Titlen på Årskurset var Demenskoordinatorens komplekse arbejdsfelt. Indlæg om etik, adfærdsproblemer,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titlen på Årskurset var Demenskoordinatorens komplekse arbejdsfelt. Indlæg om etik, adfærdsproblemer,"

Transkript

1 NYHEDSBREV årgang Oktober 2015 DemensKoordinatorer i DanmarK Tak for sidst! I sidder nu med konferencerapporten efter DKDK s Årskursus 2015, hvor der er mulighed for at læse referater af alle hovedindlæg og seminarer. Referaterne er skrevet af bestyrelsesmedlemmer og sekretariatet. Vi har drøftet, om vi skal fortsætte med at udsende en konferencerapport, men har hørt flere sige, at den bliver læst og brugt til inspiration, f.eks. hvis der skal findes oplægsholdere til lokale temadage, intern undervisning, og hvis der skal laves udviklingsprojekter så vi fortsætter. Personligt er jeg stolt over det høje deltagerantal på Årskurset flere end 380 -, og jeg har glædet mig rigtig meget over den gode stemning og det engagement, der var i alle diskussioner og i de mere uformelle snakke. Flere af dem, der var med på Årskurset for første gang, har netop bemærket, at det er en meget aktiv og faglig engageret gruppe, som var med her. Titlen på Årskurset var Demenskoordinatorens komplekse arbejdsfelt. Indlæg om etik, adfærdsproblemer, risiko for fejldiagnoser, rehabilitering og meget mere var med til at kaste lys over de mange forskellige problemstillinger, der kan være at arbejde med, når man arbejder med mennesker med en demenssygdom og deres pårørende. Der var også mange forskellige faggrupper med på Årskurset, og det fortæller også noget om, hvor bredt dette felt er og hvor mange forskellige kompetencer, der er brug for. Der er tradition for, at DKDK afholder generalforsamling om torsdagen på Årskurset, og det gjorde vi også i år. Der blev valgt to nye bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter. I bestyrelsen er vi nu to demenskoordinatorer, to dagcenterledere, én kliniksygeplejerske og begge suppleanter - som deltager i bestyrelsesmøderne-, er demenskoordinatorer. Pensioneret overlæge, gerontopsykiater Rolf Bang Olsen er fortsat tilknyttet som faglig ressourceperson. Alle disse forskellige fagligheder giver grundlag for mange frugtbare diskussioner. Bestyrelsen konstituerer sig på det førstkommende bestyrelsesmøde. Efter Årskurset har sundheds- og ældreminister Sophie Løhde udtalt, at hun vil sætte gang i en national handlingsplan for demens og arbejde for, at Danmark bliver mere demensvenligt. Dette bakker vi naturligvis op om, og ser frem til at deltage i arbejdet. Rigtig god læselyst med konferencerapporten. Lone Vasegaard INDHOLD: Referater fra DKDKs Årskursus DKDK s bestyrelse og aktivitetskalender 44

2 Genoplivning af mennesker med demenssygdomme - et spørgsmål om værdighed og etik Jakob Birkler, Lektor, ph.d., formand for Det Etiske Råd Jakob Birkler glæder sig over at holde oplæg for så mange praktikere. Praktikere, som i det daglige forsøger at arbejde etisk, men må erkende, at rammerne ikke altid er til det om det så er i juridisk, økonomisk eller praktisk henseende: Jeg har en klar overbevisning om, at I hver eneste dag gennem jeres koordinerende arbejde forsøger at gøre det rigtigt godt, men der er nogle situationer, hvor I kommer i tvivl om, hvad der er rigtigt at gøre, og det er i de situationer, hvor etikken Der findes slides fra samtlige Årskursus-oplæg på DKDK s hjemmeside, klik her. bliver synlig. Et vindue lægger vi først mærke til, når det er blevet beskidt, og på samme måde mener Jakob Birkler, det er med etik først når vi bliver udfordret af den, når vi kommer i tvivl, toner den frem. Vi skal ikke blive handlingslammede af tvivlen, men i stedet overveje, hvordan vi håndterer den. Tvivlen opstår i forhold til: Hvad skal jeg/vi gøre (juridisk dimension)? Hvad kan jeg/vi gøre (praktisk dimension)? Hvad bør jeg/vi gøre (etisk dimension)? Spørgsmålet om genoplivning I sundhedsvæsenet kan vi behandle mere end nogensinde før, og vi er blevet gode til at redde liv men nogle gange skulle vi måske være stoppet lidt før. I Danmark er selvbestemmelse det bærende princip, når det handler om genoplivning. Ved at sætte selvbestemmelsen i højsædet søger vi at sikre den enkeltes værdighed. Nogle gange er der bare ikke grundlag for at udøve selvbestemmelse, f.eks. hvis de kognitive funktioner ikke er intakte. Livstestamente Med et livstestamente kan du sikre, at lægerne følger dine ønsker, hvis du ligger for døden og ikke selv kan give besked. skiftet mening, siden livstestamentet blev oprettet. Det er et problem, at livstestamente i medierne bliver omtalt som dødssamtaler i stedet handler det jo om forberedelse, og om hvordan den enkelte ønsker at tilbringe sin sidste tid. Ved spørgsmålet om genoplivning kan de pårørendes mening være et pejlemærke, men samtidig er deres mening ikke nødvendigvis den samme som det menneske, det drejer sig om - og desuden kan de pårørende indbyrdes være uenige. At hænge en hjertestarter op på et plejecenter, svarer til at hænge et dilemma op på væggen. Det kan være krænkende at blive spurgt til for at holde selvbestemmelsesretten i hævd -, om hjertestarteren skal bruges ved et evt. genoplivningsforsøg. Livstestamente har en værdi i og med den sidste tid bliver italesat, men det indeholder også nogle begrænsninger og særligt da det kun vedrører livsforlængende behandling og ikke spørgsmålet om genoplivning. Desuden kan den enkelte have 2 Selvbestemmelse og demenssygdom Dilemmaerne om genoplivning bliver yderligere forstærket, når det drejer sig om et menneske med en demenssygdom. Her er selvbestemmelsen for alvor udfordret, og det er ikke sikkert, at

3 vedkommende kan give anvendelige svar. Den enkelte skal stadig inddrages, men det kan ikke lade sig gøre på en direkte måde. I stedet bliver det et spørgsmål om at inddrage det liv, der er levet. Hvornår kan en behandling vurderes udsigtsløs? Det er næsten en floskel at sige, at vi skal vurdere hver situation for sig. For det skal vi selvfølgelig, siger Jakob Birkler og tilføjer; men det er også ligheder i situationerne, som fungerer som pejlemærker, næste gang vi står i et etisk dilemma. Det vigtigste for at træffe beslutningerne er ikke redskaber, men egenskaber den enkeltes karakter. Genoplivningsforsøg skal/skal ikke? Hvordan vurderer vi værdien af et genoplivningsforsøg? Et genoplivningsforsøg kan være både voldsomt og uværdigt. Der er en risiko for, at ribben brækker, og at resultatet ikke så meget bliver en forlængelse af livet, men mere en smertefuld dødsproces. Værdien af et genoplivningsforsøg vurderes forskelligt alt efter hvor det foregår, af hvem, ud fra hvilke kriterier og på hvilket tidspunkt. Jakob Birkler fortæller, at patienter, som indgår i behandlingsforløb, med stor sandsynlighed vil blive forsøgt genoplivet der er stor juridisk forskel på at befinde sig på en hospitalsafdeling og alle andre steder. Hvem er det, som vurderer værdien? Er det borgeren selv, plejepersonale, en læge, pårørende? Mange gange er der ikke truffet en beslutning, førend situationen indtræffer, og det bliver op til dem, der er i nærheden måske nogen, der ikke kender til, at der er truffet aftale netop i forhold til dette. Hvad giver mening at vurdere genoplivningsforsøg ud fra? Er det livskvalitet, livslængde, livshåb, livsmening? Jakob Birkler mener, at der ofte er fokus på livslængde, men livets indhold må være vigtigst. Han tror, grunden til at der er fokus på livslængde, er, at det kan kvantificeres tal er taknemmelige og lettere at forholde sig til end fluffy begreber som livskvalitet og livsmening. 3 Jakob Birkler mener, at der skal være rum og rammer til IKKE at forsøge genoplivning. Alt for mange medarbejdere får ondt i maven over, at genoplivning blev forsøgt, og at det var uværdigt, eller at genoplivning ikke blev forsøgt, og at loven dermed blev brudt. Svaret på, hvem der skal tage beslutning, hvis situationen opstår, bør ligge i det samvær der ligger forud. Det værst tænkelige er, at der bliver vurderet eller endda kalkuleret på afstand. Det er så let at træffe beslutning på afstand, men i relationen er det svært. Efterfølgende skal der være rum for refleksion kunne vi have gjort det bedre? Etisk refleksion Til slut ridser Jakob Birkler en række begreber op, som kan understøtte etisk refleksion. Nærhed og/eller distance: Generelt i sundhedssystemet hjælper vi mere på distancen, men hvornår bør vi være tæt på? Tæt på såvel fysisk som på det enkelte menneske og på det liv, som det har levet? Hurtigt og/eller langsomt: Livet går langsomt, men ved genoplivning skal det gå hurtigt. En grundlæggende etisk overvejelse er, hvad bør gå langsomt, og hvad bør gå hurtigt?

4 Våge og/eller overvåge: Jakob Birkler siger, at den vigtigste prioritering i sundhedssystemet handler om distinktionen mellem at våge eller overvåge. Der bliver ikke sat midler af til at våge ved det enkelte menneske i stedet handler det om at overvåge, hvor man ser over mennesker. Det kunne være at en unik vågestund med et menneske, giver et krystalklart svar på, om vedkommende ønsker genoplivning eller ej. Førstehjælp og/eller næstehjælp: Nogle gange er næstehjælpen, som er løsrevet fra enhver økonomisk kalkule, og tager udgangspunkt i spørgsmålet hvad med den anden? vigtigere end førstehjælp. Tilgangspunkt og/eller udgangspunkt: Jakob Birkler tror, vi har misforstået udtrykket at tage udgangspunkt i borgeren. Udgangspunkt betyder, at vi går ud fra et punkt et punkt der handler om borgerens levede liv. I stedet kommer vi oftest med en ydelse til borgeren. Give liv og/eller dele liv: Hvad er det for en slags liv, vi giver, hvis en person efter genoplivning vågner op på intensiv afdeling og lever de sidste to dage med brækkede ribben? Vi skal i højere grad fokusere på at blive delagtiggjort i det liv, som er levet. Velfærdsteknologi som supplement og/eller erstatning: Teknologi i sig selv er ikke uetisk. Den etiske lakmusprøve er, om den supplerer eller erstatter menneskelig kontakt? Vi skal være opmærksomme, hvis den fungerer som en erstatning. 4 Jakob Birkler slutter oplægget med at sige, at demenskoordinatorer som praktikere må lære af erfaring og derved gøre gode vaner til sædvaner. En deltager i salen spørger Jakob Birkler om, hvordan man kan drage nytte af erfaringer, når det handler om meget forskellige situationer? Han svarer, at han ved, det er vanskeligt, men selv om situationer ikke er ens, er der ofte ligheder, som vi kan bruge som pejlemærker.

5 Sorg er ikke, hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder og sygeplejerske PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for det har vist sig, at der er en forskel på at anskue sorgen tidligt eller sent i livet. Læs mere om sorg blandt ældre i bogen: Sorg når ægtefællen dør, klik her Læs mere om sorgstøtte her: Sammenkoblingen mellem alder og sorg kan findes i en holdning om, at det er en naturlig del af livet at miste som ældre menneske. Derfor er der også en forestilling om, at som ældre kan man bedre foregribe sorgen. Mange ældre mennesker lever i dag i ensomhed, og ved tab af en ægtefælle øges risikoen for ensomhed betydeligt. Flere ældre efterladte lider af PTSD og kompliceret sorg. Det er derfor vigtigt, ikke at negligere sorgen blandt de ældre, som der ellers er en tendens til - både i samfundet generelt som blandt fagpersoner, siger Jorit Tellervo. I mange år, har der været en forståelse af, at sorg primært handler om alder. Derfor mødes ældre efterladte typisk med spørgsmål som, hvor gammel blev han?, hvor længe var han syg?, hvor længe var I gift?? Ny forskning viser, at sorg handler om andet og mere end alder. Sorgen handler om det menneske, vi har en relation til. Det handler også om andre faktorer som personlighed, resiliens, kultur, sociale forhold, køn, alder, tro, erfaring med det at miste og omstændighederne omkring tabet. I Danmark bliver de fleste over 65 år. Ifølge statistikken, mister mennesker over 65 år, hvert år deres ægtefælle. Iblandt dem er 82% nyblevne enker og enkemænd. Forskningsresultater viser, at det er en risikofyldt overgang i livet at miste en ægtefælle. Derfor arbejder Jorit Tellervo for at udbrede viden om de risici, der er forbundet med at miste sin ægtefælle, Viden om sorg Den klassiske faseteori om sorg fortæller, at et sorgforløb følger fire faste faser: 1. chok, 2. reaktion, 3. bearbejdning og 4. nyorientering. Når den efterladte kommer igennem faserne, kommer vedkommende videre på den anden side af sorgen og videre i livet. Den afdøde er lagt bag den efterladte, og der kommer ny energi til at skabe den nye hverdag. Denne tilgang går ud fra, at sorg forløber ens for alle mennesker, og at sorgen afsluttes med en løsrivelse fra afdøde. Et stort studie blandt ældre mennesker viser, at et sorgforløb ikke altid forløber som en fremadskridende proces og i en bestemt rækkefølge, som faseteorien siger. Sorg er individuel, og det er ikke muligt at forudsige, hvordan sorg forløber for den enkelte. En ny model Tospors modellen beskriver sorgprocessen som en vekselvirken mellem to spor: 1. Tabs-sporet (mellem fortid og nutid) og 2. det genoprettende spor (mellem nutid og fremtid). 5

6 I tabs-sporet omformes båndet til den afdøde, og den efterladte lever fortsat med betydningen af den afdødes nærvær. Resten af livet opleves gensorg, f.eks. ved højtider, familiebegivenheder og mærkedage, hvor den afdøde ikke længere er til stede. I det genoprettende spor skal den efterladte forholde sig til livsændringer, en ny hverdag og begynde at skabe en ny identitet, f.eks. fra at være en del af et ægtepar til at være sig selv. Igennem sorgen bevæger den efterladte sig mellem de to spor. Det er en vekslen imellem at være optaget af sorgen og dernæst i sin nye hverdag. Kompliceret sorg For en gruppe af efterladte vil penduleringen mellem de to spor ophøre. De får svært ved at forholde sig til livet, der er tilbage at leve, og har ikke overskuddet til at opretholde deres hverdagsliv. Denne gruppe er i risiko for at udvikle kompliceret sorg. Særlige omstændigheder kan øge risikoen for at udvikle kompliceret sorg, f.eks. hvis dødsfaldet sker efter et sygdomsforløb på over et halvt år, hvis dødsfaldet sker pludseligt uden forvarsel, hvis man er socialt isoleret eller selv slås med helbredsmæssige problemer. Kompliceret sorg kan udvikle sig til depression og i værste tilfælde selvmord. Jorit Tellervo sætter den komplicerede sorg i perspektiv, ved at gengive fortællingen om en datter, der mister sin far til selvmord. Faren har selv passet og plejet sin kone, fra hun fik konstateret demens frem til hendes død. Datteren overhører hans signaler om, at han har mistet livslysten efter sin kones død og ønsker at begå selvmord. Efter hans død går det op for hende, hvor galt det stod til bl.a., da hun læser hans dagbog. Faren savnede omsorg, begyndte at isolere sig, blev usoigneret og mistede sin appetit. Alt sammen faresignaler for et menneske der oplever en kompliceret sorg. Datteren ville ikke tage det til sig, den første gang han taler om selvmord, for som så mange andre tænkte hun ældre mennesker begår ikke selvmord. Men faktisk sker flest selvmord i Danmark blandt den ældste del af befolkningen. Risikoen øges betydeligt ved tab af en ægtefælle. Alligevel er der en generel holdning i samfundet af, det gør ældre mennesker ikke. Af samme grund ser vi ikke faresignalerne, når en efterladt ægtefælle går rundt med selvmordstanker, siger Jorit Tellervo. Tab af en ægtefælle er en enkeltstående faktor, der belaster livet. Håbløsheden kan blive altoverskyggende, og selvmord bliver en løsning. Den professionelle indsats Der er stor forskel på omsorgspersonalets viden om sorg, sorgforståelse og deres tilgang til at arbejde med sorg. En undersøgelse viser, at færre end 10% af medarbejderne på omsorgsområdet har modtaget efteruddannelse i sorg og krise. Ligeledes er det kun få kommunale institutioner og sygehusafdelinger, der har handleplaner for omsorg for efterladte. Derfor beror den professionelle indsats i dag på tilfældigheder. Erfaringerne viser, at indsatsen i kommuner og på sygehuse ikke er struktureret, men afhænger af, hvem der tilfældigvis er på arbejde. Det er personafhængigt og for tilfældigt, hvordan opfølgningsbesøgene udføres. Derfor opfordrer Jorit Tellervo til, at man på de lokale arbejdspladser strukturerer indsatsen, så den bliver mere ensartet. Der skal skabes et overblik over, hvem der gør hvad, hvornår. 6

7 Adfærdsproblemer i ældreplejen/ Modvirkning af udfordrende adfærd gennem personcentreret omsorg og low-arousel pædagogik Charlotte Agger, sygeplejerske, MPA, forstander på Demenscentret Pilehuset, København, Iben Ljungmann, autoriseret psykolog og specialist i gerontopsykologi, souchef på Demenscentret Pilehuset, København Først i oplægget opfører Charlotte Agger og Iben Ljungmann et kort skuespil om en besværlig beboer, der udviser problemadfærd. Skuespillet udgør omdrejningspunkt for det efterfølgende oplæg. Oplægsholderne fortæller, at ansvaret ofte skubbes over på beboeren, kollegaer, pårørende, ledelsen eller manglen på ressourcer og dårlige rammer, når medarbejdere føler sig magtesløse over for en beboer. Det er et udtryk for, at medarbejderne mangler faglige metoder eller redskaber til at komme ud af eller videre i situationen. Medarbejderne er låst fast i det personlige domæne med udtalelser som jeg vil ikke finde mig i.. og beboeren hører ikke til i vores målgruppe beboeren må flyttes. Medarbejderne føler sig personligt ramt eller krænket. Dette giver ofte et dårligt arbejdsmiljø. Oplægsholderne har udgivet bogen: Adfærdsproblemer i ældreplejen (Dansk Psykologisk Forlag 2015), hvori der kan læses mere uddybende om emnet. Find mere information om bogen ved at klikke her. Ro, renlighed og regelmæssighed? Medarbejderne ønsker, at hverdagen skal forløbe stille og roligt. De må dog indse, at adfærdsproblemer er en del af arbejdet. Ro, renlighed og regelmæssighed er en del af den gamle plejekultur. I stedet mener oplægsholderne at udgangspunktet for medarbejderne bør være, at mennesker, der er i stand til at opføre sig ordentligt, gør det. Problemadfærd er et udtryk for, at der stilles for høje krav, og at der eksisterer for høje forventninger i forhold til de evner, beboeren er i besiddelse af. Der stilles krav fra både personale, medbeboere, indtryk fra omgivelserne samt indre krav, herunder fysisk sygdom. Den faglige vej For at kunne samarbejde skal den enkelte have selvkontrol. Dét medarbejderne opfatter som problemadfærd, er løsninger for beboeren. Først når beboeren føler selvkontrol, kan der indgås en pædagogisk alliance med vedkommende, der gør, at medarbejderne kan få beboeren til at gøre noget, han/hun ellers ikke ville have gjort. Det er derfor vigtigt at afklare, hvor mange krav den enkelte beboer kan rumme. I hver enkelt situation skal medarbejderne tage udgangspunkt i dét, der er evidens for. Her handler det ikke om varme hænder, bankende hjerter mm., men om at medarbejderne bruger den faglige vej. 7

8 Oplægsholdernes bud på den faglige vej er: Gør brug af den personcentrerede omsorg jf. Tom Kitwood, hvori der tages udgangspunkt i fem grundlæggende psykologiske behov trøst, tilknytning, inklusion, meningsfuld beskæftigelse og identitet. Anvend kravsnedsættende pædagogik. Giv beboeren en oplevelse af medbestemmelse, tilpas kravene til de ressourcer, medarbejderne ved, at beboeren har, gør livet forudsigeligt, brug motiverende handlinger, giv en oplevelse af samhørighed og skab meningsfuldhed i situationen. Brug afledning mere systematisk afdæk hvad virker for den enkelte beboer. Anvend low-arousal pædagogik kend advarselstegnene på affekt hos den enkelte. Vær opmærksom på somatiske sygdomme hos beboeren. Enhver problemadfærd bør medføre udarbejdelse af en pædagogisk handleplan, der blandt andet skal indeholde: En liste over afledninger, der tidligere har fungeret sikring af, at de basale behov opfyldes, en kravstilpasning, hvilke advarselstegn kommer til udtryk, når beboeren oplever et indre kaos ro-givende strategier, der har fungeret hos beboeren, samt hvordan gives der plads til beboerens egne mestringsstrategier. 8

9 Rementia - en overset mulighed Knud Erik Jensen, konsulent, Udviklings- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation Knud Erik Jensen fortæller i sit oplæg om rementia, som er et begreb, der stammer fra Tom Kitwoods omsorgsteori. Knud Erik Jensen tror på, at begrebet indeholder et uudnyttet potentiale for demensplejen. Dementia og rementia Dementia betyder symptomer på en række sygdomme, der giver kognitiv svækkelse. Rementia er en afledning heraf og betyder en moderat eller kortvarig genvinding af nogle færdigheder på trods af demens. Knud Erik Jensen spørger forsamlingen, om de kender til det klarhedens øjeblik, hvor et menneske med demens, pludselig virker orienteret i tid og sted og er til at nå? Der er flere af deltagerne, der nikker. Knud Erik Jensen instruerer og viser en lille film for deltagerne (klik her for at se filmen The Monkey Business Illusion) den er et fint eksempel på, at når fokus er på én bestemt ting, er der ting, som man ikke får øje på, som f.eks. en stor gorilla! På samme måde kan praktikere med et fagligt helhedssyn, hvor fokus er på problemer, overse ressourcerne hos mennesker med demens. Rementingproces En rementingproces er potentialeorienteret og personcentreret omsorg, hvor der er systematisk fokus og opfølgning på det, der betyder særligt meget for mennesket med demens, det kan f.eks. være ved at sætte fokus på den enkeltes livshistorie. Håbet er drivkraften i processen, hvor målet er at nå øjeblikke af rementia. Knud Erik Jensen viser en film med en gammel mand på et plejehjem. Manden er lukket helt inde i sig selv og er meget vanskelig at komme i kontakt med. Gennem samtale med hans datter finder plejepersonalet ud af, at han elsker musik de finder også frem til hvilken musik. I filmen får den apatiske mand afspillet sin yndlingsmusik i høretelefoner og ikke længe efter, liver han op, ansigtet får mimik, kroppen rokker i kørestolen, og han nynner og synger med. En plejer afbryder på et tidspunkt for musikken og spørger ham til musikoplevelsen. Han besvarer spørgsmålene, og er helt til stede i nuet. Forandringen er slående. Se videoen ved at klikke her. Knud Erik Jensen mener, der er et potentiale i en sådan erfaring, og han opfordrer praktikerne til at tro på, hvad de kan se, der virker. Systematisk indsamling af viden Der er for nuværende ikke videnskabelige holdbare undersøgelser af effekten ved socialpædagogiske indsatser på demensområdet, men Knud Erik Jensen er enig i, det som står skrevet i National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens : det skal understreges, at mangel på evidens for effekt ikke er det samme som mangel på effekt. Sundhedsstyrelsen skal opfordre til, at disse områder tages op i relevante sammenhænge og fora. Den opfordring har Knud Erik Jensen taget til sig, han indsamler systematisk viden om rementia og har dannet et netværk, som udveksler erfaringer og holder møder med udgangspunkt i rementia. Hvis du har interesse i at høre mere om eller deltage i netværket kontakt Knud Erik Jensen på mail udvikling@jensen.mail.dk 9

10 Helhedssyn i sociale sager er en kæmpe ambition. Kan det overhovedet lade sig gøre? Susanne B. Holm, selvstændig jurist og indehaver af Paragraf&Praksis, ekstern lektor på socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet Susanne B. Holm fortæller, at udgangspunktet for at behandle sociale sager, er, at de behandles ud fra et helhedssyn. Hun mener, at det er vigtigt, at demenskoordinatorerne kender til, hvad der menes med helhedssyn ud fra et juridisk synspunkt, dels fordi nogle demenskoordinatorer selv træffer afgørelser, dels fordi alle rådgiver og vejleder. Det er ikke rimeligt, at mennesker med demenssygdom og deres pårørende, som har andre presserende aspekter at forholde sig til, samtidig skal have indsigt i dette. Som jurist ved Susanne B. Holm især, hvor det går galt, og har derfor også et bud på, hvad der kan gøres anderledes. vurdering og ikke kun i forhold til den konkrete form for hjælp, som en borger har søgt om. Her skal også medtænkes muligheder, som er relevante for borgeren, uden for det sociale system. Susanne B. Holm mener, at det stiller rigtigt store krav til den kommunale sagsbehandler om at være velbevandret i såvel sociallovgivning, som have et nøje kendskab til tilbud, som ligger udover dette. Det er dog ikke et krav, at sagsbehandleren selv skal kunne rådgive om alle typer af problemer, men vedkommende skal kunne henvise til andre, relevante rådgivningsmuligheder. Sociale sager spænder vidt det kan dreje sig om personlig pleje og omsorg, praktisk hjælp i hjemmet, aflastningsophold, aktivitetstilbud, hjælpemidler, rehabiliteringsforløb mv. Hvad betyder helhedssyn? Der findes en lang række kilder til en nærmere definition af, hvad der menes med, at der skal være et helhedssyn i sociale sager. Fra lov og vejledning i retssikkerheden samt andre lovforarbejder (se de konkrete kilder på slides fra Årskurset på om helhedsvurdering kan det uddrages, at hjælp over en længere periode skal tilrettelægges ud fra en samlet, bred 10

11 Et eksempel på en social sag kan være en person, som søger om hjemmehjælp. Her viser det sig, at ægtefællen er langt inde i et demensforløb. Så skal sagsbehandleren overveje, hvordan der ellers kan hjælpes. Det kunne f.eks. være rådgivning og vejledning, muligheder for retshjælp eller henvisning til nogle frivillige tilbud. Ombudsmanden har behandlet nogle sager omkring helhedsvurdering, hvoraf det kan uddrages, at der stilles store krav til sagsbehandlingen myndighederne skal kende og kunne præsentere de forskellige muligheder i den sociale lovgivning og derudover - for borgerne. Helhedssyn i serviceloven Kravene bliver yderligere skærpet i serviceloven og i vejledningen dertil. Her er der fokus på, at der skal ydes... en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov. Formålet er: at skabe et sammenhængende og helhedsorienteret tilbud, hvor det tilstræbes, at de samlede tilbud bidrager til at give den enkelte en mere selvstændig tilværelse med respekt for den enkeltes ønsker, behov og muligheder for livsudfoldelse. Samtidig: Uanset hvad der er årsag til, at en person med nedsat funktionsevne skal have ydelser efter serviceloven, skal indsatsen tilrettelægges så den fremstår helhedsorienteret og afpasset efter den enkeltes særlige behov og muligheder og med respekt for den enkeltes integritet og værdighed. Susanne B. Holm synes, det er flotte ord, som i praksis kan være vanskelige at efterleve. Når hensynet til den enkeltes integritet og værdighed er en del af helhedsvurderingen, må følgende spørgsmål være relevante, når hjælpen skal tilrettelægges: hvor beskidt må der være i en lejlighed? hvor ofte skal der vaskes tøj? hvor meget tøj skal stryges? hvor ofte skal der skiftes sengetøj? Det bliver ikke nemmere af, at kommunerne er opdelt i og arbejder i forhold til en søjleorganisering. Det betyder, at en kommunal sagsbehandler i Sundhed og Ældre måske ikke er opmærksom på, at f.eks. socialpædagogisk hjælp kan være relevant for en folkepensionist. 11

12 Handleplaner I en social sag skal kommunalbestyrelsen tilbyde at udarbejde handleplaner for, hvad borgeren er berettiget til efter den sociale lovgivning - dette gælder for borgere under folkepensionsalderen. En handleplan bør være en garanti for, at ens sag bliver vurderet helhedsorienteret. Meningen med en handleplan er at sikre en koordineret indsats mellem de forskellige myndigheder for at styrke beslutningsgrundlaget og synliggøre indsatsen. En funktionsevnevurdering er for snæver og udgør i sig selv ikke en handleplan. Vurderingen af hjælp til folkepensionister, som har behov for omfattende hjælp i dagligdagen, skal stadig være helhedsorienteret, konkret og individuel. Forskellen er blot, at der ikke er tale om én samlet plan. Selvom det drejer sig om borgere på folkepension, kan det være en idé alligevel at spørge, om der kan udarbejdes en handleplan i sagen en handleplan kan være et godt udgangspunkt og støtte. Hvis ikke det er muligt at få udarbejdet en handleplan, kan man bede om at få en begrundelse for afgørelsen, hvori der bl.a. indgår en henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet ud fra, angivelse af de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, og evt. en kort redegørelse for de oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Da deltagerne efterfølgende spørger Susanne B. Holm, om det er lovligt automatisk at tildele hjælp efter kommunens kvalitetsstandarder, er svaret et rungende nej. En kommunes kvalitetsstandard er blot et udgangspunkt. Hun opfordrer til, at de her sager ankes, så vi sikrer, at det er den konkrete, individuelle vurdering, som er i højsædet. 12

13 Demens og arkitektur Pernille Weiss Terkildsen, sygeplejerske, cand.scient.san., Master i Ledelse og Innovation, ArchiMed A/S Pernille Weiss Terkildsen mener, at det er vigtigt at erkende, at arkitektur og sundhed hænger sammen. Når det handler om demens, bliver det stadig vigtigere at diskutere og reflektere over, hvad det er for nogle rammer, vi tilbyder mennesker med demens, som har brug for en plejebolig. Da antallet af mennesker med demens er stigende, vil antallet af plejehjemspladser til svært demente stige tilsvarende. Pernille Weis Terkildsen siger, at der i 2040 vil være behov for godt 2000 flere af denne type plejehjemspladser. Bygninger bliver taget for givet og bliver kun bemærket, det første stykke tid man befinder sig i dem, men de spiller en stor rolle for vores samspil og trivsel. I Danmark er plejehjemmene meget ens, selvom de umiddelbart kan se forskellige ud. Det undrer Pernille Weiss Terkildsen, da det er meget forskellige mennesker, der bor på plejehjem. Ét af hendes hovedbudskaber er, at byggeri er andet og mere end mursten og mørtel. Hvert eneste plejehjem er en unik organisme, hvor det lige så meget handler om kultur, værdier, medarbejdere og den ledelse, der eksisterer der. Af den årsag kan det ikke nytte noget, at vi bliver ved med at bestille nye fysiske rammer, for så at få udleveret nøglerne, når byggeriet er klart. Det skal opstå i et samspil med fællesskabet. Derfor er det heller ikke gangbart, at byggegrunde til plejeboligbyggeri allerede er fastlagt på forhånd Pernille Weiss Terkildsen opfordrer demenskoordinatorerne til at være på forkant og spørge kommunen om, hvor findes der egnede byggegrunde til fremtidigt plejeboligbyggeri. 13 Ingen snuptags-løsninger Pernille Weiss Terkildsen understreger, at hun af samme årsag ikke viser eksempler på den rigtige arkitektur, for sådan noget findes ikke. Der er ingen snuptags-løsninger, men i stedet gråzoner og spørgsmål, vi ikke kender svar på. I stedet er der en række konkrete spørgsmål, der skal overvejs nøje, f.eks. om lysforhold, akustik, materialer, overflade, wayfinding, tilgængelighed, overvågning, farver. Et centralt spørgsmål er, hvor stor en boliggruppe til svært demente skal være, og om man evt. kan lave et elastisk byggeri, hvor der kan laves større eller mindre boliggrupper alt efter behovet. Andre spørgsmål, der skal overvejes på forhånd, er adgangsteknologier - hvad kan gøres for at beboerne ikke går ind i hinandens boliger? Hvordan skal beboerne deles op, skal det være i forhold til hvor fremskreden demenssygdommen er? Særligt i forhold til byggeri i niveauer er der adgang til uderum? Er det sikkert i forhold til, at ingen kravler ud, eller vil evt. sikkerhedsforanstaltninger gøre det for institutionaliseret? Det er vigtigt også at tænke i sammenhæng - hvor stor er nærheden eller afstanden mellem forskellige rum med forskellige funktioner. Et eksempel er wellnessrum, som ligger for langt væk fra dér, hvor beboerne bor, og så bliver det ikke brugt. Et andet eksempel er et publikumsoriente-

14 ret café- og fællesområde, som ikke bliver brugt, da det ligger langt væk fra boligområdet. Afstanden bliver såvel visuelt som praktisk for lang. Gentænk plejemodellen Der er relativt få evidensbaserede løsninger om, hvordan arkitektur og indretning bevidst kan inddrages på plejecentre. Pernille Weiss Terkildsens bud er, at perspektivet vendes på hovedet ved starten af en byggesag og i stedet for at gøre som vi plejer, skal vi stille spørgsmål som, hvad skal plejehjemmet kunne give svært demente mennesker? Hvad skaber trivsel? Pernille Weiss Terkildsen siger, at det er en kæmpestor udfordring, at der er lige så mange oplevede verdener på et plejecenter, som der er beboere. Det skal plejecenteret kunne imødegå ved f.eks. at fungere som et slags teater, hvor der eksisterer flere scener sideløbende med hinanden, uden at de forstyrrer hinanden. Anvisning fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Pernille Weiss Terkildsen henviser flere gange i oplægget til anvisning 259: Plejeboliger for personer med demens indledende spørgsmål, som omhandler den evidensmæssige viden på området. Find anvisningen ved at klikke her. 14

15 Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose - hvad kan der gøres? Lise Cronberg Salem, læge, ph.d., tilknyttet Nationalt Videnscenter for Demens Lise Cronberg Salem fortæller om den forskning, hun har lavet om diagnosticering af yngre mennesker med demens. Baggrunden for, at forskningen blev igangsat, var at professor Gunhild Waldemar fra Nationalt Videnscenter for Demens mente, at der manglede viden på området. Yngre med demens andre årsager og andre symptomer Yngre er defineret som 65 år eller yngre. Ved de 65 år sker et stort skifte for mange, da de går på folkepension, og livet ændrer sig markant. Som yngre menneske i systemet kan ens udredning og diagnose være en lang og puklet vej, fordi det er sjældent, lægen umiddelbart tænker demenssygdom som en oplagt mulighed. Der kan derfor gå tre år, før der stilles en diagnose. Dét er der flere andre årsager til. En årsag er, at symptomerne kan være anderledes hos yngre end hos ældre mennesker med demens. Et eksempel er alzheimers, hvor det hos yngre sjældent er hukommelsen, men mere viser sig ved forstyrrelser af de visuospatiale funktioner, sprogpåvirkning og psykiatriske symptomer. På den måde er det ikke indlysende, at det er demens. En anden årsag er, at en demensdiagnose medfører en stigmatisering derfor er det vigtigt, at diagnosen er korrekt. På den anden side kan det anføres, at rette diagnose i rette tid udløser en række hjælpeforanstaltninger, og det kan være svært at vente på. Registerstudie Lise Cronberg Salem stod bl.a. i spidsen for et registerstudie, hvor målet var at validere registrerede diagnoser og evaluere diagnostiske forløb, dvs. er de registrerede diagnoser korrekte? Hvordan er patienterne blevet udredt? Hvad baserer deres diagnose sig på? Resultaterne blev desuden sammenlignet med et lignende studie udført primært på ældre demente i Nationalt Videnscenter for Demens. Ud af 891 patienter registreret med demens i 2008 blev 159 hospitalsjournaler evalueret efter tilfældig udtrækning. Journalerne blev vurderet af en psykiater, en neurolog og en neuropsykolog. Patienterne var i gennemsnit år. Fokus var på det basale udredningsprogram: Indgik patientens sygehistorie, kognitive tests, psykiatrisk vurdering, objektiv undersøgelse, billeddiagnostik af hjernen, ADL heri? Det fremgik, at grundigheden i udredningen er meget afhængigt af specialet, hvor indenfor den enkelte bliver udredt. Alle ovenstående undersøgelser indgik således i 11% af udredningerne hos psykiatrien, 56% hos geriatrien, 47% hos neurologien og 0% af kirurgien. Lise Cronberg Salem nævner som en sidebemærkning, at der meget overraskende er seks patienter i undersøgelsen, som fik stillet en demensdiagnose indenfor kirurgien, hvilket virker absurd. Alkoholskader og depression forveksles med demenssygdom Resultaterne viser, at kun 60% af diagnoserne kunne bekræftes som værende valide. Det var overraskende Lise Cronberg Salem og de øvrige forskere gik ud fra, at udredningen ville være ekstra grundig ved yngre patienter, men det holder ikke stik, da man sammenlignede med en gruppe ældre patienter, hvis udredninger faktisk var mere gennemførte. Det betyder også, at det er begrænset, hvad forskning der kan laves med baggrund i registerdataene.

16 Grunden til, at yngre blev fejldiagnosticeret, var bl.a. fordi de led af depression. Symptomer på depression kan ligne demens og kan også udvikle sig sammen med demens. Depression gør, at man kognitivt fungerer dårligt. Derfor er det vigtigt, at yngre under udredning for demens også bliver undersøgt for depression. Alkohol var en anden forklaring på fejldiagnosticering. Flere yngre end ældre mennesker har en skade i hjernen som følge af alkoholoverforbrug. Mennesker med et overforbrug af alkohol spiser ofte ikke, som de skal, og mangler derfor livsvigtige vitaminer. F.eks. kan mangel på tiamin resultere i Korsakoffs syndrom, hvor personen har stort hukommelsesbesvær, som kan ligne en demenssygdom. En anden fare ved overforbrug af alkohol er, at man falder oftere og får blødninger i hjernen. Det kan resultere i hjerneskader. Hjernen skrumper, men kan vokse igen, hvis alkoholoverforbruget stopper medmindre der er irreversible skader. Lise Cronberg Salem undrer sig over over-diagnosticeringen, hvad er grunden til det? Måske er tanken, at det kan hjælpe patienterne, ved at de kan modtage social og økonomisk støtte, men for langt de fleste er det ikke en hjælp - tværtimod. Undersøgelse af kognitive klager I en anden undersøgelse var sammenhængen mellem demenssygdom og kognitive klager i fokus. Her deltog 307 patienter, som var tilknyttet på rigshospitalets hukommelsesklinik, dertil var en kontrolgruppe på 149 deltagere. Alle patienter besvarede et spørgeskema om hukommelsesklager og blev screenet for depressive symptomer. Resultaterne heraf blev ikke vist til lægen, som stod for den videre udredning på hukommelsesklinikken. Resultaterne viste, at de subjektive kognitive klager spiller en vigtig rolle ved henvisning til en hukommelsesklinik. I en hukommelsesklinik er det yngre patienter og depressive patienter med det højeste niveau af kognitive klager. De yngre patienter har et højere niveau af kognitive klager end ældre patienter med demenssygdom. En systematisk afklaring af klagerne kan hjælpe til udredningen. Lise Cronberg Salems konklusion er, at egen læge bør screene yngre patienter med kognitive klager for psykiatrisk tilstand før en evt. henvisning til en hukommelsesklinik. På spørgsmål fra deltagerne medgiver Lise Cronberg Salem, at mennesker med PTSD sagtens kan være udsat for en fejldiagnose med demens, hvilket er meget ulykkeligt, da det på ingen måde kan hjælpe dem med deres sygdom. En anden deltager spørger til frontotemporal demens, som er en demenstype, der især ses ved den yngre gruppe af patienter. Lise Cronberg Salem siger, at det er en stor udfordring med denne gruppe, da de ikke altid er villige til at få en udredning ofte spiller et alkoholmisbrug også ind, og det kan være svært at få dem i en tilstand, hvor de kan få den rigtige diagnose. 16

17 Sjælesorg og sanselighed - at nå mennesker uden sprog og dermed lindre deres ensomhed og forvirring Jeppe Carsce Nissen, præst ved plejehjemmet Sølund, København Jeppe Carsce Nissen fortæller i sit oplæg, hvordan han mener, kirken og det kristne menneskesyn kan byde ind og bidrage til mennesker med demens. Da han for ni år siden startede sit virke som præst på plejecentret Sølund, blev han skræmt af den isolation og ensomhed, han mødte hos beboerne. Han mener, at den lille død, er den, hvor vi holder op med at trække vejret, mens den store død er ensomheden, dér hvor vi som mennesker holder op med at have relationer til verden, til os selv og til hinanden. Hvad kan det kristne menneskesyn? Der findes forskellige menneskesyn at arbejde med mennesker ud fra, f.eks. det biomedicinske, som grundlæggende er et formindskende menneskesyn - når mennesket får diagnosen, bliver det mere set som diagnose end menneske. Her ser det holistiske menneskesyn på mennesket, som værende noget mere end sin sygdom. Mennesket er også sit sind, det er helheden mellem krop og syn. Fokus på plejesektoren skal være det hele menneske, men det kan blive et problem, når mennesker har demens. Jeppe Carsce Nissen siger, at mennesket går i stykker. På et tidspunkt risikerer vi, at drage konklusionen: Jamen, det her menneske er et mindre menneske, end det hele menneske. Det psykosociale menneskesyn forsøger at fastholde demensramte mennesker i deres klare øjeblikke, og at hjælpe dem med det men det er en kamp mod tiden; mennesket falder fra hinanden. På et tidspunkt kan vi ikke mere, og så forsvinder det menneskelige mellem fingrene på medarbejderne. Så spørgsmålet er, om der er andre måder vi kan se mennesket på, som kan hjælpe os med at være sammen med mennesket til verdens ende? Jeppe Carsce Nissen mener, at det er her, religionen kan byde ind: Mennesket i kristent perspektiv er skabt i Guds billede. Det betyder i min optik, at vi er skabt til at forholde os. Inden i mig selv kan jeg forholde mig til mig selv. Vi har et indre forhold, et selvforhold. Vi forholder os til os selv som mennesker, og det er større, end det at vi er mennesker. Der er noget i os, der er større end helheden. Vi er skabt til at relatere til hinanden, til verden, til os selv, og det går helt af sig selv, indtil vores verden falder fra hinanden, f.eks. ved demenssygdom. Det enkelte menneske med demens kan undervejs hjælpes med at fastholde sig selv og sine relationer med alskens virkemidler; sang og musik, erindringskasser osv., men til sidst er det ikke muligt længere. Hvordan kan det kristne menneskesyn hjælpe her, hvor relationerne falder fra? 17

18 En insisteren på relationer Efterhånden som det hele menneske går i stykker, er der brug for et værktøj, som rækker ud over de øvrige måder at tænke på. Der er brug for en insisteren på relationer, som falder udover det, det enkelte menneske kan præstere. Der er brug for udefrakommende insisteren på, at relationen forbliver der. Jeppe Carsce Nissen siger, at det er den insisteren, han laver, når han har sjælesorg hos en døende. I sjælesorgen, når der ikke er mere sprog tilbage, handler det om nærværet, måske synger han en salme, måske aer han den døende på armen. Han har oplevet en uforklarlig tilstedeværelse af noget tredje i disse situationer. Forholdet mellem præst og døende er større end blot de to. Her har han kunnet mærke, at selv om han går, og den døende dør, vil forholdet stadig bestå. Forholdet er evigt. sig for øje, for de grundlæggende følelser kan tiltales lige til det allersidste. Et andet vigtigt aspekt at huske på, at vi alle dybest set er hjælpeløse. Som mennesker er vi alle helt alene i hver vores kamp og med den viden kan vi som medmennesker helt enkelt give et knus. Jeppe Carsce Nissen siger: I gør noget, der er større end jer selv, når I lige holder på en skulder, når I skynder jer forbi der skaber I mennesker, ikke bare fru Hansen, men også jer selv. Hver gang I træder i forhold til et andet menneske, så skaber I evighed. En deltager spørger til, hvad det kræver at være så tæt på? Jeppe Carsce Nissen siger, at det mest kræver perspektivændring, f.eks. er beboerne mennesker og ikke diagnoser eller den lejlighed, de bor i. Lær den enkeltes livshistorie at kende og gå ind i relationen. På samme måde er det liv, som mennesker med demens lever, overvejende i et afskedens perspektiv: Nu er det måske sidste gang, jeg genkender mit barnebarn. Efter et demensramt menneskes død giver pårørende nogle gange udtryk for, at de har sagt farvel for lang tid siden. Det kristne menneskesyn insisterer på, at relationen består, selvom vedkommende forsvinder. Selvom de kognitive og fysiske evner forsvinder, vil der være et umiddelbart selvforhold. Mennesket kan stadig mærke, om det gør ondt, om man er bange, om man er tryg. Det er vigtigt at holde 18

19 Er positiv manipulation i orden? Iris Ytting, Finns kone Iris Ytting fortæller om sine sidste år med sin mand Finn, hvor han led af en demenssygdom. Hun vil fortælle sin historie, da hun ønsker at sætte spot på, hvordan demenskoordinatorer kan være en støtte for pårørende. Selv fik hun god støtte fra demenskoordinatoren. Støtten fra en professionel, der kan se sygdomsforløbet udefra, og som har erfaring med demenssygdom, er uvurderlig. Desuden vil hun give eksempler på, hvordan hun har brugt positiv manipulation i sygdomsforløbet, som varierede meget i forhold til hvilken fase demenssygdommen var i. Målet med manipulationen var at undgå konfrontationer og at bevare Finns værdighed, hvilket lykkedes i stor udstrækning. Først ridser hun kort ægteparrets baggrund op. Finn, var med til at opbygge et internationalt firma i København og var meget berejst, ikke mindst i kraft af sit arbejde. Iris selv havde et rekrutteringsfirma, som hun blev nødt til at afhænde for at kunne støtte Finn i de sidste år af hans liv. De var gift i 46 år og har tre børn og syv børnebørn. ordnet det sådan, at Finn ikke længere kunne handle med aktier, hvilket han blev vred over. Når det trak op til uenighed på grund af Finns hukommelsesproblemer, sagde Iris aldrig: Kan du ikke huske det? eller det har jeg jo sagt. I stedet sagde hun ofte: Nå, men sådan husker jeg det ikke. Hendes nænsomme ordvalg var for, at Finn ikke skulle føle sig magtesløs. Sygdommen forværres De næste år var en svær tid for Finn. Det gik op for ham, at han var ved at blive mere syg. Han ville ikke høre ordet alzheimer Iris insisterede på det. Han blev aggressiv over for Iris, og smed hende ud et par gange i ren afmagt. Det var svært, som Iris siger: Jeg holdt så meget af ham. Næste dag var han fuld af anger. Det var svært for Iris hele tiden at være forstående. Heldigvis havde hun nogle gode veninder at betro sig til. Som par blev de lidt ensomme, naboerne undgik dem, men der var nogle, som spurgte til det. De første år Finn gik på pension som 64-årig, og året efter blev han diagnosticeret med alzheimers. Det blev opdaget i forbindelse med, at ægteparret skulle på ferie, hvor Finn virkede usikker på flere ting, som boarding pas, valuta mv. Det var underligt, da Finn var meget rejsevant. Da det viste sig at være begyndende alzheimers, blev han medicineret med det samme. I starten ville Finn ikke have, at nogen skulle vide det. Det blev kun afsløret for børn og en snæver kreds af venner. Med tiden gjorde den beslutning livet ret besværligt. I de første par år levede de en nogenlunde almindelig hverdag, hvor Iris gik på arbejde. Finn skulle have hjælp med at huske ting, og Iris blev mere opmærksom på økonomi, som ellers havde været Finns anliggende. Iris fik 19

20 Da Finn fyldte 70 år, inviterede ægteparret hele familien til Club La Santa. Det var en god idé. Finn kunne overskue det, og aktiviteter kunne foregå i hans eget tempo. Han nød at kunne give hele familien en fælles oplevelse. Fuldmagt og daghjem Da Finn havde haft demens i seks år blev det nødvendigt at få en fuldmagt. Iris lavede en aftale med ægteparrets advokat, som kaldte dem ind under påskud om, at de skulle gennemgå testamentet. Ved den lejlighed foreslog advokaten, at de skulle have en gensidig fuldmagt, og den blev tegnet. Visitator foreslog, at han kom på daghjem, så Iris kunne blive aflastet, men det vidste hun, han ville afslå. I stedet inviterede hun ham på kaffe i daghjemmets café en dag de alligevel var i bygningen, hvor Finn gik til sundhedstjek med sit ben. Her snakkede de med en medarbejder. Den model gentog sig flere gange, hvor Iris tredje gang meddelte Finn, at hun skulle et smut til tandlæge, så kunne han blive dér imens. Det gik fint, og Iris gentog metoden flere gange. Demenskoordinatoren, som var en stor støtte i hele sygdomsforløbet, anbefalede, at Finn gik på daghjemmet to gange om ugen. Langsomt optrappedes hans besøg i daghjemmet. Iris brugte en del tid på at transportere Finn frem og tilbage til daghjemmet. Efter demenskoordinatorens forslag overtalte Iris Finn til at køre tur/retur med bus tilknyttet dagscenteret. Hun vidste, at et direkte forslag ikke ville falde i god jord, og sagde i stedet: Jeg tror godt, du kan få lov til at køre med en af de busser med alt det skat, du har betalt i alle de år. Det virkede! Indflytning på plejehjem Finns tilstand blev gradvist forværret, og daghjemmet havde svært ved at have ham, da han begyndte at gå derfra efter frokosten - han kunne ikke finde vej, selvom der ikke var så langt. Demenskoordinatoren foreslog, at de skulle søge om en plejehjemsplads til Finn det var en hård erkendelse for Iris, men hun kunne godt se, at situationen var uholdbar. Iris synes, der er behov for en lovændring, da udgangspunktet er, at man skal have den demente persons underskrift for at kunne søge om en plejehjemsplads. På det her tidspunkt kunne Finn på dette stadie af sygdommen ikke sætte sig ind i, hvad det handlede om, og han kunne slet ikke skrive mere. Mens de ventede på plejehjemspladsen fik de tilbudt hjælp i hjemmet. To gange ugentligt kom en person og badede Finn. Iris sørgede for at være ude af huset imens, for at hun ikke forstyrrede den nye rutine. Da Finn flyttede på plejehjem hjalp alle børnene til med at flytte hans ting, så alt stod klart til ham. De satte også en drømmeseng op, som Iris kunne sove på i starten. Det endte med, at hun sov der i 14 dage, da Finn gerne ville hjem igen i starten. Heldigvis endte det med, at han blev glad for at være der. Når Iris besøgte ham, var hun meget opmærksom på, ikke at se bekymret ud, selvom hun måske var det. Desuden er berøring utrolig vigtig også i den sidste tid. Finn døde i foråret Iris fortæller, at kærligheden stadigvæk var lige så stor, blot antog den en anden form. Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde holdt den afsluttende tale på Årskurset. Læs hovedpointerne fra talen ved at klikke her. 20

21 SEMINAR 1 SEMINARER Samvær med mennesker med demens - kursusforløb med pårørende Sara Louise Rose, kontoret for Ældre og Demens, Sundhedsstyrelsen Hanne Frost, Marte Meo terapeut, Roskilde Kommune Elsebeth Kjærgaard, demenskoordinator, Odense Kommune Sara Louise Rose indleder seminaret med at fortælle om projektet, som har kørt i fire kommuner; Nyborg, Aalborg, Odense og Roskilde. Projektet tog afsæt i den nationale handlingsplan for demensindsatsen, og fokus var den langvarige belastning, pårørende er udsat for. Det skønnes, at der er pårørende til demente i Danmark, heraf er to ud af tre pårørende til mennesker med demens, som bor i eget hjem. At være pårørende er hårdt arbejde, og undersøgelser viser, at risikoen for stress og depression stiger markant. Projektindhold og evaluering Demensnøglemedarbejdere og Marte Meo terapeuter blev forud kompetenceudviklet for at kunne varetage undervisning af de pårørende. Målgruppen var pårørende til hjemmeboende med demens. De pårørende skulle vise let til alvorlig belastning ud fra et valideret screeningsredskab. 104 personer har deltaget. De var fordelt på ti hold - seks hold med ægtefæller/samlevere og fire hold med voksne børn. Omdrejningspunktet var Marte Meo metoden, som kan give de pårørende konkrete redskaber til at forbedre kommunikationen med deres syge pårørende. Dertil fik de viden om demenssygdom. Forhåbentlig har projektet givet dem en øget livskvalitet. Sideløbende fik de syge pårørende mulighed for samvær og deltagelse i fælles aktiviteter med andre demensramte. Dette blev tilbudt, for at de pårørende ville have nemmere ved at deltage i undervisningen. Pt. bliver projektet evalueret bl.a. ud fra tre screeninger, som deltagerne har været igennem. Screeningerne er blevet foretaget ved kursusstart, ved kursusafslutning og otte til 10 uger efter kursets afslutning. En deltager spørger, om det er muligt at måle igen om et år for at belyse langtidseffekten. Sara Louise Rose medgiver, at det er en god idé, men desværre er der ikke afsat midler til det. Til andre kommuner, der påtænker at starte lignende forløb, anbefales det, at der er to undervisere til et hold på 12 deltagere. Desuden kræver det en Marte Meo terapeut. Resultaterne fra projektet inkl. omkostningsvurderinger forventes offentliggjort i januar Udover evalueringen bliver det også muligt at tilgå kursusmaterialet. Møder og netværk Elsebeth Kjærgaard er demenskoordinator, og har været med til at gennemføre projektet i Odense Kommune. Her havde de tre hold med deltager på hvert hold. Demenskoordinatorerne havde hjulpet med at finde relevante deltagere. Der var to hold med pårørende til ægtefæller med demens, og ét hold med børn eller børnebørn af demensramte, som mødtes syv gange á i alt 28 timer. Ægtefællerne med demens beskæftigede sig samtidig med meningsfyldte aktiviteter f.eks. spil, film, gåture. Temaer i undervisningen var bl.a. Kitwoods aner- 21

Helhedssyn i sociale sager

Helhedssyn i sociale sager Helhedssyn i sociale sager En kæmpe ambition - og kan det overhovedet lade sig gøre? DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Hvad er sociale sager? Det er fx sager om: Social rådgivning og vejledning

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende

Læs mere

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres

Læs mere

Rementia. en overset mulighed 9.9.2015. Knud Erik Jensen Selvstændig underviser og konsulent

Rementia. en overset mulighed 9.9.2015. Knud Erik Jensen Selvstændig underviser og konsulent Rementia en overset mulighed 9.9.2015 Knud Erik Jensen Selvstændig underviser og konsulent Udvikling og Dokumentation Udvikling@jensen.mail.dk 31214307 http://www.knuderikjensen.dk Rementia og rementing

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE 2019-2023 SAMMEN OM DEMENS 2 Forord Den strategi, som du sidder med i hænderne her, er resultatet af et grundigt arbejde. Strategien tager sit udgangspunkt i Holbæk Kommunes

Læs mere

Demensstrategi

Demensstrategi Demensstrategi 2019-2025 Indhold Forord 3 Solrød Kommune - en demensvenlig kommune 3 Indledning 5 En strategi bygget på involvering 5 Fokusområder 6 1. Støtte til mennesker med demens 7 2. Støtte til pårørende

Læs mere

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Palliation, handler om lindring og livskvalitet.

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje

Politik for værdig ældrepleje , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje

Læs mere

Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom

Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom Fagligt Træf 2019 Branche Fællesskab Arbejdsmiljø Hanne Friberg Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK S VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 6 Livskvalitet 8 Selvbestemmelse 10 Kvalitet, tværfaglighed

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Demensenheden. Hukommelsesproblemer?

Demensenheden. Hukommelsesproblemer? Demensenheden Hukommelsesproblemer? Hukommelsesproblemer? I denne folder finder du informationer om hukommelsesproblemer og demenssygdomme. De tilbud, der findes i Greve Kommune på demensområdet er beskrevet,

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

DEMENS POLITIK

DEMENS POLITIK DEMENS POLITIK 2017-2020 1 DEMENSPOLITIKKEN Politikken omhandler 5 fokusområder med tilhørende mål og indsatser: Bedre sygdomsforløb for mennesker med demens Bedre støtte til pårørende Flere demensindrettede

Læs mere

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen. Dato 02.aug.2018 Dok.nr. 116912/18 Sagsnr. 18-4735 Ref. chzo Værdighedspolitik Kommunerne skal i hver byrådsperiode udarbejde en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Politikken vedtages i byrådet.

Læs mere

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017 Einer, demensramt: Da jeg fik at vide, at jeg havde demens, gik alt ned i et sort hul, men der er ikke noget at gøre, andet end at komme op på hesten igen og ud Demenspolitik Lolland Kommune 2017 Godkendt

Læs mere

Demensvenlig Vejen. Demensstrategi Vejen Kommune

Demensvenlig Vejen. Demensstrategi Vejen Kommune Demensvenlig Vejen Demensstrategi Vejen Kommune Indledning Demens er betegnelsen for en gruppe sygdomme, der udvikler sig i en række faser med forskellige symptomer og forskellige behov. Demens er en sygdom,

Læs mere

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje Værdighedspolitik 2018 En værdig ældrepleje Livskvalitet og selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng Mad og ernæring En værdig død Pårørende Ny værdighedspolitik Værdighedspolitik Kommunerne

Læs mere

Et værdigt liv med demens

Et værdigt liv med demens Et værdigt liv med demens DEMENSSTRATEGIEN 2015-2018 Demensstrategien - Et værdigt liv med demens 2015 2018 I 2010 blev en national handlingsplan for demensindsatsen offentliggjort. Handlingsplanen peger

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Demensstrategi

Demensstrategi Demensstrategi 2018-2022 Ingen står alene med Demens Indledning Demens er en sygdom, der rammer mange mennesker, og som forandre os og vores adfærd rigtigt meget. Derfor påvirker det ikke kun den demente,

Læs mere

Iben Ljungmann og Charlotte Agger

Iben Ljungmann og Charlotte Agger Find altid ud af hvem der har et problem Vi definerer adfærd som problemfyldt, når den er et problem for os men for borgeren er det en løsning Vi har en grundforventning om, at hverdagen burde være fri

Læs mere

Denne politik omhandler særligt de af Haderslev Kommunes ældre borgere, som er afhængige af kommunens hjælp for at opretholde et værdigt ældreliv.

Denne politik omhandler særligt de af Haderslev Kommunes ældre borgere, som er afhængige af kommunens hjælp for at opretholde et værdigt ældreliv. Værdighedspolitik FORORD I 2016 skrev vi den første værdighedspolitik i Haderslev Kommune. Siden da har værdighed været i fokus gennem livshistorie, rehabilitering og samarbejde med frivillige. Et værdigt

Læs mere

THE LADY AND THE REAPER

THE LADY AND THE REAPER THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts/april 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål,

Læs mere

Et godt liv med demens

Et godt liv med demens Et godt liv med demens Som borgere møder vi medborgere med demens og deres pårørende alle steder i Roskilde Kommune. Som os andre kommer de på biblioteket, i butikkerne og i bussen. Derfor skal vi som

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv

ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv Symposium 4 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Elsebeth Refsgaard Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens ABC Demens og personcentreret omsorg

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Forsidebillede: Andreas Bro

Forsidebillede: Andreas Bro Forsidebillede: Andreas Bro Forord Værdighed er vigtig for alle mennesker i alle aldre. Denne politiks formål er at sætte rammer for, hvordan Egedal Kommune kan støtte sine borgere i at opnå eller fastholde

Læs mere

Sorg viser sig at være et sted, ingen af os kender, før vi når frem (Et år med magisk tænkning, Joan Didion)

Sorg viser sig at være et sted, ingen af os kender, før vi når frem (Et år med magisk tænkning, Joan Didion) Sorg viser sig at være et sted, ingen af os kender, før vi når frem (Et år med magisk tænkning, Joan Didion) Når to bliver til én Fagligt selskab for Geriatriske sygeplejersker 8. marts 2016, Jorit Tellervo

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Et godt liv med demens

Et godt liv med demens Et godt liv med demens Demensstrategi 2019-2023 Den 18. januar 2018 Som borgere møder vi medborgere med demens og deres pårørende alle steder i Roskilde Kommune. Som os andre kommer de på biblioteket,

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

- et værdigt liv med demens

- et værdigt liv med demens DEMENSSTRATEGIEN 2019-2022 Sund hele vejen - et værdigt liv med demens Indholdsfortegnelse Demensstrategien "Sund hele vejen et værdigt liv med demens" 2019-2022... 4 Personen kommer i første række...

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

Forsidebillede: Andreas Bro

Forsidebillede: Andreas Bro Forsidebillede: Andreas Bro Forord Skrives af formand for Social- og Sundhedsudvalget Vicky Holst Rasmussen (A), når politikken er endelig godkendt. Indledning Alle kommuner har siden 2016 været forpligtet

Læs mere

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet Det gode liv for ældre Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet 2 Forord At formulere en ny politik er en vigtig opgave, som hver gang kræver stor omhu og omtanke. Det er også tilfældet med

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP

Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP Forord I Ældre Sagen har vi talt med ældre mennesker, der modtager hjælp, om, hvad et værdigt liv er for dem. Vi har blandt andet

Læs mere

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK S Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 5 Livskvalitet 6 Selvbestemmelse 8 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Vi har den holdning, at vi skal omgås og leve med hinanden med respekt og ordentlighed.

Vi har den holdning, at vi skal omgås og leve med hinanden med respekt og ordentlighed. VÆRDIGHEDSPOLITIK Velfærdsforvaltningen VF-Sekretariat 1. oktober 2018 2018-004953-7 Høringsudkast til Værdighedspolitik 2018-2021 Forord Køge Kommune har det mål, at borgere, der har brug for hjælp, støtte

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2 0 2 2 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv Værdighedspolitik 2019-2022 Sammen om det gode liv Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse... 10 Kvalitet,

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag GENTOFTE KOMMUNE Alle kommuner skal fra 1. juli 2016 have en værdighedspolitik, som beskriver et værdigt ældreliv for borgere over 65, som modtager hjemmehjælp, rehabilitering,

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere

Pårørende i den værdige ældrepleje

Pårørende i den værdige ældrepleje Pårørende i den værdige ældrepleje Værdighed i ældreplejen Sundhedsstyrelsen Konference 29. november 2018 Hotel Park - Middelfart Seniorkonsulent Steen Kabel Konsulentfirmaet steenkabel ska@steenkabel.dk

Læs mere

Demensstrategi

Demensstrategi Demensstrategi 2016-2021 Baggrund Demensstrategien består af 12 målsætninger for de kommunale indsatser på demensområdet. Målsætningerne skal tilsammen medvirke til, at borgere med demens i Herning Kommune

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet 1 De 10 kriterier i de 5 hovedområder Hovedområde: Livskvalitet: Respekt, rummelighed og mulighed for udvikling Støtte til at kunne fungere i hverdagen og få

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

Værdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv

Værdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv Værdighedspolitik 2016 Visionen i politik for seniorliv Et aktivt, værdigt, meningsfyldt og trygt seniorliv. Et værdigt liv er altså et af de fem pejlemærker i Varde Kommunes politik for seniorliv. Ny

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

At være pårørende til en dement

At være pårørende til en dement At være pårørende til en dement Fortalt af Erik Hansen Erik Hansen, pårørende til en dement ægtefælle fortæller: Min kone Elly Elly, min kone gennem 55 år, fik konstateret Alzheimers Demens i 2003. Hun

Læs mere

Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab

Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab Først den ene vej og så Først den ene vej og så den anden vej og tju og tju og skomagerdreng Først den ene vej og så den anden vej og tju og tju

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016

Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016 Bilag 1 Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016 Nedenfor er vist de samlede input fra workshop den 2. marts 2016 til de fem emner, som den nye Værdighedspolitik kommer til at omhandle.

Læs mere

Demens Caféen. Et tilbud under DemensCentrum Aarhus i Aarhus Kommune Her tilbydes oplysning, vejledning, rådgivning, støtte, samvær og

Demens Caféen. Et tilbud under DemensCentrum Aarhus i Aarhus Kommune Her tilbydes oplysning, vejledning, rådgivning, støtte, samvær og Demens Caféen Et tilbud under DemensCentrum Aarhus i Aarhus Kommune Her tilbydes oplysning, vejledning, rådgivning, støtte, samvær og deltagelse i aktiviteter under Hold dig i gang For mennesker med demens

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

Årskursus 2015. Tid: Onsdag d. 9. september til fredag d. 11. september 2015

Årskursus 2015. Tid: Onsdag d. 9. september til fredag d. 11. september 2015 Sorgforståelse Ny demensforståelse Etik Pårørendes forventninger Udadreagerende adfærd Sociallov Årskursus 2015 Demenskoordinatorens komplekse arbejdsfelt - udfordret af etiske, juridiske og praktiske

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere