DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES"

Transkript

1 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

2 FORORD: FLERE KRAV OG MERE STØTTE TIL PLEJEFAMILIER / 3 OM DENNE UNDERSØGELSE / 5 HVAD FORTÆLLER EKSPERTGRUPPEN? / 7 Mere forberedelse, efteruddannelse og supervision til plejeforældre / 7 Anbefalinger til politikere og kommunen / 7 Skolen skal kunne håndtere, at man er plejebarn / 8 Anbefalinger til lærerne / 9 Hurtigere, bedre og mere stabil sagsbehandling / 9 Anbefalinger til sagsbehandlerne / 10 BØRNERÅDET MENER / 15 Forbered plejefamilien godt og inddrag børnene / 15 Mere fokus på skolen og lærernes rolle / 15 Stabile relationer også i sagsbehandlingen / 15 FÅ MERE AT VIDE / 18 2

3 FORORD FLERE KRAV OG MERE STØTTE TIL PLEJEFAMILIER Plejefamilier skal være bedre forberedt på, hvad der venter dem, når de skal tage imod et plejebarn. Det er en stor opgave at have et barn i pleje. Det kræver viden og interesse i det enkelte barns historie og behov. Sådan fortæller plejebørn blandt andet, når de bliver spurgt om deres oplevelser med at være anbragt i familiepleje. De seneste år er der sket en stigning i antallet af plejefamilieanbringelser af børn og unge. Det er bl.a. en følge af Barnets Reform, som trådte i kraft i januar Reformen havde netop som et af sine mål at styrke anbringelsen af børn og unge i plejefamilier, kommunale plejefamilier eller netværksanbringelser frem for anbringelser på døgninstitutioner eller opholdssteder. Det har dels medført, at en del døgnbehandlingssteder for børn og unge er blevet nedlagt og dels, at almindelige familier har skullet kvalificeres til at være plejefamilier også for børn, som har behandlingsbehov. Det er imidlertid et ubesvaret spørgsmål, om det generelt set er til børnenes bedste, at man i så relativt stort omfang vælger plejefamilieanbringelse frem for anbringelse på et opholdssted eller en døgninstitution. Bl.a. derfor satte Børnerådet med støtte fra Velux Fonden - sig for at snakke med nogle af de børn og unge, der er eller har været anbragt i familiepleje. Denne publikation giver et indblik i børnenes erfaringer med at være anbragt i familiepleje. Den er tiltænkt alle, der har mulighed for at ændre på forholdene for børn og unge, som ikke vokser op i deres biologiske familier. Publikationen giver konkrete anbefalinger til en række af de fagpersoner, som arbejder med plejefamilieanbringelse. Regeringen har sat en række mål for socialt udsatte børn, bl.a. at flere skal gennemføre en uddannelse, færre skal begå kriminalitet, og at der skal være flere succesfulde anbringelser. Skal vi nå de mål, kræver det, at de udsatte børn, der bliver anbragt i familiepleje, får de bedst mulige betingelser og forhold. Børnene i vores undersøgelse kommer med nogle meget konkrete forslag til, hvordan det kan ske. Det håber jeg meget, at de relevante parter vil lytte til. PER LARSEN Formand for Børnerådet 3

4 4

5 OM DENNE UNDERSØGELSE Ekspertgruppen af børn og unge i plejefamilier er kommet i stand, på baggrund af et ønske fra socialminister Manu Sareen om at få et børneperspektiv på Socialministeriets undersøgelse af plejefamilieområdet. Undersøgelsen har særligt fokus på, hvordan man kan styrke indsatsen for at undgå sammenbrud i plejefamilieanbringelser. Børnerådet har inviteret 11 plejebørn i alderen år til at deltage i ekspertgruppen Børn og unge i plejefamilier. Børnerådet har i samarbejde med Socialministeriet gjort det muligt for børnene at mødes med ministeren for direkte at fortælle om deres erfaringer og anbefalinger fra ekspertgruppemøderne. OM BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPER Børnerådets inddragelse af børn og unge bygger på en grundantagelse om, at børn er eksperter i deres eget liv og de særlige livssituationer, de befinder sig i. Ekspertgrupperne består typisk af 4-10 børn og unge, som har særlige erfaringer inden for et bestemt område. Formålet med grupperne er at få specialisereret og konkret viden om netop disse erfaringer. Ekspertgrupperne er med til at sikre, at børnene og de unges oplevelser og anbefalinger kommer i spil, når myndigheder tager beslutninger, som angår den aktuelle gruppe af børn. 5

