Med fokus på de skjulte konstruktioners indflydelse på magtrelationen mellem borger og myndighed.

Transkript

1 0 Omsorgens Symbolske vold en kvalitativ analyse om forståelsen af medinddragelse bland socialrådgivere i den kommunale forvaltning på børn og familieområdet Med fokus på de skjulte konstruktioners indflydelse på magtrelationen mellem borger og myndighed. The Symbolic violence of caring a qualitative task about the interpretation among social workers in the municipal management at the child and family area An analysis with focus on the hidden constructions influents on the power balance between the social worker and citizens. University Collage Sjælland Bacheloropgave 7. semester juni 2015 Or00011va Rohde, Channe Stephanie Simnica, Arebardha Anslag: Vejleder ekstern Elsvor, Signe Må gerne udlånes Bachelorprojektet er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Projektet foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.

2 1 Resume Opgaven undersøger hvordan socialrådgivere forstår god medinddragelse, og hvilken effekt dette har for magtfordelingen mellem dem og borgerne og borgernes medinddragelse. Analysen udføres på baggrund af et fokusgruppe- og et kvalitativt interview, begge med socialrådgivere, og gennem en semistruktureret tilgang. Opgaven skal ses gennem det socialkonstruktivistiske perspektiv og analyseres med Bourdieus begreber Doxa og Symbolsk vold. Analysen opstiller en mulig fortolkning som viser, at socialrådgivere er styret at deres fagforståelse, og at medinddragelsesmetoden beror på en konkret og individuel vurdering af borgernes behov. Dette giver socialrådgivere magten til at vurderer, hvornår og hvordan borgeren skal inddrages. Dette bevirker at borgerne står i en svag position ift. både at opnå indflydelse på medinddragelsen, og til at blive inddraget i det juridiske perspektiv. Abstract This task examines how social worker constructs good involvement, and how this effects the power balance and involvement between the citizen and social worker. The task is performed on geniuses in a focus group- and a qualitative interview with a semi-structured approach. All interviewees are trained social worker / social moderates. The task uses a social constructivist perspective and analyzed with Bourdieu's concepts Doxa and Symbolic violence. An interpretation through the analysis shows that the social workers are influents by their professional understanding. The involvement are based on a concretely and individual interpretation of the citizens needs. This gives the social worker the power to assess when and how the citizen should be involved. This causes that the citizen stands in a week position relative to the social worker to be influence on the involvement and to become involved in the legal perspective.

3 2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering og begrebsafklaring Fænomen, problem og relevans Afgrænsning Videnskabsteoretisk perspektiv Socialkonstruktivismen Undersøgelsesmetode Kvalitativ undersøgelse med socialkonstruktivistisk afsæt og Interviewguide Fokusgruppeinterview Kvalitativt interviewet Interviewene Informanter, roller og rammer Etik Reliabilitet, Validitet og metodekritik Databehandling Kodning og analysestrategi Teoretisk udgangspunkt Socialkonstruktivismen og Bourdieu Doxa og Symbolsk vold Analyse Inddragelse, involvering og rummelighed Relation, kendskab og fornemmelse Socialt arbejde og fagforståelse Roller og Myndighedshalløj At komme sig over et knæk Lige for loven Konklusion Litteraturliste 8.0 Bilag

4 3 1.0 Indledning Der har gennem vores uddannelse været fokus på medinddragelse, som en af hjørnestene i godt socialt arbejde. Hvor Retssikkerhedslovens 4 på mange områder er blevet repræsentant for medinddragelse. Og derfor vægtes som et af de parametre, der skal veje meget tungt, når man arbejder som myndighedsperson og derved indgår i en asymmetrisk magtrelation med borgeren. Retssikkerhedsloven har bl.a. til formål at sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder sagsbehandler samt at fastlægge strukturer og principper for administration jf. Formålsparagraffen. Det er i sig selv et skisma, at de samme hænder som yder råd og vejledning samt støtte, hjælp og behandling, er de hænder som potentielt udgør en trussel mod retssikkerheden. Yderligere kan tillægges metodefriheden Retssikkerhedslovens 4, som skal sikre, at arbejdet kan tilrettelægges den enkelte, unikke borger. (Hielmcone 2003:4) Dette pålægger socialrådgiverne et stort ansvar, da det herved bliver en del af arbejdet, at vurderer hvordan den pågældende borger bedst muligt bliver inddraget. Det er således de samme hænder som skal sikrer borgernes lovmæssige rettigheder, som udgør en restsikkerhedsmæssig fare. Vi er særligt optaget af den tosidede rolle mellem at være proceskoordinator (tildeler af ydelser) og myndighedsudøver, og hvilken betydning dette har for vores forståelse og brug af medinddragelse. Derfor var vi spændte under praktikken på at se, hvordan det forvaltes i praksis. Vi fik her syn for, hvor komplekst et felt socialrådgiverarbejdet er. Vi så, hvordan det at sidde i en magtrelation og samtidig udføre et relationelt arbejde, er meget svært. Vi så eksempler på, hvordan en tydelighed omkring lovmæssige rettigheder/pligter opbyggede fronter og skabte distance mellem parterne, hvilket påvirkede samarbejdet negativt. Og vi så, hvordan lovmæssige pligter kunne blive præsenteret som goder, og ikke som lovfæstede medinddragelsesmetoder for at undgå magtsynligheden. Med vores lovgivningsfokus på medinddragelse, har vores praktikophold og undersøgelser om emnet givet anledning til stor refleksion. Vi har fundet at socialrådgiverfaget meget styret af egen faglighed, hvor omsorg og medindlevelse fylder meget, og hvor lovgivning er brugbart så længe det er den socialfaglige vurdering som er toneangivende. Måske er det sådan, vi sikrer udvikling i sagerne? Måske er det sådan, borgerne ønsker, at den professionelle relation skal være? Men er det medinddragelse, og hvor stiller det retssikkerheden? Med et socialkonstruktivistisk perspektiv vil vi med denne opgave reflektere over, hvad vores forståelse og brug af medinddragelse har af konsekvenser for borgernes medinddragelse og for det uundgåelige magtskel.

5 4 1.1 Problemformulering og begrebsafklaring Hvordan konstruerer socialrådgivere god medinddragelse af forældremyndighedsindehaveren set i forhold til retssikkerhedslovens 4? Hvilken betydning får den forståelse for magtfordelingen mellem borger og socialrådgiver og har det en betydning for borgernes medinddragelse? I opgavens sammenhæng har medinddragelse både et juridisk og fagligt aspekt, som skal ses i lyset af et socialkonstruktivistisk afsæt, der beskriver hvordan medinddragelse er formet og fortolket igennem den enkelte socialrådgivers forståelse. Denne er dannet gennem interpersonelle forudsætninger, historiske perspektiver, den samfundsmæssige opfattelse og den organisationsnære praksis. (Juul og Pedersen 2012:187 ff.) Yderligere lægger vi i analysen stor vægt på socialrådgivernes forståelse af deres fag set igennem det Interaktionistiske perspektiv. I opgaven er der et gennemgående fokus på magtfordelingen mellem socialrådgiveren og borgeren. Dette bunder i det faktum, at der i myndighedsudøvelsen er en asymmetri i relationen mellem borger (som modtager af ydelser) og socialrådgiveren (som bevilliger). Magtbegrebet i opgaven skal ses ud fra et socialkonstruktivistisk afsæt, hvor samfundsstrukturer skaber uligheder og magt asymmetri. (Juul og Pedersen 2012:187) Og skal ses ift. Bourdieus forståelse af magt, som usynligt indlejret i samfundsborgerne gennem opdragelse/institutionalisering, som får os til at agere efter antagne sandheder. (Pedersen og Olesen 2000:159) Dvs. at magten i denne opgave er en legitim størrelse, som følger med myndighedsudøvelse og er ikke resultat af en bevidst handling rettet mod et specifikt mål, og magten føles ikke (nødvendigvis) som et overgreb. 1.2 Problem, fænomen og relevans I opgavens socialkonstruktivistiske perspektiv forstås sociale problemer som de vilkår, tilstande og attituder, der af et givent samfund, på et givent tidspunkt opfattes som problematiske. ( ) og er således i henvisning til samfundets værdier, ( ) og er i den forstand skabt af samfundet. (Henriksen 2002:295 ff.) Vi antager altså, i og med at lovgivningen er skaber af den position som socialrådgiverne sidder i, så er tilstanden samfundsmæssigt accepteret og således ikke et socialt problem. Hvorfor har opgaven så relevans for det sociale arbejde?

6 5 Som beskrevet indledningsvist antyder forskning, at socialrådgivere er særligt præget af og forstår medinddragelse ud fra deres egen fagforståelse, hvilket kan underdreje det juridisk perspektiv på medinddragelse. (Rambøll management 2004) og (Kilendal mf. 2011) Ifm. Retssikkerhedslovens ændring i 1998 udførte Socialstyrelsen i samarbejde med Rambøll management en undersøgelse af Retssikkerhedslovens 4 fra 2002 til Denne fandt en generel tendens; at borgerens retssikkerhed blev underkendt af velmenende socialrådgivere, som tolkede medinddragelse gennem deres fagforståelse og ikke gennem lov. I deres forsøg på at sikre god medinddragelse, blev borgerens faktiske retssikkerhed omformet til omsorg og magtforholdet sløret. Senere undersøgelser bl.a. Kilendal mf Den børnefaglige undersøgelse på vej mod handleplaner viser at meget lidt har ændret sig. Retssikkerhedsloven bygger på grundprincipper om, at borgerne er den primært ansvarlige for sin egen situation, og når samfundsborger underlægges magt, skal de vide hvorfor og hvordan Borgerne ( ) skal kende deres rettigheder og pligter ( ) både ift. det beskrevne problem, og de regler der gælder ifm. sagsbehandlingen. Det er vigtigt at der er klarhed om rollerne herunder sagsbehandlerens rolle som myndighedsperson. ( ) Hvis ikke borgerne bliver inddraget, ( ) er det vanskeligt for borgerne at påtage sig dette ansvar. (Vejl. Retssikkerhedsloven 73. kap 6). Vi ser altså i lovgivningen, at det er socialrådgiverne som skal skabe en rum for, at borgerne kan benytte sig af deres lovmæssige rettigheder. Således er det op til borgerne at bruge disse, man kan kun dette, ved at være oplyst om sagen og oplyst om de forvaltningsmæssige retningslinjer. Vi ser at socialrådgiverarbejdet agerer i et felt, præget af en lovgivning som lægger vægt på borgerens egen selvstændighed men som alligevel tildeler socialrådgiveren meget magt. Og præget af en fagforståelse som lægger vægt på omsorg og advokering for borgerne i centrum. Således er der to udgangspunkter til medinddragelsen. Er der i dette ikke tale om et socialt problem, er der i hvert fald et skisma som vi som faggruppe må forholde os til, når vi er myndighedspersoner. 1.3 Afgrænsning Vi finder vores problemfelt relevant i enhver forvaltning, men tager udgangspunkt er på børn og familieområdet. Grundet den heri øvrige benyttede lovgivning, bl.a. Serviceloven, som lægger op til samarbejde mellem borger og myndighed. Det er vigtigt, at relationen til borgerne er så god som mulig jf. formålsparagraffen stk. 3. Her tages udgangspunkt i borgernes eget syn for sagen og dennes behov samt at arbejdet udføres i samarbejde med borgeren.

7 6 Serviceloven har altså til formål, at skitsere de kommunale myndigheders opgave med råd og vejledning samt kompensere og tildele serviceydelser, således at borgerne kan (for)blive selvforsørgende, lette deres dagligdag eller blot øge deres livskvalitet. Retssikkerhedsloven er derimod en sikring af borgerrettigheder, når der sagsarbejdes. Altså når borgerne ønsker at gøre brug af Servicelovens ydelser. Sat på spidsen kan man sige, at hvis ikke Retssikkerhedslovens formål netop borgernes eget ansvar overholdes, forsvinder hele det grundlag, som vores love er opbygget efter. Vi har valgt udelukkende at se på medinddragelse af forældrene og disse er omtalt borger i gennem opgaven. Dette er bl.a. valgt grundet Forældreansvarsloven, som klarlægger, at forældrene bærer ansvaret for barnets interesser og omsorg og kan træffe afgørelser vedr. barnets personlige forhold indtil barnet fylder 18 år. (Forældreansvarsloven 1, stk. 1 og 2) Vi tolker altså i denne opgave forældrene som de primære samarbejdspartnere. Vi har antaget i opgaven, at den rolle man sidder i som borger, er underliggende ift. socialrådgiveren, fordi man er Institutionaliseret til at være underliggende for en myndighed. Vi beskæftiger os ikke videre med, hvordan denne rolle styrkes eller svækkes. Men gør her opmærksom på, at der er mange faktorer som spiller ind bl.a. opbygningen af forvaltningen, og hvordan man mødes af de fysiske rammer. Vi finder det meget interessant, men har måtte udelade dette grundet opgavens omfang. Yderligere hertil er en vigtig pointe, i både vores menneskesyn og i socialkonstruktivismen, at mennesker ikke er passive i deres sociale relationer, og selvom borgerne er underlagt magt ift. socialrådgiveren, er de stadig en styrende faktor i den relation som opbygges. Men vi har valgt udelukkende at se på socialrådgiverens tolkning, da vi gerne vil ende ud i en refleksion over, hvilke konsekvenser den tosidede rolle som socialrådgiver har, får for borgerne. 2.0 Videnskabsteoretisk perspektiv Nedenstående er en begrundelse for vores videnskabsteoretiske ståsted ift. problemformuleringen samt en redegørelse af de konsekvenser som udledes heraf. 2.1 Socialkonstruktivismen Vores problemfelt og -formulering er omdrejningspunktet for vores opgave, og er derfor styrende ift. valget af videnskabsteoretisk retning. Hvordan konstruerer socialrådgiver god medinddragelse af forældremyndighedsindehaveren set i forhold til Retssikkerhedslovens 4? Hvilken betydning får den forståelse for magtfordelingen mellem borger og socialrådgiver og har dette en betydning for borgernes medinddragelse?

