Udskrift. dombogen for Vestre Landsret

Transkript

1 Udskrift dombogen for Vestre Landsret af

2 D O M : afsagt den24..november 1988 af Vestre Landsrets 6. afdeling i ankesag B. 334/1987 Gårdejer S mod Brovst Kirkebys Vandværk v/formanden F og M v/j Den indankede dom er afsagt den 23. januar 1987 af retten i Fjer - ritslev. For landsretten har appellanten, gårdejer S, gentaget sin påstand i 1. instans, dog at det påstævnte beløb på-stås forrentet med sædvanlig procesrente af kr. fra sagens anlæg, den 20. juni 1986, og af kr. fra den 24. oktober 1986, alt indtil betaling sker. Appellanten, der har opfyldt dommen, har endvidere påstået indstævnte, M v/j, dømt til at betale yderligere 7.882,30 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af 3.355,75 kr. fra den 8. august 1986 og af 4.526,55 kr. fra den 7. november 1986, alt indtil betaling sker. De indstævnte, Brovst Kirkebys Vandværk v/formanden F

3 og M v/j, har for så vidt angår erstatningskravet påstået dommen stadfæstet. Indstævnte M v/j, har subsidiært nedlagt påstand om betaling af et mindre beløb. Over for kravet på betaling af 7.882,30 kr. har denne indstævnte nedlagt påstand om frifindelse. I regulativ for private vandværker i Brovst kommune hedder det i pkt. 1.7.: Ved en stikledning forstås ledningen fra en forsyningsledning til grænsen af vedkommende grund, herunder en eventuel stophane på ledningen. Ved en jordledning på privat grund forstås stikledningens forlængelse fra grundens grænse til bebyggelsen på ejendommen. Skønsmanden har i en erklæring af 29. juni 1987 besvaret nedenstående tillægsspørgsmål således: S p ø r g s m å l a Syns- og skønsmanden bedes foretage konkret undersøgelse af den vandledning der under stuehusets gulv oplyses at være sandsynligvis utæt. Såfremt syn og skønsmanden ikke kan fremdrage nævnte vandledning, ønskes oplyst, årsagen hertil. S v a r : En tilkaldt entreprenør foretog ophugning af betongulv og opgravning til den nu afbrudte vandledning inde i huset i ca. 1 1/2 m længde og nedgravning til stophanen uden for huset ved midten af gavl. Stophanen befandt sig 100 cm under terræn og 25 cm udenfor gavlen. Efter frigravning af stophanen afskar smeden rørstykket ca. 10 cm udenfor stophanen, hvorved rørstykket kunne skrues af ledningen i en samling under soklen.

4 Ved adskillelse af stophanen (udført i messing) viste det sig, at en konisk tætningsring var itu i 2 adskilte dele - 2 brudflader -, hvorved selve stophanen var utæt med vandudsivning til følge. Spørgsmål B. Eksisterer der vedtagne forskrifter eller branchemæssige kutymer for, hvorledes en sædvanligt agtpågivende entreprenør bør forholde sig i forbindelse med, at han er anmodet om, at standse en utæthed i en vandledning ca. 1 meter fra et ca. 75 år gammelt stuehus på landet, idet bemærkes, at jorden omkring utætheden var kraftigt opblødt af det udstrømmende vand. I givet fald ønskes oplyst, om disse forskrifter eller kutymer er fulgt i det konkrete tilfælde. I benægtende fald ønskes oplyst, om den konkret valgte fremgangsmåde må anses for at være forsvarlig. m Svar: Der findes mig bekendt ikke forskrifter eller branchemæssige kutymer for hvorledes reparationer i almindelighed gribes an og udføres udover, at udgravning ud for en sokkel højst må være 2 m. Det er op til den enkelte håndværker i det konkrete tilfælde at tage stilling til arbejdets udførelse. Foranstående er forespurgt og bekræftet af et herværende ingeniørfirma. Den valgte fremgangsmåde er antagelig truffet ud fra en formodning om, at der befandt sig en støbt sokkel i normal dybde og ville i så fald ikke give problemer. 2 meters grænsen synes ikke at være overskredet. Spørgsmål C: Det ønskes oplyst, hvorledes det må antages, at der er trængt store vandmængder ind under huset, når det lægges til grund, at stophanen var itu? Endvidere ønskes det oplyst, om det har betydning ved vurdering af forsvarligheden af det udførte arbejde, om smeden har

5 været gjort opmærksom på, at der havde været vandindtrængen kælderen umiddelbart kort forud for arbejdets udførelse? Svar: Efter at der er opstået brud på stophanen, kan vandet have sivet ind under den frosne overflade (oplyst til 1/2 m tyk) i en tid inden det har tøet jorden så meget op, at det er trængt op til overfladen. I denne periode - formentlig nogle dage - kan det meget vel tænkes, at vandet har banet sig vej under og igennem den af løst opbyggede sokkel af kampesten og derfra videre til kælderen, tilligemed en høj grundvandstand, målt til 100 cm d. 26. ds. Med hensyn til om smeden ville have reageret anderledes i tilfælde af at have vidst, at der var vand i kælderen, er jeg meget tvivlende overfor, da karakteren af bruddet pegede på, at det var udenfor huset at skaden var sket eller i umiddelbar nærhed af indføringen i huset. Under syns- og skønsforretningen blev det påpeget, at der ikke var beregnet pris for retablering af ødelagt kloakledning og gårdbrønd, der andrager iflg. nedennævnte og tillægges den i syns- og skønsrapport af udregnede omkostning. Ø 30 afløbsbrønd 280,- kr. 6 m 110 mm PVC ledning á 150,- 900, ,- kr. 22% moms 260,- - _ 1.440,- kr." Appellanten har forklaret, at huset kun har et kælderrum, der ligger et par meter fra gavlen. Efter uheldet har han lagt mærke til, at der ofte står vand i kælderen. Der var ikke vand ved stophanen, før han drejede på den. Indstævnte J har forklaret, at stophanen stod ca. 25 cm fra soklen. Han ringede selv efter rendegraveren, og regningen

6 for rendegravearbejdet er stilet til og betalt af ham. F har forklaret, at J rekvirerede rendegraveren, da vidnet gav udtryk for, at man ikke kunne lade forbrugerne på vejen være uden vand. R, der er gift med appellanten, har forklaret, at hun telefonerede til G den 16. januar om formiddagen og sagde til ham, at der var vand ved stophanen. G lovede at se på sagen og rekvirerede en smed, Vidnet spurgte, hvem der skulle betale smeden, og G svarede, at reparationen blev uden udgift for appellanten. Det var på foranledning af appellanten, at hun kontaktede vandværket og ikke smeden. Hun kan ikke huske, om Falck pumpede vand op fra kælderen før eller efter u-heldet. Skønsmanden, arkitekt A, har forklaret, at bruddet på hanen kan være opstået, da der blev drejet på den. E har forklaret, at han var fører af ren-degraveren, der foretog udgravningen ved gavlen. Han skulle tømme hullet for vand. Det var svært at komme til at grave, for der var meget lidt plads. Han kunne ikke rigtig se, hvad der kom op på skovlen. Da gavlen begyndte at give lyde fra sig, holdt han inde med gravningen. Han begyndte derefter at grave lidt længere væk fra gavlen. Jorden var hår d på grund af frost, og det var vanskeligt at få rendegraverens skovl ned. T har forklaret, at han blev kaldt ud på appellantens ejendom først på eftermiddagen. Vandet sivede forholdsvis langsomt op ved stophanen, medens det vand, der senere strømmede ud fra huset, kom temmelig kraftigt, efterhånden som jord og sand blev skyllet væk fra hullet under soklen. Hullet i jorden var i den øverste diameter ca. 2 1/2 meter. G har forklaret, at han under samtalen med appellantens ægtefælle sagde, at vandværket betalte selve stophanen,

7 men ikke arbejdsløn i forbindelse med reparation af hanen. Han drøftede ikke med smeden, hvorledes opgaven skulle gribes an. Ø har forklaret, at han kom til stede, da sok-len var styrtet ned i hullet. Den nye udgravning var 5-6 meter fra udgravningen ved soklen. P har forklaret, at han, der er murermester, blev til-kaldt af appellanten, efter at sammenstyrtningen af muren var sket. Han foretog reparation af mur og sokkel. Hans faktura for arbejdet lød på ca kr. I pådømmelsen har dommerne Ole Unmack Larsen, Eskild Jensen og Hanne Christensen (kst.) deltaget. Uanset om selve stophanen, hvis placering på appellantens ejend om afviger fra det i regulativet forudsatte, alligevel måtte kunne anses for tilhørende det indstævnte vandværk, jfr. regulativets punkt 5.1., tiltrædes det, at det arbejde, som skal udføres i forbindelse med istandsættelse eller udskiftning af stophanen, ikke kan kræves betalt af vandværket, jfr. regulativets punkt 5.5. modsætningsvis og afsnit 6. Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, der er anført i dommen, tiltrædes det, at det indstævnte vandværk er frifundet for appellantens påstand. Efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at både vandansamlingen omkring stophanen og vandansamlingen under stuehuset er forårsaget af det af skønsmanden påviste brud i stophanen, der må antages at være opstået, da appellanten den 15. januar 1986 drejede hanen for at lukke for vandet. Selv om appellanten efter sin egen forklaring straks bemærkede, at der kom vand op fra stophanen kun ca. 20 cm fra stuehusets sokkel, tog han først den følgende formiddag skridt til at få vandforsyningen afbrudt og utætheden udbedret. I det mellemliggende

8 tidsrum m å det udstrømmende vand tænkes at have undermineret det gamle og primitivt funderede stuehus. Det af indstævnte J udførte arbejde har således som anført i dommen alene udløst den skade på stuehuset, som allerede var opstået ved den skete under-minering. Under disse omstændigheder og af de øvrige i dommen anførte grun de tiltrædes det, at indstævnte J ikke har udvist noget ansvarspådragende forhold, og at også han derfor er frifundet for appellantens krav. Da landsretten således i det hele når til samme resultat som by - retten, hvis dom er opfyldt af appellanten, afsiges der dom som nedenfor anført. T h i k e n d e s f o r r e t: Den indankede dom stadfæstes, og indstævnte, M v/j, frifindes derfor for kravet om betaling af 7.882,30 kr. med renter. Sagens omkostninger for landsretten skal appellanten, gårdejer S, betale til indstævnte, Brovst Kirkebys Vandværk v/formanden F, med kr. og til indstævnte M v/j, med kr. Det idømte skal betales inden 14 dage.