Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n

Transkript

1 Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for bevaring af særpræg, arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger/bymiljøer. Foreningens virke sker ved møde- og foredragsvirksomhed og ved indsamling af arkivalier om personer, institutioner, personer m.m.

2 By og borger år 1600 Omkring r 1600 var Nykøbing en af landets mindste købstæder med næppe 500 indbyggere. Nogen egentlig havn fandtes ikke, kun en skibsbro, der strakte sig ud i fjorden, s datidens sm skibe kunne anløbe Nykøbing. 2-s 6;o 2.s o. tr1tttttr Nykøbing Bugt Nykøbings byplan Nykøbing Sjælland er anlagt ved Nykøbing Bugt i den nordvestlig del af Isefjorde n. I modsætning til andre byer fra ældre middelalder findes byens kirke ikke for enden af hovedstrøget, men på et højdedrag et par hundrede meter mod nord. Den øvrige byplan dannes af sidegader fra hovedgaden, dels til kirken i nord, dels til stranden i syd. Holtes Plads i begyndelsen af 1900-tallet Landeveje fra vest og syd løb sammen uden for byen og af Vesterbro til Algade, der falder svagt ned mod fjorden Umiddelbart før indløbet i byen stødte markvejen Grønnehave Stræde til fra syd, og kort efter Havnevej udvides gaden til et torv. Ved brogaden Strandstræde, der i 1700-årene endnu kaldtes for byens ældre udskibningsvej, indsnævredes hovedstrøget atter ved Linde Alle. Holtes Plads i 2007 Ny~øbing havn i begyndelsen af 1900-tallet Fiskeri og sejlads Det var havet, som skabte den lille flække, som senere blev til Nykøbing. Sildefiskeriet i middelalderen og sejllads p Isefjorden var vigtig for byens eksistens som købstad. Isefjorden gav via Roskilde Fjord og Holbæk Fjord forbindelse til de store byer dybt inde i Sjælland.

3 Bybrande I 1800-tallet var bybrande stadig den største firsag til nybyggeri i de danske købstæder. Nykøbing havde fra 1806 til 1837 ialt 9 store bybrande, som sammenlagt lagde det meste af den gamle middelalderby øde. l\. o 1 t Bybrande i 1800'-tallet l Torvet Algades brede del var tidligere byens torv. Byens rådhus lå i 1600-tallet på Torvets nordside lige øst for Svanestræde ved indgangen til den brede del af gaden. Et nyt rådhus på Algades sydside vest for Strandstræde opførtes Bygningen blev nedrevet 1893 og erstattet af en teknisk skole og et sprøjtehus. I dag anvendes bygningen til advokatkontor. Et nyt byrum I 2006 blev torvet nyanlagt med ny belægning. Torvet var tænkt delvis friholdt for biler, men det er endnu ikke lykkedes. I 2007 blev der opsat en skulptur - mange havde håbet på en vandkunst. Endnu mangler torvet både funktion og "møblering". Torvet i begyndelsen af 1900-ta//et og i sommeren 2007 Den sydlige husrækken udgør som helhed et bevaringsværdigt kulturmiljøer og danner en vigtig "væg" i det nye torv. Husrækken er uanset de enkelte bygningers kvalitet en vigtig kulturarv at bevare og sikre. 3

4 Opførelse af en bagbygning og ombygning af forhuset betød, at et af byens smukkeste byrum forsvandt, og et stykke kulturarv gik tabt Med og modspil Hver gang ældre bygninger skal tilpasses nye tiders behov, må det ske med omsorg for brugerne og hensyn til den oprindelige arkitektur. At bygge i en by er modsætningsfyldt. Opfattelsen af hvad der er grimt, smukt eller kvalitet, er meget vanskelig af definere. På godt og ondt er vore byer og bybygning et udtryk for forskellige tiders smag (mode) og tekniske muligheder. Det er afgørende at bybygning sker i et samspil med omgivelserne. En balance hvor med - og modspil mellem nyt og gammelt er afgørende for det endelige resultat... Apotekerhjørnet P~ hjørnet af Svanestræde har byens apotek ligget siden I 1906 blev opført et nyt apotek p~ samme sted. I dag er bygningen værtshus og diskotek og indvendig totalt ombygget, men ude fra har bygningen bevaret sin oprindelige identitet.

5 Forhuset ud mod Algade blev bevaret, men den nye tagetage midstede skorstene og der blev opsat nye "standardkviste" ude af trit med husest arkitetur. e pa e semp erne og døm selv Ideen om at genskabe det oprindelige hus og skabe et nyt byrum i tilknytning til Torvet blev desværre ødelagt af et vindfang helt ude af trit med husets oprindelige arkitektur. En baldakin forsvandt - et godt eksempel pfi god bybygning Denne facade kunne godt fortjene Mde nytænkning og en ombygning Kulturhuset Kulturhuset blev opført Det er lykkedes, at danne en harmonisk helhed af nyt og gammelt - et nyt og spændende byrum er opst~et. Byggeriet omfattede en renovering og ombygning af pakhuset fra 1870'erne samt et nybygget bibliotek.

6 Nykøbing havn Byens mangel på en ordentlig havn og de dermed følgende besværlige udskibningsforhold l V7 ville allernådigst have, at der. forundes Nykøbing Kjøbstad,.lllllillilliiL:..:.::!tb.:t._;.,_ i Sjælland fil Op(f1relse af bemeldte Sktbsbroe for Sktbe af 8 a 9 fods Dybgående af den Odsherredske Jordebogskas se et Lån af 6000 Rdi.-Sedler på ftj/gende Vilkår: gjorde det vanskeligt for Nykøbing at konkurrere med Kalundborg og Holbæk. I 1836 sendte byen et bønskrift til kongen om støtte og med kongelig støtte blev havnen bygget og taget i brug i Havnen oplevede sin storhedstid frem til 2. verdenskrig. Siden blev trafikken mindre og mindre på havnen, og i 1979 blev havnen opgivet som trafikhavn og der blev bygget en ny marina til lystbåde vest for havneområdet op mod Grønnehave Skov Et kulturmiljø der forsvandt I 1990'erne blev de oprindelige bygninger på havnen revet ned og erstatte af boligbyggeri og husbåde. Hermed forsvandt et kulturmiljø forsvandt for altid. Byggeriet i den nye bydel på Nykøbing Havn kom på godt og ondt til at mangle det oprindelige kulturmiljø at måle sig med. Her blev desværre ikke brug for "med og modspil".

7 En undersøgelse En undersøgelse i september 2005 viste: - at ca. 70 % af borgerne og virksom heder mente, at kulturarven kan støtte den lokale udvikling. - at over 90 % af danskerne mente, at det er vigtigt at bevare og udvikle kulturarven, og lige s mange mente, at kulturarven skaber lokal identitet. - at kulturarv er en væsentlig faktor ved valg af bosted, erhvervsudvikling, turisme og kommunernes udvikling. Et smukt byrum hvor Kirkestræde munder ud i Holtes Plads Nye tider - nye opgaver Kommunesammenlægningen, som blev en realitet med strukturreformen den l. januar 2007, medførte nedlæggelse af amterne og dannelse af 94 nye kommuner. Reformen førte til en omfattende flytning af opgaver og myndighedsområder. Fremover er det Odsherred Kommunes opgave at varetage udpegning og retningslinier for kulturmiljøet i kommuneplan og lokalplanlægning. Kulturmiljø - en ressource Kommunens nye rolle stiller spørgsmålet: - Hvordan inddrages kulturmiljøperspektivet i de kommende rs planlægning? - Kan og vil kommunerne bruge dette nye redskab som en løftestang i udviklingen af bybygning, erhvervsliv og turisme? Kulturarven er en vigtig ressource og skal derfor bruges som et værtøj i de kommende års planlægning. Byens rum En by består af rummelige forløb, som er rammen omkring menneskers færden. Byens rum er vigtige for vores brug og opfattelse af byen som helhed. Når der planlægges i en by, skal byens rum medtænkes som en kvalitet, hvor belægning, skiltning, farver, beplant- ning og kunst skal indgå som en helhed, der tilføjer nye kvaliteter til byens liv. Kunst i byrummet kan tilføre et byrum nye kvaliteter - men at det ikke er let, kan man se ved en tur gennem Nykøbing - døm selv. "Havekunst" i det offentlige rum En skulptur i skammekrogen... og s kom de store sten til byen

8 Annebergparken Det tidligere sindssygehospital i Nykøbing Sjælland er beliggende ved Isefjorden som sin egen lille by syd for Nykøbing. Området, der i dag kaldes Annebergparken, ligger i et parklignende landskab, der skråner ned til fjorden mod øst. Hospitalet er opført i og Bygningerne er opført i stilen Bedre Byggeskik og tegnet af arkitekt Kristoffer Varming. Sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland var både som hospital og som bydel udtryk for arkitektonisk nytænkning. En ny bydel I dag er den største del af de oprindelige hospitalsfunktioner nedlagt, og området har i de seneste år ændret funktioner. I udarbejdede Odsherred kommune en ny lokalplan for området, som sikre, at det bevaringsværdige kulturmiljø bevares. De kommende års byudvikling i Annebergparken skal vise om Odsherred Kommune kan bygge videre på og udvikle den værdifulde kulturarv.