Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Højdevangens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 7 Elevernes præstationer i de nationale test... 8 Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Højdevangens Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 658 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 122 Tosprogsprocent på skolen 28 % Antal klassetrin på skolen 7 Antal almenklasser 27 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 24,4 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) 2,2 % 4

6 Skolens beskrivelse Højdevangens Skole har siden 2012 været udskoling i 4skolesamarbejdet med Dyvekeskolen, Gerbrandskolen og Sundbyøster Skole. Samtidig har skolen stadig de klasser, som er startet på Højdevangens Skole, hvorfor yngste årgang i skoleåret 14/15 var 3. årgang. Samtidig var skoleåret det første, hvor afgangseleverne udgjorde en samlet 4skoleårgang. Det betyder også, at data for 9. årgang i 14/15 ikke kan anses for sammenlignelige med tidligere år. Skolen har 2 3 spor på mellemtrinnet og 6 7 spor i udskolingen. I udskolingen vælger eleverne linje, som indtil august 2015 har været grundlag for klassedannelsen. Linjerne giver mulighed for at skabe en anderledes undervisning i en ramme ud af skolen, og der er skabt fire linjer, som appellerer til forskellige elevprofiler: Fortællinger 2,0, hvor den gode historie findes og formidles gennem bl.a. skolens egen TVkanal og, digte, street art og rap. Digitale medier er naturlige komponenter i undervisningen. Idræt og velfærd giver eleverne mulighed for at prøve nye og anderledes idrætsgrene samt friluftsliv. Naturens spisekammer og det sunde liv er i fokus, og eleverne oplever at blive udfordret på flere niveauer. Ud i verden giver eleverne udsyn og indblik i forskellige kulturer i både den nære og fjerne verden. Historie, religion og samfundsfag er sammen med kulturgeografien de bærende fag på denne linje. X-perimentariet er skolens naturfaglige linje, hvor eleverne kan arbejde eksperimenterende og innovativt. Der arbejdes både i laboratoriet på skolen og ude i naturen samt andre spændende steder i nærområdet. Pædagogernes og lærernes samarbejde er værdifuldt for elevernes trivsel på skolen. Pædagogerne har understøttende undervisning og løfter en stor del af opgaven omkring den faglige fordybelse, som er vores fortolkning af lektiecaféen. I 14/15 var den faglige fordybelse frivillig, men fra august 2015 skal alle elever deltage, og vi har derfor taget hul på at udvikle den faglige fordybelse til både at tilbyde lektieværksted samt boost-kurser og masterclasses i forskellige fagområder. Dermed styrker vi indsatsen for at gøre alle elever så dygtige, de kan blive. Skolen har været udfordret af faldende elevtal, og skolen har som konsekvens deraf i foråret 2015 været en af ti skoler i Københavns Kommune, som har været udvalgt til et projekt om elevudsivning. Samtidig har en del familier valgt at bruge overgangen fra 6. til 7. klasse til at søge en helt tredje skole. Ledelsen har derfor i samarbejde med skolebestyrelsen og firskolerne haft fokus på at forstå årsager til fravalg af Højdevangens Skole både ved overgangen og senere i forløbet. Vi ved, at det er essentielt for forældrene, at deres børn har en tryg skolehverdag, hvor de trives socialt og udvikler sig fagligt og personligt. I skoleåret 14/15 har vi derfor besluttet gøre klassedannelsen uafhængig af linjevalget. Samtidig har vi skabt Boomerang som tilbud til udskolingselever, der trænger til en alternativ skoledag for en begrænset periode, hvor der arbejdes med en mindre fagrække med andre metoder i et reduceret 5

