Lokal afledning af regnvand - kom godt i gang

Transkript

1 Lokal afledning af regnvand - kom godt i gang v/pia Lyngdrup Nedergaard Udviklingschef ØsterBO 11. kreds weekendkonference

2 Baggrund for at tale om LAR ØsterBO, Vejle Ca boligenheder / 25 afd. Opført adm. medarb. / 40 driftpers. Udd.: Statsaut. ejendomsmægler/valuar Tidl.: Salgs-/markedschef Vest, NCC (division for boligudvikling) Selvstændig konsulent indenfor boligudvikling.

3 Hvad er LAR? Lokal Afledning af Regnvand

4 LAR: forsinker fordamper - nedsiver eller genanvender regnvandet i det område, hvor det falder, i stedet for at man gennemfører dyre udvidelser af kloaksystemet. Den spændende opgave ligger i at arbejde tværfagligt og bryde vanetænkningen om, at regnvand alene hører til i kloakken.

5

6 Indførelsen af et rigtigt kloaksystem i København var i 1850'erne et spørgsmål om liv og død.

7 Vejle midtby

8 Vejle

9 Vejle maj og juni 2014

10 Vejle maj og juni 2014

11 Idekataloget kan hentes på:

12

13

14 Regnvandet løber oppefra og ned - men et LAR system skal i princippet løses nedefra og op!

15 Lille film der fortæller lidt om vores udfordringer i østbyparken set fra forskellige synspunkter og perspektiver: Filmen tager ca. 6 minutter

16 LAR omslag til eksempelsamling Nye eksempler på LAR projekter?

17

18 Forsikring og LAR Nedsættelse af præmie Begrænsning af stigning i præmien Hvem har ansvaret for hvad? Statens rolle Kommunen Spildevandsselskaberne

19 Klimaforandringer må vi alle forholde os til. For mig er det afgørende vigtigt, at den almene sektor kommer i gang med at forholde sig til problemstillingen og finder løsninger på problemerne. Jeg ser klimasikring som et væsentligt led i at fremtidssikre det almene boligbyggeri. siger minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen

20 A. Problem B. Mulige årsager C. Forundersøgelse D. Dialog med kommune og forsyning E. Dispositionsforslag F. Godkendelser og aftaler G. Godkendelse i afdelingen H. Detailprojektering I. Udførelse J. Drift

21 Drejebogen Er inddelt fra A J hvor hvert trin beskrives Beskriver alt det, man skal igennem, hvis der er tale om en større sag Den kan også bruges i mindre sager i en light-version, hvor det væsentligste plukkes ud, men man skal igennem alle 10 trin Ideelt er der tale om et lineært forløb, men ofte må man et trin eller to tilbage for yderligere bearbejdning. A. Problem B. Mulige årsager C. Forundersøgelse D. Dialog med kommune og forsyning E. Dispositionsforslag F. Godkendelser og aftaler G. Godkendelse i afdelingen H. Detailprojektering I. Udførelse J. Drift

22 A. Problem Problemerne kan være forskellige, men handler alle om problemer med vand: regnvand løber ned i kælderhalse og ind i kældre vand kommer op af kloakbrønde i kældre og kælderhalse der står vand på udearealer (grønne områder, parkering m.v.) oversvømmelse fra fjord eller hav m.v. Der holdes fokus på problemerne i stedet for at gisne om årsager og mulig løsninger det kommer først senere i processen. Der bør laves en problembeskrivelse, så administrationen og afdelingsbestyrelsen er enige om problemstillingen. Beboermedvirken: Beboerne orienteres om, at der arbejdes på sagen.

23 C. Forundersøgelse Organisationsbestyrelsen tages med i processen, da der sandsynligt er behov for midler fra dispositionsfonden. Der laves en aftale med en teknisk rådgiver med ingeniør og landskabsarkitektoniske kompetencer. Forundersøgelsen udføres med henblik på en dialog med kommunen og spildevandsselskabet. Forundersøgelsen er baseret på allerede tilgængelige informationer og der laves ikke supplerende undersøgelser i denne fase. Beboermedvirken: Beboerne orienteres om, at der arbejdes på sagen.

24 D. Dialog På grundlagt af forundersøgelsen tages en dialog med kommunen og spildevandsselskabet. Det er ideelt at have et møde/en workshop med begge parter samtidig, fordi Kommunen står for planlægningen Spildevandsselskabet står for udførelsen og driften Det afklares, hvordan kommunen og spildevandsselskabet ser på mulighederne for at arbejde videre med LAR-løsninger. Beboermedvirken: Beboerne orienteres om, at der arbejdes på sagen.

25 E. Dispositionsforslag Idéer og muligheder drøftes: Hvor ambitiøse skal vi være? Skal vi kun løse regnvandsproblemerne eller skal vi også se på andre forhold som ex. leg, ophold, renovation, parkering m.v.? Anderledes brug af regnvand til ex. havevanding, bilvask, toiletskyld m.v.? Sikkerhedsaspektet i forhold til børn? Processen tilrettelægges ideelt i flere workshops med alle parter, inkl. beboersiden, der nu inddrages. I vejledningen er der en basisopskrift på et dispositionsforslag. Beboermedvirken: Afdelingsbestyrelsen medvirker i workshops og når dispositionsforslaget foreligger orienteres beboerne herom.

26 F. Godkendelser og aftaler LAR-løsninger er stadig et nyt fænomen i Danmark, og der må forventes en vis usikkerhed blandt parterne. Den tekniske godkendelse Tillæg til spildevandsplanen Ny lokalplan Aftaleproceduren Udgiftsfordeling Forskelligt lovgrundlag, beslutningsprocedurer og økonomisk grundlag Godkendelse hos statsligt Forsyningssekretariat Økonomiske muligheder Hvem skal betale?

27 F. Godkendelser og aftaler Helhedssynet Anlægge helhedsbetragtning Hvad er mest hensigtsmæssig for de tre hovedinteressenter Kontrakter Aftale kontrakter gennemførelse, anlægs- drifts- og arbejdsfordeling Kontrakter skal være indbyrdes betinget af hinanden Er der tilgrænsende arbejder, der hensigtsmæssige kan udføres samtidig Beboermedvirken: Beboerne orienteres om, at der arbejdes på sagen.

28 G. Godkendelse i afdelingen Beboermedvirken: Under godkendelses- og aftaleforløbet bør afdelingsbestyrelsen og beboerne naturligvis orienteres om fremdriften. Når forslag til aftale foreligger, skal denne og projektet i øvrigt til sædvanlig godkendelse i boligorganisationen og afdelingsbestyrelsen og efterfølgende til godkendelse på afdelingsmøde.

29 H. Detailprojekt Den tekniske rådgiver udarbejder detailprojektering: Forprojekt Hovedprojekt Udbud Tildeling af opgave Landinspektørmålinger Myndighedsgodkendelser Bygherren etablerer byggeudvalg. Beboermedvirken: Afdelingsbestyrelsen orienteres løbende om sagen, og beboerne orienteres efter behov. Repræsentanter for afdelingsbestyrelsen indgår evt. i byggeudvalget.

30 I. Udførelsen Udførelsen planlægges så hensigtsmæssig som muligt. Gener for beboerne: Støj, Snavs/støv, Adgangsforhold Midlertidige renovationsløsninger LAR-løsninger udfordringer: Anlæggene udføres nede fra og op Jordmaterialer og beplantning skal have tid til at etablere sig Sikring af det gamle anlæg, der stadig skal fungere, mens det nye anlægges Beboermedvirken: Afdelingsbestyrelsen orienteres løbende om sagen, og beboerne orienteres efter behov. Repræsentanter for afdelingsbestyrelsen indgår i byggeudvalget. Når anlægget står færdigt, er der sikkert basis for en god fest eller anden markering.

31 J. Drift Driften bør varetages af entreprenøren minimum det første år. Herefter overgår driften af de anlæg, der ligger på egen grund, til afdelingen. Ved mange af de synlige løsninger må der påregnes øgede driftsudgifter Rensning af vandrender Vedligehold af regnbede Fjernelse af affald Det skal dog holdes op imod Øgede brugsmæssige og æstetiske kvaliteter Begrænsning af omkostninger til forsikring Færre udgifter til udbedring af skader Beboermedvirken: Beboernes engagement er af stor betydning har man ejerskab passer man bedre på. Smider ikke affald og hjælper måske med vedligeholdelsen. Det sociale engagement og fællesskabsfølelsen kan herigennem styrkes.

