DAGSLYSFORHOLD I DAGSINSTITUTIONER. Forfatter: Torben Madsen. Vejleder: Bo Sørensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAGSLYSFORHOLD I DAGSINSTITUTIONER. Forfatter: Torben Madsen. Vejleder: Bo Sørensen"

Transkript

1 DAGSLYSFORHOLD I DAGSINSTITUTIONER Forfatter: Torben Madsen. Vejleder: Bo Sørensen 7. Semester speciale, Bygningskonstruktøruddannelsen, VIA University College, Aarhus. Afleveringsdato:

2 TITELBLAD RAPPORT TITEL: Dagslysforhold i dagsinstitutioner VEJLEDER: Bo Sørensen FORFATTER: Torben Madsen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 3 SIDETAL (à 2400 anslag): 27,7 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives

3 Forord: Dette speciale, omhandlende optimering af dagslysforholdene i daginstitutioner, er udarbejdet som et speciale på 7. Semester, bygningskonstruktøruddannelsen. Rapporten vil være sammensat af love og regler inden for ovenstående område og sammenholdt med statistikker og oplevelser omhandlende termisk indeklima. 2

4 Abstract: The subject of this report - a thesis prepared at the 7th semester at the building constructions and architectural design education - will cover which factors to consider in the design of glass panels in day-care centers. The research question of this thesis reads as follows: Which precautions must and should be included in the design of glass panels in the climate shield in order to optimize daylight conditions in day-care centers?. The thesis is written with the building-regulations 2010 as a theoretical basis, and this will then be compared with studies made primarily from the state s building research institute. The aim is to determine which considerations in the design phase to comply with, but mostly to find which advantages and disadvantages to consider when designing glass panels in day-care centers. The thesis will be based on sections and questions such as how the glass panels should be oriented in relation to the corners of the world, choice of solar protection, size and placement, room design and a review of the previous sections by building a fictional room for their conclusions. The subsections will be brought together into a final conclusion, which among other things shows that glass panels should primarily be placed on the south side of a building, and that solar protecting glass should preferably be avoided and replaced by either fixed or user-controlled shading opportunities. In addition to that, the room or building should preferably be long and narrow rather than square and compact. The size of the glass-area should always be designed according to the building-regulations directions concerning glass-area in relation to floor area. 3

5 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Hovedafsnit Grundlag og grundbegreber Orientering af glaspartier i klimaskærmen Grundlæggende tendenser og forhold Lovgivning og anvisninger Referencebygningernes forhold Diskussion Delkonklusion Valg af solafskærmning Grundlæggende tendenser og forhold Lovgivning og vejledning Referencebygningernes forhold Diskussion Delkonklusion Størrelse og højdeplacering af glaspartier Grundlæggende tendenser og forhold Lovgivning og vejledning Referencebygningernes forhold Diskussion Delkonklusion Rummets udformning og indretning Grundlæggende tendenser og forhold

6 6.2 Lovgivning og vejledning Rumforhold og korrektioner for naturlig belysning Delkonklusion Det optimale rum Forhold og forudsætninger Beregninger og korrektioner Delkonklusion Kildekritik Konklusion Kildeliste Bilag

7 Billedliste: Side: Figur 1 Skema over varmeforbrug i forhold til orientering af glaspartier for referencebygning 1 (Dansk Center for Byøkologi; Landsforeningen Økologisk Byggeri; Organisationen for Vedvarende Energi; MAZOUT, Byggeøkologisk rådgivning, 2002, p. 7). 12 Figur 2 Graf over brugeroplevelse af dagslysniveau som funktion årstid og af orientering af glaspartier for referencebygning 2 (Christoffersen, et al., 1999, p. 48) 13 Figur 3 Grafer over oplevelse af inde temperaturen vist som funktion af glasarealet mod henholdsvis øst, syd og vest. Punkterne angiver middelværdien for hver bygning i referencebygning 2 (Christoffersen, et al., 1999, p. 40). 13 Figur 4 Skema over problemtype og hyppighed af gener vedrørende sollys for kontorer orienteret mod syd for referencebygning 2 (Christoffersen, et al., 1999, p. 45) 16 Figur 5 Skema over tilfredshed som funktion af udsigt for referencebygning 2 (Christoffersen, et al., 1999, p. 42) 16 Figur 6 Skema over utilfredshed med solafskærmning for referencebygning 2 (Christoffersen, et al., 1999, p. 46). 17 Figur 7 Oversigt over rudetyper for referencebygning 3 (Krogh, et al., 2003, p. 72). 17 Figur 8 Uddrag af års-energibalancer for referencebygning 3 s rudetyper (Krogh, et al., 2003, p. 75). 18 Figur 9 Dagslysfaktoren i 0,85 m over center i rummet. Facaden er 4 m høj x 2,8 m bred, og glas med LT på 0,8. Middelreflektansen for rummet er 0,4 (Rm) (Johnsen & Christoffersen, 2008, p. 62) 23 Figur 10 Graf over oplevelse af kontor lyst/mørkt som funktion af DF, 2 meter fra vinduet, for referencebygning 2 (Christoffersen, et al., 1999, p. 43). 23 Figur 11 Graf over tilfredshed med dagslysforhold som funktion af glasandel af facaden i procent, for referencebygning 2 (Christoffersen, et al., 1999, p. 47). 24 Figur 12 Reduktion af dagslysfaktor som følge af lodret fremspring (Johnsen & Christoffersen, 2008, p. 76). 29 Figur 13 Reduktion af dagslysfaktor som følge af vandret afskærmning (Johnsen & Christoffersen, 2008, p. 75). 29 Figur 14 Formel for beregning af et rums middelreflektans (Johnsen & Christoffersen, 2008, p. 77). 30 Figur 15 Skema over korrektioner for dagslysfaktor ved mere end 3 vinduesfag (Johnsen & Christoffersen, 2008, p. 82). 31 Figur 16 Graf over korrektion for reoler i forhold til dagslysfaktor (Johnsen & Christoffersen, 2008, p. 84). 31 6

8 1. Indledning med problemformulering 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Dette speciale vil omhandle vinduer og glaspartiers indflydelse på dagslysforholdene i daginstitutioner, og vil blive skrevet som et 7. Semesters speciale på Bygningskonstruktøruddannelsen. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Baggrunden for specialevalget beror på at der gennem de seneste år er blevet designet, og projekteret, bygninger med store eller mange glaspartier. Disse har efterfølgende givet årsag til personlig undren over hvordan man oplever de egentlige dagslysforhold, som bruger, af et rum med store eller mange glaspartier. Derudover vil specialet undersøge hvilke forhold man som projekterende, bør tage i forbindelse med projekteringen af glaspartier i daginstitutioner. 1.3 Problemformulerings spørgsmål Som beskrevet i ovenstående afsnit vil dette speciale omhandle de retningslinjer og regler som bør og skal ivaretages når der projekteres med glaspartier i kommende bygninger. Anledningen til efterfølgende problemformulering bygger derfor på de overvejelser man skal gøre sig inden færdig projektering af en bygning med mange og/eller større, glaspartier før afleveringsforretning og ibrugtagelse. Problemformulering: Hvilke forhold skal og bør inkluderes i forbindelse med projektering af glaspartier i klimaskærmen med henblik på optimering af dagslysforholdene i daginstitutioner? 1.4 Afgrænsning Dette speciale vil, som præsenteret i problemformuleringen, kun omhandle de tiltag og overvejelser man skal og bør tage når der projekteres med glaspartier i facaden med henblik på optimering af dagslysforholdene i daginstitutioner. Specialet vil derfor ikke beskæftige sig med de regler, tiltag, forhold, retningslinjer og overvejelser der ellers vil vedrøre glaspartier. Disse må sig være: Statiske forhold såsom lastpåvirkninger. Lydforhold. Energirammeberegninger og optimering af denne. Drift og vedligeholdelses tiltag/forhold. 7

9 Levetider herunder eventuelle fugtpåvirkninger. Indflydelser på tekniske installationer som for eksempel ventilation og kunstig belysning. Sikkerhedsforanstaltninger herunder placering af vinduer i forhold til klemfare, indbrud og sikkerhedsglas. Brandforhold (f.eks. redningsåbninger og dimensionering af disse). Eventuelle kommunale forhold som måtte gør sig gældende for et givent projekt. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Grundlaget for dette speciale vil blive opført primært ud fra teoretiske kilder af almen teknisk fælleseje. Disse måtte sig være: Bygningsreglementet 2010, pr , SBi-anvisninger og Arbejdstilsynet. 1.6 Valg af metode og empiri Specialet vil blive udarbejdet primært på baggrund af sekundær data i rapporter fra statens byggeforskningsinstitut og energistyrelsen. Disse sekundære datatyper vil sig være et fiktivt reference enfamilieshus på 100 m²opført med middeltung konstruktion og med glaspartier i henhold til bygningsreglementet 1995 værende på 22 % af gulvarealet (benævnes i specialet som referencebygning 1), (Dansk Center for Byøkologi; Landsforeningen Økologisk Byggeri; Organisationen for Vedvarende Energi; MAZOUT, Byggeøkologisk rådgivning, 2002). Som anden reference vil der blive brugt 20 ikke fiktive kontorbygninger med forskellige udformninger, facadeorienteringer, højder og glasarealer i forhold til gulvarealet (benævnes i specialet som referencebygning 2, data vedhæftet som bilag 1), (Christoffersen, et al., 1999). Og endelig benytte et fiktivt kontorrum på 20 m 2 hvor en side er udstyret med forskellige vinduestyper og/eller solafskærmning, som præsenteret i forskningsprojektet miljøvurdering af vinduer (benævnes i specialet som referencebygning 3), (Krogh, et al., 2003). Referencebygning 1 og 3 beskæftiger sig udelukkende med kvantitativ data. Referencebygning 2 indeholder spørgeskema udfyldt af brugerne, kvalitative data, og statistikker, kvantitativ data, af beregnet data i form af blandt andet grafer udarbejdet ud fra spørgeskemaet. Disse vil danne grundlag for specialets indgangsvinkel til dagslysforholdene i daginstitutioner. Den sekundære datatype er hovedelementet i specialets empiri, mens den primære datatype kun vil være præsenteret i afsnit 7 ved brugen af VELUX Daylight Visualizer som kilde til dataudtræk (LUXION, 2012), samt den endelige konklusion. Det er altså overvejende sekundær data der vil blive forelagt i dette speciale. Denne fordeling af primær og sekundær data grunde sig på at kilder fra eksempelvis statens byggeforskningsinstitut betragtes som værende valid data og disse værende sig foretaget i en større udsnits gruppe. 8

10 En undersøgelse lavet på få uger, og en snæver udsnits gruppe, kan medføre misvejledende data hvilket kan resultere i forkert analysegrundlag. Derfor vil dataindsamlingsmetoden for specialet være downloadet materiale fra de respektive websider som er angivet i kildelisten. Måden som dette speciale vil blive sammensat, er opdelinger i delafsnit indeholdende et teoriafsnit, som danner grundlag for afsnittet, efterfulgt af et sekundær data afsnit indeholdende kvalitativ og kvantitativ data. Disse to afsnit vil derpå danne grundlag for afsnittets delkonklusion, hvor empiri og teori vil blive sammenholdt. I forholde til problemformuleringen, og teoretiske kilder, er datatyperne og analysemodellen valgt ud fra det perspektiv at den vil kunne afklare dem/de lovkrav og anvisninger som teorien fremlægger, og derved give klarhed til delkonklusionerne og den endelige konklusion på specialets problemformulering. 1.7 Rapportens struktur og argumentation Opbygningen af specialet vil være inddelt i 3 overordnet afsnit, og efter følgende struktur: Indledning, indeholdende problemformulering. Dette afsnit vil præsentere det overordnet emne, samt formulere arbejdsmetoden for opgaven. Primærteori og empirivalg brugt for specialet vil ligeledes være at finde her og begrundelsen for disse. Problemformuleringen, som er det styrende element i specialet, præsenteres også i dette overordnet afsnit. Hovedafsnit. Afsnittet her vil være opdelt i underafsnit som igen vil være opdelt i tre kategorier. Disse er som følger: Teoriafsnit omhandlende underafsnittets love, anvisninger og vejledninger som vil danne grundlag for afsnittet. Empiriafsnittet vil præsentere de sekundære data der anvendes for denne del. Dernæst vi de to delafsnit blive samlet i en analyse- og diskussionsafsnit som vil danne grundlag for en delkonklusionen som kan indeholde eventuelle primærdata. Kildekritik og konklusion. Afsnittet omhandlende kildekritik vil præsentere de forbehold som bør tages ved de sekundære og primære kilder anvendt i specialet. Sluttelig vil specialet sammenholde alle hovedafsnittets delkonklusioner i en samlet konklusion. Denne slutkonklusion vil besvare specialets problemformulering og fremvise eventuelle forbehold som måtte sig være i specialet. Kildeliste. Kildelisten vil være opsat efter Harvards referencesystem. 9

11 2. Hovedafsnit 2.1 Grundlag og grundbegreber Dagslys og solindfald har altid haft stor betydning for et godt indeklima. Seniorforsker Jens Christoffersen udtrykker sig således om menneskers forståelse og påvirkning af dagslys i rum: Lyset, og i særlig grad dagslyset, har altid været omtalt som en meget væsentlig faktor for vores oplevelse af rum (Christoffersen, Jens, 2006). Udsagnet af Jens Christoffersen gør sig også udslagsgivende i at der igennem de senere årrækker har været meget fokus på projekteringen af bygninger med store eller mange glaspartier, for netop at give den kommende bruger et godt indeklima. Nu omfatter indeklima i en given bygning dog ikke kun dagslys- og solindfald, men der er blevet fokuseret på graden af vigtighed for netop disse to forhold. Dette skyldes, bevidst eller ubevidst, at arkitekter er begyndt at skabe såkaldte åbne rum der indebærer blandt andet udsyn ud af bygningen, samtidig med at solindfaldet er med til at skabe liv og lys i bygningen. Dette er dog ikke den eneste fordel der må sig være ved skabelsen af bygninger med mange og/eller store glaspartier. Det er nemlig potentielt mulig for bygningen at udnytte den passive varme som solindfaldet uomtvistelig vil anskaffe. Under de rigtige forhold kan dette varmeudbytte være med til at reducere bygningens samlede energibehov og derved give en reel besparelse i kroner. Med sådan en indgangsvinkel kunne det være oplagt at projektere med store glassektioner mod syd. Set fra en anden vinkel kan denne gratis varme også være med til at overophede et rum eller bygningen som helhed, hvilket vil påvirke det termiske indeklima i en negativ retning. Det er altså et spørgsmål om at finde den rigtige balancegang når det gælder optimering af vinduespartier. Passiv varme, eller bygningsintegreret solvarme, som det også er kaldt, bliver beskrevet i en erfaringsopsamling som værende blandt andet: Bygningernes og vinduernes orientering. Vindernes størrelse og opbygning Anvendelse af glasbygninger og overdækninger Anvendelse af solvægge Materialevalg og udformning, der sikrer varmefordeling og oplagring. (Dansk Center for Byøkologi; Landsforeningen Økologisk Byggeri; Organisationen for Vedvarende Energi; MAZOUT, Byggeøkologisk rådgivning, 2002). 10

12 Grundbegreber: Dagslysfaktor: Denne faktor beskriver dagslysindfaldet intensitet på et givent punkt i et rum og udtrykkes i procent. 2 % s dagslysfaktor er for eksempel 200 lux (1 lux = belysningen af 1 m 2 flade) i et rums punkt mens belysningen i det fri er angivet til lux. Denne faktor bruges for at kunne sammenligne dagslysindfald i et givent rum. G-værdi: En værdi der angiver, i procent, glasset evne til at transmittere udvendig solenergi igennem glasset i forhold til solvarme. Lystransmittans: Angiver hvor stor en del af dagslyset der rammer glasset yderside i forhold til hvor meget dagslys der tilføres det bagvedliggende rum i procent. Reflektans: Angiver et givent materiales evne til at reflekterer lys i procent. Vinduesareal og rudeareal: Vinduesareal angiver hele åbningen for vinduet inklusiv fuge og karm, mens rudeareal kun angiver selve glassets areal. Begge angives i m Orientering af glaspartier i klimaskærmen 3.1 Grundlæggende tendenser og forhold Bygninger med større og flere glaspartier er gennem de senere år blevet et fænomen som der vinder mere og mere ind i den moderne byggestil. Grunden hertil kan være mange, men der er efterhånden blevet lagt mere og mere tanke i om man kan udnytte den passive varme, som naturlig belysning afgiver, for at kunne reducere den given bygningens samlede energibehov. Derfor er det også vigtigt at gøre sig overvejelser om hvordan disse glaspartier skal orienteres i forhold til solen, med henblik på at skabe et tilfredsstilende termisk indeklima i den kommende bygning. 3.2 Lovgivning og anvisninger Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum, benævnt i det følgende arbejdsrum mv. samt beboelsesrum og køkken skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås. 11

13 Arbejdsrum m.v. og beboelsesrum skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne. (Energistyrelsen, Bygningsreglementet, 2013, p. Kap Stk. 1 og 2). Rum med ovenlys giver ikke de samme muligheder for udsyn til det fri. Ovenlys i arbejdsrum, opholdsrum, undervisningslokaler samt spiserum bør suppleres med vinduer i facaden, der tillader udsigt til omgivelserne. (Statens Byggeforskningsinstitut, SBi-anvisning 230, 2013, p. Kap Stk. 3). 3.3 Referencebygningernes forhold Figur 1 Skema over varmeforbrug i forhold til orientering af glaspartier for referencebygning 1 (Dansk Center for Byøkologi; Landsforeningen Økologisk Byggeri; Organisationen for Vedvarende Energi; MAZOUT, Byggeøkologisk rådgivning, 2002, p. 7). 12

14 Figur 2 Graf over brugeroplevelse af dagslysniveau som funktion årstid og af orientering af glaspartier for referencebygning 2 (Christoffersen, et al., 1999, p. 48) Figur 3 Grafer over oplevelse af inde temperaturen vist som funktion af glasarealet mod henholdsvis øst, syd og vest. Punkterne angiver middelværdien for hver bygning i referencebygning 2 (Christoffersen, et al., 1999, p. 40). 3.4 Diskussion Som angivet i teoriafsnittet angiver bygningsreglementet ingen direkte krav om orientering, af glaspartier i klimaskærmen, men stiller i stedet krav om velbelyste rum. Dette skal dog foregå på betingelse af at rummene ikke bliver overophedet og at der ikke er direkte gener fra solstråling. Foruden disse krav skal der også i arbejdsrum, og dermed forstået daginstitutioner, være vinduer så personerne i det givne rum kan se ud på omgivelserne. Altså skal der placeres vinduer i et rum et sted i klimaskærmen. Lovgivningen giver derved 13

15 den projekterende relativ frit spil for implementeringen af glaspartier i en bygning. Holdes disse krav op imod referencebygning 1 s data får den projekterende et overblik i hvilke forhold der gør sig gældende hvis vinduesarealet (det areal som hele vinduet er, inklusiv karm) placeres ud fra figur 1 s fordeling i forhold til orientering kontra opvarmning af bygningen. Forbehold over for disse data skal dog tages ift. bygningsreglementet 2010 s vejledninger der angiver et forhold mellem glasareal (dette areal forstås som kun glassets andel af for eksempel et vindue) og gulvareal som værende minimum 10 %. Reglementets forhold er en vejledning der angiver omfanget af glasarealet, for at et rum kan anses som værende tilstrækkeligt belyst af dagslys. Ikke desto mindre giver referencebygning 1 s data et vejledende skøn for forholdet mellem vinduesareal og gulvareal. Figur 1 viser at jo flere glaskvadratmeter der orienteres mod syd, jo mindre forbrug, i KWh/m 2, skal bygningen bruge til opvarmning. Hvorimod vælges der at placere sine glaskvadratmeter jævnt fordelt på de fire verdenshjørner øges bygningens samlede varmeforbrug i forhold til udgangspunktet. Dette faktum kunne således give anledning til at placere hovedparten af sine glaspartier mod syd, og derved mindske varmeforbruget for bygningen i KWh/m 2. I forlængelse af tidligere, viser figur 2 i hvilken tilfredshedsgrad brugerne oplever dagslysniveauet afhængig at orientering og årstid. Igen viser det sig at glaspartier orienteret mod syd giver den største tilfredshed, for brugerne af bygningen, med dagslysniveauet. Og dette er, ifølge figur 2, uafhængig af årstid. Undersøgelsen viser dog også at denne tilfredshed ikke er videre betydningsfuld, da forskellene i tilpashedsgrad er relativ små fordelt på orientering, og at det kun er mod syd om sommeren at graden af tilfredshed lige når over tilpas. Dette kan dog skyldes manglende glasareal i forhold til facaden, eller skyggepåvirkninger fra omkringliggende bygninger. Det vil derfor være nærliggende at øge glasarealsprocenten i facaden for at kompensere for det manglende dagslysniveau, men som vist i figur 3 er dette heller ikke løsningen. Denne graf giver nemlig udtryk for hvorledes brugerne af referencebygning 2 oplever inde temperaturen som funktion af glasareal. Mod syd viser det sig tilfredsheden med inde temperaturen kun øges en anelse i takt med at glasprocenten forøges i forhold til facadearealet. Denne svage stigning kan indikerer at det er relativt nemmere at afskærme for solindfaldet mod syd, da solen står højere på himlen og en beskeden udkragning i facaden vil medfører en stor afskærmende effekt. Referencebygning 2 er da også monteret med effektiv solafskærmninger mod netop syd på nogle af bygningerne. Anderledes forholder det sig, når graferne i figur 3 for øst og vest nærstuderes. Disse har en faldende tendens i tilfredsheden af hvorledes brugen oplever inde temperaturen som funktion af glasarealet. Det ses at tilfredsheden falder jævnt i takt med at glasarealet øges. Især for vest er denne tendens markant. Årsagen til dette er, at solen har en mere vandret vinkel i forhold til glaspartiet og derved giver et mere direkte solindfald. Vestvendte rum med glaspartier rammes desuden af en yderlig meropvarmning, da rummet kan være forvarmet af et eventuel syd- og/eller østvendt glasparti. Opvarmningen vil derfor give anledning til faldende tilfredshed over for den passive opvarmning. 14

