceudvikling på konsulent- og underviserområdet, og i forhold til udviklingen af uddannelseskoncepter, som understøtter virksomhedernes uddannelsesbehov. Og denne professionalisering må netop ske i en interaktion med virksomhedernes gradvist mere systematiske og strategiske brug af voksen- og efteruddannelsen. Afledt af denne sammenhængsforståelse fremstår de fire KLAR mål parvis og orienteret i to orienteringer, som interagerer med hinanden: Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 9 af 62

10 En udadrettet orientering, udmøntet i mål 1 og 2, som begge sigter på at styrke vilkårene for de små og mellemstore virksomheders systematiske brug af voksenog efteruddannelsen. Indsatsen i forhold til disse to mål har været fokuseret på kvalificeringen af uddannelsesplanlægningen, rettet mod virksomhedernes samlede kompetenceudviklingsbehov, sådan som dette kan opgøres ud fra en omfattende og helhedsorienteret afdækning af virksomhedens forretningssituation og med anerkendelsen af virksomhedens aktuelle ståsted. Det betyder, at uddannelsesinstitutionerne i langt højere grad end hidtil skal kunne møde den enkelte virksomhed i en forståelse af dennes helt særlige situation, vilkår og udfordringer. Virksomheder skal ikke kategoriseres og mødes i forhold til en segmentforståelse, men i anerkendelsen af virksomhedens særegenhed. Virksomheden skal mødes i øjenhøjde! Inden for samme udadrettede - orientering har det tillige været vægtet at fokusere på metoder til at styrke motivation for efteruddannelse hos en overvejende kortuddannet målgruppe. Det udspringer af projektets sammenhængsforståelse, at forudsætningen for at kunne lykkes med denne udadrettede indsats har været, at kvalificere uddannelsesinstitutionernes platform for at kunne tilbyde virksomhederne fleksible og målrettede løsninger på deres uddannelsesbehov. Denne del af den sammenhængende indsats udgør udmøntningen af den indadrettede orientering. Denne indsatsdel har været koncentreret omkring professionalisering af konsulenter og uddannelsesinstitutionernes administrative niveau i forhold til en efterspørgselsstyret uddannelsesindsats overfor, hovedsageligt, de små og mellemstore virksomheder. Særlige aktiviteter i denne indsats har været KLAR Konsulentuddannelsen og KLAR Ambassadøruddannelsen, men har også omfattet et arbejde med udvikling af koncepter for nyttiggørelse af de muligheder for fleksible afholdelsesformer, som AMU-lovgivningen rummer. Endelig lægger der sig den helt overordnede orientering ned over projektets sammenhængsforståelse, at projektets indsats skal foregå i og samtidig understøtte kvalificeringen af et tværskolesamarbejde, som tilbyder virksomhederne én indgang til efteruddannelsesudbuddet i regionen. Opsummeret udtrykkes den dominerende sammenhængsforståelse i projekt KLAR ved en virkningskæde mellem: Fire KLAR mål, grupperet i to orienteringer, udmøntet i aktiviteter, som knytter sig til et eller flere af de fire mål, og en projektorganiseringsmodel, der understøtter det tværgående skolesamarbejde i forhold til professionalisering, udviklingsarbejde og afprøvning. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 10 af 62

11 Evalueringens fokus, kontekst og mål Formål og afgrænsning af evalueringsfeltet Formålet med den afsluttende evaluering af Projekt KLAR er at opsamle og perspektivere de opnåede projekterfaringer med et særligt fokus på de projektledelsesmæssige, organisatoriske og kompetencemæssige forudsætninger for de opnåede resultater. Evalueringen af projektet skal således supplere de delevalueringer, som løbende er foretaget under projektforløbet, idet der her primært refereres til de seks Temahæfter med opsamling og perspektivering af resultater. Der foretages udover denne evaluering en effektvurdering på decentralt projektniveau 2, som samles i én central indberetning til Erhvervsstyrelsen. Det betyder, at en opgørelse af effekt ikke indgår i den aktuelle evaluering, idet fokus her ligger på en belysning og vurdering af forudsætningerne for de opnåede resultater. Evalueringens fokus og mål Denne belysning og vurdering af forudsætninger for resultaterne sker i forhold til tre mål: For det første at der sker en tydeliggørelse af de ledelsesmæssige, kompetencemæssige og organisatoriske forudsætninger for de opnåede projektresultater, og at der således skabes et kvalificeret grundlag for planlægning og gennemførelse af lignende udviklingsprojekter; herunder formulering af en række konkrete anbefalinger for projektudviklere og projektansvarlige (organisatorisk læring) For det andet, at der sker en præcisering af de ledelsesmæssige og organisatoriske forudsætninger for, at de opnåede projektresultater vil kunne implementeres og videreudvikles, også udover projektets rammer. For det tredje, at de opnåede resultater kobles til de strategiske indsatsområder for Region Sjælland. Sammenhæng med øvrige evalueringsformer og resultater Denne afsluttende evaluering inddrager resultater fra de øvrige evalueringer, som er foretaget i projektets levetid. Det drejer sig om statusredegørelser samt den 2 På baggrund af effektvurderingsskema fra Erhvervsstyrelsen. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 11 af 62