32

33

34

35

36

37

38 Medfinansieringsordningen Medfinansieringsordningen skal primært gøre det nemmere at gennemføre klimatilpasningsprojekter, som indeholder mere omkostningseffektive løsninger til håndtering af tag- og overfladevand, end de hidtidige regler gav mulighed for. Med medfinansieringsordningen er det nu lovgivningsmæssigt gjort muligt for spildevandsselskaber at bidrage til finansieringen af et klimatilpasningsprojekt. Muligheder og rollefordelingen Anlæg, som ikke er ejet af selskaberne, men som tjener til aflastning af kloaksystemet angående tag- og overfladevand Projekter omfattet af medfinansieringsordningen Projekter i rekreative områder og projekter i eller på veje Spildevandsselskabernes andel af projektomkostningerne Alene meromkostninger, som er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand

39 Ejerforhold og ansvar Ejerskabet til projektet Det er boligorganisationen, der skal eje, drive og vedligeholde et medfinansieringsprojekt på egne arealer Afgrænsning af flere projekttyper i samme samlede medfinansieringsprojekt Både rekreative områder ( 3) og vejarealer ( 4) kan indgå i samme projekt omkostningerne skal blot ligeledes opdeles Afgrænsning af flere parter og projekter i samme medfinansieringsprojekt Flere grund- eller vejejere kan deltage i samme projekt

40 Ejerforhold og ansvar Lovgivningsmæssige betingelser for at gennemføre et medfinansieringsprojekt Der stilles en række betingelser for at projekter kan omfattes Spildevandsselskaberne afgør selv om de ønsker at deltage, uanset om betingelserne er opfyldte Projektet må ikke være dyrere samlet set - end en traditionel spildevandsteknisk løsning Der skal foreligge en kommunal beslutning om, at medfinansieringsprojektet fra kommunal side anses som hensigtsmæssig og omkostningseffektiv Efter den 1. januar 2015 er det en betingelse, at den kommunale risikokortlægning har påvist et behov for afhjælpning Ansøgning til Forsyningssekretariatet Medfinansiering er afhængig af, at selskaberne lovligt må indregne omkostningerne i spildevandstaksterne

41 Udtræden af kloakfællesskabet Alternativ bortskaffelse af regnvand Håndtering af regnvandet lokalt ved nedsivning af tag- og overfladevand på egne arealer frem for en udvidelse af eksisterende kloakker Frakobling i forhold til tag- og overfladevand Mulighederne for udtræden af kloakfællesskabet Ophævelse af tilslutningspligten og tilslutningsretten ( 11) Ophævelsen kan foretages helt eller delvist Kommunen skal meddele tilladelse til alternativ bortskaffelse nedsivningstilladelse Tilbagebetaling af kloaktilslutningsbidraget Der tilbagebetales max. 40% af det gældende standardtilslutningsbidrag Der er forskellig praksis En udtræden kan påvirke spildevandsselskabets økonomi og de kan tjene eller tab på en udtræden

42 Kombination af udtræden og medfinansiering Udtræden af kloakfællesskabet som led i et medfinansieringsprojekt Frakobles en ejendom for tag- og overfladevand kan det ikke samtidig udgøre en del af projektet, at der skal etableres en egentlig alternativ spildevandsløsning for ejendommen Grundejer kan sandsynligt få adgang til at tilslutte et nødoverløb fra en nedsivningsløsning Alternativ til medfinansiering og udtræden spildevandstekniske anlæg med delt formål Der etableres et anlæg, som både fungerer som et traditionelt spildevandsanlæg og som noget andet ex. skateboardbane Spildevandsselskabet skal være ejer af anlægget det kan være påkrævet at foretage en udstykning eller alternativt må arealejer tåle, at der tinglyses en servitut på arealet Specielle arkitektoniske ønsker afholdes af arealejeren

43 Hvordan kommer man videre med sit projekt? Vigtigt at definere det mulige projekt i forhold til hvilke regler, der kan anvendes til evt. medfinansiering, tilbagebetaling mv. Regelsættet er nyt og der kan fortsat mangle praksis og afgrænsning inden for området der er en oversigt over reglerne i vejledningen samt et digitalt bilag Naturstyrelsen har udarbejdet en standardkontrakt med henblik på at opfylde medfinansieringsbekendtgørelsens krav til aftalen mellem grundejeren og spildevandsselskabet, se også det digitale bilag Påvirke MBBL og KL til en mere konkret lovgivning og fælles retningslinier

44

45 Spørgsmål? & TAK fordi I lyttede