Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender

Transkript

1 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender er enige i Økonomisk Råds konjunkturvurdering. Der har været lavkonjunktur de seneste år og de stigende indtægter i fiskeriet i 2012 og 2013 er primært drevet af stigende verdensmarkedspriser. Departementet er ligeledes enige med rådet i de potentielle indtægtsmuligheder, der i fiskeriet. Kvoter på nye fiskearter er et resultat af det forsøgsfiskeri på sild og makrel, der blev igangsat i Departementet ser et behov for, at ressourcerentebeskatning på fiskeriet afstemmes med fiskeripolitikken. Derved kan der samlet set komme nogle klare og hensigtsmæssige rammebetingelser for erhvervet, som samtidig giver en fair beskatning af retten til at udnytte værdifulde arter i fiskeriet. De nødvendige reformer/strukturtilpasning i fiskerisektoren bør i videst muligt omfang finansieres af den private sektor. Der er ikke finanspolitisk råderum til at finansiere de nødvendige store investeringer på området specielt indenfor det kystnære fiskeri. Ligeledes er departementet opmærksomme på de muligheder, der ligger i efterforskningsaktiviteter og udvinding af råstoffer og også at disse muligheder afhænger blandt andet af storskalalovgivningen, der endeligt skal vedtages på EM13. Herved vil nogle af de væsentligste rammebetingelser for den type investeringer være kendte. Økonomisk Råd påpeger desuden, at der er foretaget en finanspolitisk lempelse i Rådet mener at der er luft til dette, så længe der investeres i projekter med langsigtede afkast, som fx uddannelse. Departementet er meget enige i denne analyse og opmærksomme på indsatsen til beskæftigelsesfremme og der er i den forbindelse afsat midler til at igangsætte flere bygge- og anlægsprojekter udenfor Nuuk, på forslaget til finanslov Departementet deler desuden Økonomisk Råds bekymring for den udvikling befolkningsfremskrivningen tegner. Ikke mindst, når det gælder de strukturelle problemer, som følge af migration af uddannede unge fra bygder og mindre byer. Den høje ungdomsarbejdsløshed blandt de unge der bliver tilbage i bygderne, særligt de der ikke får en uddannelse, er et område af høj prioritet for Naalakkersuisut. Departementet påpeger det reformarbejde, der er sat i gang. Der foreligger et væsentligt analysearbejde i forbindelse med at måle effekter af mulige reformer. Eksempelvis ligger der et arbejde med at analysere den samlede boligpolitik og samspillet mellem denne og social- og skattepolitikken for at kunne forberede de samlede reformer. På dette grundlag kan der vedtages samlede reformer på boligmarkedet, som ikke rammer uhensigtsmæssigt på enkelte grupper af borgere i samfundet. Der kan vedtages reformer, der giver

2 unge i bygderne mulighed og incitament til at tage en uddannelse og klare sig selv. Økonomisk Råd påpeger netop mangel på adgang til boliger som en væsentlig barriere for mobilitet på arbejdsmarkedet, og derfor ønsker Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender at lave en samlet reformpakke på boligområdet, hvor samtlige subsidier og tilskud til boligomkostninger analyseres samlet. Boligsituationen er med til at skabe flaskehalsproblemer for uddannelse, migration og bibeholde og tiltrække uddannet arbejdskraft. Øvrige besparelser, som følger af reformer, er sat konservativt i FFL14 netop for at kunne realisere de forventede besparelser i takt med, at de er indregnet i overslagsårene. Departementet har noteret Økonomisk Råds analyse af usikkerheden ved indtægter fra salg af boliger i Qinngorput. Departementet er i samarbejde med banker og realkreditinstitutter ved at analysere og komme med forslag til, hvordan et salg kan gennemføres hensigtsmæssigt. Dette kan afstedkomme ændringer til forslag til finanslov Nuuk, 16. september 2013 Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat Vedr. høring om Økonomisk Råds rapport 2013 Vedr. indvandring og udvandring. I rapporten kan man læse, at der er mange som har udvandret til eks. Danmark, spørgsmålet er hvordan man kan stoppe disse mange udvandrer og hvad er det Grønland kan komme med gulerod for at disse mennesker kan forblive i landet. Man kan forestille sig, at man forbedre daginstitutionsområdet, således, at de forældre kan være tilfredse med de tilbud som de får når deres barn/børn kommer på daginstitutionen. D.v.s., at der skal være uddannede pædagoger på daginstitutionerne, da vi nu har stor mangel af uddannede pædagoger også på daginstitutionsområder, og at der skal være løbende efteruddannelser til de uddannede pædagoger/personalet. Hvorfor så mange udvandrer, kan man forestille sig, at man kigger på den sociallovgivning eks. Socialydelser som man ikke kan leve af, og muligvis er en af grundende til at folk flytter til eks. Til Danmark. Er vores sociallovgivning god nok i dag kan man spørge.

3 Der er mange ting man kan forestille sig at der skal gøres bedre i Grønland, eks. At man laver oplysningskampagner til befolkningen vedr. de forskelligheder samt de forskellige lovgivninger kontra Grønland og Danmark. Med venlig hilsen p.v.a. Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat (N.P.K.) Kaaliina Skifte Formand. Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit (PPK) Kommentarer til Økonomisk Råds Årsrapport 2013 PPK har med interesse læst rapporten og overordnet støtter vi op om rådets konklusioner. Der er behov for beslutningskraft blandt politikerne på tværs af Inatsisartut. Det vil være hensigtsmæssigt med en evalueringskultur, således at reformerne løbenden bliver evalueret. I reformarbejdet er det essentielt med dialog og høring af befolkningen. I rapporten er beskrevet bosætning og migration. Hvis vi ønsker de kvalificerede og kompetente personerne tilbage til landet, fordrer det sikkerhed i forhold bolig, institutionpladser, gode skoler, konkurrencedygtig løn, muligheder for efter- og videreuddannelser. Nuuk, 17.september 2013

4 Grønlands Arbejdsgiverforening Bemærkninger til Økonomisk Råds rapport 2013 Indledning GA har noteret sig én af Økonomisk Råds helt centrale konklusioner mht. de offentlige finanser: Den nuværende indretning af velfærdssamfundet og dets finansieringsgrundlag vil give anledning til systematiske underskud, og udviklingen er derfor ikke holdbar. Dette understreger behovet for gennemgribende reformer for at sikre en mere selvbærende økonomisk udvikling. Lidt senere i rapporten hedder det: Den langsigtede finanspolitiske udfordring vurderes dermed uændret i forhold til tidligere analyser, hvilket afspejler, at der ikke er truffet beslutninger om reformer, der afgørende medvirker til at løse holdbarhedsproblemet. Økonomisk Råd fremhæver desuden, at En aktiv strategi knyttet til en erhvervsudvikling og en øget beskæftigelse af befolkningen vil på samme tid være medvirkende til at skabe vækst og øget velstand og også en forbedring af de offentlige finanser. GA er meget enig i disse konklusioner, og dermed at den overordnede økonomisk-politiske udfordring er at skabe grundlag for en erhvervsudvikling til styrkelse af vækst og velstand. Der er politisk varslet reformer på forskellige områder, hvor GA er enig i reformbehovet. Men for det første kendes det mere konkrete indhold af reformerne endnu ikke, og GA kan frygte, at fraværet af eller yderligere udskydelse af en egentlig sammenhængende erhvervspolitik, som reformerne også skal muliggøre, forværrer situationen yderligere. For det andet ses konkrete skridt og overvejelser på det fiskeripolitiske område, som decideret vil modvirke investeringslysten i erhvervet og dermed virke modsat det erklærede mål om erhvervsudvikling. Offentlige finanser og erhvervspolitikken Økonomisk Råds regnestykker, der viser effekten på de offentlige finanser ved at få en arbejdsløs i arbejde, taler sit eget tydelige sprog. Når lokale virksomheder skal være med til at løfte denne opgave med at øge arbejdstagerandelen i hele Grønland, er det en helt grundlæggende forudsætning, at der politiskadministrativt arbejdes målrettet efter en aktiv erhvervspolitik. Der skal simpelthen skabes flere arbejdspladser i det private erhvervsliv men det sker ikke ved, at vente på udviklingen. Det sker heller ikke, hvis der knyttes store usikkerheder til investeringsklimaet i form af skatter og afgifter m.v.

5 Finanslovsforslaget 2014 (FFL14) indeholder umiddelbart ikke reelle reformer eller erhvervsudviklingsinitiativer, som er til at få øje på. I stedet ligner det en, med Økonomisk Råds ord, zig-zag kurs, hvor der indføres enkelte justeringer til skattebasen og optimistiske indtægtsforventninger fra et forventet boligsalg. I forlængelse af de af Økonomisk Råd nævnte eksempler, vil GA gerne tilføje de planlagte afgiftsforhøjelser på rejer. Det er GA s generelle synspunkt, at mere skattetryk på flere og eksisterende skattekilder som finanspolitisk hovedregel skaber mindre økonomisk aktivitet og færre arbejdspladser. Der skal i stedet satses på at skabe ny økonomisk aktivitet og beskæftigelse gennem bedre koordination af de sektorpolitiske initiativer. Helt grundlæggende finder GA det betænkeligt, at forhøjelsen af disse afgifter sker som led i en skatteomlægning - løsrevet fra en analyse af en samlet fiskeripolitisk reform og konsekvenserne i forhold hertil. GA kan følge de principielle synspunkter vedrørende ressourcerente, men reguleringen heraf bør ikke ske vilkårligt. Det påvirker erhvervsklimaet negativt, at man ikke kender de fremtidige betingelser for beskatningen af, i dette tilfælde, fiskerierhvervet. Stabile rammebetingelser er afgørende, hvis Grønland skal tiltrække de risikovillige investeringer, som der bliver stort behov for i de kommende år i udviklingen af fiskerisektoren, gennemførelse af strukturreformer for at effektivisere fiskeriet og generationsskifte. Hvis afgifter indføres uden klar reformpolitisk forankring, men for at dække huller i landskassen, sender det i øvrigt også et signal til råstofindustrien, om hvad der venter den af skattepolitiske usikkerheder - når der forhåbentlig kommer gang i den nye industri. Ligeledes finder GA det meget risikobetonet og uigennemtænkt, at man planlægger at igangsætte et salg af 420 offentligt ejede boliger under fra lejer-til-ejer-ordningen. Det er givet, at et så massivt udbud i et lille marked skaber stor usikkerhed blandt de nuværende boligejere og långivere om den fremtidige prisdannelse og dermed også for den nuværende og fremtidige sikkerhed for de lån, der er ydet eller fremover skal ydes af kreditinstitutionerne. I værste fald frygter GA, at man hermed, ud over de problemer, som Økonomisk Råd selv fremhæver på boligområdet, får det private boligsalg til at gå i stå. Det vil være den stik modsatte effekt både i forhold til det politiske ønske om at fremme de private boligkøb og i forhold til ønsket om, at et fleksibelt boligmarked kan underbygge behovet for øget mobilitet i arbejdsstyrken.

6 Bosætning og migration Afslutningsvis skal GA give udtryk for samme bekymring som Økonomisk Råd mht. den seneste analyse af nettoudvandringen. Det er givet, at erhvervslivet - og de offentlige arbejdspladser - i forvejen har problemer med lokalt at rekruttere nok arbejdskraft med en kompetencegivende erhvervsuddannelse. Hvis udviklingen fortsætter som de seneste tal viser, er det klart, at ønsket om en selvbærende økonomi på basis af en større, veluddannet lokal arbejdsstyrke vil blive svækket. GA anbefaler, at der iværksættes en nærmere analyse af årsagen til den øgede nettoudvandring, så der kan iværksættes en målrettet politisk handlingsplan for at modvirke den. Økonomisk Råds rapport 2013 repræsenterer igen, som hidtil, et velkomment og kvalificeret bidrag til den politisk-økonomiske debat, og GA er glad for det samarbejde, som Økonomisk Råd indbyder til. Med venlig hilsen Brian Buus Pedersen, Direktør