(t.kr.) I alt

Transkript

1 Projekttitel: Analyse Fodboldstadion / Multiarena Projektnummer: Finansiering 2018-priser I alt Merudgifter anlæg Egenfinansiering anlæg Eksternt tilskud SUM (ønsket finansiering) 5000 Merudgifter drift Egenfinansiering - drift SUM (merudgifter, drift samlet fratrukket egenfinansiering) Baggrund og forventet effekt Venstre og Det Radikale Venstre foreslog den 27. februar at der skal igangsættes en proces frem mod et nyt fodboldstadion i Aarhus. Samtidig blev det foreslået, at man igangsætter en proces, der skal afdække muligheden for en Multiarena i Aarhus. Efter en byrådsbehandling den 22. marts er sagen sendt til udtalelse hos Kultur og Borgerservice. Kultur og Borgerservice er enig i behovet for en grundig proces, hvor man kan afdække behov og muligheder i forhold til et nyt stadion og en multiarena. En robust og afdækkende analyse kræver både tid og penge. I overensstemmelse med forslaget fra Venstre og Det Radikale Venstre forslår Kultur og Borgerservice, at der afsætter 5 mio. kr. til formålet. Kultur og Borgerservice mener at analyseopgaven skal varetages af et eksternt konsulentfirma, da opgaven er kompleks og omfattende. Der er mange interesserer på spil i forbindelse med sagen. Derudover vil ikke mindst afdækning af investorinteressen kræver særlige kompetencer. Det samme gælder den fremtidige betydning for events og omsætning i byen. Tidsrammen for analysen kan f.eks. tilrettelægges således, at der skal foreligge et resultat sidst på foråret 2018, hvorved sagen kan behandles i forbindelse med budgetforhandlingerne for Opgaven er kompleks og omfattende. Kultur og Borgerservice anbefaler, at Byrådet afsætter 5 mio. kr. som ramme til formålet. Pengene skal bl.a. bruges til eksterne konsulentydelser, og intern projektledelse i MKB. Udmøntningen af pengene besluttes i den politiske styregruppe. 1. Nøgletal 2018-priser Byggeri/anlæg Evt. flere elementer 1) I alt, byggeri/anlæg (a) i alt 2) m2/lbm/ Bruttoudgift i alt Grund/arealerhvervelse

2 Evt. flere elementer I alt, grund (b) Sum (a+b) m 2 i alt* Udgift pr. enhed/byggeretsm 2 Bruttoudgift i alt/værdi af grund i alt m2/lbm/ Bruttoudgift i alt 2. Skaleringsmuligheder Ja/nej Hvis ja skitseres alternativer nedenfor Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 3. Benchmarking Ja/ nej Tidligere lignende projekter i Aarhus Kommune Kommune (1) Kommune (2) 1) Eksempelvis velfærdsteknologi, servicearealer, projektering, Anlægsudgifter (kan eventuelt detaljeres), uforudsete udgifter mm. 2) For eksempel m 2, etagemeter, eller lbm afhængigt af det konkrete anlægsprojekt

