INDHOLDSFORTEGNELSE. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 3 af 62

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 3 af 62"

Transkript

1

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Sammenfatning... 5 Indledning... 8 KLAR projektets baggrund... 8 KLAR projektets organisering... 8 KLAR Projektets mål... 9 Sammenhængsforståelsen i KLAR... 9 Evalueringens fokus, kontekst og mål Formål og afgrænsning af evalueringsfeltet Evalueringens fokus og mål Sammenhæng med øvrige evalueringsformer og resultater Datagrundlag, dataindsamling og perspektiver Evalueringens analysemodel Bevægelse 1 - Resultater Aktivitetstyper i relation til mål Resultater af gennemførte aktiviteter Aktivitetstyperne 1-9, ad hoc udviklingsprojekter Aktivitetstype 10-11, KLAR Konsulentuddannelsen og KLAR Ambassadøruddannelsen Øvrige aktivitetstyper, 12 13, den organisatoriske understøttelse i Projekt KLAR Opsummerende om resultater Bevægelse 2 - Forudsætninger Virksomhedsperspektivet Opsummerende om virksomhedernes vurderinger Konsulenter og uddannelseschefer suppleret med projektledelsesperspektivet 42 Opsummerende om konsulenters og uddannelseschefers vurderinger Opsummerende om projektledelsesperspektivet Styregruppen det strategiske perspektiv Opsummerende om det strategiske perspektiv Samlet vurdering af forudsætninger bevægelse Konklusion Perspektiver og anbefalinger Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 3 af 62

4 Forord Denne evalueringsrapport omfatter de opnåede resultater af Projekt KLAR samt en belysning og vurdering af forudsætningerne for de opnåede resultater. Projekt KLAR er gennemført med Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse som overordnet projektansvarlig og med inddragelse af ca. 20 andre erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, alle lokaliseret i Region Sjælland. Projektet er finansieret af Vækstforum for Region Sjælland samt Den Europæiske Socialfond. Evalueringen er gennemført i perioden december februar og bygger på interviews med udvalgte virksomheder, konsulenter, uddannelseschefer, projektledelse samt projektets styregruppe. Evalueringen er foretaget af Konsulentfirmaet ARGO v/ Direktør for ARGO Jan F. Hansen og chefkonsulent Bodil Lomholt Husted. Evalueringsrapporten er skrevet af Bodil Lomholt Husted. Vi vil gerne takke projektledelsesgruppen for Projekt KLAR for stor hjælpsomhed omkring evalueringens praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse. Februar 2012 Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 4 af 62

5 Sammenfatning Evalueringen er gennemført med et primært fokus på at afdække forudsætningerne for de opnåede resultater af Projekt KLAR, af forudsætningerne for implementering og videre udvikling af resultaterne samt af resultaternes kobling til den regionale udviklingsstrategi. Evalueringens undersøgelse af dette formål har bestået i en dobbelt bevægelse, hvor der i første omgang (bevægelse 1) er sket en undersøgelse af, hvilke projektmål der omsættes til hvilke aktiviteter, der igen har givet hvilke resultater. Dernæst er der foretaget en undersøgelse af (bevægelse 2), hvilke nærmere bestemte typer af forudsætninger, der ligger bag resultaterne, idet der skelnes mellem projektledelsesmæssige, kompetencemæssige og organisatoriske forudsætninger. Evalueringen peger på, at en mangfoldighed af delprojekter er udviklet og afprøvet i en kompleks sammenhæng mellem mål og aktiviteter, hvor intern professionalisering og udførende indsatser har en tydelig sammenhæng. Evalueringen viser, at Projekt KLAR har formået at gennemføre et komplekst udviklingsarbejde i en udviklingsmodel, som har styrket udvikling, formidling og læring for de deltagende skoler og særligt for konsulentgruppen og på en sådan måde, at resultater løbende har kunnet omsættes til praksis. Forudsætninger for de opnåede resultater Trods indbyrdes forskelle i interviewpersonernes vægtning af forudsætninger, er der også afdækket en samstemmende vurdering af, at selve projektledelsesmodellen udgør en meget væsentlig forudsætning for udviklingsarbejdet og for dets resultater. Her er det særligt balancen mellem rummelig og målstyring, der har gjort det muligt at gennemføre projektets udviklingsarbejde med en stadig aktualitet i forhold til de forandringer, der uvægerligt sker i et fireårigt udviklingsprojekt. Projektet har eksisteret i en tid, som har været præget af store forandringer, og det fremhæves som en særlig kvalitet ved resultaterne, at projektledelsen har formået at navigere kompetent efter sådanne forandringer, i projektets rammevilkår såvel som for hele efteruddannelsesområdet. Forudsætningerne for en implementering og videre udvikling af resultaterne Det er vurderingen, at Projekt KLAR har videreudviklet et tværskolesamarbejde, som har smidiggjort overgangen til VEU-centrene i projektets 3. og 4. leveår, ligesom det også vurderes, at resultaterne af KLAR projektet er implementeret som Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 5 af 62

6 praksis allerede i projektperioden. Det er vurderingen, at VEU-centrene fremover udgør den organisering og struktur, som kan bære udviklingen videre. Det er vurderingen, at der med Projekt KLAR er sket en omfattende professionalisering af skolernes tilbud til de små og mellemstore virksomheder, og at dette i meget vid udstrækning er sket i forhold til konsulentgruppen. Det er vurderingen, at der er tale om implementeringen af en ny og bredere kompetenceprofil for konsulentgruppen, som også kommer positivt til udtryk i virksomhedernes konkrete oplevelser omkring uddannelsessamarbejdet. Men det er også vurderingen, at projektet i nogen grad har overset driftsledelseslaget, som ikke har været repræsenteret i projektorganiseringen. Det betyder, at der kan være meget stor afstand fra det strategiske ledelsesniveau til konsulenten, og at konsulenterne derfor har skullet sælge projektaktiviteter på egen skole, uden at uddannelsescheferne har været direkte involveret i beslutninger på projektniveau. I de nedgangstider for AMU aktiviteten, der kom til at præge projektet i de sidste to år, kan det have affødt dilemmaer, som konsulenterne har stået midt i, når der skulle prioriteres mellem projektaktiviteter og ordinære aktiviteter. På den anden side påskønnes netop også rummeligheden i udviklingsarbejdet, idet en tættere kobling til det strategiske niveau kunne have indskrænket den rummelighed, som ifølge konsulenterne netop har været en vigtig forudsætning for udviklingsarbejdets mangfoldige resultater. Når det drejer sig om at vurdere resultaternes blivende værdi på institutionsniveau er det tydeligt, at der er forskellige vurderinger heraf fra konsulentside og fra chefniveauet. For mens konsulenterne har udviklet kompetencer og praksis i en tværinstitutionel konsulentgruppe, karakteriseret ved en netværkskultur, så vurderer uddannelsescheferne, at de opnåede resultater mht. den interne professionalisering hovedsageligt er personbåren og dermed udgør en skrøbelighed for forankring af læringen i uddannelsesinstitutionens organisation. Resultaternes kobling til en regional udviklingsstrategi Med det strategiske perspektiv i form af styregruppen er det vurderingen, at der har været en god kobling til regionen, men at koblingen til den regionale vækststrategi og handlingsplaner kunne have været tydeligere 1 Særligt er det vurderingen, at der burde have været en større synliggørelse omkring den store omstillingsudfordring, som prognoser forudser i form af en efteruddannelsesindsats overfor regionens uforholdsmæssige store andel af ufaglært arbejdskraft. 1 Det skal dog tages med i betragtning, at Regionens udviklingsstrategi fornyes hvert år, hvilket også har betydning for, om der i et 4-årigt projekt kan styres efter en til dels skiftende regional strategi. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 6 af 62

7 Ikke desto mindre vurderes det at være et væsentligt resultat af Projekt KLAR, at de opnåede resultater nu bæres videre ind i det forventede kommende Projekt Nye Veje Nye Job i Region Sjælland med en koordineret uddannelses-, beskæftigelsesmæssig og erhvervsmæssig indsats. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 7 af 62

8 Indledning KLAR projektets baggrund Projekt KLAR er gennemført i perioden 2008 til 2012 og har taget sit afsæt i de dokumenterede udfordringer, som regionens små og mellemstore virksomheder stod overfor ved indgangen til Udfordringerne handlede overordnet om virksomhedernes manglende systematiske brug af efteruddannelse for deres medarbejdere. Men det var også tydeligt, at der lå et mere komplekst problemfelt bag dette manglende systematiske brug. For det første fremgik det, at der, til trods for at virksomhederne i vid udstrækning, erkendte nødvendigheden af efteruddannelse, så manglede ressourcerne i lige så vid udstrækning, når det kom til at fokusere langsigtet og systematisk på medarbejdernes kompetenceudvikling. Derfor strandede efteruddannelse ofte på et kortsigtet her-og-nu-behov, uden en sammenhæng med en mere overordnet strategisk udvikling af virksomhedens samlede kompetencebehov. For det andet oplevede de mindre virksomheder ofte, at ventetiden på uddannelse var lang, når behovet opstod, grundet skolernes afhængighed af holdopfyldelse, ligesom der var frustrationer, når hold blev aflyst netop på grund af manglende holdopfyldelse. Og for det tredje oplevede de mindre virksomheder problemer med at orientere sig i uddannelsesudbuddet, hvor de mange udbydere med hvert sit udsnit af uddannelsespaletten tillige gjorde det vanskeligt at anlægge en mere systematisk tilgang til uddannelse for de virksomheder, som var - mere eller mindre - parate til det. Der var i årene forud for Projekt KLAR gennemført en række indsatser, som hver især fokuserede på dele af denne komplekse problematik, og som hver især havde affødt meget værdifulde resultater og erfaringer. Med den fulde anerkendelse af denne platform blev Projekt KLAR s mål og ramme sat som et omfattende udviklingsprojekt med ambitionen om at udvikle sammenhængende løsningsmodeller i en projektorganisering, som har inkluderet uddannelsesinstitutioner for videre- og efteruddannelsen i hele Region Sjælland. KLAR projektets organisering Projektet har indebåret etableringen af - i udgangspunktet - fem delregioner, som senere blev samlet til fire, knyttet sammen i et regionalt netværk med tilsammen 19 uddannelsesinstitutioner og med den målsætning, at disse delregioner samlet set vil kunne tilbyde regionens virksomheder en helhedsorienteret ydelse, som ikke tager afsæt i de enkelte uddannelsesinstitutioners begrænsede ressourcer, men derimod i virksomhedernes samlede uddannelsesbehov. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 8 af 62

9 Projektet har været styret indholdsmæssigt og administrativt i form af en projektorganiseringsmodel med en central projektledelse og et decentralt projektniveau med decentrale projektledere for hver af de fire delregioner: Delregion Østsjælland (ØS) Delregion Vestsjælland, Syd og Nord (VSS+ VSN) Delregion Sydsjælland (SS) Delregion Lolland Falster (LF). KLAR Projektets mål Der er defineret fire mål for Projekt KLAR: For det første at understøtte regionens små og mellemstore virksomheder i forbindelse med systematisk uddannelsesplanlægning, som afsæt for kvalificering af virksomhedernes arbejde med målrettet kompetenceudvikling. For det andet at styrke primært en kortuddannet målgruppes motivation i forhold til videre- og efteruddannelse med vægt på såvel den aktuelle jobfunktion som på en styrkelse af generelle og brede kompetencer. For det tredje at udvikle og implementere fleksible uddannelseskoncepter, som i højere grad end de aktuelt udbudte matcher små og mellemstore virksomheders forudsætninger og behov. For det fjerde at professionalisere skolernes tilbud til små og mellemstore virksomheder i form af en målrettet kompetenceudvikling på konsulent og underviserområdet. Sammenhængsforståelsen i KLAR Den dominerende sammenhængsforståelse i Projekt KLAR består i at se, på den ene side, en kvalitativ udvikling i virksomhedernes systematiske brug af efter og videreuddannelse og, på den anden side, uddannelsesinstitutionernes forudsætninger for at matche virksomhedernes rådgivnings- og vejledningsbehov som indbyrdes forbundne og gensidigt afhængige. Det kan ikke forventes, at de små og mellemstore virksomheder af sig selv udvikler deres brug af medarbejderuddannelse til at foregå både strategisk og systematisk. Og uddannelsesinstitutionerne må, på deres side, påtage sig at professionalisere uddannelsesudbuddet, både i forhold til en kompetenceudvikling på konsulent- og underviserområdet, og i forhold til udviklingen af uddannelseskoncepter, som understøtter virksomhedernes uddannelsesbehov. Og denne professionalisering må netop ske i en interaktion med virksomhedernes gradvist mere systematiske og strategiske brug af voksen- og efteruddannelsen. Afledt af denne sammenhængsforståelse fremstår de fire KLAR mål parvis og orienteret i to orienteringer, som interagerer med hinanden: Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 9 af 62

10 En udadrettet orientering, udmøntet i mål 1 og 2, som begge sigter på at styrke vilkårene for de små og mellemstore virksomheders systematiske brug af voksenog efteruddannelsen. Indsatsen i forhold til disse to mål har været fokuseret på kvalificeringen af uddannelsesplanlægningen, rettet mod virksomhedernes samlede kompetenceudviklingsbehov, sådan som dette kan opgøres ud fra en omfattende og helhedsorienteret afdækning af virksomhedens forretningssituation og med anerkendelsen af virksomhedens aktuelle ståsted. Det betyder, at uddannelsesinstitutionerne i langt højere grad end hidtil skal kunne møde den enkelte virksomhed i en forståelse af dennes helt særlige situation, vilkår og udfordringer. Virksomheder skal ikke kategoriseres og mødes i forhold til en segmentforståelse, men i anerkendelsen af virksomhedens særegenhed. Virksomheden skal mødes i øjenhøjde! Inden for samme udadrettede - orientering har det tillige været vægtet at fokusere på metoder til at styrke motivation for efteruddannelse hos en overvejende kortuddannet målgruppe. Det udspringer af projektets sammenhængsforståelse, at forudsætningen for at kunne lykkes med denne udadrettede indsats har været, at kvalificere uddannelsesinstitutionernes platform for at kunne tilbyde virksomhederne fleksible og målrettede løsninger på deres uddannelsesbehov. Denne del af den sammenhængende indsats udgør udmøntningen af den indadrettede orientering. Denne indsatsdel har været koncentreret omkring professionalisering af konsulenter og uddannelsesinstitutionernes administrative niveau i forhold til en efterspørgselsstyret uddannelsesindsats overfor, hovedsageligt, de små og mellemstore virksomheder. Særlige aktiviteter i denne indsats har været KLAR Konsulentuddannelsen og KLAR Ambassadøruddannelsen, men har også omfattet et arbejde med udvikling af koncepter for nyttiggørelse af de muligheder for fleksible afholdelsesformer, som AMU-lovgivningen rummer. Endelig lægger der sig den helt overordnede orientering ned over projektets sammenhængsforståelse, at projektets indsats skal foregå i og samtidig understøtte kvalificeringen af et tværskolesamarbejde, som tilbyder virksomhederne én indgang til efteruddannelsesudbuddet i regionen. Opsummeret udtrykkes den dominerende sammenhængsforståelse i projekt KLAR ved en virkningskæde mellem: Fire KLAR mål, grupperet i to orienteringer, udmøntet i aktiviteter, som knytter sig til et eller flere af de fire mål, og en projektorganiseringsmodel, der understøtter det tværgående skolesamarbejde i forhold til professionalisering, udviklingsarbejde og afprøvning. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 10 af 62

11 Evalueringens fokus, kontekst og mål Formål og afgrænsning af evalueringsfeltet Formålet med den afsluttende evaluering af Projekt KLAR er at opsamle og perspektivere de opnåede projekterfaringer med et særligt fokus på de projektledelsesmæssige, organisatoriske og kompetencemæssige forudsætninger for de opnåede resultater. Evalueringen af projektet skal således supplere de delevalueringer, som løbende er foretaget under projektforløbet, idet der her primært refereres til de seks Temahæfter med opsamling og perspektivering af resultater. Der foretages udover denne evaluering en effektvurdering på decentralt projektniveau 2, som samles i én central indberetning til Erhvervsstyrelsen. Det betyder, at en opgørelse af effekt ikke indgår i den aktuelle evaluering, idet fokus her ligger på en belysning og vurdering af forudsætningerne for de opnåede resultater. Evalueringens fokus og mål Denne belysning og vurdering af forudsætninger for resultaterne sker i forhold til tre mål: For det første at der sker en tydeliggørelse af de ledelsesmæssige, kompetencemæssige og organisatoriske forudsætninger for de opnåede projektresultater, og at der således skabes et kvalificeret grundlag for planlægning og gennemførelse af lignende udviklingsprojekter; herunder formulering af en række konkrete anbefalinger for projektudviklere og projektansvarlige (organisatorisk læring) For det andet, at der sker en præcisering af de ledelsesmæssige og organisatoriske forudsætninger for, at de opnåede projektresultater vil kunne implementeres og videreudvikles, også udover projektets rammer. For det tredje, at de opnåede resultater kobles til de strategiske indsatsområder for Region Sjælland. Sammenhæng med øvrige evalueringsformer og resultater Denne afsluttende evaluering inddrager resultater fra de øvrige evalueringer, som er foretaget i projektets levetid. Det drejer sig om statusredegørelser samt den 2 På baggrund af effektvurderingsskema fra Erhvervsstyrelsen. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 11 af 62

12 løbende opsamling, perspektivering og formidling af tematiserede resultater, som er sket i form af de seks Temahæfter, med titlerne: (1) Introduktion og fundament; (2) Netværk; (3) Læringsformer; (4 & 5) Konsulentrollen og Uddannelsesplanlægning, samt (6) Perspektiv på KLAR. Disse evalueringsresultater indgår i den afsluttende evaluering som understøttende for en perspektivering af tematiserede resultater og erfaringer. Og endelig indgår midtvejsevalueringerne af KLAR Konsulentuddannelsen 3 og KLAR Ambassadøruddannelsen som baggrundsmateriale for evalueringen. Datagrundlag, dataindsamling og perspektiver Evalueringsinterviewene er gennemført med et primært fokus på at belyse forudsætningerne bag resultaterne, idet en vurdering af disse er sket på baggrund af de resultater, som de forskellige respondentgrupper har fremhævet som særligt betydningsfulde, set fra hvert sit perspektiv. Evalueringen er gennemført med følgende hovedaktiviteter: 1. Telefoninterview med projektets styregruppemedlemmer med et primært fokus på projektets resultater og implementering, anskuet ud fra rammevilkår og sammenhængende strategier på regionalt plan. Telefoninterviewene har haft en varighed af ca. ½ time og er gennemført på baggrund af en semistruktureret spørgeramme. Disse interviews udgør evalueringens strategiske perspektiv. 2. Fokusgruppeinterview af to timers varighed med en gruppe på 16 personer, bestående af uddannelseschefer fra projektets delregioner, konsulenter og undervisere med konsulentopgaver. Det primære fokus i evalueringsaktiviteten lå på en belysning af forudsætninger for de opnåede resultater, idet der var anlagt et perspektiv på sammenhængen mellem mål, aktiviteter og resultater. Fokusgruppeinterviewet blev gennemført på baggrund af en semistruktureret spørgeramme og med en organisering, som muliggjorde dialog mellem de repræsenterede perspektiver. Fokusgruppeinterviewet udgør evalueringens driftsleder- og konsulent perspektiv. 3. Telefoninterview med to decentrale projektledere. Interviewene var af ca. ½ times varighed og skete på baggrund af en åben spørgeramme med fokus på den decentrale projektledelsesrolle i forhold til den overordnede projektstyringsmodel. Det ene af interviewene er endvidere suppleret med 3 Den afsluttende evaluering af KLAR konsulentuddannelsen skete i form af en temadag for alle deltagere. Der foreligger ikke en sammenskrivning af denne evaluering. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 12 af 62

13 en skriftlig refleksion / evaluering på delregionens 4 eget initiativ. Interviewene udgør evalueringens decentrale projektledelses perspektiv. 4. Gruppeinterview med den centrale projektledelse. Interviewet havde en varighed af ca. 2 timer og blev gennemført på baggrund af en semistruktureret spørgeramme med fokus på de projektledelsesmæssige forudsætninger for projektets resultater samt disses implementerings- og videreudviklingsmuligheder. Interviewet udgør evalueringens centrale projektledelses perspektiv. 5. Telefoninterviews med 6 virksomheder á ca. 20 minutters varighed. Interviewene blev gennemført på baggrund af en semistruktureret spørgeramme og havde primært fokus på virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med konsulent og uddannelsesudbyder omkring konkrete uddannelsesaktiviteter. Interviewene udgør evalueringens bruger / kunde perspektiv. 4 Delregion ØS. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 13 af 62

14 Evalueringens analysemodel Bearbejdning af data i henhold til de ovenfor beskrevne evalueringsmål sker med afsæt i en analysemodel, som bygger på principperne bag en virkningsevaluering, og hvor det primære fokus ligger på at belyse og vurdere, sammenhænge mellem indsatser (de fire KLAR mål), aktiviteter og resultater. Analysen skal understøtte en undersøgelse af forudsætningerne for projektets resultater, såvel som for disses implementering og videreudvikling, idet forudsætninger her nærmere bestemmes i forhold til en projektledelsesmæssig, en organisatorisk og en kompetencemæssig karakter. Undersøgelsen sker i form af to bevægelser, hvor Bevægelse 1 belyser den konkrete omsætning fra indsats over aktivitet til resultat, og hvor Bevægelse 2 undersøger forudsætningerne bag resultaterne. Analysemodellens to bevægelser kan illustreres sådan: Bevægelse 1 Bevægelse 2 Undersøgelse af, hvilke aktiviteter målene omsættes til og hvilke typer resultater, der kommer ud af aktiviteterne. Indsats Indsats Aktivitet Aktivitet Resultat Resultat Undersøgelse af, hvilke forudsætninger af projektledelsesmæssig, organisatorisk og kompetencemæssig karakter, der har været for resultaterne? Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 14 af 62

15 Den valgte optik: Evalueringens belysning og vurdering af forudsætningerne for henholdsvis de opnåede resultater og for implementeringen af resultaterne (bevægelse 2) sker på baggrund af en kategorisering i form af aktivitetstyper med tilhørende resultater, som igen knytter an til et eller flere af de fire KLAR mål (bevægelse 1). Formålet er dermed også at belyse sammenhænge mellem indsatser, aktiviteter og resultater på tværs af projektmålene, idet der her knyttes an til den dominerende sammenhængsforståelse i projektet, nemlig at de to overordnede orienteringer i indsatsen den udadrettede og den indadrettede orientering er indbyrdes afhængige i udvikling, afprøvning og virkning. I denne undersøgelse indgår aktiviteter i form af aktivitetstyper 5, idet en opfølgning på hver enkelt delaktivitet i projektet ikke ligger inden for denne evaluerings mål. Dette gælder særligt for den omsætning fra indsats til de mange decentrale projektaktiviteter de såkaldte ad hoc er. 5 skemaet: aktivitetstypers kobling til mål. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 15 af 62

16 Bevægelse 1 - Resultater Dette afsnit udgør bevægelse 1 i form af en undersøgelse af sammenhængen mellem indsats (mål), aktiviteter og resultater. Indledende sker der en kategorisering af aktiviteter i relation til de to orienteringer i projektets overordnede indsats, den udadrettede og den indadrettede orientering. Aktivitetstyper i relation til mål Der er gennemført i alt 62 decentrale udviklingsprojekter, finansieret af ad-hoc midler. Udviklingsprojekterne er godkendt af projektledelsen i en ansøgningsprocedure, som er foregået løbende, hen over hele Projekt KLAR perioden. Disse udviklingsprojekter omtales i rapporten også som ad hoc er. 36 bevilgede ad-hoc udviklingsprojekter er af forskellige årsager udgået undervejs i processen. De 62 gennemførte ad hoc er danner baggrund for en kategorisering i aktivitetstyper, idet de 62 udviklingsprojekter opdeles i 9 aktivitetstyper: 1 Analyser og videnskabelse for fremadrettet opgørelse af kompetencebehov og udvikling af uddannelsestilbud. 2 Udvikling af uddannelsesforløb, målrettet specifikke målgrupper, som står overfor særlige faglige udfordringer. 3 Udvikling af metoder til uddannelsesplanlægning, inkl. IKV for brancher og målgrupper. 4 Motivation til uddannelse for medarbejdere og virksomheder. 5 Netværk og klyngedannelser mhp. kompetenceudvikling. 6 Udvikling af modeller for samarbejde med eksterne aktører som døråbner til virksomheden. 7 Strategisk udvikling af SMV. 8 Udvikling af uddannelsesmodeller for fleksible afholdelsesformer. 9 Professionalisering i tværskolesamarbejdet. Kategoriseringen sker på baggrund af projektbeskrivelserne, med angivelse af tilknytning til KLAR målene et eller flere. Tilknytningen til KLAR mål bygger på delregionens forventning om afledte effekter af den beskrevne aktivitet og disse effekters tilknytning til målene. Kategoriseringen af de 62 udviklingsprojekter, i form af aktivitetstyperne 1-9, er indsat i skemaet nedenfor. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 16 af 62

17 I samme skema indgår endvidere øvrige aktivitetstyper, i form af KLAR Konsulentog KLAR Ambassadøruddannelsen, aktivitet 10 og 11, og derudover aktiviteter, som ikke er defineret som direkte målrelaterede aktiviteter, men som alligevel er medtaget her som aktivitetstyper, fordi de vurderes af have stor betydning for de opnåede resultater. Det drejer sig om aktivitetstyperne 12 og 13, som vedrører projektets organisatoriske ressourcer. Kategoriseringen i form af aktivitetstyper sker for i undersøgelsens bevægelse 2 at undersøge og nærmere bestemme forudsætningerne for de opnåede resultater, idet resultater tilsvarende beskrives og vurderes i form af resultattyper, relateret til de respektive aktivitetstyper samt på tværs af disse. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 17 af 62

18 Aktivitetstype Udadrettet orientering Indadrettet orientering Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Understøttelse af regionens Styrkelse af primært en Udvikling og Professionalisering af små og mellemstore virksomheder i forbindelse med systematisk kortuddannet målgruppes motivation i forhold til videre efteruddannelse implementering af fleksible uddannelseskoncepter, som i højere grad end de skolernes tilbud til små og mellemstore virksomheder i form af målrettet uddannelsesplanlægning, med vægt på såvel den aktuelt udbudte matcher kompetenceudvikling på som afsæt for kvalificering af virksomhedernes aktuelle jobsituation som på en styrkelse af små og mellemstore virksomheders konsulent og underviserområdet. arbejde med målrettet kompetenceudvikling. generelle og brede kompetencer. forudsætninger og behov. 1. Analyser og videnskabelse for fremadrettet opgørelse af kompetencebehov og udvikling af uddannelsestilbud. X X X 2. Udvikling af uddannelsesforløb, målrettet specifikke målgrupper, som står overfor særlige faglige udfordringer. X X X 3. Udvikling af metoder til uddannelsesplanlægning, inkl. IKV for brancher og målgrupper. X X X Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 18 af 62

19 4. Motivation til uddannelse for medarbejdere og virksomheder. X X X 5. Netværk og klyngedannelser mhp. kompetenceudvikling. X X X X 6. Udvikling af modeller for samarbejde med eksterne aktører som døråbner til virksomheden. X X 7. Strategisk udvikling af SMV. X X 8. Udvikling af uddannelsesmodeller for fleksible afholdelsesformer. X X X 9. Professionalisering i tværskolesamarbejdet. X X 10. KLAR Konsulentuddannelsen. X X Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 19 af 62

20 11. KLAR Ambassadøruddannelsen. X X 12. Videndeling og læring 6 i form af tværinstitutionelle temadage, temahæfter, web-site (www.blivklar.dk) X X X X 13. Afledte effekter af projektmodellen 7, fx decentral udvikling og konsulentnetværk. X X X X 6 Denne aktivitetstype er ikke formuleret som projektmål, men medtages her fordi den bidrager med effekter til et eller flere af de 4 KLAR mål. 7 Som note 1. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 20 af 62

21 Resultater af gennemførte aktiviteter Aktivitetstypers afledte effekter fordelt på indsatser / mål I det følgende gennemgås hver enkelt aktivitetstype med henblik på at tydeliggøre aktiviteternes direkte resultater og output, idet der alene er fokus på resultater og output i form af udviklede modeller, metoder og praksis i relation til den pågældende aktivitetstype. Numrene for aktivitetstyperne henviser til skemaet ovenfor. Beskrivelsen af ad-hoc udviklingsaktiviteterne er taget direkte fra kataloget over udviklingsaktiviteter i KLAR projektet. 8 Aktivitetstyperne 1-9, ad hoc udviklingsprojekter 1. Analyse og videnskabelse for en fremadrettet opgørelse af kompetencebehov og for udvikling af uddannelsestilbud. (afledte effekter knyttet til mål, 1,3 og 4). Ad hoc er bag denne aktivitetstype handler fx om: Analyse af ULF besøg til brug for udvikling af netværk inden for KLAR s indsatsområder Analyse af 320 virksomhedsbesøg (foretaget i Én Indgang / uddannelsesrådgivning ) med henblik på at spotte og forstå tendenserne i virksomhedernes behov og ønsker for kompetenceudvikling og efteruddannelse af medarbejdere. Konklusioner og vurderinger af analysen anvendes efterfølgende til specifikke udviklingstiltag. Find vejen til viden Formålet er at henvende sig til virksomheder i Udviklingshuset Sjællands dækningsområde (Ringsted) for sammen at kunne afdække virksomhedernes behov i forhold til uddannelse, erhvervsfremmemuligheder, fremtidige udfordringer i forhold til drift og strategi for den enkelte virksomhed, sparring, der kan bidrage til regionens beskæftigelses- og uddannelsespolitiske målsætninger. Samtidig skal det afdækkes, hvorvidt uddannelsesinstitutioner og erhvervsfremmeaktørerne kan optimere på indbyrdes snitflader og dermed de samlede tilbud til virksomhederne. 8 Katalog over decentrale udviklingsprojekter i Projekt KLAR, Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 21 af 62

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Projekt KLAR. Kompetent Læring Af Regionen. Introduktion & fundament 1

Projekt KLAR. Kompetent Læring Af Regionen. Introduktion & fundament 1 Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Introduktion & fundament 1 FORORD Kompetent Læring Af Regionen, omsat i Projekt KLAR, er et af fl ere regionale bidrag til indfrielse af både beskæftigelses- og

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udbud... 3 Køge Handelsskoles godkendelser... 4 Aktivitetsudvikling... 4 Køge Handelsskoles strategiske mål for VEU i 2013...

Læs mere

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt BILAG TIL UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt NOVEMBER 2014 Indhold INDLEDNING... 3 PROJEKTBESKRIVELSE AF KOMPETENCEFORSYNINGmidt... 3 Udfordringer... 3 Baggrund... 4 Grundlag...

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 0 Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 Selandia, Bredahlsgade 3A, 4200 Slagelse (Tænketanken) kl. 08.30-12.30 Til stede / afbud / fraværende

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted

Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted April 2008. Kære læser Velkommen til det første nyhedsbrev fra KompetenceVækst Horsens Hedensted (KVHH). Vi er et af i alt 22 vejledningsnetværk i Danmark.

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling...

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling... UDBUDSPOLITIK 2015 Udbudspolitik... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Udbudspolitik 2015. vedrørende erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Udbudspolitik 2015. vedrørende erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Udbudspolitik 2015 vedrørende erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Indledning Udbudspolitikken er en orientering til SOPU s kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter om skolens strategi og

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Fra Kursus til sammenhængende uddannelsesforløb

Fra Kursus til sammenhængende uddannelsesforløb Fra Kursus til sammenhængende uddannelsesforløb Afsluttende evaluering, juni 2012 [INDHOLDSFORTEGNELSE] Forord... 5 Sammenfatning... 6 Indledning... 9 Projektets baggrund... 9 Projektets mål... 10 Projektets

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

VEU indsats - til tiden og med tiden

VEU indsats - til tiden og med tiden VEU indsats - til tiden og med tiden Et oplæg om mål, metoder, udfordringer, samt resultater i det opsøgende arbejde v/ Udviklings- og VEU Centerchef John Vinsbøl Disposition for oplæg om VEU indsats Afsæt

Læs mere

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole (AMU) 2015

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole (AMU) 2015 10.12.2014 1/6 Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole (AMU) 2015 1. Indledning Det er uddannelsesinstitutionernes ansvar, at den regionale efterspørgsel efter

Læs mere

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 1 Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 Kære deltager i Nedbryd siloerne-seminaret d. 28. november i Silkeborg. Først en stor tak for et

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Forord 2. Kortlægningens baggrund, formål og metode 4. Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7

Forord 2. Kortlægningens baggrund, formål og metode 4. Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7 Indholdsfortegnelse Forord 2 Kortlægningens baggrund, formål og metode 4 Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7 Resultat af spørgeskemaundersøgelse; skoleside 18 Resultat af gennemførte

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

Udbudspolitik for. VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014

Udbudspolitik for. VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014 Udbudspolitik for VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014 Indledning Uddannelsesinstitutionerne i VEU-CENTER MIDTVEST udbyder almen grundlæggende

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Kompetencecentre i lærende regioner. Slutevaluering

Kompetencecentre i lærende regioner. Slutevaluering TEKNOLOGISK INSTITUT Kompetencecentre i lærende regioner Slutevaluering Analyse og Erhvervsfremme Juni 2008 Indhold 1. Indledning...3 1.1. Udviklingsprojektets baggrund og formål...3 1.2. Slutevalueringens

Læs mere

Udbudspolitik for. Herningsholm Erhvervsskole / VEU-CENTER MIDTVEST. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2015

Udbudspolitik for. Herningsholm Erhvervsskole / VEU-CENTER MIDTVEST. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2015 Udbudspolitik for Herningsholm Erhvervsskole / VEU-CENTER MIDTVEST Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2015 Indledning Uddannelsesinstitutionerne i VEU-CENTER MIDTVEST udbyder almen grundlæggende

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Opsamlingsresume. NVL konference 24. august 2009 - arrangører. NVL og Projekt KLAR. www.nordvux.net www.blivklar.dk

Opsamlingsresume. NVL konference 24. august 2009 - arrangører. NVL og Projekt KLAR. www.nordvux.net www.blivklar.dk Opsamlingsresume NVL konference 24. august 2009 - arrangører NVL og Projekt KLAR www.nordvux.net www.blivklar.dk konferencen blev afholdt ved Trelleborg Golfklub Slagelse på Vilcon Golfrestaurant Program

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015 AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015 Indhold AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015... 1. Udbudsgodkendelser til AMU... 2. Geografisk område... 3. Politik for afdækning af de regionale

Læs mere

Den foreløbige evaluering af voksenvejledningsnetværkene. virksomhedsrådgivning

Den foreløbige evaluering af voksenvejledningsnetværkene. virksomhedsrådgivning Den foreløbige evaluering af voksenvejledningsnetværkene NCK-konference 3. dec. 2009 Voksenvejledning og Voksenvejledning og virksomhedsrådgivning Oplægspunkter 1. Voksenvejledningsnetværkenes opgaver

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Opsøgende vejledning og rådgivning om voksenog efteruddannelse. Inspirationsmateriale til VEU-centrenes koordinering af indsatsen

Opsøgende vejledning og rådgivning om voksenog efteruddannelse. Inspirationsmateriale til VEU-centrenes koordinering af indsatsen Opsøgende vejledning og rådgivning om voksenog efteruddannelse Inspirationsmateriale til VEU-centrenes koordinering af indsatsen Opsøgende vejledning og rådgivning om voksen- og efteruddannelse - Inspirationsmateriale

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 19. september 2012 kl. 14.00 til 15.00 hos Selandia-CEU Deltagere: Flemming Lassen, EUC NVS/3F Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jørgen Kay, VUC VSS Lars Thore Jensen,

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER KONFERENCE KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER 12. december 2007 Kontorchef Peter Høier Kontoret for livslang læring, Undervisningsministeriet Regeringen og arbejdsmarkedets parter har sat en ambitiøs

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 4. februar 2013 kl. 14.00 til 16.00 hos Selandia-CEU Deltagere: Flemming Lassen, EUC NVS/3F Frank Tonsberg, EUC NVS Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jens Timm Jensen,

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Malerfagets faglige fællesudvalg har anbefalet ansøgningen på bygningsmalerområdet.

Malerfagets faglige fællesudvalg har anbefalet ansøgningen på bygningsmalerområdet. 21. marts 2011 Projektplan for Kvalitetsudvikling af skolepraktik 2011-2012 Tech College Aalborg og andre skoler. Følgende er de indsatsområder fra Kvalitetsudvikling af skolepraktik 2011-2012 projektbeskrivelse

Læs mere

Udbudspolitik 2015. VEU-center Nordsjælland

Udbudspolitik 2015. VEU-center Nordsjælland Udbudspolitik 2015 VEU-center Nordsjælland Koordineret samarbejde mellem: Pharmakon a/s Handelsskolen København Nord, Social og sundhedsskolen SOPU HF & VUC Nordsjælland VUC Lyngby ndledning Erhvervsskolen

Læs mere

Afrapportering Projekt 2011-3

Afrapportering Projekt 2011-3 Opsummering 259 SMV virksomheder er besøgt og det har resulteret i afvikling af ca. 350 kursusdage, og en efterfølgende efterspørgsel efter kursus i efteråret. Kurserne afholdes enten på skolerne eller

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder Langsigtet uddannelsesplanlægning Udarbejdelse af model Denne model er udarbejdet i forbindelse med et tiltag, med det formål at kæde virksomhedens

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)

EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) Indhold 1. Indledning side 1 2. Udbud og forventninger side 2 3. Aktivitetsudvikling side 4 4. Bevillingsmæssige prioriteringer

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen

Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Erhvervsbroens sammenhæng til Kompetenceparat2020: Veluddannet arbejdskraft

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg Oktober 2012 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-30-6

Læs mere