INDHOLD 3 SKALA I UDERUMMET 8 BELYSNING 9 BEPLANTNING 4 ZONEINDDELING 1 BYSTRUKTUR 2 SKALA

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD 3 SKALA I UDERUMMET 8 BELYSNING 9 BEPLANTNING 4 ZONEINDDELING 1 BYSTRUKTUR 2 SKALA"

Transkript

1 INDHOLD 1 BYSTRUKTUR 2 SKALA 3 SKALA I UDERUMMET 4 ZONEINDDELING 5 KANTZONER 6 EJERSKAB 7 KRIMINALITETSFOREBYGGELSE 8 BELYSNING 9 BEPLANTNING 10 ARKITEKTONISK KVALITET 3 SKALA I UDERUMMET Gad vide om haven dernede hører til min lejlighed 8 BELYSNING Om aftenen er her virkelig mørkt 4 ZONEINDDELING Bor de unge derhenne her i bebyggelsen? 9 BEPLANTNING Selv om vi har store grønne plæner, tager jeg tit i skoven. Der er flere planter, dyr og vand 1 BYSTRUKTUR Kan man komme til biblioteket gennem Solparken eller skal man udenom? 2 SKALA Jeg føler mig lille og alene 5 KANTZONER Når solen skinner, får jeg lyst til at sidde op ad muren ved indgangen, men der er ingen bænk 7 KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE Også om dagen er det utrygt at gå hjem, for der er ingen udenfor, som holder øje 10 ARKITEKTONISK KVALITET Her er slidt og trist. Det er sådan et område, folk er ligeglade med, og som ingen passer på 6 EJERSKAB Jeg længes efter en have, jeg kan grave i

2 1 BYSTRUKTUR VELKOMMEN TIL Det kan opleves trygt for beboere at afskærme sig mod omverdenen og lukke området af. Desværre kan den fysiske isolation have den uheldige bivirkning at skabe social isolation. Et område bliver mere trygt og mere attraktivt, når det hænger naturligt sammen med den omkringliggende by. Men der skal tages vare på de private zoner, så beboerne har steder, der er tydeligt markeret som deres. VEJE BYGGER BRO Indførelsen af gader og veje i området (har) en brobygningseffekt Annette Holek, Arkitektur der forandrer Udfordring: Hvis et boligområde ligger for sig selv i stedet for at være en del af byen, kan det opleves som utrygt og uattraktivt for udefrakommende. Stedet bliver isoleret fra byens naturlige hverdagsliv, og der kan opstå myter om, at det er et farligt sted. Dermed får færre lyst til at flytte til området. Jeg kører altid udenom Solparken. Jeg tror ikke, det kan lade sig gøre at køre igennem Vi vil have hegn og videoovervågning, så der ikke kommer fremmede ind! Jeg føler det som om, jeg bor langt væk fra alt, selvom jeg faktisk bor centralt Lejlighederne skulle vist være ret flotte, men jeg vil ikke flytte derind. Måske hvis jeg kendte området bedre Det føles trygt at bo her, for her er altid mennesker og nogen, der holder øje Når folk spørger mig, hvor jeg bor, svarer jeg Gustavsgadekvarteret Jeg har lige skrevet mig op til en lejlighed derovre Løsning: Veje og gode forbindelser kan koble boligområdet op på byens hverdagsrytmer, sådan at flere kommer gennem området og oplever, at det er et rart sted at bo. Samtidig betyder flere mennesker i området, at trygheden forøges. Med fartdæmpning kan man sikre, at nye veje gennem området ikke fører til farlig og larmende trafik.

3 Velkommen til Et boligområde, som skiller sig ud, kan være en positiv ting, hvis området har høj status. Men for udsatte boligområder kan fysisk isolation medføre social isolation og forstærke en uheldig stigmatisering. Når et boligområde ikke adskiller sig fysisk eller visuelt fra den omkringliggende by, er det langt vanskeligere at stigmatisere det, alene fordi det ikke fremstår som en adskilt enhed. Trafik gennem området kan styres Mange beboere ønsker ikke at få mere trafik gennem deres område, fordi de oplever trafik som en risiko. Men vejforbindelser igennem et område, der er designet på den rette måde, kan være med til at ophæve stigmatisering, og farten kan sagtens styres med fartdæmpende elementer. Den positive gevinst ved at få flere mennesker gennem området på en rolig måde er, at flere nu oplever området som et rart sted og kan overveje at flytte dertil. ÅBENHED Flere mennesker betyder flere, der holder øje, og det betyder mindre kriminalitet og mere tryghed Klart hvor hvem hører til Hvis der anlægges nye forbindelser gennem området, er det vigtigt samtidigt at etablere klare halvprivate og halvoffentlige zoner omkring bygningerne, så man kan se, hvem der hører til hvor. Det kan et vejforløb hjælpe med, fordi en vej og et fortov markerer klare grænser. Barriere i byen Et boligområde, hvor trafikken ikke er koblet på byens trafik, udgør en barriere i byen Sammenhæng Et boligområde, hvor trafikken er koblet på byens trafik er bedre integreret i byen og bidrager til byen Nye grænser Designes uderum og kantzoner for ophold og aktivitet, som tydeligt viser, hvilke områder, der er for beboerne, og hvor forbipasserende må færdes, bliver det nemmere at åbne et område op, fordi det skaber klare grænser og klare regler for adfærd, som er nemme at forstå for beboere og for besøgende. Fx fortæller et tørrestativ ved et indgangsparti, at arealet tilhører beboerne. Andre designgreb kan bruges på samme måde til at markere, hvem der må være hvor, og på den måde skabe tryghed for beboerne, selv om der kommer flere mennesker gennem boligområdet. Sociale gevinster: - Mere eftertragtede boliger - Mindre stigmatisering af boligområdet - Mindre fysisk og social isolation - Bedre forbindelse til byens tilbud - Mere stolthed knyttet til boligområdet Læs mere: Annette Holek, 2008: Arkitektur der forandrer

4 2 SKALA LIGE MIN STØRRELSE Et menneskes størrelse bestemmer, hvordan det oplever verden. Ved siden af meget store bygninger kan vi føle os små, og i store, åbne uderum kan vi føle os utrygge og fortabte. Det gode boligområde har en størrelse, der passer til os og til naturlige fælleskaber husstande er grænsen for, hvor stor en opgang må være, hvis naboerne skal kende hinandens navne Camilla Richter-Friis Van Deurs, Uderum Udeliv Udfordring: Store ensartede bygninger og uderum uden variation gør det vanskeligt at bedømme afstande. Samtidig er det en udfordring, at sanseindtrykkene er få. Resultatet kan være, at man føler sig lidt fortabt, at området opleves utrygt og upersonligt, eller at det forekommer kedeligt. Jeg føler mig lille Løsning: Både bygninger og uderum kan med en række greb brydes ned, så de passer til menneskets størrelse. Dermed bliver de rarere at være omkring, og der kan etableres mindre fællesskaber i det store fællesskab. Den enkelte kan se sig selv som en del af en opgang, eller en mindre del af udearealet.

5 Lige min størrelse Nogle boligområder er kendetegnet ved ens bygninger, lange ensartede facader og store uderum. Ensartethed er oplevelsesfattig, og for store bygninger og uderum kan virke fremmedgørende på beboere og besøgende og kan gøre det vanskeligt at opnå tilknytning til boligområdet. Naturlig grænse: 150 personer Fællesskaber findes i forskellige skalaer. Når det gælder store fællesskaber, som fx boligafdelingen, viser studier, at der er en naturlig grænse på omkring 150 personer, som man kan overskue at kende. Ofte bor der langt flere i en boligafdeling. Andre studier viser, at 8-12 husstande i en opgang er et overskueligt antal for denne type fællesskab. Er der flere, kender naboer typisk ikke hinandens navne, og hilser ikke i opgangen. Nedbryd størrelsen Ved at nedbryde størrelsen og ensartetheden af et boligområde, kan man opnå større ejerskab til området, bedre naboskab og naturlige afgrænsninger af fællesskaber. Hvis bebyggelsen ser forskelligartet ud, kan man også undgå stigmatisering, som kommer af, at bebyggelsen udgør en enhed, der adskiller sig klart fra den omkringliggende by. SYNSFELT Det vandrette synsfelt betyder, at man kun får en intens oplevelse af stueetagerne, når man færdes langs facaderne. Er stueetagerne rige på variationer og detaljer, bliver byturene oplevelsesrige. Jan Gehl, Byer for mennesker Afstande føles kortere, når facaden er vertikalt opdelt. På den måde har man noget at pejle efter, og der er hele tiden nye oplevelser, der gør det lettere at bedømme afstande. Når stueetagen visuelt og fysisk adskiller sig fra bygningen højere oppe, kan bygningerne føles mere menneskelige og tilnærmelige, fordi det er den del af bygningen, vi naturligt ser mest. Man kan lave mindre, mere intime uderum ved opsætning af haveskure og beplantning eller ved fortætning med ny bebyggelse. Man kan gøre uderummene mere intime ved at opdele dem med fx haveskure eller beplantning eller ved at fortætte med ny bebyggelse. Sociale gevinster: - Større herlighedsværdi - Bedre nabokontakt - Overskuelige fællesskaber - Mindre stigmatisering af boligområdet Læs mere: Bundgaard, Gehl og Skoven, 1982: Hvor bygning og byrum mødes i Arkitekten nr. 21 Camilla Richter-Friis Van Deurs, 2010: Uderum Udeliv Jan Gehl, 2010: Byer for mennesker

6 3 SKALA I UDERUMMET GRÆSSET MÅ GERNE BETRÆDES Mange boligområder har grønne fællesarealer, som bruges for lidt. Arealerne er ofte så åbne og fælles for alle, at de i realiteten bliver ingenmandsland og derfor kan indtages af uønskede grupper. Ved at forbinde boligerne med udearealerne og tildele beboerne brugsret til enkeltdele, bliver arealerne aktive, så boværdien og trygheden i området øges. SMÅT ER GODT Store, udifferentierede gårdrum fungerer dårligt socialt. Bård Isdahl, På taket, i gården, i parken Udfordring: Er det grønne areal en privat have, en offentlig park eller noget tredje? I nogle boligområder er det uklart. Fx er det ofte uklart, hvem der må bruge uderummene eller hvordan. Resultatet bliver, at området kan indtages af forskellige grupper og stierne gennemkøres af knallerter. Jeg ved ikke helt om haven dernede hører til min lejlighed. Jeg har heller ikke så meget lyst til at gå derned, når de der drenge står dernede Man må vist ikke spille bold her, så vi står bare og hænger ud Løsning: Med direkte udgang fra boliger i stueetagen, øges brugen og ejerskabet til udearealerne, og der kommer naturlige øjne udenfor. Ved at designe området, så der opstår naturligt ejerskab til områderne, og de forskellige delområder viser, hvem der hører til, er der ikke samme behov for hegn og overvågningskameraer.

7 Græsset må gerne betrædes Grønne ørkener kaldes græsplænerne i de boligområder, hvor det står værst til. Selv om græsset gerne må bruges, henligger plænerne nogle gange som øde arealer, der kan opleves utrygge, selv midt på dagen. Hvor er døren? Den ringe brug skyldes ofte, at ind- og udgange fra boligerne er placeret på den modsatte side af bygningerne, så der er langt at gå fra lejligheden til det grønne. Et andet problem er, at det er uklart, hvem og hvad græsset er til. I gamle bykvarterer er det let at forstå, hvad og hvem alting er til: En vej er til at køre på, et fortov til at gå på. Husene i en karré vender forsiden og fordøren ud mod vejen og bagsiden mod en gård, hvor kun de, der bor i karréen, kan komme. En park er til afslapning. Osv. GRØNNE ØRKENER Mange oplever store åbne græsplæner som utrygge arealer, hvor de føler sig overvåget Park eller have? En del almene boligområder mangler sådan en tydelighed og man kommer i tvivl: Er græsset en offentlig park eller en privat have? Må man cykle på stien? Problemet med et utydeligt område er, at det bliver vanskeligt for både beboere og besøgende at se på folk, om de hører til eller ej. Adgang Passager, brandtrapper og udgang fra stuelejlighederne kan sikre adgang til uderummene og dermed bedre ejerskab til de bolignære udearealer. Brandtrapper Udgang fra stuelejligheden Passager Anledning En god kantzone, programmering af uderum og etablering af nyttehaver kan give anledning til at være i uderummene Kantzoner Designe uderummet til aktiviteter for forskellige grupper Etablere nyttehaver Sociale gevinster: - Stærkere naturligt ejerskab - Bedre nabokontakt - Mere sikker færden i boligområdet - Øget tryghed Læs mere: Bård Isdahl, 2007: På taket, i gården, i parken - Kvalitetskriterier for uterom i tett by Gunvor Christensen og Thorkild Ærø, 2003: Veje til tryghed Camilla Richter-Friis Van Deurs, 2010: Uderum Udeliv Jan Gehl, 2010: Byer for mennesker

8 4 ZONEINDDELING HVOR MÅ JEG VÆRE? Hvis det er uklart, om græsplænerne er privat eller offentligt område, er der ofte kun få beboere, som bruger områderne. De føler ikke tilknytning til arealerne og kan føle området invaderet af udefrakommende. Med enkle markeringer af private, halvprivate og offentlige zoner kan man let anvise, hvem der hører til hvor. 147,8 er grænsen for, hvor mange mennesker, vi kan overskue at være i fællesskab med Camilla Richter Friis van Deurs Udfordring: Hvis en bygning har en meget hård grænse mellem det private rum inde i opgangen og det helt fælles rum udenfor, er det svært at føle sig hjemme udenfor. Området opleves åbent og flagrende for beboerne, og det er svært at afgøre, hvem der hører til, og hvem der er fremmede. Privat Offentlig Gad vide om drengene derovre er nogen, der hører til her? Privat Offentlig Løsning: Her kan alle børn, der Ved at opdele uderummet i zoner fra det private bor i bebyggelsen, Her er det kun mine komme og lege Her kan alle komme over det halvprivate til det Her i min have naboer og mig, der og spille basketball Privat Halvprivat Halvoffentlig offentlige, kan Offentlig beboere og er det kun mig, må sidde besøgende let se, hvor de der må være må være, og hvem der hører til hvor. Beboere lærer nemmere hinanden at kende i halvprivate zoner, hvor de ved, at det kun er deres Privat Halvprivat Halvoffentlig Offentlig naboer, som kommer.

9 Hvor må jeg være? I mange boligområder er fællesarealerne for alle. Det var fra starten en god og demokratisk tanke, som sender signaler om åbenhed og fællesskab: Her må alle være, og her er plads til alle. Allemandsland bliver ingenmandsland Men i praksis har det vist sig, at allemandsland bliver til ingenmandsland. Er fællesarealerne for alle, er det meget svært for den enkelte og for små grupper at tage ejerskab til dem. Man går ikke ned med sin kaffe og sætter sig på græsset en solskinsdag, fordi man føler sig overvåget i det store åbne. Og det er ikke til at se på folk, som er der, om de egentlig hører til. Bor de mon her? Eller er de udefrakommende, som trænger ind og bruger vores sted? Zoner viser, hvem der må være hvor Der kan ret nemt skabes klarhed i et område ved at markere nogle tydelige zoner, som anviser hvem der må være hvor. Private haver er kun for husstanden. Det er let at se og forstå. Og hvis et areal omkring en opgang gøres til en hyggelig zone med cykelstativ, bænke, plantekrukker eller andet, bliver det et sted, hvor det er nemt for naboer at hilse, stoppe op og falde i snak. Det bliver et lille fællesskabsrum for opgangen, hvor det er nemt at se, hvis der kommer nogen, som ikke hører til. SOCIALE MULIG- HEDER Kontakt med omverdenen og beskyttelse af privatsfæren er to sider af samme sag. (...) en klar artikulering af private og offentlige territorier (...) (er) en vigtig forudsætning både for sociale muligheder og oplevelsen af tryghed. Jan Gehl, Byer for mennesker HALVOFFENTLIGT RUM HALVPRIVAT RUM Designprincipper At anlægge halvprivate zoner tæt ved indgangene giver mulighed for at tilføre en række funktioner, der knytter sig tæt til hverdagslivet, fx tørrestativer og bænkeborde. Halvoffentlige zoner kan rumme forskellige funktioner fra idrætsfaciliteter til legeplads. Anlægger man funktionerne tæt ved hinanden, kan der opstå social synergi, fordi det bliver en attraktion i sig selv, at der er andre mennesker. OFFENTLIGT RUM Det private rum Det halvprivate rum Det halvoffentlige rum Sociale gevinster: - Styrkelse af fællesskab - Bedre naboskab - Mindre ensomhed - Øget tryghed - Mere ejerskab Læs mere: Camilla Richter-Friis Van Deurs, 2010: Uderum Udeliv Bundgaard, Gehl og Skoven, 1982: Hvor bygning og byrum mødes i Arkitekten nr. 21 Mark Vachers, 2010: Opgør med de stramme regler Bård Isdahl, 2007: På taket, i gården, i parken - Kvalitetskriterier for uterom i tett by Jan Gehl, 2010: Byer for mennesker

10 5 KANTZONER LIVET LEVES I KANTEN 70 % af al udendørs ophold sker langs kanten af bygningerne Det vigtigste sted for livet i uderummet er langs kanten af bygningerne, hvor bygning og uderum mødes. En brat og afvisende overgang mellem inde og ude kan begrænse det sociale liv, mens en blød kant med muligheder for aktivitet og ophold kan forøge både naboskab, tryghed, ejerskab og den oplevede boværdi. Udfordring: Er der en brat og hård overgang mellem inde og ude, kan kanten blive utryg, og der kan nemmere begås hærværk, fordi ingen holder øje. Samtidig mangler de naturlige steder, hvor man kan gøre ophold og falde i snak med sine naboer. Jeg føler mig utryg, fordi ingen holder øje I skal ikke gå og glo ind til mig! Jeg er næsten altid ude i min have Jeg står her og hænger tøj op og holder øje med dem, der kommer forbi Hej nabo! Løsning: Hvis man etablerer en blød mellemzone langs kanten, som inviterer til ophold, får man den sociale gevinst, at det bliver klart, hvem der må være hvor, og at beboerne opholder sig mere ude. Besøgende og forbipasserende kan samtidig føle sig trygge ved, at der sker en naturlig overvågning af området.

11 Livet leves i kanten Det vigtigste sociale sted i en bebyggelse er kanten tæt ved indgangspartierne. Studier viser, at størstedelen af al aktivitet og ophold udendørs sker tæt ved bygningerne, ikke midt i uderummet. Hvis kanten langs bygningerne er umulig at bruge, vil færre mennesker opholde sig ude. Det betyder, at der opstår færre snakke, færre møder, mindre aktivitet og mindre kendskab mellem naboer. Oveni bliver der lettere mulighed for hærværk, og stuelejlighederne opleves mindre attraktive. Flere formål Kantzonen har praktiske og sociale formål: naboer lærer hinanden at kende, fordi kantzonen bliver et attraktivt opholdssted for en klart defineret gruppe af beboere (fx en opgang) mindsker hærværk og forøger tryghed fungerer som opbevaringszone for ting, som har med boligen og hverdagslivet at gøre et trygt sted for mindre børn at opholde sig ude et rart sted at opholde sig ude, fordi man har ryggen mod en mur, og man ikke føler sig overbegloet, som man kan gøre i et åbent terræn HVAD ER EN KANT- ZONE? Kantzonen er overgangen mellem bygning og uderum og en integreret del af stueetagens brug og udformning. Bænk ved indgangen Lagerplads ved indgangen Bislag med postkasser Fælles have Designprincipper En god kantzone opfylder praktiske og sociale formål Forbedringen af kantområdet kan gøres med et større eller mindre indgreb, afhængig af bebyggelsens udformning og beboernes behov. Selv små indgreb som opsætning af en bænk på facaden kan de rette steder have stor social gevinst. Privat have til stuelejligheden Flere mennesker betyder flere, der holder øje, og det betyder mindre kriminalitet og mere tryghed Sociale gevinster: - Bedre naboskab - Mere ejerskab - Mindre hærværk - Øget tryghed Læs mere: Camilla Richter-Friis Van Deurs, 2010: Uderum Udeliv Bundgaard, Gehl og Skoven, 1982: Hvor bygning og byrum mødes i Arkitekten nr. 21 Mark Vachers, 2010: Opgør med de stramme regler Bård Isdahl, 2007: På taket, i gården, i parken - Kvalitetskriterier for uterom i tett by Jan Gehl, 2010: Byer for mennesker

12 6 EJERSKAB DEJLIGT STED JEG BOR En bolig bliver til et hjem ved at man sætter sit præg på den. Men ofte må man ikke selv ændre på sin bolig eller på uderummet. Hvis det bliver muligt for den enkelte beboer eller den enkelte opgang at sætte sit præg på området, får man både gladere beboere med ejerskab til området, og et område, som over tid bliver forskelligartet og personligt. Det forøger områdets attraktionsværdi. SKABER- KRAFT Menneskets elementære glæder er ikke sol, luft og grønne træer, men muligheden for at kunne opbygge, udnytte og forbruge sin skabende kraft og evne til gavn for sig selv og sine omgivelser. Asger Jorn, Menneskeboliger eller tankekonstruktioner i jernbeton Jeg vil så gerne plante solsikker, men det må man ikke her, så nu flytter jeg Udfordring: Mens parcelhusområder over tid knopskyder og bliver til forskelligartede huse og udearealer, der viser, hvem der bor i dem, er almene boliger ofte ens og fortæller ikke en historie om beboerne. Den uheldige bivirkning er, at kan man ikke sætte præg på det sted, man bor, er det vanskeligt at opnå ejerskab til. Jeg planter blomster her ved trappen og indgangen Vi må godt have kaniner her Jeg har fået min egen have Vi har sammen bygget cykelskuret om til et drivhus Løsning: Det er en basal trang for mennesker at gøre hjem. Kan man præge det sted, man bor, bliver man gladere for at bo der, bliver boende længere, og området får personlighed. For at det ikke skal ende i kaos, kan man sammen fastsætte regler for, hvor og hvordan den enkelte beboer og opgang kan sætte sit præg.

13 Dejligt sted jeg bor Som mennesker føler vi trang til at sætte spor. Ved at ændre på det sted, vi bor, bygger vi os selv ind i det, og skaber hjem. Vi opnår større tilknytning og bliver gladere for at bo der. Sporene viskes ud i lejeboliger Antropolog Mark Vacher har interviewet beboere i både etagebyggeri og i parcelhuse og fundet nogle forskelle. Parcelhusets attraktionsværdi er, at man kan lægge fliser, bygge en carport og anlægge en have, hvis man har lyst. Udfordringen med lejelejligheden er, at sporene viskes ud, når man fraflytter, ligesom på et white board. Forstærk tilknytningen Flere boligorganisationer tilbyder individuelle tilpasninger af boliger, men det er endnu nyt. Private haver og fælleshaver, privat udgang til uderum, individuelle altan- eller facadeløsninger, og muligheder for at skabe noget til boligområdet, sammen med andre beboere, kan altsammen forstærke beboernes tilknytning til området. Dette kan gøre, at beboerne bruger de fælles uderum mere og dermed styrker naboskab og fællesskab og øger tryghed. HJEM En bolig kan man købe. (...) Et hjem er noget, man gør - noget som man skaber over tid Mark Vacher, Bolig og velfærd Store enheder Et stort boligområde, som ikke er inddelt i mindre enheder, kan føles anonymt og upersonligt Mindre enheder Det er nemmere at føle sig hjemme og danne fællesskaber i et boligområde, som er inddelt i mindre enheder Frizoner Ved at etablere frizoner som private forhaver og nyttehaver, hvor beboerne kan sætte deres præg, kan man opnå en stærkere følelese af hjemlighed Sociale gevinster: - Stærkere følelse af hjemlighed - Stærkere ejerskab - Mere stolthed knyttet til boligområdet - Mindre stigmatisering af boligområdet - Mere eftertragtede boliger Læs mere: Mark Vacher, 2010: Et hjem er noget, man gør Center for Bolig og Velfærd Asger Jorn, 1947: Menneskeboliger eller tankekonstruktioner i jernbeton

14 7 KRIMINALITETSFOREBYGGELSE SIKKER BEBYGGELSE Frygten for indbrud, hærværk og knallertbøller får flere og flere boligafdelinger til at opsætte hegn, overvågningskameraer og adgang forbudt-skilte. Uheldigvis har den slags tiltag bivirkninger i form af stigmatisering af området. Hvis problemerne i stedet løses med kriminalpræventivt design, kan stigmatisering undgås. VIRKER OVER- VÅGNING? Evidensstudier viser, at tvovervågning ikke reducerer vold eller anden personfarlig kriminalitet i et boligområde SFI Campbell, Effects of Closed Circuit Television Surveillance on Crime. Udfordring: Opsætning af hegn og overvågningskameraer for at forhindre kriminalitet og øge trygheden, kan have den uheldige effekt, at det sender signaler om, at området er farligt. Det kan fraholde nogle fra at flytte til området. Her er der ingen, der kan se, hvad vi laver Jeg står her i min have og holder øje med min bil og dem, som kommer forbi Løsning: Kriminalpræventivt design kan løse udfordringerne med utryghed og kriminalitet uden de uheldige bivirkninger. Men det kræver ofte en række forskellige indgreb (se designprincipper på næste side).

15 Sikker bebyggelse Hvis et boligområde er ramt af hærværk, knallertbøller eller en generel følelse af utryghed, er det blevet mere almindeligt at sætte hegn og kameraer op. Desværre viser forskning forskelligrettede resultater af den slags tiltag. Det Kriminalpræventive Råd anbefaler i stedet kriminalpræventivt design som den løsning, der giver de bedste resultater. Tryghedsvandring En tryghedsvandring kan være et godt sted at begynde, hvis man vil finde ud af, hvordan det fysiske miljø er med til at skabe utryghed. En vandring med beboere og kommunale repræsentanter kan udpege de sårbare steder i bebyggelsen, som har brug for redesign. Det kriminalpræventive råd har udgivet folderen Guide til tryghedsvandringer, som kan downloades på deres hjemmeside. Kriminalpræventivt design Grundprincippet i kriminalpræventivt og trygt design er at bruge arkitektur og byplanlægning som redskaber til at befolke områderne, så de ikke fremstår øde, og at skabe klarhed over, hvem der hører til hvor. På den måde er det nemmere at have overblik over og styre området. ØJNE UDENFOR Udsyn fra lejlighederne til udearealerne har en kriminalpræventiv effekt og giver en tryg følelse af at være tæt på andre mennesker, selv når man er alene udenfor. Det kriminalpræventive Råd, Et vågent øje Kantzoner Gode kantzoner hvor folk opholder sig og holder øje Samling af trafikanter Fremfor øde stier og øde parkeringspladser Parkering ved boligen Gør det muligt at holde øje med sin bil fra boligen Ejerskab Steder som beboerne tager ejerskab til, passer på og holder øje med HALVOFFENTLIGT RUM HALVPRIVAT RUM Beplantning Som ikke hindrer overblik (i modsætning til tæt buskads) Belysning Som gør det muligt at genkende ansigter Zoneinddeling Som gør det tydeligt hvem der hører til hvor og skaber zoner, som beboerne passer på og holder øje med Liv og mennesker Der holder øje betyder mindre kriminalitet og mere tryghed Sociale gevinster: - Øget tryghed - Mindre stigmatisering af boligområdet - Mere eftertragtede boliger Læs mere: AlmenNet, 2012: Bo trygt Center for Boligsocial Udvikling, 2012: Tryghed i udsatte boligområder Det kriminalpræventive Råd, 2010: Et vågent øje Welsh, Brandon C. & David P. Farrington, 2008: Effects of Closed Circuit Television Surveillance on Crime SFI Campbell Det kriminalpræventive Råd: Guide til tryghedsvandringer

16 8 BELYSNING GODT OPLYST Et velgennemtænkt lysdesign forøger trygheden og giver sanselige oplevelser når man går gennem området. 21 % Forbedret gadebelysning i det offentlige rum reducerer kriminalitet med 21 % - og har også effekt ved højlys dag Udfordring: Udearealer opleves som utrygge, hvis de ikke er velbelyste. Hvis kun stien er oplyst, og arealerne udenfor stien er mørke, kan man ikke se, om der er andre i området, når man går på stien. Hvis alt på den anden side henligger fuldt oplyst i stadionlys, skaber det heller ikke tryghed, da det giver en følelse af overvågning. Løsning: En god, velgennemtænkt lyssætning skaber både god orientering, tryghed og øget herlighedsværdi. God lyssætning indebærer, at grundbelysning, supplerende grundbelysning og effektbelysning danner en venlig helhed, der passer til boligområdets arkitektur, omgivelser og karakter.

17 Godt oplyst Mange boligområder har steder, som nogle beboerne helst undgår, når det bliver mørkt. Selvom stier gennem et område er oplyst, kan de godt virke utrygge og uoverskuelige, hvis de tilstødende områder ligger i tung mørke. Buskadser, skure, kroge og hjørner, man passerer, skal helst være overskuelige og belyst tilstrækkeligt, så de ikke fremstår som områder, hvor nogen kan gemme sig. Nå, det er bare dig! Et godt lysdesign sørger for, at man kan se og genkende farver og ansigtstræk på de personer, man møder, så mødet bliver trygt. En kreativ brug af lys kan desuden tilføre området stor skønhed og en stærk herlighedsværdi. Vigtigt med godt grundlys Men for at opnå et godt udbytte af æstetisk belysning er det vigtigt, at der opnås en helhed af en grundbelysning, supplerende grundbelysning og en effektbelysning, der fremhæver interessante ting og elementer i området. DET RETTE LYS God belysning handler ikke om meget lys men om det rette lys Supplerende grundbelysning Lyset gør det trygt Lys i opgange og ved indgange Lys der gør det muligt at genkende ansigter Grundbelysning Lyset viser vej Vejbelysning Effektbelysning Lyset gør det smukt Sæt lys på det, der værdsættes og bør fremhæves i boligområdet Belys arkitekturen, træer og landskabet Brug lyskunst og festbelysning Sociale gevinster: - Øget tryghed - Mere sikker færden i boligområdet - Større herlighedsværdi - Mere eftertragtede boliger Læs mere: SFI Campbell, nr. 7, 2008: Se lyset! Gadelygter forebygger kriminalitet AlmenNet, 2012: Bo trygt

18 9 BEPLANTNING VAND OG PLANTER Klimaet ændrer sig, og vi får flere voldsomme regnskyl i Danmark. Skal vi undgå oversvømmelser, er det nødvendigt i fremtiden at håndtere større vandmasser, end vi kan i dag. Men det ekstra vand kan også udnyttes til at ændre flade græsplæner til skønne landskaber, der forbedrer livskvaliteten og sundheden. 1-2 En almindelig græsplæne skal klippes gange om året. En eng skal klippes 1-2 gange om året. Udfordring: Hvis udearealer består af store græsplæner, buske og træer med få variationer, er det grønne miljø ikke stimulerende for sanserne. Og når der kommer store regnskyl, løber vandet væk og fører til oversvømmelser. Min udsigt er kedelig! Jeg keder mig Vi har vand i kælderen, hver gang det regner Jeg kan sidde her i min lejlighed og følge med i årstidernes skiften Se, en frø!! Løsning: Med større afveksling i planter, etablering af regnbede og forsænkede områder, der kan blive til søer ved store regnskyl, kan der skabes et rigere plante- og dyreliv, som giver oplevelser, og man undgår oversvømmelser. Vandet kan udnyttes til en lang række formål indenfor læring og leg, og skaber øget herlighedsværdi.

19 Vand og planter Græsplæner skal slås ofte, og når det regner kraftigt, kan græs ikke holde ret meget vand tilbage. En varieret plantevækst med stor biodiversitet kan give både herlighedsværdi til området og kan holde på regnvand, så det ikke oversvømmer bygninger. Det ekstra vand kan udnyttes rekreativt til nye aktiviteter og herlighedsværdier i området. Forskning viser i øvrigt, at smuk og varieret plantevækst medvirker til øget sundhed og mental sundhed. Vand er grønt Det vigtigste at forstå ved udfordringen om at håndtere store regnmængder er, at der kun vil stå vand i sænkede arealer lige efter store regnskyl. Resten af tiden er arealerne grønne. Det er en god ide at arbejde med regnbede og områder, hvor der gror planter, som kan tåle store vandmængder. Vandbede og midlertidige søer Man kan finde frem til, hvordan en mere righoldig natur med større biodiversitet og regnvandsopsamling kan holde sig indenfor driftsbudgettet ved at bede en landskabsarkitekt eller gartner med kendskab til feltet om at regne på mulighederne. 80 Nærhed til grønne områder scorer værdien 80 på boligpræferenceindekset (0-100). Det gør grønne områder til en af de vigtigste præferencer i befolkningens boligvalg. Center for bolig og Velfærd Nyttehaver Områder som beboerne passer er en mulighed for at spare på driften Giver et rigere plante- og dyreliv Prydhaver Staudebede, rosenbede, løgvækster eller lign. Kan drives af frivillige beboere Naturgræs/ eng Skal kun klippes 1-2 gange om året Giver et rigere plante- og dyreliv Græssende dyr Fx får eller heste Holder græsset kort Levende facader og tage Forsinker regnvand Mindsker varme ø-effekten Vandhul Forsinker regnvand Er et rekreativt element Giver et rigere plante- og dyreliv Regnvandslegeplads Opsamler regnvand Er et rekreativt element til leg og læring Opsamling af regnvand Til genanvendelse af f.eks. i det fælles vaskeri Sociale gevinster: - Klimasikring - Større herlighedsværdi - Mere eftertragtede boliger Læs mere: Naturstyrelsen, 2013: Biodiversitet i byer - Forslag til synergier mellem biodiversitet og byudvikling Bård Isdahl, 2007: På taket, i gården, i parken - Kvalitetskriterier for uterom i tett by Hans Skifter Andersen og Hans Kristensen, 2009: Befolkningens boligønsker, Center for Velfærd

20 10 ARKITEKTONISK KVALITET GOD ARKITEKTUR ØGER BOVÆRDI Alment boligbyggeri må ifølge lovgivningen ikke være luksuspræget. Men gode materialer, som patinerer smukt, og fine arkitektoniske detaljer øger områdets værdi, øger beboernes oplevelse af boværdi og stolthed, og inviterer til at der passes godt på det. Sanserne engageres, øjet begynder at arbejde, tankerne sættes i gang af det sete, der sker en vekselvirkning mellem tanke og øje, man begriber tingen, rangerer den på plads, slutter af og føler en vis tryghed og afklaring, inden man går i gang med det næste - eller man begriber ikke, tankevirksomheden afsluttes ikke, noget roterer videre, og trygheden udebliver. Ole Nørgaard Udfordring: Mange almene boligafdelinger er opført uden detaljer og i materialer, som over tid kommer til at se slidte og trætte ud. Desværre kan det opleves som et signal om, at området er af ringe værdi. Desuden skal billige materialer ofte hurtigere renoveres og kan ende med at blive dyrere i længden. Vi har faktisk fået ny facade for et par år siden, men den ser allerede slidt ud Bænken her har været der siden vi flyttede ind for 40 år siden Løsning: Ved at arbejde med lidt dyrere men gode og smukke materialer bliver byggeprisen højere, men man sparer penge i længden på drift. Skønt byggeri med gode arkitektoniske detaljer giver beboerne sansemæssige oplevelser, får mennesker til at trives og at passe på bebyggelsen.

21 Skønhed og detaljer giver boværdi Renoveringer er i mange år blevet foretaget ud fra rent tekniske behov. Et hul i taget skal laves, smuldrende beton repareres. Af og til har beboerne betalt for nye køkkener eller badeværelser, som har opgraderet boligen. Men der har kun i få tilfælde været forståelse for betydningen af skønne materialer og arkitektoniske detaljer for beboernes velbefindende og boværdi. Det er svært at definere skønhed, men tre æstetiske komponenter er alment gyldige: orden, afveksling og harmoni. Orden handler om at skabe overskuelighed, samt stoflig og strukturel entydighed. Afveksling handler om at skabe brud på den orden, så den undgår at blive til ensformighed. Og harmoni handler om overensstemmelse med den menneskelige skala, så byggeriet passer i størrelse til menneskekroppen. På den måde føles byggeri rart at være omkring. Gode materialer giver glade beboere Ser man på de bedste almene boligbebyggelser, der hvor ventelisterne er lange og beboere bliver boende i generationer, er de kendetegnet ved at være opført i gode materialer, der bliver skønnere, som årene går. Detaljer i arkitekturen giver oplevelser af kvalitet og beboeren en oplevelse af at være vigtig. Og når mennesker oplever kvalitet, som giver gode sanseoplevelser, passer de bedre på det sted, de bor, og investerer mere af sig selv i stedet. Det hjælper igen med at sende signaler til omverdenen om, at her er et dejligt sted at bo. Æstetik er en kombination af kunstnerisk orden, afveksling og harmoni og omfatter synsmæssige såvel som høre-, berørings- og lugtemæssige påvirkninger Ingrid Gehl Orden og afveksling: stoflig og strukturel entydighed, men ikke ensformighed Materialer, belægning og beplantning der giver sansemæssige oplevelser Gode materialer der patinerer smukt 2,6 m Harmoni Detaljer i byggeriet, opdeling af facader, markering af stueetagen og rumdannende beplantning mv. nedbryder skalaen og gør, at bebyggelsen passer til menneskekroppen 0,9 m 2 m 1,8 m 0,4 m 2 m Detaljer som skaber rum og funktioner. f.eks. en niche med en indbygget bænk Sociale gevinster: - Øget boværdi og livskvalitet - Beboere som bliver boende længe - Attraktivt og efterspurgt boligområde - Øget stolthed over at bo i området Læs mere: Inrid Gehl, 1971: Bo-miljø Ole Nørgaard, 1966: Æstetisk forskning Jan Gehl, 1971: Livet mellem husene

TRYGT OG SKØNT BOLIGOMRÅDE

TRYGT OG SKØNT BOLIGOMRÅDE TRYGT OG SKØNT BOLIGOMRÅDE - En designguide til social bæredygtighed Forandringer i det fysiske miljø kan øge tryghed, øge det sociale samvær, øge ejerskab, øge glæden ved at bo og gøre et boligområde

Læs mere

Mødesteder, bænke og trivsel

Mødesteder, bænke og trivsel Mødesteder, bænke og trivsel Brug erfaringerne fra arkitekters brugerundersøgelser, når du vil forbedre uderummet. Overgangen mellem huse og uderum kræver fx særlig opmærksomhed, hvis du vil skabe liv

Læs mere

Gode friarealer løfter bebyggelsens image

Gode friarealer løfter bebyggelsens image Gode friarealer løfter bebyggelsens image Det grønne er ikke en selvfølge! Vi tager ofte det grønne omkring os for givet. Vi er vant til, at der er masser af natur og grønt i det danske landskab. Natur

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig -

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - LÆRKEPARKEN - Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - Spørgsmål Lærkeparken i dag ca. 11.000 m2 uudnyttet

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Trygheds vandringer. - vejledning til tryggere boligområder

Trygheds vandringer. - vejledning til tryggere boligområder Trygheds vandringer - vejledning til tryggere boligområder 2 Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup 45 15 36 50 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Fotos: Michael Daugaard Michael Varming Karsten Nielsen

Læs mere

Uderum for alle og til alle

Uderum for alle og til alle Uderum for alle og til alle Udearealer skal have forskellige rum Udearealerne skal (ligesom vi gør i vores boliger) indrettes i forskellige rum alt efter vores behov for ophold, aktivitet og opbevaring.

Læs mere

Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger.

Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger. Sådan vil vi bo her! - husorden og leveregler for dig, der bor i Røde Kro Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger. I Røde Kro ønsker vi at have et godt naboskab,

Læs mere

Tryghedsvandringer er en metode til at skabe et bedre lokalmiljø.

Tryghedsvandringer er en metode til at skabe et bedre lokalmiljø. Tryghedsvandringer Tryghedsvandringer er en metode til at skabe et bedre lokalmiljø. Man går en tur i boligområdet for at finde utrygge steder, der kan forbedres. Man kigger efter steder, der er behagelige

Læs mere

Gårdmiljøer i Albertslund

Gårdmiljøer i Albertslund 6 I afdeling VA-Seks Vest er beboere med til at anlægge og vedligeholde gårdmiljøerne. Afdelingen består af gårdhavehuse og mange åbne gårdmiljøer, som man passerer igennem, når man går tur i bebyggelsen.

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014 Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre 9. november 2014 Rødovre Boligselskab, afdeling 15 v/ Susanne Mørck Voigt Næsbyvej 19, 3.tv. 2610 Rødovre Forslag / bemærkninger til

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS D.A.I. Horsens Sags nr.: 196-04, 5. November 2015 Kristina Rytter, Arkitekt MAA INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Rabat på tryghed? 1. 2. 3. 4. Husk de fem trin til en tryg bolig: Reklamer i opgangen er ikke bare grimme. De udgør en risiko for brand.

Rabat på tryghed? 1. 2. 3. 4. Husk de fem trin til en tryg bolig: Reklamer i opgangen er ikke bare grimme. De udgør en risiko for brand. Rabat på tryghed? Reklamer i opgangen er ikke bare grimme. De udgør en risiko for brand. Bær dine reklamer i containeren så er du med til at sikre trygheden. Barnevognen står i vejen for trygheden En barnevogn

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER RENOVERING AF GÅRDHUSENE ALBERTSLUND VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER Lar / vision Lokal afledning af regnvand En metode til at håndtere overfladevand fra bygninger, pladser og veje Hvordan kan det gøres

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

STRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO

STRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO STRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO BYENS PLACERING - situations diagram KYSTVEJEN - en unik strækning VEJEN TIL STRØBY EGEDE - Storyboard Tryggevælde Å Strand hotellet Kystvejen 1 Kystvejen 2 Entré til byen

Læs mere

KØBENHAVNS GÅRDHAVER

KØBENHAVNS GÅRDHAVER KØBENHAVNS GÅRDHAVER NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandler sig fra en grå baggård til en grøn oase med duften af blomster, græs og masser af solskin? KØBENHAVNS GARDHAVER Å EN

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

RANDKLØVEHUSE 1-2 FORSLAG TIL RENOVERING AF GÅRDANLÆG

RANDKLØVEHUSE 1-2 FORSLAG TIL RENOVERING AF GÅRDANLÆG RANDKLØVEHUSE 1-2 FORSLAG TIL RENOVERING AF GÅRDANLÆG BAGGRUND BAGGRUND I forlængelse af opførelsen af etape 3, Falhøj, er behovet for opdatering og opgradering af de eksisterende uderum i både Anhøj og

Læs mere

Fremtidens Almene Storbybolig

Fremtidens Almene Storbybolig Fremtidens Storbybolig Hver dansker råder over 51 m 2 boligareal. Det er verdensrekord. På 2. pladsen ligger Sverige med 39 m 2 * Boligøkonomisk Videncenter og Dream. Hvordan kan vi fortsat sikre gode

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

Rødovrevej Rødovrevej 239

Rødovrevej Rødovrevej 239 Rødovrevej 239 Området Introduktion Centralt beliggende i det midt-østlige hjørne af Rødovre Ligger denne gamle erhvervsbygning. Bygningen har tidligere været brugt af Tele Danmark og De gule sider men

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

1. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER

1. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER RENOVERING AF GÅRDHUSENE ALBERTSLUND VEST 1. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER UDEAREALER AFTENENS PROGRAM kl. 17.00-19.45 kl. 17.00 kl. 17.30 kl. 17.40 kl. 18.40 kl. 19.00 kl. 19.20 kl. 19.45 Gennemgang af aftenens

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

ØRESTAD SYD BYGGEFELT

ØRESTAD SYD BYGGEFELT ØRESTAD SYD BYGGEFELT 1.2 09.09.2016 ILLUSTRATIONSPLAN MASTERPLAN BYGGEFELT 1.2 Grundareal: Byggeret: Anvendelse: Parkering: 5.040 m2 9.100 m2 Bolig I konstruktion MASTERPLAN 2 BYGNINGSVOLUMEN 17 M 20

Læs mere

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

side 1 af 8 STØVRING BYTORV 042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,

Læs mere

Rabat på tryghed? Husk de fem trin til en tryg bolig: Reklamer i opgangen er ikke bare grimme. De udgør en risiko for brand.

Rabat på tryghed? Husk de fem trin til en tryg bolig: Reklamer i opgangen er ikke bare grimme. De udgør en risiko for brand. Rabat på? Reklamer i opgangen er ikke bare grimme. De udgør en risiko for brand. Bær dine reklamer i containeren så er du med til at sikre en. Barnevognen står i vejen for en En barnevogn i opgangen står

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring.

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring. FORSLAG FÆLLES GÅRDhave Masnedøgadekarréen Masnedøgade 1-9, Jagtvej 207-209, Drejøgade 2-10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på

Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på udendørs fællesområder Forslag om: Lade-standere til el-biler

Læs mere

Farum Midtpunkt åbner sig

Farum Midtpunkt åbner sig Renoverprisen: Indstilling af Farum Midtpunkt Farum Midtpunkt åbner sig Vi har altid været lidt af en lukket enklave, nu bliver vi åbnet udadtil til byen. - Niels, beboer på workshop i 2013. Rambøll og

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

Projektet - Imageskabende Udearealer

Projektet - Imageskabende Udearealer Projektet - Imageskabende Udearealer Hvorfor er projektet relevant i AlmenNet regi? Hvad er status på projektet? Hvordan ser outputtet ud format/artikler m.v.? 3B Remisevænget Øst Projektet - Imageskabende

Læs mere

TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD. 62 - GØDVAD ENGE

TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD. 62 - GØDVAD ENGE TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD. 62 - GØDVAD ENGE TUSINDFRYD - AFD. 62 GØDVAD ENGE Boligerne i Gødvad Enge, i Silkeborg, indgår i en ny bydel i vandbalance. Det har for Arbejdernes Byggeforening været

Læs mere

Utzon. Gruppe 1: Hvor mange og hvem? Tidspunkt: (Dag/måned/år, tidsrum) Sted: Noter gadenavn/pladsnavn/adresse

Utzon. Gruppe 1: Hvor mange og hvem? Tidspunkt: (Dag/måned/år, tidsrum) Sted: Noter gadenavn/pladsnavn/adresse BYRUMSANALYSE Byrum, hvad er det egentlig for noget? Det er de rum der skabes mellem husene, det er pladser, parker, veje, osv. Byer er planlagte ned til mindste detalje, men det er dem der bruger byen

Læs mere

Kører du op ad Viborgvej, startede Hasle Sogn, hvor Præstehaven ligger.

Kører du op ad Viborgvej, startede Hasle Sogn, hvor Præstehaven ligger. Boformerne i Hasle I Hasle findes blandede boligformer, der minder os om en konstant udvikling gennem de sidste snart 100 år. Ikke alt er lige gennemtænkt og kønt, så vi ønsker at Aarhus Kommune vil bestræbe

Læs mere

Ballerup Kommune Søndergård Passage Trafiknotat

Ballerup Kommune Søndergård Passage Trafiknotat Søndergård Passage Trafiknotat NOTAT 5. juli 2016 mkk 1 Baggrund og konklusion GHB Landskabsarkitekter har udarbejdet et dispositionsforslag med titlen Fra shared space til safe space omfattende trafikale

Læs mere

LEJERBOS UNGDOMSBOLIGER

LEJERBOS UNGDOMSBOLIGER LEJERBOS UNGDOMSBOLIGER Lejerbo Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Tlf. 7012 1310 Mail: bygge@lejerbo.dk www.lejerbo.dk Udviklings- og Byggeafdelingen Jakob Bøjen Mail: jbo@lejerbo.dk Grafisk design og

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 13 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Taastrupgård

Indholdsfortegnelse. Taastrupgård Taastrupgård COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 4

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG POPULUS landskabsarkitektur, CVR: 36463295 Langebrogade 6J, 4., 1411 København K, www.populus-co.dk SITUATIONSANALYSE OMRÅDE og EJENDOMME SITUATIONSANALYSE

Læs mere

TRYGHEDSAMBASSADØR NYHEDSBREV

TRYGHEDSAMBASSADØR NYHEDSBREV Juni 2016 TRYGHEDSAMBASSADØR NYHEDSBREV Særudgave sådan kan du forebygge indbrud Gode råd - sådan kan du forebygge indbrud 1.Se på dit hus med tyvens øjne en tyv vil vælge det hus: Hvor det er lettest

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

VI DESIGNER LEVENDE RAMMER FOR MENNESKERS LIV

VI DESIGNER LEVENDE RAMMER FOR MENNESKERS LIV VI DESIGNER LEVENDE RAMMER FOR MENNESKERS LIV Hos Thing Brandt Landskab skaber vi æstetisk, funktionel og bæredygtig landskabsarkitektur, der danner grobund for værdifulde oplevelser. En øget fællesskabsfølelse

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Gode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde

Gode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde Gode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde Tryghed og naboskab Tryghedsvandringer Gå tur i jeres boligområde og find utrygge steder, der kan forbedres. Det er en god metode, der både skaber

Læs mere

TAK FOR INVITATIONEN!

TAK FOR INVITATIONEN! TAK FOR INVITATIONEN! INTRODUKTION DEN FORELØBIGE HELHEDSPLAN FOR MORELHAVEN SPØRGSMÅL TIL PLANEN PROCESSEN HERFRA HVEM ER VI? WITRAZ ARKITEKTER + LANDSKAB LINE ERIKSEN OG SUNA MADSEN (ARKITEKTER MAA)

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

Ejerforeningen Birkeparken

Ejerforeningen Birkeparken Ejerforeningen Birkeparken 4. marts 2015 Pejling 2015 Status Vi har udleveret 78 spørgeskemaer. Og modtaget 45 spørgeskemaer modtaget retur. Enkelte spørgsmål er ikke besvaret af alle derfor summere antallet

Læs mere

VELKOMMEN TIL KrygerHus

VELKOMMEN TIL KrygerHus VELKOMMEN TIL KrygerHus Kunne du tænke dig at bo med skoven som nabo, med flotte grønne skrænter, i en læfyldt skovlomme og samtidigt med en storslået udsigt over byen, fjorden og Ådalen? Her hersker stilheden,

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. i et villaområde. Et erfaringshæfte

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. i et villaområde. Et erfaringshæfte Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring i et villaområde Et erfaringshæfte Erfaringshæftet er udarbejdet af Gemeinschaft og P21 i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd Det Kriminalpræventive

Læs mere

!"##$%&'()"*+,'-%./(0+12*34%-%.5(-%+67..,*2&'5(6,)"'4%-%.12328,+9! 3

!##$%&'()*+,'-%./(0+12*34%-%.5(-%+67..,*2&'5(6,)'4%-%.12328,+9! 3 Sjælsmark 2 !"##$%&'()"*+,'-%./(0+12*34%-%.5(-%+67..,*2&'5(6,)"'4%-%.12328,+9! 3 Indbrudssikring/Nabohjælp KRIMINALITETSTREKANTEN Motiveret gerningsmand Gerningssted Offer/Forurettet - Tyvens indgang 26

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Å B O U L E V A R D E N 5 3 Om og nybygning af eks. etageejendom

Å B O U L E V A R D E N 5 3 Om og nybygning af eks. etageejendom Om og nybygning af eks. etageejendom EKSISTERENDE FORHOLD - PLACERING ADRESSE Åboulevarden 52 1960 Frederiksberg C Matr. nr. 18 b af Frederiksberg BYGHERRE Ejer: 53 ApS H.C. Ørstedsvej 27 Lejl. 27 1879

Læs mere

Drift af grønne områder ved skoler

Drift af grønne områder ved skoler Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

Mennesker før mursten. Domea.dks byggepolitik

Mennesker før mursten. Domea.dks byggepolitik Mennesker før mursten Domea.dks byggepolitik Forord I hånden står du med Domea.dks byggepolitik. Byggepolitikken er vores udgangspunkt for samarbejdet mellem byggeriets parter. Derfor henvender denne pixibog

Læs mere

Brøndbyparken OPSAMLING FRA BESIGTIGELSESTUR OG IDÉVÆRKSTED. Brøndbyparken lørdag den 4. februar 2012

Brøndbyparken OPSAMLING FRA BESIGTIGELSESTUR OG IDÉVÆRKSTED. Brøndbyparken lørdag den 4. februar 2012 lørdag den 4. februar 2012 OPSAMLING FRA BESIGTIGELSESTUR OG IDÉVÆRKSTED Tak for en begivenhedsrig dag med gode snakke, diskussioner og godt gruppearbejde. - Og ikke mindst jeres gode humør, trods den

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Spørgeskemaet udfyldes ved at sætte ét kryds i det felt, som svarer til din besvarelse. året

Spørgeskemaet udfyldes ved at sætte ét kryds i det felt, som svarer til din besvarelse. året Side 1 af 10 Kære beboer i Thyges Gaard. Dette spørgeskema er en del af en naboskabsundersøgelse i dit boligområde. Du skal udfylde skemaet ud fra dine egne vurderinger og holdninger. Ingen svar er mere

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS TOTALRÅDGIVER ØSTERGAARD ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - ARKITEKT NØRKÆR+POULSEN ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - INGENIØR RAMBØLL A/S UNDERRÅDGIVER - LANDSKAB RAMBØLL BYUDVIKLING OG LANDSKAB STØVRING BIBLIOTEK

Læs mere

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven Til: Magistratens møde 1. februar 2016 Formål: Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven BISPEHAVEN Som udgangspunkt for drøftelsen i Magistraten 1. februar 2016 giver notatet en status på det aktuelle

Læs mere

HAVEREGULATIV. Generelt for haverne

HAVEREGULATIV. Generelt for haverne Afdeling Langhusene HAVEREGULATIV Haveregulativet er et supplement til afdelingens gældende vedligeholdelsesreglement, råderetsreglement og husorden. Generelt for haverne Ændringer omfattet at dette regulativ

Læs mere

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med

Læs mere

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN gpp Arkitekter 12. TILBUD H O U H A V N VISUALISERING Strandvillaerne OVERSIGTSKORT HVOR ER VI? LUFT FOTO MED GRUNDENE Havneområdet 2 3 1 INTENTIONSBESKRIVELSE DET SAMLEDE FORSLAG Hou i fremtiden Hou er

Læs mere

Referat generalforsamling 28.05.13. Gug plejehjem. Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling.

Referat generalforsamling 28.05.13. Gug plejehjem. Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling. Referat generalforsamling 28.05.13 Gug plejehjem Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent Bestyrelsen havde taget

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til alle rum Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Nye vandrør Ny ventilation

Læs mere

Kriminalpræventiv MiljøPlanlægning. Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag

Kriminalpræventiv MiljøPlanlægning. Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag Kriminalpræventiv MiljøPlanlægning Introduktion til: sikringspolitikker og tekniske sikringstiltag Kriminalpræventiv Miljøplanlægning - ( CPTED DOC ) Otte gode principper Kriminalitetstrekanten Situationel

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere