FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR"

Transkript

1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED SYDDANSK UNIVERSITET i IT-VEST SAMARBEJDET 16. november

2 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen for masteruddannelsen i it (MIT). Fagbilaget, der opdateres en gang årligt i forbindelse med revurdering af det aktuelle udbud, indeholder: en oversigt over de fagpakker fra masteruddannelsen i it, der aktuelt udbydes en oversigt over belastning og eksamensforhold for fagpakkernes enkeltfag en beskrivelse af mål, indhold og eksamensfordringer for fagpakkerne og deres enkeltfag. Med mindre andet er anført, kan en fagpakke kun benyttes som linjefagpakke under den linje, hvor den er anført. Hvor intet andet er anført, kan en fagpakke benyttes som valgfagpakke inden for en vilkårlig linje. Med mindre andet er anført skal en fagpakkes enkeltfag tages i rækkefølge. Hvor intet andet er anført, kan de enkelte fagpakker tages uafhængigt af hinanden. Ud over de listede fagpakker kan der undtagelsesvist indgå valgfri fagpakker så længe de overordnede mål og kompetencer på uddannelsen opfyldes. Valgfri fagpakker kan kun indgå efter individuel vurdering og godkendelse i studienævnet. I studiets pensum indgår bøger og artikler forfattet på engelsk, og den studerende kan komme til at møde engelsktalende undervisere. Deltagelse på studiet forudsætter derfor, at den studerende er i stand til at læse og forstå faglitteratur og fagsprog på engelsk. 1.1 Fagpakkeoversigt Nedenstående tabel viser, hvilke fagpakker der er knyttet til de enkelte linjer, hvilken institution der er ansvarlig for en fagpakke, samt et forventet udbud for de kommende tre semestre. Der kan ske ændring i nedenstående udbud. Udbudet af fagpakker tilrettelægges, så en studerende til ethvert tidspunkt kan færdiggøre sin uddannelse inden for tre år (jf. 10), dog ikke således at den studerende kan kræve en bestemt kombination af fagpakker. Fagpakke Ansvar Starttidspunkt Detailbeskrivelse på side Softwarekonstruktion 1.1 It-sikkerhed AU Distribuerede realtidssystemer AAU Databaseteknologi... AAU * Software: pålidelighed og test AU ** XML- og webteknologi AU Software procesforbedring AAU Softwarearkitektur i praksis AU F Pervasive computing og mobile services AU E Grundlæggende indlejret software AAU Database design, udvikling og optimering AAU E Business intelligence: analyse af AAU Kunstig intelligens beslutningsstøtte og AAU E Pålidelig software og softwarearkitektur AU Modeldrevet, komponentbaseret udvikling af AAU F11 44 indlejret software 1.16 Systems Engineering og Hardware-software Co-design AU E Webapplikationsudvikling AU F Brugbarhed AAU F Interaktive digitale medier AU E10 4 ***** 2.4 Oplevelsesdesign AAU E Interaktive fysiske produkter SDU E Digital æstetik og computerspil AU Brugerorienteret produktdesign SDU F Digital Storytelling AAU E Ledelse af virksomhedsarkitektur ASB E

3 3.2 Design af e-læring AAU E It-projektledelse ASB E Arbejdspraksis og it AU F Vidensdeling, it og organisation AU E It-medier og kommunikation AU E It-strategi og ledelse ASB *** Informationsarkitektur AAU E IKT strategi og markedsralationer SDU **** Digital forvaltning AAU F It-lederen AAU E It strategi ASB E IKT og markedsrelationer SDU E It-organisationen AAU F Implementering af it i sundhedsvæsenet AU E It-forretningsmuligheder og tilbudsproces AAU E : It og forretningsudvikling i små og SDU F mellemstore virksomheder 3.19 Business Process Management and AAU F Innovation * Denne fagpakke udbydes ikke mere. Den er erstattet af 1.11 og 1.12 ** Denne fagpakke udbydes ikke mere. Den er erstattet af 1.14 *** Denne fagpakke udbydes ikke mere. Den er erstattet af 3.13 **** Denne fagpakke udbydes ikke mere. Den er erstattet af 3.14 ***** Interaktive Multimedier har skiftet navn til Interaktive digitale medier 1.2 sforhold Mindst 1/3 af en fagpakkes ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver (gælder dog ikke fagpakker, der har en anden fagpakke som forudsætning); de eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder masterprojekt (jf. 6 stk. 4 i eksamensbekendtgørelsen). Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af en fagpakkes ECTS-point; det gælder dog ikke for meritoverførte prøver (jf. 10 stk. 2 i eksamensbekendtgørelsen). I følgende tabel er enkeltfagenes belastning i ECTS angivet samt en samlet oversigt over prøveforhold. Fagpakke og enkeltfag ECTS Prøveform Softwarekonstruktion 1.1 It-sikkerhed Introduktion til it-sikkerhed Kryptologi It-sikkerhed i praksis 1.2 Distribuerede realtidssystemer Realtidssystemer Distribuerede systemer Distribuerede realtidssystemer 1.3 Databaseteknologi Databasemanagement systemer Data Warehousing og Data Mining Projekt i avancerede aspekter af databaser 1. Software: pålidelighed og test grundlæggende begreber og teknikker 1..2 Modelbaseret test og validering 1..3 Softwarepålidelighed (projektarbejde) 1.6 XML- og webteknologi XML-teknologi Web-teknologi Web-projekt 1.7 Software procesforbedring Forandring af softwareprocesser Normer for softwareprocesser Ledelse af software procesforbedring Mundtlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala 3

4 1.8 Softwarearkitektur i praksis Grundlæggende softwarearkitektur Avancerede emner i softwarearkitektur Avancerede emner i softwarearkitektur 1.9 Pervasive computing og mobile services Pervasive computing Mobile services og kontekstafh. Mobil komm Projekt i pervasive comp. Og mobile services Grundlæggende indlejret software Hardware/software grænseflader Multi- og sandtidsprogrammering Regulering af dynamiske systemer 1.11 Database design, udvikling og optimering Databasemanagementsystemer Håndtering af komplekse data Projekt i håndtering af komplekse data 1.12 Business intelligence: analyse af store databaser Data warehousing og OLAP Data mining: vidensopdagelse i Projekt i avanceret business intelligence 1.13 Kunstig intelligens Beslutningsstøtte og data Beslutningsstøtte under usikkerhed Maskinindlæring og datamining Projekt: Beslutningsstøtte og datamining 1.14 Pålidelig software og softwarearkitektur Pålidelig software Pålidelig softwarearkitektur Projekt i pålidelighed 1.1 Modeldrevet, komponentbaseret udvikling af indlejret software Modelbaseret analyse og design af indlejret software Test og verifikation af indlejret software Metoder og teknikker til robusthed 1.16 Systems Engineering og Hardware-software Codesign Systems engineering Hardware-software Co-design Projekt I Hardware-software Co-design Interaktionsdesign og multimedier 2.1 Webapplikationsudvikling Hypertekst og hypermedier Webprogrammering Websitestrukturering og implementering 2.2 Brugbarhed Interaktionsdesign Usability tests Anvendt brugbarhed 2.3 Interaktive digitale medier Webkommunikation grundlæggende Audiovisuel storytelling Interaktion i medier 2.4 Oplevelsesdesign Oplevelsesdesign og digital æstetik Brugercentrerede metoder i oplevelsesdesign Anvendt oplevelsesdesign Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (miniprojekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 2. Interaktive fysiske produkter 1 Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 2.6 Digital æstetik og computerspil 1 Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala 2.7 Brugerorienteret produktdesign 1 Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 2.8 Digital Storytelling Interaktiv storytelling og digital indholdspro Digital formidling Storytelling og praktisk formidling Skriftlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve (projekt), 7 skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Organisation 4

5 3.1 Ledelse af virksomhedsarkitektur Virksomhedsarkitektur: koncepter og Implementering af virksomhedsarkitektur Ledelse af virksomhedsarkitektur i praksis 3.2 Design af e-læring E-læring fra ide til evaluering a Coaching og e-læring b Læringsstile og e-læring c Video som støtte for e-læring d Social software i e-læring Design af e-læring i praksis 3.3 It-projektledelse Ledelse ift. Beslutningstagere og leverandører Ledelse ift. Brugere og projektgruppe It-projektledelse i praksis Skriftlig, intern prøve, BE/IB Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 3. Arbejdspraksis og it 1 Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala 3.6 Vidensdeling, it og organisation 1 Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala 3.7 It-medier og kommunikation 1 Skriftlig, ekstern, 7-skala 3.8 It strategi og ledelse It-organisation og ledelse It-strategi og governance It-strategi og ledelse i praksis 3.9 Informationsarkitektur Vidensorganisering Informationsøkologi It-strategi og ledelse i praksis 3.10 Ikt strategi og markedsrelationer IKT og merkedsstrategi E-business og Business Intelligence IKT og markedsralationer i ptaksis 3.11 Digital forvaltning Digital borgerkommunikation Forvaltningsorganisation Design af i praksis 3.12 It lederen Lederrollen og gruppeledelse Kommunikation og forandringsledelse It-lederen i praksis 3.13 It strategi Strategi for forretning og IT It-strategi og governance It-strategi i praksis 3.14 IKT og markedsrelationer IKT og markedsstrategi E-business og Business Intelligence IKT og markedsrelationer i praksis 3.1 It-organisationen Ledelse af organisationen og it-relationer Ledelse af it drift og udvikling It-organisationen i praksis Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 3.16 Implementering af it i sundhedsvæsenet 1 Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala 3.17 It-forretningsmuligheder og tilbudsproces Forretningsudvikling og it-teknologiske Udbuds- og tilbudsproces it-forretningsmuligheder.i praksis 3.18 It og forretningsudvikling i små og mellemstore virksomheder Proces- og systemanalyse i SMV Systemimplementering og ledelse i SMV Systemimplementering i SMV i praksis 3.19 Business Process Management and innovation Ledelse af forretningsprocesser Udvikling af forretningsprocesser Forretningsprocesser i praksis Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve(projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve BE/IB Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve(projekt) 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve(projekt) 7-skala

6 1.3 Beskrivelse af de enkelte fagpakker Fagpakke 1.1: It-sikkerhed IT Security Faglige kompetencer: Deltagerne opnår fortrolighed med centrale begreber og problemstillinger indenfor itsikkerhed i relation til udvikling af software, samt værktøjer til at analysere it-sikkerhedsproblemer og - løsninger. Praksisorienterede kompetencer: Deltagerne ville lære at beherske centrale sikkerhedsrelaterede begreber, og evne at anvende dem i udvikling og vurdering af konkrete løsninger. Akademiske kompetencer: Deltagerne vil lære at abstrahere fra konkrete problemstillinger til mere generelle sikkerhedsmæssige begreber og løsninger. Fagpakken behandler it-sikkerhed ud fra et teknisk perspektiv, dvs. beskriver teknikker til sikring af Fortrolighed, Integritet, Tilgængelighed. Disse egenskaber vil blive betragtet ud fra tre vinkler: trusler mod dem, fx spoofing, uautoriseret adgang, buffer overflows, osv.; strategier for beskyttelse mod disse trusler, dvs. sikkerhedspolitikker, som fx den der benyttes af Java; og mekanismer til implementering af sikkerhedspolitikker, som fx kryptografi, adgangskontrol, firewalls osv. Der vil være fokus på mekanismer baseret på kryptografi og disses anvendelse, herunder fx public-key kryptografi, SSL, VPN, digitale signaturer, trådsløs sikkerhed. Enkeltfag 1.1.1: Introduktion til it-sikkerhed Introduction to IT Security Efter kurset har den studerende kendskab til de vigtigste teknikker til sikring af konfidentialitet, integritet og tilgængelighed af it-systemer. Mere specifikt er den studerende i stand til at: Beskrive de vigtigste sikkerhedsrisici indenfor sikre it-systemer Beskrive de vigtigste begreber og værktøjer indenfor kryptologi Analyse konkrete brugsscenarier og identificere de vigtigste sikkerhedsrisici Sammenligne og evaluere forskellige begreber og teknikkers anvendelighed til løsnings af konkrete sikkerhedsproblemer Designe sikkerhedspolitikker og sikkerhedsmodeller for konkrete brugsscenarier Af sikkerhedsrisici gennemgår vi eksempler som spoofing, uautoriseret adgang, buffer overflows, misbrug af sikkerheds api'er m.m. Af de vigtigste begreber indenfor kryptologi dækkes bl.a. fortrolighed, integritet og tilgængelighed. Af de vigtigste værktøjer ser vi bl.a. på symmetrisk kryptering, asymmetrisk (public-key ) kryptering, autentifikation af meddelelser, digitale signaturer og certifikater og adgangskontrol. Begreberne og teknikkerne eksemplificeres gennem en præsentation af de vigtigste standarder og protokoller der anvendes ved sikker kommunikation, med eksempler på anvendelser på internettet, herunder fx firewalls, autentificeret nøgleudveksling (SSL ) og X.09. Begreberne sikkerhedspolitik og sikkerhedsmodeller dækkes primært ved en gennemgang af eksempler fra design af operativsystemer, programmeringssprog og sikkerheds-api er. Mundtlig, intern prøve med censur. Bedømmelse: bestået/ikke bestået. Der vil være et antal obligatoriske opgaver som skal være godkendt for at kunne tilmelde sig eksamen. 6

7 Enkeltfag 1.1.2: Kryptologi Cryptography Efter kurset opnår den studerende en dybere forståelse af hvordan de mest almindelige krypteringsalgoritmer og protokoller virker, og hvilke sikkerhedsgarantier de tilbyder. Mere specifikt er målet at den studerende er i stand til at: Beskrive hvordan de vigtigste værktøjer og protokoller fra kryptologien virker Beskrive hvilke sikkerhedsgarantier de forskellige værktøjer og protokoller tilbyder Forstå hvordan værktøjer og protokoller implementeres i praksis Forklare hvorfor de forskellige værktøjer og protokoller er designet som de er Kurset vil dække flg. primære emner: symmetrisk og public-key kryptering, digitale signaturer, hash funktioner, key management, og sikre protokoller (fx SSL og IPSec). Desuden vil vi indføre nogle begreber fra informationsteori, talteori og kompleksitet i det omfang de er nødvendige for at forstå de primære emner. Vi vil se på både teori og anvendelser gennem hele kurset. Som et karakteristisk eksempel kan nævnes at de digitale signaturer der rutinemæssigt bruges i ethvert homebanking system kræver brug af både ikketriviel talteori, og væsentlig programmeringsmæssig snilde for at opnå et effektivt system. Mundtlig, intern prøve med censur. Bedømmelse: 7-trins-skalaen. Der vil være et antal obligatoriske opgaver som skal være godkendt for at kunne tilmelde sig eksamen. Enkeltfag 1.1.3: It-sikkerhed i praksis IT Security in Practice Efter kurset kan den studerende Anvende begreber og teknikker fra it-sikkerheden på problemstillinger fra praksis. Reflektere over benyttede metoder og teknikkers anvendelighed i praksis. Dokumentere et it-sikkerheds projekt klart og utvetydig Kurset vil have to komponenter: Projektforløb, hvor de studerende (evt. i grupper) laver et praktisk projekt, som tilskyndes valgt af de studerende evt. med inspiration i dennes daglige arbejde. Præsentation af konkrete anvendelser af it-sikkerhed i praksis. I muligt omfang vil der her være indlæg fra virksomheder som anvender it-sikkerhed. Eksempler på anvendelser er: digital signatur, elektronisk betaling, auktioner, privacy og trådløs sikkerhed. Skriftlig rapport på basis af projektet udarbejdet i grupper (1-4 personer). Individuel ekstern prøve i form af mundtligt forsvar af projektrapport. Bedømmelse: 7-trins-skalaen. 7

8 Fagpakke 1.2: Distribuerede realtidssystemer Distributed Real-Time Systems Distribuerede real-tids systemer er komplekse og ofte sikkerhedskritiske systemer, og der stilles derfor store krav til deres tekniske realisering og korrekthed. Formålet er at introducere de studerende for metoder og teknikker til design, analyse og implementation af real-tids systemer på en distribueret platform. Kompetencebeskrivelse Efter gennemførelse af fagpakken er deltagerne i stand til at opbygge distribuerede systemer og realtidssystemer samt at identificere og afhjælpe flaskehalse i dem. Herunder at vælge et passende proces- og kommunikationsparadigme til et givet problem, at analysere og dokumentere et system via relevante diagrammeringsteknikker, at lave design for et givet problem og argumentere for dette, at implementere designet ved hjælp af industrielle værktøjer, at validere løsningen. Fagpakken består af tre enkeltfag, der dækker henholdsvis realtidssystemer, distribuerede systemer og distribuerede realtidssystemer. I hvert enkeltfag gennemgås relevante teorier, teknikker og værktøjer, og der lægges vægt på analytiske aspekter og formidling af resultater. I forløbet får deltagerne desuden konkrete erfaringer med at håndtere forskellige typer af problemstillinger inden for emnet samt erfaringer med at arbejde med industrielle værktøjer til konstruktion. Fagpakken behandler emner som multiprogrammering, synkronisering og beskedudveksling ressourcedeling atomare operationer afvikling af processer tidstro systemer schedulerbarheds-analyse indlejrede systemer distribuerede algoritmer, middleware, fejl tolerance test og validering pålidelighed netværk, især real-tids netværk. Enkeltfag 1.2.1: Realtidssystemer Real-Time Systems Deltageren skal ved den afsluttende prøve kunne dokumentere viden om grundlæggende begreber og fagtermer indenfor multi-programmerede og real-tidssystemer, at analysere og dokumentere et system via relevante diagrammerings-teknikker, kendskab til sprog og platforme til real-tids systemer, og vurdere fordele og ulemper herved kende til principper og teorier for tids-tro afvikling, og vurdere forudsætningerne for deres anvendelse i konkrete situationer. demonstrere færdighed i anvendelse af basale teknikker til analyse af ressourceforbrug Kurset har som mål at give de studerende et bredt fundament indenfor pålidelige (dependable) og real-time systems, således de er godt forberedte på at planlægge, designe og implementere software til indlejrede 8

9 applikationer, hvor pålidelighed og korrekt håndtering af real-tids aspekter er essentielt for anvendeligheden af softwaren. Introduktion til Real-tids Systemer Design af Real-tids Systems Programming in the Small, herunder fx. Ada, Java, C and occam2 Programming in the Large, herunder abstraction og OO Pålidelighed og fejltolerance Program undtagelser og undtagelseshåndtering Samtidig Programmering, herunder gensidig udelukkelse, synkroniseringsmekanismer, og ressource styring Real-tids faciliteter Principper for tidstro afvikling Analyse af ressourceforbrug og schedulability analysis. Individuel, intern prøve med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af projektrapporten for miniprojektet. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Prøven varer normalt en halv time. Enkeltfag 1.2.2: Distribuerede systemer Distributed Systems Deltageren skal ved den afsluttende prøve kunne Dokumentere kendskab til og overblik over de berørte temaer og begreber inden for distribuerede systemer Benytte korrekt fagterminologi og notation i såvel skrift som tale Dokumentere kendskab til distribuerede systemers fundamentale egenskaber, deres opbygning, og redegøre for disses konsekvens på system adfærd og system design Beskrive grundlæggende distribuerede problemstillinger og distribuerede algoritmer til løsning deraf Sammenligne og vurdere forskellige distribuerede algoritmer og løsninger mht. semantiske garantier/præcision, performance (ydeevne) og fejltolerance egenskaber. Færdighed i at realisere/implementere simple distribuerede systemer eller algoritmer (typisk i form af et distribueret program). struktur af distribuerede systemer distribuerede algoritmer distribueret og parallel programmering fejltolerance eksempler på et eller flere distribuerede systemer Projektarbejdet fokuserer på at designe og/eller implementere et distribueret system eller distribueret algoritme Individuel, ekstern prøve med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af projektrapporten for miniprojektet. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Prøven varer normalt en halv time Enkeltfag 1.2.3: Distribuerede realtidssystemer Distributed Real-Time Systems Deltageren skal ved den afsluttende prøve kunne dokumentere kendskab til begreber og termer inden for distribuerede real-tids systemer, udvise forståelse for kombinationen af distribuerede systemer og real-tids systemer, dokumentere kendskab til relevante platforme og vurdere anvendeligheden af disse i en konkret situation, 9

10 at lave design for et givet problem og argumentere for dette, at implementere designet ved hjælp af industrielle værktøjer, at validere løsningen, læse og relatere sig til videnskabelig litteratur indenfor området Kombinationen distribution og real-tid er stadigt et aktivt forskningsområde, så kurset vil introducere udvalgte nye forskningsresultater og artikler inden for emnet. Specifikt indeholder kurset: Real-tids kommunikationsnetværk, incl. time triggered netværk. Middleware for D-RTS, inclusive CORBA-RT. Simulation og Analyse værktøjer for D-RTS Indgående indsigt I specifikke tilgangsvinkler nåes via individuelle mini projekter, hvor den studerende udvikler og dokumenterer en løsning til et praktisk case eller specifikt problem. Individuel, intern prøve med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af projektrapporten for miniprojektet. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Prøven varer normalt en halv time. 10

11 Fagpakke 1.3: Databaseteknologi effektiv håndtering af store datamængder Database Technology Effective Management of Large Data Sets Deltagerne opnår fortrolighed med centrale begreber og problemstillinger inden for databaseteknologi samt metoder og teknikker til håndtering af forskellige typer af data, herunder operationelle og analytiske data og deres realisering i f.eks. relationelle, objektrelationelle, multidimensionelle og XML databasesystemer. Deltagerne får desuden konkrete erfaringer med at håndtere forskellige typer af data samt erfaringer med førende industrielle værktøjer til data management. Der lægges vægt på de underliggende teorier, begreber og teknikker, på analytiske aspekter samt på formidling af resultater. Efter gennemførsel af fagpakken er deltagerne i stand til: at vælge den rette type databaseteknologi til et givet problem at analysere data og dokumentere dette via standard diagrammeringsteknikker, f.eks. E/R og UML diagrammer at lave et godt databasedesign til et givet problem og argumentere for dette at implementere løsningen ved hjælp af førende industrielle værktøjer at optimere og vedligeholde løsningen. Fagpakken omhandler følgende emner: Operationelle databaser o datamodellering o database-sprog som SQL, triggers og stored procedures o database-design o database-optimering o database-implementering Analytiske databaser o data warehousing o multidimensionelle databaser o On-Line Analytical Processing (OLAP) o data mining Projekt i avancerede aspekter af operationelle eller analytiske databaser, eksempelvis et af følgende o objektorienterede/objektrelationelle databaser o distribuerede databaser o multidimensionelle databaser o spatiale databaser o temporale databaser o XML databaser Fagpakken består af tre enkeltfag: Databasemanagementsystemer Data Warehouseing og Data Mining Projekt i avancerede aspekter af operationelle eller analytiske databaser Enkeltfag 1.3.1: Databasemanagementsystemer Database Management Systems Efter gennemførelse af faget skal deltagerne kunne konstruere og vurdere et databasedesign via brug af diagrammeringsteknikker, konstruere og vurdere et databaseskema, der overholder relevante designkriterier, konstruere og vurdere komplekse forespørgsler i relevante spørgesprog, herunder SQL, konstruere transaktioner, der overholder relevante tekniske og forretningsmæssige kriterier, forstå og vurdere den relationelle datamodel, forstå den interne opbygning af et databasemanagementsystem (DBMS), forstå og vurdere, hvorledes en forespørgsel udføres og optimeres i et DBMS, forstå, hvorledes data repræsenteres fysisk i et DBMS, 11

12 forstå og vurdere de teorier, der vedrører korrekt transaktionsudførelse, herunder samtidighedskontrol og fejlhåndtering, forstå og vurdere de avancerede emner, der er gennemgået i kurset. Den relationelle datamodel Databasedesign Spørgesprog Integritet Dataorganisering og indicering Udførelse af forespørgsler, herunder optimering Transaktionshåndtering Desuden kan faget rumme en gennemgang af et eller flere mere avancerede emner, eksempelvis inden for temporale databaser og rumlige databaser. Faget gennemføres som et miniprojekt, hvor der gives mulighed for at anvende kursets metoder i deltagerens egen virksomhed. Individuel, intern prøve med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af projektrapport for et miniprojekt. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Prøven varer normalt en halv time. Vurderingskriterier: Se Rammestudieordningen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet. Enkeltfag 1.3.2: Data Warehousing og Data Mining Data Warehousing and Data Mining Efter gennemførelse af faget skal deltagerne kunne anvende kursets teorier og metoder til at udtrække nyttig information fra en database, redegøre for centrale teknikker inden for både data warehousing og data mining, udføre simpel præprocessering af en database med henblik på efterfølgende anvendelse af data mining teknikker, vurdere en klassifikationsalgoritmes performance i forhold til en specifik database, modellere et data warehouse med multidimensionel modellering, implementere et data warehouse i et konkret databasesystem og optimere performance, udtrække, transformere og indlæse data i et data warehouse. Inden for data warehousing omhandler faget følgende emner: Multidimensionel modellering. Implementation af multidimensionelle databaser, herunder performanceoptimering. Udtræk, transformering og indlæsning af data (ETL). Inden for data mining omhandler faget følgende emner: Præprocessering af data med henblik på efterfølgende dataanalyse. Klassifikation af dataobjekter på baggrund af observerede karakteristika. Gruppering af samhørige dataobjekter i mængder med lav indbyrdes kobling. Associeringsregler. Faget gennemføres som et miniprojekt, hvor der gives mulighed for at anvende kursets metoder i deltagerens egen virksomhed. Individuel, intern prøve med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af projektrapport for et miniprojekt. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Prøven varer normalt en halv time. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af kursets mål, med ingen eller få mangler. Præsentationen er som helhed sikker og velstruktureret, og demonstrerer indgående indsigt i de forelagte problemstillinger. Den studerende kan med få og uvæsentlige mangler: udvælge og redegøre for de indholdselementer som er relevante for de aktuelle problemstillinger, 12

13 gennem korrekt begrebsbrug, beskrive centrale teknikker indenfor data warehousing og data mining, redegøre for anvendelsen af centrale teknikker indenfor både data warehousing og data mining i forhold til de aktuelle problemstillinger, demonstrere overblik over og indsigt i kursets fagelementer samt deres eventuelle indbyrdes sammenhænge. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af kursets mål, med en del mangler. Præstationen demonstrerer bred, men ikke dybtgående indsigt i kursets væsentligste temaer. Den studerende kan med mindre mangler: udvælge og redegøre for den aktuelle problemstillings væsentligste indholdselementer, nogenlunde sikkert og gennem stort set korrekt begrebsbrug, beskrive centrale teknikker indenfor data warehousing og data mining, nogenlunde sikkert, redegøre for anvendelsen af centrale teknikker indenfor både data warehousing og data mining i forhold til de aktuelle problemstillinger, demonstrere overblik over og indsigt i kursets fagelementer samt deres eventuelle indbyrdes sammenhænge. Karakteren 2 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af kursets mål. Præstationen demonstrerer en vis begrænset indsigt i kursets væsentligste temaer. Den studerende kan med en del mangler: udvælge og redegøre for nogle af de indholdselementer som er væsentlige for den aktuelle problemstilling, med en vis usikkerhed og til dels korrekt begrebsbrug, beskrive centrale teknikker indenfor data warehousing og data mining, med nogen usikkerhed, redegøre for anvendelsen af centrale teknikker indenfor både data warehousing og data mining i forhold til de aktuelle problemstillinger, demonstrere et ufuldstændigt overblik over og indsigt i kursets fagelementer samt deres eventuelle indbyrdes sammenhænge. Enkeltfag 1.3.3: Projekt i avancerede aspekter af operationelle eller analytiske databaser Project within Advanced Aspects of Operational or Analytical Databases Efter gennemførelse af faget skal deltagerne kunne demonstrere kendskab til relevante teorier og metoder inden for den aktuelle problemstilling, på relevant måde kunne relatere den aktuelle problemstillingen til fagområdet, analysere datahåndteringsbehov for en konkret problemstilling, evaluere forskellige teknikker og teknologier i forhold til behovene - og vælge de rette, designe en teknisk datahåndteringsløsning for den konkrete problemstilling, implementere løsninger ved hjælp af førende industrielle værktøjer. Fagets mål er at udvikle deltagernes praktiske færdigheder i at arbejde med teorier og teknikker inden for avanceret databaseteknologi samt evner til at lave analyse og evaluering af teknikkernes styrker og svagheder. Dette sker gennem projektarbejde, hvor deltagerne i grupper arbejder med udvikling af data management funktionalitet - f.eks. en problemstilling fra deltagernes arbejdsplads. Projektet omhandler konkrete, avancerede aspekter af operationelle eller analytiske databaser, typisk et at følgende objektorienterede og objektrelationelle databaser, distribuerede databaser, multidimensionelle databaser, spatiale databaser, temporale databaser, XML databaser, data mining. 13

14 Forudsætninger For at du kan deltage på dette enkeltfag, skal du have opnået kompetencer svarende til dem, du vil få ved gennemførelse af fagpakkens to første enkeltfag: Databasemanagementsystemer og Data Warehousing og Data Mining. Individuel, ekstern prøve med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af projektrapport. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Prøven varer normalt en halv time. Vurderingskriterier: Se Rammestudieordningen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet. 14

15 Fagpakke 1.: Software: pålidelighed og test Software: Reliability and Test Faglige kompetencer: De studerende opnår fortrolighed med centrale begreber og problemstillinger inden for emneområdet samt metoder og teknikker til at vurdere og højne softwarepålidelighed. Praksisorienterede kompetencer: Fortrolighed med terminologi i relation til analyse og diskussion af pålidelighed. Der vil blive arbejdet med metoder og teknikker til systematisk review, validering og softwaretest igennem konkrete projekter og reflektion herover. Akademiske kompetencer: Der vil blive lagt vægt på analytiske aspekter, metodik og formidling samt indsigt i de teoretiske grænser for, hvilke garantier der kan opnås gennem test og validering. Fagpakkens mål er at give en bred introduktion til metoder, teknikker og begrebsapparat inden for emnet softwarepålidelig og softwarekvalitet samt et dybere teoretisk kendskab såvel som praktisk erfaring inden for udvalgte emner. Fokus er på metoder og teknikker, som har et operationelt sigte, således at den studerende opnår kompetencer, som har direkte relevans for softwareudvikling, softwaretest og projektstyring. Enkeltfag 1..1: Software: pålidelighed og test grundlæggende begreber og teknikker Software: Reliability and Test Fundamental Concepts De studerende opnår fortrolighed med grundlæggende terminologi, samt fundamentale operationelle færdigheder. Fagets mål er at give en fundamental introduktion til metoder, teknikker og begrebsapparat inden for emnet softwarepålidelig og softwarekvalitet samt opnå operationel kompetence på det basale niveau. Centrale emner: Begrebsapparat for kvalitet og pålidelighed o Fundamentale begreber og definitioner o Forståelsesrammer og perspektiver o Konsekvenser for software Systematisk review o Teknikker og typer o Processer o Resultater og relationer til test Systematisk test o Begrebsapparat og definitioner o Black-box testing o White-box testing o Metrikker Test typer o Unit testing o Integrations test Udviklingsprocesser o Review og test processer o extreme Testing o Test-drevne processer Værktøjer o JUnit og unit test værktøjer o Coverage tools o Test case generatorer o Mocking 1

16 Case studies o Gæsteforelæsere fra industrien o Warstories fra litteraturen. Mundtlig prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Godkendelse af et mindre antal konkrete opgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1..2: Modelbaseret test og validering Modelbased Test and Validation Videregående kompetence inden for pålidelige systemer og test samt specifikke kompetencer inden for modelbaseret test og validering. et er videregående emner inden for emneområdet. Der lægges vægt på avancerede operationelle færdigheder såvel som analyser og reflektioner over case studies. Centrale emner: Introduktion til modelbaseret udvikling o Modeller og deres roller o Life-cycles for MB-udvikling o Model-baseret test o Testing som en proces UML analyse modeller (diagrammer) fra et test perspektiv o Use case diagrammer o Class og package diagrammer o (Message) Sequence charts o State charts Test af concurrent reactivt software (object interaktion), herunder protokoller o Modellering vha FSM (state chart) o Model checking / simulering / test af design modeller o Test case design vha. FSMs (test purposes, fejl-modeller, model-dæknings kriterier, randomisering) Test Realisering o Test-case implementation, fra abstrakte til konkrete/eksekverbare test cases o Automatisk test afvikling o Tracing, observability/controllability, host/target test, test niveauer o Kode-dæknings måling o Konfigurationsstyring Værktøjer o Redigering, syntaks og basale semantiske checks, muligheder for formel verifikation o Testing vha. UML værktøjer o Model checking værktøjer, f.eks. Uppaal o On-line testing, f.eks. vha. Uppaal-Tron Valgfrie temaer, som kan tages op o Sikkerhedskritiske systemer o Fejltolerante systemer. Mundtlig prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: 7-trins-skalaen. Godkendelse af et mindre antal konkrete opgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1..3: Softwarepålidelighed (projektarbejde) Software Reliability (Project) 16

17 Gennem et større projektforløb at afprøve praktisk færdighed i teorier og teknikker fra teoridannelsen inden for softwarepålidelighed, review og test i praksis og derigennem foretage en analyse og evaluering af et reflekteret forhold til teknikkernes styrker og svagheder. Større projektforløb omkring et konkret pålidelighedsprojekt, f.eks. et konkret projekt på den studerendes arbejdsplads, udvikling af ny software eller et open source- projekt. Skriftlig rapport på basis af projektet udarbejdet i grupper. Individuelt, mundtligt forsvar i tilknytning til projektrapporten. Bedømmelse: 7-trins-skalaen. Ekstern prøve. 17

18 Fagpakke 1.6: XML- og webteknologi XML and Web Technologies De studerende opnår overblik over det store kompleks af teknologier, der danner fundamentet for udvikling af web-applikationer og -services baseret på XML. De studerende bliver præsenteret for en række af disse teknologier på et niveau, så de opnår et praktisk kendskab til dem og bliver i stand til at kombinere teknologierne til komplette anvendelser. Fagpakken styrker de studerendes evner til at overskue komplekse systemer, navigere gennem store og uoverskuelige specifikationer samt forholde sig kritisk til industrielle standarder. Fagpakken i XML- og webteknologi giver dig et overblik over teknologierne. Du får praktiske erfaringer med en række af teknologierne, og kritiske diskussioner og sammenligninger indgår i undervisningen. Fagpakken dækker XML og de tilhørende teknologier : DTD, XML Schema, Relax NG, XPath, XSLT, XQuery, DOM, JDOM, JAXB, SAX, STX) www og de tilhørende teknologier:http, SSL, Servlets, JSP, REST, WSDL, SOAP, UDDI. Enkeltfag 1.6.1: XML-teknologi XML Technologies Deltagerne opnår beskrive formålene og relationerne mellem de centrale XML teknologier. anvende XML og de relaterede teknologier til at repræsentere, beskrive og transformere semistruktureret data. evaluere styrker og svagheder ved relaterede teknologier og vælge de mest velegnede til et konkret projekt. Faget dækker XML-teknologierne: DTD XML Schema Relax NG XPath XSLT XQuery DOM JDOM JAXB SAX STX. 90 minutters multiple choice prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: 7-trinsskalaen. Godkendelse af et mindre antal programmeringsopgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1.6.2: Web-teknologi Web Technologies Deltagerne opnår beskrive formålene og relationerne mellem de centrale Web teknologier. programmere dynamiske Web applikationer. 18

19 evaluere styrker og svagheder ved relaterede teknologier og vælge de mest velegnede til et konkret projekt. Faget dækker web-teknologierne HTTP SSL Servlets JSP REST WSDL SOAP UDDI. 90 minutters multiple choice prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: 7-trinsskalaen. Godkendelse af et mindre antal programmeringsopgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1.6.3: Web-projekt Web Project Deltagerne opnår udvælge og motivere teknologier til et konkret Web-udviklingsprojekt. implementere og aftest et Web-system sammensat af forskellige teknologier. dokumentere design og funktionalitet af et Web-system. De studenrede arbejder i grupper med at beskrive et muligt web-system - gerne med udgangspunkt i erfaring fra deres eget arbejde. Arbejdet skal munde ud i en rapport, der diskuterer mulige designløsninger og fordele og ulemper ved anvendelse af forskellige teknologier. Derefter skal en fungerende prototype af systemet udvikles og beskrives. 1 minutters mundtlig prøve med besvarelse af et udleveret spørgsmål om det system gruppen har udviklet (spørgsmålet udleveres en uge før prøven). Prototypen og rapporten indgår tilsammen i bedømmelsen på lige fod med den mundtlige præstation. Ekstern prøve. Bedømmelse: 7-trins-skalaen 19

20 Fagpakke 1.7: Software procesforbedring Software Process Improvement Formål Software procesforbedring er relevant for virksomheder, der ønsker øget kvalitet og effektivitet i deres udviklingsarbejde. Software procesforbedring er også relevant for virksomheder, der gennem certificering vil dokumentere deres modenhed over for kunderne. Praksis viser, at software procesforbedring er en meget vanskelig aktivitet. Udøverne bliver ofte fanget i modsætninger mellem hensynet til det daglige udviklingsarbejde og forandringsarbejdet, de særlige forhold i virksomheden og den standardisering, der er indbygget i normer og certifikater, og ønsket om lette, agile arbejdsformer og de tunge normer for software processer. Derfor skal procesforbedring udføres med omhu, hvis det skal lykkes. Kompetencebeskrivelse Faglige kompetencer: Deltagerne opnår o en grundlæggende teoretisk forståelse af, hvordan forbedringer af en IT-virksomheds processer kan opnås, o viden om modeller for og metoder til proces forbedring, o viden om software proces normer (bl.a. CMMi-DEV) og certificering, o indsigt i de organisatoriske forandringer, som implementeringen af proces forbedringer medfører i IT-virksomheder, o indsigt i de gevinster og problemer, som forsøg på procesforbedringer kan medføre, o viden om ledelse af procesforbedringer. Praksisorienterede kompetencer: Deltagerne opnår o evne til at evaluere behov for procesforbedringer, o evne til at planlægge og implementere procesforbedringer, o evne til at lede eller deltage i forbedringsprocessen. Akademiske kompetencer: Deltagerne opnår o evne til at beskrive, formulere, formidle og analysere problemstillinger og resultater vedrørende softwareprocesforbedring i en videnskabelig sammenhæng. Fagpakken giver indsigt i de fremherskende teorier og modeller inden for procesforbedring og sætter deltagerne i stand til at evaluere forbedringsbehov, planlægge forbedringsforløb og deltage i disse. Der fokuseres på forandring af softwareprocesser, normer for softwareprocesser og certificering af IT-virksomheder, ledelse af software procesforbedring. Fagpakken bygger på teorier og metoder inden for organisatorisk forandring, software process improvement, normdrevet forandring og ledelse af forandring. Fagpakken består af tre enkeltfag, hvert med sin vinkel på problemet. Hvert enkeltfag gennemføres som et miniprojekt, hvorigennem deltagerne får mulighed for at anvende kursets metoder i deres egen virksomhed. Forudsætninger Det forventes, at deltagerne i fagpakken har erfaring med IT-projekter og arbejde i IT-organisationer. Enkeltfag 1.7.1: Forandring af softwareprocesser Changing Software Processes Deltageren skal ved den afsluttende prøve kunne dokumentere en grundlæggende teoretisk forståelse af forandring, læring og viden i ITvirksomheder, redegøre for forskellige metoder til forbedring af arbejdsprocesser, redegøre for modeller for procesforbedring, evaluere behov for forbedringstiltag, planlægge forbedringstiltag. 20

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 20. marts 2009 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 29. juni 2007 1 2 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august 2011 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august 2014 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august 201 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED SYDDANSK UNIVERSITET i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august 201 Studieordningen er godkendt 2. juni 201 af Studienævn for Masteruddannelserne på Samfundsog

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 2. september 2006 1 Fagbilag til studieordning for masteruddannelsen i it Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

Indstilling Master i IT-sikkerhed. Jette Lundin it-vest leder på Handelshøjskolen Lektor på IFI

Indstilling Master i IT-sikkerhed. Jette Lundin it-vest leder på Handelshøjskolen Lektor på IFI Indstilling Master i IT-sikkerhed Jette Lundin it-vest leder på Handelshøjskolen Lektor på IFI Baggrund Med it i alting, Supply Change Management, netværksorganisationer og med systemer sammensat af kommunikerende

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Om forretningsmæssige kompetencer

Om forretningsmæssige kompetencer Om forretningsmæssige kompetencer Uddanner universiteterne kun i det de forsker i? DI, Industriens Hus - 22. september 2009 Jørn Johansen JoJ@delta.dk www.deltaaxiom.com www.delta.dk Tlf.: 72194421 1 Delta

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret januar 2015 Side 0 af 10 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU 1 Hvorfor en ny karakterskala? Baggrund Væk fra undtagelseskarakteren 13 Færre trin omkring middelkarakteren (7,8,9) Væk fra pr. automatik

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ENKELTFAGSKURSER OPNÅ NYE KOMPETENCER itu.dk/enkeltfag OM ENKELTFAG Hvert semester udbyder IT-Universitetet omkring 80 forskellige kurser. Et enkeltfagskursus tager 12-16 uger,

Læs mere

Skab forandring med it

Skab forandring med it Master i it Skab forandring med it Læs Master i it en fleksibel efteruddannelse 2014 SOFTWAREARKITEKTUR OG DESIGN SIDE 4 FORRETNINGSUDVIKLING MED IT SIDE 6 UDVIKLING MED OG TIL BRUGERNE SIDE 8 STUDERENDE

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Skab forandring med it

Skab forandring med it Skab forandring med it Læs en fleksibel efteruddannelse 2014 SOFTWAREARKITEKTUR OG DESIGN SIDE 4 FORRETNINGSUDVIKLING MED IT SIDE 6 UDVIKLING MED OG TIL BRUGERNE SIDE 8 STUDERENDE PÅ DELTID SIDE 10 Masteruddannelsen

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Data Warehouse Knowledge is Power - Sir Francis Bacon -

Data Warehouse Knowledge is Power - Sir Francis Bacon - Data Warehouse 4. sem. datamatiker uddannelse Tietgen Skolen Odense Skrevet af Troels Markvard Andersen (DM08228) Knowledge is Power - Sir Francis Bacon - Troels Markvard Andersen Side 1 af 8 Forord /

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

Kursus-introduktion. IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1

Kursus-introduktion. IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1 Kursus-introduktion IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1 Praktiske bemærkninger Kurset T6 (12 undervisningsuger): Forelæsninger (Lokale 4A22), Tirsdag 8:00 9:50 Øvelser (Lokale 4A54, 4A56), Tirsdag

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknoli I medfør af 22, stk. 1 2, 23, stk. 3, 30 i lov nr. xxx af xxxx 2008 om erhvervsakademiuddannelser professionsuddannelser,

Læs mere

Studieordning del 3-2014

Studieordning del 3-2014 Studieordning del 3-2014 Valgfag Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 6 del 3 Valgfag 1. Valgfrie uddannelseselementer...2 2. Valgfaget Android...2 3.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Informationsteknologi niveau

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 41. møde den 1. november 2012. Sagsbehandler: Lisa Ibenfeldt Schultz

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 41. møde den 1. november 2012. Sagsbehandler: Lisa Ibenfeldt Schultz D A T A L O G I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET DIKUs Undervisningsudvalg R E F E R A T 28. NOVEMBER 2012 Vedr.: 41. møde den 1. november 2012 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler:

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Uddannelsens struktur... 2 3. Uddannelsens kerneområder... 2 3.1 Kerneområdet Udvikling af store systemer... 2 3.2 Kerneområdet Databaser for udviklere...

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Studieordning del 3-2015

Studieordning del 3-2015 Studieordning del 3-2015 Valgfag, PBA i økonomi og informationsteknologi Bachelor of Business Economics and Information Technology Version 1.0 Revideret december 2014 Side 0 af 4 Indhold del 3 Valgfag

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

CV - Michael Hviid. Januar 2003- august 2008 Rehfeld Partners Projektleder. Juli 1998 - December 2002 Egen konsulentvirksomhed 1998-2002

CV - Michael Hviid. Januar 2003- august 2008 Rehfeld Partners Projektleder. Juli 1998 - December 2002 Egen konsulentvirksomhed 1998-2002 CV - Michael Hviid Kontaktoplysninger Michael Hviid Platanvej 23 4000 Roskilde Mobil 4057 4606 E-mail: mh@zy.dk Profilresume Michael har mere end 20 års erfaring med projekt- og udviklingsarbejde i itbranchen.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Csaudk. Bachelororientering Forår 2013 Valgfrie kurser på bacheloruddannelsen i It INSTITUT FOR DATALOGI SCIENCE & TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET

Csaudk. Bachelororientering Forår 2013 Valgfrie kurser på bacheloruddannelsen i It INSTITUT FOR DATALOGI SCIENCE & TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET Bachelororientering Bachelororientering Forår 2013 Valgfrie kurser på bacheloruddannelsen i It Csaudk Vigtige valg Krav til studieprogrammet Praktiske oplysninger valgfrie kurser? kandidat eller ej? slides

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

CURRICULUM VITAE. Personlige oplysninger. Michael Alrøe. Uddannelse. Kurser og efteruddannelse. Michael Alrøe. Navn Fødselsår 1964 LinkedIn

CURRICULUM VITAE. Personlige oplysninger. Michael Alrøe. Uddannelse. Kurser og efteruddannelse. Michael Alrøe. Navn Fødselsår 1964 LinkedIn CURRICULUM VITAE Personlige oplysninger Navn Fødselsår 1964 LinkedIn Michael Alrøe http://www.linkedin.com/in/alroe Uddannelse 1988 Dataingeniør, Ingeniørhøjskolen Århus Teknikum 1985 Student (Matematik/Fysik),

Læs mere

Henrik Jensen Roskilde Universitet, OCG, CISSP, CISM, CRISC. 31 års it-mæssig erfaring, startede 1982 i PFA Pension som EDB-operatør

Henrik Jensen Roskilde Universitet, OCG, CISSP, CISM, CRISC. 31 års it-mæssig erfaring, startede 1982 i PFA Pension som EDB-operatør Dagsorden 1. Præsentation 2. Roskilde Universitet 3. Risikostyring - hvorfor? 4. Ledelsesopbakning 5. ISO27001 6. Forretningsorienteret risikostyring 7. It-teknisk sikkerhedsstyring 8. Hvordan bruges risikostyring

Læs mere

Læringsspillet. R bust. Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust

Læringsspillet. R bust. Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust Læringsspillet R bust Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust Sikkerheds- og beredskabskultur er ikke kun inde i vores hoveder. Den består og skabes hele tiden

Læs mere

Ændringer på Diplom i it

Ændringer på Diplom i it Student Affairs and Programmes Direkte tlf.: 7218 5094 E-mail: aeli@itu.dk 24. marts 2015 Ændringer på Diplom i it Kære studerende på Diplom i it, IT-Universitetet i København stopper optaget på Diplom

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Du skal være opmærksom på følgende obligatoriske kurser, hvis du ikke allerede har taget dem:

Du skal være opmærksom på følgende obligatoriske kurser, hvis du ikke allerede har taget dem: Student Affairs and Programmes Direkte tlf.: 7218 5094 E-mail: aeli@itu.dk 24. marts 2015 Ændringer på Diplom i it Kære studerende på Diplom i it, IT-Universitetet i København stopper optaget på Diplom

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Tempus Serva. - er NEM IT til alle virksomheder

Tempus Serva. - er NEM IT til alle virksomheder TM - er NEM IT til alle virksomheder Introduktion Virksomheder bør ikke stræbe efter de alt omfattende visioner og tro, at de med analyse og projektmodeller kan udvikle den optimale digitale løsning. I

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

TOM NYMANN PRINCE2 Foundation & Practitioner. Kursets Undervisere PRINCE2 Projektledelse

TOM NYMANN PRINCE2 Foundation & Practitioner. Kursets Undervisere PRINCE2 Projektledelse Tom er en af vores undervisere. Han er akkrediteret PRINCE2 underviser og har særlig stor erfaring med både teoretisk og anvendt projektledelse. Han er pædagogisk orienteret, og lægger vægt på at formidle

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

DTU s automations uddannelser: hvor kommer vi fra og hvor er vi på vej hen?

DTU s automations uddannelser: hvor kommer vi fra og hvor er vi på vej hen? DTU s automations uddannelser: hvor kommer vi fra og hvor er vi på vej hen? Morten Lind Automation and Control AutomationDesign & Center for Elteknologi Forskningsprojekter Forskningsbaseret undervisning

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Security & Risk Management Summit

Security & Risk Management Summit Security & Risk Management Summit Hvor og hvornår skaber Managed Security Services værdi? Business Development Manager Martin Jæger Søborg, 6. november 2014 DUBEX SECURITY & RISK MANAGEMENT SUMMIT 2014

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Asset management - hvad er det og hvad kan det?

Asset management - hvad er det og hvad kan det? TØF - hvad er det og hvad kan det? Erik Helms Nielsen, direktør En ingeniør krydser sit spor 1 Copyright Reliasset A/S, 2013 1 TØF En ingeniør krydser sit spor 2 En ingeniør krydser sit spor 3 Copyright

Læs mere

Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen for GBE og BAIT og lyder:

Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen for GBE og BAIT og lyder: Kursus i Marketing, økonomistyring og rapportering (5 ECTS) Marketing, Management Accounting and Reporting Alle kursets elementer er samlæst mellem GBE3 og BAIT3 Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen

Læs mere

IT-strategi og ROI baseret på IT

IT-strategi og ROI baseret på IT IT-strategi og ROI baseret på IT Indhold Udarbejdelse af en IT-strategi Udarbejdelse af en ROI-case til ledelsen (business case) Praktisk eksempel på Case forløb 10-05-2012 EG Copyright 2 Faser i udarbejdelse

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

make connections share ideas be inspired

make connections share ideas be inspired make connections share ideas be inspired Integration af prædiktive analyser og operationelle forretningsregler med SAS Decision Manager Kristina Birch, chefkonsulent Professional Services, Banking & Mortgage

Læs mere

Standardiseret tilgang til Software Asset Management. ISACA Medlemsmøde 2013 Jan Øberg ØBERG Partners

Standardiseret tilgang til Software Asset Management. ISACA Medlemsmøde 2013 Jan Øberg ØBERG Partners Standardiseret tilgang til Software Asset Management ISO19770 ISACA Medlemsmøde 2013 Jan Øberg ØBERG Partners 1 WG21 historien ISO19770 arbejder i WG21 under ISO Etableret i 2001 Første standard 19770-1

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Masteruddannelser i Projektledelse

Masteruddannelser i Projektledelse Masteruddannelser i Projektledelse Ekstern lektor Eva Riis Syddansk Universitet Master i projektledelse og procesforbedring, MPF Roskilde MPF giver teoretisk og metodisk ballast til at håndtere projekter

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Studieordning Computer Science uddannelsen

Studieordning Computer Science uddannelsen Studieordning for Computer Science uddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi på Københavns Erhvervs Akademi (KEA). August 2010 side 1 af 40 Indholdsfortegnelse 1 Tilblivelse

Læs mere

Service Orienteret Arkitektur

Service Orienteret Arkitektur Service Orienteret Arkitektur Datalogisk Institut 22. november 2004 v/ Vidensleverandør Henrik Hvid Jensen, SOA Network henrikhvid@soanetwork.dk (c) SOA Network, 2004 1 Indførelse af et servicelag (c)

Læs mere