Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk. Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse
|
|
- Cecilie Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse
2 Hvad er kræft? Disposition Hvornår er noget kræftfremkaldende? International Agency for Research on Cancer (IARC) Vurdering af kræftrisiko hos brandfolk (2007) Hvad er der sket efter 2007? Arbejdsskadesystemet Konklusion og hvad nu?
3 Fra skade på én celle til kræftsygdom Marts 2008
4 Ukontrolleret cellevækst: Syge celler, der spreder sig Dødelig sygdom, hvis den ikke behandles Mange år fra påvirkning til (evt.) sygdom Ca. hver tredje (i Danmark) får kræft! Mange forskellige sygdomme med meget forskellige årsager kendte og ukendte Årsagerne er kendte for 30-50% af alle kræftsygdomme Omkring 4-5% af kræftsygdomme skyldes arbejdsmiljøpåvirkninger Voksende antal kræftsygdomme Alder (vigtigste årsag) Miljøpåvirkninger? Hvad er kræft?
5
6
7
8
9
10 Hvordan afgøres det om en påvirkning er kræftfremkaldende for mennesker? Baggrund: 1) Kræft i voldsom vækst 2) Dyreforsøg viser, at (visse) kemikalier er kræftfremkaldende Verdenssundhedsorganisation (WHO) etablerer International Agency for Research on Cancer (IARC) i 1965 Eksperter skal udarbejde grundig dokumentation om kræftfremkaldende kemikalier (1970) I alt 971 påvirkninger (110 bind) vurderet til dato (2014)
11 Hvordan vurderer IARC kræftrisiko? Alle videnskabelige undersøgelser vurderes: Påvirkningen Mennesker (epidemiologi) Dyreforsøg Biologiske mekanismer
12 Evidens i humane undersøgelser Tilstrækkelig: tvivl kan med rimelighed udelukkes Begrænset: mulig sammenæng, men statistisk usikkerhed samt andre risikofaktorer kan ikke med rimelig sikkerhed udelukkes Utilstrækkelig
13 Marts 2008
14 WHO s (IARC) vurdering af kræftfremkaldende påvirkninger Gruppe Vurdering (Vol ) Antal 1 Kræftfremkaldende for mennesker 114 2A Sandsynligvis kræftfremkaldende 69 2B Muligvis kræftfremkaldende Ikke klassificerbar
15 Hvad ved vi i dag om arbejdsrelateret kræft? Over 50 erhvervspåvirkninger er dokumenteret som årsag eller sandsynlig årsag til kræft Kræft, der kan relateres til erhvervspåvirkninger i UK: I alt 4 % (mænd: 5,7% ; kvinder: 2,1%) I Danmark: Ca personer per år
16 Relativ betydning af årsager til kræft American Association for Cancer Research, September 2013 T
17 Brandfolk udsættes for røg, damp og støv og andet..
18 Langt fra al arbejdstid går med brandslukning
19 Hvad ved vi, at brandfolk udsættes for? Røg og gasser fra brand f.eks. benzen, 1,4-butadien, formaldehyd, PAH Dieseludstødning Bygningsmaterialer (asbest, kvarts) Natarbejde (døgnrytmeforstyrrelse)?
20
21 32 undersøgelser af brandfolk og kræft, 2006 Kræftform Antal us. Relativ risiko Myelomatose 10 1,5 (1,2-1.9) Non-Hodgkin s sygdom 8 1,5 (1,3-1,7) Prostata 13 1,3 (1,2-1,4) Testikel 4 2,0 (1,3-3,1) Modermærke 8 1,3 (1,1-1,6) Hjerne 10 1,3 (1,1-1,5) Endetarm 19 1,3 (1,1-1,5) Mundhule og svælg 13 1,2 (1,0-1,6) Mavesæk 9 1,2 (1,0-1,4) Kilde: GK LeMasters, JOEM, 2006, side
22 LeMaster s konklusion (2006): Observation af sammenhæng mellem brandbekæmpelse og øget forekomst af bestemte kræftformer rejser det røde flag og bør føre til yderlige udvikling af beskyttelsesudstyr så brandfolk kan udføre deres arbejde uden konsekvenser for helbredet. Der ønskes endvidere nye undersøgelser, der bedre beskriver type og omfang af brandfolks påvirkninger
23 Marts 2008
24 IARC: Epidemiologiske undersøgelser De sammen undersøgelser som i LeMasters meta-analyse Plus yderligere 10 undersøgelser Svagere dokumentation for meylomatose
25 IARC s konklusion, 2007 I alt 42 undersøgelser Undersøgelser med ensartede resultater: Testikelkræft: RR = 1,5 (ca. 150 tilfælde) Prostatakræft: RR =1,3 (ca tilfælde) Non-Hodgkin s : RR = 1,2 (ca. 300 tilfælde) Marts 2008
26 International Agency for Research on Cancer (oktober 2007) Brandbekæmpelse øger muligvis risikoen for kræft (testikel, prostata, non-hodgkin s sygdom) (IARC gruppe 2B) Marts 2008
27
28 Ekspertgruppen, der har skrevet og opnået konsensus om rapportens konklusioner: Aron Blair (USA), David Blask (USA), Magne Bråtveit (Norge), Thomas Brock (Tyskland), Jefferey L Burgess (USA), Giovanni Costa (Italien), Scott Davis (USA), Paul A Demers (Canada), Johnni Hansen (Danmark), Erhard Haus (USA), Philip J Landrigan (USA), Grace K LeMasters (USA), Francis Lévi (Frankrig), Franco Merletti (Italien), Christopher J Portier (USA), Eero Pukkala (Finland), Eva Schernhammer (USA), Kyle Steenland (USA), Richard G Stevens (USA), Roel Vermeulen (Holland), Tongzhang Zheng (USA) og Yong Zhu (USA). Inviterede specialister (uden stemmeret): Josephine Arendt (England), Claire Austin(Canada), John Cherrie (Skotland). Repræsentant for EU: Alicia Huici-Montagud (Luxembourg). Observatør : Kenneth Mundt (USA). IARC sekretariat: Andrea Altieri, Robert Baan, Lamia Benbrahim-Tallaa, Véronique Bouvard, Vincent James Cogliano, Fabrizio Giannandrea, Fatiha El Ghissassi, Yann Grosse, Julia Heck, Jane Mitchell, Nikolai Napalkov, Béatrice Secretan, Malcolm Sim, og Kurt Straif. Administrativ assistance: Sandrine Egraz, Michel Javin, Brigitte Kajo, Martine Lézère, Helene Lorenzen-Augros Efter-møde assistance: Crystal Freeman, Neela Guha Teknisk produktion af monografi: Laurent Galichet, Anne-Sophie Hameau, Sylvia Moutinho, Dorothy Russell, Jane Mitchell
29
30 Dødelighed af kræft blandt danske brandfolk Undersøgelse baseret på folketællingen i brandmænd i kontrolgruppe (fysisk krævende arbejde) Dødsårsagsregistret ( ) 21 døde af kræft / 17,9 forventet: RR=1,2 ( ) Lungekræft: 9/5.5: RR=1.6 ( ) Kilde: ES Hansen, Br J Ind Med, 1990, side
31 Risiko for kræft ( ) blandt mænd ansat i brand- og redningskorps i DK en del af en landsdækkende register undersøgelse baseret på ATP-registret Deltagere: Lønmodtagere født , i live i 1968 og yngre end 85 år på diagnosetidspunktet Begrænsninger: Kun visse brand og redningsfolk Kilde: Hansen et al. 2009
32 Risiko for kræft ( ) blandt mænd ansat i brand- og redningskorps i DK Kræftform Antal RR Testikel 54 1,0 Prostata 88 1,1 Non-Hodgkin s sygdom 42 1,0 Marts 2008
33 Signifikant øget risiko for kræft ( ) blandt mænd ansat i brand- og redningskorps i DK. Kræftform Antal RR Tyktarm 102 1,3* Lunge 222 1,2* Urinblære 133 1,5* Nyrebækken 16 1,9* *p< 0,05
34 Efter 2007 (I) Kræftsygelighed blandt brandfolk fra Massachussets (USA), Sammenligning med politiet og andre erhvervsaktive Prostata RR = 1,0 (0,8-1,2) Testikel RR = 1,5 (0,8-3,1) Non-Hodgkin RR = 0,8 (0,3-1,9) Kilde : Kang. Am J Ind Med (2008); 51: side:
35 II: World Trade Center, NYC Kræftsygelighed er sammenlignet for brandfolk fra NYC-området der henholdsvis deltog og ikke-deltog i 11 September, samt med baggrundsbefolkningen Prostata RR : 1,2 (1,0-1,5) & 1,4 (1,1-1,8) Testikel RR : 0,9 (0,4-2,1) & 1,5 (0,9-2.8) Non-Hodgkin s RR: 1,6 (1,0-2,4) & 0,8 (0,4-1,6) Kilde: Zeig-Owens, 2011
36 III: Brandfolk fra Korea Kræftsygelighed for brandfolk er sammenlignet med det forventede hos andre koreanske mænd ( ) Prostata RR: 1,3 (0,6-2,5) Non-Hodgkin s RR: 1,7 (1,0-2,7) Kilde: Ahn, Am J Ind Med (2012); 55, side:
37 IV: Kræft blandt nordiske brandfolk (NOCCA) Registerbaseret undersøgelse, primært baseret på folketællinger (1970) Ca. 15 mill i alder år, brandfolk Opfølgning for kræft i nationale cancerregistre Kilde: Demers, OEM (2012); 68, side A19-A20
38 Mistænkte kræftformer (NOCCA) Kræftform ( ) Obs RR 95% CI Mundhule 11 0,8 0,40-1,43 Svælg 19 1,0 0,60-1,57 Mave 128 1,1 0,91-1,30 Tyktarm 198 1,1 0,99-1,31 Endetarm 119 1,0 0,82-1,19 Prostate 660 1,1 1,05-1,22 Testikel 9 0,5 0,23-0,98 Modermærke 109 1,3 1,03-1,51 Hjerne 64 0,9 0,66-1,10 Non-Hodgkin s sygdom 82 1,0 0,83-1,29 Myelomatose 41 1,1 0,81-1,53 Leukæmi 56 0,9 0,71-1,22
39 Kræftrisiko fordelt på alder Prostate Modermærke
40 V: Brandfolk fra San Francisco, Chicago og Philadelphia 29,993 professionelle brandfolk fra USA Fulgt med hensyn til: død ( ) og kræftsygelighed ( ) Prostata RR : 1,1 (1,0-1,2) & 1,03 (0.97-1,09) Testikel RR : 0,7 (0,1-2,1) & 0,8 (0,4-1.3) Non-Hodgkin s RR: 1,2 (0,97-1,4) & 1,0 (0,8-1,2)
41 Opsummering: Relative risici (RR) blandt brandfolk fra to meta-analyser (LeMasters & IARC) samt 5 efterfølgende undersøgelser Non-Hodgkins Prostata Testikel lymfom Undersøgelse N Obs. RR N Obs. RR N Obs. RR Bemærk LeMasters, ND 1.5* 13 ND 1.3* 4 ND 2.0* IARC, * * * Kang, Politi -do Andre Zeig-Owens, sep -do * ej 11/9 Ahn, * ND.. Pukkala, * * Daniels, *
42 Konklusion: Fem nye studier af kræft hos brandfolk (efter IARC 2007) Giver ikke væsentlig anledning til at ændre IARC s konklusion: Brandbekæmpelse øger muligvis risikoen for kræft (testikel, prostata, non-hodgkin s sygdom)
43 Hvad ved vi om årsagerne til testikel- og prostatakræft, samt non- Hodgkin s sygdom? Påvirkning Testikel Prostata Non-Hodgkin s sygdom Erhverv - - 1,3-butadien, (benzen) Tobak, alkohol, sol Andet - - Radioaktiv stråling, kemoterapi, nedsat immunforsvar
44 Påvirkning Asbest Mest almindelige dokumenterede kræftfremkaldende stoffer som brandfolk Organ udsættes for Lunge, lungehinde, bughinde, strube, æggestokke [tyk- og endetarm, svælg, mavesæk] Benzen 1,3-Butadien Dieseludstødning Formaldehyd Leukæmi [non-hodgkin s sygdom] Leukæmi, non-hodgkin s sygdom, Hodgkin s lymfom Lunge [blære] Næsesvælg, leukæmi [næse- og bihuler] []: sandsynlig, men ikke fuldt dokumenteret
45 Natarbejde?
46 Natarbejde og kræft: sandsynlige mekanismer Natarbejde Lys om natten Faseskift Søvnforstyrrelse Epigenetik e ændringer Livsstilsændringer Melatonin Fysiologiske forstyrrelser Stress aktivering DNA methylering Alkohol, tobak Kost, fysisk aktivitet Mindre sol D-vitamin Kræftbeskyttelse Ændret udtryk af døgnrytmegener Forstyrelse af cellens funktioner Immunsystemet Stofskifteændringer Kræftbeskyt -telse Kræft
47 Eksisterende undersøgelser af natarbejde og kræft Kræftform Antal studier Øget risiko Ej øget risiko Bryst (kvinder) Prostata Tyk- og endetarm Non-Hodgkin s lymfom 3 2 1
48 Brandbekæmpelse og Kræft: Konklusion * I alt omkring 50 undersøgelser få eller ingen gode undersøgelser Yderst kompleks påvirkning Hovedpåvirkning (PAH, benzen, formaldehyd, 1,4- butadien) stemmer ikke godt overens med det forventede (kræft i luft- og urinveje) Øget forekomst af kræft i testikler, prostata, samt HHL IARC 2B (mulig sammenhæng) Andre årsager: Tobak, alkohol, sol, kost: ikke relevant Natarbejde? Yderligere forskningsbehov!
49 Arbejdsskadesystemet i Danmark Lov nr. 422 om arbejdsskadesikring (2005): Alle arbejdsgivere SKAL have en forsikring Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse Læger og tandlæger skal anmelde ved mistanke Formål: a) indsigt, b) kompensation Anerkendelse: Erhvervspåvirkninger der gør sygdom sandsynlig
50 De hyppigst anmeldte sygdomme i 2003,2007 og Kræft Ryg Hørelse Hud Arm Skulder Psykisk Andre Total
51 Anerkendelsesprocenter i perioden (i alt ca. ½ mia. kr / år)
52 842 personer fik anerkendt kræft som erhvervsbetinget sygdom, * * Mesotheliom Lunge Bryst Blære Hud Næse Strube Blod- og lymfe Skjoldbruskkirtel Andre * Autoanmeldelse
53 Hvad nu? Arbejdsmiljøforskningsfondet (2015): 1) Undersøgelse af risiko for kræft og hjerte- karsygdom hos danske brandfolk Etablering af kohorte af brandfolk 2) Undersøgelse af (aktuelle) påvirkninger under brandslukning
Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Johnni Hansen Center for
Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Disposition Hvad er
Læs mereUdgivet af FOA Fag og Arbejde, januar 2013
1 Udgivet af FOA Fag og Arbejde, januar 2013 Politisk ansvarlig: Reiner Burgwald Redaktion: Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse Layout: Bente Stensen Christensen, GIrafisk Design Fotos: Københavns Brandvæsen
Læs mereBrandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013
Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende
Læs mereEpi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet
Epi brand Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet Johnni Hansen Kajsa Petersen Julie Elbæk Pedersen Niels Ebbehøj Jens Peter Bonde Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereFigure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night
Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night Blask, D. E. et al. Cancer Res 2005;65:11174-11184 Copyright 2005 American Association for Cancer Research Kræft og lys om natten: Hvad med
Læs mereRisiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger
Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,
Læs mereFremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031
Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af
Læs mereKræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser
Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser Johnni Hansen Arbejde og Kræft Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Registerkoblinger ATP-registret Ansættelseshistorie
Læs mereCancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
Læs mereFrisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen
Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask
Læs mereFremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033
Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033 I kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, kan man fremskrive antal kræfttilfælde
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereCancerregisteret 1995
Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Læs mereSocial ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Læs mereKortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina Funch Lassen Andrea Meersohn Institut
Læs mereMagnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning
Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 (foreløbig opgørelse) 2004:2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mere29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder
Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereBIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress
BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening
Læs mereUlighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereVariabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013
Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn
Læs mereKapitel 8. KRÆFT/CANCER
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;
Læs mereGod forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand
God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af
Læs mereFrugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning
Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske
Læs mere3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?
3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man
Læs mereKortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv.
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv. i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier
Læs mereHMS Konference, 5. 6. maj 2009, Sandnes. Sammenhæng mellem brystcancer og natarbejde
HMS Konference, 5. 6. maj 2009, Sandnes Sammenhæng mellem brystcancer og natarbejde Cabin Attendants Union (CAU) Fagforening for Cabin Crew ansat i SAS Danmark, med ca. 1.500 medlemmer, heraf ca. 75 %
Læs mereSO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.
Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for
Læs mereKortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for politi, retsvæsen, fængselsvæsen og Forsvaret i Danmark
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for politi, retsvæsen, fængselsvæsen og Forsvaret i Danmark Christina Funch Lassen Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereJohnni Hansen Anne Petersen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Andrea Meersohn
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor bus-, taxi-, og vognmandsvirksomhed, samt flytteforretning, postvæsen og renovation, mv. i Danmark Johnni Hansen Anne Petersen Michaela
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser
Læs mereKortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina
Læs mereCANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )
CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal 2002 2003) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereKortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn
Læs mereKost og kræft - sandheder og myter
Kost og kræft - sandheder og myter Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse SKA Tirsdag den 18. september 2018 Hvad ved vi om kost og kræft? WWW.WCRF.ORG Oversigt Hvad ved
Læs mereLungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager
Lungecancer epidemiologi Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Incidens og årsager Lungekræft kan forebygges. Som det fremgår af figur 1, er årsagerne til lungekræft velkendte
Læs mereKost, livsstil og tarmkræft
Kost, livsstil og tarmkræft Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Tarmkræftkonference Onsdag den 21. marts 2018 Hvorfor tror vi at kost og anden livsstil har betydning
Læs merePræsentationen I dag
Tommy Bækgaard Kjær 1986 til 2014 uddannet og fungeret ved hhv. Civilforsvaret (Nu Beredskabsstyrelsen) som bl.a. instruktør, befalingsmand (holdleder) og indsatsledelse og Københavns Brandvæsen. Ambulancebehandler
Læs mereJohnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor BAR Jord til Bord - landbrug, gartneri, skovbrug, anlægsgartneri, slagterier, mejerier og lignende i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard
Læs mereMaja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3
Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 1 kræft 2 Livet efter Kræft 2 Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning 2 Afdeling for
Læs mereNatarbejde og brystkræft
Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt
Læs mereKMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation
KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 02.03.17 Vejledning Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative
Læs mereCANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE)
CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereKMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation
Vejledning KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 13.09.17 Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative
Læs mereBliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Læs mereHvad gør alkohol for dig?
Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereSocial ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark
CANCER 653 Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark Susanne Oksbjerg Dalton, J. Schüz, C. Johansen, G. Engholm, S.K. Kjær, M. Steding-Jessen, H.H. Storm & J.H. Olsen Hovedresultater
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs merefærre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
Læs mereBliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver
Læs mereForord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.
Kræftdødeligheden i Danmark Dagens Medicin KRÆFTSYMPOSIUM 09 Knud Juel November 2009 1 2 Forord Det overordnede formål med dette notat er at belyse, hvordan dødeligheden af forskellige kræftformer har
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT juni 2018 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2002-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 15. juni 2018 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereDe samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft
CENTER FOR SUNHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft SAMMENFATNING MARIE KRUSE, GISELA HOSTENKAMP OKTOBER 2016 De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Kræft
Læs mereArbejdsmiljø er vi gode nok til det på arbejdspladserne og de tekniske skoler?
Arbejdsmiljø er vi gode nok til det på arbejdspladserne og de tekniske skoler? AM er vel som det skal være! Er disse eksempler en videreudvikling af det de lærte på teknisk skole? Og sådan kan man jo
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereStøj fra vejtraffiken i EU
Støj fra vejtrafik og risiko for blodprop i hjertet og slagtilfælde i et stort dansk studie Mette Sørensen, Seniorforsker Miljø og Kræft, Kræftens Bekæmpelse Støj fra vejtraffiken i EU Miljøstyrelsen vejledende
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 august Ved
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereSynliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger
Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Arbejds- og miljømedicinsk årsmøde, 2007 Susanne Wulff Svendsen, afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus Baggrund Hansen
Læs mereKortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte indenfor grafisk industri i Danmark
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor grafisk industri i Danmark Johnni Hansen Christina Funch Lassen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:
Læs mereHyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose
Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber
Læs mereERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU
ERNÆRINGSFOKUS 2015..om kød og kræft v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU Rapporterne fra World Cancer Research Fund Rapporterne er skrevet af eksperter, der ses som uvildige. Målet
Læs mereANCR. PC-NORDCAN version 2.4
PC-NORDCAN version 2.4 Et PC baseret program til præsentation af regional og national cancer incidens og dødelighed i de nordiske lande. Nuværende faciliteter Sponsoreret af Iværksat af ANCR 1 Reference
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereNatarbejde og helbred Anne Helene Garde AM2006
Natarbejde og helbred Anne Helene Garde AM2006 Natarbejde og helbred Hvor udbredt er natarbejde? Bliver man syg af det? Hvorfor? Hvad kan man gøre? Hvad er normal arbejdstid? Total 100%
Læs mereStatus for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed
Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet
Læs mereRegisterundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark
12. september 2006 Fortroligt (1. udkast) Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark Johnni Hansen Michaela
Læs mereELEKTROMAGNETISKE FELTER OG OFFENTLIG SUNDHED
WHO, fact sheet nr. 263, oktober 2001 (Dansk oversættelse v. Magnetfeltudvalget, Dansk Energi, januar 2002. Original engelsksproget version kan læses på www.who.int/peh-emf) ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er
Læs mereHeidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereHvor farlig er asbest?
Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008
Læs mereHvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling?
Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling? Sociale forskelle og social ulighed som kvalitetstema Jes Søgaard Afdelingschef, adjungeret professor Dansk kronikerbehandling skal være internationalt
Læs mereSocial position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Læs mereKortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte i autobranchen i Danmark
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i autobranchen i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn Institut for
Læs mereAnmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen
Marts 2005 Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen Johnni Hansen & Jørgen H. Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs mereMONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010
878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67
Læs mereDet fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid
DMCG.dk og Kræftens Bekæmpelse, 5. marts 2015, Landstingssalen, Christiansborg Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid Danske Regioner Kræftens Bekæmpelse
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs mereStarter kræft i fosterlivet?
Starter kræft i fosterlivet? Hormonforstyrrende stoffer ændrer udviklingen af brystvæv og prostata hos rotter. Julie Boberg, Louise Krag Isling, Karen Mandrup, Ulla Hass. Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering.
Læs mereArbejdsmiljø og kræft
Arbejdsmiljø og kræft 1981 Etiologic fraction of cancer deaths in the Nordic countries Factor Number % of all deaths Men Women Men Women Tobacco smoking 8,430 4,070 26 14 Infections (human papilloma virus
Læs mereArv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem
Læs mereBRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM
BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM Anne Thoustrup Saber, Maria Helena Guerra Andersen, Per Axel Clausen, Julie Elbæk Pedersen, Steffen Loft,
Læs mereRisiko for kræft blandt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Danmark
Risiko for kræft blandt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Danmark Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Rapport nr. 78 Indholdsfortegnelse Forord Baggrund Materiale
Læs mereBRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM
BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM Anne Thoustrup Saber, Maria Helena Guerra Andersen, Per Axel Clausen, Julie Elbæk Pedersen, Steffen Loft,
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mere