6 De skal være forberedt på, at plejebarnet kommer. De skal være forberedt på, at deres liv bliver anderledes. De skal ikke bare regne med, at det er deres normale liv. 6

7 HVAD FORTÆLLER EKSPERTGRUPPEN? MERE FORBEREDELSE, EFTER- UDDANNELSE OG SUPERVISION TIL PLEJEFORÆLDRE Flere af børnene i ekspertgruppen lægger stor vægt på, at plejefamilien skal være godt forberedt på den opgave, det er at tage et plejebarn til sig. Bettina på 12 år siger: De skal være forberedt på, at plejebarnet kommer. De skal være forberedt på, at deres liv bliver anderledes. De skal ikke bare regne med, at det er deres normale liv. Børnene synes også, det er vigtigt, at der tales åbent om grunden til, at det enkelte barn skal anbringes uden for hjemmet. Det er vigtigt for dem, at plejefamilien er forberedt på at få netop det særlige plejebarn, at familien kender noget til barnets historie, og ikke mindst at de har mødt barnet. Fx fortæller en af børnene, at plejefamilien burde have vidst, at han på grund af sine erfaringer nemt blev utryg, når der blev drukket alkohol til fester. Et andet barn siger også, at det er vigtigt, at plejeforældrene ved, hvad de går ind til: Plejefamilierne skal være bedre informeret - blive gjort klar på, hvilket barn de får ind. Det er vigtigt for børnene, at der findes det rigtige match mellem plejeforældre og barn. I den forbindelse mener nogle, at barnet skal have mulighed for at give udtryk for, om han eller hun selv synes, at det er det rigtige match, og om de selv kan forestille sig, at de skal bo i den familie i fremtiden. Flere af børnene har desuden en oplevelse af, at det er en kamp for plejeforældrene at få bevilget kurser, så de kan løfte deres opgave som plejeforældre på en kvalificeret måde. Pauline på 16 siger: Det kræver, at min plejemor ikke arbejder, fordi hun skal kæmpe så meget med kommunen. Hun skal have penge til de her kurser, og så siger de, at hun kan tage kommunens egne kurser frem for nogle kurser, der vil hjælpe mig og min mor bedre. Jeg kan mærke det, når min mor har været på kursus. Børnene understreger, at de oplevelser, de har haft og den måde, de somme tider reagerer på, kræver indsigt og rummelighed hos både plejeforældre og skole. ANBEFALINGER TIL POLITIKERE OG KOMMUNEN Plejefamilien skal forberedes godt til at modtage plejebarnet. Plejebørnene skal have mulighed for at lære familien at kende før indflytningen og give udtryk for, om de selv mener, at de kan bo i den familie i fremtiden. Plejefamilien skal have kurser før modtagelsen og løbende efteruddannelse. 7

8 SKOLEN SKAL KUNNE HÅNDTERE, AT MAN ER PLEJEBARN Når børnene taler om skolen, udtrykker de, at de på den ene side ønsker at blive betragtet, som alle andre børn bliver det. På den anden side vil de gerne mødes med rummelighed ift. den virkelighed, at de bor i en plejefamilie. Erik på 17 år har oplevet at føle sig uden for gruppen, fordi han er anbragt, og har følt sig stemplet som plejebarn. Han siger: Man forventer mindre af plejebørn og tror generelt, at de er dummere. Det er vigtigt for børnene, at lærerne kender til barnets baggrund og kan forstå, hvis barnet viser særlig sårbarhed, er vanskeligt at være sammen med eller fx har svært ved at koncentrere sig. Børnene ønsker, at lærerne viser tolerance. Flere af børnene er helt bevidste om, at de svigt, mange af dem har oplevet, kan vise sig i en lidt kompliceret adfærd. Sofie på 18 år siger: Jeg boede i den der lorte-plejefamilie, men jeg havde det rigtig godt i skolen, 8 fordi min lærer virkelig tog hensyn til mig. Hun forstod godt, hvis jeg var rigtig sur, og hvis jeg larmede i timerne. Jeg synes, det er lidt vigtigt at tage hensyn, så børnene kan blive behandlet ud fra de behov, de har. Et af børnene forklarer, at det også er vigtigt, at der tages individuelle hensyn. En ellers simpel opgave, som fx at tegne sin familie, kan være vanskelig for et barn, der ikke bor hos sin biologiske familie. Det bør lærerne være mere opmærksomme på. Lærerne bør også hjælpe klassekammeraterne til at håndtere det, at der er et plejebarn i klassen på en god måde. Flere har oplevet, at det er svært selv at tage emnet op, og at der kan opstå akavede situationer, hvis vennerne ikke ved, at barnet ikke bor sammen med deres biologiske forældre. Det vigtige er, at lærerne i samråd med barnet finder en god måde at fortælle det til klassen på. Bettina på 12 år fortæller: Der er ikke så mange fra min klasse, der ved, at jeg bor i plejefamilie, eller at min mor er død. Jeg ville nok føle mig lidt mere unormal, hvis de vidste det. Det kan godt være, man alligevel skulle snakke om det. Børnene foreslår bl.a., at barnets lærer kan overveje at tage det op i klassen og snakke åbent om, at barnet er i pleje, og hvad det vil sige. Børnene fortæller også, hvor vigtigt det er, at klassekammeraterne kommer på besøg i plejefamilien og på den måde ser, at det er en familie som alle andre. Børnene taler også om muligheden for, at en af lærerene kommer hjem til plejefamilien. Jeg tror, det ville være smart, hvis læreren kom hjem til plejefamilien. Hvor man ikke taler om, at man får gode karakterer i dansk, men hvor man taler om, hvad barnet har behov for.

9 Jeg har seriøst haft over seks sagsbehandlere. ANBEFALINGER TIL LÆRERNE Vis forståelse, tolerance og rummelighed. Tag hensyn til barnets særlige sårbarhed. Tal om anbringelser og plejefamilier i klassen. Etablér et godt samarbejde med plejefamilien. HURTIGERE, BEDRE OG MERE STABIL SAGSBEHANDLING Flere af børnene oplever, at det er omstændeligt og langsommeligt at få bevilget forskellige ting. Pauline på 16 år har oplevet, at et konkret behov ikke længere har været der, når bevillingen er gået igennem. Hun har en fornemmelse af, at sagsbehandleren ikke kender hende, og hun oplever, at strukturen i kommunen gør sagsbehandlingen upersonlig. Nogle gange kan jeg ikke få lov til at komme med på sommerkurser og sådan noget. Heller ikke hvis vi skrev, at det var noget, der betød noget for mig; Nej, det synes de ikke, der var økonomi til, fordi min computer brændte sammen under eksamenerne, og jeg skulle have en ny computer dér. De kender mig jo ikke, dem der sidder med økonomien. Det, synes jeg ikke, er fair. Den lange sagsbehandlingstid nævnes også som et problem i forbindelse med ansøgning om efterværn. Flere af børnene oplever det utrygt, at de ikke ved, hvad der skal ske, når de fylder 18 år. Det er tydeligt et følelsesmæssigt pres for børnene, at der ikke er afklaring om deres nærmeste fremtid. Et af børnene siger: Efterværn burde bare være en selvfølge og ikke noget, man skal søge om. Det giver rigtig meget uro, når man er år, og man går ud af 9. klasse og skal videre. Du kan lige pludselig risikere midt under en ungdomsuddannelse at få at vide, at du ikke har efterværn. Det vil jo smadre et barns liv fuldstændig. Flere oplever det frustrerende, at der er så meget udskiftning af sagsbehandlere. De fortæller, at det er svært, at sagsbehandleren ikke rigtig kender dem. Fx siger Pauline: Selvfølgelig kan der være barsel og nogle bliver fyret, men det der med, at nu skal de spare penge, så rykker de nogle - det, synes jeg ikke, er okay. Hvis man har oplevet svigt, så er det svært at stole på nogen nye hele tiden. Man skal jo også fortælle sin historie om hver gang. Anna supplerer med: Jeg 9

10 har seriøst haft over seks sagsbehandlere. Nogle af børnene har gode oplevelser med deres sagsbehandlere, bl.a. ved, at der bliver lyttet til deres ønsker. Andre børn har oplevet at blive inddraget, men at deres ønsker ikke er blevet fulgt. En af de unge piger siger: Den ene gang fordoblede de møderne med min far, og det var ikke det, jeg ønskede. Det, synes jeg ikke, de kunne være bekendt, når jeg faktisk havde sagt, at jeg ikke ville se ham. Et andet emne, børnene tager op i forbindelse med sagsbehandlingen, er støtte og hjælp til den biologiske familie. Børnene oplever, at det er svært, at de selv er mere modne end forældrene. Det er særligt svært at håndtere, hvis de biologiske forældre ønsker, at barnet skal bo hjemme, og barnet ikke selv har det ønske. Der er ingen tvivl om, at børnene nemt kan føle, at de befinder sig i en loyalitetskonflikt i forhold til deres forældre. Bekymringen for forældrene fylder også hos børnene. En pige på år siger bl.a.: Jeg har oplevet det der med, at ens mor siger: Hvornår flytter du hjem til mig igen? Det er faktisk lidt at lægge et pres. Det synes jeg ligesom også, man skal tænke over. Jeg står her og har fået hjælp. Jeg har bl.a. gået i terapi. Hvad har min mor? Hun har ikke fået hjælp fra kommunen eller noget andet. Det er jo ikke børnene, der er årsagen til, at de ikke bor hjemme. ANBEFALINGER TIL SAGSBEHANDLERNE Lyt til børnene og tag deres mening alvorligt. Sørg for mere stabile sagsbehandlere, som kender barnet. Gør sagsbehandlingstiden kortere. Afklar mulighed for efterværn tidligt og hurtigt. Giv også støtte og hjælp til den biologiske familie.

11 Jeg står her og har fået hjælp. Jeg har bl.a. gået i terapi. Hvad har min mor? Hun har ikke fået hjælp fra kommunen eller noget andet. Det er jo ikke børnene, der er årsagen til, at de ikke bor hjemme. 11

12 12

13 Den ene gang fordoblede de møderne med min far, og det var ikke det, jeg ønskede. Det, synes jeg ikke, de kunne være bekendt, når jeg faktisk havde sagt, at jeg ikke ville se ham. 13

14 Jeg tror, det ville være smart, hvis læreren kom hjem til plejefamilien. Hvor man ikke taler om, at man får gode karakterer i dansk, men hvor man taler om, hvad barnet har behov for. 14

15 BØRNERÅDET MENER FORBERED PLEJEFAMILIEN GODT OG INDDRAG BØRNENE Det er vigtigt, at kommunerne forbereder den enkelte plejefamilie grundigt til netop det barn, som er blevet visiteret til dem også selvom familien tidligere har haft plejebørn. Plejefamilien til et behandlingskrævende barn skal fx være forberedt på, at barnet kan have vanskeligheder med tilknytningen og være følelsesmæssigt krævende for plejeforældrene. Uden tilstrækkelig forberedelse og supervision vil plejeforældrene bevidst eller ubevidst kunne stille uhensigtsmæssige krav til barnet. Krav, som kan give barnet en oplevelse af nederlag, utilstrækkelighed og mangel på anerkendelse. Derfor bør plejefamilien modtage supervision i forhold til deres rolle som plejeforældre helt på samme måde som personalet på behandlingsinstitutioner modtager supervision. Det er vigtigt, at supervision ikke kun bliver på plejefamiliens anmodning og efter behov, men at kommunen erkender plejefamiliens rolle som professionel, og at plejefamilien sikres faglig understøttelse af denne rolle. Når man udvælger en plejefamilie til et bestemt barn, bør man altid overveje, i hvilken grad og på hvilken måde barnet skal høres, inden der træffes beslutning. Børnene udtrykker med tydelighed, at de har haft behov for at lære familien godt at kende, inden de skulle flytte ind. De synes, at det er vigtigt at få lov til at give udtryk for deres mening om familien. Børnerådets anbefaling er, at barnet afhængig af alder og modenhed inddrages i processen, inden der tages beslutning om valg af plejefamilie. MERE FOKUS PÅ SKOLEN OG LÆRERNES ROLLE Skolen skal forberedes på at skulle tage særlige hensyn til det barn, som bor i plejefamilie. For at barnet kan føle sig anerkendt, er det vigtigt, at lærerne tager ansvar for at finde en balance mellem på den ene side ikke at stigmatisere barnet og på den anden side at undgå at tabuisere barnets situation. Som udgangspunkt bør lærerne tale med barnet om, hvordan han eller hun ønsker, at lærerne skal agere, hvilke hensyn de skal tage, og hvilken form for støtte barnet gerne vil have fra lærerne. Skolen bør arbejde bevidst på, at plejebarnet inkluderes bedst muligt i klassens sociale og faglige liv. Det at være anbragt i plejefamilie medfører ikke i sig selv et kompliceret skoleforløb, men i flere tilfælde nævner børnene og de unge selv, at de har en særlig sårbarhed, og det stiller krav til skolens inklusionsarbejde. STABILE RELATIONER OGSÅ I SAGSBEHANDLINGEN Børnenes udtalelser viser tydeligt, hvor vigtigt det er, at der er stabilitet omkring sagsbehandlingen, og at barnet får mulighed for at lære sagsbehandleren at kende. Sagsbehandleren skal have den 15

16 nødvendige viden om barnet og samtidig være åben og nysgerrig på barnets egen beskrivelse af sig selv og sin livssituation. Man kan med fordel arbejde med et team omkring børnene med to sagsbehandlere, så det ikke bliver så sårbart for barnet, hvis der fx er jobskifte eller barsel. I omstruktureringsperioder bør man altid tage hensyn til, hvilken betydning det vil kunne få for barnet, at man vælger skift af sagsbehandler. Kommunen bør vægte betydningen af en stabil relation til sagsbehandleren højt. Flere af børnene fortæller tydeligt, at de er særligt følsomme over for oplevelser af svigt. At tage denne viden alvorligt vil være med til at give plejebørnene en positiv oplevelse af, at deres behov bliver hørt. Børnene ønsker i høj grad at blive inddraget og hørt i sagsbehandlingen. Det er dog vigtigt, at børnene oplever, at deres mening også får en reel betydning, når der skal tages beslutninger. Som et minimum bør børnene 16 få en forklaring på, hvorfor der evt. handles imod deres ønsker. Sagsbehandleren bør også i den forbindelse være opmærksom på, hvilke dilemmaer der kan opstå, når barnets ønske er forskelligt fra de biologiske forældres ønske. De anbragte børn og unge er ofte følsomme over for pres fra den biologiske familie. Det er vigtigt, at kommunen gør det tydeligt for den biologiske familie, at beslutninger tages ud fra barnets eller den unges behov. Støtte til den biologiske familie er vigtig ifølge børnene. Børnerådet vil derfor opfordre til, at sagsbehandleren fortæller det anbragte barn om de hjælpeforanstaltninger, man har iværksat over for de biologiske forældre. Børnene vil dermed få en vigtig bekræftelse på den tydelige sammenhæng, de ser mellem de biologiske forældres mangel på ressourcer og handlemuligheder, og det at deres børn er anbragt uden for hjemmet. Jeg synes, det er lidt vigtigt at tage hensyn, så børnene kan blive behandlet ud fra de behov, de har.

17 17

18 FÅ MERE AT VIDE De prøver at gøre det så normalt som muligt. Et indblik i 113 børn og unges liv, Børnerådet 2012 Håndbog om Barnets reform, Servicestyrelsen 2011 Regeringens sociale 2020-mål Socialministeriets hjemmeside, Bekendtgørelse om plejefamilier. BEK. nr /12/2013 Børnerådets rettighedsmateriale til anbragte børn og unge; Når du ikke kan bo derhjemme (8-11 år) 2013, Når du ikke kan bo derhjemme (12-17 år) 2013 og Når du bliver

19 DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES BØRN OG UNGES ERFARINGER MED AT VÆRE ANBRAGT I PLEJEFAMILIE Udgivet af Børnerådet, november 2014 ISBN: Grafisk design: Peter Waldorph Tryk: Rosendahls Fotos: Jeppe Carlsen Alle fotos er modelfotos. Tekst og redaktion: Susanne Bang Dahl, Bodil Liv Holm og Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Velux Fonden Tak til alle i ekspertgruppen for jeres tid og mod til at fortælle jeres historie. 19

20 De skal være forberedt på, at plejebarnet kommer. De skal være forberedt på, at deres liv bliver anderledes. De skal ikke bare regne med, at det er deres normale liv. BØRNERÅDET VESTERBROGADE 35A 1620 KØBENHAVN V TLF.:

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM SEKSUELLE OVERGREB RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN Børn som vidner i sager om seksuelle overgreb BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE

Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE Det er med glæde vi hermed præsenterer jer for Center for Familieplejes efteruddannelsesprogram for 2012. 2 I skal vælge mindst to dage med

Læs mere

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 2: Plejefamiliers vurdering af samarbejdet medd kommuner september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Plejefamilier med særlige opgaver

Plejefamilier med særlige opgaver Plejefamilier med særlige opgaver Erfaringer fra udviklingsprojektet Deloitte Consulting 6. februar 2014 Indhold Kort om udviklingsprojektet Resultater og gode råd: Rekruttering og godkendelse Matchning

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier Håndbog for aflastnings- og plejefamilier 2 Indledning Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejefamilier som er ansat ved Langeland Kommune eller som ønsker at blive det. Hensigten med håndbogen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Manual til telefoninterview

Manual til telefoninterview Manual til telefoninterview Udarbejdet af Ingrid Strøm og Hanne Åkjær for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Manual til telefoninterview

Manual til telefoninterview Manual til telefoninterview Udarbejdet af Ingrid Strøm og Hanne Åkjær for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Dansk Socialrådgiverforening, april 2010 1 Forord Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Peqqitssutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Landstingets Familieudvalg Vedr. Plejefamilier i relation

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER INDHOLD KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER s. 3 AT BLIVE KOMMUNAL PLEJEFAMILIE s. 4 Vil I være kommunal plejefamilie? s. 4 Godkendelse s. 5 VILKÅR FOR KOMMUNALE

Læs mere

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 22 Acadre 3/557 INDHOLD. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9... 2. 3. 4. 5. Indledning Lovgrundlag Tilsynsfrekvens Formål og metode

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af vederlag til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune

Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af vederlag til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune En plejefamilie kan både være en fuldtids plejefamilie, en aflastningsfamilie eller en netværksfamilie.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Velfærdsbazar socialområdet d. 04.05.2011. Steen Houmark. www.sbbu.dk

Velfærdsbazar socialområdet d. 04.05.2011. Steen Houmark. www.sbbu.dk Velfærdsbazar socialområdet d. 04.05.2011 Steen Houmark www.sbbu.dk Udpluk af uddannelsesbaggrund. Kort om baggrund MBA (Teknologi, Marked og Organisation) fra CBS Assesor i EFQM Diplom i Offentlig Ledelse

Læs mere

Oplysnings- og omsorgsarbejde! - erfaringsopsamling på 10 års arbejde med en forældrekreds for forældre til anbragte børn og unge.

Oplysnings- og omsorgsarbejde! - erfaringsopsamling på 10 års arbejde med en forældrekreds for forældre til anbragte børn og unge. Oplysnings- og omsorgsarbejde! - erfaringsopsamling på 10 års arbejde med en forældrekreds for forældre til anbragte børn og unge. Artiklen er udarbejdet af Birgitte Schjær Jensen, Kirsten Kjær Traorè

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Den gode anbringelse

Den gode anbringelse Den gode anbringelse Hvad virker? Forskning - praksis - teori Marianne Folden familieplejefaglig leder Program Statistik over anbringelse af børn og unge i Danmark. Hvad siger forskningen? Barnets Reform,

Læs mere

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. 1 Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. Vi skal være opmærksomme på, at når det drejer sig om sociale indsatser så er det ikke indsatsen

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom/handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom/handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom/handicap i familiepleje - uddrag af projektbeskrivelsen Videnscenter for Familiepleje vil med støtte fra Egmont Fonden i perioden 1. april 2014 til og med 31. marts 2016

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012 Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. September 2005

Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. September 2005 Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel September 2005 Forord Handel med børn har på det seneste været genstand for øget international fokus. Udnyttelse af og handel med børn

Læs mere

Ophør af anbringelse ved det 18. år

Ophør af anbringelse ved det 18. år Ankestyrelsens praksisundersøgelser Ophør af anbringelse ved det 18. år Marts 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside Ophør

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Hvordan er emnet relevant i skoleundervisningen? Unge fra familier med alkoholproblemer er på mange måder en glemt og nedprioriteret gruppe. TUBA, Terapi

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn. Til kommunale chefer, ledere og medarbejdere, der beskæftiger sig med anbragte børn

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn. Til kommunale chefer, ledere og medarbejdere, der beskæftiger sig med anbragte børn LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn Til kommunale chefer, ledere og medarbejdere, der beskæftiger sig med anbragte børn 1 INDHOLD ANBRAGTE BØRNS LÆRING 4 LÆR FOR LIVETS TRE BEN 5 ALLE BØRN

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Socialpolitik. Børn og unge

Socialpolitik. Børn og unge Socialpolitik Børn og unge Indledning Dette program omfatter børn og unge, som har specielle behov og adskiller sig fra normalområdet. Fælles for CenterPartiets politiske programmer på det sociale område

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution 3. SEPTEMBER 67. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN 18 09 10 Det største problem med døgninstitutioner er, at der ikke er nok af dem. Der er mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for SARAH, 23 ÅR, TIDLIGERE

Læs mere

Børnerådets forslag til styrkelse af anbragte børn og unges klageadgang

Børnerådets forslag til styrkelse af anbragte børn og unges klageadgang 13. oktober 2003 Børnerådets forslag til styrkelse af anbragte børn og unges klageadgang 1. Baggrund At kunne klage når ens rettigheder bliver krænket er en menneskeret også når menneskene er børn. Mangel

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

konference » 8 Børn skal ikke spørges men høres LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf

konference » 8 Børn skal ikke spørges men høres LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf Professor Sven Poulsen, formand for Dansk Pædodontisk forening byder velkommen til dagens konference om udsatte LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf Udsatte børn konference 8 Dansk Pædodontisk

Læs mere

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015 Efteruddannelseskurser for PLEJEFAMILIER Forår 2015 DEN GODE BESKRIVELSE For plejefamilier og medarbejdere på opholdssteder Tirsdag d. 17. marts, Rødovregaard Om at udarbejde en skriftlig beskrivelse vedrørende

Læs mere

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion Thomas Binderup (red.), Lisbeth Donnerborg, Janne Lund Jensen, Kurt Johannesen, Tanja Gammelgaard Just, Maja Dam Kjærgaard, Helle Kristensen, Karen Skyum og Mads Thyde Sammen om inklusion Tre perspektiver

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE 2015

SVENDBORG KOMMUNE 2015 SVENDBORG KOMMUNE 2015 KURSUSKATALOG FOR Døgnplejefamilier, aflastningsfamilier netværksfamilier samt akutplejefamilier INDLEDNING VIGTIG INFORMATION Det er med stor fornøjelse, at Familieplejeteamet i

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Organisation, ledelse og personale det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Organisation, ledelse og personale det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator Juni 2012 Organisation, ledelse og personale det generelle tilsyn Organisation Tilbud 1 Tilsynet påser at politikker, medarbejderdemokrati,

Læs mere

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13 Ydelseskatalog kontaktpersoner 0 Formål Målgruppen for kontaktpersonens ydelser er børn og unge i alderen 0-23 år (inkl. efterværn gældende fra 18-23 år) der har vanskeligheder på væsentlige områder, og

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere