Den 15. december 2011

Transkript

1 Page 1 of 5 Forside Om os Råd og udvalg Det Særlige Bygningssyn Mødereferater Referat 15/ Referat 15/ DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN c/o Kulturarvsstyrelsen, Bygninger H.C. Andersens Boulevard København V (sekretær Anne-Grethe Demant direkte ) Den 15. december 2011 REFERAT af Det Særlige Bygningssyns møde den 15. december 2011 Fra Bygningssynet deltog: Formand, professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang, professor, landskabsarkitekt Steen Høyer, arkitekt MAA Trine Neble (ikke til stede under punkt 7.1 p.g.a. inhabilitet), museumsinspektør Morten Pedersen, arkitekt MAA Bent Falk Jensen (ikke til stede under punkt 1), planchef Jannik Nyrop, arkitekt MAA Dorte Mandrup-Poulsen, arkitekt MAA, lektor Mathilde Petri, vicedirektør, arkitekt MAA Sven Koefoed-Hansen (ikke til stede under punkterne 1, 2 og 3) og formand for BYFO Birthe Iuel Afbud fra: Rådmand Mariann Nørgaard og museumsinspektør Vibeke Andersson Møller Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: Direktør Anne Mette Rahbæk, kontorchef, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, Birte Skov, Tony Bødtker Munch, Tove Ekeberg, Bendt Friis, Hannelene Toft Jensen, Lisbeth Brorsen, Jesper Peter Jensen, Charlotte Iversen og Anne-Grethe Demant (referent) Dagsorden 1. Velkomst ved Anne Mette Rahbæk Anne Mette Rahbæk bød medlemmerne af Det Særlige Bygningssyn velkommen. Derefter var der en kort præsentationsrunde, hvor medlemmerne af Bygningssynet præsenterede sig selv. 2. Velkomst v/christoffer Harlang Christoffer Harlang bød medlemmerne af det nye Bygningssyn velkommen og trak nogle linier til arbejdet i den afsluttede 4 års periode i Bygningssynet 3. Arbejdet i Det Særlige Bygningssyn ved Mogens A. Morgen Mogens A. Morgen bød medlemmerne af Det Særlige Bygningssyn velkommen og redegjorde for Det Særlige Bygningssyns arbejde i henhold til Lov om Bygningsfredning og

2 Page 2 of 5 bekendtgørelsen om Det Særlige Bygningssyn. 4. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 16. juni 2011 Der var ingen bemærkninger til referatet. 5. Meddelelser 5.1 Orientering om Dehns Palæ, Bredgade 54 i Københavns Kommune Jesper Peter Jensen orienterede om status for genopførelsen af Dehns Palæ, der brændte tidligere på året. Under branden blev store dele af interiøret ødelagt, og bygningen står derfor foran en gennemgribende istandsættelse. 5.2 Orientering om Eremitagen, Dyrehaven 4 i Lyngby-Taarbæk Kommune Charlotte Iversen orienterede om, at Kulturarvsstyrelsen har modtaget et projektforslag til istandsættelse af indvendige overflader og etablering af bastionsanlæg mod øst. Det Særlige Bygningssyn er tidligere blevet hørt i sagen og vil blive orienteret når sagen er endeligt behandlet af Kulturarvsstyrelsen. 5.3 Orientering om Dansk Sportsfiskerforbunds anker over fredningsudvidelser af vandmøller Lisbeth Brorsen orienterede om, at der tidligere på året er foretaget fredningsudvidelser af et antal vandmøller i forbindelse med implementering af EU's vandrammedirektiv. I den anledning har Dansk Sportsfiskerforbund anket udvidelserne af fire af vandmøllerne. Det drejer sig om Lille Mølle ved Nyborg, Vejstrup Vandmølle i Svendborg Kommune, Bundsbæk Mølle i Ringkøbing-Skjern Kommune og Grubbe Mølle i Faaborg-Midtfyn Kommune. 5.4 Orientering om Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1 i Københavns Kommune Tove Ekeberg orienterede om, at Bygningssynet tidligere har taget stilling til et skitseforslag om en ombygning og en underjordisk magasinbygning til Den Frie Udstillingsbygning. Der er nu tilvejebragt økonomi til projektet, der således står for at skulle projekteres og realiseres. Det Særlige Bygningssyn vil herefter få forelagt et konkret forlsag til museets ombygning. 5.5 Orientering om Børge Mogensens villa Hannelene Toft Jensen orienterede om, at Kulturarvsstyrelsen har besigtiget Børge Mogensens villa i Gentofte. Bygningen er ikke i sig selv fredningsværdig, men villaen indgår sammen med de ikke-nagelfaste møbler og haven som et hele, der samlet set har værdier, der ville kunne begrunde en fredning. 5.6 Orientering om badehuset, Nordre Strandvej 230, Ålsgårde Birte Skov orienterede om, at badehuset til Nordre Strandvej blev ødelagt under stormen i november Det planlægges, at badehuset skal genopføres. 6. Liste over byggesager i perioden 15. maj til 1. november 2011 Listen over byggesager blev gennemgået af Birte Skov. 7. Byggesager 7.1 KB-Hallen, Peter Bangs Vej 147, Frederiksberg Kommune ( / , forelagt af Tony Bødtker Munch) Det Særlige Bygningssyn finder, at genopbygningen af KB-hallen skal ske med henblik på at genskabe den oprindelige arkitektur - udvendigt som indvendigt - i såvel helhed som detalje. Bygningen ses som et værk, hvor konstruktion og arkitektur er to sider af samme sag - hvor formen følger funktionen og konstruktionen. Derved bliver konstruktion og original

3 Page 3 of 5 materialeholdning meget væsentlig og skal derfor bevares i videst mulige omfang. Et eksempel på dette er den originale sidetribune-konstruktion, som den ses i tværsnittet, hvor den strækker sig fra hallens gulv til gulvet i de udkragede "gondoler" på hallens udvendige langsider. Et andet eksempel er betonens oprindelige forskallingsgrater, der skal bevares og rekonstrueres, hvor de er forsvundet. Bygningssynet anbefaler, at det undersøges med bygningsmyndigheden om de oprindelige myndighedskrav, herunder det ingeniørmæssige normsæt for konstruktioner, kan anvendes ved genopbygningen af betonkonstruktionerne i hallen. Kjøbenhavns Boldklubs ønske om at udvide gulvarealet for at kunne tilføre nye typer arrangementer til hallen er forståelig. Da hallen tidligere er ombygget i den sydlige ende vil Bygningssynet ikke afvise, at den nederste tribune i denne ende eventuelt kan nedtages for at skabe plads til nye sceneopbygninger mv. Dette under forudsætning af, at det kan gøres på en arkitektonisk kvalificeret måde, der tager udgangspunkt i hallens fredningsværdier. For en endelig stillingtagen hertil ønsker Bygningssynet et projekt forelagt. Det Særlige Bygningssyn anser genopbygningen af KB-hallen som det primære. Hvis der herudover kan tilføres yderligere økonomisk grundlag til en ny tilbygning, i form af en underetage, vil Det Særlige Bygningssyn som udgangspunkt ikke modsætte sig dette. For en endelig stillingtagen hertil ønsker Bygningssynet et projekt forelagt. Bygningssynet bemærker, at en større række gennembrydninger af sidefacaderne virker urealistiske at gennemføre. Derfor bør der sigtes på den, i projektet nævnte, elevatorløsning for at skabe den nødvendige tilgængelighed og adgang for "gear" til en eventuel ny underetage. Bygningssynets skal slutteligt bemærke, at det ved fredningen blev anbefalet, at der ved udformning af nye stole til KB-hallen skal tages udgangspunkt i de oprindelige stoles udformning. Ligesådan skal udgangspunktet for den fremtidige farvesætning være den oprindelige. 7.2 Den gamle Gård, Holkegade 1, Faaborg-Midtfyn Kommune ( / , forelagt af Birte Skov) Det Særlige Bygningssyn vil ikke modsætte sig, at der arbejdes videre med at udvide og opgradere museets udstillingsarealer og publikumsfaciliteter. Bygningssynet finder, at der kan arbejdes videre med forslaget til nyt udstillingsareal bag Holkegade 3, hvor der nu ligger forskellige ikke-fredede udhusbygninger. En ny bygning vil eventuelt kunne bygges i relation til disse og dermed tilføje sig historien om gårdens ensemble af mindre funktionsbestemte baghuse. Bygningssynet finder ikke, at en ny bygning bør sammenbygges med baghusets valmtag som foreslået. Bygningssynet kan ikke tilslutte sig forslaget om en nedgravet udstillingsbygning under museumshaven i sin nuværende form. De prismeformede ovenlys og nødvendige nødudgange m.v. vil virke som forstyrrende fremmedelementer i museumshaven og svække oplevelsen af udsigt over havens plane flade til vandet og horisonten. Ligesådan vil adgangen til den underjordiske bygning nødvendiggøre en markant ombygning af det fredede baghus museets hjerte, hvor den karakteristiske gennemgang mister sin ene væg, og den lukkede port erstattes med en stor glasflade. Bygningssynet finder, at den gamle købmandsgård har en særlig karakter og historie, som gør den til museets vigtigste genstand.

4 Page 4 of 5 Bygningssynet savner i forslaget en formueret holdning til, hvorledes stedets bærende fredningsværdier kan understøttes og styrkes fremover. 7.3 Lundsgård, Lundsgårdsvej 6, Kerteminde Kommune ( / , forelagt af Tove Ekeberg) Det Særlige Bygningssyn er som udgangspunkt ikke afvisende overfor at etablere en femfags havesal i bygningens midte da ændringen understøtter den strengt symmetriske planløsning. Der er udarbejdet en bygningshistorisk rapport, der dokumenterer, at der har været en større sal i tagetagen, men rapporten kan ikke fastslå salens præcise placering og udstrækning. Da den ansøgte ændring forhindrer en eventuel genskabelse af salen i tagetagen, ønsker Bygningssynet de tidligere og oprindelige forhold bedre undersøgt og dokumenteret, inden der kan tages endelig stilling. 7.4 Nordjyllands Kunstmuseum, Kong Christians Allé 50, Aalborg Kommune ( / , forelagt af Bendt Friis) Det Særlige Bygningssyn kan overordnet tilslutte sig ideoplægget til fornyelse, revitalisering og restaurering af Nordjyllands Kunstmuseum, herunder at der etableres ny handicapelevator i publikumsarealerne og tilbygning under museet. Bygningssynet ønsker dog nærmere detailprojekt til tilbygningen forelagt, når dette er udarbejdet. Bygningssynet forudsætter, at den oprindelige meget omhyggelige detaljering og fornemme materialeholdning går igen i eventuelle tilføjelser og at den originale indvendige belysning med armaturer opretholdes og respekteres overalt, således at museet også fremover holder højt niveau i alle detaljer og oplyses som oprindeligt tænkt. Bygningsynet kan ikke tilslutte sig etablering af udvendig rampe til skulpturhaven, og henviser i stedet til at etablere adgang for handicappede til haven gennem museumsbygningen. Ligeledes kan Bygningssynet ikke tilslutte sig tanken om at opstille fast kunstværk på forpladsen. Når der ønskes at markere specialudstillinger på forpladsen ved opstilling af kunstværker, skal der i hvert enkelt tilfælde søges forudgående tilladelse hos Kulturarvsstyrelsen. Derudover forudsætter Bygningssynet, at bygningen ikke belyses udvendigt med projektører på facaderne, men at huset oplyses indefra, således at det er huset, der lyser i mørket gennem ruderne. Bygningssynet skal henlede opmærksomheden på, at der skal udarbejdes nærmere detailprojekt til gennemførelse af de påtænkte arbejder, herunder udskiftning af glas, som skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden byggearbejder igangsættes. 8. Fredningsforslag 8.1 Sjællandsgades Bad, Sjællandsgade 12 A, Københavns Kommune ( / , forelagt af Hannelene Toft Jensen) Det Særlige Bygningssyn finder, at Sjællandsgades Badeanstalt, ( , Stadsarkitekt Hans Wright), matr. Nr Udenbys Klædebo Kvarter, Sjællandsgade 12 A, Københavns Kommune har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Formål En fredning af Sjællandsgades Badeanstalt har til formål at bevare badeanstalten som et udsagn om Københavns Kommunes bestræbelser på at højne levestandarden for kvarterets befolkning en ren sjæl i et rent legeme, og som udtryk for den arkitektoniske omhu,

5 Page 5 of 5 hvormed stadsarkitektembedet udførte de offentlige bygninger. Arkitekturhistorie Arkitekturhistorisk balancerer perioden omkring 1. verdenskrig mellem en fremherskende nybarok tendens og en frembrydende nyklassicisme. Sjællandsgades Badeanstalt er et eksempel herpå. Badeanstalten er eksempel på en typisk offentlig bygning fra denne periode. Miljømæssig værdi Ensemblet - kirke, bad og skole er et enestående eksempel på denne kulturhistoriske sammenhæng. Ideer om lys og luft var slået igennem på dette tidspunkt og ses her i kvarteret som forhaver til boligblokkene, en mindre have til kirken og i det store åbne areal foran de tre bygninger. Kulturhistorisk værdi Som den ene af to bevarede badeanstalter udgør Sjællandsgades Badeanstalt en vigtig fortælling om en betydningsfuld periode i byens historie, hvor befolkningstallet voksede eksplosivt og hvor ideerne om personlig renlighed som et væsentligt led i sygdomsbekæmpelse slog igennem. Samtidig vidner bygningens statelige ydre med byvåbnet om socialdemokratiets voksende selvfølelse i forbindelse med, at byen overtager flere og flere sociale opgaver. Arkitektonisk værdi De arkitektoniske værdier findes primært i hovedhuset, som i Sjællandsgades Badeanstalt fremtræder som en solitær bygning med helvalmet tag opført i nyklassicistisk stil, men med nybarokke træk. Som sådan underordner bygningen sig de to større og mere imposante naboer, men fornægter i sin arkitektoniske udformning ikke sig selv. Med et behændigt greb er badeanstalten dog bygget dobbelt så stor som den syner. En tværbygning er sammenbygget med kirken, og kun fra badeanstaltens bagside fornemmes denne tværbygning. Bærende fredningsværdi I det ydre er den bærende fredningsværdi hovedhusets arkitektoniske udformning og de oprindelige vinduer. I det indre er det rumstrukturen med det centrale gangareal på begge etager, omklædningsrummene og afsæbningsrummene. Hertil kommer overalt de originale materialer. 8.2 Tjørnegården, Torvegade 55, Middelfart Kommune Punktet blev udskudt til et senere møde 8.3 Kågården, Kågårdsvej 3, Langeland Kommune Punktet blev udskudt til et senere måde 9. Eventuelt Der var intet under eventuelt Sidst opdateret