8 7 Opgaven omhandler, hvordan socialrådgiveren som udøver, forstår og tolker god medinddragelse. Og hvordan samfundet/organisatoriske forudsætninger og magtforhold får direkte konsekvens for borgerens medinddragelse, og for den rolle som borgeren indtager ift. socialrådgiverne. Derfor har det været naturligt at lægge et socialkonstruktivistisk perspektiv på opgaven, da den netop fokuserer på hvordan menneskets forståelse er præget af den kontekst, som den agerer i under indflydelse af historiske og diskursmæssige forudsætninger. (Juul og Pedersen 2012:188) Da socialkonstruktivismen sætter spørgsmålstegn ved alle antagne sandheder, (Ibid:187) kan vi med dette perspektiv stille spørgsmålet - hvad medinddragelse er, og hvordan denne forståelse får konsekvens for borgerne rolle og mulighed for medinddragelse? Da medinddragelse er stadsfæstede ved lov, og det sociale arbejde er reguleret herunder, er det naturligt styrende for socialrådgiverens fortolkning af indholdet. Men som før nævnt, er socialrådgivernes fortolkning ligeledes præget af deres fagforståelse. Derfor er det en grundantagelse i opgaven, at socialrådgiverne deler en fælles praksis. Dette kan ses gennem socialkonstruktivismen, der beskriver hvordan man agerer efter antagende sandheder. (Juul og Pedersen 2012:189) Yderligere beskrives det hvordan tolkninger ikke kan ses uafhængigt af den som tolker. (Ibid:189) Dette giver en tosidet pointe om, at socialrådgivernes personlige fortolkninger kan være forskellige, til trods for fælles antagelser. Samt at opgaven skal ses i lyset af os som forsker på området. Vi vil altså ikke få det endegyldige svar på problemformuleringen men et plausibelt bud på, hvordan sammenhængen mellem syn på medinddragelse påvirker relationen mellem borger og myndighed. Grundlæggende er der et magtperspektiv i socialkonstruktivismen, da forståelse og tolkninger af fænomener konstrueres gennem samfundsdiskurser, (Ibid:189) som socialrådgiverne ligger under for. Men også i borgermødet er magten gældende, hvor borgerens tolkninger og forståelse af situationen er præget af den (underliggende) position ift. socialrådgiveren. Denne forståelse af situationen skaber grundlaget som socialrådgiveren vurderer medinddragelsen ud fra. Som præsenteret ovenfor beskriver socialkonstruktivismen i lighed med Bourdieu Institutionalisering - som er de normale/forventede tanke og handlemåder skabt gennem samfundsdannelse. (Juul og Pedersen 2012:196) Når man træder ind i en forvaltning, er man ved en myndighed, og det er derfor forventet at man opfører sig på en særlig måde ift. den kultur, man befinder sig i, og Institutionaliseringen gør, at man (som regel) accepterer denne norm uden at sætte spørgsmålstegn. (Ibid:196) Man er derfor som borger allerede placeret i en rolle, som er underliggende for socialrådgiveren/myndigheden. Socialrådgiverne har derfor en meget stor magt

9 8 ift. hvordan borgerne oplever mødet, da det vil være Institutionaliseret at godtage den medinddragelse, som de bliver tilbudt. Det er ikke vores formål med opgaven at skitsere, hvad god og dårlig medinddragelse er, dette ville heller ikke være i tråd med det socialkonstruktivistiske perspektiv, som beskriver, at retten til at definere fænomener skal ske gennem forhandling mellem samfundsparter. (IBID:189) Men vi vil belyse, hvilke konsekvenser socialrådgiverens tolkninger har for borgerens medinddragelse. Dette er muligt med socialkonstruktivismen, som beskriver, at forskning i dette perspektiv kan bidrage med viden om, hvilke konsekvenser et særligt syn på fænomener får for den måde fænomenet optræder på. (Ibid:190) 3.0 Undersøgelsesmetode Nedenstående er en gennemgang af opgavens empiriske grundlag. Herunder undersøgelsesmetoder og informanter set i lyset af det videnskabsteoretiske perspektiv. 3.1 Kvalitative undersøgelser med socialkonstruktivistisk afsæt og Interviewguide Vores valg af undersøgelsesmetoder tager afsæt i problemformuleringen, som omhandler tolkning af medinddragelse og konsekvenser heraf. Dvs. at vi er på jagt efter at finde de ubevidste og usynlige processer som er styrende for medinddragelsen. For at kunne indsamle empiri, som kan rumme de personlige fortællinger, og samtidig kan belyse noget mere dybt om informanternes forståelser end blot det sagte ord, benytter vi os af kvalitative undersøgelsesmetoder, som netop indsamler dyb og indgående data om forståelser og konstruktionen af fortolkninger. (Kruuse 2011:23) Samtidig er vi styret af det socialkonstruktivistiske perspektiv, som fortæller, at vores informanter vil være influerede af deres magtplacering i feltet, deres fagforståelse samt deres erfaringer. (Juul og Pedersen 2012:189) Derfor må vi have belyst disse emner og herfor benytter en semistruktureret tilgang til vores interviews. (Kruuse 2011:139) Se interviewguide bilag 3. En vigtig pointe her er, at vi går til feltet med en allerede teoretisk antagelse om, at socialrådgivernes tolkning har en betydning for magtforholdet mellem dem og borgerne. Dette er i tråd med Bourdieus Objektkonstruktionsteori, som fortæller, at man ikke kan frasige sig en teoretisk forståelsesramme. (Järvinen og Mik-Meyer 2012:13) Yderligere skal der her tilføjes, at et hvert forskningsobjekt i dette perspektiv altid er en ustabil og flertydig størrelse, som afhænger af, hvem der tolker. (Ibid:9) Således bliver vores resultat ikke en endegyldig sandhed om medinddragelse,

10 9 men en række plausible bud på, hvordan socialrådgivere forstår medinddragelse, og hvilke konsekvenser dette får for borgerne. For at sikre at vi kom ind på de ovenstående emner, valgte vi at udforme en interviewguide. Vi skal ift. vores problemformulering skal have svar på, hvordan socialrådgiverne forstår medinddragelse. Derfor lægger vores interviewguide fokus på hvorfor spørgsmål, dog ikke ift. handlegrundlag, da det vil være vores opgave, at analysere netop dette. (Kvale og Brinkmann 2009:153) Bourdieu beskriver endvidere, at i interview øjeblikket er den ikke voldelige kommunikation et krav, for at sikrer oprigtighed i de svar som konstrueres. (Ibid:123) Derfor er vores spørgsmål opstillet neutralt. Interviewguiden blev tematiseret, hvor vi opstillede indledende spørgsmål til hvert af temaerne. Under fokusgruppeinterviewet blev de indledende spørgsmål brugt som emner som gruppen debatteret. Og vi stillede kun relevante opfølgende spørgsmål, når vi fandt at socialrådgiverne talte om et opgave interessant emne. Under det kvalitative interview benyttede vi i langt højre grad de opfølgende spørgsmål. Dette gennem aktiv lytning, for at kunne spørge ind til bagvedliggende årsager som naturligt kom frem i fokusgruppeinterviewet. (Ibid:159) 3.2 Fokusgruppeinterview Da empirien skal rumme, hvordan socialrådgivere tolker og forstår medinddragelse, og hvordan denne tolkning opstår i konstruktion, har vi valgt et fokusgruppeinterview som ramme om vores dataindsamling. Fokusgruppeinterviewet er godt til at skildre forskellige holdninger og tydeliggøre, hvordan betydningsdannelser sker i en gruppe. (Halkier 2002:12) Dette i sammenhæng med socialkonstruktivismen, som netop antager, at fortolkninger sker under indflydelse af det handlende felt. (Juul og Pedersen 20012:189) Endvidere er det, generelle antagelser vi leder efter, herfor må vi angiveligt se på flere informanter, for at kunne sige noget om generelle holdninger. Dette kan vi finde ved at interviewe en gruppe i interaktion med hinanden, hvor fokusgruppeinterviewet er særligt velegnet til at producere data, som belyser de forskellige normer indenfor en gruppes praksis. (Halkier 2002:13) Førnævnt leder vi efter meningen i det sagte ord og de skjulte faktorers betydning, dette er fokusgruppeinterviewet fordrende for, da deltagerne i deres interaktion vil udtrykke tavs viden gennem debat om emnet. (Ibid:16) Yderligere benyttes metoden i et forsøg på at undgå glansbillede-historier. Halkier beskriver dette som socialkontrol, da informanterne tvinges til at forholde sig refleksivt til hinanden. (Ibid:16)

11 10 Vi fik mulighed for at interviewe tre socialrådgivere, hvilket ikke er meget i en fokusgruppeforstand. (Kruuse 2011:150) Derfor vil vores rolle som interviewer være, at stille reflekterende spørgsmål for at fremme diskussionen samt kompensere for deres antal. 3.3 Kvalitativt interview Vi har valgt at tilføje et kvalitativt forskningsinterview til vores datamængde. Vi er på udkig efter diskurser generelle holdninger inden for socialrådgiver faget. (Juul og Pedersen 2013:188) Derfor for at få validitet troværdighed til vores resultat og empirimængde, (Kvale og Brinkmann 2009:172) var det vigtigt for os at kunne sammenholde fundne data fra fokusgruppeinterviewet med øvrig data. For således at kunne sige noget generelt på baggrund af så få informanter. Det blev det kvalitative forskningsinterview med fokus på, hvorledes sandheder konstrueres og mening skabes gennem interaktion. (Juul og Pedersen 2012:222) 3.4 Interviewene Nedenstående er en gennemgang af det praktiske omkring vores undersøgelse og dataindsamling Informanter, roller og rammer Opgavens empiriske grundlag bygger på vores informanters udsagn, som alle er valgt ud fra deres uddannelse og arbejde som socialrådgiver/socialformidler i det kommunale forvaltningsregi på børn og familieområdet. Dette er valgt, da deres position som udøvere af medinddragelse har stor betydning for vores opgave, da det netop er her medinddragelsen udspiller sig. Bourdieu beskriver, hvordan antagne sandheder må analyseres gennem de, som producerer sandhederne. Og netop derfor har vi valgt en Objektivering en analyse af subjekterne (socialrådgiverne) selv. (Juul Hansen 2013:106) Vigtigt er at tilføje, at en af undersøgerne/os kender de tre informanter fra fokusgruppeinterviewet på forhånd. Dette betyder, at vi har været særlig opmærksomme på, ikke at blive indforstået og tillægge deres udsagn merværdi. Dette både under interviewet, i databehandlingen og analysen. Det har også vist sig at være en fordel, da vi formåede at skabe tillid mellem os og dem i en sådan grad, at interviewet fremstår meget åbenhjertet. Ovenstående har ligeledes haft betydning for rollefordelingen i interviewsituationen, hvor den af os, som ikke kendte de tre informanter styrede interviewet, mens den anden forholdt sig opmærksom på antagelser og stillede reflekterende spørgsmål hertil. Dette har sammenhæng med fokusgruppeinterviewerteknik, hvor forskeren er ordstyrer og diskussionsleder. (Kruuse 2011:146) Denne tilgang blev også brugt i det kvalitative forskningsinterview, hvor vi blot havde byttet roller.

12 11 Begge interviews blev foretaget på socialrådgivernes respektive arbejdspladser. Det resulterede i, at informanterne var i trygge omgivelser. Men det øget til vores underlagte position ift. Institutionaliserede, hvor vi som studerende havde svært ved at forholde os kritiske til uddannet socialrådgivers udsagn og antagelser. (Pedersen og Olesen 2000:159) Og vi mærkede under interviewet, måske en snært af, hvordan borgerne føler i mødet med en myndighed Etik Da vores emne omhandler faglighed og praksis på et lovstyret område, var det vigtigt for os, at informanterne var trygge til at tale frit. Derfor blev alle informanter oplyst om, at de i opgaven har total anonymitet. Vi bestræber os på, at tolke ud fra informanternes egene holdninger, for at give analysen så meget validitet som muligt. Vi fandt det dog alligevel ikke uden etiske overvejelser, da vi skulle analysere på vores empiri. Vi havde ikke formået at holde os kritiske under interviewene, og derfor har vi været påpasselige med at komme med stålfaste udsagn om, socialrådgivernes manglende medinddragelse jf. lovgivningen. Af denne årsag ville vi gerne at socialrådgiverne læste vores transskription. En ingen af vores informanter valgte dette. 3.5 Reliabilitet, Validitet og Metodekritik Om hvor vidt vores opgaves fund, kan antages for at være rigtige. Og om andre kunne drage samme konklusion ud fra vores opgave, altså om opgaven har høj reliabilitet, er ikke interessant idet socialkonstruktivistiske perspektiv. Her sker konstruktion af mening i interaktion med og mellem de som konstruerer den, og i den kontekst hvor den konstrueres, som er præget af relationelle- og magtforhold. (Järvinen og Mik-Meyer 2005:17) Her kan ses til magtrelation mellem os som interviewer (som ønsker noget) og vores informanter (som giver noget). Der er altså der et asymmetrisk magtforhold, som kan være hæmmende for meningsproduktionen, da dette vil være en barriere for at vi kan forholde os kritiske. Da vi er Institutionaliseret ind i, at agere på en særlig måde. (Ibid:100) Hvilket vi som før nævnt oplevede ifm. interviewene. Det hæmmede os ift. at kunne stille kritiske spørgsmål og komme helt ind på informanternes forklaring, og derved opnå dybere indsigt. Da det i det socialkonstruktivistiske perspektiv lægges op til, at resultater skal vurderes af den enkelt læser, bliver validiteten essentiel i opgaven. Validiteten i dette perspektiv, bliver således til en anskueliggørelse af, hvordan vi er nået frem til vores konklusioner. Det er altså en gennemsigtighed og en begrundelse for alle valg som er truffet. Så det bliver muligt for læserens, selv at drage egne konklusioner. (Ibid:228) Derfor er validiteten en tilgang til opgaven, hvor vi har gjort os grundige med, at begrunde alle valg og disses indflydelse på vores konklusion.

13 12 Så selvom man i socialkonstruktivismen ikke kan tale om sandheder, er det stadig muligt at drage konklusioner. (Ibid:226) Vi kan altså svare på, hvordan socialrådgivere ser medinddragelse ift. borgeren. Men vi kan derimod ikke, med vores teoretiske afsæt, belyse det fulde billede af, hvorfor netop denne tilgang bliver vægtet. Således er det vigtig pointe, at opgaven er en lille brik i et større og langt mere komplekst felt. Om generaliserbarheden kan man sige, at det er meget at antage generelle holdninger på hele socialrådgiverfeltet ud fra empiri indsamlet i to kommuner. Men sammenholdt og analyserede gennem de fagetiske principper, forsøger vi at komme så tæt på som muligt ud fra opgavens omfang og problemformulering. Hertil kan lægges, at vores konklusion drager paralleller til de fund, som vi skitserede fra øvrige undersøgelser bl.a. Undersøgelse af Retssikkerhedslovens 4. (Rambøll management 2004) Det vi kan bruge opgaven til, er at huske på, at det sociale arbejde i de kommunale forvaltninger, kræver refleksion og en konstant stillingtagen til vores egen praksis. 3.6 Databehandling Som beskrevet har vi valgt at transskribere vores empiri. Da vores formål med undersøgelsen er at analysere på skjulte faktorer, som gemmer sig i det sagte ord, er det vigtigt for vores empiriske data, at vi kommer så tæt på den fortælling, som blev konstrueret i interviewet. Derfor transskriberes der meget omhyggeligt ordret. Således vil det være muligt at tolke og analyserer på indholdet af det sagte. (Ibid:202) Det skal hertil siges, at til trods for at transskriptionen er ordret, kan man ikke komme udenom, at oversættelsen fra tale til tekst i sig selv er en analyse. (Kvale og Brinkmann 2012:202) Derfor vil man altid kunne se afsæt af unøjagtighed i den frembragte empiri, som Bourdieu beskriver. (Ibid:124) 3.7 Kodning og Analysestrategi Nedenstående er skrevet med udgangspunkt i fokusgruppeinterviewet, som er opgavens primære empiriske grundlag. Grundet det ikke er muligt at finde generelle antagelser i enkeltmands interview. Efter transskriptionen har vi bearbejdet vores data gennem meningsfortolkning, som netop kan fange vores intention med at ville analysere på tekstens ånd og ikke det sagte ord. (Kvale og Brinkmann 2009:235) Det er således en fortolkning af teksten med fokus på meningsdannelse. (Ibid:230) Dette, efter selektering i fund, efterlod os med 6 emner som vi bygger vores analyse på. Temaerne er ikke nødvendigvis i kronologisk rækkefølge ift. interviewet, men sat ind som det passer bedst i den samlet fortælling og meningsdannelse. Således analyserede vi vores fundene

14 13 antagelser fra vores empiri og koblet teori på i sammenhæng med skriveprocessen. Det kvalitative interview blev bearbejdet, med samme metode, efter vi havde fundet de 6 antagelser i fokusgruppeinterviewet, mhp. at validerer antagelserne. 4.0 Teoretisk udgangspunkt Nedenstående er en redegørelse af det valgte teoretiske udgangspunkt som vi vil belyse vores problemformulering igennem. Dette valg er influerede af vores videnskabsteoretiske forståelse og vil ligeledes blive gennemgået. 4.1 Socialkonstruktivismen og Bourdieu Vores opgave er i høj grad styret af det socialkonstruktivistiske perspektiv, hvor vores problemformulering stiller spørgsmålstegn ved, hvad god medinddragelse er og hvilke konsekvenser det har for borgerne. Bourdieus teorier har en overbevisning om at mennesket er et meningssøgende væsen med en grad af selvbestemmelse i handlinger, hvor valg, både bevidst og ubevidst, er influeret af den sociale kontekst, og det felt som konteksten udspilles i. (Pedersen og Olesen 2000: 137ff.) Vi kan altså beskrive, hvordan socialrådgiveren forstår og vælger at medinddrage, gennem indflydelse fra relationen med borgeren samt spillereglerne i den kommunale forvaltning. Bourdieu var optaget af samfundsmæssige og sociale omstændigheder med udkig efter de skjulte magtfaktorer. Han er derfor beskrevet som socialkonstruktivist. (Jerlang 2009:113 ff.) Og kan forklare vores problemfelt, hvor vi er på udkig efter, hvordan socialrådgivernes magt i relationen til borgerne, får betydning for borgerens position og medinddragelse. Yderligere er fokus på de samfundsmæssige og sociale kontekster, og hvordan mennesker præger disse. Den sociale virkelighed, som man befinder sig i, er en proces i konstant udvikling og under indflydelse fra både aktører og kontekst. (Jerlang 2009:113 ff.) Ligeledes var Bourdieu optaget af de forudsætninger, som mennesker handler og tolker ud fra, og hvilke forudsætninger som er styrende i forskellige miljøer. (Ibid:114 ff.) Dvs. at vi kan benytte Bourdieu i analysen til at forklare, at den konkrete tolkning af Retssikkerhedsloven 4 har betydning for magtfordelingen mellem borger og socialrådgiver, og at dette har en betydning for borgerens medinddragelse. 4.2 Doxa og Symbolsk vold I belysningen af vores problemformulering gennem analyse af empirien benytter vi Bourdieus begreber Doxa og Symbolsk vold.

15 14 Bourdieus begreb Doxa beskriver de normer og holdninger, som ligger til grund for handlerationaler og magtforhold i et givent felt. Handlerationalet i Doxa er ikke reflekterede eller bevidste handlinger, men handlinger og meninger, som er indlejret i alle som opererer i feltet. (Pedersen og Olesen 2000:150) F.eks. fagforståelsen i socialrådgiverfeltet som er styrende for socialrådgiverne den måde de ser sig selv på, og de normer som de handler ud fra. Det er altså et sæt ikke-italesatte regler og normer, som er udviklet over tid i et givent miljø under indflydelse fra faktorer. (Järvinen mf. 2005:16) Af disse faktorer, som er styrende for handlinger, har vi fokus på fagforståelsen, belyst gennem det Interaktionistiske perspektiv. For således at kunne analysere med teori, om hvilke konsekvenser denne forståelse, har for borgernes medinddragelse. Doxa er, udover at være styrende for handlerationaler, også styrende for hvordan mennesker ubevidst positionerer sig ift. hinanden. (Pedersen og Olesen 2000:150) Som før beskrevet, er vi mennesker Institutionaliseret ind i at handle på specifikke måder, ift. den kontekst vi befinder os i. I opgaven er det klart, at socialrådgiverens position ift. borgeren er overliggende, og derfor må socialrådgiveren tydeliggøre sin rolle som myndighed, for at kunne opfylde Retssikkerhedslovens 4. Det antages imidlertid også at socialrådgiverne er styret af deres fagforståelse, og at dette spiller en rolle i deres positionering. Vi vil derfor yderligere med Doxa analysere vores empiri ift. at belyse hvilke konsekvenser positioneringen har for borgernes medinddragelse. Symbolsk vold beskriver Bourdieu som den tilpasning/positionering mennesker gør sig ift. Doxa. (Järvinen mf. 2005:17) Som før nævnt beskriver socialkonstruktivismen, at samfundet og felter er styret af de som har magten. De, som besidder de kvaliteter som beregnes for væsentligt inden for et givent felt, vil positionere sig over de, som er underliggende. Det er altså tiden og feltets anerkendende faktorer som er bestemmende for, hvem der har magten. (Bourdieu og Wacqant 1996:136) De, som indtager denne magtposition, vil per automatik og ubevidst dominere handlinger med deres magt, ligesom de, der er underlagt, vil agere efter de angivende faktorer. Dette begrunder Bourdieu med, at et felt altid vil forsøge at opretholde sin legimitet ved at styrke sin magt, og de underliggende for magten vil forsøge at opnå indflydelse ved at tilpasse sig. (Jerlang 2009:118) og Pedersen og Olesen 2000:151) Denne tilpasning er, hvad Bourdieu kalder Symbolsk vold. Vi ser den beskrevet i opgavens antagelse om, at borgerne handler efter de rationaler, som de tror vil bringe størst gavn for dem i sagsbehandlingen. Den symbolske vold udspilles altså i relationen, hvor aktørerne positionerer sig ift. hinanden, og hvor den ene af aktørerne får en position som styrende i relationen. (Pedersen og Olesen 2000:147) Symbolsk vold er dermed ikke et fænomen, vi kan komme udenom eller skal bekæmpe det er en

16 15 præmis i de relationer, som vi indgår i. Men når socialrådgiveren har en dobbeltrolle som myndighed og arbejdsfælle ift. borgeren, og skal sikre - ikke kun juridiske korrekte afgørelser, men også et stykke relationelt socialt arbejde, er det vigtigt at være opmærksom på asymmetrien i magtrelationen, således at vi som myndighed ikke begår juridiske overgreb og underkender borgeren som part i egen sag. Dette er det vigtigt, da borgerne Institutionaliseret vil underlægge sig frivilligt og ubevidst i forsøg på at styrke deres position i relationen, og herfor kan komme til at modarbejde deres egen medinddragelsesmulighed. 5.0 Analyse I følgende vil vi analysere vores empiri ud fra det samlede teoretiske anlæg, opgaven har, herunder Socialkonstruktivismen og Interaktionismen samt et særligt fokus på Bourdieus begreber Doxa og Symbolskvold. Vi vil tage udgangspunkt i den samlede empiri, som er kodet ift. at finde frem til, hvad vores informanter mener, er god medinddragelse. 5.1 Inddragelse, involvering og rummelighed Gennem fokusgruppeinterviewet taler socialrådgiverne om, at god medinddragelse for dem handler om at skabe rammen om et samarbejde, og fremme etableringen af en relation til borgeren. En relation som er så stærk, at borgerne får mulighed for at gennemgå en social proces og løse deres eventuelle vanskeligheder: Vi er med til at facilitere nogle processer og bygge nogle relationer op, som forhåbentlig kan gøre, at folk får styrke til at klare deres problemer. (Bilag 1:9) Socialrådgiverne begrunder altså deres relationsfokus med, at det er den, som er grundstenen for at skabe god udvikling i samarbejde med borgerne. Derfor ligger deres fokus her, når de møder borgerne at skabe relation som det første: Altså til start med, ( ) vi bruger meget tid på at lave et godt, altså at få startet et godt samarbejde op. (Bilag 1:13) For socialrådgiverne betyder det at skabe en god relation og et godt samarbejde, at borgerne må mødes hensigtsmæssigt ift. at fremme relationsdannelsen Hvis nu nogen kommer ind i et rum hos os, ( ) og vi som det første sige, ( ) vi skal lige gennemgå de første 20 sider af RSL, for ligesom I ved hvad der gælder for jer Rettigheder og sådan. Så har vi mistet dem! For så tænker de, Hvad sker der lige her? (Bilag 1:6) Dette udleder en antagelse, hos de pågældende socialrådgivere om, at relationen bærer det sociale arbejde og de sociale processer, og hvis borgerne bliver mødt af et myndighedssystem, vil det modarbejde relationsarbejdet: ( Borgerne gerne vil mødes af et menneske og ikke af en lov. Vi skal ikke tale for teknisk til dem. ) (Bilag 1:6) Socialrådgiveren forklarer her, hvordan en rapport om

17 16 borgernes syn på de sociale myndigheder med netop denne titel - har sat sig i fagforståelsen. At borgerne vil mødes af mennesker, som taler et normalt/hverdags sprog for at kunne skabe et samarbejde. Socialrådgiverne tager således udgangspunkt i borgernes situation, hvilket stemmer overens med socialrådgivernes fagetik: hvor fokus i mødet med borgerne er at fremme en social udvikling, og tage udgangspunkt i borgerens situation. (socialrådgivernes professionsetik 2011) I lyset af det Interaktionistiske perspektiv kan vi se en forklaring herpå. Gennem begrebet Working agreement et udgangspunkt i borgeren, hvor fokus er at opnå en fælles forståelse, skabes grobund for en Working relation, som sikrer udvikling i borgernes situation. (Hutchinson og Oltedal 2006:89 ff.) Videre i Interaktionismen ses det talte sprog som en vigtig faktor. Det er et redskab, hvor man positionerer sig selv og de øvrige aktører i forskellige roller. (Ibid:91) Ved at socialrådgiverne har en forståelse af, at man skal tale hverdagssprog, og derved positionere sig som ligestillet med borgerne, danner de så at sige mulighed for, at skabe et fælles grundlag for samarbejde. Altså nivellerer de magten. God medinddragelse og rammen om det gode samarbejde bliver i det kvalitative interview præsenteret i udgangspunkt som en rolletydelighed, hvor det at være myndighedsrådgiver fylder meget. Relationsdannelsen her sker automatisk fra det første møde: (På det allerførste møde begynder man jo opbygningen af relationen. ) (Bilag 2:10) Der lægges i stedet stor vægt på rollefordelingen og tydeligheden omkring denne. Det er for hende med til at skabe tilliden: Jeg er formel i starten. Jeg vil indledningsvist holde kontakten på et meget upersonligt plan, fordi, det er ikke det, der skal fylde. Mv. Jeg skal have nogle oplysninger, de skal have noget viden af mig. (Bilag 2:9) Socialrådgiveren beskriver, hvordan hun sikrer tilliden ved at klarlægge magten i relationen fra start af. Og at hun er meget opmærksom på, at mødet mellem hende og borgerne ikke bliver et ligeværdigt møde: Det vil aldrig være et ligeværdigt møde. Der er forskellige årsager til at man sidder ved bordet. Mv. Man kan tilstræbe sig et ligeværd (gennem tillid). Stor, høj grad af ligeværd i et møde, men der vil altid være et magtforhold. (Bilag 2:10 ff.) Det er oplysningerne om, hvad familierne har af muligheder ift. loven, som der lægges vægt på i forsøget på at skabe tillid og godt socialt arbejde:

18 17 Altså oplysninger ift. hvilke muligheder der er. For det handler om hvilke muligheder lovgivningen giver. Og så inddrages de og bidrager. For jo mere jeg får af oplysninger ( ) jo bedre grundlag har jeg, for at træffe den rigtige afgørelse. (Bilag 2:11) Ved første læsning ser det ud som om, at denne socialrådgiver skiller sig meget ud fra de øvrige informanter, ved at have fokus på myndighedsaspektet i sit arbejde. Da hun har sit fokus på tydeligheden i rollerne. Denne tilgang fremhæves ligeledes i lovgivningen som fremmende for borgernes mulighed for, at opfylde sin rolle som medaktør i egen sag. (Retssikkerhedsloven 4) Men ved nøjere læsning ser vi, at socialrådgiveren benytter samme ræsonnement som de øvrige, når det handler om oplysning af rettigheder. Der tages udgangspunkt i den unikke borger og den konkrete situation. Det bliver således socialrådgiverens faglige vurdering af, hvad som er givtigt for borgerne: Medinddragelse handler meget om fagetik. ( ) Man udvikler over tid nogle metoder som er brugbare i nogle situationer Mv. Det er en afvejning jeg laver. Er det nu jeg kan oplyse om de her ting, eller skal jeg vente til en anden gang, eller helt undlade? Det er noget man lærer. ( ) Lytte til hvor er folk henne og hvad tror man, man kan fortælle som er nyttig viden. For det skal også være noget de kan bruge. (Bilag 2:4 ff.) Sagens oplysning er altså med udgangspunkt i borgernes situation og fortælling, og oplysninger om rettigheder bliver en vurderingssag for socialrådgiveren, i forsøget på at etablere et arbejdsfællesskab med udgangspunkt i borgerens egen fortælling: Jeg lytter mig ind til hvad der kunne være af behov for hjælp eller støtte. (Bilag 2:3) Og der bliver stillet skarpt på de forskellige roller, som borgeren og socialrådgiverne har i mødet. I socialkonstruktivismen kodes roller og Institutionaliseringen sammen, hvor det ene ikke kommer uden det andet. (Juul og Pedersen 2012:196) Dvs. at en rolletydelighed vil gøre borgerne endnu mere opmærksom på, at en særlig ageren er forventet af dem, og de vil så muligvis være mere anlagte til, at handle underliggende ift. socialrådgiverne som magtindehaver. Således ser vi, til trods for forskellige syn på deres myndighedsrolle, at alle socialrådgiverne deler antagelsen om, at medinddragelse og oplysning af rettigheder skal ske med udgangspunkt i borgeren. Dette gennem en konkret vurdering foretaget af socialrådgiveren. Borgeren skal før lovgivningen. Om fælles antagelse benytter Bourdieu begrebet Doxa; centrale læresætninger, som er så naturlige, at de ikke diskuteres, da der ofte ikke er bevidsthed herom. (Järvinen mf. 2005:16) Dette ses i begge datasæt, da forklaringen er så implicit, at vi måtte en teoretisk analyse igennem for at finde antagelsen herom. Vi kan udlede heraf, at socialrådgiveren er meget styret af deres faglighed, og borgerne derfor er et naturligt centrum for sagen, hvor der tages udgangspunkt i dennes egen fortolkning. Men det gør ikke borgeren til primær aktør, da borgerne står uvidende

19 18 omkring de faktuelle og lovmæssige rettigheder mellem borgerne selv og den sociale forvaltning. Således er borgerne medinddraget i oplysningen af sin sag, men er ikke hovedaktør. 5.2 Relation, kendskab og fornemmelse Vi ser altså at socialrådgiverne prioriterer, ved mødet med borgerne, at benytte deres fagforståelse og deres fagetik, hvor en pointe er at: Kontakten til borgeren samt opmærksomheden på sproget er styrende for konstruktionen af den sociale virkelighed. (Socialrådgivernes professionsetik 2011) Som beskrevet ser vi at etikken udspringer fra Interaktionismen, hvor der lægges vægt på, at dannelsen af den sociale virkelighed sker i samspil, og vi som professionelle således må være ansvarlige for den virkelighed som borgerne deltager i. Dette for at fremme den udvikling som, vi ser, er nødvendig. Og for at danne Working relation må socialrådgiveren tage udgangspunkt i borgerens fortælling, og danne en fælles forståelse af sagen Working agreement. (Hutchinson og Oltedal 2006:92) Dvs. medinddragelse handler om, at lytte til borgerne, høre hvad borgerne har behov for, og mærke hvordan socialrådgiverne kan understøtte den sociale proces og relationsdannelse: (Uggerhøj 2002:91) Vi bliver nød til at finde ud af, hvem det er vi sidder foran. Altså finde ud af, hvordan de har det bedst med noget (medinddragelsen). ( ) Vi skal lære borgerne af kende og finde ud af det (hvordan de inddrages bedst). (Bilag 1:8) I forlængelse af Working relation, ses hvordan socialrådgiverne beskriver at oplysning af rettigheder og myndighedsudøvelse, kræver at man har kendskab til borgerne, for at sikre at det ikke hæmmer relationen. Socialrådgiverne ser det derfor som deres arbejde, at varetage processen med, at gøre borgerne opmærksom på deres rettigheder som behovet opstår: Vi skal huske på deres rettigheder, når der opstår noget, ( ) så skal vi gøre dem opmærksom på det. Det handler om at holde øje med, hvor borgerne er henne i situationen, og så vide i sin værktøjskasse, at de faktisk har ret til det og det. (Bilag 1:6) Dette er i sammenhæng med opgavens antagelse om, at socialrådgiverne primært er styret af deres fagforståelse ift. medinddragelse, frem for de lovmæssige rammer som deres arbejde udspiller sig i. Socialrådgiveren er således dem som definerer, hvornår og i hvilket omfang borgerne har behov for, at kende til deres rettigheder. Vi kan altså se socialrådgiverne påtage sig rollen som borgernes advokat. Dette har sammenhæng med Doxa begrebet, som beskriver at den Institutionaliserede måde vi positionerer os ift. hinanden, er styret af det felt vi befinder os i, som bl.a. er skabt gennem de organisatoriske rammer. (Olesen og Pedersen 2000:152) Eller som socialkonstruktivismen kalder samfundsmæssige magtstrukturer. (Juul og Pedersen 2012:189 ff.)

20 19 Den organisatoriske ramme om arbejdet, hvor den asymmetriske magtfordeling gør at socialrådgiverne træffer afgørelser med indflydelse på borgernes liv. Bliver det således naturligt for socialrådgiverne, at være dem som varetager medinddragelsen. Altså er den måde vi som samfund har valgt at opbygge vores forvaltningssystem, influerende på socialrådgivernes forståelse af deres rolle. I det socialkonstruktivistiske perspektiv ville man sige, at samfundet har antaget denne forvaltningsopbygning og praksis som sandhed, og socialrådgiverne og borgerne er blevet Institutionaliseret til at se denne proces som en naturlighed. (Juul og Pedersen 2012:189) Bourdieu kunne mv. forklarer gennem Feltbegrebet, at menneskets handlinger er influeret af de omgivelser som der handles i, og derfor er de organisatoriske strukturer determinerende i socialrådgivernes opfattelse. (Pedersen og Olesen 2000:137) Her kan udledes en antagelse om, at socialrådgiveren ved bedst hvordan og hvornår borgerne bør medinddrages: Borgerne er forskellige og skal havde det (medinddragelse) på forskellige måder. ( ) Så ved man godt at de her, skal have noget på skrift, og andre forældre kan man bare tale om det, og så fanger de det med det samme. Det er noget man fornemmer i mødet med folk.. (Bilag 1:7) Man ser i begge interviewene at socialrådgivernes forståelse af medinddragelse og tilrettelæggelsen heraf, er en proces der ikke er fastlagt eller struktureret. Valget af inddragelsesmetode er op til den enkelte socialrådgiver: Man kan ikke sige at jeg går systematisk frem ift. RSL 4. ( ) Der er mange ting som går ind over, og det er noget man drager med i sine faglige overvejelser både før, under og efter mødet med borgerne. (Bilag 2:2) Altså jeg tænker (hvordan der skal medinddrages) at det er noget man fornemmer. (Bilag 1:7) Socialrådgiverne vurderer altså hvordan der skal medinddrages fra gang til gang. I fokusgruppeinterviewet fortæller én, hvordan man kan tage en snak med borgeren om, hvordan denne synes at blive inddraget bedst: Og det kan man jo altid snakke om, hvordan vil du bedst have at når vi snakker om noget, vil du have det på skriv? Eller vil du have at jeg ringer til dig? (Bilag 1:7) Men ved påhør om de benytter denne tilgang, er svaret at det gør de ikke. Dette pointerer ovenstående Doxa, at antagelser er selvindlysende og en naturlig del af arbejdet i forvaltningen. En praksis som der ikke stilles spørgsmålstegn ved. (Järvinen mf. 2005:16) Det er ikke pointen at udelukke borgeren fra processen, men det er heller ikke naturligt at inkludere dem. Socialrådgiverne beskriver at de fornemmer hvordan borgerne skal inddrages altså de sætter sig i borgernes sted og har indlevelse i deres følelser. Det er altså omsorg for borgerne som får

21 20 socialrådgiverne til at vælge denne tilgang. Her er det relevant at inddrage Symbolsk vold, som er en udøvelse af magt, som ikke synes at fremstå som magt, da den opstår og begrundes med gode intentioner. (Järvinen mf. 2005:17) Den opstår fordi at socialrådgiveren ønsker at give omsorg og støtte. Men resulterer i en praksis, som end ikke er reflekteret eller bevidst, men som fastholder magtskellet mellem borger og system. Dette understreges yderligere i det kvalitative interview, hvor socialrådgiverne beskriver at hun oplyser om rettigheder efter hvad hun mener, er relevant for borgerne: Jeg sidder ikke og lister det hele op ved første møde, bang, bang, bang. Det foregår i en samtale, hvor jeg fornemmer mig ind til, hvad der kan være relevant at vide. (Bilag 2:11) Det kan altså konkluderes at fagligheden for socialrådgiverne, er et vigtigt parameter i mødet med borgerne. Hvor en opgave er, at vurdere hvordan og hvilken medinddragelse som borgerne får størst gavn af. Således tilskriver socialrådgiverne sig Uggerhøjs beskrivelse af fagidealet om, altid at agerer mere socialt og vejledningsorienteret end administrativt. (Uggerhøj 2005:81) 5.3 Socialt arbejde og fagforståelse Ved gennemgang af fokusgruppeinterviewet ses der en ensartethed, i den måde som socialrådgiver møder borgerne på. Og i det kvalitative interview fortæller socialrådgiveren, Det er lige meget om de (borgerne) har mig eller mine kollegaer, for vi gør det (medinddrager) på samme måde mere eller mindre. (Bilag 2:8) Denne samstemmighed kan forklares gennem feltbegrebet, som beskriver hvordan der skabes en kultur i et felt, som er styret af specifikke logiker. (Jerlang 2009:119) Der er dog også muligt at differentiere sig mellem feltets doxa og den personlige fagforståelse. (Ibid) Hvilket giver rum for, at det er muligt at tillægge sig en personlig holdning til medinddragelse. Dette ses i fokusgruppeinterviewet hvor en omtalt kollega har handlet i uoverensstemmelse med de 3 socialrådgiveres forståelse af medinddragelse: Jeg synes det var på vippen. Man kan ikke lade forældre gå i forkert tro, ( ) af frygt for hvad der så vil ske, hvis det kom for dagens lys. ( ) Det kan man ikke. Det synes jeg faktisk ikke er i orden. (Bilag 1:8) Her beskriver socialrådgiverne en difference, mellem deres egen fagforståelse og anvendelse af medinddragelse og deres kollegas. I interviewet fremgår det ikke, om skellet af kodeks blev drøftet med den pågældende socialrådgiver, men det lader ikke til at være sket. Her udledes, at der er en stor rummelighed og respekt ift. de personlige tolkninger af medinddragelse. Hvilket bakkes op af øvrige udsagn: