Mange flere EU-borgere kan stemme til kommunalvalget

Transkript

1 Mange flere EU-borgere kan stemme til kommunalvalget Siden kommunalvalget i 2013 er antallet af EU-borgere, der kan stemme, steget med 32 procent, men der er store forskelle på udviklingens hast kommunerne imellem. Nogle steder er det status quo, mens der andre steder er dobbelt så mange, der kan stemme. I alt har næsten borgere fra andre EU-lande ret til at sætte deres kryds på stemmesedlen, men erfaringerne viser, at kun få gør det. Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk Analyse: Teis Bay Andersen, KL's Analyse- og makroenhed Det er ny rekord, når borgere fra Polen, Rumænien, Tyskland og andre EU-lande den 21. november kan stemme til kommunalvalget. Borgere med statsborgerskab i et EU-land samt islændinge og nordmænd har ret til at stemme til kommunalvalget, når de har fast bopæl i Danmark, og det rekordhøje antal i år er en stigning på 32 procent sammenlignet med valget i Det viser en ny Momentum-analyse, der også afslører, at der er sket store ændringer i nogle kommuner sammenlignet med valget i I Ringsted Kommune er der næsten kommet dobbelt så mange stemmeberettigede EU-borgere, og i år kan af dem sætte deres kryds i stemmeboksen. I alt er der 464 polakker og 230 rumænere, og de to nationaliteter udgør således langt størstedelen af alle de stemmeberettigede borgere fra andre EU-lande i Ringsted. Borgmester Henrik Hvidesten (V) var godt klar over, at gruppen er vokset siden 2013, men han er overrasket over tempoet, det er sket i.»det er overraskende, at det er nået op på et antal, hvor det rent faktisk kan have betydning til valget. Hvis alle stemmer, og især hvis de stemmer på det samme, så kan de hente et helt mandat. Om de så gør det, er en anden sag. En del ved jo godt, at de kun bor her midlertidigt, indtil metrobyggeriet er overstået, mens dem, der arbejder på slagteriet, kan have en forventning om, at de skal have et lidt længere arbejdsliv i Danmark og derfor også vil søge indflydelse i det område, de bor i,«siger Henrik Hvidesten. Danish Crown har et slagteri i Ringsted, og det er en del af forklaringen på, at borgere fra andre EU-lande slår sig ned lokalt, men man skal også se mod København for at forklare udviklingen, mener Henrik Hvidesten.»Vi ved godt, at der bor mange polakker og rumænere i Ringsted Kommune. Enten fordi de arbejder på slagteriet i Ringsted eller på metrobyggeriet i København. Så vi ved godt, at Ringsted er et sted, hvor der bor mange fra de her lande mere eller mindre midlertidigt,«siger Henrik Hvidesten.

2 Selv om udviklingen er gået hurtigt i Ringsted, udgør borgerne fra andre EU-lande kun 4,4 procent af alle vælgerne i kommunen. København er den kommune i landet, hvor de med 9,3 procent fylder mest i det samlede vælgerkorps. De tre største grupper er briter, svenskere og tyskere. I Frederiksberg Kommune udgør borgere fra andre EU-lande 8 procent og i Ishøj og Gentofte 7,1 procent. Mindst fylder de i Kalundborg Kommune, hvor kun 1,7 procent af vælgerne har statsborgerskab i et andet EU-land. På landsplan kommer den største gruppe potentielle vælgere fra andre EU-lande fra Polen. Polakker udgør 16 procent af den samlede gruppe. Herefter følger rumænske og tyske statsborgere, der hver udgør 11 procent. Briter og nordmænd er nummer fire og fem med hver otte procent. Sammenlignet med valget i 2013 er det især rumænere, der er blevet flere af. Dem er der med en stigning på 96 procent kommet næsten dobbelt så mange af, mens antallet af polakker er steget med 39 procent og antallet af tyskere med 11 procent. Betydning for stemmeprocenten Hvis man ser på erfaringerne fra kommunalvalget i 2013, er der ikke noget, der tyder på, at det vil få stor indflydelse på valgresultatet i hverken Ringsted eller resten af landet, at der er kommet flere stemmeberettigede borgere fra andre EU-lande. Dengang var det kun 15 procent af polakkerne og 14 procent af rumænerne med bopæl i Danmark, der fandt vej til stemmeboksen. Svenskerne topper listen med en valgdeltagelse på 51 procent fulgt af hollændere med 49 og nordmænd med 45 procent. Nederst på listen er litauiske statsborgere med en stemmeprocent på kun 12 procent. Det er også i forhold til valgdeltagelsen, at udviklingen primært er interessant, mener valgforsker og professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.»Svenskere og nordmænd stemmer på stort set samme niveau som danskerne, så de vil ikke gøre hverken fra eller til i forhold til den samlede valgdeltagelse, men der ligger en udfordring, når det handler om borgere fra eksempelvis Polen, Rumænien og de baltiske lande. De stemmer markant mindre end danskerne og vil trække valgdeltagelsen gevaldigt nedad,«siger Kasper Møller Hansen.

3 På landsplan udgør de stemmeberettigede EU-borgere 4,4 procent af den samlede vælgerbefolkning, men Kasper Møller Hansen påpeger, at det kan have betydning for den samlede stemmeprocent i kommuner, hvor andelen er høj.»nu udgør de kun en lille del af den samlede vælgermasse, så det er ikke fordi, vi skal forvente et kæmpe knæk, selv om der er kommet flere. Men det vil alt andet lige trække valgdeltagelsen markant ned, når man smider en gruppe i kassen med en valgdeltagelse på 14 procent, når gennemsnittet ligger på over 70 procent. Og det er en gruppe, som i nogle kommuner er en del af forklaringen på, at man har haft en vigende valgdeltagelse,«siger Kasper Møller Hansen. For den gruppe af vælgere, der beslutter sig for at stemme, vil vælgere med andre statsborgerskaber ofte have antennerne længere ude end danske vælgere, der har lagt sig fast på et parti eller en kandidat lang tid i forvejen. Det forklarer Kasper Møller Hansen:»Det, vi ofte kan se på nye vælgere, er, at de er søgende. De er mere opmærksomme på de valgkampagner, der foregår, for de har ikke en lang tradition med at stemme på det samme parti. De vil se på, hvilken kommune de er kommet til, og hvad er konflikten her, og er derfor mere søgende i det politiske rum.«midlertidige ophold sænker interessen Valgforskeren tror, at der er flere årsager til, at stemmeprocenten hos statsborgere fra nogle af EU-landene er meget lav.»det er en gruppe, hvor de fleste er her for at arbejde, og ikke fordi de vil slå sig ned permanent. Derfor er deres fokus både politisk, sprogligt og kulturelt i hjemlandet. Mange af dem taler ikke dansk, men vil opleve, at det her valgkort på dansk dumper ind ad brevsprækken, og det vælger de så ikke at bruge,«siger Kasper Møller Hansen. Jens Ive, formand for Internationalt Udvalg i KL og borgmester i Rudersdal Kommune, mener, at man i kommunerne skal være opmærksom på, at denne vælgergruppe eksisterer.»det er selvfølgelig vigtigt, at alle kandidater husker på borgerne fra andre EU-lande, som har ret til at stemme. Det kan være en god idé, at borgmestre og forvaltning tænker det ind i forberedelserne til valget, så man i hver kommune har gjort, hvad man kan for, at gruppen er bevidst om deres ret til at stemme og har en grundviden om, hvad valget handler om,«siger Jens Ive.

4 Rådet for Etniske Minoriteter har lavet folderen "Det er dit valg en guide til demokratisk deltagelse i Danmark". Den udgives på ni forskellige sprog, herunder polsk og rumænsk, og målet er, at flere stemmer, fordi det har negative konsekvenser med en lav valgdeltagelse blandt etniske minoriteter. Det forklarer formand for rådet Yasar Cakmak.»Det er en demokratisk borgerpligt at stemme, ligesom det er en måde at gøre sin indflydelse gældende. Hvis ikke du bruger den, bliver du heller ikke taget i betragtning, når der bliver udformet politik. Hvis en politiker opdager, at en bestemt befolkningsgruppe ikke interesserer sig for politik og heller ikke stemmer, så tænker han måske, at han ikke behøver at udforme en politik, der appellerer til dem og varetager deres interesser. Det udvikler sig til et demokratisk underskudsproblem,«siger Yasar Cakmak. Folderen blev også udgivet ved kommunalvalget i 2013, og i år er den udvidet med tre nye sprog. Men Yasar Cakmak er bevidst om, at effekten nok er begrænset.»det er med en ambivalent følelse, at vi laver den, for vi er usikre på, hvor stort et behov der er, og hvor længe man skal blive ved. Men hvis det kan være med til at skabe opmærksomhed om kommunalvalget og vigtigheden af, at man stemmer, så vil vi gerne gøre det,«siger Yasar Cakmak. Professor og valgforsker Kasper Møller Hansen mener også, at man bør gøre, hvad man kan for at flere EU-borgere til at stemme. er meget svær at nå,«siger Kasper Møller Hansen.»Man skal tænke over, at de kan trække valgdeltagelsen ned, og man skal også give dem alle de muligheder, man overhovedet kan for at få dem til at stemme. Men man må også erkende, at det er en gruppe, som Det sidste er også erfaringen hos Ringsted-borgmester Henrik Hvidesten, der understreger, at det er vigtigt for ham, at de lokale borgere fra andre EU-lande med stemmeret er opmærksomme på, at de kan stemme, fordi de er en del af kommunen. Han synes dog, det er svært at nå ud til dem.»ved sidste valg lavede vi selv pjecer på engelsk, polsk og arabisk, men noget tyder på, at vi også skal lave en pjece, som indbyggerne fra Rumænien kan læse. Det største problem i forhold til den her gruppe og valget er, at vi ikke ved, hvor vi skal få kontakt til dem. Ved sidste valg kunne man få folderen hos de lokale læger og andre steder, hvor man kunne tænkes at være i kontakt med de her grupper, men vi er i gang med at overveje, hvordan vi gør det bedst muligt denne gang,«siger Henrik Hvidesten.

5