Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1"

Transkript

1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte, hvor den højere arbejdstid medfører en tilsvarende højere løn. Notatet bygger på to beregninger, hvor de offentligt ansattes ugentlige arbejdstid øges med hhv. 2 og 2,3 timer. Det antages at det reale individuelle offentlige forbrug fastholdes på samme niveau som i grundforløbet og at det kollektive offentlige forbrug følger BNP. Da eksperimenterne medfører en stigning i BNP sker der en svag stigning i det samlede offentlige forbrug, men da arbejdstiden for offentligt ansatte øges, vil disse opgaver kunne udføres af færre offentligt ansatte. Dermed sker der en forrykning af beskæftigelsen fra den offentlige sektor til de private sektorer. Den samlede beskæftigelse målt i antal timer vil dermed stige, hvorved BNP, privatforbrug, offentlige indtægter m.m. ligeledes vil stige. Den gennemsnitlige lønindkomst for beskæftigede stiger ligeledes, hvormed satsregulerede indkomstoverførsler, skattegrænser m.m. vil stige tilsvarende. Notatets hovedresultater er opsummeret i tabellen nedenfor. Tabel 1 Oversigt over notatets hovedresultater, ændringer ift. grundforløbet 2 timer 2,3 timer Holdbarhedsindikator, pct. af BNP 0,21 pct. 0,24 pct. Holdbarhedsindikator, kr., 2017-niveau 4½ mia. 5 mia Offentlige beskæftigelse, antal personer Privat beskæftigelse, antal personer BNP, faste priser, kr., 2017-niveau 30 mia. 36 mia. 35 mia. 41 mia. 1 Beregningen er bestilt af DA.

2 Side 2 af 21 Tekniske forudsætninger for beregningerne Den makroøkonomiske model DREAM er en langsigtet ligevægts-strukturmodel, der har som hovedformål at analysere den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, og politikændringers konsekvenser for denne. Når DREAM-modellen bruges til at analysere effekter af ændringer i den økonomiske politik, er det dermed de langsigtede strukturelle ændringer, der analyseres, hvorimod kortsigtede og konjunkturafhængige effekter ikke medtages i analysen. Den nærværende DREAM-model er kalibreret via nationalregnskabet fra 2011, hvor nationalregnskabet inden kalibreringen er blevet renset for konjunkturafhængige effekter. Den økonomiske krise er indarbejdet i modellen via Finansministeriets fremskrivning til 2025 ved at tillade, at en række af modellens parametre, der beskriver modellens økonomiske struktur og agenternes adfærd, må afvige fra deres strukturelle niveau. Fra 2025 tilpasses parametrene gradvist til DREAMs strukturelle niveauer. DREAMs grundforløb bygger på den nyeste udgave af DREAM modellen, se DREAM (2016) 2. Denne bygger på Finansministeriets Konvergensprogram 2016 frem til Grundforløbet i denne analyse er dog opdateret med Finansministeriets nyeste mellemfristede fremskrivning til 2025 fra august 2017, se Finansministeriet (2017) 3. Grundforløbet medtager dermed alt politik, der var vedtaget i august 2017 samt afsatte midler til finanslovsaftalen Dette inkluderer blandt andet boligskatteaftalen fra foråret 2017, hvori det nominelle skattestop på ejendomsværdibeskatning ophæves. Eksperimenterne med øget arbejdstid for offentligt ansatte afvikles som et stød til økonomien fra og med år 2018, hvor udgangspunktet er DREAMs grundforløb med opdateret mellemfristet fremskrivning frem til Grundforløbet beskrives nærmere under næste afsnit. Herved danner arbejdstidseksperimenterne to alternativforløb, som vurderes op imod grundforløbet. Effekterne af arbejdstidseksperimenterne beskrives i notatets to sidste afsnit. De kvalitative effekter af de to stød er identiske. Med hensyn til de kvantitative effekter er disse proportionale med den relative forskel mellem de to arbejdstidsændringer. 2 DREAM (2016): Langsigtet Økonomisk Fremskrivning København 3 Finansministeriet (2017): Opdateret 2025-forløb. København

3 Side 3 af 21 Grundforløbet Grundforløbet beskrives nedenfor med hovedvægt på den makroøkonomiske udvikling og offentlige finanser. Grundforløbet bygger på DREAMs grundforløb, som er beskrevet nærmere i DREAM (2016). Makroøkonomisk udvikling I Tabel 2 ses vækstregnskabet for grundforløbet, som dekomponerer væksten i BNP i faste priser. Frem til 2045 forventes en gennemsnitlig vækst på omkring 1,7 procent om året. Derefter forventes væksten at stige, så den stabilisere sig omkring 2 procent. I tabellen ses det, at den underliggende trendvækst giver et konstant bidrag på 1.5 procent. Den konjunkturbetingende produktivitet (i tabellen indgår denne under demografiske effekter ) trækker dog den anden vej i perioden mellem 2015 og Det samlede arbejdsomfang målt ved antal arbejdstimer er konstant stigende i hele fremskrivningen. Stigningen er dog knap så kraftig fra 2025 til 2045, hvilket blandt andet hænger sammen med den aldrende befolkning. Endelig skal det bemærkes, at Tabel 2 beskriver væksten i Danmarks samlede BNP i faste priser. BNP-væksten per indbygger er lavere, da der er en konstant befolkningsvækst i fremskrivningen. Væksten i BNP per indbygger kan udregnes ved, at man trækker væksten i befolkningen fra væksten i BNP i faste priser. Dermed bliver den gennemsnitlige årlige vækst i real BNP per indbygger på 1,1 procent i perioden 2015 til Tabel 2 - Vækstregnskab for DREAMs grundforløb, gennemsnitlige årlige vækstrater i procent BNP i faste priser Timeproduktivitet Teknologiske fremskridt Faktortilpasning Demografiske effekter* Samlet antal arbejdstimer Gennemsnitlig arbejdstid Beskæftigelse Beskæftigelsesandel Arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens Forsørgelsesandel Samlet befolkning *I perioden frem til 2025 påvirkes denne variable ligeledes af konjunkturtilpasningen.

4 Side 4 af 21 I Tabel 3 ses, hvorledes en række makroøkonomiske variable udvikler sig relativt til BNP i DREAMs grundforløb. Det private forbrug forventes at stige frem mod 2030 som andel af BNP, hvorefter det stabiliseres. Det offentlige forbrug forventes at falde frem mod 2020, hvorefter det individuelle offentlige forbrug igen forventes at stige, hvilket skyldes alderssammensætningen i befolkningen, samt at der i DREAMs grundforløb antages en mervækst i sundhedsudgifter og ældreomsorg frem mod Investeringerne forventes at vokse relativt til BNP gennem fremskrivningen. Nettoeksporten forventes at falde, hvilket skyldes, at de andre komponenter samlet set stiger, hvorved importen stiger, samt at der forbruges en større mængde af den samlede produktion i hjemlandet, hvilket mindsker eksporten. Dette resulterer i at nettoeksporten fra 2030 og frem vil være svagt negativ. Beskæftigelsen stiger, hvilket skyldes stigningen i den samlede arbejdsstyrke. Beskæftigelsen stiger både i den private og den offentlige sektor. Stigningen i den offentlige sektor skyldes, at det reale offentlige forbrug stiger i DREAMs grundforløb, hvorved den offentlige sektor har brug for mere arbejdskraft. Nettoledigheden forventes at falde til 3,1 procent af arbejdsstyrken i 2020, hvorefter ledigheden stabiliseres omkring de 3 procent. Tabel 3 Makroøkonomiske variable for DREAMs grundforløb Procent af BNP Privat forbrug Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Nettoeksport Eksport Import Investeringer Private investeringer Offentlige investeringer personer Beskæftigelse Private sektorer Offentlige sektor Procent af arbejdsstyrken Arbejdsløshed

5 Side 5 af 21 Finanspolitisk udvikling Finanspolitikken vurderes til at være overholdbar i DREAMs grundforløb med en holdbarhedsindikator på knap 0,6 procent af BNP 4. Finanspolitikken er dog hovedsageligt overholdbar pga. væsentlige overskud, som kommer efter I 2022 og omkring 10 år frem forventes den faktiske saldo at være tæt på neutral og den primære offentlige saldo at være positiv. Derefter forventes en forværring af de offentlige finanser over en 15-årig periode, hvilket hovedsageligt skyldes den demografiske udvikling. I denne periode forventes underskuddet på den faktiske saldo periodevist at overstige 0,5 procent af BNP. Dette er dermed ikke i overensstemmelse med budgetlovens maksimalt tilladte underskud på 0,5 procent af BNP på statens faktiske strukturelle saldo. Udviklingen i statens primære og faktiske saldo kan ses i Figur 1. Fra 2025 og frem kan de to saldi betragtes som strukturelle. Figur 1 Statens primære og strukturelle saldo 4 Holdbarhedsindikatoren beskrives nærmere i DREAM (2016): Langsigtet økonomisk fremskrivning København

6 Side 6 af 21 Forøgelse af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for offentligt ansatte med 2 timer I dette afsnit undersøges de makroøkonomiske konsekvenser af at hæve den gennemsnitlige arbejdstid for offentligt ansatte med 2 timer ugentligt 5. Dette løft i arbejdstid vil blive foretaget med fuld lønkompensation, hvilket vil sige, at de offentlige ansattes løn vil stige proportionalt med stigningen i deres arbejdstid. Den højere arbejdstid for offentligt ansatte betyder, at færre offentlige ansatte kan udføre de samme opgaver, hvorfor den offentlige beskæftigelse falder. De samlede lønudgifter vil være uændret, og stødet vil dermed ikke have nogen direkte effekt på den offentlige produktion og udgifterne til den offentlige sektor. Stigningen i den ugentlige arbejdstid i for det offentligt ansatte vil dog afstedkomme, at det samlede arbejdsudbud stiger, hvorfor beskæftigelsen i de private sektorer vokser. Dermed stiger den samlede produktion i økonomien, og den højere arbejdstid i den offentlige sektor vil dermed have en række makroøkonomiske effekter, som beskrives i dette afsnit. 5 Dette omregnes til et løft i arbejdstiden for offentligt ansatte med 5,76 pct., hvilket svarer til et løft i den samlede gennemsnitlige arbejdstid med omkring 1,7 pct. afhængigt af de offentligt ansattes andel af den samlede beskæftigelse.

7 Side 7 af 21 Makroøkonomiske effekter Forøgelsen af arbejdstiden i den offentlige sektor bevirker, at arbejdsudbuddet er større i alternativforløbet end i grundforløbet, som det er beskrevet ovenfor. Dermed stiger den samlede produktion relativt til grundforløbet. Figur 2 Ændringer i hhv. beskæftigelse opgjort i antal fuldtidsækvivalente stillinger (venstre) og BNP i faste priser, 2017-niveau (højre) I Tabel 4 ses, hvorledes det er stigningen i arbejdsudbuddet via den gennemsnitlige arbejdstid, som bevirker den ekstra vækst i BNP. Eftersom BNP væksten er højere i alternativ forløbet relativt til grundforløbet i perioden frem til 2025, vil BNP naturligvis ligge højere end i grundforløbet i årene efter Både den højere samlede arbejdstid samt det højere BNP kan ses af Figur 2.

8 Side 8 af 21 Tabel 4 Vækstregnskab, difference ift. grundforløbet, procentpoint BNP i faste priser Timeproduktivitet Teknologiske fremskridt Faktortilpasning Demografiske effekter Samlet antal arbejdstimer Gennemsnitlig arbejdstid Beskæftigelse Beskæftigelsesandel Arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens Forsørgelsesandel Samlet befolkning Tabellen viser ændringen i den gennemsnitlige årlige vækst fra grundforløbet til alternativforløbet. Dvs. den gennemsnitlige årlige BNP vækst fra 2015 til 2025 er 0,14 procentpoint højere i alternativforløbet end i grundforløbet. Den gennemsnitlige årlige BNP vækst fra 2015 til 2025 er 1,68 procent i grundforløbet, og dermed altså 1,82 procent i alternativforløbet. En stigning i arbejdsudbuddet 6 medfører en højere produktion i DREAM pga. DREAMs generelle ligevægtsmekanismer. Når arbejdsudbuddet stiger kan virksomhederne producere mere for den samme pris, da de kan ansætte mere arbejdskraft til den samme løn. Virksomhederne kan dog ikke umiddelbart afsætte den større produktion, så derfor sætter de priserne ned, således at varerne/tjenesterne kan afsættes 7. Virksomhederne sænker dog kun deres priser (og øger deres omsætning) såfremt omkostningerne per produceret vare falder. Dette skyldes virksomhedernes ønske om, at maksimere deres profit. Når arbejdsudbuddet stiger, falder lønnen dermed, da arbejdstagerne ønsker at udføre en større mængde arbejde, og virksomhederne ønsker at ansætte flere arbejdstagere, men kun hvis lønnen (og dermed omkostningerne) falder. Denne tilpasningsmekanisme fortsætter indtil, at priserne, lønnen og omkostningerne er faldet til et niveau, hvor det øgede arbejdsudbud finder beskæftigelse i virksomhederne, og hvor den højere produktion kan afsættes. Som det ses af Tabel 4 kommer der som nævnt et lille negativt vækstbidrag fra faktortilpasning i årene fra 2015 til Dette dækker over, at forbruget af materialer og 6 Arbejdsudbuddet er den mængde arbejde, som arbejdstagerne ønsker at udføre for en given løn. 7 Det antages i DREAM, at eksportpriselasticiteten er 5. Det vil sige, at hvis prisen på indenlandsk producerede varer reduceres med 1 procent, så øges eksporten med 5 procent.

9 Side 9 af 21 kapital bliver mindre intensivt når lønnen falder, da man vil substituerer over og bruge mere arbejdskraft relativt til materialer og kapital, når prisen på arbejdskraft falder. Som beskrevet falder lønnen og priserne i forhold til DREAMs grundforløb når arbejdstiden for offentligt ansatte stiger. Som det ses i Figur 3 falder lønnen mere end det generelle prisniveau (BNP deflatoren). Dette skyldes, at der i produktionen også indgår materialer og kapital, og prisen på disse falder ikke i samme grad som lønnen. Dermed falder det generelle prisniveau ikke i samme grad som lønnen. Prisniveauet for offentlig produktion falder en smule mere end det generelle prisniveau. Dette skyldes, at der i produktionen af offentlige goder indgår en større andel af arbejdskraft end i produktionen generelt. Forbrugerprisindekset falder også, men ikke i lige så høj grad som lønnen og priserne på den produktion, der produceres i Danmark. Dette skyldes, at en stor andel af forbrugsgoderne er importeret, hvorved det udenlandske prisniveau (som er konstant i forhold til grundforløbet) har stor indflydelse på forbrugerprisindekset. De kraftige reaktioner i priserne på kort sigt skyldes en række modeltekniske annonceringsog tilpasningsmekanismer. Det skal i den forbindelse understreges, at DREAM modellen er en langsigtet strukturmodel, hvorfor det er modellens langsigtede egenskaber der bør fokuseres på. Figur 3 Prisudviklinger relativt til grundforløbet

10 Side 10 af 21 I Tabel 5 ses ændringerne i en række makrovariable i forhold til grundforløbet. Tabellen viser ændringer imellem alternativforløbet og grundforløbet. Eksempelvis forventes BNP i løbende priser at være 0,9 procent højere i alternativforløbet end i grundforløbet i Som det ses skyldes dette en positiv realeffekt samt en negativ priseffekt. Den procentvise ændring i realmængden og den procentvise ændring i prisen summerer til den procentvise ændring i den nominelle størrelse (med forbehold for afrunding). Tabel 5 - Makroøkonomiske effekter, ændringer i forhold til grundforløbet Procentvis ændring BNP, Mia. kr Realeffekt Priseffekt Privat forbrug Realeffekt Priseffekt Offentligt forbrug Realeffekt Priseffekt Eksport Realeffekt Priseffekt Import Realeffekt Priseffekt Private investeringer Realeffekt Priseffekt Offentlige investeringer Realeffekt Priseffekt Absolut ændring Beskæftigelse, 1000 pers Private sektorer Offentlig sektor Arbejdsløshed, procent Offentlige saldo, procent af BNP Offentlige primære saldo Offentlige nettorenteudgifter Grundforløbsniveau

11 Side 11 af 21 Real BNP stiger som det er beskrevet tidligere i forbindelse med vækstregnskabet. BNP deflatoren falder ligeledes, som det er beskrevet tidligere. Det reale privatforbrug påvirkes af to faktorer. Reallønnen falder, da vi i Figur 3 ser, at lønnen falder mere end forbrugerprisindekset. Omvendt stiger de offentligt ansattes arbejdstid og løn, og dermed stiger forbrugernes samlede realindkomst. Den samlede effekt er, at det reale privatforbrug stiger, samt at det private forbrug stiger nominelt, skønt forbrugerpriserne falder. Det reale offentlige forbrug stiger i forhold til grundforløbet. Dette skyldes en vækst i det kollektive offentlige forbrug, som antages at følge udviklingen i BNP. Det individuelle offentlige forbrug drives af den demografiske udvikling samt mervækst, og da befolkningssammensætningen er uændret vil det individuelle offentlige forbrug være uændret. Prisen på den offentlige produktion falder dog i forhold til grundforløbet, som det ses af Figur 3. Dette medfører en negativ priseffekt, som overstiger realeffekten, hvorfor de samlede udgifter til det offentlige forbrug falder nominelt i forholdt til grundforløbet. Eksporten stiger som følge af den øgede produktion. Importen, som inkluderer import af forbrugsgoder og materialer, der indgår i produktionen, stiger da både privatforbruget og produktionen stiger. De reale private investeringer stiger i forhold til grundforløbet, hvilket skyldes den stigende produktion, som kræver et større kapitalapparat, samt en øget efterspørgsel efter boliger pga. husholdningernes højere disponible indkomst. Det offentlige kapitalapparat holdes konstant i forhold til den offentlige produktion, hvormed de offentlige investeringer bestemmes heraf. Dermed sker der en svag stigning i det offentlige kapitalapparat og offentlige investeringer som følge af stigningen i det reale offentlige forbrug. Det lavere investeringsniveau i 2020 skyldes udelukkende et højere investeringsniveau i årene inden. Faldet i prisniveauet for investeringer relativt til grundforløbet overstiger stigningen i de reale offentlige investeringer, og dermed falder de samlede udgifter til offentlige investeringer i forhold til grundforløbet. Stigningen i arbejdstiden for offentligt ansatte afstedkommer, at beskæftigelsen i den offentlige sektor falder skønt produktionen i den offentlige sektor stiger svagt. Beskæftigelsesfaldet i den offentlige sektor modsvares af merbeskæftigelsen i de private sektorer, som det er beskrevet tidligere. Nederst i Tabel 5 ses det, at de offentlige finanser forbedres af en stigning i den gennemsnitlige arbejdstid i den offentlige sektor. I næsten afsnit gennemgås påvirkningen på de offentlige finanser nærmere.