12 løbende opsamling, perspektivering og formidling af tematiserede resultater, som er sket i form af de seks Temahæfter, med titlerne: (1) Introduktion og fundament; (2) Netværk; (3) Læringsformer; (4 & 5) Konsulentrollen og Uddannelsesplanlægning, samt (6) Perspektiv på KLAR. Disse evalueringsresultater indgår i den afsluttende evaluering som understøttende for en perspektivering af tematiserede resultater og erfaringer. Og endelig indgår midtvejsevalueringerne af KLAR Konsulentuddannelsen 3 og KLAR Ambassadøruddannelsen som baggrundsmateriale for evalueringen. Datagrundlag, dataindsamling og perspektiver Evalueringsinterviewene er gennemført med et primært fokus på at belyse forudsætningerne bag resultaterne, idet en vurdering af disse er sket på baggrund af de resultater, som de forskellige respondentgrupper har fremhævet som særligt betydningsfulde, set fra hvert sit perspektiv. Evalueringen er gennemført med følgende hovedaktiviteter: 1. Telefoninterview med projektets styregruppemedlemmer med et primært fokus på projektets resultater og implementering, anskuet ud fra rammevilkår og sammenhængende strategier på regionalt plan. Telefoninterviewene har haft en varighed af ca. ½ time og er gennemført på baggrund af en semistruktureret spørgeramme. Disse interviews udgør evalueringens strategiske perspektiv. 2. Fokusgruppeinterview af to timers varighed med en gruppe på 16 personer, bestående af uddannelseschefer fra projektets delregioner, konsulenter og undervisere med konsulentopgaver. Det primære fokus i evalueringsaktiviteten lå på en belysning af forudsætninger for de opnåede resultater, idet der var anlagt et perspektiv på sammenhængen mellem mål, aktiviteter og resultater. Fokusgruppeinterviewet blev gennemført på baggrund af en semistruktureret spørgeramme og med en organisering, som muliggjorde dialog mellem de repræsenterede perspektiver. Fokusgruppeinterviewet udgør evalueringens driftsleder- og konsulent perspektiv. 3. Telefoninterview med to decentrale projektledere. Interviewene var af ca. ½ times varighed og skete på baggrund af en åben spørgeramme med fokus på den decentrale projektledelsesrolle i forhold til den overordnede projektstyringsmodel. Det ene af interviewene er endvidere suppleret med 3 Den afsluttende evaluering af KLAR konsulentuddannelsen skete i form af en temadag for alle deltagere. Der foreligger ikke en sammenskrivning af denne evaluering. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 12 af 62

13 en skriftlig refleksion / evaluering på delregionens 4 eget initiativ. Interviewene udgør evalueringens decentrale projektledelses perspektiv. 4. Gruppeinterview med den centrale projektledelse. Interviewet havde en varighed af ca. 2 timer og blev gennemført på baggrund af en semistruktureret spørgeramme med fokus på de projektledelsesmæssige forudsætninger for projektets resultater samt disses implementerings- og videreudviklingsmuligheder. Interviewet udgør evalueringens centrale projektledelses perspektiv. 5. Telefoninterviews med 6 virksomheder á ca. 20 minutters varighed. Interviewene blev gennemført på baggrund af en semistruktureret spørgeramme og havde primært fokus på virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med konsulent og uddannelsesudbyder omkring konkrete uddannelsesaktiviteter. Interviewene udgør evalueringens bruger / kunde perspektiv. 4 Delregion ØS. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 13 af 62