16 3.5 Delkonklusion På baggrund af forudgående diskussionsafsnit kan det konkluderes at projektering af glaspartier, i forhold til orientering, ikke bestemmes af lovgivning, men snarer af hvordan oplevelsen af det givne rum er. Det er med andre ord op til den projekterende hvordan glaspartierne skal orienteres. Dog ses det at glaspartier orienteret mod syd mindsker en bygnings samlede varmebehov i KWh/m 2 og samtidig giver tilfredshed for brugeren med hensyn til dagslysniveau og inde temperatur. Vælges der at fordele sine glasarealer jævnt rundt på hele bygningen forhøjes bygningens samlede varmebehov, og med glasarealerne orienteret mod vest risikeres der samtidig at inde temperaturen opleves som værende utilfredsstillende. 4. Valg af solafskærmning 4.1 Grundlæggende tendenser og forhold I forbindelse med at byggerier er begyndt at indeholde flere og større glaspartier i klimaskærmen, er behovet for mindskning af gener og overophedning, som følgevirkning af direkte og/eller indirekte solindfald, steget. Solindfaldet, i et givent rum, kan kontrolleres på mange måder, alt efter hvilket samlet udtryk bygningen gerne skal præsentere. Måden dette giver sig til udtryk på, ses blandt andet i arkitekturen hvor glaspartierne er blevet gemt væk bag eksempelvis en udenpå liggende fastmonteret lamelvæg, eller bevægelige partier enten mekaniske eller styret med håndkraft. 4.2 Lovgivning og vejledning Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås. Arbejdsrum m.v. og beboelsesrum skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne. (Energistyrelsen, Bygningsreglementet, 2013, p. Kap Stk. 1 og 2). Det termiske indeklima må ikke overskride 26 C, bortset fra nogle få timer i forhold til normalåret. For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren antallet af timer pr. år, hvor inde temperaturen på 26 C ikke må overskrides. (Energistyrelsen, Bygningsreglementet, 2013, p. Kap Stk. 13). 15

17 Stillesiddende og stillestående arbejde og arbejde med let legemlig anstrengelse ikke bør komme under 18 C (Arbejdstilsynet, 2005, p. 4). Der må ikke være generende temperaturforskelle i arbejdsrummet, dvs. at varmen skal fordeles jævnt i arbejdsrummet (Arbejdstilsynet, 2005, p. 4). 4.3 Referencebygningernes forhold Figur 4 Skema over problemtype og hyppighed af gener vedrørende sollys for kontorer orienteret mod syd for referencebygning 2 (Christoffersen, et al., 1999, p. 45) Figur 5 Skema over tilfredshed som funktion af udsigt for referencebygning 2 (Christoffersen, et al., 1999, p. 42) 16

18 Figur 6 Skema over utilfredshed med solafskærmning for referencebygning 2 (Christoffersen, et al., 1999, p. 46). Figur 7 Oversigt over rudetyper for referencebygning 3 (Krogh, et al., 2003, p. 72). 17

19 Figur 8 Uddrag af års-energibalancer for referencebygning 3 s rudetyper (Krogh, et al., 2003, p. 75). 4.4 Diskussion Når solafskærmning af et givent glasparti skal vurderes, fremstår det af bygningsreglementet at vurderingen skal tages ud fra aspektet om overophedning og gener fra solstråling. Samtidig må valget af afskærmning ikke forhindre udsyn. Sammenkædes det med Arbejdstilsynets vejledninger er det muligt at ramme en mere præcis sammensætning af de forhold som skal og bør inkluderes i oplevelsen af inde temperaturen og gener fra solen. Specialet har valgt at beskrive arbejdet i en daginstitution som værende let legemlig anstrengelse, hvilket vil medføre at temperaturen ikke bør være under 18 C. Samtidig skal varmen fordeles jævnt i det givne rum, dog beskrevet på en sådan måde at forskellen i temperatur ikke må føles som generende. I datamaterialet for referencebygning 18

20 2, figur 4, fremgår det at gener fra varme ikke er det største problem, men i stedet sollys omkring PC og refleksioner i PC-skærme. At varme fra solindfaldet ikke opfattes som generende kan skyldes at glasprocenten i forhold til gulvarealet er relativt lille, nemlig 14,9 % i gennemsnit, dog større end vejledningen i bygningsreglementet 2010 på minimum 10 % (Energistyrelsen, Bygningsreglementet, 2013, pp. Kap , Stk. 1). Figur 3 i afsnittet Orientering af glaspartier i klimaskærmen viser da også at tilfredsheden med inde temperaturen for sydvendte kontorer er svagt positivt stemt. Det er med andre ord sollys og refleksjoner i og omkring PC er der skal skærmes imod. Som vist i figur 5 kan der også overvejes andre forhold når der projekteres med solafskærmning. Graden af tilfredshed for udsyn til omgivelserne bør også tages i betragtning, idet det anskues at udsigt mod naturlige fænomener giver stor tilfredshed for brugerne af et rum, hvorimod udsyn til industri og høje bygninger påvirker graden af tilfredshed negativt. Der skal altså tænkes ind at hvis bygningen ligger i naturskønne omgivelser bør man ikke afskærme så det forhindrer udsyn til disse. Figur 6 viser kun de afskærmningsforhold som kan forbedres, idet 57 % faktisk svarer i undersøgelsen at de er tilfredse med solafskærmningen for deres bygning (se bilag 1), men de to primære årsager til utilfredsheden er at solafskærmningen ikke er tilstrækkelig og/eller forhindrer udsyn. Desuden ses det også at automatisk styret afskærmning, på en 3. plads, giver gener, i form af larm, og det er til trods for at kun to af de 20 bygninger er udstyret med denne type solafskærmning. Den procentvise fordeling er altså relativ så stor, idet figur 6 viser gennemsnittet for alle bygninger. Med figur 4-6 som udgangspunkt kan der så begyndes at vurdere hvilken/hvilke type/typer solafskærmning der skal projekteres med, såfremt det er behov for dette. Hvis solafskærmning viser sig at være nødvendig bør der vurderes hvilken funktion der ønskes af denne. Har bygningen behov for mindskning af overophedning som følge af solindfald? Skal der afskærmes mod gener fra sollyset? Eller er der behov for mindskning af direkte varmepåvirkning i områder af et rum/bygning? Når disse overvejelser er afklaret skal der så vurderes typer af solafskærmning som, i store træk kan, deles op i de 4 følgende afdelinger. Fast solafskærmning. Regulærbar solafskærmning. Indvendig afskærmning. Glaspartier med solafskærmende glas. Fordelene ved vandret fast solafskærmning, placeret over glaspartiet, er at det afskærmer effektivt for solstråling som står højt på himlen, og derfor godt mod glaspartier orienteret mod syd. Er der derimod behov for afskærmningsmuligheder mod øst- og vestvendte glaspartier, forholder det sig sådan at lodret afskærmning vil fungere bedst. Dette bunder i at solen indfaldsvinkel er forholdsvis vandret og en afskærmning som beskrevet mod syd ikke vil have den store effekt. Samtidig vil der, især i sommerperioden, være afskærmet for 19

21 solens opvarmende effekt tidligt på dagen i østvendte rum og inde temperaturen vil som følge af dette ikke opleves som ubehageligt varmt hvis arbejdet i rummet påbegyndes tidligt. Ligeledes forholder det sig når arbejdsrum med glaspartier orienteret mod vest påvirkes af solen. Rummet er måske blevet opvarmet i løbet af dagen og en afskærmning mod overophedning kan være nødvendig. Dog skal det siges at fast solafskærmning har den ulempe at den skæmmer for udsyn, både for lodret og vandret kig på omgivelserne. Samtidig vil det permanent påvirker dagslysfaktoren i negativ retning. Regulærbar solafskærmning kan fungere som værende mekanisk styret, hvor afskærmningen automatisk forholder sig til solen, og/eller forholder sig til forudindstillede tiltag. Denne type afskærmning kan også være opsat så den er brugerstyret, forstået på den måde at brugerne kan direkte gå ind og overstyre automatikken og derved lukke mere dagslys ind i rummet. Dette er særdeles brugbart i vinterperioder hvor dagslyset er begrænset, og behovet for lys kan være højere end i sommerperioderne. Regulærbar solafskærmning behøver dog ikke kun være mekanisk. En udvendig skydevæg som kan rulles helt eller delvist for vinduet er også en mulighed. Disse forslag er alle materielt fremstillet, men en 3. type regulærbar solafskærmning er mulig at benytte, dog med visse forbehold. Naturlig afskærmning som træer, planter og buske kan i visse tilfælde vise sig at være den perfekte form for afskærmning. Disse følger årstiderne og giver skygge om sommeren og lader lys komme forbi om vinteren. Brugeren af et rum med naturlig afskærmning er dog stærkt påvirket af klimaet, forstået sådan at i kraftige vindforhold kan buske og træer bøje af for vinden og lukke lys ind i bygningen som kan give gener og en flimrende effekt. Indvendig afskærmning, som størstedelen af referencebygning 2 benytter sig af, kan bestå af gardiner, persienner og rullegardiner. Brugervenligheden for disse typer er i relativ høj grad stor, idet det giver brugeren mulighed for straks at afskærme for de gener der måtte sig være. Ulempen er dog at, afhængig af type, at indvendig afskærmning kun bør bruges hvor solskin ikke har en væsentlig indflydelse på temperaturen i lokalet (Arbejdstilsynet, 2013). Alternativ nummer 4 er at bruge glaspartier med solafskærmende glas. I figur 8 ses forskellen i KWh/år, for referencebygning 3, fordelt på forskellige typer solafskærmende vinduer. Her ses der i det øverste skema, uden solafskærmning, at de to solafskærmende energiruder (type E og F) er bedst hvis der ønskes et lavt solindfald i rummet. Det er da også disse to typer der har den laveste g-værdi og lystransmittans. Ønskes der derimod højt lysindfald er type B den der scorer bedst, og det er også den type med højest g-værdi, men ikke højeste lystransmittans. Dette bevirker imidlertid også, for type B, at temperaturtimer over 26 C er den højest målte over et år, mens typerne E og F er har de laveste værdier. Dette billede ændrer sig ikke væsentlig hvis disse rudetyper udstyres med en afskærmning. De to solafskærmende energiruder E og F har stadig de laveste temperaturtimer på et år, og faktisk falder vinduestype F s timeantal kun med 23 timer samlet set på ét år. Så set med rene solafskærmningsbriller er vinduestype F den bedste, selvom denne type også har en negativ indflydelse på hvordan dagslyset og farver opleves i kontorrummet (Krogh, et al., 20

22 2003, p. 80). Desuden har denne type også negativ indflydelse på udsynet, idet dette også bliver misfarvet. Figur 8 viser også effekten af vinduesvalg kontra opvarmningsbehov, men da U-værdien for vinduerne i referencebygning 3 også spiller ind på opvarmningsbehovet, vil dette speciale kun forholde sig til overophedning som følge af solindfald. 4.5 Delkonklusion Solafskærmning afhænger altså af mange parametre, men da specialet her har fokus på daginstitutioner, vægtes overophedning, oplevelse af farver og dagslys, og udsyn højest og i nævnte prioritetsrækkefølge. Da alle vinduer i figur 8 har et samlet årstimetal med temperatur over 26 C, og derved langt over bygningsreglementets krav om få timer på årsbasis, dog kun for boliger, er det for sig underordnet, i forhold til overophedning, hvilken vinduestype der vælges. Alle vinduestyper skal udstyres med en yderlig solafskærmning for at nedbringe disse timetal. Derfor bør der i stedet tages stilling til 2. prioriteten og se på oplevelse af farver og dagslys. Når dette skal vurderes skal lystransmittansens vægtes højt når der vælges rudetype/vinduestype. Typerne E og F, de to vinduer med solafskærmende energirude, kan som følge af dette udelukkes. Sammenholdes prioritet 1 og 2 skal der altså vælges et vindue som har høj lystransmittans og lav g-værdi. Typer C og D vil kunne opfylde disse prioriteter, og med en fordel til type C på 0,09 i lystransmittans, mens type D får fordel i g-værdi på 0,17. Den relativ lave forskel i lystransmittans giver altså anledning, med prioritet 1 og 2 som ideel, at vælge type D. Som konkluderet i starten af delkonklusionen, vil en yderlig solafskærmning være nødvendig. Der kan derfor med fordel bruges figur 6 som reference til valg af merafskærmning. Mod syd vil en fast solafskærmning placeret over vinduet give den fornødnende effekt med ønske om udsyn mod landskabet, mens merafskærmningen mod henholdsvis øst og vest kan bestå at en eventuel automatisk styret solafskærmning, med mulighed for brugeren/brugerne for manuel overstyring. 5. Størrelse og højdeplacering af glaspartier 5.1 Grundlæggende tendenser og forhold Lys, og især naturlig belysning, er en værdi som bliver vægtet højt i nutidens arkitektur. Ideen om åbne og velbelyste rum/bygninger, har indebåret at større og flere vindues- og glaspartier er blevet at finde i nutidens bygninger. Selvom ideen omkring velbelyste rum skaber stor trivsel for brugeren af rummet (Christoffersen, Jens, 2006), er der ikke endeligt blevet afklaret hvordan forholdene mellem størrelse og højde-/dybdeplacering af et givent 21

23 glasparti skal udformes. Dette skyldes at flere faktorer spiller ind når disse to ovenstående faktorer skal projekteres. Disse andre faktorer må sig være overvejelser som rummet størrelse, indvendige overflader, og farver, på vægge, gulve, møbler ect. Vinduets størrelse og højde-/dybdeplacering skal altså overvejes nøje for hvert enkelt rum i forhold til dets funktion. 5.2 Lovgivning og vejledning I arbejdsrum m.v., beboelsesrum og køkken kan dagslyset i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når glasarealet ved sidelys svarer til mindst 10 pct. af gulvarealet eller ved ovenlys mindst 7 pct. af gulvareal, forudsat at ruderne har en lystransmittans på mindst 0,75. I arbejdsrum kan dagslyset også anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på mindst 2 pct. i arbejdszonen i rummet. (Energistyrelsen, Bygningsreglementet, 2013, p. Kap Stk. 1). Endvidere angiver SBI 230 Kap Stk. 1 en række forudsætninger som skal opfyldes for at bygningsreglementets ovenstående krav kan anses som værende opfyldt. (Statens Byggeforskningsinstitut, SBi-anvisning 230, 2013, p. Kap Stk. 1). Vinduets form og placering bør give kontakt med eller 'overblik over' de dele af motivet, som kan ses gennem vinduet og er interessante. Ved et motiv med dynamisk forgrund, fx et by motiv, bør vinduet være højt frem for bredt, mens vinduet bør være bredt frem for højt, hvis motivet er et landskabsmotiv med en fjern vandret horisont. Af hensyn til udsigten, herunder forholdet mellem forgrund og himmel, bør vinduets underkant ligge i området 0,8-1,1 meter over gulvplanet. (Statens Byggeforskningsinstitut, SBi-anvisning 230, 2013, p. Kap Stk. 2). Rum med ovenlys giver ikke de samme muligheder for udsyn til det fri. Ovenlys i arbejdsrum, opholdsrum, undervisningslokaler samt spiserum bør suppleres med vinduer i facaden, der tillader udsigt til omgivelserne. (Statens Byggeforskningsinstitut, SBi-anvisning 230, 2013, p. Kap Stk. 3). Glasarealer, der overstiger ca. 35 pct. af facadearealet, medfører en potentiel risiko for overophedning (Johnsen & Christoffersen, 2008, p. 49). 22

24 Figur 9 Dagslysfaktoren i 0,85 m over center i rummet. Facaden er 4 m høj x 2,8 m bred, og glas med LT på 0,8. Middelreflektansen for rummet er 0,4 (Rm) (Johnsen & Christoffersen, 2008, p. 62) 5.3 Referencebygningernes forhold Figur 10 Graf over oplevelse af kontor lyst/mørkt som funktion af DF, 2 meter fra vinduet, for referencebygning 2 (Christoffersen, et al., 1999, p. 43). 23

25 Figur 11 Graf over tilfredshed med dagslysforhold som funktion af glasandel af facaden i procent, for referencebygning 2 (Christoffersen, et al., 1999, p. 47). 5.4 Diskussion Når der skal vælges størrelse af glasparti/glaspartier i en bygning kan der i henhold til bygningsreglementet og SBI 230 være flere kombinationsmuligheder. Reglementets vejledning, om størrelsen glasareal i forhold til dagslys i et givent rum, anses altså for opfyldt hvis glasarealet er minimum 10%, eller 7% for ovenlys, af det samlede gulvareal i rummet, og ruderne har en lystransmittans på minimum 75. Det er dog muligt at fravige kravet om lystransmittans, hvis glasarealet øges. Muligheden ligger i at hvis ruden har en lystransmittans værende lavere end 75 kan glasarealet øges efter en faktor svarende til forholdet mellem 0,75 og rudens faktiske lystransmittans (Statens Byggeforskningsinstitut, SBi-anvisning 230, 2013, p. Kap Stk. 1). Ønskes der eksempelvis at projektere med solafskærmende vinduer med lystransmittans 0,50 i et rum med 20 m 2 gulvareal, skal der altså være et glasareal i disse på: 0,75-0,5 = 0,25. 0,25/0,5 = 0,5 faktor. 2 m 2 gulv x 0,5 = 1 m 2. 1 m 2 + 2m 2 = 3 m 2. På baggrund af dette, og sammenholdt med figur 11, er det muligt at øge glasandelen i forhold til facaden, opgjort i procent, og derved øge graden af tilfredsheden med dagslysforholdet hos brugeren af rummet. Figur 9 viser forudberegnede eksempler for eftervisning af dagslysfaktor i et 6 m dybt rum, med glasprocenter i forhold til facadearealet. Disse grafer er ikke vist med korrektioner som bekrevet i afsnit 6 Rummets udformning of indretning. Sammenholdes figurerne 9 og 11 ses det at jo større glasandel i forhold til facaden er, jo længere væk fra vinduet kan der arbejdes med en tilfredsstillende dagslysfaktor på 2 % eller mere. Igen ses det at en stor glasandel er med til at øge tilfredsheden for brugeren af rummet idet dagslysforholdene også forhøjes. Figur 10 viser brugernes oplevelser af deres kontorrum, som værende enten mørkt eller lyst, som funktion af dagslysfaktor. Svarene for hverken eller er ikke inkluderet i denne graf. 24

26 Ikke overraskende oplever mere end halvdelen af de adspurgte at rummet virker lysere i takt med at dagslysfaktoren øges, mens under 20 % oplever rummet som værende mørkt. Mange faktorer kan dog spille ind på begge oplevelser, blandt andet vejret og vinduesstørrelsen i rummet. Det handler med andre ord, ud fra figur 9-11, om at opnå så høj en dagslysfaktor og dermed glasarealet som muligt. Endvidere foreskriver SBI 230 også at størrelsen af glaspartiet bør varieres afhængig af hvilke omgivelser der ses ud på. I daginstitutioner er der som oftest en udendørs legeplads knyttet til grunden. Som følge af dette kan der med fordel projekteres med glaspartier som er højere end de er bredde, idet en legeplads kan sidestilles med et dynamisk forgrund. Placeringen bør dog stadig være sådan at de ansatte kan holde øje med børnene indefra. Med hensyn til placering af glaspartiet angiver bygningsreglementet og SBI 230 krav og retningslinjer for disse. Lodrette glaspartier bør starte i en højde mellem 0,8 m og 1,1 m og kan suppleres med ovenlys. Det er dog ikke muligt kun at bruge ovenlys som naturlig lyskilde. I projekteringsfasen bør der tages hensyn til placeringen af sine glaspartier, og måden specialet her belyser dette forhold er ved at forholde sig til hvad rummet skal bruges til, og hvilke brugerønsker der måtte sig være. Som beskrevet tidligere er udsyn, og ikke mindst opsyn, vigtigt. Udsyn i en dagsinstitution er vigtigt både for de ansatte, men ikke mindst for de børn som vil opholde sig i bygningen. Udsynet for de ansatte skal give anledning til at holde øje med vejret, opsyn, og ikke mindst som del af et godt arbejdsmiljø. Børnene i institutionen, kan have de samme glæder som de ansatte, hvor opsyn her skal forstås som kig til andre i institutionen, eller ud på udeområderne. Hvis et vindue/glasparti skal følge dette ønske bør der være et glasparti eller vindue som går fra gulv til minimums øjenhøjde for et voksent menneske, 1,6 m (Byggecentrum, 2012/13). Andre forhold måtte også gøre sig gældende ved denne løsning, såsom sikkerhedsglas og eventuelle klemfarer, men disse forhold vil specialet ikke beskæftige sig med. Et andet brugerønske som der sig også kunne være fra de kommende brugere af et rum i en daginstitution, kunne være ønsket om mindskning, eller helt udeladelse, af mørke zoner i rummet. Ved at undgå mørke zoner fremmes arbejdsmiljøet og den daglige trivsel vil blive ledt i en positiv retning. Hvis der projekteres med lodrette glaspartier, højt placeret og med relative smalle rammer, især mod øst og vest, vil dagslyset trænge dybt ind i rummet, dog på bekostning af manglende naturligt lys lige foran selve glaspartiet. Dette er en fordel hvis der er projekteret med et dybt rum, og yderlig en fordel ligger i at, for eksempel, legetøj på gulvet bliver belyst fra én side og giver derfor en god kontrastfornemmelse. Til gængæld øges risikoen for gener i form af blænding i oprejst tilstand. Og en yderlig ulempe ved placeringen er risikoen for at lyset kan opleves som en direkte nedadgående stråle. Vælges der derimod at placere vinduet lavere, opnås der en mindskning af blændingsgener og dagslyset vil fordeles jævnt ved vinduets omkringstående vægge, men lyset trænger da ikke så dybt ind i rummet. I dybe rum kan det være nødvendigt at supplere sidelyset med et, eller flere, vandrette glaspartier for at undgå de mørke zoner i et givent rum. Supplementet kan være i form af, 25

27 for eksempel ovenlys, men også her skal der projekteres med omhu. Vælges der et fladt placeret eller kuppelovenlys, skal opmærksomheden rettes mod den direkte lodrette dagslysstråle som denne måtte give. Lyset vil ikke have den samme fordeling som et sidelys, men derimod være mere afhængig af muligheden for refleksion fra omgivelserne i rummet. Løsningen på problemstillingen kan være at give ovenlyset en hældning. Placeres ovenlyset med en hældning, og gerne så lyset kommer fra samme retning som det eventuelt eneste sidevindue, opnås oplevelsen af at dagslyset kun kommer fra én retning, og dermed fremmer oplevelsen af kontrast på objekter. Desuden vil rummet opleves som værende mere roligt, og ikke forstyrrende for øjet. Uanset om der projekteres med sidelys alene eller sidelys og ovenlys kombineret, kan der altid med fordel projekteres med skrå indadgående false i glaspartilysningerne. På den måde opnås en større åbning for dagslyset på måske et for lille glasparti. Samtidig mindskes oplevelsen af den direkte lysstråle gennem glasset. Især ved ovenlys, som kan være hævet over taget for mindskning af skyggeeffekt grundet en eventuel sneophobning eller murkrone, kan indadgående skrå false vise sig at være effektiv. Nutidens U-værdikrav til taget har ydermere givet dybe lysninger for ovenlys, hvilket fremmer den negative effekt af en spot lignende dagslysstråle. 5.5 Delkonklusion Projekteringen af størrelse og placering af glaspartier i en dagsinstitution, kan sammensættes på mange måder. Inden der projekteres størrelse kan der med fordel fastlåses et rums gulvareal. Dette bevirker at der som udgangspunkt kan regnes med en størrelse af sit glasareal på minimum 10 % af gulvarealet. Som regel ønskes der dog et større glasareal, da tilgang af naturlig belysning har en positiv effekt hos brugerne. En anden faktor der spiller ind, når størrelsen af sit glasparti skal vælges, er dybden af rummet. I dybe rum bør glasandel i forhold til facaden øges for at opnå tilstrækkelig tilgang af dagslys til arbejdet. Højden på vinduet, i daginstitutioner, bør også være større end bredden de steder hvor der ses ud mod dynamiske motiver. En legeplads kan i dette tilfælde sidestilles med et dynamisk motiv. Placeringen af glaspartier bør starte i højden 0,8 m 1,1 m over gulvet som udgangspunkt, men rummets udformning spiller igen en stor rolle når placeringen skal fastsættes. I dybe rum bør vinduesplaceringen være højt placeret, og om nødvendigt suppleres med et skråt siddende ovenlys, hvor lyset fra de to lyskilder kommer fra samme retning. Ved brug af ovenlys skal der være opmærksomhed omkring en eventuel spot belysning. Omvendt kan der med fordel vælges at placere sit glasparti/glaspartier lavere hvis rummet ikke er så dybt, og gerne ned til gulvet, så det giver børn mulighed for udsyn. Gældende for alle vinduestyper er at de altid bør projekteres med skrå indadgående false, for at mindske en kegleformet effekt af direkte dagslysstråling. 26

28 6. Rummets udformning og indretning 6.1 Grundlæggende tendenser og forhold Den stigende tendens om at gøre nutidens bygninger mere åbne og imødekommende, har således også haft stor indflydelse på de enkelte rum i bygningen. Hvide og lyse farver har generelt været det foretrukne valg til vægge, lofter og gulve. Kombinationen af større rum og lysere farvevalg kan have givet anledning til udfordringer og problemstillinger vedrørende dagslys. Men hvilke faktorer skal og bør der tages hensyn til i det enkelte rums indvendige og udvendige udformning og indretning? Understående afsnit vil samle op på de forhold og faktorer som skal og bør tages i betragtning i en dagsinstitution. 6.2 Lovgivning og vejledning Arbejdsrum skal have en sådan størrelse, rumhøjde og rumindhold, at arbejdet kan foregå på betryggende måde i forhold til rummets anvendelse og antal personer, der normalt er beskæftiget i rummet. Kravet kan opfyldes ved at selv små arbejdsrum udføres med en fri lofthøjde på mindst 2,5 m og har et rumindhold på mindst 12 m³ for hver person, der er beskæftiget i rummet. (Energistyrelsen, Bygningsreglementet, 2013, p. Kap Stk. 1). Opholdsrum i daginstitutioner for pasning af børn skal mindst have et frit gulvareal på 3 m 2 pr. barn i vuggestuer (Energistyrelsen, Bygningsreglementet, 2013, p. Kap Stk. 2). Der er dog en række forudsætninger til rudernes lystransmittans, bygningens placering og lokalets indretning, som skal være opfyldt, for at dagslyset i et lokale vil være tilstrækkeligt. (Statens Byggeforskningsinstitut, SBi-anvisning 230, 2013, p. Kap Stk. 1) Til normal indretning af et lokale hører også, at lokalets overflader har normale lysreflektanser. Hvis middelreflektansen er lavere end 0,4, bør glasarealet forøges forholdsvist. (Statens Byggeforskningsinstitut, SBi-anvisning 230, 2013, p. Kap Stk. 1). Normalklasserum og opholdsarealer for pasning af børn bliver normalt mere anvendelige, når arealet øges og ydermere anbefales der følgende kvalitetskrav: Kvalitetsniveau B Vuggestue: min. 4,5 m 2 pr. barn (Statens Byggeforskningsinstitut, SBianvisning 230, 2013, p. Kap Stk. 2). 27

29 6.3 Rumforhold og korrektioner for naturlig belysning Rummets udformning spiller en stor rolle når projektering af dagslys skal bestemmes for et givent rum. For eksempel har arealet af ydervægskvadratmeter stor indflydelse på energirammen, men specialet vil ikke vedrøre dette forhold. Udformningen af et rum kan eksempelvis være projekteret som et kompakt, eller et langstrakt rum. Et kompakt rum, af relativ stor størrelse, kan opleve mørke zoner i midten af rummet på grund af, for eksempel, manglende glaspartier. Rummet kan da også være så dybt at dagslys simpelthen ikke kan nå ind i rummets centrum fra de lodrette placerede glaspartier. Problemet kan dog løses med et ovenlys. Det langstrakte rum fordele ligger i at hvis der er mulighed for at placere sine glaspartier på begge langsider, er risikoen mindsket for at dagslyset ikke kan nå helt ind i rummet, selvsagt at rummet har en given størrelse. Alternative kan der til begge rumtyper laves en vinkel på rummet, og gerne med lys fra minimum to sider, hvis dybden i rummet ønskes mindsket. Figur 9, i afsnit 5.2, viser desuden at arbejdsstedet ikke bør placeres længere væk end 4 m 5 m fra et vindue hvis denne kun ønskes oplyst af dagslys. I forbindelse med indretningen af rummet bør der også tage hensyn til hvilken aktivitet der skal foregå i rummet. Er der for eksempel leg på gulvet bør dette rum være orienteret mod øst eller vest da solen står lavest og størstedelen af sollyset vil ramme lodrette flader såsom vægge, og derved mindske eventuelle blændinger fra gulvet og lyset i sig selv. Er der derimod tale om et rum til administration bør denne orienteres mod syd da solens vinkel er særlig høj og vil derved ramme gulvet og ikke en eventuel computerskærm. Derudover bør SBI 230 s anvisning om at lave rummene så store som muligt og gerne ud fra kvalitetsniveau B som foreskriver 4,5 m 2 pr. barn. Og bygningsreglementets krav om minimum 2,5 m s lofthøjde og rumindhold på mindst 12 m³ pr. person. Gennem årene er U-værdierne for ydervægge blevet skærpet i bygningsreglementet. Kravet til ydervæggene har som følge af dette medført en større vægtykkelse, og der bør i den forbindelse projekteres med en korrektioner for glaspartier placeret i denne. Som nævnt i afsnit 5 Størrelse og højdeplacering af glaspartier, bør der projekteres med skrå indadgående indvendige false, men opmærksomheden bør også være på dybdeplaceringen af vinduet. Udvendige sidefremspring skal tages i betragtning, idet siderettet dagslys vil blive afskærmet af disse. 28

30 Figur 12 Reduktion af dagslysfaktor som følge af lodret fremspring (Johnsen & Christoffersen, 2008, p. 76). Figur 12 viser sammenhængen mellem sidespringets reflektans og i hvilken grad dagslysfaktoren skal reduceres som følge af vinklen for fremspringet midt på ruden. Jo længere ude i facaden det er muligt at placere sit glasparti, jo mindre skal der altså reduceres for dagslysfaktoren. Dette bevirker midlertidigt at den indvendige fals bliver meget dyb, og dagslyset vil derfor kunne opleves som en kegleformet lysstråle. Figur 13 Reduktion af dagslysfaktor som følge af vandret afskærmning (Johnsen & Christoffersen, 2008, p. 75). Ligeledes gør det sig gældende for udhæng over lodrette glaspartier. Dagslysfaktoren skal også her reduceres i forhold til vinklen fra udhænget ydrekant. Figur 13 kan i den sammenhæng bruges til at udlede hvilken faktor der kan kalkuleres med. De to figurer 12 og 13 fastslår igen, som i kapitel 5, fordelene ved at projektere med skrå false på indvendig side. 29

31 Afskærmende forhold fra omgivelserne kan også have stor betydning for dagslyset i et rum. I afsnit 7 Det optimale rum vil et regneeksempel blive udført for hvilken reduktion i dagslysfaktor en omkringliggende bygning vil medføre. Refleksion af materialer og overflader bør også overvejes nøje når et rum skal projekteres. Dette gør sig i særdeleshed gældende på de indvendige flader, men der bør også vælges en farve, eller materiale, for de udvendige vægge med relativ lav lysreflektans da blændinger kan forekomme i forbindelse med udendørs aktiviteter. Specialet vil ikke forholde sig yderligt til valg af reflektans for ydersiden af en bygning. Ved valg af reflektionsværdier for indvendig overflader kan bilag 2 anvendes. Middelreflektansen bør for et rum ligge på minimum 0,4 (Statens Byggeforskningsinstitut, SBi-anvisning 230, 2013, p. Kap Stk. 1). Og ifølge SBI 219 bør den ikke overstige 0,7 og heller ikke være lavere end 0,2. Lodrette vinduespartier rammer som oftest gulvet i et rum som det første. Ønskes der ikke at lyset reflekteres yderligt videre, og derved mindske risikoen for blænding, bør der vælges en overflade med lav refleksion i spektret 0,1-0,35. Dette kan være en fordel i dagsinstitutioner, idet aktiviteter med stor sandsynlighed kan foregår på gulvet. I loftet, som ikke vil blive udsat for andet lys end reflekslys, bør der vælges så høj en reflektans som muligt, for at viderereflektere den smule lys det må få. Er rummet et meget dybt rum kan der være behov for at reflektere lyset mod de mørkere zoner. Dette kan gøres ved at vælge vægreflektanser med relativ høje reflektionsværdier. Spektret bør ligge imellem 0,4 0,5, idet de indvendige vægge vil udgøre den største procentdel af middelværdien for rummets reflektans. Middelreflektansen for et rum kan efterfølgende regnes efter følgende formel: Figur 14 Formel for beregning af et rums middelreflektans (Johnsen & Christoffersen, 2008, p. 77). En korrektionsfaktor der også har stor betydning for oplevelsen af dagslys i et rum, er om hvorvidt der er projekteret med et eller flere vinduer i rummet. Som følge af at en indervæg eksempelvis har en refleksionsværdi på 0,5, reflekterer denne væg således kun halvdelen af lyset, mens hvis der i stedet placeres mere end ét vindue kan der korrigeres for den/de tænkte vægs/vægges nedjustering af dagslyset. Understående figur 15 viser korrektionen i dagslysfaktor for 3 eller flere vinduesfag med en glasprocent på minimum 30 i forhold til 30

32 facaden. Denne kurve er dog kun teoretisk, da forhold som glasprocent, inventar, byggematerialers reflektans og rumdybder spiller ind på disse forhold. Figur 15 Skema over korrektioner for dagslysfaktor ved mere end 3 vinduesfag (Johnsen & Christoffersen, 2008, p. 82). Forhold fra inventar spiller også ind, når dagslysniveauet skal betragtes i rummet. I dagsinstitutioner kan reoler til legetøj være placeret i rummet, og således påvirke dagslysfaktoren i negativ retning. Er der på et tidligt stadie bestemt indretning, bør denne tages i betragtning for det kommende dagslysforholdet, og der bør også i denne sammenhæng projekteres med inventar med relativ høj lysreflektans, idet der som oftest bør lægges vægt på at få den naturlige belysning reflekteret videre fra disse, frem for at forholde sig til de eventuelle gener der kan forekomme fra blænding. Figur 16 viser de teoretiske korrektionsfaktorer der kan følges, nar dagslysniveauet for et rum med inventar skal findes. Reolerne er placeret mellem vinduerne i et rum med flere vinduesfag, med forskellige højder og rækker som minimum 2 m ind i rummet. Figur 16 Graf over korrektion for reoler i forhold til dagslysfaktor (Johnsen & Christoffersen, 2008, p. 84). 31

33 6.4 Delkonklusion Når rummets størrelse skal afgøres, og ud fra dette speciales kriterier, vil den kritiske faktor være bygningsreglementets krav for rumindholdet på minimum 12 m³, da der i specialet ikke implementeres forhold som mekanisk afkøling af rummet. Der kan derfor med fordel regnes med kvalitetsniveau B, for at undgå en for stor lofthøjde, som foreskriver 4,5 m 2 frit gulvareal pr. barn. Derfor bør lofthøjden også som minimum være 12/ (4,5 x b), hvor b = pr. barn, = 2,67 m loftshøjde ved ét barn. Disse kvadratmeter kan efterfølgende danne grundlag for formen af rummet, og der bør i den henseende projekteres med et langstrakt rum og gerne med naturligt lysindfald fra to sider. Projekteres der et rum til leg med tilstødende administrationsrum kan der med fordel placeres en vinkel på rummet, således at legeområdet bliver belyst fra øst- og vestvendte vinduer og administrationsrummet har naturligt lys kommende ind fra syd. For at en undgå for stor korrektion af dagslys på sine vinduespartier, bør disse placeres længst mulig ude i facaden, og gerne med lodrette sidespring med så høj en refleksionsevne som muligt. Ligeledes spiller refleksionsevnen, for et rums flader, også en stor rolle for oplevelsen af dagslys i et rum. Med udgangspunkt i SBI 230 s anvisninger bør middelreflektansen for rummet være minimum 0,4. Da indvendige vægge står for en stor procentdel af et rums flader, bør refleksionsevnen for disse ligge i spektret 0,4-0,5, og i dagsinstitutioner bør gulve absorbere mellem 65 og 90 % af lyset der rammer denne. Lofter bør have så høj en refleksionsevne som muligt. Ved projektering af glaspartier bør der også tages højde for antallet af vinduer i rummet. Er der eksempelvis utilstrækkelig dagslysfaktor i en arbejdszone, kan dagslysfaktoren øges ved hjælp af antallet af vinduer og en korrektionsfaktor, som vist i figur 15. Dette kan vise sig en hjælp når dagslysfaktoren i en arbejdszone skal projekteres i et rum ved hjælp af procent. Endelig bør der også overvejes hvilket inventar der vælges at projekteres med i et rum, i forhold til dagslys. Her bør der igen vælges inventar med en høj overfladefleksion, da disse som oftest vil have en negativ effekt på dagslyset i rummet. 32

34 7. Det optimale rum 7.1 Forhold og forudsætninger Formålet med det optimale rum er at eftervise om et givent rum kan imødekomme bygningsreglementets krav om at solindfald fra vinduer i et rum ikke må medføre overophedning (Energistyrelsen, Bygningsreglementet, 2013, p. Kap Stk. 1), og SBI 230 s anvisning For bygninger, som primært benyttes i dagtimerne, bør dagslyset derfor også udgøre den væsentligste lyskilde (Statens Byggeforskningsinstitut, SBi-anvisning 230, 2013, p. Kap Stk. 1). Dette rum vil i specialet tage udgangspunkt i afgrænsningerne beskrevet i afsnit 1.4 Afgrænsning, og vil sammenholde de delkonklusioner som er beskrevet i afsnit 3 6. Rummet vil være beliggende i stueetagen, her ment gulvkote 0,0 m over terræn. Programmet VELUX Daylight Visualizer 2.6 (LUXION, 2012) (bilag 3), vil blive anvendt som reference for undersøgelsen. Dagslysforholdet i modellen vil være regnet ud fra en CIE-himmel, hvilket svarer til en helt overskyet himmel (Johnsen & Christoffersen, 2008, p. 25). Rummets størrelsen vil være opstillet efter SBI 230 s anvisninger om minimum 4,5 m 2 frit gulvareal pr. barn, kvalitetsniveau B, og bygningsreglementets krav om 12 m 3 rumindhold pr. beskæftiget. Der er i undersøgelsen regnet med 10 børn og 2 tilsynshavende. Hele rummet er regnet som en arbejdszone (Energistyrelsen, Bygningsreglementet, 2013, p. Kap Stk. 1). Vinduerne er hvide plastikvinduer med en lystransmittans på 78 %, og er placeret 50 mm fra ydersiden af facaden. Vægtykkelsen er 400 mm, og der er regnet med 0 mm udhæng fra taget. Derudover bør følgende kriterier, efter korrektioner, gøre sig gældende: Rummet skal indeholde glaspartier med underkant 0,8 m 1,1 m over gulv. Samlede glasareal i forhold til samlet facadearealet skal være så lavt som muligt. Følgende fordeling af glasareal pr. facade skal opfyldes: Syd facaden skal indeholde større glasareal end øst- og vest facaden tilsammen. Øst facaden skal have større glasareal end vest facaden. Og nord facaden skal have 10 % eller mindre af det samlede glasareal. Minimum 2 % dagslysfaktor overalt og minimum 3 % i midten af rummet i højden 0,85 m over gulv. Middelreflektansen af rummet skal være mellem 0,4 og 0,5. Rumdybden skal minimum ét sted være 5 m eller mere og rummet skal være L- formet. Dagslyset må højest komme fra 3 verdenshjørner, da et rum som oftest højest vil/kan modtage naturlig belysning fra 3 sider. 33

35 7. 2 Beregninger og korrektioner. Udvendige facadearealer: -Syd: (5 m+5 m+ ((4,8 m/2) x2)) x 3,2 m = 47,4 m 2 -Nord: (1 m+1 m+ ((3 m/2) x 2) + ((5,8 m/2) x2)) x 3,2 m = 34,6 m 2 -Øst: ((4,8 m/2) + (5,8 m/2) + (3 m/2)) x 3,2 m = 21,8 m 2 -Vest: ((4,8 m/2) + (5,8 m/2) + (3 m/2)) x 3,2 m = 21,8 m 2 Samlet udvendige facadeareal: 47,4 m ,6 m 2 + (21,8 m 2 x 2) = 125,6 m 2 På baggrund af ovenstående udregning vælges facade syd og facade øst som de to primære naturlig belyste facader, da syd har det største facadeareal og øst facaden skal indeholde større glasareal end vest facaden. Indvendige vægarealer: -Syd: (5 m+5 m+ ((4 m/2) x2)) x 3,2 m = 44,8 m 2 -Nord: (1 m+1 m+ ((3 m/2) x 2) + ((5 m/2) x2)) x 3,2 m = 32 m 2 -Øst: ((4 m/2) + (5 m/2) + (3 m/2)) x 3,2 m = 19,2 m 2 -Vest: ((4 m/2) + (5 m/2) + (3 m/2)) x 3,2 m = 19,2 m 2 Samlet indvendige vægarealer: 44,8 m m 2 + (19,2 m 2 x 2) = 115,2 m 2 Samlet indvendige vægarealer minus glasareal (AVæg): 115,2 m 2 (23,52 m 2 + 8,82 m 2 ) = 82,86 m 2 Samlet gulvareal og loftareal (AGulv og ALoft): ((5 m x 4 m) x 2) + (3 m x 3 m) = 49 m 2 Samlet glasareal (AGlas): Der er i eksemplet regnet med to typer vinduer. Vinduerne er henholdsvis (H x B) 1,5 m x 1,5 m og 0,8 m x 1,5 m. De to vinduestyper har et glasareal på henholdsvis 87 og 82 % af vinduet. 34

36 -Syd: (1,5 m x 1,5 m) x 87 % = 1,96 m 2 x 8 stk. = 15,68 m 2 + (0,8 m x 1,5 m) x 82 % = 0,98 m 2 x 8 stk. = 7,84 m 2. 7,84 m ,68 m 2 = 23,52 m 2 svarende til ca. 50 %. -Øst: (1,5 m x 1,5 m) x 87 % = 1,96 m 2 x 3 stk. = 5,88 m 2 + (0,8 m x 1,5 m) x 82 % = 0,98 m 2 x 3 stk. = 2,94 m 2. 2,94 m 2 + 5,88 m 2 = 8,82 m 2 svarende til ca. 40 %. I alt: 23,52 m 2 + 8,82 m 2 = 32,34 m 2 Middelreflektans for rummet (Rm): Rm = ((AVæg x RVæg) + (ALoft x RLoft) + (AGulv x RGulv) + (AGlas x RGlas)) / (ATotal) = Rm = ((82,86 x 0,45) + (49 x 0,84) + (49 x 0,25) + (32,34 x 0,22)) / (82, ,34) = 0,46 % Følgende korrektioner bør foretages i forhold til VELUX Daylight Visualizer, Det optimale rum: Reduktion af dagslysfaktor som følge af udhæng: Der bliver i dette eksempel blive regnet med fast udhæng over øverste vindue og en 30 s vinkel fra udhængets yderkant til midten af de to glaspartiers højde lagt sammen inklusiv de 100 mm mellemrum mellem de to. Vinduet på 1,5 m x 1,5 m er placeret i højden 0,8 m over gulv, og vinduet på 0,8 m x 1,5 m er placeret 2,4 m over gulv. På figur 13 i afsnit 6 kan det aflæses at korrektionen for dagslysfaktoren skal være henholdsvis ca. 0,71 1 m fra vinduets indvendige side, og ca. 0,82 ved 5 m. Reduktion af dagslysfaktor som følge af skyggende forhold fra omkringstående bygning (Johnsen & Christoffersen, 2008, p. 72): En fiktiv bygning placeres parallelt med vinduerne i sydvestgavlen. Bygningen er placeret 15 m væk og har en facadereflektans på 0,3 og en højde på 13 m over det optimale rums arbejdsplan som sættes til 0,85 m. Dagslysfaktoren midt i raktanglen mod sydvest aflæses i bilag 3 til ca. 4. Profilvinklen for den fiktive bygning i forhold til det optimale rum, er tan -1 (13/15) = ca. 41. I SBI 219 side 71 aflæses reduktionsfaktoren til 0,45 for profilhøjde på 40, Rm på 0,4 og 2,5 m fra vinduet. Dette betyder 4 % x 0,45 = 1,8 %. 7.3 Delkonklusion I forbindelse med udarbejdelsen af det optimale rum kan det ses at for at opnå betingelserne beskrevet i afsnit 7.1, at belysning af et rum primært med dagslys vil kræve en relativ stor del af det samlede facadeareal, 25,7 %. Denne disponering vil i realiteten sandsynligvis ikke komme på tale idet det vil påvirke en eventuel energiramme i for stor en 35

37 grad, både positivt og negativt i form af blandt andet passiv opvarmning af bygningen. Dog er procenttallet under 35 og vil sandsynligvis ikke medføre en overophedning af rummet (Christoffersen, Jens, 2006, p. 49). Oplevelsen og tilfredsheden af rummet, for brugeren, vil derimod føles som tilpas lyst og venligt, da middelreflektansen for rummet ikke overstiger 0,5, og glasandelen i forhold til facadearealet er henholdsvis 50 og 40 procent for syd- og østfacaden. Dette forhold kan dog på visse tidspunkter af året medføre en meropvarmning af rummet som vil have en negativ effekt for oplevelsen af rummet. Korrigeres der for denne passive opvarmning ved at bruge for eksempel en brugerstyret solafskærmning, opnås en tilfredshed af styring af solindfaldet, men dette kan i sådan en grad påvirke dagslysfaktoren at den kan komme under 2 procent, og derved mindske den positive effekt som dagslys har for brugerne. I forbindelse med projekteringen af glaspartierne i rummet er det også vigtigt at tage forbehold for eventuelle omkringliggende bygninger. I afsnittet Reduktion af dagslysfaktor som følge af skyggende forhold fra omkringstående bygning, ses effekten en omkringstående bygning kan have for dagslysforholdet. I forsøg på at projektere en dagslysfaktor på 3 procent, eller mere midt i rummet, kan denne bygning hurtigt reducere dagslysfaktoren til under 2 procent. For at opretholde en dagslysfaktor på 2 procent, eller mere kan der projekteres med et lang smalt rum, med vinduer placeret på den ene langsiden af rummet. Denne løsning vil imødekomme ønskerne om dagslysforhold, og i teorien oplevelsen af rummet som værende lyst. Det bevirker dog i realiteten at rummet ikke kan imødekomme eventuelle krav om brugervenlighed, da oplevelsen af at være placeret i et gangareal lignede rum sandsynligvis ikke er positivt stemt. Det er med andre ord ikke fordelagtigt at projektere med dagslysfaktor, når et rum skal vurderes men i stedet se på dagslys som funktion af gulvarealet. Vælges der at se på dagslysforholdet i rummet, i forhold til gulvarealet, som eneste/primære lyskilde vil det stadig i teorien påvirke for mange faktorer negativt i rummet/bygningen set som helhed. Kildekritik I forbindelse med de sekundære data er brugt i specialet, bør der overvejes at tage forbehold for en række parametre. For referencebygning 1 gør det sig gældende at data en er opstillet efter bygningsreglementet anno 1995, og at der her er kalkuleret med 22 % vinduesareal i forhold til gulvarealet. Dette bevirker at den passive opvarmning fra solen vil være væsentligt højere end hvad der kan forventes i dag. Ikke desto mindre giver det en indikator for hvilke forhold der gør sig gældende ved at orientere sine vinduer mod forskellige verdenshjørner. Referencebygning 2, som er en feltundersøgelse for kontorbygninger vil der også her være forbehold som bør tages i betragtning. Undersøgelsen bygger på et spørgeskema, og når 36

38 tabeler/grafer her bliver præsenteret hvor én funktion af eksempelvis tilfredshed, skal der her nøje vurderes hvordan tilfredsheden er målt. I det daglige vil mange faktorer, såsom familie, løn, kollegaer, det fysiske arbejdsmiljø og andet, ubevidst gøre sig gældende for det enkelte individs tilfredshed, og derfor bør disse tages med forbehold. Ligeledes gør det sig også gældende at der for referencebygning 2 s undersøgelse er brugt kontorbygninger, og prioriteterne i forhold til dagslys, vil være anderledes end for en dagsinstitution. Eksempelvis vil refleksioner, hermed forstået gener, i pc-skærme blive vægtet som en stor gene, hvorimod det formodentlig ikke vil blive opfattet som værende en ligeså stor gene i en undersøgelse lavet i en dagsinstitution, idet tiden foran en computer må formodes værende mindre. Ved anvendelsen af kilden VELUX Daylight Visualizer skal brugeren forholde sig til en række parametre som programmet ikke forholder sig til. Blandt andet kan der kun vælges fast udhæng for bygningen, og denne er defineret som en del af taget. Det er ikke muligt at anbringe vandret regulærbar solafskærmning, såvel som heller ikke muligt at benytte sig af lodrette afskærmninger. Det er ydermere også kun muligt at benytte sig af et snævert udsnit af vinduer, døre og inventar. Dette bevirker at det kun er muligt at bruge et snævert udsnit af vinduestyper, hvor der i øvrigt ikke er mulighed for af påvirke vinduets soltransmittansen samt lystransmittansen. Dette er faktorer som vil have en relativ stor indflydelse på et givent rums oplevelse af dagslys, alt afhængig af antal selvsagt. Konklusion Når der skal projekteres med vinduer og eller glaspartier i en dagsinstitution skal og bør der overvejes mange parametre og forhold/forbehold. Det første den projekterende bør forholde sig til er SBI 230 s anvisning om bygninger primært anvendt i dagstimerne bør have dagslys som primær lyskilde. Et af de andre grundlæggende ting den projekterende bør overveje er om der er øvrig bebyggelse i området hvor den fremtidige bygning skal opføres. En nabobygning placeret relativ tæt på, kan give skyggende forhold for dagslysforholdene i de kommende rum, og derved nedsætte dagslysforholdene væsentligt. Dernæst bør glaspartierne prioriteres med orientering i øje i forhold til verdenshjørnerne. I dette tilfælde er det et bør forhold som gør sig gældende, da bygningsreglementet ikke går ind og bestemmer denne placering. Specialet har vist at den projekterende med fordel kan placere størstedelen af sine glaspartier sydligt, og hermed opnå både positiv bygningsopvarmning og brugertilfredshed. Endvidere viser specialet at den øvrige fordeling af glaspartier bør vægtes sådan at østvendte facader har større glasareal end vestvendte facader, og nordfacaden har de mindste glasarealsprocenter i forhold til det samlede facadeareal. Et andet parameter som, sandsynligvis, skal ses som et skal forhold, er kravet fra bygningsreglementet om at solindfald ikke må virke generende for brugerne af bygningen og vinduer ikke må overophede rummene. Solafskærmende forhold skal derfor tænkes ind i 37

39 bygningen. Når der skal vælges solafskærmning bør den projekterende overveje hvilke ønsker og krav der måtte være til denne. Da risikoen for overophedning i et rum i løbet af et helt kalenderår sandsynligvis vil indtræffe, skal der først og fremmest afskærmes mod denne. Dernæst kan der ses på en bør faktor som oplevelsen af farve og lys i de kommende rum. Her vil der skulle vurderes på glasset evne til at transportere lys ind i rummet, og her skal der vælges glas med en høj lystransmittans, og helst undgå solafskærmende glas, da dette kan give misfarvninger af dagslyset og objekter i rummet. Specialet har vist at den bedste løsning mod disse forhold, er ved at anvende en fast vandret placeret solafskærmning over glaspartiet mod syd, da denne giver et godt udsyn og samtidig afskærmer for en sol som står højt på himmelen. Mod øst- og vestvendte facader bør der derimod anvendes en automatisk styret solafskærmning, med mulighed for manuel overstyring, i forbindelse med eventuelle ønsker om mere dagslys i efterårs- /vinterperioderne. Når der skal bestemmes størrelse og placering af sine glaspartier er der et forhold som skal overholdes. Bygningsreglementet dikterer nemlig at arbejdsrum, og herunder forstået opholdsrum i dagsinstitutioner skal have et glasareal fra lodrette glaspartier på minimum 10 % af et rums gulvareal eller 7 % ved ovenlys, og minimum 0,75 i lystransmittans. Dagslysforholdene kan dog også fastsættes efter dagslysfaktor i henhold til bygningsreglementet. Specialet har eftervist at der med fordel kan projekteres med reglen om dagslysforholdene kan fastsættes som glasareal i forhold til gulvareal. Derfor bør størrelsen af rummenes gulvarealer afklares tidligst muligt i projektringsfasen, for at kunne størrelsesangive sine glaspartier som et minimum. Dette forhold mellem gulv- og glasareal bør med fordel øges for at give de kommende brugere af rummet en positiv effekt af dagslysforholde i rummet. Hvis rummet er dybt, her ment mellem 4 m 6 m, bør der her øges glasarealsstørrelsen for at opnå tilstrækkelig tilgang af dagslys til aktiviteter fjernt fra glaspartiet. En anden måde at opnå dagslys i dybe rum er ved at forholde sig til placeringen af glaspartierne. Glaspartier bør starte i højden 0,8 m 1,1 m over gulvet, men ved at lade sine glaspartier gå helt til loft er det muligt for dagslyset at nå ind bagerst i dybe rum, og derved undgå mørke zoner. I tilfælde af at vinduet ikke kan gå til loft, kan der suppleres med et skråt placeret ovenlys hvor lyset fra dette bør komme fra samme retning som det lodrette vinduet, for at mindske fornemmelsen af eksempelvis legeredskaber i rummet. Der bør dog undgås at projektere med ovenlys, da disse kan give en spotlignede effekt i rummet. I daginstitutioner bør der også projekteres med vinduer der er placeret 0 m over færdig gulv, da dette tillader børn udsyn mod det fri. Der bør altså projekteres med glaspartier der går fra gulv til loft, hvis rummet er mere end 4 m dybt, og altid glaspartier der starter 0 m over færdig gulv. Glaspartierne bør altid projekteres med skrå indadgående false, for at minimere en kegleformet effekt af direkte dagslysstråling, og placeres længst mulig ude i facaden. I forbindelse med at optimere et rums udnyttelse af dagslys bør der overvejes bygningens udformning. Ud over bygningsreglementets krav om loftshøjde og gulvareal pr. barn i 38

40 opholdsrum som skal overholdes, har specialet fastlagt at der bør projekteres med langstrakte bygninger med dagslysbelysning fra de to langsider for at optimere dagslysindfaldet. Denne løsning vil kun fungere i teorien, da fornemmelsen af at opholde sig i et gangareal lignede rum, vil give en negativ tilfredshed for de kommende brugere. Hvis bygningen består af både lege- og kontorrum bør der projekteres med en L-formet bygning, hvor legerummet har lysindfald fra øst og vest og kontorrummet er belyst primært fra syd. Når dagslyset er inde i rummet er det muligt at viderepåvirke denne. Ved at vælge overfladereflektanser for rummets flader, er det muligt at påvirke lyset i rummet. SBI 230 påpeger dog at et rums middelreflektans ikke bør komme under 0,4. I dagsinstitutioner bør der projekteres med en reflektans for gulvet ikke større end 0,35, da leg på gulvet formodes at finde sted, og kan give blændingsgener for brugerne. Og øst- og vestbelyste vægge ikke har en overfladereflektans større end 0,5, da der her også er risiko for blændingsgener. Rummet middelreflektans bør aldrig komme under 0,2 og heller ikke over 0,7. Endelig bør inventar have en relativ høj overfladereflektans, for at modvirke de absorberinger som eventuelle måtte finde sted. 39

41 Kildeliste Arbejdstilsynet, arbejdstilsynet.dk. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 6 September 2013]. Arbejdstilsynet, Forebyg problemer med solindfald i institutionen. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 28 August 2013]. Byggecentrum, 2012/13. Håndbog for bygningsindustrien. [Online] Available at: Gennemsnitsm%C3%A5l.pdf [Senest hentet eller vist den 17 September 2013]. Christoffersen, Jens, Statens Byggeforskningsinstitut, Krav til rummet Dagslys og belysning. [Online] Available at: dagslys-og-belysning [Senest hentet eller vist den 28 August 2013]. Christoffersen, J. et al., SBI-rapport 318, Vinduer og dagslys - en feltundersøgelse i kontorbygninger., Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Dansk Center for Byøkologi; Landsforeningen Økologisk Byggeri; Organisationen for Vedvarende Energi; MAZOUT, Byggeøkologisk rådgivning, Passiv solvarme i nyere danske boligbebyggelser - erfaringsopsamling og anbefalinger., Aarhus: Dansk Center for Byøkologis forlag.. Energistyrelsen, Bygningsreglementet, Bygningsreglementet, København K: Energistyrelsen. Johnsen, K. & Christoffersen, J., SBi-anvisning 219, Dagslys i rum og bygninger. 1. red. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Krogh, H., Johnsen, K. & Aggerholm, S. O., Miljøvurdering af vinduer, Hørsholm: By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut. Lauring, R. M. o. M., Bolig Miljø Kvalitet. 1. red. DK-2970, Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. LUXION, VELUX Daylight Visualizer. Aarhus N: VELUX Danmark. 40

42 Statens Byggeforskningsinstitut, SBi-anvisning 230, SBi-anvisning 230. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 27 August 2013]. 41

43 Bilag Bilag 1: Bygningsdata for referencebygning 2 (Christoffersen, et al., 1999). Bilag 2: Skema over værdier af reflektansen for byggematerialer og farver (Johnsen & Christoffersen, 2008, p. 79) Bilag 3: Det optimale rum, VELUX Daylight Visualizer 2.6. Bilag 4: Dokumentation for studieaktivitet i form af mails. 42

44 Bilag 1 43

45 Bilag 2 44

46 Bilag 3 45

47 46

48 47

49 Bilag 4 48

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,

Læs mere

ANALYSE: LYS GRUPPE

ANALYSE: LYS GRUPPE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lys i lejligheder... 3 2.1 Placering, orientering & indretning... 3 2.2 Valg af lysåbninger og glasareal... 4 2.2.1 Vinduesareal for alrum:... 4 2.2.2 Vinduesareal

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Bilag Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Dagslys i energioptimerede bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Lyset, og i særlig grad dagslyset, har altid været omtalt som en meget væsentlig faktor for vores oplevelse af rum. Ikke

Læs mere

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Dagslys Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Title/Department/Archive/Author 1 Visual aspects of light M. Knoop

Læs mere

Se lyset: dagslys og kunstlys

Se lyset: dagslys og kunstlys Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav INDEKLIMA OG GLAS BR-krav VEJLEDNING 1. Indledning Denne information giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i beskrivelsen af valg af glas for at opnå et godt indeklima, primært i forbindelse

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING 264 1. UDGAVE 2016 Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele

Læs mere

Dagslys i rum og bygninger. Kjeld Johnsen Jens Christoffersen

Dagslys i rum og bygninger. Kjeld Johnsen Jens Christoffersen Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel Dagslys i rum og bygninger Serietitel SBi-anvisning 219 Udgave

Læs mere

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Solafskærmninger Serietitel SBi-anvisning 264 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår

Læs mere

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lys i dagtilbud har, lysets påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket af indeklimaforhold.

Læs mere

Dagslys- og udsynskrav i BR18. Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S

Dagslys- og udsynskrav i BR18. Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S Dagslys- og udsynskrav i BR18 Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S Indhold BR18 krav Udsyn Dagslys Eftervisning af de nye dagslyskrav Konsekvenser af de nye dagslysregler i BR18 7 February 2019 2 Udsynskrav

Læs mere

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus Lys og sundhed BEFREITES WOHNEN LICHT OEFFNUNG Simultan farvekontrast Lys som synsskabende faktor Lys som sundhedsskabende faktor (6.5.1, stk. 1) BR 2008

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade Vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger med MicroShade Dette er en vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger ved brug af MicroShade. Vejledningen beskriver mndighedskrav og -vejledninger

Læs mere

Det forudsættes, at dagslyset i de nye tagboliger opfylder kravene i BR18.

Det forudsættes, at dagslyset i de nye tagboliger opfylder kravene i BR18. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Bilag 4 Notat om lysforhold Notatet skal oplyse nærmere om lovgrundlaget for at regulere tagboliger ud fra den byggelovmæssige helhedsvurdering

Læs mere

DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER

DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER Dagslys har betydning for såvel fysisk som psykisk velbefindende. Uden dagslys vil selv det bedste indeklima i længeden vurderes som utilstrækkeligt. Dagslyset kan ikke

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER BILAG 1 ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER Dette notat er en analyse af, om dagslysværktøjet fortsat skal anvendes, herunder om det bør bruges direkte

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde Jacob Birck Laustsen Forelæsningsnotat 11000 Ingeniørarbejde BYG DTU Oktober 2004 Forord En stor del af dette notat er baseret på uddrag af kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber, BYG.DTU,

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

LivingLab by DOVISTA

LivingLab by DOVISTA Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til Teoretisk gennemgang med angivet effekt i 3 projekter: - INbyg - Interbyg - Vendelbogade Gengivelse af informationer

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor lys er vigtigt, samt forskellen på dagslys og kunstigt lys. Herudover beskrives, hvilke lovmæssige krav der

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10 Vejledning til energirammeberegning med Be1 Dette er en vejledning til energirammeberegning for byggeri med Micro- Shade facade- og tagglas. Vejledningen tager afsæt i den beregningsprocedure, der er angivet

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Rapport Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

Gør boligen mere energieffektiv med solafskærmning

Gør boligen mere energieffektiv med solafskærmning Gør boligen mere energieffektiv med solafskærmning Markiser Rulleskodder Energigardiner Mørklægningsgardiner Bolig i balance VELUX Danmark A/S 2012 velux.dk VELUX ovenlysvinduer er udstyret med beslag,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i dagtilbud har, temperaturens påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

AktivHus evaluering Byg og Bo 2017

AktivHus evaluering Byg og Bo 2017 Arkitema Architects AktivHus evaluering Byg og Bo 2017 Evalureing af Møddebro Parkvej 8, 8355 Solbjerg Amdi Schjødt Worm 31-01-2017 Contents Introduktion... 2 Beskrivelse... 2 Konklusion... 2 Resultater...

Læs mere

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning MicroShade Datablad Type: MS-A MicroShade er en effektiv solafskærmning, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af rustfrit stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Gadehavegård og Engvadgård, Taastrup/Hedehusene Renoveringen - Tiltagsoversigt Udvendig

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Modul 2: Vinduer og solafskærmning

Modul 2: Vinduer og solafskærmning Modul 2: Indholdsfortegnelse Hvorfor har vi vinduer?...2 Forklaring på komponenter i vinduer...2 Uværdier Definition og eksempler...3 Oversigt med U-værdier for ruder...4 Sollys og solenergi...5 Sammensat

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Mere end et almindeligt gardin. Sunrolls ApS Hammergårdsvej 20 8983 Gjerlev Tel 70 22 98 22 Email info@sunrolls.dk

Mere end et almindeligt gardin. Sunrolls ApS Hammergårdsvej 20 8983 Gjerlev Tel 70 22 98 22 Email info@sunrolls.dk Mere end et almindeligt gardin Sunrolls ApS Hammergårdsvej 20 8983 Gjerlev Tel 70 22 98 22 Email info@sunrolls.dk Fremtidens rullegardin Funktionelle og moderne gardiner Fremtidens rullegardin, som udover

Læs mere

DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN

DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN Dagslys er komplekst. Man kan tale om det på mange måder. Arkitekten taler om kvalitet mens ingeniøren taler om kvantitet. For at skabe et fælles sprog om dagslysbehov arbejder

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med temperatur som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med temperatur som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Temperatur Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer på uddannelsessteder. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i undervisningslokalet har, temperaturens påvirkning af præstationsevnen, og

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Nyt Bygningsreglement BR08 Ikrafttræden 1/2 2008 Indtil 1/8 2008 kan både BR95 og BR08 anvendes Efter 1/8 2008 anvendes udelukkende BR08 Hvad er der

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Bygningsreglementets vejledning om korrektioner til 10 pct.-reglen for dagslys. Marts 2018

Bygningsreglementets vejledning om korrektioner til 10 pct.-reglen for dagslys. Marts 2018 Bygningsreglementets vejledning om korrektioner til 10 pct.-reglen for dagslys Marts 2018 2 Forord Denne vejlednings primære formål er at præcisere og forklare, hvordan der skal korrigeres for skyggende

Læs mere

LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri

LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri Intelligente funktioner på tværs Når en erhvervsbygning skal renoveres eller bygges, er der gennem de seneste år kommet nye punkter på ønskesedlen.

Læs mere

ÉNFAMILIEHUSE - PASSIVHUS / LAVENERGIKLASSE [0]

ÉNFAMILIEHUSE - PASSIVHUS / LAVENERGIKLASSE [0] NY LAVENERGIKLASSE I 2020 ÉNFAMILIEHUSE - PASSIVHUS / LAVENERGIKLASSE [0] Komforthuse, som er bygget efter passivhus-standard. www.komforthusene.dk Energiklasser Energiklassen er et udtryk for, hvor meget

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer Valg af vinduer Vinduesvalg på stille villavej i Århus

Læs mere

Lysregulering teori og praksis

Lysregulering teori og praksis 1 Lysregulering teori og praksis Løsninger på problemer ved lysregulering Af Erwin Petersen, civilingeniør, ph.d. seniorforsker Nærværende artikel er et delresultat af et projekt udført på Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder 4.3 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse fx til brug i program- og i projektgranskningsfasen Arbejdsrum 1 på faste arbejdssteder 2 Placering og indretning 1 Bliver alle rum indenfor virksomhedens

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af

Læs mere

Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation

Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Lindholm Søpark 1 Indhold Resumé og konklusion... 3 Beregningsgrundlaget... 4 Krav og ønsker til indeklimaet... 4 Evalueringsmetode... 4 Generelle forudsætninger...

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri ved Alice Diederichsen Specialist i Energi og Indeklima, COWI 27.05.2010 Energikrav i Danmark Udvikling i energikrav

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg

Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering Toke Rammer Nielsen, DTU Byg DTU Byg Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske universitet. Videnskabeligt

Læs mere

Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoByg Workshop 11. november 2011 Ole Daniels Forskningsassistent Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet od@civil.aau.dk 1 NEJ Ole

Læs mere

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Grønn Byggallianse Morgendagens eiendomsmarked Oslo 19. oktober 2004 Innlegg ved Arne Hansen RH ARKITEKTER AS Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Miljødeklarering og -klassificering

Læs mere