7 timetal. Tilbuddet skal give eleverne redskaber til fagligt og social at kunne vende tilbage til deres gamle klasse eller alternativt en anden klasse, hvis de har behov for en ny start. Skolen er under renovering, og det har i 14/15 betydet, at årgang har været placeret i lokaler på Dyvekeskolen. Vi glæder os til i starten af 2016 at være genforenet på en matrikel, så vi kan arbejde med en styrkelse af vores skolekultur. Og vi glæder os til at kunne tilbyde alle vore elever og medarbejdere en fysisk ramme, som matcher ambitionerne. Skolen har i fået ny skoleleder pr. 1. april 2015 og skal i efteråret 2015 have ny souschef. Skoleledelsen har forsøgt at fastholde beslutningen om en leder pr. årgang eller trin, men der har hele tiden været en leder, som har måttet servicere to årgange eller trin. Vi ser frem til i 15/16 at blive en fuldtallig ledelse, som kan fortsætte ambitionerne om at give eleverne en spændende og udfordrende hverdag med synlig læring i et trygt ungdomsmiljø, hvor den enkeltes muligheder ikke er afhængige af social arv. Og med resultaterne fra FSA 2015 kan vi se, at vi er godt på vej. 6

8 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 2 6,4 6,4 6,6 6,2 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Det er svært at sammenligne karaktererne fra Højdevangens Skolen fra tidligere år grundet 4-skolesamarbejdet, som har ændret elevsammensætningen 2 Inkluderer ikke specialklasserækker. 7

9 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 5,6 6,5 6,2 5,5 Dansk retskrivning 5,8 6,5 5,3 6,0 Dansk skriftlig 6,2 6,3 6,4 5,8 Dansk mundtlig 5,8 7,1 8,2 6,9 Matematiske færdigheder 7,6 6,6 6,5 5,9 Matematisk problemløsning 6,8 6,6 5,5 6,4 Engelsk mundtlig 6,3 8,1 8,3 7,5 Fysik/ kemi 6,5 5,4 7,0 6,4 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,5 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 6,6 Nej Højdevangens Skole har i juni 2015 haft lidt lavere resultater ved folkeskolens 9.-klasseprøver end årene før. Det samlede gennemsnit er på 6,2, hvilket er 0,4 karakterpoint lavere end i Det er imidlertid, som det også pointeres i den indledende beskrivelse af skolen, problematisk at sammenligne resultaterne for tæt over tid, da gruppen af afgangselever i 2015 som konsekvens af 4skolesamarbejdet er en anden end tidligere års afgangselever. Hvor eleverne tidligere primært kom fra skolens nærområde, får skolen nu i overbygningen elever fra tre forskellige basisskoler fordelt på et væsentligt større geografisk og demografisk blandet område. Ser vi, med dette forbehold, på udviklingen i de forskelllige prøvefag er der et større eller mindre fald fra sidste år. Samtidig er der imidlertid, når det gælder matematisk problemløsning og retskrivning væsentligt bedre resultater end sidste år. Sammenligner vi over en treårig periode ( ) skolens resultater ved folkeskolens 9.-klasseprøver med resultaterne på andre skoler med en lignende (afgangs)elevsammensætning, er de stort set på niveau med hinanden. Den forskel der er, er lille og kan skyldes tilfældige udsving. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af 8

10 eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Ingen data Ingen data Gode til læsning 4. klasse Nej Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Nej Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Ja Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Nej Ingen data Læsning 4. klasse Ja Nej Læsning 6. klasse Ja Ja Læsning 8. klasse Ja Ja Matematik 3. klasse Nej Ja Matematik 6. klasse Ja Ja Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 9

11 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Nej Ingen data Læsning 4. klasse Ja Nej Læsning 6. klasse Nej Ja Læsning 8. klasse Nej Ja Matematik 3. klasse Nej Ja Matematik 6. klasse Ja Ja Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Resultaterne i de nationale test er generelt ret gode. I en af de fem test, der er relevante for skolen, matematik på 6. klassetrin, lever skolen op til det nationale mål om at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det, og der er i alle fem test en positiv udvikling i resultaterne fra 2014 til Den positive udvikling følger i læsning 4. klasse efter en tilsvarende positiv udvikling året før. Ser vi på målet om, at andelen af elever der klarer sig fremragende i testene skal stige, er der en positiv udvikling i fire af de fem test, og i tre af disse, læsning på 6. og 8. klassetrin samt matematik på 6. klassetrin, følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling året før. Der er også overvejende positive resultater på målet om at andelen af elever, der klarer sig mangelfuldt eller ikke tilstrækkeligt, skal reduceres. I fire af de fem test, er udviklingen positiv i år, og i matematik 6. klasse følger denne positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 3 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 65,8 % 69,6 % 74,7 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 3 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 10

12 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 75,0 % 4. klasse 68,5 % 5. klasse 78,3 % 6. klasse 84,6 % 7. klasse 83,8 % 8. klasse 66,1 % 9. klasse 74,6 % Højdevangens Skole havde i skoleåret 2014/15 en samlet kompetencedækning på 74,7 %. Det er både ud fra en generel betragtning og sammenlignet med byens niveau lavt. Især på 4. og 8. klassetrin, er en større del af undervisningen, over 30 %, blevet varetaget af lærere uden det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Det viser tallene om faglighed Højdevangens Skole har ved 9.-klasseprøverne i 2015 haft et lavere samlet resultat end skolen havde året før. Resultatet på 6,2 er dog ikke væsentligt under det niveau, skolen har haft over en længere årrække, og det er bemærkelsesværdigt i lyset af, at afgangselevgruppen fra 2015 ikke er umiddelbart sammenlignelig med afgangseleverne fra tidligere år, fordi eleverne for en stor dels vedkommende er kommet til skolen i udskolingen fra basisskoler, der dækker et væsentligt større område, geografisk såvel som demografisk. Sammenligner vi over en treårig periode ( ) skolens resultater med resultaterne på andre skoler med tilsvarende (afgangs)elevsammensætning, er resultaterne stort set på niveau med hinanden. Ser vi på de nationale test, er billedet overvejende godt. Der er en god udvikling i de fleste af testene, både når det gælder målet om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det, og i matematik på 6. klassetrin er målet nået. Der er også en god udvikling i stort set alle testdisciplinerne, når det gælder målet om at øge andelen af elever, der klarer sig fremragende, og ligeledes er udviklingen generelt god, når det gælder målet om at reducere andelen af elever, der klarer sig mangelfuldt eller ikke tilstrækkeligt. Skolens vurdering og indsatser På Højdevangens Skole har vi været meget spændte på resultatet af afgangsprøverne for den første 4skoleårgang. Sammenligningen med de foregående år er ikke direkte relevant, da elevsammensætningen er ændret som følge af sammenlægningen på årgang. Sammenlignes resultatet fra 2015 med en sammenregning af 4skolernes resultater de tre foregående år, ses et andet billede, der indikerer progression samlet set. Ved afgangsprøverne, er der resultater, som giver anledning til særlig opmærksomhed. Vi kan ikke være tilfredse med resultaterne i skriftlig dansk og matematiske færdigheder. Vi vil derfor have øget fokus på systematisk testning, ligesom vi i år prøver 11

13 forskellige modeller for målrettede boostkurser og masterclasses i den faglige fordybelse med henblik på at løfte såvel de fagligt svageste og fagligt stærkeste elever. I den faglige ledelse, herunder ved medarbejderudviklingssamtalerne, vil ledelsen tematisere det skriftlige arbejde og drøfte med lærerne, hvordan elevernes skriftlighed kan styrkes på trods af lærernes oplevede pres på tiden til efterbehandling af undervisningen. 4skolerne har i den fælles koordinering skarp opmærksomhed på nødvendigheden af at koordinere indsatser, som giver eleverne et fælles fagligt fundament ved overgangen til 7. klasse, da det vurderes at have en positiv effekt på den fælles progression i nyetablerede klasser. Samtidig glæder vi os over at konstatere en jævn progression for så vidt angår de nationale tests. Vi konstaterer, at kompetencedækningen skal være et fokusområde ved den kommende fagfordeling, ligesom vi glæder os over at have en uuddannet lærer på uddannelsesplan, ligesom en anden lærer er tilmeldt linjefag mhp færdiggørelse af uddannelse. Vi har ved ansættelser i perioden juni oktober 2015 haft stor opmærksomhed på at optimere kompetencedækningen. Dog er det svært at rekruttere lærere med undervisningskompetence på det praktisk-musiske område, da ansøgere til skolen primært søger os som udskolingsskole og ikke søger direkte på vores mellemtrin, som afvikles over de næste tre år. Endelig vil vi i den faglige ledelse være opmærksomme på, om der er lærere med undervisningserfaring og kurser / efteruddannelse, der kvalificerer til undervisningskompetence i enkelte fag. Det kan konstateres, at der ikke er foretaget denne vurdering i 14/15, og derfor er der lærere, der fejlagtigt figurerer udenfor kompetencedækningen. 12

14 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Højdevangens Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 13

15 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 6,4 6,6 6,2 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 3,2 3,2 2,7 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 6,4 6,6 6,2 Skolen - tosprogede elever 5,6 4,8 5,3 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 88,9 % 93,7 % 87,5 % 83,9 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed For de 20 % fagligt svageste af eleverne har der varet et fald i karaktergennemsnittet fra 2014 til Det samlede karaktergennemsnit for denne gruppe er nu på 2,7, og ser vi på andelen af eleverne, der har fået minimum karakteren 2 eller derover i dansk og matematik er den også faldet, så den i år er på 83,9 %. Der er altså samtidig med, at gennemsnittet er faldet for de fagligt svageste, også flere af disse elever som får under karakteren 2, eller slet ikke går op i dansk og matematik. Ser vi på de tosprogede elevers resultater, ligger de under det samlede resultat. Gruppen af tosprogede elever klarer sig samlet 4 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 5 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 6 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 14

16 set bedre end de tosprogede elever året før, og de ligger næsten på niveau med de tosprogede elever i resten af byen. Den negative udvikling for de svageste afgangselever kan skyldes, at denne gruppe har ændret sig i forbindelse med, at Højdevangsskolen har fået elever fra tre andre skoler i overbygningen. Uanset hvad giver resultaterne anledning til at analysere nærmere, hvilke elever, der er tale om, hvad deres forudsætninger har været og hvad man kan gøre for at styrke de svageste elevers læring i udskolingen. Skolens vurdering og indsatser Som nævnt under det foregående afsnit, er det problematisk at sammenligne med de foregående år, da elevgruppen har en anden sammensætning socioøkonomisk set. Gennem de tre første år med 4skoleårgange, er der gjort erfaringer, som har ført til justeringer omkring overlevering og klassesammensætning. På de tre første årgange under 4skolesamarbejdet har klasserne været sammensat ud fra linjevalget. Dette har samlet bestemte elevprofiler i bestemte klasser, hvilket har givet en uharmonisk klassesammensætning, hvor den samlede faglige og sociale diversitet ikke er kommet til udtryk i hver klasse. Fra august 2015 er linjevalg og klassesammensætning skilt ad. Samtidig har der været en meget grundig overlevering, hvor afgivende teams har lavet en skriftlig overlevering forud for klassesammensætning og givet de nye teams en mundtlig overlevering ved skolestart. Det vurderes, disse justeringer samlet set har givet den nye 7. årgang en roligere opstart, hvilket vi har forventning om vil blive afspejlet i elevernes faglige progression og dermed resultat ved FP Elever i udskolingen med særlige faglige eller sociale udfordringer kan fra august 2015 tilbydes et forløb i vores Boomerang, hvor der i en periode arbejdes med et anderledes skoletilbud. Den unge oplever en tæt skole/hjem kontakt omkring fravær, der er fælles morgenmad og frokost, der er færre elever (max. 12) til en pædagog og en lærer, der arbejdes med en lidt kortere skoledag, der er fokus på læring i praksis og der arbejdes med en reduceret fagrække (dansk, matematik, engelsk og historie). Eleverne deltager for nogens vedkommende i enkelte fag og / eller aktiviteter i stamklassen, og der arbejdes også med sociale og personlige mål. Det er målet, at flere unge gennem et forløb i Boomerang vender tilbage til klassen med nye motivation og nye redskaber, som kan styrke deres faglige progression. 15

17 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 16

18 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 7 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 62,4 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 22,8 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 14,1 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 8 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 34,0 % 38,3 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 5,7 % 8,3 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 %,8 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 39,6 % 47,5 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 58,5 % 43,3 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 9 1,9 % 8,3 % I ovenstående tabel indgår i alt 120 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 7 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 8 Der er 4 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 9 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 17

19 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 10 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 77,6 % 78,4 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 13,8 % 13,7 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 91,4 % 92,2 % I ovenstående tabel indgår i alt 51 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Højdevangens Skole er der 62,4 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det ligger omkring gennemsnittet for København, som generelt ligger under niveauet på landsplan. Det er en opgave for skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning at sikre at de elever, som er vurderet ikke uddannelsesparate, bliver uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse. Her skal eleverne være uddannelsesparate for at kunne søge videre på en ungdomsuddannelse. Der er sket en stigning fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Stigningen skyldes en stigning i både andelen, som er i gang med en gymnasial uddannelse og i andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Der er samtidig sket et fald i andelen af skolens elever, der er i gang med 10. klasse. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14 er der en lille stigning i den andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14, er 92,2 % er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Det ligger over gennemsnittet for København. Der er en ganske stor andel af eleverne, der er i gang med en gymnasial uddannelse, 78,4 % af eleverne, der gik ud af 9. klasse i 2013/14. Andelen af elever, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er dog stadig lav, især når det nationale mål frem mod 2020 er, at 25 % vælger en erhvervsuddannelse. Det er derfor en udviklingsopgave for skolen at sikre, at flere får øjnene op for og vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Skolens vurdering og indsatser Samarbejdet med ungdomsuddannelsesvejlederne fungerer rigtig godt på Højdevangens Skole, og det er glædeligt, at det afspejles i elevernes placering i ungdomsuddannelserne efter 3 og 15 måneder. Vi prioriterer fortsat initiativer omkring praktik, brobygning, uddannelsesmesse med mere, som dels giver eleverne kendskab til en bred vifte af mulige ungdomsuddannelser og dels bidrager til at de unge er bekendte med, hvilke krav der stilles for optagelse. Dette for at hjælpe eleverne til at opstille 10 Der er 5 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 18

20 individuelle faglige og personlige mål samt støtte dem i at nå dem. Skolen har igennem de seneste år lagt hus til Erhversfortællinger. Formålet er at give elever på HVS et indblik i forskellige erhvervsuddannelser. HVS har siden 2013 været en del af Fremtidens valg og vejledning. Formålet set fra skolens side har været at styrke elevernes valg af ungdomsuddannelse. Projektet har også en forskningsdel, hvor CEFU er tilknyttet. HVS har været med i 4 projektforsøg omhandlende samarbejde med erhvervsuddannelser og virksomheder. 19

21 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 2 % 52 % 46 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 20

22 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 0,9 % 7,1 % 39,2 % 52,9 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 1,3 % 16,3 % 60,2 % 22,3 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 6,6 % 38,5 % 48,8 % 6,0 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 1,9 % 20,7 % 59,9 % 17,5 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 21

23 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 13,6 13,9 15,2 Det viser tallene for trivsel At dømme på den nationale trivselsmåling giver eleverne på Højdevangens Skole ikke udtryk for, at trives nær så godt som eleverne på de øvrige skoler i byen. Spørger man de yngste elever (0.-3. klasse) om de er glade for deres skole, er der sammenlignet med alle byens skoler færre, der svarer uforbeholdent positivt. Således er der kun 46 % af eleverne der svarer ja meget på spørgsmålet, om de er glade for deres skole, hvor der på byens skoler samlet set er 71 %. Her er det dog væsentligt at bemærke, at gruppen af elever, der har besvaret spørgeskemaet for de yngste elever, formodentlig er lille og dalende, da skolen gradvis kun vil have ældre elever. Ser vi på trivselsresultaterne blandt de ældste elever (4.-9. klasse) er resultaterne imidlertid også noget mindre positive end de er på byniveau. Når det gælder social trivsel, ligger skolens elever på niveau med byens elever. Men når det gælder faglig trivsel, er der kun 82,5 % af eleverne, der placerer sig i den positive ende af svarskalaen mod 90 % på byniveau. Støtte og inspiration i undervisningen er også et felt, hvor Højdevangens Skoles elever er mere negative end eleverne i resten af byen. Godt 45 % af eleverne placerer sig i den ende af svarskalaen mod 35 % på byniveau, og da det i sig selv er bekymrende, at så mange elever i byen forholder sig negativt til de spørgsmål, der knytter sig til støtte og inspiration, er det naturligvis mere bekymrende, at tallet er højere på denne skole. Også når det gælder ro og orden er eleverne på Højdevangens Skole en anelse mere negative end eleverne i byen generelt. Det kan ikke udelukkes, at billedet af trivslen på Højdevangens Skole har noget at gøre med alderen på langt de fleste af eleverne, altså at de svarer mere negativt jo ældre de er. Ikke desto mindre vil det være relevant for skolen nærmere at undersøge, hvad der ligger under tallene for henholdsvis faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen og ro og orden. Det samme gælder for elevfraværet, som med 15,2 dage i gennemsnit pr. elev for skoleåret 2014/15 ligger højt. Skolens vurdering og indsatser Som nævnt ovenfor er undersøgelsen for klasse på baggrund af 3. klasse alene. En meget lille elevgruppe kommer således til at fremstå med stor vægtning i et kvalitetsrapportdesign, der er beregnet på hele indskolinger. Vi er imidlertid opmærksomme på, at trivsel er et tema, vi skal være opmærksomme på, da høj trivsel har positiv effekt på elevernes læring. Vi har fra skolestart dette år iværksat to initiativer, som formodes at øge elevtrivslen. Det ene initiativ er det øgede fokus på overgangen fra 6. til 7. klasse. 7. årgangs lærere har fået mulighed for at arbejde intensivt med forberedelse af introforløbet på sommeruniversitetsdagene, hvor skolens inklusionspædagog samt to vejledere fra ressourcecentret har givet årgangsteamets et teoretisk fundament for at planlægge og gennemføre introforløbet. Boomerang er også et tiltag, som vurderes at have positiv effekt trivsel for såvel individ som fællesskab. Skolens pædagogteam har udviklet sig til at kunne designe forløb, der arbejder med trivsel for både individ og fællesskab gennem såvel relationsarbejde som klasseledelse og klasserumsindretning. Endelig 22

24 afprøver vi i skoleåret 15/16 modeller i forbindelse med faglig fordybelse for at kunne tilgodese såvel de fagligt svageste som fagligt stærkeste med læringsforløb, der udfordrer indenfor nærmeste læringszone. Der er tilkøbt et sms-modul for at imødegå fraværet. Fravær kan ligeledes være et indsatsområde i forbindelse med et forløb i Boomerang. Ved klassesammenlægninger har der været længere perioder med tolærerordning eller understøttende pædagogiske forløb. Dette har dels haft til formål at styrke elevgruppens opbygning af relationer i et nyt og udvidet fællesskab, ligesom det har haft til formål at muliggøre faglig og relationær holddeling i øget omfang. Vi arbejder i 15/16 med forskellige initiativer, som skal fremme et læringsmiljø præget af ro, tryghed og trivsel, ligesom vi arbejder med øget elevinddragelse i forbindelse med satsning på synlig læring og Læring der ses. Derfor har elevrådet fået en pulje på ,-, som samtidig skal dække reparationer og vedligeholdelse, der er konsekvens af hærværk og hensynsløshed. Formålet er at få elevgruppen til at tage medansvar for et sundt lærings- og arbejdsmiljø. Skolebestyrelses reviderer i samarbejde med elevrådet og medarbejderne Trivselspolitikken i vinteren og foråret

25 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. Da Højdevangens Skole fremadrettet fungerer som overbygningsskole, er der ikke optag i børnehaveklassen, og disse tal indgår derfor ikke i denne rapport. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 24

26 Tabel 22: Fastholdelse af elever 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 Tilgang 2,8 % 2,7 % 5,1 % Afgang 5,9 % 8,0 % 8,6 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 23 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 24 og Tabel 25 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. Tabel 23: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 12 Opgjort i dagsværk (BUF) (64 årsværk) Kort sygefravær 6,9 5,9 5,6 Langt sygefravær 2,4 1,0 3,0 Sygefravær i alt 9,2 7,0 8,6 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 24: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 13 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 5,2 4,4 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 5,8 4,8 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,7 4,1 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 13 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 25

27 Tabel 25: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 5,7 6,1 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 5,3 5,4 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 4,1 3,8 Det viser tallene om tillid og attraktivitet Da Højdevangens Skole er en overbygningsskole, er der ikke tal for skolens attraktivitet for forældre til skolestartere i skolens grunddistrikt. Der er imidlertid tal på, hvor mange elever, skolen modtager iløbet af skoletiden samt hvor mange elever, der forlader skolen uden samtidig at skifte adresse. Ser vi på tilgangen af elever i løbet af skoletiden, dvs. elever, der kommer ind på skolen uden at det sker ved overgangen fra 6. til 7. klasse, hvor skolen får mange elever fra de tre basisskoler, så har den været faldende og lav de sidste år. I samme periode har afgangen af elever, der forlader skolen uden samtidig at skifte adresse været stigende, hvilket naturligvis giver anledning til for skolen at undersøge, hvornår og hvorfor man mister disse elever. Ser vi på nogle af de parametre, der kan påvirke forældre og elevers tilfredshed og tillid til skolen, så er medarbejdernes gennemsnitlige sygefravær lavt (8, 6 dage) om end det er steget lidt fra 2013 til Ser vi på medarbejdernes tilfredshed og motivation, er den faldet fra trivselsundersøgelsen i 2013 til den trivselsundersøgelse, der er gennemført i foråret Dette billede er dog generelt for alle byens skoler og skyldes formodentlig den omstillingsproces medarbejderne har været i med implementeringen af en ny arbejdstidsaftale for lærere og folkeskolereformen. Ser vi på samarbejdet med kolleger og nærmeste leder er medarbejdernes tilfredshed steget fra 2013 til 2015, men det har ikke fået dem til i højere grad at opleve, at de får feedback på kvaliteten på deres arbejde. Skolens vurdering og indsatser Højdevangens Skole har været udfordret af en relativ stor elevafgang. I foråret 2015 har skolen været en af ti skoler i Københavns Kommune, som har været gennem et forløb for skoler med højest elevudsivning. Skolen har haft stor opmærksomhed på at forstå årsagerne til afgangen for derigennem at kunne justere og tage nye initiativer. Boomerang, ansættelse af IT-medarbejder til Ipadservicering, adskillelse af linjefagshold og klassedannelse samt bedre overlevering er nogle af initiativerne. Samtidig søger vi at styrke basisskoleelevernes tilknytning til Højdevangens Skole ved at lave årgangsfællesskaber gennem aktiviteter. Højdevangens skoleledelse deltager i forældremøder for basisskolernes 5. og 6. klasser for at skabe en tidlig dialog mellem skole og hjem. Her er involveringen af klasseforældrerepræsentanter en væsentlig faktor. Siden august 2015 har vi haft større tilgang end afgang, særligt på de nye 7.klasser, hvilket vi ser som tegn på, at nogle af de iværksatte tiltag omkring overgang og overlevering har den ønskede effekt. 26