14 Evalueringens analysemodel Bearbejdning af data i henhold til de ovenfor beskrevne evalueringsmål sker med afsæt i en analysemodel, som bygger på principperne bag en virkningsevaluering, og hvor det primære fokus ligger på at belyse og vurdere, sammenhænge mellem indsatser (de fire KLAR mål), aktiviteter og resultater. Analysen skal understøtte en undersøgelse af forudsætningerne for projektets resultater, såvel som for disses implementering og videreudvikling, idet forudsætninger her nærmere bestemmes i forhold til en projektledelsesmæssig, en organisatorisk og en kompetencemæssig karakter. Undersøgelsen sker i form af to bevægelser, hvor Bevægelse 1 belyser den konkrete omsætning fra indsats over aktivitet til resultat, og hvor Bevægelse 2 undersøger forudsætningerne bag resultaterne. Analysemodellens to bevægelser kan illustreres sådan: Bevægelse 1 Bevægelse 2 Undersøgelse af, hvilke aktiviteter målene omsættes til og hvilke typer resultater, der kommer ud af aktiviteterne. Indsats Indsats Aktivitet Aktivitet Resultat Resultat Undersøgelse af, hvilke forudsætninger af projektledelsesmæssig, organisatorisk og kompetencemæssig karakter, der har været for resultaterne? Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 14 af 62

15 Den valgte optik: Evalueringens belysning og vurdering af forudsætningerne for henholdsvis de opnåede resultater og for implementeringen af resultaterne (bevægelse 2) sker på baggrund af en kategorisering i form af aktivitetstyper med tilhørende resultater, som igen knytter an til et eller flere af de fire KLAR mål (bevægelse 1). Formålet er dermed også at belyse sammenhænge mellem indsatser, aktiviteter og resultater på tværs af projektmålene, idet der her knyttes an til den dominerende sammenhængsforståelse i projektet, nemlig at de to overordnede orienteringer i indsatsen den udadrettede og den indadrettede orientering er indbyrdes afhængige i udvikling, afprøvning og virkning. I denne undersøgelse indgår aktiviteter i form af aktivitetstyper 5, idet en opfølgning på hver enkelt delaktivitet i projektet ikke ligger inden for denne evaluerings mål. Dette gælder særligt for den omsætning fra indsats til de mange decentrale projektaktiviteter de såkaldte ad hoc er. 5 skemaet: aktivitetstypers kobling til mål. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 15 af 62

16 Bevægelse 1 - Resultater Dette afsnit udgør bevægelse 1 i form af en undersøgelse af sammenhængen mellem indsats (mål), aktiviteter og resultater. Indledende sker der en kategorisering af aktiviteter i relation til de to orienteringer i projektets overordnede indsats, den udadrettede og den indadrettede orientering. Aktivitetstyper i relation til mål Der er gennemført i alt 62 decentrale udviklingsprojekter, finansieret af ad-hoc midler. Udviklingsprojekterne er godkendt af projektledelsen i en ansøgningsprocedure, som er foregået løbende, hen over hele Projekt KLAR perioden. Disse udviklingsprojekter omtales i rapporten også som ad hoc er. 36 bevilgede ad-hoc udviklingsprojekter er af forskellige årsager udgået undervejs i processen. De 62 gennemførte ad hoc er danner baggrund for en kategorisering i aktivitetstyper, idet de 62 udviklingsprojekter opdeles i 9 aktivitetstyper: 1 Analyser og videnskabelse for fremadrettet opgørelse af kompetencebehov og udvikling af uddannelsestilbud. 2 Udvikling af uddannelsesforløb, målrettet specifikke målgrupper, som står overfor særlige faglige udfordringer. 3 Udvikling af metoder til uddannelsesplanlægning, inkl. IKV for brancher og målgrupper. 4 Motivation til uddannelse for medarbejdere og virksomheder. 5 Netværk og klyngedannelser mhp. kompetenceudvikling. 6 Udvikling af modeller for samarbejde med eksterne aktører som døråbner til virksomheden. 7 Strategisk udvikling af SMV. 8 Udvikling af uddannelsesmodeller for fleksible afholdelsesformer. 9 Professionalisering i tværskolesamarbejdet. Kategoriseringen sker på baggrund af projektbeskrivelserne, med angivelse af tilknytning til KLAR målene et eller flere. Tilknytningen til KLAR mål bygger på delregionens forventning om afledte effekter af den beskrevne aktivitet og disse effekters tilknytning til målene. Kategoriseringen af de 62 udviklingsprojekter, i form af aktivitetstyperne 1-9, er indsat i skemaet nedenfor. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 16 af 62

17 I samme skema indgår endvidere øvrige aktivitetstyper, i form af KLAR Konsulentog KLAR Ambassadøruddannelsen, aktivitet 10 og 11, og derudover aktiviteter, som ikke er defineret som direkte målrelaterede aktiviteter, men som alligevel er medtaget her som aktivitetstyper, fordi de vurderes af have stor betydning for de opnåede resultater. Det drejer sig om aktivitetstyperne 12 og 13, som vedrører projektets organisatoriske ressourcer. Kategoriseringen i form af aktivitetstyper sker for i undersøgelsens bevægelse 2 at undersøge og nærmere bestemme forudsætningerne for de opnåede resultater, idet resultater tilsvarende beskrives og vurderes i form af resultattyper, relateret til de respektive aktivitetstyper samt på tværs af disse. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 17 af 62

18 Aktivitetstype Udadrettet orientering Indadrettet orientering Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Understøttelse af regionens Styrkelse af primært en Udvikling og Professionalisering af små og mellemstore virksomheder i forbindelse med systematisk kortuddannet målgruppes motivation i forhold til videre efteruddannelse implementering af fleksible uddannelseskoncepter, som i højere grad end de skolernes tilbud til små og mellemstore virksomheder i form af målrettet uddannelsesplanlægning, med vægt på såvel den aktuelt udbudte matcher kompetenceudvikling på som afsæt for kvalificering af virksomhedernes aktuelle jobsituation som på en styrkelse af små og mellemstore virksomheders konsulent og underviserområdet. arbejde med målrettet kompetenceudvikling. generelle og brede kompetencer. forudsætninger og behov. 1. Analyser og videnskabelse for fremadrettet opgørelse af kompetencebehov og udvikling af uddannelsestilbud. X X X 2. Udvikling af uddannelsesforløb, målrettet specifikke målgrupper, som står overfor særlige faglige udfordringer. X X X 3. Udvikling af metoder til uddannelsesplanlægning, inkl. IKV for brancher og målgrupper. X X X Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 18 af 62

19 4. Motivation til uddannelse for medarbejdere og virksomheder. X X X 5. Netværk og klyngedannelser mhp. kompetenceudvikling. X X X X 6. Udvikling af modeller for samarbejde med eksterne aktører som døråbner til virksomheden. X X 7. Strategisk udvikling af SMV. X X 8. Udvikling af uddannelsesmodeller for fleksible afholdelsesformer. X X X 9. Professionalisering i tværskolesamarbejdet. X X 10. KLAR Konsulentuddannelsen. X X Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 19 af 62

20 11. KLAR Ambassadøruddannelsen. X X 12. Videndeling og læring 6 i form af tværinstitutionelle temadage, temahæfter, web-site ( X X X X 13. Afledte effekter af projektmodellen 7, fx decentral udvikling og konsulentnetværk. X X X X 6 Denne aktivitetstype er ikke formuleret som projektmål, men medtages her fordi den bidrager med effekter til et eller flere af de 4 KLAR mål. 7 Som note 1. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 20 af 62

21 Resultater af gennemførte aktiviteter Aktivitetstypers afledte effekter fordelt på indsatser / mål I det følgende gennemgås hver enkelt aktivitetstype med henblik på at tydeliggøre aktiviteternes direkte resultater og output, idet der alene er fokus på resultater og output i form af udviklede modeller, metoder og praksis i relation til den pågældende aktivitetstype. Numrene for aktivitetstyperne henviser til skemaet ovenfor. Beskrivelsen af ad-hoc udviklingsaktiviteterne er taget direkte fra kataloget over udviklingsaktiviteter i KLAR projektet. 8 Aktivitetstyperne 1-9, ad hoc udviklingsprojekter 1. Analyse og videnskabelse for en fremadrettet opgørelse af kompetencebehov og for udvikling af uddannelsestilbud. (afledte effekter knyttet til mål, 1,3 og 4). Ad hoc er bag denne aktivitetstype handler fx om: Analyse af ULF besøg til brug for udvikling af netværk inden for KLAR s indsatsområder Analyse af 320 virksomhedsbesøg (foretaget i Én Indgang / uddannelsesrådgivning ) med henblik på at spotte og forstå tendenserne i virksomhedernes behov og ønsker for kompetenceudvikling og efteruddannelse af medarbejdere. Konklusioner og vurderinger af analysen anvendes efterfølgende til specifikke udviklingstiltag. Find vejen til viden Formålet er at henvende sig til virksomheder i Udviklingshuset Sjællands dækningsområde (Ringsted) for sammen at kunne afdække virksomhedernes behov i forhold til uddannelse, erhvervsfremmemuligheder, fremtidige udfordringer i forhold til drift og strategi for den enkelte virksomhed, sparring, der kan bidrage til regionens beskæftigelses- og uddannelsespolitiske målsætninger. Samtidig skal det afdækkes, hvorvidt uddannelsesinstitutioner og erhvervsfremmeaktørerne kan optimere på indbyrdes snitflader og dermed de samlede tilbud til virksomhederne. 8 Katalog over decentrale udviklingsprojekter i Projekt KLAR, Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 21 af 62