3 Projekttitel: Eskelund - koncert og eventplads. Projektnummer: Finansiering 2018-priser I alt Merudgifter anlæg Egenfinansiering anlæg Eksternt tilskud SUM (ønsket finansiering) Merudgifter drift Egenfinansiering - drift SUM (merudgifter, drift samlet fratrukket egenfinansiering) Baggrund og forventet effekt Der er over de seneste år registreret en stor stigning i efterspørgslen efter at anvende Aarhus som eventby. Stigningen er så stor at det er blevet vanskeligt at imødekomme behovet gennem de kendte torve, pladser og grønne områder. Nye pladser er etableret eller på vej (f.eks. Bispetorv og Havnepladsen) men de løser ikke byens behov for en større eventplads til både enkeltstående koncerter og til f.eks. NorthSide Festivalen (der som følge af byudviklingen kun kan være i Ådalen i en begrænset årrække). Det har siden Vesterengs lukning som koncertplads på grund af udbygningen af Universitetshospitalet Skejby været mangel på en bynær eventplads med en betydelig publikumskapacitet. På den baggrund bør der arbejdes videre med Eskelund som ny koncert- og eventplads, da dette område er det eneste bynære areal, der kan rumme en publikumskapacitet, som vil være attraktiv for arrangørerne af store kultur events, herunder koncerter Der er en række fordele ved en placering af en fremtidig koncert- eller eventplads på Eskelund. Eskelund er i dag et glemt naturområde med et stort udviklingspotentiale. Placeringen er bynær samtidig med at det er tæt på motorvej og Ringvejen. Der er udbygning af et nyt brokvarter på vej i Åbyhøj, hvor det på sigt må forventes at mellem 12 og borgere får bopæl, som i det daglige vil kunne drage nytte af området. Der kan fx etableres motionsbaner og stier i området. En del af Eskelund er endvidere en tidligere boplads fra Ertebøllekulturen og Moesgaard Museum vil fx således have interesse i at udforske området. Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø er også gået i dialog med Aarhus Universitet og Arkitektskolen i Aarhus med henblik på at se muligheder for udvikling af området som By- og landlaboratorium. En udvikling i denne retning vil spille fint sammen med ideen om Eskelund som Eventplads. Ved at etablere en eventplads vil Eskelund få en opmærksomhed som kan trække borgere ud i området og bruge det rekreativt, således at man udover en ny eventplads også får en ny og bynær folkepark. Tidligere undersøgelser har vist at for at udbygge Eskelund til en fuldt funktionsdygtig Eventplads med dræning, opbygning af scenearealer og indlægning af vand, strøm og fibernet vil umiddelbart kræve en stor investering på 36 mio. kr.

4 Alternativ model For at få igangsat processen med at etablere en eventplads kan der i første omgang reserveres et mindre beløb på 10 mio. kr. På den baggrund vil kommunen have et robust grundlag for at søge økonomisk engagement hos fonde og andre samarbejdspartnere med henblik på at få finansieret en fuldt funktionsdygtig koncert og eventplads. I denne proces vil kommende brugere som eksempelvis Northside Festival blive inviteret til at deltage i drøftelserne af, hvordan området bedst transformeres til en attraktiv koncert og eventplads med henblik på at der kan udarbejdes et projekt som kan have interesse hos bl.a. fonde. Tidligere beslutninger Etablering af ny koncertplads til afløsning af Vestereng, Byrådet d. 23/ Økonomiske konsekvenser og forudsætninger (herunder benchmarking) Alternativ model For at få igangsat processen med at etablere en eventplads kan der i første omgang reserveres et mindre beløb på 10 mio. kr. På den baggrund vil kommunen have et robust grundlag for at søge økonomisk engagement hos fonde og andre samarbejdspartnere med henblik på at få finansieret en fuldt funktionsdygtig koncert og eventplads. I denne proces vil kommende brugere som eksempelvis Northside Festival blive inviteret til at deltage i drøftelserne af, hvordan området bedst transformeres til en attraktiv koncert og eventplads med henblik på at der kan udarbejdes et projekt som kan have interesse hos bl.a. fonde. 1. Nøgletal 2018-priser Byggeri/anlæg i alt 2) m2/lbm/ Bruttoudgift i alt Evt. flere elementer 1) I alt, byggeri/anlæg (a) Grund/arealerhvervelse Evt. flere elementer I alt, grund (b) Sum (a+b) m 2 i alt* Udgift pr. enhed/byggeretsm 2 Bruttoudgift i alt/værdi af grund i alt m2/lbm/ Bruttoudgift i alt

5 2. Skaleringsmuligheder Ja/nej Hvis ja skitseres alternativer nedenfor Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 3. Benchmarking Ja/ nej Tidligere lignende projekter i Aarhus Kommune Kommune (1) Kommune (2) 1) Eksempelvis velfærdsteknologi, servicearealer, projektering, Anlægsudgifter (kan eventuelt detaljeres), uforudsete udgifter mm. 2) For eksempel m 2, etagemeter, eller lbm afhængigt af det konkrete anlægsprojekt

6 Projekttitel: Tilbygning til Risskov Bibliotek Projektnummer: Finansiering 2018-priser I alt Merudgifter anlæg Egenfinansiering anlæg Eksternt tilskud SUM (ønsket finansiering) 6000 Merudgifter drift Egenfinansiering - drift SUM (merudgifter, drift samlet fratrukket egenfinansiering) Baggrund og forventet effekt Risskov Bibliotek er det næst meste besøgte bibliotek i Aarhus Kommune efter Dokk1. Risskov Bibliotek betjener først og fremmest lokalsamfundene Vejlby og Risskov samt øvrige dele af den nordøstlige del af kommunen. På biblioteket kan man i bibliotekets bemandede åbningstid (43 timer om ugen) også få en række borgerserviceydelser, bl.a. pas og kørekort, hvilket mange i den nordlige del af kommunen benytter sig af. Der er adgang til biblioteket alle ugens syv dage fra kl Risskov Bibliotek har i dag en pavillon på 165 m 2, som er nedslidt i et omfang, så den enten skal gennem en omfattende renovering/genopretning eller helt nedrives. Det første vurderes i henhold til bygningens tilstand ikke at kunne svare sig rent økonomisk. Pavillonen indeholder i dag alene en salfunktion og er fysisk adskilt fra selve biblioteket. Salen er en af de mest brugte i Aarhus Kommunes Biblioteker til både biblioteksaktiviteter, foreningsformål og lokale initiativer som har brug for et større mødested. Især mangler der mindre mødelokalefaciliteter til lokalområdets mange aktiviteter. Derudover mangler lokalarkivet på biblioteket faciliteter til deres aktiviteter, hvorfor der er indlagt ca. 30 m 2 hertil i projektet. I alt foreslås opført en ny sal med tilhørende funktioner: 300 m 2. Effekten af en ny tilbygning på Risskov Bibliotek vil være: Lokal understøttelse af visionen for Aarhus og ikke mindst Kommune forfra, når det drejer sig om samskabelse med borgere, foreninger og virksomheder. give mulighed for at realisere medborgercenteridéen i forhold til at biblioteket danner rammen om lokalt genererede aktiviteter (udover bibliotek og borgerservice) fortsat mulighed for en offentlig salfunktion på Risskov Bibliotek tidssvarende salfunktioner til gavn for lokalsamfundets aktiviteter samt bibliotekets formidlingsaktiviteter bedre muligheder for det lokalhistoriske arbejde, herunder formidling heraf understøtte et mangfoldigt lokalsamfund og hermed sammenhængskraften fysisk understøttelse af Fællesskab for alle - Politik for Borgerservice og Biblioteker Tidligere beslutninger

7 Medborgercentrene er omdrejningspunktet i politikken for Borgerservice og Biblioteker (Fællesskab for alle). De fysiske rammer er en af grundbetingelserne for at bibliotekerne kan udvikle sig som lokale kraftcentre. Som det største lokalbibliotek i Aarhus er en modernisering og samtænkning af salfunktionen med biblioteket afgørende i realiseringen af den ambition. Økonomiske konsekvenser og forudsætninger (herunder benchmarking) Der er taget udgangspunkt i nedrivning af 165 m2 pavillon, opførelse af 300 m2 nybyggeri. Prisen er et estimat for den type byggeri indhentet fra Bygningsafdelingen i MTM. Der arbejdes ikke med alternative modeller. Afledte driftsudgifter afholdes inden for egen ramme. 1. Nøgletal 2018-priser Byggeri/anlæg i alt 2) m2/lbm/ Bruttoudgift i alt Evt. flere elementer 1) I alt, byggeri/anlæg (a) Grund/arealerhvervelse Evt. flere elementer I alt, grund (b) Sum (a+b) m 2 i alt* Udgift pr. enhed/byggeretsm 2 Bruttoudgift i alt/værdi af grund i alt m2/lbm/ Bruttoudgift i alt 2. Skaleringsmuligheder Ja/nej Hvis ja skitseres alternativer nedenfor Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 3. Benchmarking Ja/ nej Tidligere lignende projekter i Aarhus Kommune Kommune (1) Kommune (2)

8 1) Eksempelvis velfærdsteknologi, servicearealer, projektering, Anlægsudgifter (kan eventuelt detaljeres), uforudsete udgifter mm. 2) For eksempel m 2, etagemeter, eller lbm afhængigt af det konkrete anlægsprojekt

9 Projekttitel: Nye faciliteter til roklubber Projektnummer: Finansiering 2018-priser I alt Merudgifter anlæg Egenfinansiering anlæg Eksternt tilskud SUM (ønsket finansiering) Merudgifter drift Egenfinansiering - drift SUM (merudgifter, drift samlet fratrukket egenfinansiering) Baggrund og forventet effekt I 2008 blev der i budgetforliget afsat 10 mio. kr. til klubfaciliteter til roklubber. Beløbet var afsat på baggrund af et behov for nye klubfaciliteter på Fiskeri-, Træskibs- og lystbådehavnen I 2011 blev der i budgetforliget foretaget en betydelig opbremsning af kommunale anlægsprojekter. Dette blev henført til den generelle økonomiske afmatning og opbremsningen i de offentlige udgifter. På den baggrund blev en række anlægsprojekter udskudt. Projektet om klubfaciliteter til roklubber var et af de udskudte projekter. Baggrunden var, at det areal, som var tænkt som byggefelt, endnu ikke var etableret. Arealet er en opfyldning i FTL-havnen. I 2014 blev opfyldningen etableret. I 2015 etablerede Sport & Fritid et slæbested, som er designet i samarbejde med roklubberne. I er arealet klar til at blive bebygget, idet arealet nu har sat sig og har den tilstrækkelige stabilitet. Samtidig har roklubberne arbejdet videre med at definere deres behov og ønsker til faciliteter. Der er 3 roklubber i FTL-havnen. Aarhus Roklub arbejder på at renovere deres nuværende faciliteter i Søsporten og er ikke interesseret i at flytte. De to øvrige, ARA og ASR, har begge meget nedslidte og utidssvarende faciliteter. I ARA s bygning er der angreb af skimmelsvamp. De 2 roklubber har sammen med andre søsportsforeninger arbejdet med at definere deres behov. Foreningerne ser en mulighed for etablere fælles faciliteter, hvor man deler f.eks. omklædning, træningsfaciliteter, køkken m.v. Begrundelsen for at man i 2011 udskød projektet om klubfaciliteter til roklubber er således ikke længere til stede. Tværtimod er både arealet og de involverede klubber klar til at gå i gang med at realisere nye klubfaciliteter. Tidligere beslutninger I Budget 2008 blev der afsat 10 mio. kr. til klubfaciliteter til roklubber. I Budget 2011 blev projektet udskudt.

10 Økonomiske konsekvenser og forudsætninger (herunder benchmarking) Det foreslås at der afsættes en ramme på op til 11 mio. kr. i medfinansiering til etablering af nye rofaciliteter. Det forventes at det samlede projekt vil koste mio. kr. Den kommunale medfinansiering vil være betinget af at roklubberne kan præsentere et fuldt finansieret projekt som også er økonomisk bæredygtigt i forhold til driften. Idet der er tale om tilsagn til en medfinansiering af et endnu ikke fuldt beskrevet projekt kan nedenstående tabeller ikke udfyldes på en meningsfuld måde. 1. Nøgletal 2018-priser Byggeri/anlæg Evt. flere elementer 1) I alt, byggeri/anlæg (a) i alt 2) m2/lbm/ Bruttoudgift i alt Grund/arealerhvervelse Evt. flere elementer I alt, grund (b) Sum (a+b) m 2 i alt* Udgift pr. enhed/byggeretsm 2 Bruttoudgift i alt/værdi af grund i alt m2/lbm/ Bruttoudgift i alt 2. Skaleringsmuligheder Ja/nej Hvis ja skitseres alternativer nedenfor Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 3. Benchmarking Ja/ nej Tidligere lignende projekter i Aarhus Kommune Kommune (1) Kommune (2)

11 1) Eksempelvis velfærdsteknologi, servicearealer, projektering, Anlægsudgifter (kan eventuelt detaljeres), uforudsete udgifter mm. 2) For eksempel m 2, etagemeter, eller lbm afhængigt af det konkrete anlægsprojekt

12 Projekttitel: Genopretningsmidler til udendørs idrætsanlæg Projektnummer: Finansiering 2018-priser I alt Merudgifter anlæg Varig Egenfinansiering anlæg Eksternt tilskud SUM (ønsket finansiering) Varig Merudgifter drift Egenfinansiering - drift SUM (merudgifter, drift samlet fratrukket egenfinansiering) Baggrund og forventet effekt Byrådet besluttede i 2001 at afsætte midler til Genopretning af de århusianske idrætsanlæg og boldbaner. Der blev således afsat årligt kr ,- (2001-priser) i perioden Heraf udgjorde bevillingen til fodboldbaner, atletik- og tennisanlæg samt lysanlæg kr ,- (2001-priser). Ved budgetforliget for 2016 blev der afsat yderligere midler til genopretning af eksisterende fodboldbaner i alt årligt kr. 1,9 mio. i 2018 og Der har altså været tale om en praksis for genopretning på de udendørs idrætsanlæg som har kørt i snart 20 år og som har været vigtig i forhold til at beskytte kommunen værdier i form af udendørs anlæg. Fra 2020 og fremover er der således ingen genopretningsmidler til udendørs idrætsanlæg. De udendørs idrætsanlæg kom ikke med i den nye bevilling til bygninger. Det har de tidligere været. Derfor har Kultur og Borgerservice i dialog med Borgmesterens Afdeling udarbejdet en rapport over investeringsbehovet i forhold til genopretning af de udendørs idrætsanlæg i en 8-årig periode, nemlig årene Genopretningsbegrebet anvendes, når en facilitet, der i øvrigt løbende er blevet vedligeholdt efter gældende standarder, har nået en levetid, hvor udskiftning eller gennemgribende renovering må iværksættes. Genopretningen udføres som en 1:1-udskiftning, men til tidens standard og krav. Udvidelser eller deciderede forbedringer hører således ikke med under genopretning. Genopretning af udendørs idrætsanlæg kan sammenlignes med bygningsområdet for så vidt angår de tekniske anlæg som atletik, tennisbaner, trådhegn mv. Boldbaneområdet er lidt anderledes, idet der er tale om organiske størrelser, der er afhængige af andre parametre end vedligeholdelse og slitage nemlig også vejrliget, jordbundsforhold og grundvandsstand mv. På boldbaner foretages vedligehold i form af forårsklaring, der er udjævning af ormeskud mv, vertikalskæring, der løsner og fjerner filtlag i form af gammelt græsafklip, græsklipning, gødskning, eftersåning, reparation af slidhuller, spuling af dræn mv. Grundlæggende handler det om at holde overfladen i form af græstæppet stærkt. Dels fordi den er afgørende for spillet. Dels fordi den beskytter mod slitage i form af komprimering og ujævnheder.

13 En genopretning på udendørs idrætsanlæg giver ikke umiddelbart en billigere drift efterfølgende. Det sikrer til gengæld anlæggenes funktionalitet og kvalitet, hvormed der værnes om kommunens værdier. Analysen viser at der i gennemsnit er behov for investeringer på ca. 4 mio. kr. årligt. Af praktiske grunde og hensynet til genhusning når baner genoprettes vurderer Sport og Fritid imidlertid at der i det første år kun vil være et afløb på 2 mio. kr. Herefter anbefales der et varigt niveau på 3 mio. kr. årligt. Tidligere beslutninger Genopretning af de århusianske idrætsanlæg og fodboldbaner, Byrådet 20/ I Budget 2016 blev der afsat midler til genopretning af eksisterende fodboldbaner i alt årligt kr. 1,9 mio. i 2018 og Økonomiske konsekvenser og forudsætninger (herunder benchmarking) Analysen viser at der i gennemsnit er behov for investeringer på ca. 4 mio. kr. årligt. Af praktiske grunde og hensynet til genhusning når baner genoprettes vurderer Sport og Fritid imidlertid at der i det første år kun vil være et afløb på 2 mio. kr. Herefter anbefales der et varigt niveau på 3 mio. kr. årligt. 1. Nøgletal 2018-priser Byggeri/anlæg Evt. flere elementer 1) I alt, byggeri/anlæg (a) i alt 2) m2/lbm/ Bruttoudgift i alt Grund/arealerhvervelse Evt. flere elementer I alt, grund (b) Sum (a+b) m 2 i alt* Udgift pr. enhed/byggeretsm 2 Bruttoudgift i alt/værdi af grund i alt m2/lbm/ Bruttoudgift i alt 2. Skaleringsmuligheder Ja/nej Hvis ja skitseres alternativer nedenfor Alternativ 1

14 Alternativ 2 Alternativ 3 3. Benchmarking Ja/ nej Tidligere lignende projekter i Aarhus Kommune Kommune (1) Kommune (2) 1) Eksempelvis velfærdsteknologi, servicearealer, projektering, Anlægsudgifter (kan eventuelt detaljeres), uforudsete udgifter mm. 2) For eksempel m 2, etagemeter, eller lbm afhængigt af det konkrete anlægsprojekt