Afgrøder til biogasanlæg

Transkript

1 Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen

2 Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion på Djursland Grønt Netværk, Djursland og DFFE Samfundsmæssige perspektiver

3 Biogasanlæg i Danmark 4-5% af den danske gylleproduktion 19 fællesanlæg 60 gårdanlæg Garanteret pris på produceret el 60 øre Begrænsede mænder organisk affald Derfor interesse for afgrøder

4 Energiafgrøder til biogas Biogasanlæg virker bedst når gylle suppleres med andet organisk materiale Affald Energiafgrøder Græs Triticalehelsæd Energimajs Kombinationer af afgrøder

5 Andre afgrøder til biogasanlæg? F.eks. Sorrel? DJF, Foulum

6 Biogasproduktion i Danmark TJoule År Energistyrelsen 2004

7 Biogasanlæg som anvender afgrøder Pt. 3 anlæg Hovedsageligt majsensilage Ser lovende ud Overskud af gas Synergieffekt?

8 10 t majsensilage om ugen øger gasproduktion med 1500 m 3 pr. dag

9 Majs som energiafgrøde i Danmark 1 markforsøg på Djursland i 2006 Nye sorter fra Advanta Fantastic, Graphic, Patric Et demonstrationsforsøg på Ålborg Universitet -Esbjerg

10 Markforsøg på Djursland 2006 Fantastic Banguy Foto: Kristian Furdal Nielsen

11 Energimajs Methanudbytte pr. ha Nm3/ ha A B D E 100 d 143 d 190 d Amon et al. 04 Energimajs Højt biomasseudbytte Foto: Gruber Højt indhold af protein og fedt Stivelsesindhold ikke vigtigt Forbliver grønne 30-33% tørstof

12 Fire eksempler på bedriftsanalyser med og uden 10% energiafgrøder Kathrine Hauge Madsen Torkild Birkmose Jacob Nymand

13 Formål med bedriftsanalyser Driftsøkonomi Arbejdsprofil over året Næringsstofudnyttelse og udvaskning Energibalance Xergi

14 Bedrift A og B A: Malkekøer med opdræt, 303 ha fin lerblandet sandjord Nu-scenariet: grovfoder og korn Energiscenariet: 32 ha vårbyg erstattes af majs eller kløvergræs (udbytte: 12 t ts/ha) B: Søer med smågrise, 115 ha grovsandet jord Nu-scenariet: korn og vinterraps Energiscenariet: 10,9 ha triticale til modenhed erstattes af triticale-helsæd og olieræddike som efterafgrøde (udbytte: 8+4 t ts/ha)

15 Bedrift C og D Bedrift C: Opdræt af slagtesvin, 265 ha fin lerblandet sandjord Nu-scenariet: grovfoder, korn, vinterraps Energiscenariet: 26,2 ha vinterraps erstattes af vinterraps høstet 10. maj, vårbyg-helsæd 1. aug., rajgræs-slæt 20. okt. (udbytte: t ts/ha) Bedrift D: Malkekøer med opdræt, 73 ha fin lerblandet sandjord Nu-scenariet: korn, vinterraps, pyntegrønt, miljøgræs Energiscenariet: 6,2 ha miljøgræs erstattes af slæt på vedvarende græs (udbytte: 5 t ts/ha)

16 Bedriftsanalyser: Økonomi De reelle regnskabstal fra % af arealet dyrkes med energiformål Transportafstand maks. 10 km EU støtte til energiafgrøder: 335 kr./ha Foreslået at fordoble dette tilskud 45 øre pr. kg. tørstof leveret på anlægget Enkeltbetalingsstøtte udeladt (2.260 kr./ha)

17 Dækningsbidrag mark kr pr. ha A-majs/græs B-trit. C-raps D-v.gr % energi 10 % energi 2

18 Resultat efter finansiering af maskiner kr pr. ha A-majs/græs B-trit. C-raps D-v.gr % energi 10% energi 2

19 Arbejdsprofil, bedrift A 350 Malkekvægsbedrift (vårbyg -> energimajs eller kl. græs) 300 Timer pr. måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nu-scenarium Energiafgrøder, majs Energiafgrøder, kl. græs

20 Arbejdsprofil, bedrift C Svinebrug (vinterraps -> vinterraps, vårbyghelsæd, efterafgrøde) Timer pr. måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nu-scenarium Energiafgrøder

21 Udvaskning af kvælstof A-majs/græs B-trit. C-raps D-v.gr. kg N pr. ha % energi 10% energi 2

22 Øget energiinput og output i energiscenarierne GJ pr. ha A-majs A-græs B-trit. C-raps D-v.gr. Øget input Øget output

23 Konklusion Beregning viser lidt lavere økonomisk resultat af markdriften Følsom for afregningsprisen på salgs- og foderafgrøder Bedre arbejdsprofil for energiafgrøder A/B lavere tidsforbrug, C lidt større tidsforbrug, D uændret Ingen øget N-udvaskning Reduceret i kløvergræs og triticale-scenariet Mere energioutput i energiscenarierne Ekstra høst/slæt øger omkostningerne

24 Perspektivering - Samfund Kyoto reduktionsmål ( ) : Internationalt 5% under referenceperioden fra 1990 DKs reduktionsmål 21% Afgasning af gylle reducerer udledning af Methan: 21 x CO 2 s drivhuseffekt Lattergas: 310 x CO 2 s drivhuseffekt Hvis alt gylle og organisk affald blev afgasset CO 2 udledning for DK reduceret med 3-4% Pt. 0,15%

25 CO 2 -emissioner i Danmark Reduktion 15,9%