12 Side 12 af 21 Finanspolitiske effekter Vækst i denne gennemsnitlige arbejdstid i den offentlige sektor vil påvirke den finanspolitiske holdbarhed positivt. Det vurderes at den finanspolitiske holdbarhedsindikator vil blive forbedret med 0,21 procent af BNP. I Figur 4 ses effekten på statens primære og faktiske saldo. Det ses, at den højere arbejdstid vil medføre at statens primære saldo generelt forbedres, hvorfor de offentlige nettorenteudgifter falder. Dette medfører dermed stigende effekt på den faktiske saldo. Figur 4 Statens primære saldo (til venstre) og statens faktiske saldo (til højre) Tabel 6 viser, hvorledes statens indtægter og udgifter påvirkes af højere arbejdstid i den offentlige sektor. Den første kolonne viser de enkelte posters størrelse i procent af BNP i basisåret. I de næste kolonner vises ændringen mellem alternativforløbet og grundforløbet. Eksempelvis ses det, at budgetoverskuddet (statens faktiske saldo) i 2040 er forbedret med 0,6 procent af BNP. Dette kan også ses som differencen mellem de to linjer i Figur 4. Tabellen viser, at ændringen i det primære budget overskud hovedsageligt kan tilskrives et fald i de offentlige udgifter relativt til BNP. De offentlige udgifter falder særligt relativt til BNP som følge af et lavere individuelt offentligt forbrug relativt til BNP. Dette skyldes, at det individuelle offentlige forbrug fastholdes fra grundforløbet til alternativforløbet, hvorved det relative forhold vil falde, når BNP stiger.

13 Side 13 af 21 Øvrige offentlige udgifter og offentlige indtægter følger i store træk BNP. Det kollektive offentlige forbrug følger direkte BNP. Indkomstoverførsler stiger ligeledes da den højere gennemsnitlige arbejdstid, og deraf afledte højere lønniveau, påvirker satsreguleringen, hvormed indkomstoverførslerne stiger med omtrent samme takt som den gennemsnitlige arbejdstid og BNP. Beskatningsgrundlaget stiger ligeledes med arbejdstiden, hvormed de offentlige indtægter ligeledes er omtrent uændrede relativt til BNP. Det primære budgetoverskud forbedres altså i alternativforløbet relativt til grundforløbet. Dermed vil nettorenteudgifterne ligge lavere i alternativforløbet relativt til grundforløbet, hvorfor ændringen i den faktiske saldo som nævnt vil vokse i gennem hele perioden. Tabel 6 Finanspolitiske effekter, ændringer i forhold til grundforløbet Ændring i pct. af BNP Budget overskud Primære budget overskud Offentlige indtægter Direkte skatter Kildeskatter Øvrige direkte skatter Indirekte skatter Punktafgifter Moms Registreringsafgifter Produktionsafgifter (inkl. Grundskyld) Andre offentlige indtægter Offentlige udgifter Offentligt forbrug Offentligt individuelt forbrug Offentlige kollektive forbrug Offentlige indkomstoverførsler Offentlige investeringer Statens nettoudgifter til subsidier Andre udgifter Nettorenteudgifter Grundforløbsniveau i procent af BNP

14 Side 14 af 21 Forøgelse af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for offentligt ansatte med 2,3 timer I dette afsnit undersøges de makroøkonomiske konsekvenser af at hæve den gennemsnitlige arbejdstid for offentligt ansatte med 2,3 timer ugentligt 8. Eksperimentet undersøges under samme antagelser som det første eksperiment, og de kvalitative resultater er identiske. Stigningen på 2,3 timer er 15 pct. højere relativt til en stigning på 2 timer. Det ses i eksperimentet, at de kvantitative effekter på de økonomiske variable ligeledes er omkring 15 pct. højere relativt til det første eksperiment. Makroøkonomiske effekter Forøgelsen af arbejdstiden i den offentlige sektor bevirker, at arbejdsudbuddet er større i alternativforløbet end i grundforløbet, som det er beskrevet ovenfor. Dermed stiger den samlede produktivitet relativt til grundforløbet. Figur 5 Ændringer i hhv. beskæftigelse opgjort i antal fuldtidsækvivalente stillinger (venstre) og BNP i faste priser, 2017-niveau (højre) 8 Dette omregnes til et løft i arbejdstiden for offentligt ansatte med 6,63 pct., hvilket svarer til et løft i den samlede gennemsnitlige arbejdstid med omkring 1,95 pct. afhængigt af de offentligt ansattes andel af den samlede beskæftigelse.

15 Side 15 af 21 I Tabel 7 ses, hvorledes det er stigningen i arbejdsudbuddet via den gennemsnitlige arbejdstid, som bevirker den ekstra vækst i BNP. Eftersom BNP væksten er højere i alternativ forløbet relativt til grundforløbet i perioden frem til 2025, vil BNP naturligvis ligge højere end i grundforløbet i årene efter Både den højere samlede arbejdstid samt det højere BNP kan ses af Figur 5. Tabel 7 Vækstregnskab, difference ift. grundforløbet, procentpoint BNP i faste priser Timeproduktivitet Teknologiske fremskridt Faktortilpasning Demografiske effekter Samlet antal arbejdstimer Gennemsnitlig arbejdstid Beskæftigelse Beskæftigelsesandel Arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens Forsørgelsesandel Samlet befolkning Tabellen viser ændringen i den gennemsnitlige årlige vækst fra grundforløbet til alternativforløbet. Dvs. den gennemsnitlige årlige BNP vækst fra 2015 til 2025 er 0,16 procentpoint højere i alternativforløbet end i grundforløbet. Den gennemsnitlige årlige BNP vækst fra 2015 til 2025 er 1,68 procent i grundforløbet, og dermed altså 1,84 procent i alternativforløbet. En stigning i arbejdsudbuddet 9 medfører en højere produktion i DREAM pga. DREAMs generelle ligevægtsmekanismer. Når arbejdsudbuddet stiger kan virksomhederne producere mere for den samme pris, da de kan ansætte mere arbejdskraft til den samme løn. Virksomhederne kan dog ikke umiddelbart afsætte den større produktion, så derfor sætter de priserne ned, således at varerne/tjenesterne kan afsættes 10. Virksomhederne sænker dog kun deres priser (og øger deres omsætning) såfremt omkostningerne per produceret vare falder. Dette skyldes virksomhedernes ønske om, at maksimere deres profit. Når arbejdsudbuddet stiger, falder lønnen dermed, da arbejdstagerne ønsker at udføre en større mængde arbejde, og virksomhederne ønsker at ansætte flere arbejdstagere, men kun hvis lønnen (og dermed omkostningerne) falder. Denne tilpasningsmekanisme fortsætter indtil, at priserne, lønnen og 9 Arbejdsudbuddet er den mængde arbejde, som arbejdstagerne ønsker at udføre for en given løn. 10 Det antages i DREAM, at eksportpriselasticiteten er 5. Det vil sige, at hvis prisen på indenlandsk producerede varer reduceres med 1 procent, så øges eksporten med 5 procent.

16 Side 16 af 21 omkostningerne er faldet til et niveau, hvor det øgede arbejdsudbud finder beskæftigelse i virksomhederne, og hvor den højere produktion kan afsættes. Som det ses af Tabel 7 kommer der som nævnt et lille negativt vækstbidrag fra faktortilpasning i årene fra 2015 til Dette dækker over, at forbruget af materialer og kapital bliver mindre intensivt når lønnen falder, da man vil substituerer over og bruge mere arbejdskraft relativt til materialer og kapital, når prisen på arbejdskraft falder. Som beskrevet falder lønnen og priserne i forhold til DREAMs grundforløb når arbejdstiden for offentligt ansatte stiger. Som det ses i Figur 6 falder lønnen mere end det generelle prisniveau (BNP deflatoren). Dette skyldes, at der i produktionen også indgår materialer og kapital, og prisen på disse falder ikke i samme grad som lønnen. Dermed falder det generelle prisniveau ikke i samme grad som lønnen. Prisniveauet for offentlig produktion falder en smule mere end det generelle prisniveau. Dette skyldes, at der i produktionen af offentlige goder indgår en større andel af arbejdskraft end i produktionen generelt. Forbrugerprisindekset falder også, men ikke i lige så høj grad som lønnen og priserne på den produktion, der produceres i Danmark. Dette skyldes, at en stor andel af forbrugsgoderne er importeret, hvorved det udenlandske prisniveau (som er konstant i forhold til grundforløbet) har stor indflydelse på forbrugerprisindekset. De kraftige reaktioner i priserne på kort sigt skyldes en række modeltekniske annonceringsog tilpasningsmekanismer. Det skal i den forbindelse understreges, at DREAM modellen er en langsigtet strukturmodel, hvorfor det er modellens langsigtede egenskaber der bør fokuseres på.

17 Side 17 af 21 Figur 6 Prisudviklinger relativt til grundforløbet I Tabel 8 ses ændringerne i en række makrovariable i forhold til grundforløbet. Tabellen viser ændringer imellem alternativforløbet og grundforløbet. Eksempelvis forventes BNP i løbende priser at være 1 procent højere i alternativforløbet end i grundforløbet i Som det ses skyldes dette en positiv realeffekt samt en negativ priseffekt. Den procentvise ændring i realmængden og den procentvise ændring i prisen summerer til den procentvise ændring i den nominelle størrelse (med forbehold for afrunding).

18 Side 18 af 21 Tabel 8 - Makroøkonomiske effekter, ændringer i forhold til grundforløbet Procentvis ændring BNP, Mia. kr Realeffekt Priseffekt Privat forbrug Realeffekt Priseffekt Offentligt forbrug Realeffekt Priseffekt Eksport Realeffekt Priseffekt Import Realeffekt Priseffekt Private investeringer Realeffekt Priseffekt Offentlige investeringer Realeffekt Priseffekt Absolut ændring Beskæftigelse, 1000 pers Private sektorer Offentlige sektor Arbejdsløshed, procent Offentlige saldo, procent af BNP Offentlige primære saldo Offentlige nettorenteudgifter Grundforløbsniveau Real BNP stiger som det er beskrevet tidligere i forbindelse med vækstregnskabet. BNP deflatoren falder ligeledes, som det er beskrevet tidligere. Det reale privatforbrug påvirkes af to faktorer. Reallønnen falder, da vi i Figur 6 ser, at lønnen falder mere end forbrugerprisindekset. Omvendt stiger de offentligt ansattes arbejdstid og løn, og dermed stiger forbrugernes samlede realindkomst. Den samlede effekt er, at det reale privatforbrug stiger, samt at det private forbrug stiger nominelt, skønt forbrugerpriserne falder. Det reale offentlige forbrug stiger i forhold til grundforløbet. Dette skyldes en vækst i det kollektive offentlige forbrug, som antages at følge udviklingen i BNP. Det individuelle offentlige forbrug drives af den demografiske udvikling samt mervækst, og da

19 Side 19 af 21 befolkningssammensætningen er uændret vil det individuelle offentlige forbrug være uændret. Prisen på den offentlige produktion falder dog i forhold til grundforløbet, som det ses af Figur 3. Dette medfører en negativ priseffekt, som overstiger realeffekten, hvorfor de samlede udgifter til det offentlige forbrug falder nominelt i forholdt til grundforløbet. Eksporten stiger som følge af den øgede produktion. Importen, som inkluderer import af forbrugsgoder og materialer, der indgår i produktionen, stiger da både privatforbruget og produktionen stiger. De reale private investeringer stiger i forhold til grundforløbet, hvilket skyldes den stigende produktion, som kræver et større kapitalapparat, samt en øget efterspørgsel efter boliger pga. husholdningernes højere disponible indkomst. Det offentlige kapitalapparat holdes konstant i forhold til den offentlige produktion, og de offentlige investeringer bestemmes heraf. Dermed sker der en svag stigning i det offentlige kapitalapparat og offentlige investeringer som følge af stigningen i det reale offentlige forbrug. Det lavere investeringsniveau i 2020 skyldes udelukkende et højere investeringsniveau i årene inden. Faldet i prisniveauet for investeringer relativt til grundforløbet overstiger stigningen i de reale offentlige investeringer, og dermed falder de samlede udgifter til offentlige investeringer i forhold til grundforløbet. Stigningen i arbejdstiden for offentligt ansatte afstedkommer, at beskæftigelsen i den offentlige sektor falder skønt produktionen i den offentlige sektor stiger svagt. Beskæftigelsesfaldet i den offentlige sektor modsvares af merbeskæftigelsen i de private sektorer, som det er beskrevet tidligere. Nederst i Tabel 8 ses det, at de offentlige finanser forbedres af en stigning i den gennemsnitlige arbejdstid i den offentlige sektor. I næsten afsnit gennemgås påvirkningen på de offentlige finanser nærmere.

20 Side 20 af 21 Finanspolitiske effekter Vækst i denne gennemsnitlige arbejdstid i den offentlige sektor vil påvirke den finanspolitiske holdbarhed positivt. Det vurderes at den finanspolitiske holdbarhedsindikator vil blive forbedret med 0,24 procent af BNP. I Figur 7 ses effekten på statens primære og faktiske saldo. Det ses, at den højere arbejdstid vil medføre at statens primære saldo generelt forbedres, hvorfor de offentlige nettorenteudgifter falder. Dette medfører dermed stigende effekt på den faktiske saldo. Figur 7 Statens primære saldo (til venstre) og statens faktiske saldo (til højre) Tabel 9 viser, hvorledes statens indtægter og udgifter påvirkes af højere arbejdstid i den offentlige sektor. Den første kolonne viser de enkelte posters størrelse i procent af BNP i basisåret. I de næste kolonner vises ændringen mellem alternativforløbet og grundforløbet. Eksempelvis ses det, at budgetoverskuddet (statens faktiske saldo) i 2040 er forbedret med 0,6 procent af BNP. Dette kan også ses som differencen mellem de to linjer i Figur 4. Tabellen viser, at ændringen i det primære budget overskud hovedsageligt kan tilskrives et fald i de offentlige udgifter relativt til BNP. De offentlige udgifter falder særligt relativt til BNP som følge af et lavere individuelt offentligt forbrug relativt til BNP. Dette skyldes, at det individuelle offentlige forbrug fastholdes fra grundforløbet til alternativforløbet, hvorved det relative forhold vil falde, når BNP stiger.

21 Side 21 af 21 Øvrige offentlige udgifter og offentlige indtægter følger i store træk BNP. Det kollektive offentlige forbrug følger direkte BNP. Indkomstoverførsler stiger ligeledes da den højere gennemsnitlige arbejdstid, og deraf afledte højere lønniveau, påvirker satsreguleringen, hvormed indkomstoverførslerne stiger med omtrent samme takt som den gennemsnitlige arbejdstid og BNP. Beskatningsgrundlaget stiger ligeledes med arbejdstiden, hvormed de offentlige indtægter ligeledes er omtrent uændrede relativt til BNP. Det primære budgetoverskud forbedres altså i alternativforløbet relativt til grundforløbet. Dermed vil nettorenteudgifterne ligge lavere i alternativforløbet relativt til grundforløbet, hvorfor ændringen i den faktiske saldo som nævnt vil vokse i gennem hele perioden. Tabel 9 Finanspolitiske effekter, ændringer i forhold til grundforløbet Ændring i pct. af BNP Budget overskud Primære budget overskud Offentlige indtægter Direkte skatter Kildeskatter Øvrige direkte skatter Indirekte skatter Punktafgifter Moms Registreringsafgifter Produktionsafgifter (inkl. Grundskyld) Andre offentlige indtægter Offentlige udgifter Offentligt forbrug Offentligt individuelt forbrug Offentlige kollektive forbrug Offentlige indkomstoverførsler Offentlige investeringer Statens nettoudgifter til subsidier Andre udgifter Nettorenteudgifter Grundforløbsniveau i procent af BNP

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 25. november 2015 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser ved en øget erhvervsdeltagelse for udsatte

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 23. juni 2016 Indledning Indvandreres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er ofte i fokus. Ikke-vestlige indvandreres indvirkning

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1.

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Demografiske udgiftstræk Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Januar, 2016 1. Indledning Notatet opsummerer resultaterne af en række marginaleksperimenter udført på

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af en udfasning af efterlønnen 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af en udfasning af efterlønnen 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af en udfasning af efterlønnen 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af en udfasning af efterlønnen. Efterlønnen udfases

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

Beregning af en skattereform 1

Beregning af en skattereform 1 Beregning af en skattereform 1 4. juli 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at en skattereform, som er foreslået af Dansk Erhverv (DE), vil påvirke dansk økonomi. Skattereformen

Læs mere

Analyse af 11 reformforslag 1

Analyse af 11 reformforslag 1 Analyse af 11 reformforslag 1 6. juni 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at 11 reformforslag vil påvirke den danske økonomi. Reformforslagene er stillet af Dansk

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 16. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Gradvis afvikling af efterlønsordningen

Gradvis afvikling af efterlønsordningen Gradvis afvikling af efterlønsordningen 26. marts 2010 Indledning I nærværende notat belyses effekten af to marginaleksperimenter omhandlende udfasning af efterlønsordningen. Variationen mellem de to scenarier

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013.

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - IMFs Gældskvotemålsætning 1 02-11-2013 Indledning IMF og EU-kommissionen har en målsætning om at ØMU-gældskvoten ikke må overstige 60 procent i henholdsvis

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige lande 1 5. september 2013 Indledning Med udgangspunkt i DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013 gennemføres et scenarie, der nedjusterer det årlige

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Grønt lys til det aktuelle opsving

Grønt lys til det aktuelle opsving November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Nationalregnskab 4. kvartal 2012

Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 15. november 2011 Indledning I dette papir præsenteres grundscenariet for DAs analyser på DREAM. DAs grundscenarie

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 17. maj 2004, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere